den er v vide hanna lassen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "den er v vide hanna lassen"

Transkript

1 vide verden hanna lassen I næsten 45 år har jeg fulgt grækerne fra snærende diktatur til medrivende frihedsrus og gryende håb om social retfærdighed og velfærd og videre til i dag med bundløs gæld og fortærende uvished om fremtiden. Jeg mødte, da jeg første gang kom hertil i 1967, et stolt, gæstfrit, nøjsomt, tålmodigt folkefærd og har fulgt dets stræben efter social tryghed, bedre uddannelsesmuligheder, politisk frihed og mangfoldighed. Jeg lærte at holde af Athen og fra første øjeblik og derefter da jeg bosatte mig fast i byen i 1974 at undgå de mest larmende og kaotiske steder for kun at opdage, når jeg tilfældigt kom forbi de samme steder år senere, at store forbedringer var blevet foretaget i mellemtiden. Gader ensrettet eller lavet om til gågader. Træer og buske plantet. Restaurerede huse, der engang stod som ruiner. Det har været en gennemgribende proces at gå fra sin danskhed til så megen græskhed som overhovedet muligt, men altid har jeg på en eller anden måde følt mig hjemme, og hver gang jeg er drejet om et hjørne og har set Akropolis for enden af en gade eller fra toppen af vores terrasse, når jeg hænger vasketøj op, eller de blå bjerge der omkranser byen, har jeg følt mig privilegeret.

2 vejen til athen Jeg skulle ikke være i Athen længere end et år. Det havde jeg sparet sammen til, og det skulle være nok til at få greb om det græske sprogs korrekte udtale, mentaliteten, skik og brug mente jeg. En bifagseksamen i nygræsk var målet. Derefter hjem til fædrelandet og vælge hovedfag. Og jeg skulle i hvert fald ikke for tæt på de græske mænd. Erfaringer fra rejser i Italien havde sat mig i selvforsvarsposition. I øvrigt kom jeg til landet i selskab med min danske kæreste, som efter kort tid skulle videre østpå. Vi havde blaffet ned gennem Europa. Det var i efteråret Fra Bari i Syditalien tog vi båden til Grækenland. Dæksplads naturligvis, med gitter mellem 3. og 2. klasse og mellem 2. og 1. klasse. Siden hen er gitteret forsvundet, og dækspladspassagerer har nu både brusere, rene toiletter og bar til deres rådighed. Turistbranchen fandt hurtigt ud af, at dagens rygsækturister er morgendagens professorer og bankdirektører, som der engang stod i et arrigt læserbrev i et stort athensk dagblad. Ved synet af Epirus bjerge i det fjerne blev jeg nærmest andægtig. Det var september, og det var varmt, men de høje blå bjerge med de golde bjergrygge og de svimlende kløfter gjorde et kæmpe indtryk på mig. Vi ankom med båden til Igoumenítsa. I Grækenland havde juntaen hersket siden foråret samme år, og Nordens turister boykottede landet. Godt nok var jeg usikker ved situationen var det nu også det rigtige at rejse hertil? Burde man ikke holde sig væk? Men jeg skulle studere, og jeg var jo ikke turist, og juntaen var kommet i vejen for mine planer og nu skulle det være. Desuden havde jeg arbejdet et helt år for at få råd til rejsen, og jeg skulle kun være der i ét år troede jeg. 5

3 Hvorfor nu studere nygræsk? Venner i Danmark spurgte mig, hvad jeg dog skulle bruge det til. Har de overhovedet nogen litteratur? spurgte de. Leo Hjortsø, som jeg havde i oldgræsk i gymnasiet, var godt inde i det moderne Grækenland og havde skaffet mig og interesserede klassekammerater mulighed for at lære nygræsk en time efter skoletid om fredagen. Jeg blev dybt fascineret af sproget. Og jeg blev dybt fascineret af Iríni Pappás, der spillede Elektra i Michális Kakoyiánnis film af samme navn. Den så jeg i København. Det skulle vi, sagde Hjortsø. En græsk tragedie i moderne regi, indspillet på stedet. Det er et led i undervisningen, sagde han. Jeg havde også set et fotografi, der fængslede mig, et billede fra en græsk ø ved navn Mykonos. Huse i blå og grønne farver med søjler i træ bygget helt ud i vandet. Mine yndlingsfarver. Jeg har endnu ikke været på Mykonos! Vi skulle bo i Athen nogle dage. Derefter skulle jeg flytte til en græsk familie. Det var ordnet fra Danmark, for min danske kærestes far og den græske familiefar havde siddet i koncentrationslejr sammen under krigen. De var begge ingeniører og var sat til at tegne broer for tyskerne. Danskeren fik en Røde Kors-pakke med mad om ugen, og den delte han med sin græske kollega. Det glemte den græske mand aldrig, og hvert år udvekslede man julekort og påskebreve. Det hele kom så også mig til gode. Sådan kom jeg til Póndou-gaden i Athen. Og dér sad så den græske mand, jeg absolut ikke skulle i nærheden af. Ven af sønnen i huset. Alle barrikader faldt. Han var sød, han var anderledes, han spillede guitar, han talte flydende engelsk, så jeg kunne få alle mine spørgsmål besvaret, for mit græske slog kolbøtter, når det skulle ud af munden. To års græskstudier ved Københavns Universitet havde nok givet mig et fundament, men tale havde jeg svært ved. Jeg indskrev mig på universitetet. Et kursus i græsk for udenlandske studerende. Der var mange udenlandske studerende, især fra afrikanske og arabiske lande. Vi fik jævnligt kontrolbesøg af en juntamand, der 6

4 skulle sikre, at det var kancellisproget katharévousa, vi lærte, og ikke dimotikí. Dimotikí, talesproget, det kunne vi lære på gaden, sagde han. Så universitetsprofessoren underviste os så i katharévousa indtil kontrollen var ude af døren, så slog han over i dimotikí. Der var ingen dansk-græske ordbøger dengang. Man skulle via et andet sprog, når man skulle finde et ord på græsk. Sproget er sit eget, har kun ligheder med oldgræsk, og enkelte låneord fra andre europæiske sprog. Jeg skulle have styr på alle dagligdagens ord for at klare mig, for der var næsten ingen, der kunne engelsk. Kasus-kaos, genitiver, flytning af trykket i genitiv eller pluralis, femininum-ord med maskulinum-endelse, uregelmæssige verber. Og så alle de diminutiv-endelser, man kan sætte på næsten alle ord, og give samtalen en blød vending. Det var noget helt nyt. Hjemme hos den græske familie boede jeg i samme værelse som datteren. Alle var søde og omsorgsfulde, men alt var så anderledes. Jeg fik ingen nøgle til hjemmet og skulle være hjemme halv ti hver aften. Jeg blev nærmest kvalt i den intensive græske omfavnende gæstfrihed, hvor man skal sidde igennem alle høflighedsfraser, selv om man egentlig helst bare vil i seng eller drikke en kop te og tale hyggeligt om dagens begivenheder, og om hvordan man skulle gribe diverse besværligheder an. I stedet fik man en velment syndflod af færdigfabrikerede faste sætninger, som oversat går på: Skidt-med-det, Det-går-over, Det-er-bare-engang-styrtregn, Det-holder-op, Hvad-skal-vi-gøre-ved-det og så videre til næste emne. Man kunne ikke bare tale om tingene eller fortælle, hvad man havde oplevet. Fortalte jeg f.eks., hvor betaget jeg var af de utroligt farverige gevandter, som de afrikanske prinser, der læste på universitetet, havde på, så fnisede husmor... Der var altid seksuelle undertoner, hvis samtalen drejede sig om noget positivt i forbindelse med mænd. Måltiderne var en pine. Der var næsten ikke nogen af de retter, der blev serveret, jeg kunne lide. Jeg havde aldrig smagt oliven, fetaost, vindolmer eller fyldte tomater. Og hvad var nu det: Havde de puttet kanel i kødret- 7

5 ten?! I Danmark var der dengang næsten ingen etniske restauranter, og charterrejse til syden var der ikke tale om. Så alt var så nyt. Her lavede Sofia maden, under overinspektion af husets frue. Sofia var pige i huset. Jeg husker, hvor fascineret jeg blev af alle de smukke kvindenavne. Her kan man hedde: Dyd, Kærlighed, Visdom, Liv, Håb (Aretí, Agápi, Sofía, Zoí, Elpída). Af Sofia, men også af husets frue, ja, af alle blev jeg nødet igen og igen og anede ikke, hvad jeg skulle stille op. Det hjalp ikke meget at sige nej tak. Retterne blev lagt på min tallerken, som skik er i Grækenland, og jeg, velopdragen som jeg var, slugte fetastykkerne hele, det samme med oliven og alt det andet. Blev spurgt, om jeg kunne lide den græske mad, og svarede høfligt ja. Jeg tog syv kilo på på et halvt år. Så flyttede jeg. Næste sommer skulle jeg hjem til Danmark. Jeg var nemlig i mellemtiden blevet kæreste med den mand, jeg så den første dag, jeg opholdt mig i Athen, så jeg måtte hjem for at arbejde og samle flere penge sammen for at rejse tilbage til Grækenland. Hvor var jeg dog trist i toget op gennem hele Jugoslavien, for dengang kørte man i tog til Danmark. Det tog to nætter og næsten tre dage. Efter Wien var man i Europa. Jeg mødte græske gæstearbejdere i toget, der havde taget vand med fra landsbyen for at koge bønnerne i Tyskland. Bønnesuppen smagte ikke, som den skulle med det tyske vand, sagde de. Jeg mente nok, det var overdrevet, men det er ganske vist: Der er ingen, der skelner så godt mellem drikkevand fra forskellige kilder som grækerne. På færgen i Puttgarten var det første, jeg gjorde, at gå op i restauranten og købe mig et stort glas kold mælk. Rigtig mælk. Ikke det halvsure komælkssjask, man kunne få dengang i Grækenland. Året efter blev det universitetet i Thessaloniki. Jeg blev indskrevet som akroátria (tilhører), hvilket ville sige, at jeg ikke skulle til eksamen, bare lytte og lære. I auditoriet pirkede drengene til mig og grinede. Jeg var venlig og smilende, men lærte hurtigt ved at se på de græske piger at skrue det neutrale blik på. Og så skulle jeg bo sammen med min græske kæreste. Det var avanceret. 8

6 Kærester boede ikke sammen dengang. Han skulle læse arkitektur i Thessaloniki. Vi lejede et værelse i en lejlighed, hvor der kun var mandlige studerende. Jeg undrede mig meget over, at der var aftryk af skosåler på toiletsædet. Senere forstod jeg efter at have gjort bekendtskab med de tyrkiske toiletter, som de hed. Altså et hul i gulvet ned til et afløb og i bedste fald en lille kumme omkring med rillede fodaftryk, så man stod fast, for ned i knæ skulle man. De fleste af de studerende kom fra landet, og det var den slags toiletter, de var vant til. Altså op og sidde på hug på toiletsædet! Sikkert meget hygiejnisk, men også meget besværligt. En dag, jeg kom tilbage fra universitetet, spærrede portneren vejen for mig. Jeg måtte ikke gå op i lejligheden, hvor vi boede sammen med andre studerende, for vi var jo ikke gift. Han lod mig ikke engang hente mine ting. Så flyttede vi. Når jeg skulle til universitetet, valgte jeg at gå de små 15 stoppesteder, for der var altid en eller anden, der gramsede i bussen. Vi fik også besøg af en moster til min kæreste. Hun skulle se, om vi boede sammen. Hun sagde, at når jeg nu kom til Athen til jul, skulle jeg sige, at jeg lige var ankommet fra Danmark. Selvfølgelig kontrolspurgte hun mig, da vi kom til Athen efter nogle måneder, og jeg svarede højt og tydeligt: Joh, jeg var lige ankommet til Grækenland, var det ikke det, vi aftalte, at jeg skulle sige! Efter det blev der aldrig talt mere om den sag. Jeg har da fortrudt, at jeg var så næsvis, men jeg kom jo fra 60 ernes København, og nu skulle jeg bare vise dem, hvordan verden så ud! Det var nok mit første møde med de uendeligt mange ikkesandheder og omskrivninger, man møder her i landet, hvor man aldrig siger ting direkte. Jeg vidste ikke en pind om Grækenland. Der var ingen bøger at få, og selv om der var, havde jeg ikke råd til at købe dem. Det varede nogle år, inden kundskab om de historiske og sociale forhold havde lagret sig så meget, at jeg kunne bruge den til at analysere og forstå forholdene. Det var en politisk urolig tid. Folk var mistænksomme over for hinanden, og jeg lærte efterhånden 9

7 ikke at stille spørgsmål, for man fik ikke noget svar. I ethvert svar kunne der nemlig gemme sig en attitude eller en opfattelse, der kunne tolkes som en politisk meningstilkendegivelse. Folk var bange. De første tre år var besværlige, og egentlig ville jeg helst af alt hjem til Danmark. Det tredje år vendte det. Da fik jeg tårer i øjnene ved synet af de blå- og hvidstribede skildevagtshuse ved grænsebyen Gevgelija, når toget nåede grænsen mellem Jugoslavien og Grækenland. Endelig hjemme. Jeg var landet i et græsk intellektuelt studentermiljø mellem meget politisk bevidste unge mennesker, mest arkitektstuderende. En gang imellem forsvandt en af dem i nogle dage for derefter at komme tilbage radbrækket og forslået efter at have været i behandling hos det græske sikkerhedspoliti. Det var skræmmende. Men der var ikke tale om organiseret modstand. Alle var så unge, og der var ikke noget, der hed fjumreår. De fleste, der kom ind på universitetet her ved første forsøg, var ikke mere end år gamle. Mest af alt var de glade for endelig at være sluppet fri af de snærende familiebånd og skolernes jerngreb. De gik helt grassat i frihedsrus og uforpligtethed. Studenterværelset blev dog muget ud en gang imellem. Vasketøjet blev sendt hjem til mor med rutebilen og kom tilbage efter nogle dage, strøget og foldet upåklageligt, sammen med æsker med tærter, kager og hjemmebagt brød. Udmærkede måltider blev indtaget på billige madsteder. Med koldt vand til. Kaffe kunne man lave i lejlighedernes køkken på et lille bitte elektrisk apparat. Tyrkisk kaffe hed det dengang. Det var inden den tyrkiske invasion af Cypern, der fandt sted i De kvindelige studerende var altid villige til at lave kaffe og dermed indhøste taknemmelighed og komplimenter fra de mandlige studerende. Det var da sødt, men irriterende for mine ligestillingsfølsomme ører. Der var heller ikke noget, der hed IKEA, hvor man kunne få sig en billig reol, så vi gik på opdagelse i byens gader for at finde trækasser, som grønthandlerne havde smidt ud. De blev til reoler, borde, stole. Jeg husker også hele nætter, inden en ar- 10

8 kitekturopgave skulle afleveres, så samledes vennerne og byggede modeller og tegnede. Indimellem sov de på en frugtkasse med hovedet lænet op ad et varmeapparat eller lagde sig på det bare gulv. En arkitektstuderende, Maria, fik hver uge tilsendt en stor kasse mandariner fra sin hjemø Chíos kendt for sine mandarinplantager. Hendes mor ringede hver dag for at høre, om hun nu havde drukket sin daglige mælk. Maria havde i smug været i Athen for at gå op til adgangsprøven til Polyteknikum, og først da hun bestod, fortalte hun det til sin far. Han ville nemlig ikke have, at hun skulle studere. Det satte bare nykker i hovedet på pigerne, havde han sagt. Men han var så stolt af hende. Det minder mig dog om, at det gjorde indtryk på mig, at det ellers for det meste var mødrene, der var imod, at deres døtre skulle uddannes, ikke fædrene. I 1972 tog jeg kørekort til motorcykel. Det foregik på Israels Plads i København. Uden for pladsen, på Vendersgade, holdt min græske kæreste med en Triumph Daytona 500 cc, som vi havde købt i Danmark for penge, vi havde tjent den sommer. Den skulle jeg køre til Grækenland. Min kæreste kunne godt køre den, men havde ikke kørekort. Vi skiftedes dog alligevel til at køre ned gennem Europa. Han kørte godt, og hvis ikke han havde vist mig den tillid at turde sidde bagpå, havde jeg aldrig lært at køre motorcykel. På den måde er jeg vokset sammen med Athens trafik. Vi følges ad. Jeg kører på de hvide streger, der skiller kørebanerne. Det er det sikreste. At tage kørekort til motorcykel er en af de bedste beslutninger, jeg har taget. Athen er en fantastisk by at køre i. Det var dengang. Nu er alt meget anderledes. Og Athen er anderledes. Dengang blev jeg hevet frem i køen i banker og posthuse, fordi jeg som udlænding sandelig ikke skulle vente. Fattigdom og nøjsomhed efterfulgtes af nemt tjente penge. Den intensive frihedslængsel manifesteret i musikken, i sangene, i fællesskabet er nu overtaget af en mere kynisk jagt på penge og 11

9 forbrugsgoder godt hjulpet på vej af bankernes lokken med forbrugslån, lån til bil, lån til bolig. Den gamle generation, der havde oplevet krig, sult og politiske overgreb, ville skåne sine børn og give dem alt det, de ikke selv havde fået. Nu kører reality shows over skærmene i de små hjem. Afstanden mellem generationerne vokser. Anderledes kan det næppe være med en ungdomskultur, der tromler hen over gamle værdier som venskab, sammenhold og respekt. Her er jeg så nu efter 45 år i Grækenland. I mit andet ægteskab og med tre voksne børn og to børnebørn. Folk i Danmark har sommetider spurgt mig, hvordan det er at være gift med en græker. Hvad vil de vide? Om man bliver lænket til komfuret? Om man er under tøflen i det lille hjem, om svigermor blander sig? I øvrigt er det godt lige at huske, at det er mødre og bedstemødre, der opdrager børnene, så hvis mændene ikke deltager i husarbejde, så er det ofte, fordi man ikke har villet lære dem det. Jeg har ikke haft den slags problemer. Min første svigermor var moderne og tolerant, og min anden har jeg aldrig kendt. Jeg tror dog, jeg ville være kommet godt ud af det med hende. Hun var en kvinde forud for sin tid. Hun lod sig skille fra sin mand i borgerkrigens Grækenland og havde kæmpet for at holde liv i sig selv og sine tre børn under en meget vanskelig tid. Det ene døde af lungebetændelse. Hun var fra Smyrna, det nuværende Izmir. Havde altså tilhørt den græsksprogede befolkning i Lilleasien. Hun må have været meget anderledes end de andre jævnaldrende piger, for min mand har fortalt mig, at hun hoppede op bag på hestesporvognene og kørte gratis ligesom drengene. Da katastrofen nærmede sig, og de paramilitære tyrkiske tropper drog ind i de græske landsbyer og ikke mindst Smyrna, satte ild til byen og myrdede den græske befolkning, svømmede hun ud til et flygtningeskib, der lå i havnen, og blev taget ombord. I alle mine år i Grækenland har jeg hørt hjerteskærende fortællinger om børn, der blev væk fra deres forældre, familiemedlemmer, der blev væk fra hinan- 12

10 den. De første år, jeg var her, var der stadig Røde Korsudsendelser i radioen, hvor man kunne høre fædre, mødre og søskende efterlyse familiemedlemmer, de ikke havde set siden 20 erne. Jeg husker især sætningen: Vi så dig sidst på molen i Smyrna havn. Der er dog ikke mange tilbage af den gamle flygtningegeneration, men de kalder sig stadig lilleasiater, mikrasiátes. Mange stammer også fra det græske mindretal i Egypten, dem Nasser sendte på porten. Så hedder de éllines tis Eyíptou (grækere fra Egypten). Man gør gerne opmærksom på sin herkomst. Diasporaens grækere havde nemlig tit været mere velhavende, mere veluddannede end moderlandets indbyggere. Men Athen er også fuld af atheniensere, selv om de allerfleste af dem er indflyttet fra provinsen, eller fra Lilleasien i 20 erne. Grækerne siger ikke Tyrkiet. Kun hvis de skal på turistrejse dertil. Taler de om deres families fædrene jord, er det altid Lilleasien. Mikrá Asía. Går man rundt i Athens gader, sender gadenavnene én billedligt af sted til tidligere græske områder i Tyrkiet eller til oldtidens og Byzans berømte grækere eller til nutidens græske områder og personligheder. Man kommer godt rundt i græsk geografi, historie, filosofi og videnskab. Jeg kigger altid på gadenavnene, når jeg kører eller går rundt i Athen. Det giver også rig lejlighed til at træne flytning af trykket, når ordet står i genitiv eller flertal. Navnet kommer i genitiv, fordi der står Odós foran, som betyder gade. Vel at mærke den gamle genitivendelse: odós Archimídous, odós Perikléous, odós Sokrátous, odós Sofokléous, odós Megálou Alexándrou. Er man i Kypsélikvarteret nord for Pedíon tou Áreosparken, er det øerne: odós Náxou, odós Kefaloniás, odós Mykónou. I kvarteret Nea Smyrni, som selv nu i høj grad huser efterkommere af flygtninge fra Lilleasien og datidens Smyrna, hedder gaderne odós Trapezoúntos, odós Nikomídias eller odós Dardanellíon, og der er nok af landsbynavne at tage af. Navne og steder, der nu er tyrkificerede på den ene eller den anden måde. Vigtigst er dog med jævne mellemrum at rette blikket nedad, for der er huller og ujævnheder i fortovet og 13

11 huller, riller og bobler i asfalten. Så er der de bilister, der ikke stopper for rødt eller skal nå over for gult og speeder op lige inden lyskurven dem skal man også lige have tjek på ved at se i bakspejlet, så de ikke kører op i én. Eller de nyrige med deres firehjulsdrevne jeeps og den dertil hørende her-kommer-jeg-flyt-jer-attitude. Og så fylder de så meget i bredden, at jeg på min motorcykel ikke kan køre på mine hvide streger. Er det så russisk roulette at køre i Athen? Nej, vel er det ej, men det er et spørgsmål om hundrede procents opmærksomhed og gættetaktisk kørsel og koldblodighed. Og man må aldrig, aldrig glemme at se fremad, bagud, til højre og til venstre og ikke mindst nedad. Hele tiden. Kører jeg i for mig nye områder kommer nedad først, for så kender jeg ikke hullerne og bulerne og de sommetider komplicerede, halvfærdige vejforhold. Men majoriteten kører da ordentligt. Det mindretal, der ikke gør, er imidlertid de farlige. Eller også er de ikke så farlige for os andre, men mest for sig selv, for de gør alt andet end køre bil, når de kører bil. Skændes med konen, vender sig for at se, hvad ungerne laver på bagsædet, taler i mobiltelefon, ja, tale i mobiltelefon, det gør alle, konstant. Så ved man de er i en anden virkelighedssfære. Tro ikke, de har set dig, for de ser uden at se. Eller de er optaget af økonomiske bekymringer, familieintriger, elskerinden eller elskeren, planlægning af strategi i nytte-venskaber, spekulationer om, hvordan man nu skal sno sig i det komplicerede bureaukrati, syge gamle, der skal passes hjemme, syge gamle, der skal passes på hospitalet, for hele familien er indblandet i rollen som sygeplejere. Det er ikke et samfund, der kører på skinner. Få procedurer er de samme fra gang til gang. Hver dag skal der lægges en strategi. Bureaukraterne har magten over din tid; det betyder forsinkelser, urimeligheder, forkerte oplysninger, køer til langt ud på gaden og helt almindelig stress. Der er mange gener, men man må finde en måde at tackle dem på, så de ikke fylder for meget i ens tilværelse. Det er ganske vist: Grækenland og særligt Athen æder sine børn, ligesom Kronos i den græske mytologi. 14

12 Man keder sig med andre ord ikke. Og der er altid emner at samtale om. Overalt, på gaden, på balkoner og verandaer, sidder folk og snakker. Der tales meget og længe og højt om alt, hvad der foregår, også de gode ting, for lige så tit går tingene glat. Som når statsapparatet fungerer, og de ansatte er dygtige og kompetente, hjælpsomme og elskværdige, og der bliver længere og længere mellem de tilfælde, hvor man skal være noget eller kende nogen for at få tingene gennemført og slipper for at løbe spidsrod i de græske korridorer. Medmenneskeligheden, der var så håndgribelig, da jeg først kom hertil, er stadig til stede, trods de enorme folkemængder i den kæmpestore by. På de små cafeer, de såkaldte kafenía, som under alle tider og forhold har været det sted, hvor mændene gik hen og fik de sidste nyheder og tips om arbejde eller ledige boliger, sidder man og spiller brætspil, távli, og får sig en hyggelig snak over en kop græsk kaffe. I de rigtige kafenía kommer der kun mænd. Det er et fristed og et samlingspunkt for dem, ikke mindst for de mænd, der er alene. 45 år er længe. Inderst inde er jeg dansk, ikke pæredansk, for jeg er halvt svensk. På en måde var det nok godt, at jeg så sjældent har kunnet rejse hjem til Danmark. Jeg blev simpelthen nødt til at tilpasse mig, kunne ikke bare tage pauser fra udfordringerne. For øvrigt kommer man efter mange år i udlandet hjem til noget, der ikke længere er det samme. Selv om København ikke har ændret sig så meget som Athen, så er det ikke den samme by, jeg forlod i slutningen af 60 erne, og langtfra de samme mennesker. Athen er heller ikke den samme by, og athenske dage er aldrig ens. Jeg har været vidne til en rivende udvikling, og dog er byen fundamentalt den samme, eller rettere: byerne, for Athen består af en række vidt forskellige kvarterer, der hver har deres eget lille centrum, kvarterer der stadig i meget høj grad hver især tiltrækker folk fra bestemte dele af landet, med egne lokalpatriotiske foreninger, folkedansegrupper, cafeer og ikke mindst traditionelle kafenía. Der sker 15

13 altid noget, også sjove og uventede ting, og er man lidt væk fra alfarvej, kommer man nemt i snak med folk, for grækerne vil intet hellere end at fortælle om deres liv og deres land. Lyt gerne til dem. De har ofte ganske anderledes synsvinkler på mange af de ting, der rører sig i tiden. 16

videverden athenernes sorte billetter, mødested livslange 65karantæner og sovende kæmper 37

videverden athenernes sorte billetter, mødested livslange 65karantæner og sovende kæmper 37 athen madrid videverden intro hanna robin engelhardt lassen vejen erindringer til athen fra 5 museumsøen 7 kontrasterne nazismen peter pernille tudvad borch petersen byens sporene mange efter ansigter

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Marimbas Rejse En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Opført af: Cahit Ece (musiker) Jimmi Mhukayesango (fortæller) I hæftet finder du historien om Marimba og forslag

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Et godt valg -1 Daniel vælger fra Mål: Børnene indser, at det kommer dem til gode, når de vælger det forkerte fra og tør at sige fra. Det er aldrig en styrke at gå på kompromis med denne verdens ånd. I

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han 1 Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han selv havde taget beslutningen. Nu skulle det være.

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere