Greenland Ecosystem Monitoring: Sekretariat og remote sensing
|
|
- Edvard Nøhr
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimaprojekter i Arktis 2018 Herunder findes en oversigt over projekter, som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater vil kunne fås ved henvendelse til de projektansvarlige institutioner. Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) Greenland Ecosystem Monitoring er et integreret klima-, miljø- og naturovervågningsprogram i Grønland. Siden 1994 har GEM etableret en sammenhængende og integreret forståelse af økosystemers funktionalitet i arktisk Grønland. Programmet bygger på en omfattende og langvarig interdisciplinær dataindsamling udført af danske og grønlandske moniterings- og forskningsinstitutioner. Programmet indsamler længerevarende dataserier ved tre hovedlokaliteter (Zackenberg i Nordøstgrønland, Kobbefjord ved Nuuk og på og omkring Disko ). Det gør det muligt både at vurdere udviklingstendenser, at analysere årsags- og virkningssammenhænge og at styrke forståelsen af processer i arktiske økosystemer og deres respons på klimavariationer og klimaændringer. GEM-programmet giver således en grundig beskrivelse og analyse af klimatiske effekter på økosystemniveau og medvirker til at beskrive samspillet mellem klima, økosystemer og biodiversitet på tværs af forskellige naturvidenskabelige discipliner. De data, der indsamles i GEM-regi, stilles frit til rådighed til forskning, uddannelse og offentligheden gennem GEM-databaserne og gennem eksterne forskningsprojekter og databaser. Projekttitel Greenland Ecosystem Monitoring: Sekretariat og remote sensing J.nr Beskrivelse GEM Sekretariatet er ansvarligt for den daglige administration af GEM programmet, herunder implementeringen af GEM-strategien for (inklusiv en ny hovedlokalitet, seks nye basisprogrammer, samt opskalleringsinitiativer). GEM Sekretariatet varetager derudover ledelsen af GEM Remote Sensing initiativet med en særskilt bevilling, der uddeles til en række aktiviteter udført af deltagende institutioner. Projektansvarlig Aarhus Universitet Projektstøtte DKK ,- Yderligere oplysninger om GEM-programmet kan findes på programmets hjemmeside 1
2 GEM hovedlokalitet: Zackenberg Der indsamles dataserier ved Zackenberg Feltstationen i det højarktiske Nordøstgrønland. Tidserierne kvantificerer sæsonmæssige og år til år variationer og beskriver ændringer i biologiske og geofysiske forhold i terrestriske, ferskvands- og marine økosystemer i forhold til lokale, regionale og globale klimavariationer og -ændringer. Programmet tilvejebringer en grundig beskrivelse og analyse af klimatiske effekter på højarktiske økosystemers struktur, funktion og feedback mekanismer og koordineres tæt med aktiviteterne i GEM s to andre hovedlokaliteter; Kobbefjord ved Nuuk Basis og på og ved Disko. Link til Zackenberg Feltstations forside: Projekttitel GeoBasis Zackenberg 2018 J.nr Beskrivelse I løbet af 2018 vil GeoBasis-Zackenberg starte sin 24. feltsæson. Fokus vil være på at vedligeholde integriteten af den langsigtede ikke-biologiske monitering af landbaserede økosystemer i det højarktiske Zackenberg. Fortsatte og uafbrudte tidsserier af en række centrale variable i det høje Arktis landbaserede økosystemer skal sikres. Projektet leverer et vigtigt bidrag til en bedre forståelse af følgevirkningerne ved et varmere Arktis og de relaterede klimaeffekter. I tråd med den nye GEM-strategi vil der i stigende grad blive fokuseret på energistrømme, hydrologi og skallering af økosystemsprocesser i forhold til tid og rum. Projektet indgår i en række nationale og internationale samarbejder og netværk herunder bl.a. World Hydrological Observing system (WHYCOS) og International Carbon Observations system (ICOS), International Tundra Experiment ( ltex), Circumpolar Active Layer Monitoring (CALM), og koordineres tæt med aktiviteter under det danske grundforskningscenter for permafrost (CENPERM). Projektansvarlig Aarhus Universitet Projektstøtte DKK ,- 2
3 Der er i 2017 ydet støtte til driften af GlacioBasis Zackenberg 2018 og MarinBasis Zackenberg Se eventuelt oversigten for projektet støttet af Klimastøtten til Arktis, GEM hovedlokalitet: Kobbefjord ved Nuuk Med udgangspunkt i forskningsstationen i Kobbefjord ved Nuuk indsamler Nuuk Basis-programmet dataserier, der kan kvantificere sæsonmæssige og år til år variationer og beskrive ændringer i geofysiske og biologiske forhold i terrestriske, ferskvands- og havøkosystemer i forhold til lokale, regionale og globale klimavariationer og -ændringer i Vestgrønland. Programmet tilvejebringer en grundig beskrivelse og analyse af klimatiske effekter på lavarktiske økosystemers struktur, funktion og feedback mekanismer og komplementerer Zackenberg Basisprogrammet. Link til Nuuk Basis programmets hjemmeside: Projekttitel GlacioBasis Nuuk, 2018 J.nr Beskrivelse Målet for GlacioBasis Nuuk er (I) at fortsætte et sammenligneligt basisprogram, med henblik på at fremskaffe et nødvendigt udgangspunkt, for at sætte GlacioBasis Zackenberg og Disko ind i den rumlige sammenhæng den fortjener; (II) at tilvejebringe oplysninger om ferskvandsbidraget fra gletsjere til brug for studier af terrestriske og marine økosystemer og (III) at vurdere hvordan de isdækket i Kobbefjord påvirker det hydrologiske kredsløb. Projektet resulterer i homogene kvalitetssikrede tidserier for masse- og eenrgibalnancer for en lille gletsje i Kobbefjord afstømningsområdet, hvilket vil bidrage til ny viden om mindre grønlandske gletsjeres reaktion på klimaændringer, og sætte målinger af indlandsisens massetab og energibalance, der måles i PROMICE i perspektiv. Projektansvarlig ASIAQ (Grønlands Forundersøgelser) Projektstøtte DKK ,- 3
4 Projekttitel GeoBasis Nuuk, 2018 J.nr Beskrivelse GeoBasis Nuuk gennemfører den ikke-biologiske monitering af mikroklimatologiske parametre, hydrologiske parametre og parametre omkring fysiske landskaber, som beskriver de kortsigtede og langsigtede variationer i det arktiske økosystem repræsenteret af Kobbefjords afstømningsområde. Projektet fokuserer på at øge forståelsen af klimaforandringernes effekt på strålings- og energibalancen, kulstofbalancen, transport af nærringsstoffer og landskabsdynamikker. Prøvestrategien følger den fælles GeoBasis-manual, som løbende bliver justeret. Ifølge den nye GEM-Strategi for vil der i stigende grad blive fokuseret på feedback-relateret modellering og opskalleringsstudier med henblik på at forbedre forståelsen af den tætte kobling mellem energiudveksling, hydrologi og drivhusgasemissioner. Projektansvarlig Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Projektstøtte DKK ,- Projekttitel MarinBasis Nuuk 2018 J.nr Beskrivelse Målet for MarinBasis-Nuuk er at sikre den fortsatte indsamling af marine data fra Nuuk-området omkring klimaforandringernes påvirkning af artssammensætningen og produktionen hos marine planter og dyr i lav-arktiske områder. Monitering af fysiske, kemiske og biologiske nøgleparametre muliggøre bestemmelsen af den naturlige variation, sæsonmønstre og årsdynamik samt identifikationen af forandringer som følge at klimaændringer. Projektansvarlig Grønlands Naturinstitut (GNRI) Projektstøtte DKK ,- 4
5 Projekttitel Logistik Nuuk 2018 J.nr Beskrivelse Som grundlag for den terrestrisk -hydrologiske del af Nuuk-Basis programmet har Naturinstituttet modtaget fondsmidler til etablering af forskerfaciliteter i Kobbefjord samt diverse udstyr i form af båd og snescooter. Projekt sikrer den løbende drift af logistikken til og fra feltstationen samt drift og vedligehold af faciliteterne. Projektansvarlig Grønlands Naturinstitut Projektstøtte DKK ,- Der er i 2017 ydet støtte til driften af KlimaBasis Nuuk Se eventuelt oversigten for projektet støttet af Klimastøtten til Arktis, GEM hovedlokalitet: Disko Klimastøtten til Arktis har siden 2013 støttet en langsigtet overvågningsindsats ved Arktisk Station på Disko. Indsatserne har fulgt GEM-programmets standarder og manual, og der er i GEM programmets strategi for lagt op til en yderligere integration af Arktisk Station i GEM-samarbejdet. Link til Disko-programmets hjemmesideforside: Projekttitel ClimateBasis Disko 2018 J.nr Beskrivelse Formålet er at sikre fortsættelsen og kvaliteten af hydrologiske og atmosfæriske langtidsmålinger i Disko-området. Ud over basale meteorologiske data indsamles data, der kan belyse den vertikale temperaturprofil og atmosfærens indhold af vanddamp og skydækkedata. Projektet fokuserer på at fortsætte den monitering, der blev startet under GEM programmet i Der lægges i projektet vægt på at opstille energibalancer for Disko-området Projektansvarlig Grønlands Forundersøgelser (ASIAQ) 5
6 Projektstøtte DKK ,- Projekttitel GlacioBasis Disko 2018 J.nr Beskrivelse Projektets formål er at kvantificere det lokale gletsjerdækkes reaktion på klimaændringerne, herunder afsmeltnings- og snepålejringsforhold. I projektet opgøres desuden masse- og energibalancen for Chamberlain-gletsjeren på Disko og sammenhængen til de lokale meteorologiske forhold på gletsjeren, der måles vha. automatiserede målestationer. Projektansvarlig De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Projektstøtte DKK ,- Projekttitel GeoBasis Disko 2018 J.nr Beskrivelse Formålet med dette projekt er at monitorere ikke-biologiske forhold i et lavarktisk terrestrisk økosystem i Diskobugten. Fortsættelsen af GeoBasisprogrammet i 2018 sikre en kontinuerlig tidsserie for en række essentielle klimatiske afhængige abiotiske variabler, som har betydning for systemets funktioner og de dertil knyttede klimatiske feedbacks. Projektansvarlig Københavns Universitet (KU) Projektstøtte DKK ,- 6
7 PROMICE (Programme for monitoring of the Greenland Ice Sheet) PROMICE (Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet) har etableret en løbende overvågning af is-randen på den Grønlandske indlandsis. Sammenholdt med data for indlandsisens højde og udbredelse medvirker projektet til at give mere sikker viden om indlandsisens massebalance. Dette er afgørende i forhold til globale ændringer i havspejlet som følge af menneskeskabte klimaændringer. Projektet er baseret på et netværk af automatiserede målestationer, der følger temperaturforhold, afsmeltning og bevægelser i udvalgte og repræsentative områder ved is-randen. Herudover gennemføres der satellitbilledanalyser og flybårne målinger af indlandsisens ishøjde og tykkelse. Indlandsisens flydehastighed beregnes via satellitbåren radar. Der er etableret et fagdatacenter og en database til opsamling og distribution af projektets indsamlede data. Projektet: Varetager Danmarks overvågning af indlandsisens udvikling Bidrager til bedre forståelse af indlandsisens betydning for fremtidens globale klima Bidrager til bedre forståelse for den betydning ændringer af indlandsisen har for klima og miljø i Grønland, Danmark og globalt. PROMICE blev oprettet i 2007 og er siden succesfuldt etableret. I forlængelse af tidligere bevillinger fra Klimastøtten til Arktis er der givet støtte til den forsatte drift af den systematiske overvågning af indlandsisens massetab i Projekttitel PROMICE drift 2018 J.nr Beskrivelse Formålet er at indsamle en længerevarende tidserie af observationer fra Grønlands indlandsis og baseret herpå at levere en løbende vurdering af indlandsisens bidrag til ændringer i det globale klima, herunder stigning i havniveauet. Projektansvarlig De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Projektstøtte DKK ,- 7
8 Vand-, salt og varmetransport til og fra Arktis - Havstrømme ved Færøerne. Havstrømmen til og fra Arktis (der er en del af den såkaldte thermohaline cirkulation) spiller en central rolle for den globale varmefordeling og er et af de store usikkerhedsmomenter i forudsigelser om klimaforholdende på den nordlige halvkugle. Golfstrømmen er en del af den thermohaline cirkulation og en svækket global havstrøm vil altså kunne føre til en svækket Golfstrøm og en mindre varmetransport til NV-Europa. Færøerne ligger centralt for målinger af vand-, salt- og varmetransporten i havstrømme til og fra Arktis, idet hovedgrenene i den thermohaline cirkulation passerer mellem hhv. Færøerne og Shetlandsøerne og Færøerne og Island. Derfor, og fordi havstømmens styrke og placering er afgørende for det færøske fiskeri, har Havstovan (det færøske havforskningsinstitut) siden slutningen af 1980 erne sammen med institutioner i nabolandene og andre interesserede forsøgt at kortlægge og monitere vand-varme- og saltudvekslingen hen over tærsklerne ved Færøerne. Det antages, at ca. 2/3 af det vand, der bringes ind i Arktis og 1/3 af det vand, der løber sydpå passerer dybhavsområdet mellem Færøerne og Skotland. Havstovan har gennem de seneste 20 år gennemført målinger af havstrømmen i dette område med henblik på (sammen med andre indsatser) at skabe et billede af udviklingen i AMOC (Atlantic Meridional Ocean Circulation), der muligvis vil kunne påvirkes af arktisk klimaforandringer. Projekttitel Faroese Monitoring (FARMON II) drift 2019 J.nr Beskrivelse Projektets mål er at fortsætte målinger af varme- og salttransporten i havstrømmene omkring Færøerne. Projektet vil medvirke til at 1) forlænge tidsserier af havstrømme gennem Færøbanke kanalen 2) forbedre moniteringen af temperatur og massefyldeforhold 3) styrke grundlaget for et nyt moniteringssystem og 4) afslutte et felteksperiment, der kan danne grundlag for fremtidig satellit-baseret monitering af havstrømmene omkring Færøerne. Der søges i projektet om lønmidler og midler til indkøb af bundvandstemperaturlogger og batterier o.l. til strømmåler, der vil blive placeret i Færøbankekanalen. Projektet er knyttet til internationale samarbejder omkring AMOC og vil understøtte EU's Horizon 2020 projekt Blue Action. Klimastøtten har i 2016 støttet måleindsatserne ved Færøerne med ca. 2 mio. kr. Projektansvarlig Havstovan Projektstøtte DKK ,- 8
9 Andre indsatser Projekttitel Camp Century J.nr Beskrivelse Under den kolde krig byggede USA s militær Camp Century i Grønland. Basen blev etableret overfladenært under indlandsisen ca. 200 km øst for Thule. Basen blev efterfølgende opgivet og forladt, og byggemateriale og affald blev efterladt i isen. Det efterladte affald omfatter bl.a. lavradioaktivt kølevand fra basens atomreaktor, spildevand, benzin og andre organiske forbindelser (herunder PCB). Det formodes, at affaldet vil kunne sive ud fra området, hvor basen lå i løbet af dette århundrede på grund af den globale opvarmning. Projektets formål er at etablere og drive et klimaundersøgelses- og - overvågningsprogram i området. I programmet indgår aktiviteter som monitorering af relevante klimaparametre samt dybden for smeltevandets gennemtrængning, udvikling af en model, som kan estimere, hvornår udsivning af kontamineret smeltevand kan blive et problem og sidst en radarkortlægning af Camp Century-området for at øge kendskabet til position og udbredelse af affaldet. Der er i 2018 ydet støtte til projektets drift i Projektansvarlig De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Projektstøtte DKK ,- 9
Klimaprojekter i Arktis 2017
Klimaprojekter i Arktis 2017 Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2017. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2010
Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2016
Klimaprojekter i Arktis 2016 Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2016. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereMiljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA
Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen
Læs merePerspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)
Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Jacob Kidmose (GEUS), Henrik Madsen (DHI), Jens Christian Refsgaard (GEUS) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereDatadeling Klik i menulinjen,
Datadeling Strategi for forskning og uddannelse i Arktis Deling af data Meget forskning i dag sker på grundlag af lange serier af målinger og observationer. Det gælder også for meget af den arktiske forskning.
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet
Læs mereMiljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA
Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen
Læs mereGletsjeres tilbagetrækning:
Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i Information fra GEOCENTER DANMARK
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2019 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2014
FELTAKTVTETER i GRØNLAND i 04 nformation fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet
Læs mereÆndringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år
Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereAARHUS UNIVERSITET DCE RÅDGIVNINGSPANEL AUGUST 2015
AARHUS UNIVERSITET DCE RÅDGIVNINGSPANEL AUGUST 2015 Tilbage i 1991 I de næste 50 år vil vi måle effekterne af det varierende klima på de arktiske økosystemer. Disse målinger udgør en reference, en ZERO-line,
Læs mereHindsgavl 29.-30. september 2014
Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereIndlandsisen, den smeltende kæmpe
AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereTillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007
Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2018
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2018 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereDMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch
DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs merethe sea kayak climate expedition
the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen
Læs mereStrategi for Grønlands Klimaforskningscenter
Strategi for Grønlands Klimaforskningscenter 2015-2020 1. Forord Grønlands Klimaforskningscenter vil i strategiperioden 2015-2020 fokusere på interdiciplinær forskning i Arktisk havøkologi med Grønland
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mereDiverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet. Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet
Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet Logistikworkshoppen Danmarks Tekniske Universitet 1.
Læs mereFra Forundersøgelsesdata til Forskningsresultater
Fra Forundersøgelsesdata til Forskningsresultater Et forskningsperspektiv på Asiaqs strategi Bo Naamansen bna@asiaq.gl Direktør - Asiaq Greenland Survey Fælles Strategi for Grønlandsk Forskning 11/16/2016
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereDiverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i
Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016 18 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereDen klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan
Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet
Læs mereDanmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereÅrsberetning 2013 Asiaq, Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Greenland Survey
Årsberetning 2013 Asiaq, Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Greenland Survey Landmåling, Jordbund, Havne mv. Forvaltning byer, bygder, åbne land, veje, huse kabler,kloak, drikkevand, tele
Læs mereÅrsberetning 2014, Asiaq Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Greenland Survey
Årsberetning 2014, Asiaq Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Greenland Survey Drone sendes til opmåling over Kapisillit, sept. 2014. Foto: JGO Forundersøgelser sker i et langsigtet og samfundsøkonomisk
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7.-10. klasserne i Esbjerg Kommune 2018/2019 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der ønsker at deltage i DIN Forsynings undervisningsforløb
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereNår klimaet bryder mønstret
i i 4 K L I M A O G A V S T R Ø M M E Når klimaet bryder mønstret Ved at sammenligne geologiske undersøgelser med moderne vejrdata mener vi nu at kunne skelne mellem naturlige variationer i klimaet og
Læs mereDiverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17
Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2007 GEOCENTER
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2007 Information fra GEOCENTER KØBENHAVN Geocenter København fremlægger herved planerne for årets feltarbejde i Grønland. Områderne hvor der foregår feltarbejde er indtegnet
Læs mereChristian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi
boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget
Læs merePolar Portalens Sæsonrapport 2015
Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Indlandsisen kom i 2015 ud med en større overfladeafsmeltning end normalt, på trods af at forsommeren var kold og snerig, og at smeltesæson startede sent. Sommeren i Grønland
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2013
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 203 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereUd vi kl i ngstendenser for Grønland
Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ressourcer og miljø i global sammenhæng H. C. Bach Jørgen Taagholt Udgivet af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereAsiaq Misissueqqaarnerit Grønlands Forundersøgelser. Årsregnskab 2007. Asiaq Box 1003 3900 Nuuk Tlf. 34 88 00 www.asiaq.gl
Asiaq Misissueqqaarnerit Grønlands Forundersøgelser Årsregnskab 2007 Asiaq Box 1003 3900 Nuuk Tlf. 34 88 00 www.asiaq.gl Indholdsfortegnelse A. Beretning 2007 1. Kort om Asiaq 3 2. Faggruppen: Hydrologi,
Læs merePrisen for klimasikring
Prisen for klimasikring Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne 27. April 2017 Jarl Krausing International chef Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk NASA, 2017 Næst-varmeste
Læs mereJordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for 7. klasserne i Varde Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7. klasserne i Varde Kommune Foråret 2018 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for 7. klassernes deltagelse i DIN Forsynings
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereØstgrønland inklusive Indlandsisen. En ferskvandsmængde, der samlet set forventes at stige med 50 % i fremtiden ( ).
Ferskvandsafstrømning - fra Østgrønland i en tid med klimaforandringer Indlandsisen i Grønland set fra satellit 15. juli 2000. (Copyright: SeaWiFS Project, NASA/Goddard Space Flight Center, and ORBIMAGE)
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereUVMs Læseplan for faget Geografi
UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereFeltaktivitet 2011_Feltaktivitet 2003 30/05/11 14.29 Side 1. i GRØNLAND i 2011
Feltaktivitet 20_Feltaktivitet 2003 30/05/ 4.29 Side FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 20 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder,
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereSkolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi
Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi 1 Der undervises i geografi og geologi i 4.-6.klasse 4. klasse Målet med geografi undervisningen er at opbygge bevidstheden om det
Læs mereCase 3: DTU - Forskning, undervisning og myndighedsbetjening.. Rene Forsberg + DTU kolleger ( Polar DTU )
Case 3: DTU - Forskning, undervisning og myndighedsbetjening.. Rene Forsberg + DTU kolleger ( Polar DTU ) Undervisning ARTEK/DTU-Byg - Campus i Sisimiut - Nordic-FiveTech Cold Climate Master.. - Vision/mål:
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereKlimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereArktisk råds arbejdet, september 2012, AU
Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU AMAP Miljø og Sundhed Mikala Klint Miljøstyrelse n foto: Rune Dietz AMAP Arbejdsgruppe under Arktisk Råd 8 arktiske lande Rigsfællesskabet (DK/FÆR/GL) Permanent
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2012
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2012 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs merePinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra?
Hvor kommer vi fra? Forskning: Grønlands Fiskeriundersøgelser (Kbh.) 1946-92 Flytter til Grønland 1993-96 1995 EcoGreen Workshop 2001 Afd. for Marin Økologi 2005 Grønlands Klimaforskningscenter 2009 Miljøenhed
Læs mereKORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD
KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og
Læs mereModellering af strømning og varmeoptag
Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Læs mereForskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling
Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2009-12 Forord Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven
Læs mere