februar 2015 opfølgningsprogram for sarkomer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "februar 2015 opfølgningsprogram for sarkomer"

Transkript

1 februar 2015 opfølgningsprogram for sarkomer

2 Opfølgningsprogram for sarkomer Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, februar Elektronisk ISBN:

3 Forord I opfølgningsprogrammerne for kræft er de tidligere kontrolforløb efter endt kræftbehandling nytænkt. Begrebet opfølgning dækker over en bred vifte af mulige indsatser, herunder opsporing af recidiv og resttumor, behovsvurdering, rehabilitering og palliation, håndtering af senfølger, støtte til egenomsorg m.v. Der er to væsentlige hensyn med opfølgningsprogrammerne: Et væsentligt hensyn omhandler den patientoplevede kvalitet, nemlig at patienters behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning, herunder fokus på psykosociale indsatser og senfølger, inddragelse og forventningsafstemning i forhold til den individuelle plan for opfølgning samt øget ensartethed i tilbud på tværs af landet. Et andet væsentligt hensyn med de nye opfølgningsprogrammer er, at ressourcerne på kræftområdet skal bruges mest hensigtsmæssigt. Sundhedsvæsenets ressourcer (herunder billeddiagnostik) skal bruges på evidensbaseret diagnostik og behandling - ikke på rutinekontroller uanset sygdomsstadie, på svagt videnskabeligt grundlag. Patienter skal derfor ikke tilbydes billeddiagnostiske rutinekontroller, hvis det ikke er nødvendigt. Alle relevante faggrupper og almen praksis skal inddrages bl.a. med henblik på at imødekomme den forventede stigning i antallet af patienter og deraf øgede pres på kapaciteten, som følge af at den ældre population vokser. Opfølgningsprogrammerne er så vidt muligt evidensbaserede. På områder, hvor der ikke er evidens, udarbejdes en plan for tilvejebringelse deraf. Opfølgningsprogrammerne er baseret på patientens forudsætninger. Patienten skal således instrueres i og have en individuel plan for opfølgning baseret på patientens helbredstilstand, kompetencer, ressourcer, egenomsorgsevne og motivation. Som behandler skal man have den enkelte patients behov i fokus og udfordre den måde, man som behandler plejer at tænke. Grundsten for opfølgningen efter kræft er: Differentierede indsatser på baggrund af individuelle behovsvurderinger. Patienter kan have forskellige behov for opfølgning alt efter den specifikke kræftsygdom, sygdomsstadie og behandling. Nogle patientgrupper har brug for hyppig opfølgning på sygehus evt. med en række billeddiagnostiske undersøgelser, mens andre patienter har brug for sjældnere kontakter fx ved nyopståede symptomer. Andre kan have brug for rehabiliterende, palliative og psykosociale indsatser, som kan varetages i regi af kommunen eller almen praksis I samarbejde og dialog mellem patienten og den ansvarlige sygehusafdeling, udarbejdes en individuel plan for opfølgning, herunder forventningsafstemning med patienten. Ved planlægningen af det individuelle forløb tages der hensyn til den specifikke kræftsygdom, herunder den givne be- Opfølgningsprogram for sarkomer 2 / 24

4 handling, bivirkninger, senfølger, sygdomsprogression og - udbredelse samt til patientens samlede situation ved opfølgningen. Er der fx behov for undersøgelser på sygehus, tages der udgangspunkt i opfølgningsprogrammernes standardoversigter over tid, sted, hyppighed og indhold, tilpasset den enkelte patients behov og den sundhedsfaglige beslutning om tilbud Større grad af egenomsorg for nogle patientgrupper. Patienterne støttes til egenomsorg via patientuddannelse/information om sygdommen med henblik på at kunne være opmærksom på nyopståede symptomer og reagere på alarmsymptomer samt på fysiske og psykiske senfølger. Patienterne informeres om muligheder for hurtig kontakt ved behov og tid til undersøgelse ved eventuelle nyopståede symptomer og senfølger Opfølgningsprogrammet udgives som en selvstændig publikation, men er en del af det relevante pakkeforløb for kræft, idet opfølgningsprogrammet beskriver forløbet efter den initiale behandling af kræftsygdommen. Samtidig med publicering af opfølgningsprogrammet, publiceres en ny version af pakkeforløbet, hvor det tidligere kapitel vedr. efterforløbet er udtaget, idet opfølgningsprogrammet erstatter dette kapitel. Alle opfølgningsprogrammerne er udarbejdet i et samarbejde mellem regionerne og Sundhedsstyrelsen på baggrund af en generisk model, som er varieret i de enkelte programmer tilpasset den specifikke kræftsygdom. I alt 14 kliniske arbejdsgrupper har været nedsat, som har udarbejdet de 19 opfølgningsprogrammer. Regionerne og Sundhedsstyrelsen takker de bredt sammensatte arbejdsgrupper for det store og kvalificerede stykke arbejde, som er ydet. Opfølgningsprogram for sarkomer 3 / 24

5 Indhold 1 Introduktion Opfølgning af kræftpatienter Definitioner Evidens Stratificering af patientgruppen Formål med opfølgningsprogrammet Indhold i opfølgningsprogrammet Beskrivelse af indsatserne Opsporing af resttumor og recidiv Rehabilitering, palliation, psykosocial støtte og egenomsorg Beskrivelse af senfølger Kommunikation og inddragelse Organisering af opfølgningsprogram Opgavefordeling og koordination Tidsforløb Plan for det individuelle forløb Fremadrettede behov for monitorering, udvikling og forskning 11 2 Patientgruppen 12 3 Formål med opfølgningsprogrammet 12 4 Indsatser Baggrund Opsporing af resttumor og recidiv Rehabilitering og palliation Senfølger Kommunikation, patientinddragelse og støtte til egenomsorg Opgavefordeling og koordination Tidsforløb 17 5 Plan for det individuelle forløb 19 6 Monitorering, forskning og udvikling Monitorering af opfølgning af kræftpatienter Udvikling af nye organisationsformer Udvikling og udbygning af koordination mellem afdelinger/sektorer 21 7 Arbejdsgruppen 23 8 Referencer 24 Opfølgningsprogram for sarkomer 4 / 24

6 1 Introduktion Introduktionen fungerer som læsevejledning, idet programmets opbygning og overordnede indhold gennemgås. Endvidere beskrives baggrunden for opfølgningsprogrammerne og centrale begreber. 1.1 Opfølgning af kræftpatienter Udredning og initial behandling af kræftpatienter er beskrevet i de enkelte pakkeforløb for kræft. I forbindelse med udarbejdelse og revision af pakkeforløbene blev det klart, at der var behov for at nyvurdere og beskrive indsatserne efter den initiale behandling mere præcist. Der foreligger for mange kræftformer ikke evidensbaseret dokumentation for virkningen af opfølgning af kræftpatienter. Sundhedsstyrelsen lavede en medicinsk teknologisk vurdering (MTV) med udgangspunkt i 2 gynækologiske kræftformer ( Kontrolforløb for gynækologiske kræftpatienter 2009). MTV en bekræftede, at der var meget uensartede kontrolprogrammer landet over, at der var manglende evidens for indsatserne, samt at prognosen for kvinder med recidiv ikke blev forbedret ved faste kontroller. Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet konkluderede på den baggrund i december 2011, at det må antages, at der anvendes ressourcer på opfølgning, som ville kunne anvendes mere hensigtsmæssigt både til andre opfølgende indsatser og i andre dele af patienternes forløb, samt at der er grund til at antage, at kvaliteten af opfølgningsforløb for kræftpatienter kan udvikles og optimeres indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Det blev derfor besluttet, at der skulle igangsættes et arbejde med henblik på at bedre tilrettelæggelsen af kræftpatienters kontrolforløb. En såkaldt generisk arbejdsgruppe drøftede og præciserede i 2012 de generelle formål og indsatser, formidling og dialog mellem patient og sundhedsvæsenet, opgavedeling og planlægningsmæssige rammer, krav til evidens samt rammer for fremtidig forskning og kvalitetskontrol. I 2013 blev der nedsat arbejdsgrupper vedr. de specifikke kræftformer med det formål at beskrive og strukturere opfølgningen af patienter med de enkelte kræftformer, med udgangspunkt i en generisk model for opfølgning af kræftpatienter, idet der blev fokuseret på kræftpatienters behov og på kvaliteten af opfølgningen. Det sygdomsspecifikke opfølgningsprogram udgives som en selvstændig publikation, men bliver en del af pakkeforløbet for kræft, idet opfølgningsprogrammet beskriver forløbet efter den initiale behandling af en kræftsygdom. I forbindelse med publicering af opfølgningsprogrammet publiceres en ny version af pakkeforløbet, hvor det tidligere kapitel vedr. efterforløbet er udtaget, idet opfølgningsprogrammet erstatter dette kapitel. 1.2 Definitioner Opfølgning defineres som planlagte indsatser/kontakter efter afslutning på den initiale behandling. For nogle patienter kan den initiale behandling være langvarig, og i de tilfælde startes opfølgningen fx 2-3 mdr. efter, at den initiale behandling påbe- Opfølgningsprogram for sarkomer 5 / 24

7 gyndes. Disse patienter kan have samme behov for opfølgning som de patienter, der modtager kortvarig initial behandling. Opfølgningsprogrammet for en specifik kræftsygdom beskriver den samlede mulige vifte af indsatser, mens den individuelle plan beskriver de indsatser, der er fagligt besluttet at tilbyde den enkelte patient. De planlagte indsatser/kontakter kan variere fra patient til patient. Betegnelsen opfølgning er bredere end betegnelsen kontrol, som lægger op til en mere systematisk overvågning. Derfor anvendes betegnelsen opfølgning. Som i pakkeforløb for kræft dækker initial behandling over såvel den primære behandling som forud planlagt efterbehandling, herunder stråleterapi, medicinsk behandling og kirurgi. Den initiale behandling kan foregå i flere regier og justeres i forløbet. 1.3 Evidens Opfølgning er en faglig indsats på linje med andre faglige indsatser i sundhedsvæsenet og bør derfor i videst muligt omfang være baseret på evidens. Der mangler dog ofte evidens for den patientrelaterede effekt af de opfølgende indsatser. Endvidere er der store variationer i de opfølgende indsatser landet over, hvilket kan viser, at der mangler landsdækkende, evidensbaserede kliniske retningslinjer på nogle områder. Formålet er på sigt at bedre tilrettelæggelsen af opfølgningen således, at opfølgningen foregår på et ensartet, evidensbaseret højt fagligt niveau landet over og med en hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Graden af evidens samt hvilke andre kriterier, fx bedste kliniske praksis eller forskning (med patientens samtykke), som indsatserne er baseret på, er beskrevet i opfølgningsprogrammet. Referencer findes bagerst i programmet. 1.4 Stratificering af patientgruppen Målgruppen for opfølgning er alle patienter, der har fået stillet diagnosen kræft, uanset om de har gennemgået den initiale behandling af kræftsygdommen eller ej. Målgruppen omfatter også de patienter, for hvem behandlingen fortsætter i længere tid eller alene har lindrende karakter. I opfølgningsprogrammet er der foretaget en stratificering af patientgruppen beskrevet på baggrund af den givne kræftsygdom, den givne behandling samt risikoen for senfølger. Alle patientgrupper skal som minimum have foretaget en behovsvurdering som grundlag for den videre opfølgning. Ved behovsvurderingen tages der blandt andet udgangspunkt i stratificeringen af patientgruppen. Antallet af patienter, der tilbydes opfølgning, er så vidt muligt beskrevet. Antallet af patienter er væsentligt, idet det er med til at fastlægges ressourcebehovet og er et væsentligt element i organiseringen af indsatserne. Sundhedsstyrelsens MTV om kontrolforløb for gynækologiske kræftpatienter viste, at der mangler viden herom for denne patientgruppe. Antallet af patienter kan anslås ud fra incidensen eller prævalensen af en given sygdom. På længere sigt vil der kunne udtrækkes data fra de kliniske databaser for antallet af patienter med de enkelte kræftformer og muligvis også data, som vil Opfølgningsprogram for sarkomer 6 / 24

8 kunne give en detaljeret viden om, hvilke opfølgende indsatser der faktisk tilbydes patienterne. 1.5 Formål med opfølgningsprogrammet Formålet med opfølgningsprogrammet er at beskrive de indsatser, der kan komme på tale i forhold til patientens kræftsygdom, behandling m.v. og patientens individuelt vurderede behov. Ved beskrivelsen af det sygdomsspecifikke opfølgningsprogram har arbejdsgruppen kritisk revurderet de traditionelle og rutinemæssige kontrolprogrammer, herunder om der er behov for opfølgning af alle patientgrupper, samt hvor i sundhedssystemet de eventuelle opfølgende indsatser bedst kan foregå. Tilbuddene skal samtidigt være realistiske i forhold til anvendelse af ressourcer. Grundlaget for opfølgningen af den enkelte patient bør være, at patientens behov afdækkes i dialog med patienten, og at der derefter tages en sundhedsfagligt baseret beslutning om indholdet af den planlagte, individuelle opfølgning. Det besluttes, hvorvidt der er basis for opfølgning og i så fald, hvilke indsatser patienten skal tilbydes. I Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, anbefales behovsvurdering ift. rehabiliterende og palliative indsatser. Ifølge forløbsprogrammet bør behovsvurderingen altid tage udgangspunkt i den enkelte patients ressourcer, helbredstilstand, egenomsorgsevne og motivation, for på denne måde at tage et bredt afsæt i patientens forudsætninger, og dermed også inddrage ulige vilkår, som en præmis i behovsvurderingen. På længere sigt vil det være hensigtsmæssigt at udvikle værktøjer til denne faglige afdækning. Den generiske arbejdsgruppe har identificeret følgende potentielle konsekvenser/formål med de opfølgende indsatser, i uprioriteret rækkefølge: Observere patienten med henblik på at identificere patientens behandlingsbehov, herunder identifikation og behandling af senfølger Påvise evt. resttumor Finde recidiv, hvis det for den pågældende kræftsygdom og patient har en behandlingsmæssig og/eller prognostisk konsekvens Rehabilitering og palliation Støtte patienten til egenomsorg ved grundig information om sygdommen med henblik på egen opmærksomhed på eventuelle, nyopståede symptomer og om kontaktmuligheder med henblik på hurtig adgang til sygehuset ved behov. Støtte til egenomsorg kan også være tilbud om sygdomsspecifikke forebyggende aktiviteter Nødvendig psykosocial støtte Nødvendig støtte i forbindelse med eksistentielle problemstillinger Forskning (i protokollerede undersøgelser) af behandlingseffekt og eventuelle senfølger af behandling. Formålsbeskrivelsen er i tråd med Watson s et al. s (1) liste over områder opdelt i patienters fysiske sundhed, psykiske sundhed og sociale liv, som en kræftdiagnose og behandling kan have konsekvenser for. Opfølgningsprogram for sarkomer 7 / 24

9 1.6 Indhold i opfølgningsprogrammet Opfølgningsprogrammet beskriver forskellige scenarier for opfølgning, både hvad angår tid, sted, hyppighed og indhold Beskrivelse af indsatserne De enkelte indsatser, der tilbydes i det sygdomsspecifikke opfølgningsprogram, beskrives mht. formål, forventet udbytte og evidens, på følgende niveauer: 1. Hvilke overordnede indsatser, der er relevante i forhold til den pågældende kræftsygdom. 2. Hvilke indsatser, der er relevante i forhold til de enkelte patientgrupper stratificeret efter prognose og behandling, dvs. hvordan opfølgning for de enkelte patientgrupper passer ind i de beskrevne overordnede indsatser. 3. På baggrund af de beskrevne overordnede indsatser og indsatser for de enkelte patientgrupper i det sygdomsspecifikke opfølgningsprogram, tilrettelægges et individuelt opfølgningsforløb for den enkelte patient. Et individuelt opfølgningsprogram skal således balancere mellem hensynet til landsdækkende, ensartede programmer på den ene side og på den anden side patientens individuelle behov og de deraf affødte individualiserede indsatser. Patienter med den samme kræftform kan have forskellige behov for opfølgning. Patienter med særlige behov kan have behov for at blive fulgt tættere end andre og nogle patienter har slet ikke behov for opfølgning. Ved den individuelle behovsvurdering bør der tages udgangspunkt i kræftsygdommen og dens karakteristika, herunder kendte senfølger til behandlingen, samt anlægges et helhedssyn på patienten, således at dennes psykosociale situation, evt. komorbiditet m.v. medtænkes. Mange patienter har komorbiditet, som har stor betydning for deres dagligdag. Komorbiditet følges oftest i almen praksis. Opfølgningen af patientens kræftsygdom bør kombineres med indsatser i forbindelse med komorbiditet, således at opfølgningen foregår i det nære sundhedsvæsen, hvis en specialiseret indsats ikke er nødvendig. Det sygdomsspecifikke opfølgningsprogram beskriver, hvilke af de ovenfor beskrevne formål der giver anledning til konkrete opfølgningsindsatser, samt begrundelsen derfor Opsporing af resttumor og recidiv Opsporing af resttumor og recidiver er integrerede elementer af opfølgningsprogrammet, hvis det for den pågældende kræftsygdom har en behandlingsmæssig og prognostisk konsekvens. Programmet beskriver standardprogrammer for indsatser og organisering vedr. opsporing af resttumor og recidiv i forhold til patientgruppestratificeringen, på baggrund af recidivfrekvens og mønster samt behandlingsmuligheder ved recidiv. Opfølgningsprogram for sarkomer 8 / 24

10 1.6.3 Rehabilitering, palliation, psykosocial støtte og egenomsorg Ved opfølgningen skal der være fokus på behov for rehabiliterende indsatser, som kan være såvel sygdoms- eller behandlingsspecifikke som mere generelle for kræftpatienter. Det bør ved opfølgningen sikres, at patienterne får de relevante tilbud. Ligeledes bør der være fokus på palliative indsatser, der skal indtænkes tidligt i forløbet og integreres med de øvrige indsatser, jf. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen Det er beskrevet, hvordan sygdomsspecifikke palliative indsatser og rehabiliteringsindsatser, herunder genoptræningsplaner, indgår i opfølgningsprogrammet. Endelig er det beskrevet, hvordan patienten støttes psykosocialt, til mestring af sin situation og til at varetage egenomsorg m.m., ved grundig information om sygdommen, symptomer som evt. kan opstå samt støtte i form af sygdomsspecifikke forebyggende indsatser Beskrivelse af senfølger I dette afsnit beskrives senfølger, der kan opstå efter den initiale behandlingsformer i relation til den specifikke kræftform. Dvs. de senfølger, som sundhedspersonalet bl.a. bør være opmærksomme på ved behovsvurderingen, er beskrevet. Beskrivelsen er ikke fuldstændig men overordnet, idet mulige senfølger, herunder sjældne senfølger af kræftbehandling, er afhængig af de enkelte behandlingsmodaliteter og sammensætninger af behandlinger, som til stadighed skifter indenfor kræftbehandling. Risikoen for senfølger er afhængig af selve sygdomsmanifestationen, intensiteten og arten af behandlingen samt evt. varige bivirkninger til behandlingen. Senfølger kan opstå mange år efter den afsluttede behandling. Senfølger kan omfatte organskader, der manifesterer sig under behandlingen (som kardiomyopati, nyreskader, hørenedsættelse), eller senfølger der manifesterer sig efter at behandlingen er ophørt (fx endokrine forstyrrelser, sekundær cancer) Accelererede aldringsprocesser kan også være senfølger, herunder tidlig menopause, arteriosklerotisk hjertesygdom og nyre eller lungefunktionsnedsættelse. Endelig er psykiske lidelser, herunder særligt depressivitet og angst en kendt senfølge. Tegn på organdysfunktion bør resultere i yderligere undersøgelser og mere intensiv opfølgning. Identifikation af dysfunktioner er vigtig for at kunne give patienten de bedste muligheder for hensigtsmæssig behandling og rehabilitering. 1.7 Kommunikation og inddragelse Før opfølgningen påbegyndes bør det tydeligt formidles til patienten, hvad formålet med opfølgningen er. I dialogen med patienten er det således vigtigt at tydeliggøre at: Opfølgningsprogram for sarkomer 9 / 24

11 Den individuelle opfølgning baseres på det beskrevne opfølgningsprogram for den pågældende kræftform, en vurdering af patientens individuelle behov samt en beslutning om, hvilke indsatser der er behov for. Med udgangspunkt i den indledende stratificering af patientgrupper og den enkelte patients behov kan en patient indgå i et opfølgningsprogram. Det bør overfor patienten påpeges at: Opfølgning med hyppige kontrolskanninger ikke er nødvendig for alle kræftpatienter. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at hyppige kontrolskanninger forlænger overlevelsen Formålet med opfølgningen også er at iværksætte rehabiliterende og palliative indsatser m.v. efter behov Patienter, som ikke følges hyppigt på sygehuset, løbende kan få hurtig tid til undersøgelse m.v., hvis der opstår symptomer. Information om kontaktmuligheder gives til patienten som en del af den individuelle plan 1.8 Organisering af opfølgningsprogram Opfølgningsprogrammet beskriver, hvordan programmet kan organiseres, således at det både sikres, at opfølgningen varetages af kvalificeret personale, og at indsatserne varetages med det lavest mulige ressourceforbrug. Organiseringen omfatter således implementering og beskrivelse af mulig opgaveglidning mellem professioner og sektorer. De opfølgende indsatser bør foregå der, hvor det er mest hensigtsmæssigt for patienten i forhold til faglig indsats, viden, formål og ressourcer. Opfølgningsforløbet skal ikke på forhånd forankres i ét speciale, da mange patienter tilbydes indsatser i forskellige afdelinger/specialer, herunder almen praksis pga. eventuel komorbiditet, senfølger m.v. Hvis opfølgningen foregår på sygehuset, bør den foregå i samarbejde mellem de forskellige specialer, forankret i multidisciplinære teams som for pakkeforløbenes vedkommende. Integrering, koordination mellem specialer og på tværs af sektorer og sikring af kommunikationen er således vigtig også for at sikre, at patienten modtager den samme og fyldestgørende information. Nogle opfølgende indsatser kan varetages af sygeplejersker i stedet for speciallæger i sygehusvæsenet. En undersøgelse af brystkræft viser, at der kun er behov for en speciallæge ved 15 % af de opfølgende indsatser(2). Ligeledes kan en del opfølgning foregå i almen praksis, evt. efter aftale med den relevante sygehusafdeling med mulighed for hurtig genetableret kontakt ved behov. Kontakten for afsluttede patienter bør generelt primært være til almen praksis, der så skal have let adgang til det sekundære sundhedsvæsen ved behov. En revurdering af hele organiseringen af kræftpatienters opfølgning forudsætter en markant holdningsændring hos behandlere såvel som hos patienter. Der stilles derfor krav til de involverede ledelser på alle niveauer om at have fokus på området og sikre den nødvendige information og opfølgning på implementering og drift. Opfølgningsprogram for sarkomer 10 / 24

12 1.8.1 Opgavefordeling og koordination Det beskrives, hvem der er ansvarlig for opgavefordelingen i forbindelse med det enkelte opfølgningsprogram. Det må sikres, at meget små patientgrupper med komplekse problemstillinger ikke spredes over for mange aktører. En entydig ansvarsplacering for indsatsen og koordination mellem fagprofessionelle, afdelinger og sektorer er beskrevet i opfølgningsprogrammet. På baggrund heraf skal der efterfølgende udarbejdes lokale aftaler. 1.9 Tidsforløb Opfølgningsprogrammet beskriver, hvornår standard-opfølgningsforløb for specifikke patientgrupper kan påbegyndes og afsluttes. Nogle opfølgningsforløb starter umiddelbart efter en afgrænset og forholdsvis kortvarig initial behandling, fx operation. Opfølgningsprogrammet omfatter også de forløb, hvor patienter sideløbende tilbydes meget langvarig medicinsk behandling som led i den planlagte initiale behandling, fx mere end 6 mdr., idet disse patienters behov på mange områder er magen til behovene hos patienter, hvis behandling afsluttes tidligere Plan for det individuelle forløb En plan for det individuelle forløb udarbejdes i samarbejde og dialog med patienten og evt. pårørende på baggrund af opfølgningsprogrammets beskrivelser og en vurdering af den enkeltes behov. Det afklares bl.a. hvilken information den pågældende patient har behov for, herunder hvor patienten kan finde information om opfølgende tilbud m.v. Der foretages en forventningsafstemning med patienten og evt. pårørende inden formulering af den individuelle plan (se kapitlet vedr. plan for det individuelle forløb). En tydelig forventningsafstemning opleves at skabe tryghed hos patienten Fremadrettede behov for monitorering, udvikling og forskning Der er brug for øget viden vedr. opfølgning af kræftpatienter. Den grundlæggende evidens er beskrevet i teksten for opfølgningsprogrammet, og det fremgår heraf, hvor der mangler evidens. Dette uddybes i kapitlet vedr. fremadrettede behov for monitorering, udvikling og forskning. En ny organisering af området giver tillige mulighed for at iværksætte pilotprojekter med indhøstning af erfaringer, inden nye modeller implementeres bredt. Opfølgningsprogram for sarkomer 11 / 24

13 2 Patientgruppen Opfølgningsprogrammet omfatter alle patienter, der er diagnosticeret med et sarkom. Det drejer sig om ca. 300 nye tilfælde per år i Danmark, hvilket udgør ca. 1 % af alle nydiagnosticerede kræfttilfælde. Komorbiditet er sjælden ved sarkomer, idet færre end 10 % af patienterne har svær komorbiditet. Som forventet er komorbiditet hyppigere, jo ældre patienterne er. Sarkomer inddeles i knogle/bløddelssarkomer og abdominale/retroperitoneale (100 per år i DK). Dertil kommer, at sarkomer kan inddeles i mere end 50 forskellige histologiske typer, der hver især har forskellig aggressivitet og vækstmåde. Hos den enkelte patient kan et sarkom derudover bestå af flere forskellige sarkomtyper. Sarkomer kan praktisk inddeles i: Gruppe A: Lavmaligne sarkomer (ca. 1/3 af sarkomerne) med ringe tendens til fjernspredning. Gruppe B: Højmaligne sarkomer (ca. 2/3 af sarkomerne), der vokser hurtigt og invasivt, og som har tendens til spredning til lungerne og kun i særlige tilfælde spredning til lymfeknuder (som f.eks. brystkræft og lungekræft). Gruppe C: Retroperitoneale sarkomer kan dog sprede sig til både lunger og lever. En opfølgning 5 år efter den primære behandling omfatter kontrol af ca patienter pr. år i Danmark. 3 Formål med opfølgningsprogrammet Opfølgningsprogrammet bør tilrettelægges på en sådan måde, at følgende forhold kan tilgodeses: Opsporing af sygdomsrecidiv/fjernmetastase så der i tide kan iværksættes en relevant behandling Fysisk genoptræning Støtte til genoptagelse af arbejde eller omskoling Psykosocial støtte, herunder støtte ved eksistentielle problemer Behandling af bivirkninger/komplikationer Palliation, hvor kurativ behandling ikke har været mulig Registrering i for hold til sygdomsrecidiv/behandling Opfølgningsprogram for sarkomer 12 / 24

14 4 Indsatser 4.1 Baggrund Der ses lokalt recidiv efter sarkombehandling hos % af patienterne og lungemetastaser hos ca. 40 % af de højmaligne sarkomer. Femårs overlevelsen ved lokaliseret sygdom er ved lavmaligne sarkomer >90 %, mens den for lokaliserede højmaligne sarkomer ligger mellem 40 og 70 %. Sygdoms recidiv efter højmaligne sarkomer er hyppigst de første 3 år, mens der ved lavmaligne også ses et betydeligt antal sene recidiver. Behandlingsmulighederne er gode ved lokalrecidiver, idet der er gode muligheder for behandling (1-3). Patienter med et mindre antal fjernmetastaser kan behandles med en god prognose (3 års overlevelse på 50 % (4), mens prognosen er dårlig ved generaliseret spredning af sygdommen, selv om medicinsk behandling ved nogle af disse patienter har livsforlængende effekt (4). På basis af disse tal har Dansk Sarkomgruppe vurderet, at der er rimelig evidens for et kontrolforløb på 5 år for de fleste sarkomer og 10 år for enkelte sarkomer. Dette er i god overensstemmelse med konsensus anbefalinger fra de førende europæiske sarkomgrupper (5-7). 4.2 Opsporing af resttumor og recidiv Opsporing af sygdomstilbagefald Sygdoms-recidiv/fjernspredning kræver undersøgelse af den primære tumorlokalisation, regionale lymfekirtler, lunger og evt. lever. Vurdering af disse undersøgelser kan yderligere vanskeliggøres som følge af stråleterapi følger, arvæv, ændret udsende af tumorområdet, hudtransplantation og dyb lokalisation. Kun hos enkelte patienter (<10 % af alle sarkompatienterne) med lavmaligne overfladiske sarkomer vil et lokalrecidiv kunne erkendes ved simpel palpation af det tidligere opererede område. Opfølgningsprogrammet for sygdomsfrie patienter skal følge de nedenfor beskrevne retningslinjer, men må i særlige tilfælde eller ved mistanke om recidiv suppleres med yderligere undersøgelser. Ved ikke kurabel sygdom må kontrolforløbet afpasses efter konkrete muligheder for behandling. Gruppe A: Lavmaligne sarkomer Ved den kliniske kontrol er palpation af tumorområdet + røntgen af knoglen (knogletumorer) tilstrækkeligt ved de overfladiske sarkomer, mens der årligt må suppleres med en MR skanning ved dybereliggende sarkomer. Gruppe B: Højmaligne sarkomer Ved den kliniske kontrol er palpation af tumorområdet + røntgen af knoglen (knogletumorer) tilstrækkeligt ved de overfladiske sarkomer, mens der må suppleres med en MR skanning ved dybere liggende sarkomer. Der bør tillige ved hvert fremmøde gøres en konventionel røntgenundersøgelse eller lav dosis CT-skanning af lunger. Gruppe C: Retro peritoneale/abdominale sarkomer Patienter med disse typer sarkomer bør ved hvert fremmøde følges med MRskanning af abdomen ved retroperitoneale sarkomer og en CT-skanning af de abdominale sarkomer, samt en konventionel røntgenundersøgelse eller lav dosis CTskanning af lungerne i lighed med andre højmaligne sarkomer. Opfølgningsprogram for sarkomer 13 / 24

15 Behandling ved sygdomsrecidiv eller ikke kurabel sygdom Ved patienter med lokaliseret sygdom og/eller enkelte lungemetastaser eller levermetastaser er kirurgisk behandling førstevalg evt. i kombination med stråleterapi og medicinsk behandling. I de øvrige tilfælde må behandlingen individualiseres i forhold til forventet behandlingseffekt. Målet er at holde sygdommen i ro, og patienten skal derfor monitoreres i forhold til sygdommens udvikling. Førstevalg er her sædvanligvis medicinsk behandling evt. i kombination med strålebehandling og kirurgisk behandling. Komorbiditet Svær komorbiditet er sjælden, men bør indgå i udformningen af opfølgningsprogrammet. 4.3 Rehabilitering og palliation Rehabilitering og palliation planlægges på basis af en individuel behovsvurdering samt løbende opfølgning af de beskrevne senfølger. Hertil kan komme ikkespecifikke behov, der ligeledes skal vurderes med henblik på en evt. indsats. Indsatserne målrettes efter den faglige vurdering til den individuelle behovsvurdering. Genoptræning Efter både kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling er patienten svækket og har behov for en større eller mindre genoptræning. I lettere tilfælde vil en instruktion af behandlende læge eller fysioterapeut/ergoterapeut være tilstrækkeligt, men efter medicinsk behandling, omfattende strålebehandling, ved store resektioner, amputation og indsættelse af proteser vil et genoptræningsforløb vejledt af en fysioterapeut/ergoterapeut ofte være nødvendigt (genoptræningsplan) for at styrke muskelkraften og generhverve almene færdigheder. Flere statusbedømmelser i forløbet kan være nødvendige for justering af optræningen og opmuntring af patienten. Arbejde I mange tilfælde kan arbejde genoptages uden nogen særlig indsats, men ved omfattende operationer eller langvarig kemoterapi kan der være betydelige vanskeligheder ved at genoptage arbejdet, og i nogle tilfælde har behandlingen givet så store arbejdsmæssige begrænsninger, at omskoling eller pensionering/skånejob/fleksjob kan være nødvendigt. Det vil i nogle tilfælde kræve en længere optræningsperiode, inden de arbejdsmæssige konsekvenser kan endeligt afklares. Psykosocial støtte Psykosocial støtte kan altid i et vist omfang gives af patientens private netværk, mens der i enkelte tilfælde må inddrages professionel hjælp fra psykolog eller præst. Det er en velkendt observation, at behovet for støtte ikke nødvendigvis følger sygdommes sværhedsgrad, men kan selv ved ganske lette tilfælde kræve særlig opmærksomhed for at lette patientens egen håndtering af sygdommen. I et ikke ubetydeligt antal tilfælde opstår problemerne under og navnlig efter behandlingen. Opfølgningsprogram for sarkomer 14 / 24

16 Den ansvarlige instans bør være opmærksom på problemerne og hjælpe patienten til at opsøge/søge relevant hjælp Senfølger Behandlingen af sarkomer er kirurgisk, eventuelt suppleret med adjuverende medicinsk behandling (kemoterapi, target behandling) og/eller stråleterapi. Den kirurgiske behandling (amputation, proteser i de store led, bløddelsrekonstruktioner med vævsflytninger, hudtransplantation med mere) kan i nogle tilfælde give betydelige fysiske funktionsnedsættelser. Tilsvarende kan den adjuverende behandling give en række senfølger, både lokale (ødem og fibrose efter strålebehandling) og systemiske (hjerne, nyre, hørelse, perifere nerver). Efter kirurgisk behandling: Funktionstab Arvæv Efter strålebehandling: Fantomsmerter/neurogene smerter Strålefibrose Lymfødem Strålebetinget misfarvning Efter kemoterapi: Cardiomyopathi Neuropathi Nyreinsufficiens Hørenedsættelse Senfølgerne efter kirurgisk behandling afhænger af indgrebets størrelse og lokalisation. Mange patienter vil have lettere senfølger, mens de sværere senfølger kun ses hos mindre end ¼ af patienterne svarende til 75 patienter pr. år. Strålebehandling gives sædvanligvis kun til de dybe højmaligne bløddelssarkomer (100 patienter pr. år), og hos disse ses der kun sværere senfølger hos mindre end 1/3 af patienterne svarende til 30 patienter. Kemoterapi gives i den initiale fase hovedsageligt til sarkomer hos børn og unge (25 patienter pr. år), hvoraf mindre end 1/3 af patienterne får sværere senfølger svarende til <10 patienter pr. år. Target behandling gives til patienter med sarkomer i abdomen (50 patienter per år med GIST), hvoraf mindre end 10 % får sværere senfølger svarende til 5 patienter per år. Derudover vil omkring 1/3 af patienterne have behov for lindrende og understøttende behandling i ét terminalt forløb svarende til 100 patienter per år. Sammenfattende vil i alt ca. 200 patienter pr. år have behov for lindrende eller understøttende behandling. Opfølgningsprogram for sarkomer 15 / 24

17 Behandling af senfølger Behandlingerne kan være meget omfattende og give en række utilsigtede virkninger, hvor en palliativ indsats i bredeste forstand er nødvendig. Det kan dreje sig om nerveskader, lymfødem, stråleskader, blære/vandladningsskader, tarm/analskader, følger efter mastektomi mm. Specielt nerveskader/fantomsmerter kan være invaliderende og kræve en multidisciplinær indsats i et smertecenter. Nogle skader er til stede ved afslutningen af behandlingen, mens nogle først dukker op efter måneder til år. I nogle tilfælde kan patienten være afkræftet, og en særlig indsats i forhold til ernæring og rekreation kan være nødvendig. Tilstanden ændrer sig i patientforløbet, og der må derfor gøres status flere gange, så relevant behandling kan iværksættes. Andre særligt kyndige kan inddrages efter behov. Eksempler herpå kan være: Smerteproblemer smertecenter eller palliativt team Vandladningsproblemer urologisk afdeling Inkontinens for afføring afsnit for kolon kirurgi Mastektomi mammacenter Lymfødem center for lymfødem behandling Kardiomyopathi kardiologisk afdeling Nyreinsufficiens nefrologisk afdeling. 4.4 Kommunikation, patientinddragelse og støtte til egenomsorg Ved behandlingens afslutning sikres, at relevante tiltag er iværksat eller iværksættes. Der bør ved 1. ambulante kontrol og 1 år efter afsluttet behandling gøres status over, om de ønskede mål er opnået, og om der er behov for yderligere tiltag. Patienten informeres om behandling, rehabilitering og forventet funktion forud for enhver behandling. Opfølgningsprogrammet fastlægges i samråd med patienten og påbegyndes senest, når behandlingen er afsluttet. Ofte inddrages flere faggrupper, og den endelige fastlæggelse kan evt. ske ved en multidisciplinær samtale med deltagelse af flere specialer og faggrupper. Det skal klart fremgå, hvem der er ansvarlig for forløbet, og hvor patienten kan henvende sig. Støtte til egenomsorg skal stile mod at gøre patienten så selvhjulpen som muligt og øge evnen til egenomsorg, herunder evnen til at reagere på alarmsymptomer. Denne støtte gives som information til patienten vedr. symptomer og mulige følgetilstande, som patienten skal være opmærksom på, og som bør føre til kontakt til sundhedspersonalet. Informationen kan eksempelvis gives ved de opfølgende samtaler med patienten, fx i forbindelse med behovsvurderingerne. Der bør, ved 1. ambulante kontrol og 1 år efter afsluttet behandling, gøres status over, om de ønskede mål er opnået, og om der er behov for yderligere tiltag. 4.5 Opgavefordeling og koordination Opfølgningen planlægges og varetages tværfagligt og multidisciplinært efter behov. Patientkontakten foregår til den ansvarlige instans på det pågældende tids- Opfølgningsprogram for sarkomer 16 / 24

18 punkt i forløbet. Hos hovedparten af patienter må opsporing af sygdomstilbagefald betragtes som en specialopgave og foregå på en afdeling med højt specialiseret funktion, i hvert fald de første 5 år hvor risikoen for tumorrecidiv er størst. Herefter overgår patienten til egenkontrol i samarbejde med almen praksis. Patientens tilstand med f.eks. svær komorbiditet og/eller patientens egne ønsker kan gøre en anden ansvarsfordeling mere hensigtsmæssig, og den må i så fald klart fremgå af den aftalte opfølgningsplan. Inddragelse af hjemsygehus Specialundersøgelser som MR-skanning kan med fordel udføres på hjemsygehuset efter forud aftalte retningslinjer inden fremmøde til kontrol på sarkomcentret med højt specialiseret funktion. Herved minimeres unødig transport, og hjemsygehusets ressourcer udnyttes. Andre fagpersoner eller fagområder er ofte involveret Ernæring diætist Almen rehabilitering - rekreationsophold Genoptræningsplan henvises i de fleste tilfælde til kommunen, der er ansvarlig for opgavens løsning i kommunalt eller privat regi (fysioterapeuter) Hjælpemidler henvises til kommunen til bedømmelse af, om der kan ydes støtte efter serviceloven. Opgaven udføres af bandagister i privat regi Proteseforsyning henvises til kommunen til bedømmelse af, om der kan ydes støtte efter serviceloven. Opgaven udføres af bandagister i privat regi ved almindelige amputationer, mens den indledende proteseforsyning efter bækkenamputationer oftest varetages af sarkomcentret og derefter overgår til kommunalt regi. Sygemeldinger fortages af den ansvarlige afdeling eller egen læge Revalidering/fleksjob/pension henvises til kommunens sagsbehandler til bedømmelse af, om der kan ydes støtte hertil Psykologbistand kan henvises hertil af egen læge, eller patienten kan selv henvende sig hos Kræftens Bekæmpelse Præst patienten kan selv henvende sig til egen præst, eller hospitalet kan under indlæggelsen formidle kontakt til hospitalspræsten. 4.6 Tidsforløb Gruppe A: Patienter med lavmaligne sarkomer opfølges på afdeling med højt specialiseret funktion År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Behovsvurdering Støtte til egenomsorg Senfølger Palpation + røntgen af knog- x x x x x x x x x x x x x Opfølgningsprogram for sarkomer 17 / 24

19 letumorer Dybereliggende suppleres med MR-skanning x x x x x Gruppe B: Patienter med højmaligne sarkomer opfølges på afdeling med højt specialiseret funktion Behovsvurdering x År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Støtte til egenomsorg Senfølger Dybereliggende suppleres med MR-skanning * Palpation + røntgen af knogletumorer Røntgen/lavdosis CT af lunger x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Patienter med Ewings sarkom og Osteogent sarkom følges yderligere med årlige kontroller i 5 år (fra 6-10 år). Gruppe C: Patienter med retro peritoneale/abdominale sarkomer opfølges på sarkomcenter med højt specialiseret funktion Behovsvurdering x År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Støtte til egenomsorg Senfølger MR/CT af abdomen + røntgen Røntgen/lav dosis CT af lunger x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Opfølgningsprogram for sarkomer 18 / 24

20 5 Plan for det individuelle forløb På baggrund af det beskrevne standardopfølgningsprogram skal der for hver enkelt patient lægges et individuelt program for opfølgning efter afslutning af den initiale behandling. Sundhedsstyrelsen har i 2012 beskrevet, hvorledes der skal foretages en individuel behovsvurdering forud for tilrettelæggelse af en individuel plan i Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del af samlet forløbsprogram for kræft: Alle patienter skal have udført en behovsvurdering i forbindelse med det initiale behandlingsforløb, og der skal laves status evt. med fornyet vurdering ved afslutning af behandlingsforløbet og i efterforløbet ved ændringer i tilstanden Behovsvurderingen kan efterfølges af en uddybende udredning, når det vurderes relevant. Herefter skal det besluttes, om der skal ydes en relevant indsats, som afstemmes med patientens og pårørendes forventninger Behovsvurderingen bør omfatte alle aspekter såvel fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov. På baggrund af behovsvurderingen besluttes det, hvilke indsatser der skal tilbydes patienten enten af den aktuelle instans eller af andre samarbejdspartnere. Der gennemføres derefter en forventningsafstemning, hvorunder patienten og eventuelle pårørende informeres om formål, muligheder og forventet udbytte af programmet. En tydelig forventningsafstemning skaber tryghed. Den individuelle plan skal bl.a. omfatte en tværfaglig beskrivelse af indsatsen, hvem der er ansvarlig, formålet og tidspunkt for evaluering, samt samordnes med andre aktører, almen praksis, kommune. Det bør tydeligt fremgå, hvad der er formålet med opfølgningen, hvem der er den ansvarlige instans for de enkelte indsatser, hvad opfølgningen indebærer, hvornår en evaluering skal foretages, og hvordan patienten kan komme i kontakt med relevante fagpersoner. For patienterne er det væsentligt, at de ved behov let kan få kontakt. Kontinuitet ift. kontakten med sundhedsvæsenet, information m.v. er ligeledes vigtig for patienten. Forskellige muligheder for opfølgningen bør overvejes for at understøtte kontinuiteten, herunder fysisk fremmøde og opfølgning vha. elektroniske medier, eksempelvis vha. en officiel mail-box, som læses og besvares på bestemte tidspunkter, telefonisk opfølgning, opfølgning via skype o.l., patient-initieret opfølgning m.v. Ved planlægningen bør der tages hensyn til eventuelle andre kontakter, patienten har fx i forbindelse med komorbiditet eller senfølger. I opfølgningsforløbet vil ansvaret for behandling ofte være delt mellem sygehus og almen praksis, således at ansvaret for patientens evt. komorbiditet ofte vil ligge i almen praksis, mens ansvaret for behandling af senfølger kan være delt, men ofte ligge i sygehuset. De øvrige indsatser i forbindelse med opfølgning kan afhængigt af, hvilke indsatser der er tale om, varetages af såvel sygehus som almen praksis eller kommune. Opfølgningsprogram for sarkomer 19 / 24

21 Kommunerne har en hovedopgave i forhold til opfølgning, herunder rehabilitering og palliation, idet der kan være behov for en bred vifte af indsatser, der ydes i kommunalt regi og som kan involvere en række forvaltningsområder i kommunen, primært inden for sundheds-, social-, beskæftigelse- og undervisningsområdet. Almen praksis og kommunen skal udføre fornyet behovsvurdering ved behov. Såfremt sygehus, almen praksis eller kommune beslutter, at der er behov for supplerende fagprofessionel indsats, udarbejder den besluttende instans en plan og informerer de andre involverede aktører, således at der skabes et overblik over den samlede indsats. Plan for det individuelle forløb Der skal for hver patient udarbejdes en plan for det aftalte opfølgningsprogram og udleveres en dertil hørende skriftlig instruks. Det skal af denne fremgå: Hvad der er formålet med opfølgningsplanen Hvem eller hvilken institution der er ansvarlig for forløbet Hvor hyppigt der skal kontrolleres på sarkomcentret Hvad opfølgningen omfatter Hvor de enkelte tiltag skal foregå Hvordan patienten kan komme i kontakt med relevante fagpersoner Opfølgningsprogram for sarkomer 20 / 24

22 6 Monitorering, forskning og udvikling Opfølgningen bør på længere sigt beskrives i de relevante kliniske retningslinjer på området, på linje med udredning og behandling. Retningslinjerne bør så vidt muligt være evidensbaserede. Der er derfor på mange områder behov for (mere) forskning og systematisk erfaringsopsamling inden for opfølgning. Kun derved kan kvaliteten i indsatserne fastholdes og forøges fremover. 6.1 Monitorering af opfølgning af kræftpatienter Det er med eksisterende, lokale registreringer ofte muligt at monitorere opfølgningen lokalt, mens det ikke i øjeblikket er muligt at monitorere hele området nationalt. Opfølgning bør monitoreres via eksisterende datakilder som Landspatientregisteret og de relevante kliniske databaser. Landspatientregistret giver mulighed for registrering af relevante kontakter med sygehusvæsenet, mens databaserne bør give mulighed for at opsamle forskningsrelevante data fra opfølgningsprogrammet. Det bør drøftes, hvilke indikatorer, der er relevante, men fx vil en registrering af, at der er foretaget en behovsvurdering før planlægning af det individuelle program, kunne sikre en monitorering af dette væsentlige punkt. Herudover vil opfølgningen af de enkelte kræftformer og stadier, senfølger m.m. stille meget varierende krav til monitoreringen, så det på den ene side bliver muligt at følge udviklingen såvel generelt som på det individuelle niveau, og det på den anden side undgås, at der sker unødig registrering uden konsekvens. Det er i den sammenhæng positivt, at de kliniske databaser fremover også vil kunne anvendes til forskning. Men derudover, vil der tillige på mange områder være behov for målrettede forskningsprojekter med fokus på opfølgningsindsatser og denne fase af patientforløbet. Ved opfølgning af patienter i de højt specialiserede afdelinger sker en registrering i den nationale kliniske database. Registreringen er nødvendig i forhold til tumorrecidiv, komplikationer og behandling, således at behandlingen løbende kan optimeres. I tilfælde, hvor patienten fravælger kontrol i sarkomcenteret, skal der af hensyn til kvalitetssikring indhentes tilladelse til i fremtiden at indhente fornøden information hos patienten selv og patientens egen læge. 6.2 Udvikling af nye organisationsformer Udvikling og udbygning af koordination mellem afdelinger/sektorer Med behovet for at sikre koordination og integration mellem mange aktiviteter i forbindelse med opfølgning af patienter med kræft på tværs af specialer, sygehuse, regioner og sektorer opstår et forøget behov for at etablere nye organisationsformer og strukturer. Men organiseringen bør så vidt muligt tage udgangspunkt i eksisterende organiseringer og koordinerende funktioner. Opfølgningsprogram for sarkomer 21 / 24

23 Koordination af den individuelle opfølgning, som det er tilfældet for patienter i pakkeforløb og for patienter med kroniske sygdomme, varetages fx af forløbskoordinatorfunktioner, af de sundhedsfaglige kontaktpersoner, udskrivningskoordinatorer, nøglepersoner, tovholderfunktioner i almen praksis, i regionalt og kommunalt regi. Det bør aftales lokalt, hvordan koordinationen bedst sikres både generelt og i forhold til enkelte patientforløb. Samarbejdet mellem kommune og region kan fx aftales ved sundhedsaftalerne. Nogle kommuner har allerede aftaler med almen praksis vedrørende koordinering ved kronisk sygdom og vedrørende palliative indsatser i den sene og terminale fase. Sådanne aftaler kan tjene som modeller også for opfølgning af patienter med kræft. Vidensdeling både lokalt og på landsplan er vigtig, således at gode erfaringer et sted deles med andre aktører på området, og gode eksempler kan spredes hurtigst muligt. Opfølgningsprogram for sarkomer 22 / 24

24 7 Arbejdsgruppen Michael Braüner Schmidt, AUH udpeget af Region Midtjylland Anders Krarup Hansen, Institut for Klinisk Medicin, Herlev Hospital Birger Taylor, Nykøbing Falster Sygehus udpeget af Region Sjælland Birthe Hedegaard, AUH udpeget af DASYS Hanna Maria Fuglø, Rigshospitalet udpeget af DASYS Johnny Østergaard Keller, AUH udpeget af Region Midtjylland Michael Mørk, Rigshospitalet udpeget af Region Hovedstaden Ole Skov, OUH udpeget af Region Syddanmark Peter Christian Rasmussen, AUH udpeget af AUH Peter Sommer, Rigshospitalet Poul Verner Madsen, Aalborg Universitetshospital udpeget af Region Nordjylland Sekretariat Søren Lihn, Region Midtjylland Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Cecilie Iuul, Sundhedsstyrelsen Charlotte M. Erdland, Sundhedsstyrelsen Opfølgningsprogram for sarkomer 23 / 24

25 8 Referencer 1. Liu CY, Yen CC, Chen WM, Chen TH, Chen PC, Wu HT, et al. Soft tissue sarcoma of extremities: the prognostic significance of adequate surgical margins in primary operation and reoperation after recurrence. Ann Surg Oncol 2010 Aug;17(8): Sogaard AS, Laurberg JM, Sorensen M, Sogaard OS, Wara P, Rasmussen P, et al. Intraabdominal and retroperitoneal soft-tissue sarcomas. Outcome of surgical treatment in primary and recurrent tumors. World J Surg Oncol 2010 Sep 12;8:81, Zagars GK, Ballo MT, Pisters PW, Pollock RE, Patel SR, Benjamin RS. Prognostic factors for disease-specific survival after first relapse of soft-tissue sarcoma: analysis of 402 patients with disease relapse after initial conservative surgery and radiotherapy. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2003 Nov 1;57(3): Billingsley KG, Burt ME, Jara E, Ginsberg RJ, Woodruff JM, Leung DH, et al. Pulmonary metastases from soft tissue sarcoma: analysis of patterns of diseases and postmetastasis survival. Ann Surg 1999 May;229(5):602,10; discussion ESMO / European Sarcoma Network Working Group. Soft tissue and visceral sarcomas: ESMO Clinical Practice Guidelines for diagnosis, treatment and followup. Ann Oncol 2012 Oct;23 Suppl 7:vii ESMO / European Sarcoma Network Working Group. Bone sarcomas: ESMO Clinical Practice Guidelines for diagnosis, treatment and follow-up. Ann Oncol 2012 Oct;23 Suppl 7:vii Grimer R, Judson I, Peake D, Seddon B. Guidelines for the management of soft tissue sarcomas. Sarcoma 2010;2010: EK Watson m.fl.: Personalised cancer follow-up: risk stratification, needs assessment or both?, British Journal of Cancer (2012) 106, Taggart et al.: Options for early breast cancer follow-up in primary and secondary care a systematic review, BMC Cancer 2012, 12:238. Opfølgningsprogram for sarkomer 24 / 24

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver - Baggrund og perspektiver Dansk Radiologisk Selskabs 11. årsmøde Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og Dansk Ultralyddiagnostisk

Læs mere

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for kræft i øjne

februar 2015 opfølgningsprogram for kræft i øjne februar 2015 opfølgningsprogram for kræft i øjne Opfølgningsprogram for kræft i øjne Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for modermærkekræft (melanom)

februar 2015 opfølgningsprogram for modermærkekræft (melanom) februar 2015 opfølgningsprogram for modermærkekræft (melanom) Opfølgningsprogram for modermærkekræft/melanom Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi

februar 2015 opfølgningsprogram for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi februar 2015 opfølgningsprogram for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Opfølgningsprogram for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for kroniske myeloide sygdomme

februar 2015 opfølgningsprogram for kroniske myeloide sygdomme februar 2015 opfølgningsprogram for kroniske myeloide sygdomme Opfølgningsprogram for kroniske myeloide sygdomme Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for Prostatakræft

februar 2015 opfølgningsprogram for Prostatakræft februar 2015 opfølgningsprogram for Prostatakræft Opfølgningsprogram for prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Opfølgningsprogram for lungekræft

Opfølgningsprogram for lungekræft Opfølgningsprogram for lungekræft 2016 Opfølgningsprogram for lungekræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for hjernekræft

februar 2015 opfølgningsprogram for hjernekræft februar 2015 opfølgningsprogram for hjernekræft Opfølgningsprogram for hjernekræft Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for Myelomatose

februar 2015 opfølgningsprogram for Myelomatose februar 2015 opfølgningsprogram for Myelomatose Opfølgningsprogram for myelomatose Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for testikelkræft

februar 2015 opfølgningsprogram for testikelkræft februar 2015 opfølgningsprogram for testikelkræft Opfølgningsprogram for testikelkræft Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Ael Heides

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for urinblærekræft

februar 2015 opfølgningsprogram for urinblærekræft februar 2015 opfølgningsprogram for urinblærekræft Opfølgningsprogram for kræft i urinblæren Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for tyk og endetarmskræft

februar 2015 opfølgningsprogram for tyk og endetarmskræft februar 2015 opfølgningsprogram for tyk og endetarmskræft Opfølgningsprogram for tyk- og endetarmskræft Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for gynækologiske kræftformer

februar 2015 opfølgningsprogram for gynækologiske kræftformer februar 2015 opfølgningsprogram for gynækologiske kræftformer Opfølgningsprogram for gynækologiske kræftformer Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for Akut leukæmi

februar 2015 opfølgningsprogram for Akut leukæmi februar 2015 opfølgningsprogram for Akut leukæmi Opfølgningsprogram for akut leukæmi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for brystkræft

februar 2015 opfølgningsprogram for brystkræft februar 2015 opfølgningsprogram for brystkræft Opfølgningsprogram for brystkræft Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for kræft hos børn

februar 2015 opfølgningsprogram for kræft hos børn februar 2015 opfølgningsprogram for kræft hos børn Opfølgningsprogram for kræft hos børn Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Pakkeforløb for anorexi

Pakkeforløb for anorexi Danske Regioner Juni 2014 Anoreksi (DF50.0, DF50.1) Børn & Unge Samlet tidsforbrug: 43 timer Pakkeforløb for anorexi Børn og unge Indledning Formålet med pakkeforløb i psykiatrien er, at tilbyde ensartede

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ Forløbsprogrammer og sundhedsaftaler - forudsætninger for sammenhæng med EPJ EPJ-Observatoriet Årskonference 2007 11. oktober 2007 Lone de Neergaard Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Sundhedsloven

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet

28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET S A M M E N F A T N I N G Emne 28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet Mødedato 28.juni 2013 kl.13.00 16.00 Sted Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere