halvprivat kasketfusk drillepind tyksak madløft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "halvprivat kasketfusk drillepind tyksak madløft"

Transkript

1 halvprivat kasketfusk drillepind tyksak madløft nr februar Kost & Ernæringsforbundet

2 Hvem skal være arbejdsgiver leder Offentlig, privat eller midt imellem. Det vigtigste er ordentlige arbejdsvilkår for medarbejderne og politisk ansvarlighed i kommunerne. Jeg bliver tit spurgt, om jeg synes, det er bedst med offentlige eller private arbejdsgivere. Mit svar er: det er bedst med arbejdsgivere, der indgår ordentlige aftaler om løn og ansættelse, og som vægter et godt fagligt og menneskeligt arbejdsmiljø. For mig er det mindre vigtigt, om der står privat eller offentlig på arbejdsgiverens visitkort. Det mest enkle og traditionelle svar fra en fagforeningsformand ville være, at mad skal produceres af det offentlige altså at arbejdsgiveren til hver en tid skal være offentlig. Personligt synes jeg, det er et svar der hører til i en svunden tid. Vi møder alt for ofte repræsentanter for offentlige arbejdsgivere, der opfører sig, som om de levede i enevældens tid, og vi møder private arbejdsgivere, som ikke har fanget, at medarbejderindflydelse og ordnede forhold er helt almindeligt i Danmark i Så derfor går skillelinjen for mig ikke mellem offentlig og privat, men mellem arbejdsgivere, der ved hvad, der skal til for at tiltrække og fastholde fagligt dygtige ledere og medarbejdere, og arbejdsgivere, som hverken har respekt for medarbejderne som mennesker eller for deres faglighed, som udnytter personalet til sidste blodsdråbe og kasserer dem, hvis de ikke kan klare mosten. Både den første og den sidste type findes blandt både private og offentlige arbejdsgivere. Og måske også blandt dem midt imellem. For i de seneste år er der nemlig dukket en ny hybrid op: private, der går i alliance med kommunen og danner et privat-offentligt selskab. Som f.eks. Det Danske Madhus, som artikler her i bladet handler om. I øvrigt er det vigtigt at fastholde, at uanset om køkkenet er offentligt eller privat, så er maden politikernes ansvar. I et privat-offentligt selskab sidder kommunens politikere med i bestyrelsen. Og det giver alt andet lige gode muligheder for at fastholde politikernes ansvar for og føling med arbejdsvilkår og mad i det udliciterede køkken. Tiden er løbet fra arbejdsgivere, der fuldkommen har misforstået deres rolle og ansvar offentlige eller private. Og fra kommuner, der glemmer det politiske ansvar - uanset om køkkenet er deres eget eller udliciteret. 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen foto: henrik frydkjær Grin. Syv minutter hvor kroppen røres mellem gryderne kan gøre underværker for arbejdsmiljøet. Det er nemlig ikke bare benmusklerne, men også lattermusklerne, der røres. Og et godt grin kan løse op for mange konflikter. Læs om centralkøkkenet i Nyborg side 16. Ny næstformand Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse har udpeget Alice Linning til næstformand for forbundet frem til den 31. oktober Alice Linning er medlem af hovedbestyrelsen og formand for forbundets kreds i Frederiksborg Amt. Forbundets ny næstformand træder til på posten i det omfang, der er behov for det, og ansættes derfor ikke i forbundet. Alice Linning afløser Connie Søltoft, der efter eget valg fratrådte sit job som næstformand den 31. december Slut med eksklusivaftaler Ingen kan tvinges til at være medlem af en bestemt fagforening. Sådan lyder menneskerettighedsdomstolens afgørelse. Og dermed er det slut med eksklusivaftaler, der i dag omfatter omkring privatansatte danskere. De frie fagforeninger jubler, mens de store forbund som 3F og HK beklager, at det er slut med at stille krav om medlemskab af en bestemt fagforening, for at blive ansat i en virksomhed. Dommen er ikke juridisk bindende. Men det forventes at regeringen vil bruge dommen til at afskaffe eksklusivaftalerne ved at lovgive imod dem. 1 foto: jens hasse 3

4 Der bliver flekset for ofte Hver anden gang en kommune godkender en borger til et fleksjob, er det i strid med reglerne. Det viser en undersøgelse som Ankestyrelsen har stået for, skriver Berlingske. Fleksjobordningen skal skabe deltidsjob til folk, der er for syge til at kunne passe et normalt arbejde. Og ikke til folk, der f.eks. med hjælp eller revalidering kan komme til at bestride et almindeligt job, mener Thomas Adelskov, arbejdsmarkedsordfører for S, og peger på, at det kan være, fordi det er økonomiske fordelagtigt for kommunerne at visitere folk til fleksjob frem for at sende dem i revalidering. 1 side Flere offentlige opgaver til private Der skal være mere konkurrence i den offentlige sektor, fastholder regeringen. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen er ikke tilfreds med at kun 12 procent af opgaverne i amter og kommuner udføres af private. Og hvis ikke frivillige aftaler er nok, er han parat til at gøre udbud af nogle opgaver lovpligtige, skriver Jyllands- Posten. Han vil desuden tvinge kommunerne til at komme med en forklaring, hvis de efter et udbud vælger at give opgaven til sig selv. KL s formand advarer mod tvang overfor kommunerne. Han tror på, at frivillige aftaler kan øge udliciteringen. Men advarer samtidig mod at tro, at udliciteringen giver en gevinst på mange milliarder kroner. 1 Barselsfond stiller ikke kvinder lige lige De statsansatte, der ikke er omfattet af overenskomsterne på LO-DA området, skal ligestilles med mændene ved lovgivning om barselsudligning. Det vil sige, at en barselsfond skal udligne virksomhedernes omkostninger til ansatte på barsel. Men med det udspil, der er på banen nu, får virksomhederne kun refunderet deres udgifter op til en maksimal timeløn på 142 kr. For dem, der tjener det dobbelte, får virksomhederne kun dækket halvdelen af udgifterne. Og det er ikke ligestilling. For jo mere timelønnen i en virksomhed ligger over 142 kr. jo større grund får virksomheden til at ansætte en mand, skriver formand for FTF, Bente Sorgenfrey og Sine Sunesen, formand for AC København, i Jyllands-Posten. 1 4 køkkenliv

5 n hen Kost i navnet Køkken- og rengøringssektoren i FOA tager navneforandring, og bliver til kost- og servicesektoren. Det besluttede FOA på sin strukturkongres. Sektorformand Anne Marie Liepke begrundede ændringen med, at kost er det medlemmerne arbejder med, mens køkkenet er det sted, de arbejder, skriver FOA på sin hjemmeside. 1 fejebakke Få elever i det offentlige. Selv om 29 procent af den faglærte arbejdskraft er beskæftiget indenfor offentlige tjenesteydelser, så tegner den offentlige sektor sig kun for 14 procent af elevaftalerne. Det viser beregninger, som LO har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, skriver Berlingske. Slik i mørket Når lyset slukkes, og filmen begynder, ryger hånden automatisk i slikposen. Og inden filmen er slut, er posen og flasken tom. Der er tale om en form for ubemærket spisning, siger Anja Biltoft-Jensen fra Danmarks Fødevareforskning, der sammen med to studerende fra Suhrs har lavet en undersøgelsen af, hvor mange tomme kalorier børn og unge får omsat, når de går i biografen. Resultatet er, at slikforbruget på en enkelt film, sluger en hel uges ration af tomme kalorier. Men det hindrer ikke unge i at spise videre i løbet af ugen. Og langt de fleste unge får mindst dobbelt så mange tomme kalorier, som der er plads til ifølge kostrådene. Og de aner det ikke, mener Anja Biltoft-Jensen. En halv liter sodavand og en pose med 200 gram slik giver lidt over kj og der er plads til kj om ugen. 1 5

6 siden hen Mad integration Landbrugets ungdomsorganisation 4H har flere somre holdt madskoler i en række store byer. Til sommer udvider de projektet til også at omfatte børn med en anden madkultur end dansk. Madskolerne har tidligere været drevet på frivillig basis, men nu vil landbruget samarbejde med kommunerne, Integrationsministeriet og forskellige fonde for at gøre integrationsmadskoler til et permanent og mere professionelt tilbud, skriver Frederiksborg Amtsavis. Ideen er, at børn med forskellige madkulturer kan lære af hinanden og lære flere danske såvel som udenlandske råvarer at kende så er der skolemad»eleverne lærer at samarbejde og de lærer en masse om hygiejne, ernæring og regnskab. Og de går op i skoleboden med liv og sjæl.«det siger viceskoleleder Bent Tolster fra Østerhøjskolen i Ballerup, til Altinget.dk. Østerhøjskolen er en af de 26 skoler, der har valgt skolemad til at etablere en madordning på skolen. Og her står skolens 7. klasser for driften sammen med en kantineleder. Ideen er at inddrage eleverne i alt fra prøvesmagning til kassetjansen i skoleboden. Men ikke i madlavningen, da skolen får maden leveret. Ordningen kræver, at skolen ansætter en kantineleder, der også skal lære eleverne om ernæring, hygiejne, regnskab mv. Danmarks Fødevareforskning og Landbrugsrådets projektservice mener, at ideen med at inddrage eleverne er så god, at de er gået med i arbejdet på at udvikle skolemad. 1 Gode rødder Grønt er sundt, det ved vi. Og vi har også lært, at mange grøntsager kan være med til at hæmme udviklingen af kræft. Men mens man tidligere især har lagt vægt på antioxidanternes gavnlige virkning i denne sammenhæng, har forskerne nu fundet frem til et andet stof i gulerødder, falcarcinol, der ser ud til at hæmme tarmkræft. Man ved endnu ikke hvorfor, men mener, at stoffet rummer en gift, der går til angreb på kræftcellerne. Samtidig vækker det immunforsvaret, så det er mere på vagt overfor celleforandringer, siger Lars Porskjær Christensen, der står bag undersøgelserne, til Børsen. 1 6

7 Velfærdskød i butikkerne Et mærke fra Dyrenes Beskyttelse skal vise os, om de dyr vi vælger at sætte på aftensbordet har haft et godt liv. Mærket har været at finde på kød fra dyr, som er vokset op under gode kår, i 13 år, men nu får det et nyt design, skriver okologi.dk. Vi kæmper en hård kamp med landbruget for at få ændret på den kyniske produktion, vi er vidne til i dag, hvor dyrene er reduceret til rene pengemaskiner, siger Arne Stevns, præsident for dyrenes beskyttelse. Nu vil forbrugerne kunne gøre en forskel for dyrene, ved at købe kød, som Dyrenes Beskyttelse står inde for. Mærket vil i dag kunne findes på kød fra 300 producenter. 1 Trafiksikker på grøn menu Flere fødevareproducenter er gået sammen i et forsøg på at overbevise folk på landevejene om, at de skal spise en sundere frokost. Og til det formål har de sammensat en grøn menu en madpakke med blandt andet friske, grove grøntsager. Første målgruppe er lastbilchauffører. Senere vil de forsøge at nå kvinder mellem 25 og 50 år, som er på landevejen i forbindelse med deres job, skriver Børsen. Kirsten Bak Hansen, Agrova Food, erkender, at de første nok vil være sværere at nå, end de sidste. Men hun tror på, at lastbilchaufførernes madvaner kan ændres, fordi de kan opnå større sikkerhed i trafikken ved at erstatte junkfood med sundere og grønne mad. Hvis man vælger at stille sin sult med den hurtige mad, som lastbilchaufførerne typisk kan købe langs de europæiske motorveje, så får det hurtigt blodsukkerniveauet til at stige, men umiddellbart efter måltidet falder det igen, ofte til et lavere niveau end før, og det betyder, at chaufførens reaktion bliver langsommere, og han udgør dermed pludselig en fare i trafikken, forklarer hun. 1 Tekst: Mette Jensen 7

8 Madhus i medvind Det Danske Madhus A/S har skabt sin egen hybrid mellem privat og offentlig madservice. Det startede i Skive, men har bredt sig til flere kommuner både i Jylland og på Sjælland. Det Danske Madhus er et ambitiøst navn, som første gang blev bemærket af en større offentlighed i slutningen af På det tidspunkt havde Skive Kommune indgået aftale med direktør Henrik Sørensen om at stifte Det Danske Madhus, Skive A/S, som herefter overtog produktionen af kommunens ældremad. Forhistorien var, at Henrik Sørensen og udbudsspecialisten Niels Henrik Balle sammen drev en rådgivningsvirksomhed, hvor de havde hjulpet de kommunale køkkener i Skive med at prisberegne et eget bud i forbindelse med en udbudsrunde. Udliciteringen gik i sig selv igen, hvorefter jeg spurgte Skives socialdirektør Inglev Jensen: Hvorfor laver vi ikke et fælles selskab til at levere maden? Det endte med, at der var fuld opbakning til ideen både hos køkkenpersonale og ledelse og blandt politikerne i byrådet, fortæller Henrik Sørensen. Ideen om et fælles privat/kommunalt selskab var ikke grebet ud af luften. Som direktør for Kram Madservice A/S i Køge havde den bromatologuddannede Henrik Sørensen været med til at stifte og drive det første af denne type selskaber på madområdet. Forretningen vokser I løbet af de seneste to år er Det Danske Madhus vokset på flere ledder. Produktionskøkkenet på plejecentret Møllegården, som virksomheden har overtaget fra Skive Kommune, har i dag 35 medarbejdere. Nogle af dem er kommet til i takt med, at Det Danske Madhus, Skive har vundet udbud om leverance af ældremad til nabokommunerne Sundsøre og Spøttrup. Også Give Kommune i Midtjylland får i dag ældremad fra Skive, men her var af- 8 Tekst: Carsten Tolbøll

9 foto: lars holm standen for stor til, at medarbejdere ønskede overflytning i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. Sideløbende har virksomheden åbnet en afdeling på Sjælland. Det Danske Madhus Hamlet A/S blev stiftet i januar 2005, og har foruden madproduktion til Helsingør skaffet sig en tilsvarende kontrakt i Høje Tåstrup Kommune. I Jylland har Det Danske Madhus aktuelt udvidet forretningen ved at vinde udbud i Silkeborg og Odder kommuner. I Odder var Det Danske Madhus ene om at byde på den hidtidige kommunale opgave, som ikke tog sig specielt attraktiv ud med et millionunderskud det seneste år. Men Henrik Sørensen er optimist: Vi går til opgaverne med en grundlæggende tro på, at vi kan få en god og sund forretning ud af dem. Hvis der viser sig at være for mange medarbejdere i forhold til arbejdsopgaven, foretrækker vi at skaffe ekstra ordrer til huset frem for at afskedige. Det tager den samme tid at lave 100 liter sovs som 50 liter, og har man overskudskapacitet og får en ekstra ordre ind, koster det kun råvareudgiften. Resten ryger på bundlinjen, forklarer han. Sammenfaldende interesser Bundlinjen var god allerede sidste år med et overskud efter skat på en halv mio. kr. i Skive. Resultatet bliver betydeligt bedre i år, både i Skive og Helsingør. Det giver baggrund for at udvide forretningen, og Det Danske Madhus vil gerne byde på flere opgaver og derved udbrede sine aktiviteter til en stadig større del af landet. Den fornødne kapital til at starte de lokale aktieselskaber skaffes gennem moderselskabet Det Danske Madhus Holding A/S, hvor dagligvaregrossisten Dagrofa a/s er den økonomiske dynamo. De to øvrige indehavere er Henrik Sørensen og Niels Henrik Balle. Det binder os ikke til at handle hos Dagrofa og dets cateringselskab Flensted. I Skive handler vi med konkurrenten AB Catering. Vi køber ind der, hvor vi kan få tingene billigst og med den service, vi forventer. Men det er da klart, at vi i stigende grad vil udnytte de stordriftsfordele, vi kan få gennem fordelagtige indkøbsaftaler, siger Henrik Sørensen. Politikere i bestyrelsen Modellen for de enkelte aktieselskaber er ikke ens. I Skive sidder der to byrådspolitikere med ved bordet sammen med tre fra Det Danske Madhus ledelse plus en medarbejderrepræsentant. I bestyrelsen er der ingen modsætninger mellem kommunale og private interesser, understreger Henrik Sørensen: fortsættes næste side t køkkenliv

10 t Ved en traditionel udlicitering har man ofte set, at der er en politisk modvilje, som vanskeliggør ledelsesopgaven. I vores model er der en klar forståelse for, at selskabets interesser er de samme som i dette tilfælde Skive Kommunes, der jo er vores primære kunde. Og de politikere, vi har i bestyrelsen, er udviklingsorienterede og dynamiske. De er med til at foreslå nye opgaver, vi kan byde på, samtidig med, at de holder et vågent øje med madens kvalitet og medarbejdernes trivsel. Det holder ikke i længden, hvis et selskab er i konflikt med sin kunde, fastslår Henrik Sørensen. Bevarer føling med maden Spørger man Skives socialdirektør Inglev Jensen, der var med til at bane vej for Det Danske Madhus, er svaret det samme. Samarbejdet har været uproblematisk, men der skulle to års forhandlinger og et stort papirarbejde til for at få vedtægter m.m. for selskabet på plads. Vi valgte det fælles kommunale og private selskab, fordi den form giver vores køkken de bedste muligheder for at stå frit i forhold til andre private og offentlige opgaver. Og vi har da også set, at madhuset har fået flere opgaver ind, som gør at kapaciteten udnyttes og priserne kan holdes nede, siger Inglev Jensen Hvad betyder det for kommunen, at politikerne sidder i bestyrelsen? Det betyder, at det er et samarbejdsprojekt. Dialogen mellem kommunen og selskabet er så tæt, at man ikke risikerer at gå fejl af hinanden. foto: lars holm Det er vigtigt, for intet er mere følsomt end ældremad. Og engang imellem, når en bruger er utilfreds med et eller andet, pipper det frem, at det nok er fordi, der er kommet et privat selskab på, siger Inglev Jensen. Socialdirektøren tilføjer, at det på et tidspunkt vil være naturligt at tage en udbudsrunde for at se, om Det Danske Madhus priser fortsat er konkurrencedygtige. Der vil ikke være noget juridisk til hinder for, at kommunen i den situation har aktier i et af de firmaer, der byder. Spørgsmålet er, om der i en sådan situation vil komme bud fra andre. Direktør Henrik Sørensen har i flere tilfælde oplevet, at Det Danske Madhus har været ene om at byde på opgaver. Den anden store private aktør på markedet er Medirest, som tilsyneladende foretrækker egentlige udliciteringer frem for at indgå i fælles kommunale og private selskaber. Det største problem ved at deltage i udbudsrunder er, når kommunen kommer med et eget bud, der er urealistisk lavt. Det får ikke konsekvenser for kommunen, hvis prisen senere viser sig ikke at kunne holde, siger Henrik Sørensen. 1 Offentligt-privat madselskab Det juridiske grundlag for samarbejdet mellem en kommune og en privat virksomhed er lov nr. 384 fra 1992, der tillader kommuner at engagere sig i private selskaber, som»med henblik på salg forarbejder og videreudvikler viden samt produkter og tjenesteydelser byggende på kommunal viden«. Denne bestemmelse tolkes ret frit, og hver kommune har lov til at indskyde op til 10 mio. kr. i denne type selskaber. De kommunale må blot ikke have bestemmende indflydelse i selskabet med andre ord ikke udgøre et flertal i bestyrelsen. 10

11 Madhus i modvind Konkurrencestyrelsen er blevet bedt om at vurdere, om det er konkurrenceforvridende, når personer fra Det Danske Madhus har udført køkkenanalyser i de kommuner, hvor firmaet senere byder på madproduktionen. Der lå kun én kuvert på bordet. Det kom bag på både administrationen og økonomiudvalget i Odder Kommune den dag i november sidste år, hvor fristen udløb for at byde på at indgå i et privat-kommunalt selskab med ansvar for madproduktion til kommunen. Så sent som samme morgen var man på rådhuset orienteret om, at to private leverandører ville aflevere tilbud på opgaven. Men den ene af dem, Medirest A/S, meddelte kort, at man havde truffet en direktionsbeslutning om ikke at byde. Nærmere forklaring fik kommunen ikke. Ordren gik til den anden byder, som var Det Danske Madhus. Utilfreds med konkurrencevilkårene Der er imidlertid ingen tvivl om, at tilbagetrækningen skyldes utilfredshed med konkurrencevilkårene. For Medirest A/S har senere rettet henvendelse til Konkurrencestyrelsen og bedt denne instans vurdere, om der er juridisk belæg for en officiel klagesag mod konkurrenten. Eller med andre ord vurdere, om der er tale om konkurrenceforvridende virksomhed. Sagen er, at de to medejere af Det Danske Madhus, Henrik Sørensen og Niels Henrik Balle siden starten af 2002 sideløbende har drevet konsulentfirmaet Dansk Køkkenanalyse Aps. Dansk Køkkenanalyse eller Niels Henrik Balles eget konsulentfirma NB Consult, som han har drevet siden 1993 har udført køkkenanalyser og andre konsulentopgaver på madområdet for blandt andet Helsingør, Odder og Silkeborg kommuner samt Nordjyllands Amt. De samme steder, hvor Det Danske Madhus efterfølgende har sikret sig kontrakt på madproduktionen via aktieselskaber med offentlig deltagelse. Har Henrik Sørensen og Niels Henrik Balles konsulentarbejde været med til at give Det Danske Madhus bedre kort på hånden, når der bydes på opgaverne? Har de gennem køkkenanalysen fået viden om forholdene i køkkenet, som andre firmaer ikke har haft adgang til? Og har de fået indsigt i andre virksomheders måde at drive forretning på, når de som udbudskonsulenter har læst virksomhedernes tilbud og set, hvilket koncept for madproduktionen andre ville vælge. Kan Det Danske Madhus have brugt denne viden, når firmaet selv byder på opgaven? Og er dét konkurrenceforvridende i juridisk forstand? Under overvejelse Det overvejer chefkonsulent i Konkurrencestyrelsen Peter Dethlefsen i skrivende stund. Sager om tilbudsgiveres habilitet er aldrig helt enkle. Udbudsreglerne siger klart, at man som ordregiver altså kunde ikke må give fordele til en enkelt tilbudsgiver. Klagenævnet for Udbud har godt nok i flere sager sagt, at en forudgående rådgivning ikke automatisk diskvalificerer en tilbudsgiver. Men har der været kontakt med en tilbudsgiver, så skal ordregiveren i tilfælde af en klage fra andre tilbudsgivere kunne dokumentere, at tilbudsgiveren ikke gennem sin rådgivning har fået en konkurrenceforvridende fordel. Det kunne f.eks. være, hvis ikke alle resultater af rådgivningen var gjort tilgængelige for alle, siger Peter Dethlefsen. Niels Henrik Balle fratrådt Muligvis har Det Danske Madhus selv indset, at firmaet kan kritiseres for at optræde med to kasketter. Niels Henrik Balle fratrådte i efteråret 2005 sin stilling som juridisk direktør i virksomheden. Han har ikke længere fortsættes næste side t Tekst: Carsten Tolbøll køkkenliv

12 t noget at gøre med den daglige drift, men er fortsat medejer af både Det Danske Madhus og Dansk Køkkenanalyse. Nogle måneder forinden var Niels Henrik Balle gennem NB Consult involveret i en udbudsrunde i Græsted- Gilleleje Kommune. Opgaven omfattede den samlede plejeopgave i kommunes fire centre, herunder maden. Kommunens ældrechef Steen Houmark bekræfter over for Køkkenliv, at Niels Henrik Balle blandt andet gennemså tilbuddene fra en række prækvalificerede firmaer og tildelte dem points ud fra en juridisk vurdering. Et af de firmaer, der bød på madleverancen som underleverandør til virksomheden Forenede Care A/S var Medirest. 1 Topfolk fortryder Medirest A/S har valgt at tilbagekalde deres udtalelser til bladet om sagen. Vi har valgt ikke at citere Henrik Sørensen og Niels Henrik Balle i denne artikel på grund af modstridende udsagn. Sagsforløbet er imidlertid bekræftet af flere kilder. tegning: bob katzenelson 12 køkkenliv

13 Medarbejderne med Medarbejderne mærker ledelsens opbakning i Det Danske Madhus, som foreslår fælles overenskomst for de ansatte. Der skal lyst til at lave god mad, lyder et at Det Danske Madhus uskrevne slogans. Og lysten ser ud til at drive værket, når man besøger virksomhedens produktionskøkken i Skive, der er en del af det kommunale plejecenter Møllegården. Vi har lige haft samtlige 35 medarbejdere til MUS-samtaler, og der var ingen negative signaler at spore. Sådan har det været lige fra starten. Dog var det hårdt at komme igennem den planlagte strukturtilpasning, hvor to produktionskøkkener skulle omdannes til modtagekøkkener. Men efter det kom på plads, har alle været utroligt glade for at arbejde for Det Danske Madhus, siger køkkenchef Dorte Thorsen. Hun var ledende økonoma, dengang Møllegårdens køkken var på kommunale hænder. Dorte Thorsen har brugt det sidste par år på at få samling på et personale, der delvist er hentet ind fra de køkkener, hvor Det Danske Madhus, Skive har overtaget produktionen samt gennemføre en produktionsomlægning fra varmholdt til kølemad. Sammen med direktør Henrik Sørensen står hun desuden for at skaffe nye ordrer til køkkenet. Vores primære produkt er mad til pensionister. Vi laver det samme sortiment til de forskellige kommuner, men der er mulighed for menuvalg. Vi leverer maden færdig på køl, så bestemmer kommunen, om den skal serveres for brugerne som kølemad eller opvarmede måltider, fortæller Dorte Thorsen. Overskudsdeling Henrik Sørensen lægger vægt på, at ledelsen skal motivere og stimulere de ansatte: Hver gang vi vinder en ny opgave, viser vi medarbejderne, at der er mennesker derude, som synes, at det, de laver, er fantastisk godt, og derfor har valgt det. Vi er desuden indstillet på at udnytte de særlige ressourcer og færdigheder, som de enkelte medarbejdere har, og vi arbejder på en strategi for efteruddannelse, der skal gøre medarbejderne professionelle, fleksible, kundeorienterede og servicemindede fortæller direktøren. Der arbejdes også med forskellige modeller for medejerskab og overskudsdeling. I Skive har man den ordning, at 30 procent af det udloddede overskud efter skat deles ud til de ansatte. fortsættes næste side t Tekst: Carsten Tolbøll 13

14 t foto: lars holm Sammenkogt. Køkkenchef Dorte Thorsen (ovenfor) har brugt det sidste par år på at få samling på et personale, der er hentet ind fra de køkkener, hvor Det Danske Madhus har overtaget produktionen. Og det er lykkedes. Det er et positivt hus at komme ind i, siger tillidsrepæsentanten. Det er nok mere reelt at have en ordning, som vi har i Helsingør, hvor medarbejderne deler 10 procent af det faktiske overskud efter skat. Som det fungerer i Skive, kan vi føle os presset til at trække penge ud, uden at vi ønsker det, erkender Henrik Sørensen. Forslag modtages seriøst Køkkenassistent Bente Jeppesen er tillidsrepræsentant for Kost & Ernæringsforbundets medlemmer hos Det Danske Madhus, Skive. Hun søgte jobbet på Møllegården, da det stod klart, at hendes tidligere arbejdsplads i et kommunalt køkken i Spøttrup ville blive overtaget og lukket af det private firma. Og det har været et positivt hus at komme ind i. De ideer og forslag, man kommer med, bliver modtaget seriøst i modsætning til det sted, jeg var før, hvor alt skulle være, som det plejede. Arbejdsmæssigt er vi sluppet af med meget af weekendarbejdet og den konstante følelse af at have uret i nakken ved at være gået fra varmholdt til kølemad. Hvor meget betyder overskudsdelingen? Den gav et par tusinde kroner sidste år. Ikke noget, der fylder mit hoved, men det er rart at mærke, at ledelsen påskønner det, vi laver. Firmaet bruger også penge på julegaver, julefrokost og personalefest, og det var der ikke noget af i det offentlige system, siger tillidsrepræsentanten. Anette Jensen er medarbejdernes repræsentant i bestyrelsen. Også hun kom til Møllegårdens køkken udefra. I bestyrelsen er man med til at træffe de store beslutninger. Der aflægges rapport til medarbejderne efter hvert møde, så alle kan følge med i de planer, der arbejdes med. Det er udtryk for, at man har tillid til medarbejderne, og vi er da også bevidste om, at vi repræsenterer firmaet og skal sælge varen udadtil, siger hun. Anette Jensen er uddannet kok og levnedsmiddeltekniker og har netop fået en specialopgave, der består i at systematisere kvalitetssikring og egenkontrol i Det Danske Madhus køkkener. I det hele taget vil vi opleve større forskel på medarbejderne, og at der i højere grad trækkes på den enkeltes ressourcer i takt med, at arbejdspladsen bliver større. Jo mere, der sættes i gang, jo mere liv bliver der i huset. Og humøret fejler ikke noget. Vi har en god ånd på arbejdspladsen og har let til latter, fastslår Bente Jeppesen. 14

15 Fælles overenskomst Fra Kost & Ernæringsforbundets side er der heller ikke noget at klage over i forbindelse med Det Danske Madhus. De eksisterende aftaler er blevet videreført i det private regi. Direktøren har udtrykt ønske om at få en fælles overenskomst med FOA og Kost & Ernæringsforbundet, og det vil man gerne være med til fra organisationernes side. Vi har sendt et fælles forslag til overenskomst til Det Danske Madhus og afventer nu en reaktion. Forslaget tager udgangspunkt i KTO-modellen med forskellige lønsatser for faggrupperne og fælles arbejdstidsregler. Vi har en klar interesse i at bevare forhandlingsretten for de medlemmer, vi har hos Det Danske Madhus og dem, der vil komme til i forbindelse med fremtidige virksomhedsoverdragelser, siger forhandlingskonsulent Erik Just Pedersen, Kost & Ernæringsforbundet. Hvad siger I til den selskabsform med blandet privat og kommunalt ejerskab, som Det Danske Madhus bygger på? Den er klart at foretrække frem for rene udliciteringer. Først og fremmest fordi kommunen bevarer indflydelsen og ansvarsfølelsen over for personalet. 1 køkkenliv

16 solskinssiderne Glæden ved faget navn: Heidi Isalin, ernæringsassistent og tillidsrepræsentant arbejdsplads: Centralkøkkenet i Nyborg kolleger: 24 ernæringsassistenter, en husassistent, tre økonomaer, fire elever, tre i flexjob og to i jobtræning. mad: 500 varmholdte portioner og det er al mad til ældre, der får mad fra Nyborg Kommune. foto: henrik frydkjær 16 køkkenliv

17 Jo større jo bedre så er der flere at drille To produktionskøkkener i Nyborg blev slået sammen til ét. Og det har været en drøj omgang at forene to køkkenkulturer. Men det er lykkedes rigtigt godt. Arbejdsmiljøet er meget bedre nu vi er flere, mener Heidi Isalin, der er tillidsrepræsentant i Centralkøkkenet i Nyborg. Det gik ud på at køkkenerne i kommunen skulle spare. Både på personalet og på maden. Det vil sige, produktionen skulle effektiviseres og spildet minimeres. Det er der rigtigt mange køkkener, der har prøvet. Og den udfordring bliver sjældent mødt med den store begejstring. Det gjaldt også i køkkenerne på plejecentrene Jernbanebo og Svanedammen i Nyborg der blev til centralkøkkenet. Men i dag vil begejstringen ingen ende tage. Alle er meget tilfredse med den forandring af arbejdsmiljøet, som sammenlægningen af de to køkkener har afstedkommet, fortæller tillidsrepræsentant i køkkenet, Heidi Isalin. Og bidrager hermed til at aflive myten om, at stort er ensbetydende med kedelig rutine. Det troede vi. Og vi er faktisk stadig sådan lidt overrasket over, at det er helt anderledes. I dag er vores erfaring, at større ikke nødvendigvis er værre... siger Heidi Isalin. Der er altid nogen, der siger deres mening. Og altid nogen, der er parate til at bakke op. Ja, der er altså flere udfordringer i et stort køkken, siger hun. Og der er ingen tvivl om, at hun mener det positivt. Der er også mange flere at drille, tilføjer hun. Men bliver straks bekymret for, om det kan misforstås. Altså på den gode måde, forklarer hun. Hvad var den største udfordring ved sammenlægningen af de to køkkenkulturer? Det var at blive enige om opskrifterne. Vi havde jo hver vores opskriftssamling. Og den var vi bestemt ikke glade for at opgive. Det tog lang tid at æde, at vi skulle gøre tingene på en anden måde. Det var mest metodikkerne, vi var uenige om. Ikke smagen. Eller udseendet. Men måden. Laver I god mad i dag? Det synes jeg. Og det er jeg ikke den eneste, der synes. Vi får meget ros for maden. Og selvom vi har menuvalg, så er det faktisk sjældent, der er nogen, der vælger menu to. De vælger det, vi har valgt til dem. Og det er god, gammeldags mad. Hvordan samarbejder I i køkkenet? Vi arbejder i en kold og en varm afdeling. Og så arbejder vi i grupper. Allerede inden sammenlægningen blev vi delt op i arbejdsgrupper efter vores temperament. Og det viste sig, at vi gik godt i spænd. Vi rokerer mellem arbejdsopgaverne. Det vil sige, dem, der har lyst, rokerer. Det er smart, for så kender vi alle arbejdsopgaver, og kan altid bytte, hvis der er behov for det. Fra starten blev vi spurgt, hvor vi havde lyst til at arbejde. Og det er jo sjovere, når man har medindflydelse, mener tillidsrepræsentanten. Heidi Isalin har været i Svanedammens køkken i 20 år. Og hun har tænkt sig at blive. 1 Tekst: Mette Jensen 17

18 Alt for stor Verdens Sundhedsorganisationen WHO har slået alarm og meddelt, at Danmark er ramt af en fedmeepidemi. I Danmark regner man med, at 40 procent voksne, det svarer til 1,4 millioner, lider af overvægt. De har et BMI på 25-29,9. Heraf er omkring 15 procent, det vil sige , egentlig fede de har et BMI over 30. Og mere end voksne har problemer med helbredet på grund af overvægt. Set i et tidsperspektiv er der blevet gange flere fede de sidste 50 år. Det er særligt bekymrende, at flere og flere børn bliver overvægtige og fede. Der er 20 procent flere fede børn i dag end for 50 år siden. Undersøgelser viser, at 7-10 procent af børn i alderen 7-10 år er fede det svarer til totre børn i hver klasse. Hos de årige er det procent, det vil sige fem til otte børn pr. klasse. Erfaringerne viser, at tre fjerdedele af de børn, der er overvægtige, når de er otte, ni år også er det, når de er voksne. Vi har ændret vaner Det er skræmmende tal, ikke mindst fordi hele problematikken er så kompleks. Der findes ikke én forklaring på, hvorfor vi bliver overvægtige. Og derfor heller ikke én enkel løsning på problemet. Men der er ikke tvivl om, at det handler om, at vi har ændret både mad- og motionsvaner. Vi har fået flere penge til rådighed, der er mange flere fede, søde og underlødige varer at købe, og måske netop den slags bruger vi som trøst, vi spiser på alle tidspunkter af døgnet, ikke kun til måltiderne. Vi bevæger os ikke så meget tager bilen i stedet for cyklen, elevatoren i stedet for trappen og bruger mange timer foran tv og computer. Mindre fedt eller kulhydrat Hvis vi skal rådgive eller lave mad til overvægtige, er udgangspunktet, at maden skal medvirke til, at den overvægtige taber en passende mængde fedtvæv. Og det skal ske ved at få mindre energi med maden. Både ved at spise mindre og spise mindre energirig mad. Så langt er man enig. tegning: torben wilhelmsen I dag er ernæringseksperterne derimod ikke helt enige, om det vigtigste er at skære ned på mængden af fedt i maden, som man har rådet til i mange år. Eller om der snarere skal spares på kulhydraterne. Det sidste har blandt andre Atkins og Walter Willet med den omvendte madpyramide slået til lyd for. Problemet med kulhydrater i form af stivelse i hvidt brød, hvide ris og pa- 18 Tekst: Jette Kiær Ørntoft

19 kostkolen Kostskolen. Vi er blevet omtrent 30 gange så fede på 50 år. Og stadig flere børn og unge bliver fede. Køkkenerne kan være med til at forebygge overvægt ved at lave sund mad og hjælpe os til at begribe sammenhængen mellem mad, motion og velvære. Tyk og grim.»jeg føler, når folk går forbi mig, at de griner ad mig. Jeg blev mobbet meget i skolen, og det var ikke sjovt. Hver eneste dag skulle nogen lige sige, hvor tyk og grim jeg var, så jeg begyndte bare at græde, når de var gået. Når jeg kom hjem, trøstespiste jeg. Jeg har det også meget sådan, at når jeg læser en bog, eller hvis jeg ser tv, så spiser jeg næsten altid slik. Min mor har et slikskab, som jeg finder noget i. Nogle gange prøver hun at gemme det, men jeg finder det som regel. Jeg deltog aldrig i idræt, det turde jeg ikke, for de andre sagde altid, at jeg ikke kunne finde ud af det, og hvis vi skulle dele hold, blev jeg valgt til sidst. Hen ad vejen begyndte jeg at tro, hvad de sagde om mig; at jeg var grim og ikke duede til noget.«heidi 18 år Citatet er fra bogen Overvægt, hvor 21 børn og unge skriver om, hvordan det har påvirket deres opvækst at være overvægtig. Det viser, at overvægt kan have alvorlige konsekvenser af både fysisk, psykisk og psykosocial karakter. sta er, at de optages hurtigt i blodet og giver et stort udsving i blodsukkeret. Det giver sultfornemmelse og frister til ekstra måltider. Kostrådene herhjemme fastholder dog, at slankekur eller ej, så skal der næringsrige og mætter godt og ikke har samme effekt på blodsukkeret. Og hvis man vil tabe sig, skal maden indeholde mindre fedt (se nedenfor), men det er vigtigt at få flerumættede fedtsyrer. spises mange kulhydrater, men helst de grove fuldkornsbrød, brune ris og gerne pasta af fuldkornsmel, da de er Mad til overvægtige Energibehovet for den overvægtige Den anbefalede energiprocentfordeling i mad til overvægtige (energireduceret kost) og voksne generelt: Næringsstof Energireduceret kost Generelle anbefalinger til voksne Protein Fedt Højst Kulhydrat Max 10 Heraf sukker g/dagligt Kostfibre Max g/dagligt vurderes og der planlægges med en negativ energibalance på ca kj pr. dag. Det vil sige, at energiindholdet i maden skal være kj mindre end den overvægtiges behov. Det vil give et vægttab på kg pr. uge. Madens sammensætning Når mængden af fedt i maden skal begrænses skal de fede produkter fravælges. Kød og mejeriprodukter bør vælges med et lavt fedtindhold. Mængden af sukker skal holdes på et lavt niveau, fordi det er»tomme kalorier«som kun giver energi og ikke fortsættes næste side t køkkenliv

20 t bidrager med vitaminer og mineraler. Et højt indhold af sukker giver desuden også et stort udsving i blodsukkeret. Maden skal have et højt indhold af komplekse kulhydrater, protein og kostfibre for at sikre en god mæthedsfornemmelse. Groft brød, frugt og grønt samt magert kød bør udgøre en stor del af den overvægtiges mad. Maden skal sammensættes af tre mindre hovedmåltider og to, tre små mellemmåltider. Med flere små måltider undgår man de store udsving i blodsukkeret, og den overvægtige vil føle mindre sult sammenlignet med, hvis maden kun var fordelt på tre måltider. 1 Her kan du finde flere råd om mad og overvægt: bog.kostforum.dk (motionsog ernæringsrådet) kostkolen Opgave Her er der syv udsagn om sundhed og overvægt. Hvad er rigtigt og forkert? Sandt Falsk 1. Børn bør være fysisk aktive min. 1 time pr. dag og voksne min B/c time 2. Det er især personer med kort uddannelse, som bliver overvægtige 3. Ved hjælp af taljemålet kan man afgøre, om man er overvægtig eller ej. Taljemålet bør være under 80 cm for kvinder og under 94 for mænd 4. Tal fra 2002 viser at 6,7 procent af unge mænd på session er fede, hvilket svarer til ca på landsplan 5. Peanuts bør spises hver dag af overvægtige 6. Sukker udgør i gennemsnit 20 procent af børn og unges energiindtag Svarene findes på side

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen indhold 3 Indledning 3 Virksomhedens fokus på sundhed 4 Kost og kantine 5 Motion og fysik 6 Sundhed som projekt i din virksomhed 7 Skatteforhold og arbejdsgiverbetalt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Guide: Tab dig med lynkur

Guide: Tab dig med lynkur Guide: Tab dig med lynkur Mange kure lover stort vægttab på kort tid, men virker de? BT har testet en af de mest populære lynkure, kålsuppekuren Af Stine Kjærside, oktober 2012 03 Tab dig med kålsuppen

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3 Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

www.madogfro.dk Tips & Tricks

www.madogfro.dk Tips & Tricks www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

En undersøgelse af den kommunale MAD. service

En undersøgelse af den kommunale MAD. service En undersøgelse af den kommunale MAD service En undersøgelse af den kommunale MAD service Du kan læse mere om undersøgelsens metode i bilagsrapporten og delundersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere