Prismodtager med skarpe skud mod PSO-myten

Transkript

1 DV-ÅRSMØDE 2015 Prismodtager med skarpe skud mod PSO-myten Billigere el til forbrugerne og skat fra virksomheder og ansatte i vindkraftindustrien modbeviser myten om, at vindkraft koster en PSO-formue. Tværtimod er vindmøller en ren overskudsforretning for samfundet og skatteyderne, fastslog Henrik Stiesdal og illustrerede det med tørre tal. Han modtog på Danmarks Vindmølleforenings årsmøde Vindmølleprisen Prisen blev overrakt af DV s formand, Kristian Jakobsen, der motiverede den således: Som helt ung byggede du sammen med smeden i Herborg den mølle, der efterfølgende blev til Vestas-møllen. Du var selv med til videreudviklingen hos Vestas gennem nogle år, til du i 1986 skiftede til Bonus, der jo i 2005 blev til Siemens Wind Power. Her har du nu i næsten 30 år stået i spidsen for teknologiudviklingen. Rigtigt mange mennesker i Danmark har bidraget med en stor indsats for udviklingen af den velfungerende vindmølle. Men din indsats og betydning er helt særlig. Historieskrivningen vil placere dig blandt de store navne i beretningen om udviklingen af stadig bedre og mere effektive vindmøller. Du har om nogen været med til at skabe den gode historie om vindkraft i Danmark. Også Danmarks Vindmølleforenings arbejde har du været med til at starte op. Bl.a. blev du Danmarks Vindmølleforenings allerførste konsulent, sagde Kristian Jakobsen. Henrik Stiesdal takkede for prisen og konstaterede, at det på dagen var 37 år og fire uger siden, han først hørte forslaget om at stifte Danske Vindkraftværker, der siden blev til Danmarks Vindmølleforening. Det skete på Snoghøj den 25. februar 1978 på det 4. vindtræf, arrangeret af OVE. En vindmølleforening viste sig hurtigt at være en indlysende god idé, og selv befandt Henrik Stiesdal sig også snart i foreningens bestyrelse. De første møller var enkeltmandsejede, og DV kæmpede med modstræbende velvillige elselskaber for fællesmøllerne, af og til akkompagnement af uro og Kristian Jakobsen overrækker Henrik Stiesdal Vindmølleprisen (Foto Kim Kiholm) fraktionsdannelse internt i foreningen. Selv havnede jeg i vindmølleindustrien, men fulgte med fra sidelinjen, sagde Henrik Stiesdal og tilføjede, at industrien aldrig havde udviklet sig, som den gjorde, hvis vi ikke havde haft DV. Vindmølleforeningen medvirkede til at give industrien den position i verden, som den fik - og som var fuldstændig utænkelig i de første år, mente han. PSO for 3,7 mia. kr. men indtægter på 4,1 mia. kr. Man siger, at vindkraft koster en formue, fortsatte Henrik Stiesdal, der nævnte PSO-beløbet på 3,7 mia. kr. i 2014 som eksempel. Men elprisen er på 38 øre/kwh ved vindstille og falder til 20 øre, når møllerne producerer 100%, påpegede han og opgjorde værdien af vindkraftpresset på elprisen til 5,43 øre/kwh eller i alt 1,8 mia. kr. for forbrugerne på årsbasis. Dertil kommer, at alene Siemens i Danmark betalte 800 mill. kr. i dansk selskabsskat eller mere end Danske Bank, Carlsberg, Grundfos, Arla og Sydbank tilsammen. Endelig har Vestas og Siemens medarbejdere, som bidrager med 1,5 mia. kr. i personskat i Danmark. Så koster vindmøllerne en formue? Nej, det er en ren overskudsforretning, konstaterede Henrik Stiesdal - uden at medregne værdien af dansk vindmølleeksport. Hvad angår energiregnskabet tilføjede han, at Siemens årligt leverer MW vindmøller, der rundt regnet producerer 14 mia. kwh årligt eller op mod 300 mia. kwh i deres levetid. Et års leverancer fra Siemens sparer CO 2-udledningen fra 25 millioner mennesker. Det var alt sammen aldrig blevet til noget uden Danmarks Vindmølleforening, mente Henrik Stiesdal, der var stolt over at modtage Vindmølleprisen, men understregede, at sådanne resultater ikke skabes af enkeltpersoner, men af bevægelser som Danmarks Vindmølleforening. Jeg er stolt over at være en del af den, sluttede han. 12

2 Oluf Engberg i krydsild på ministerens vegne. (Foto Kim Kiholm) ÅRSMØDETALEN Et er fakta - et andet politik... Politikerne ved godt, hvad der er fakta, men der er gået politik i det. Det var den lidt kryptiske konklusion på den debat, som opstod efter, at miljøministeren pr. stedfortræder havde holdt den traditionelle årsmødetale på Danmarks Vindmølleforenings årsmøde. Diskussionen drejede sig om, hvorvidt ministeren og politikerne faktisk ikke ved - som f. eks. alle meningsmålinger ellers har bekræftet i mere end 20 år - at naboer generelt lever i fredelig sameksistens med vindmøller? Eller om politikerne virkelig tror på den højlydte naboforening, der takket være dygtig brug af pressen forsøger at skabe det modsatte indtryk. Miljøminister Kirsten Brosbøl havde måttet melde afbud til DV årsmøde, da hun af kongehuset blev tilsagt til at være til stede ved åbningen af en nationalpark i Nordsjælland. Hendes tale blev derfor læst op af vicedirektør i Naturstyrelsen, Oluf Engberg, som indledte med på ministerens vegne at kalde vindmøller flotte vartegn for den grønne omstilling. Men vindkraftbranchen står og falder med den folkelige opbakning, fortsatte ministerens tale, som fastslog, at naboer føler sig generet og oplever ikke at blive hørt, så folk vælger side og deler sig. Og nogle politiske partier kan se deres fordel i at så tvivl om befolkningens opbakning til vindkraft trods de grønne ordninger med værditabserstatning og nabo-tilbud, erkendte ministeren. En enkelt kan ødelægge det hele Kirsten Brosbøl mente, at der skal ske noget for ikke at miste den folkelige opbakning, som er den største risiko. En enkelt mølleejer kan ødelægge det for alle andre, advarede hun. Miljøministeren havde konstateret, at der ikke fandtes utilfredse naboer til vindmøller i Jammerbugt Kommune. Årsagen er en god proces, hvor projektudvikleren havde besøgt alle naboer og tilmed kendte dem ved navn, da der blev holdt informationsmøde. Han havde besøgt dem alle og hørt til deres bekymring for naboskab til møllerne. Det var et eksempel til efterfølgelse, mente ministeren. Kirsten Brosbøls oplæste tale affødte en række indlæg, koncentreret om undren, grænsende til harme over, at ministeren så ud til at betragte den lille gruppe af utilfredse naboer som udtryk for naboers generelle holdning. Selvom den ene meningsmåling efter den anden viser, at naboer generelt lever med vindmøllerne, og at skeptikere i øvrigt ofte ændrer holdning fra en negativ til en positiv, når møllerne er rejst. Og selvom det for længst er påvist, at lokal nabo-modstand ofte skabes af en lille omrejsende gruppe halvprofessionelle debatører fra naboforeningen, som dygtigt bruger presse og politikere. Skønt han var varsom med at tale på ministerens vegne, turde Oluf Engberg godt mene, at miljøministeren var klar over fakta 13

3 DV'S 2015-GENERALFORSAMLING Elpriser truer både velkørende vindmøller og samfundsøkonomi Formanden for Danmarks Vindmølle forening, Kristian Jakobsen, indledte den mundtlige beretning, som supplement til den skriftlige i Naturlig Energis februarnummer, med to aktuelle emner: Det Internationale Energiagentur, IEA, har offentliggjort nye tal, der viser, at på verdensplan stagnerede CO 2-udledningen i Og samtidig var 2014 et år med økonomisk vækst. Årsagen skal findes i Kina, der er verdens største CO 2-udleder. Kina bruger mindre kul end tidligere og satser mere på vindkraft og vandkraft. Og Kina er meget interesseret i de danske vindkrafterfaringer. Den amerikanske IT-gigant Apple investerer 6,3 milliarder kroner i et nyt kæmpestort datacenter i Viborg. Det skal stå færdigt i Betingelsen var, at der kunne leveres 100 procent vedvarende energi. Den underforståede dagsorden var kravet om masser af stabil og billig energi mange år frem. Vind og Vand i kombination, og så lige midt på den største motorvej for el, man lige kan finde. Det kan I godt være stolte af, selv om den lave pris har en træls eftersmag, mente formanden. Det er ikke vældigt mange år siden den daværende formand for det, der dengang hed Danske Elværkers Forening, stod her på vindmølleforeningens årsmøde og i en hilsen til vindmølleejerne sagde, at det kunne være meget sjovt med de vindmøller, men de ville kun kunne lave strøm nok til at varme vandsengene i Danmark op, fortsatte Kristian Jakobsen. Og det er jo faktisk heller ikke så længe siden, Henrik Stiesdal første gang skruede jern sammen KRISTIAN JAKOBSEN: Alle markeder har politisk besluttede markedsrammer. Og dem har regering og Folketing ansvar og mulighed for enten at ændre eller bevare. (Foto Kim Kiholm) til vindmølleforsøg. Meget er sket, og forandringerne er enorme. I dag har vindkraft den centrale plads i Danmarks elforsyning. Det er gået stærkt med vindmølleudbygningen. Men der er områder, der halter bagefter: Det er fornuftig brug af vindmøllestrømmen. Den rigtige integration i energisystemet. Tilpasningen mellem produktion og forbrug. Det giver os problemer og voldsomt lave priser. Lave elpriser giver ikke meget spillerum DV s formand fortsatte: I år vil jeg fokusere den mundtlige beretning på et enkelt emne. Nemlig det emneområde, som i 2014 har været det højest prioriterede i foreningens politiske arbejde for medlemmerne. Og som også vil blive det i 2015, da det uden sammenligning lige nu er det allervigtigste spørgsmål for vore medlemmer. Jeg tænker naturligvis på den meget lave afregning for vindmøllestrømmen. Vi har i 2014 været nede på et gennemsnit på i nærheden af 20 øre for Jylland-Fyn og omkring 22 øre for Østdanmark. De løbende driftsomkostninger - service og forsikringer osv. - er i gennemsnit 7-9 øre pr kwh. Gennemsnit er fine tal, når de er historie, mens fremtiden kun rummer gæt og forventninger. Desuden skal man regne med at sætte mindst 5 øre pr kwh til side til en større 14

4 DV'S GENERALFORSAMLING KORT FORTALT Danmarks Vindmølleforening holdt sin 38. generalforsamling lørdag den 21. marts 2015 på Vingstedcentret med 320 deltagere. Dirigenter: Thomas Bøgild-Jakobsen og Jørn Larsen. Formanden Kristian Jakobsen forelagde bestyrelsens mundtlige beretning, som generalforsamlingen tog til efterretning med applaus. Regnskabsfører Lars Knudsen gennemgik årsregnskabet for 2014 for Danmarks Vindmølleforening og for Danske Vindkraftværkers Fond, som blev godkendt med applaus. Bestyrelsens forslag til 2015-budget for Danmarks Vindmølleforening blev godkendt med applaus. Bestyrelsens forslag til nye årskontingenter blev vedtaget og er herefter følgende (alle beløb ekskl. moms): For mølleejere: Grundkontingent 490 kr. Pr. kw for kw: 1,95 kr. Pr. kw for kw: 0,65 kr. Pr. kw for kw: 0,45 kr. Pr. interessent 2,40 kr. Naturlig Energi til møllelaugsmedlemmer: 260 kr. For medlemmer uden vindmølle: Personligt medlemskab uden mølle 550 kr. Passivt medlemskab 325 kr. Firmamedlemskab uden mølle 800 kr. For møller i udlandet: Grundkontingent 490 kr. Pr. kw for møller i udlandet op til 5 MW: 1,050 kr. Pr. kw for møller i udlandet for 5-10 MW: 0,45 kr. Pr. kw for møller i udlandet for MW: 0,35 kr. Kristian Jakobsen og Verner Olesen blev genvalgt, mens Anker Nielsen og Per Bjerke Hansen blev nyvalgt til bestyrelsen. Peter Dahl Jakobsen og Gert Kristensen nyvalgtes som henholdsvis 1. og 2. suppleant. Poul Hansen og Svend Aage Nielsen genvalgtes som kritiske revisorer med applaus. På bestyrelsesmødet umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig uændret med Kristian Jakobsen som formand, Bent Stubkjær som næstformand samt Bent Stubkjær og Hans Chr. Sørensen som medlemmer af bestyrelsens forretningsudvalg sammen med formanden. omkostning til gear eller lignende, en omkostning, der i gennemsnit kommer hvert tiende år, men ti år er jo lang tid, og tør vi tro på at sådanne investeringer nogensinde kommer hjem igen? Når vi har direkte omkostninger på mindst øre bliver der med en markedspris på 20 øre eller derunder ikke meget plads mellem indtægter og omkostninger, hvis noget går galt. Det er jo vindmøller - og vi har jo oplevet lidt af hvert i tidens løb. Med en lav markedspris bliver pristillægget livsvigtigt, og situationen bliver derfor særdeles kritisk, når pristillægget er ophørt efter de 20 år. Tåbelig samfundsøkonomi at skrotte velkørende møller Kristian Jakobsen erkendte, at konditionerne har været kendte siden 1999, men den gang var der ikke nogen, der kunne forstille sig en strømpris på under 20 øre. De fleste møller er forhåbentligt betalt, men det vil jo være fuldstændigt tåbeligt, at bortfaldet af en billig CO 2-tiøre vil få samme resultat som en voldsom orkan på en stor granplantage. Det er ikke god samfundsøkonomi at pille god og velfungerende kapacitet ned, når den kan levere lige så god og ren energi - og som kan gøre det til en væsentligt lavere omkostning - som de fleste af de ordninger for ny kapacitet, der ser dagen lys. Det er tilmed manglende respekt for borgenes PSO-midler. Og det er i øvrigt ikke kun de møller, der er blevet 20 år og som mister ti-øren, der har problemer. Det gælder stort set alle møller, når de efter pristillægsperioden skal klare sig med en markedspris, hvor afstanden ned til de faste omkostninger pr kilowatt-time er alt for lille. Afregning og pristillæg er derfor hovedområder for vindmølleforeningens politiske arbejde, varslede formanden. Vi har her i vinter været hos alle relevante politikere på Christiansborg og i regeringen med spørgsmålet. Mht. de ældste møller - dem der efter 20 år mister pristillægget på op til 10 øre - koster det set i forhold til mange andre statslige udgifter ikke mange penge i at vedtage en forlængelse med en bund under afregningsprisen. Desværre er det for nuværende sådan, at ikke et eneste politisk parti og ikke et eneste folketingsmedlem vil bruge politiske kræfter på at finde de penge, der skal til på denne side af et valg. Der er et valg på vej, og Venstre og DF har gjort det til et tema, at PSO omkostningerne skal ned. Det hedder rammevilkårene for erhvervslivet skal forbedres!. Det udelades fuldstændigt, at vi selv inklusive PSO har nogle af de laveste strømpriser i Europa. I praksis betyder det, at de fuldstændigt 15

5 låser for sådanne forslag til efter valget. Resten af flokken på Christiansborg vil ikke eksponere sig i debatten eller synes, at vi jo har fået, og at vi nok må kunne fortsætte på kendte vilkår. Får vi et regeringsskifte, og Venstre selv sider med ansvaret kan vi håbe, at vi kan overbevise dem om, at det er fuldstændigt vanvittigt at pille god velfungerende vindmølle-kapacitet ned bare på grund af 10 øre. Det er ikke god samfundsøkonomi. Men der plejer at være nogen forskel på. hvad de siger før et valg, og hvad de så faktisk gør derefter. Som en yderligere barriere har vi også fået EU-kommissionens beslutning sidste sommer om nye rammer for PSOomkostninger. EU s nye rammebestemmelser giver mulighed for at give støtte som et etableringsincitament i en aftalt periode. Men der kan ikke på et senere tidspunkt godkendes støtte som et løbende driftstilskud. Her skal findes nye veje, så vi kan få et nyt begreb på banen. F. eks. et ikke-afviklingsincitament kunne det vel hedde. Det er ikke blevet nemmere. Men vi giver selvfølgelig ikke op. Vindmølleforeningen arbejder videre med sagen om det rigtige og stabile pristillæg. Et pristillæg der sammen med afregningen bliver et beløb, der så også afspejler vindmøllestrømmens faktiske værdi. Markedet er ingen naturlov Afregningen for vindmøllestrøm, markedsprisen, er ifølge Kristian Jakobsen de seneste år blevet et stort fælles problem for vindmølleejerne og for dem, der tænker på at investere i nye møller. Derfor arbejder vi i foreningen ikke bare for de nødvendige pristillæg, men for en bedre markedspris. Vi møder engang imellem forundring og spørgsmålet: Jamen, markedet og markedsprisen? Er det noget vi overhovedet som forening kan påvirke, få indflydelse på, flytte på? Svaret er, at det netop er en mulighed, når vi er mange og samler kræfterne i en effektivt arbejdende forening. Markedet er ikke skabt af naturlovene, og markedsrammerne er ikke opstået af sig selv. Alle markeder har politisk besluttede markedsrammer. Og dem har regering og Folketing ansvar og mulighed for at enten at ændre eller bevare. Dele af markedets rammer skal forhandles med de lande omkring os, der sammen udgør det nordeuropæiske elmarked. Andre dele har EU indflydelse på. Men rigtig mange markedsrammer er selvstændige nationale danske politiske beslutninger, hvor Folketinget bare kan vælge at tage arbejdstøjet på og beslutte nye rammer, der giver vindmøllernes produktion en højere værdi. Det arbejder Danmarks Vindmølleforening i høj grad for. Om at bruge vindens strøm med fornuft Og noget kommer der til at ske her, bebudede formanden. Vi oplever, at alle Folketingets partier er nogenlunde enige med os i, at når vi nu har en høj elproduktion med vindkraft - i 2014 svarede det til godt 39% af elforbruget i Danmark - er det sund fornuft at få mest mulig værdi ud af vindmøllestrømmen. Det er en fælles interesse for både den danske samfundsøkonomi og for vindmølleejernes afregning. På sidste årsmøde annoncerede jeg, at vi i 2014 ville igangsætte en grundig analyse af hvilke lovgivningsmæssige ændringer, der på både kort og mellemlangt sigt kan bidrage til at sikre en bedre afregning. Den undersøgelse har vi gennemført. Sammen med Vindenergi Danmark satte vi det ansete analysefirma EA Energianalyse til at se nærmere på vindintegrationen i Danmark. Afslutningen og offentliggørelsen valgte vi sådan, at den kom til at indgå i arbejdet hos den tværministerielle arbejdsgruppe, der under ledelse af skatteministeriet har som opgave at pege på omlægning af afgifter og tilskud, sådan at de fremmer den grønne omstilling og ikke modarbejder den. Det er en opgave, der er besluttet af energiaftalepartierne i Folketinget i Vi venter stadig i spænding på, hvilke anbefalinger arbejdsgruppen kommer med til politikerne. De skulle have afsluttet arbejdet i slutningen af det seneste vi har hørt er, at resultatet kommer i maj. Vores analyse gav vi navnet Vindintegration i Danmark vindens værdi og tiltag for at sikre den. Vi offentliggjorde den på Vindtræffet på 16

6 Risø i november, og siden har vi sørget for, at den bliver brugt. Vi har forelagt den for energiministeren og skatteministeren. Vi har haft foretræde for folketingets energipolitiske udvalg med den. Vi har besøgt energiordførerne på Christiansborg. Og vi har forelagt den for - og i øvrigt fået stor opbakning til den - fra rigtig mange samarbejdspartnere i energibranchen. Bl.a. inviterede vi Dansk Fjernvarme med til fælle foretræde for energiudvalget for at argumentere for afgiftsændringer, så kraftvarmeværkerne får økonomisk interesse i at installere varmepumper og elpatroner, så de kan aftage vindmøllestrøm. Vores analyse viser, at det er det, der enklest og hurtigst kan øge vindens værdi. Varmepumper og elpatroner øger fleksibiliteten i energisystemet og skaber en bund under elprisen. I dag er høje elafgifter en barriere for kraftvarmeværkerens investering i store varmepumper. I kombination med, at biomassekraftvarme modtager faste el-tilskud, virker afgiftog tilskudssystemet sådan, at det forhindrer et fornuftigt samspil mellem el og varme, mellem produktion og forbrug. De afgørende udlandsforbindelser Det er vigtigt også at forstå, at Danmark ikke energipolitisk er en ø. Og aldrig bliver det igen. Det nordeuropæiske elmarked er kommet for at blive. Det bliver stadig større, og det skal vi være glade for. Det er en kendsgerning, at gode elhandelsforbindelser med landene omkring os er en helt afgørende forudsætning for, at vi overhovedet kan have en stor andel af elproduktionen i Danmark, der er afhængig af, om det blæser eller ej. En europæisk energiunion på vej kan være med til at bane vejen for bedre transmissionsforbindelser og markedsrammer for salg af vindmøllestrøm langt ned i Europa, hvor der er et stort elforbrug, men mindre vind end i Danmark og den nordlige del af Tyskland. Et nyt udspil fra EU-Kommissionen til en energiunion skal drøftes af medlemslandenes energiministre i løbet af foråret. Målet er en forbedret infrastruktur, mere transmission over grænserne og bedre fungerende energimarkeder. Det er alt sammen i danske vindmølleejeres interesse. Markedsprisen på strøm bliver i stort omfang bestemt af samhandel med nabolande, men det er en meget stor misforståelse at tro, at det derfor er ligegyldigt, hvad der tages af danske politiske beslutninger både for bedre markedsforbindelser til udlandet og for fornuftig brug af vindmøllestrøm i Danmark. Begge dele påvirker vores afregningspris ganske radikalt, understregede DV s formand. Politikere er enige men passive Behovet for en bedre indpasning af vindmøllestrømmen er kommet på den politiske dagsorden. Der er opbakning i energibranchen, noterede formanden sig. Politikerne siger generelt, at vore forslag er sund fornuft. Hvorfor sker der så ingen ting? Lige nu er det tydeligvis, fordi vi er i et 17

7 valgår. Alle politikere synes at være enige om, at vi har et forældet afgiftssystem. Men når der skal foretages selv velbegrundede afgiftslettelser, skal pengene nødvendigvis findes et andet sted. Og det har ingen partier tilsyneladende lyst til at pege på kort tid før vælgerne skal til stemmeboksen Der er således behov for, at vindmølleforeningen fortsætter det politiske pres både vedr. pristillæg og afregning. Også efter valget. Og det beder vi medlemmerne om kræfter og opbakning til. Hjælp jer selv, hinanden og foreningen ved at snakke med de politikere, I kender. Og sørg for at foreningen har opbakning og ressourcer til at fortsætte arbejdet med fuld styrke. Lige nu er det den klogeste investering, I kan foretage. Et effektivt og kontinuerligt arbejde kan desværre ikke gøres gratis. Men får vi ændringer som påvirker afregningen med bare en enkelt øre, ja så kommer den investering hjem rigtigt mange gange. Desuden spørger politikerne stadig, hvem vi repræsenterer. Lige nu er det 100% af havmøllerne, men kun 67% af møllerne på land. Det kan vi gøre bedre! I må hjælpe os med at få alle mølleejere til at bakke op om foreningen. Det er i både jeres og deres økonomiske interesse. Tag fat i dem, der ikke er medlem. Fortæl de nye mølleejere om foreningens arbejde. Og tjek selv om I skulle være ejer eller medejer af en enkelt mølle, der ikke lige er kommet ind på kontingentberegningen Der er mange opgaver at tage fat på de kommende år for at sikre en højere værdi af vindmøllestrømmen. Og det kommer ikke af sig selv, bare fordi man har taget pænt imod vores indpasningsrapport. Der bliver brug for mange komplicerede ændringer af energisystemet, der kan sikre vindens værdi. Efter vind til varme kommer også elbiler, smart grid og fleksibelt elforbrug i det hele taget. Det skal vi også sætte vores præg på. Nogle kommuner er tilbageholdne Som tidligere kan I finde den fyldige gennemgang af alle det forløbne års vindbegivenheder i den skriftlige beretning i februar nummeret af Naturlig Energi, oplyste Kristian Jakobsen. Jeg vil blot her til sidst fremhæve nogle få aktuelle emner. I løbet af 2014 blev der nettilsluttet i alt 37 nye store landmøller plus 55 husstandsmøller, svarende til en kapacitet på i alt 106 MW. Afgangen af udtjente møller var på relativt beskedne 29 MW, altså en nettoudbygning på land på 77 MW. Omsætningen fra planlægning af nye projekter til konkret nettilslutning af nye møller var ikke vildt imponerende i 2014 og under det niveau, der skal til for at nå energiaftalens målsætning om en udbygning på land på samlet MW frem til Men det beskedne resultat i 2014 skal ses i sammenhæng med, at flere projekter formentlig blev fremskyndet i 2013 for at opnå nettilslutning, inden det nye pristillæg med en ændret beregning af fuldlasttimer blev indført pr. 1. januar Desuden har nogle kommuners tilbageholdenhed med vindmølleplanlægningen - bl.a. begrundet med den kommende helbredsundersøgelse - formentlig udskudt realiseringen af nogle af projekterne. Dette emne kunne også have fyldt hele beretningen. Året 2014 var nemlig også præget af den efterhånden velkendte støjog helbredsdiskussion. I enkelte kommuner har vi set, at en velorganiseret skræmmekampagne godt hjulpet på vej af en sensationslysten lokalpresse har formået at forsinke vindmølleplanlægningen. Indtil resultaterne fra den store danske helbredsundersøgelse foreligger i 2017, vil aktiviteten nogle steder være beskeden hvad angår nye projekter. Omvendt er der mange andre kommuner, som ufortrødent fortsætter den fornuftige og langsigtede vindmølleplanlægning. Der er heldigvis mange nye projekter i støbeskeen. Hvis vi hæver blikket udover grænserne, så satte EU landene ny rekord for vindmøllekapacitet i Samlet for de 28 EU-lande kan vindkraften nu dække over 10 % af elforbruget. Vedvarende energiteknologier, især vind og sol, stod for langt hovedparten af al nyinstalleret el-kapacitet i EU i 2014, og langt mere end kul og gas. Udbygningen det forløbne år skete især i Tyskland og England. 18

8 For ca. en måned siden så vi, at Vattenfall bød ind på den kommende havmøllepark ved Horns Rev III med en udbudspris på 77 øre pr. kwh. Det er lavere end Anholt og også lavere end forventet, da udbuddet startede. Det viser at vindmølleteknologien er under fortsat udvikling og effektivisering. Det er glædeligt at vindmøllerne - også til havs - kan skaffe samfundet ren energi til en fortsat lavere omkostning. Plads til vindmøller i tusindvis på land På landmølleområdet kan vi bemærke den analyse som Energinet.dk offentliggjorde i begyndelsen af året. En analyse hvor Energinet.dk konstaterer, at der er ca nye områder i Danmark, hvor der med samfundsøkonomisk fordel kan opstilles nye vindmøller. Med geografiske værktøjer har Energinet.dk fundet områder, hvor der i forvejen kun er få huse, og hvor der er plads til nye møller. Frem mod 2020 har vi energiaftalens målsætninger om ny kapacitet på land og hav. Og aftaler skal man ikke løbe fra. Aftaler skal holdes. Men meget snart skal energipolitikerne tage beslutninger, der rækker ud over Og her ved politikerne nu, at det ikke kun er billigst på land, men at der også er plads. Trods den pt. lave elpris synes jeg derfor, at der både på land og hav er spændende og positive perspektiver for vindmøllerne. Der er mange andre emner, som jeg kunne have taget op, men jeg synes at det BESTYRELSEN - som den ser ud med suppleanter efter generalforsamlingen. Fra venstre: Bent Stubkjær, Kristian Jakobsen, Peter Dahl Jakobsen, Hans Chr. Sørensen, Bertel Hjortborg Jensen foran Per Bjerke Hansen, og Verner Olesen. Anker Nielsen og Gert Kristensen var fraværende. (Foto Kim Kiholm) var vigtigt at prioritere afregningsspørgsmålet i år. I er velkommen til at tage andre emner op efterfølgende, hvis I synes, der er noget, som vi skal have vendt. Til sidst her vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen. Det er både vigtigt og godt, at en bestyrelse favner hele foreningen, så alle kan se sig repræsenteret. Det er også væsentligt, at bestyrelsen er bredt funderet kompetencemæssigt, så det er de rigtige beslutninger, vi tager på det rigtige grundlag. Her vil jeg gerne specielt takke Ole Bak Nielsen som efter 18 års trofast bestyrelsesarbejde har valgt at takke af. Også en stor tak til foreningens medarbejdere for en rigtig god og solid arbejdsindsats. Og tak til Asbjørn for endnu et års stor indsats for vores sag. Og til medlemmerne vil jeg sige: Her får I virkeligt noget for pengene! Det er mange og store spørgsmål i alle vindmølleejeres interesse, foreningen arbejder med. Det arbejde fortsætter! Og så ser vi gerne, at politikerne får valgsnakken overstået og tager ansvar for vilkårene de næste år. Jeg kan love jer, at vi ikke slår op i banen, men at vi vil kæmpe med næb og kløer for dette. Slaget skal bare slås på rette tid og sted. Jeg vil ønske jer alle god vind, sluttede formanden for Danmarks Vindmølleforening. 19

9 ERFA-GRUPPEMØDER Problemer og løsninger i den daglige drift Hvad gør man med møllevinger, som kræver reparationer efter få år eller i enkelte tilfælde efter bare 18 måneder? Hvornår kan husstandsmøller risikere at miste den høje afregning for overskudsstrøm? Kan det ved havari betale sig at udskifte f. eks. gearet på en mølle, hvis der kun er få år til 20-årsdagen, hvor den skal klare sig for en elpris, som dårligt kan nå at tjene sig ind i møllens rest-levetid? Og hvor er muligheden for at købe reservedele og f. eks. kranleje til halv pris? Det var nogle, af de emner, de blev foreslået til behandling på Danmarks Vindmølleforenings erfa-møde for mølleejere, som i år er planlagt til den 25. september. På vindmølleforeningens årsmøde samles traditionelt medlemmer af erfagrupperne, dvs. ejere af samme møllefabrikater, som automatisk også er medlemmer af fabrikat-gruppen i DV-regi. Formålet er primært at planlægge, hvilke emner, der er behov for at sætte på programmet på heldagsmødet i september. Men samtidig løftes sløret for, hvilke problemer og emner, der er mest presserende for mølleejerne Vingeskader, som rammer specielt de store møller, er ifølge mølleejerne et problem for både Vestas- og Siemens-møller. Foruden at drøfte, hvordan de opdages og udbedres, har de aktuelle afregningspriser på få øre mere, end hvad drift og vedligeholdelse koster, gjort spørgsmålet om fortsat drift nærværende for ejere af år gamle møller. Vingeproblemet er for nogle mølleejere ikke blevet mindre af, at de har oplevet, at servicefirmaet har afvist at reparere vinger med skader. Det fører i erfa-grupperne gerne til udveksling af oplysninger om alternative servicefirmaer. I den anden grøft klager nogle ejere over, at servicefirmaet for en sikkerheds skyld, men uden at orientere mølleejeren, udskifter komponenter uden defekt i møllen. Ejerne af husstandsmøller efterlyste erfaringsudveksling for at reducere risikoen for, at folk købte en husstandsmølle og først bagefter meldte sig ind i vindmølleforeningen, når de fik problemer og opdagede, at de havde købt en mølle, der ikke levede op til sælgerens løfter. Et sidste emne til erfa-mødet den 25. september var manglende kvalitet af el-målere, som synes at være et generelt problem. Flere efterlyste certificering af elselskabernes nye målere. 20