Granbohus Fredensborg Uanmeldt tilsyn

Transkript

1 Granbohus Fredensborg Uanmeldt tilsyn CareGroup

2 1. Indledning Læsevejledning Gennemførsel af tilsynet Konklusion af tilsynet Lovmedholdelighed Overordnet vurdering Samlede anbefalinger Tilbuddets målgruppe Tilbuddets tilrettelæggelse Tilbud Pædagogisk udgangspunkt Tilbuddet tilrettelæggelse observationer vedr. praksis Eventuelle plejemæssige forhold Personale og kvalifikationer Magtanvendelse Samlet vurdering og anbefalinger Dokumentation af indsatsen Dokumentations opbygning Beskrivelse af indhold og kvalitet i dokumentationen Beskrivelse af dokumentation af medinddragelse af den unge/forældre Samlet vurdering og anbefalinger Fysiske forhold, Beskrivelse af de fysiske forhold og sikkerhed Vurdering Bilag 1: Bilag 2: Bilag

3 1. Indledning. Rapporten er udarbejdet af CareGroup på baggrund af et uanmeldt tilsyn på Granbohus, Fredensborg afdeling, i Fredensborg kommune. Tilsynet er aftalt mellem CareGroup og Fredensborg Kommune. 1.1 Læsevejledning Baggrund for tilsyn er beskrevet i bilag 1, metodevalg er beskrevet i bilag 2. Grundlaget for tilsynet er beskrevet i bilag 3. Herefter følger en konklusion af tilsynet og eventuelle anbefalinger og derefter en detaljeret gennemgang af de samtaler og observationer, som tilsynet har sat fokus på, efteraftale med Fredensborg Kommune. Efter hvert afsnit følger en konklusion, ligesom der efter hvert afsnit afsluttes med CareGroups egne synspunkter, dette skal opfattes som inspiration til udviklingen på det sociale tilbud. 1.2 Gennemførsel af tilsynet Tilsynet er gennemført d. 17/ i afdelingen i Fredensborg, og d.13/8 i Jægerspris afdelingen. Tilstede ved tilsynet i Fredensborg var afdelingsleder for Fredensborg og medarbejdere, i Jægerspris var der kun medarbejdere til stede, men afdelingsleder gav tilsagn om, at tilsynet kunne gennemføres. CareGroup fandt ledelsen og medarbejderne engagerede i tilsynet og følte sig velkommen. Metoden gav ikke anledning til bemærkninger eller kommentarer til CareGroup fra ledelsen eller medarbejderne. 2. Konklusion af tilsynet 2.1 Lovmedholdelighed Tilbuddet er indberettet til Tilbudsportalen, hvilket konstateres ved opslag, og opfylder dermed Servicelovens 7 jf. 4 og Overordnet vurdering Granbohus er en veldreven aflastningsinstitution, der løbende forsøger at styrke kvaliteten af det pædagogiske arbejde omkring aflastning og fritid til brugerne, herunder understøtte brugernes funktionsmæssige udvikling. Der er tydelighed om tilbud, målgruppe og den pædagogiske tilgang, og gang i implementering af den pædagogiske metode, der vurderes af personale og ledelse, at give et kvalitativt pædagogisk løft. Det vurderes af tilsynet, at den bidrager til at løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde, herunder at være mere ressourceorienteret, og samtidig undgå konflikter og magt. Medarbejderne er klart mere reflekterende over de muligheder der er, og dermed ressourceorienterede, og ikke fastlåste i brugernes handicap/barrierer. Det vurderes, at der er en høj grad af faglighed, og lyst til at arbejde med udvikling, både hos personale og ledelse. Der er en stabil og veluddannet personalesituation, hvilket også bidrager til at der er mulighed for at skabe udvikling og kontinuitet på Granbohus. 3

4 Det vurderes at der arbejdes i stor overensstemmelse med den beskrevne pædagogik. Der ses således, at der arbejdes struktureret og med en anerkendende tilgang. Der er en god omgangstone personalet imellem, og imellem personale og bruger. Personalet udviser respekt for brugerne. Dokumentationen er veltilrettelagt, med nedenstående anbefalinger. Der er en god pædagogisk tilgang og forståelse af magt og indberetninger. De fysiske forholder gode og egnede til målgruppen 2.3 Samlede anbefalinger Det anbefales: at screeninger opbevares i mapperne, og ikke i personalets egne skuffer (andre steder), hvorved der ikke er tilstrækkelig sikkerhed omkring opbevaringen, og idet oplysninger ikke er tilgængelige ved et evt. behov. At lave en form for formel kvalitetssikring af, at der er udarbejdet screeninger og handleplaner, herunder en eventuelt sparring for de medarbejder der har behov for det. Således sikres implementeringen, og den løbende kvalitet i arbejdet med PAHP. Flyvergruppen kunne forestå denne opgave 3. Tilbuddets målgruppe Målgruppen for Granbohus er børn, unge og voksne med vidtgående fysiske og/eller psykiske handicaps. Molevitten og Hurlumhej er tilbuddet for børn i alderen 0-10 år, der er plads til 6 børn i hver afdeling, og Villakulla er tilbuddet til børn imellem 7-15 år. I Villakulla er der plads til 7 børn, og ekstra 4mobile børn i weekendaflastning. Når børnene bliver ca. 15 år kan de tilbydes aflastning på Skovridergården, som er Granbohus tilbud til unge. Skovlyst er et tilbud til børn og unge med autisme i aldersgruppen 7-25 år, der kan være 6 brugere + 5 i et udkørende tilbud. På Skovridergården, er der et tilbud til hjemmeboende unge og voksne fra ca. 15 år. Der er plads til 9-12 brugere ad gangen. I Birkerød, Tyringevej 15 og 17 har Granbohus to nye matrikler. De to huse benyttes til nye tilbud til børn og unge med ADHD suppleret af nogle weekendgrupper med børn og unge med Asperger syndrom.. 4

5 4. Tilbuddets tilrettelæggelse 4.1 Tilbud Granbohus i Fredensborg, er Fredensborg Kommunes ferie- og aflastningstilbud til hjemmeboende børn, uge og voksne med vidtgående fysisk- og/eller psykisk handicap i henhold til Servicelovens 52 stk. 3, nr. 5 jf. Servicelovens 67, døgnophold gældende for børn og unge, og Servicelovens 84/107 gældende for voksne. Tilbuddet er indberettet til Tilbudsportalen, hvilket konstateres ved opslag, og opfylder dermed Servicelovens 7 jf. 4 og Pædagogisk udgangspunkt Formålet med et tilbud på Granbohus er aflastning og støtte til familien, så barnet/den unge kan blive boende i hjemmet, så længe det er rigtigt for barnet/den unge og den øvrige familie. Målet med aflastningstilbuddet er derfor at give familien mulighed for et frirum, samtidig med at give det handicappede barn mulighed for at få nye oplevelser, og andre kammerater. Granbohus lægger vægt på, at aflastningen i høj grad også er til barnet/den unge/den voksne. Aflastningstilbuddet har altså overordnet til formål at skabe gode fritidsaktivitet, oplevelser og kammeratskab for brugerne. Granbohus bekender sig ikke til en bestemt pædagogisk tilgang, men er behandlingstro, og understøtter den behandling der ellers/eventuelt pågår omkring brugeren. Granbohus har siden 2008 været igennem en større faglig/pædagogisk kvalificeringsproces. Granbohus har ønsket bedre at kunne understøtte brugernes ressourcer. De har derfor i samarbejde med psykolog John Zeuthen, udviklet et neuropædagogisk screeningsværktøj, der hjælper med at afdække brugernes funktionsniveau. Der er tale om en Light-model. På baggrund af screeningen, kan pædagogerne herefter opstillet en handlingsplan der kan understøtte og videreudvikle ressourcer hos brugerne. PAHP (PædagogiskAnalyse og HandlePlan). Afdækningen/screeningen danner baggrund for viden om barnets forudsætninger, der igen danner baggrund for at opstille mål og pædagogisk praksis. Medarbejderne er i maj 09 undervist i den teoretiske baggrund og metoden for afdækning og udarbejdelse af handleplan, og skulle efterfølgende gå i gang med at udarbejde screeninger på alle bruger. Aftalen var at screeninger skulle være færdige til sommerferien Der har været brugt mange ressourcer på at formidle ideen og undervisning i modellen. Afdelingslederen i Fredensborg fortæller, at de er færdige med det store implementeringsforløb, og at hun oplever, at der har givet Granbohus nye handlemuligheder i forhold til brugerne. Hun fortæller, at screeningerne skulle være færdige, og at medarbejderne skulle 5

6 have forelagt dem for hinanden. Afdelingslederen tror at ca % af brugerne er screenet. Afdelingslederen oplever, at medarbejderne er glade for den nye pædagogiske afdækning og handleplan. Hun oplever, at processen og modellen har givet dem mulighed for refleksion over eget arbejde, og samlet set givet et bedre fagligt niveau. Det afdelingslederen fremhæver, er at medarbejderne har udviklet deres evne til at se brugeren, at de har flyttet deres fokus fra barrierer til udviklingspotentiale, og pædagogiske muligheder. Alle de pædagoger som tilsynet mødte, har samstemmigt fortalt, at modellen entydigt har løftet deres faglige niveau. De beskriver, at den undervisning der har ligget bag ved modellen, forståelsen af hjernes opbygning, og brugernes udviklingsniveau, har bidraget til større forståelse omkring bl.a. brugernes adfærd, en medarbejder fortæller at processen har været givende i forhold til at få et fælles udgangspunkt. Medarbejderne fortæller også, at de har fået større indsigt i hvor der kunne være ressourcer. Medarbejderne oplever, at det er tidskrævende at arbejde med PAHP, men at metoden bidrager til at brugerens ressourcer og barrierer bliver meget tydeligere, og det dermed bliver nemmere at opstille mål, og vurderer pædagogiske metoder, og en medarbejder oplever at : det bliver mere ensartet hvad vi arbejder hen imod for brugeren Pædagogerne oplever også, at nogle af brugerne har så få ressourcer, at det er svært at anvende den neuropædagogiske screening, og at man måske med fordel kunne anvende andre metoder. Alle er også enige om, at der er et stykke vej at gå endnu, før de får modellen helt på rygraden, og kan anvende den optimalt. I øjeblikket er de i gang med selve screeningerne, og er ikke kommet så langt, at der er lavet handleplaner, med udtagelse af ca. en bruger i hver klub, som de så har været fælles om at lave og forstå, fortæller medarbejderne. Pædagogerne mener, at det er et stort stykke arbejde, og at det vil foregå over tid, de mener også, at det er svært at mødes i hver klub, og gennemgå en bruger, fordi de har skiftende vagter. I praksis, og for at understøtte arbejdet med PAHP, er der oprettet et såkaldt flyverteam, med 6 medarbejdere, som har særlig indsigt i PAHP, og som kan rådgive kollegaer. Ledelsesmæssigt er en afdelingsleder i Jægerspris, og en fra Fredensborg tilknyttet flyvergruppen. Det er også deres opgave at holde arbejdet med PAHP i gang. Der er også udarbejdet korte beskrivelser af modellen og pædagogikken, som er udleveret til medarbejderne, en lille A5 folder, en pamflet kalder afdelingslederen den. Ud over PAHP, fortæller pædagogerne på Skovlyst, at de i forhold til arbejdet med de autistiske børn, også er inspireret af TEACH, og at struktur og forudsigelighed er en gennemgående pædagogisk tilgang, ligesom de også forsøger generelt at være anerkendende i deres tilgang overfor brugerne. 4.3 Tilbuddet tilrettelæggelse Tilbuddet til småbørn Småbørnsafdelingerne Molevitten og Hurlumhej har begge plads til en gruppe med 6 børn, alle med eget værelse. Grupperne er opdelt således, at Molevitten primært er indrettet til de mindre børn og Hurlumhej er indrettet til at imødeses de lidt større børns behov for plads. Børnene mødes i deres klub, og med de samme børn og voksne hver 6

7 gang, så vidt muligt. Dette bidrager til at der er et godt kendskab til børnene, og børnene kommer til at kende hinanden. Børnene opretholder deres almindelig hverdag, og kommer til Granbohus i fritiden, og de aktiviteter der planlægges i forhold til den pågældende børnegruppes interesser og behov. Kontakten til forældre sker gennem barnets kontaktbog, hvor forældre, skole eller børnehave kan have skrevet beskeder, og hvor Granbohus fortæller hvad barnet har lavet i løbet af aflastningen. Tilbuddet til skolebørn Skolebørnsafdelingen Villekulla, har plads til 7 børn, alle med eget værelse. Desuden er der i lejligheden 4 ekstra weekend pladser til mobile børn. Lejligheden er fysisk placeret i forlængelse af afdelingen Villekulla men fungerer som en selvstændig enhed. I Lejligheden deler børnene værelse to og to. Også her følger børnene deres skole og kommer i fritiden, og aktiviteterne tilpasses målgruppen og klubben. Kontakten varetages også fortrinsvis igennem dagbog. Tilbud til børn og unge med autisme På Skovlyst er der plads til 6 brugere ad gangen, alle med eget værelse. Desuden er tilknyttet et tilbud om weekendture ud af huset med plads til 5 brugere. Det tilstræbes at grupperne har en hensigtsmæssig aldersfordeling. Dagligdagen/fritiden i aflastningen tilrettelægges som i de andre afdelinger. Tilbud til unge - voksne På Skovridergården er plads til 9-12 brugere ad gangen, alle med eget værelse. Skovridergården er delt i to selvstændige afdelinger, Nord- og Sydfløjen. Det tilstræbes, at grupperne har en hensigtsmæssig sammensætning ud fra interesse såvel som alder, hvilket betyder, at unge og voksne ikke modtager aflastning i samme gruppe. Fritidstilbuddet tilrettelægges også her efter klubben og de unges/voksnes interesser. Som beskrevet tilbydes aflastningen i klubber, herved forstås at brugeren, så vidt muligt er sammen med de sammen børn/unge/voksne hver gang, og at de også gennemgående møder de samme pædagoger, og dermed deres kontaktperson. De fleste klubber får et brev med planen for aflastningen, hvilke voksne der er på arbejde, og hvilke aktiviteter der forventes at skulle foregå. På alle afdelinger hænger en tavle, med de børn der er i aflastning, hvilke pædagoger der har vagt, og ud for hver bruger eventuelle oplysninger om mad, medicin eller andre vigtige oplysninger. Hos de større børn og voksne har brugerne indflydelse på hvad de gerne vil have at spise, og de har ofte også mulighed for at tilkendegive hvilke aktiviteter de kun tænke sig. Ankomsten foregår meget ens i alle afdelinger. Der gøres meget ud af at modtage børn/unge og voksne, byde velkommen, og hjælpe ind på værelset, og få pakket ud og føles sig hjemme. Som oftest er det sammen værelse som bruger får, så dette er kendt og 7

8 der skabes tryghed. Efter ankomst arrangeres en stille eftermiddag, hvor der er mulighed for at falde til ro, få en bid eftermiddagsbrød og noget at drikke. Eventuelle aktiviteter foregår så i løbet af weekenden, men der lægges også vægt på at være hjemme og hygge sig og bruge lokalområdet til f.eks. en gåtur. Alle bruger har en kontaktperson, hvis opgave det er at være tættest på brugeren, og kende brugeren bedst. Alle kontaktpersoner har en makker, således at der er to om hver bruger. Det er også kontaktpersonen der er ansvarlig for dokumentationen, dagbog, PAHP m.v. På Granbohus går og kommer brugerne, der komme ofte nye bruger ind lige efter sommerferien, velkomst er altid speciel på Granbohus, og der er oftest tale om besøg inden aflastningen begynder for alvor, specielt for de små børn, kommer også forældrene med i begyndelsen. Når en bruger stopper, blive der holdt en fest i klubben, og brugeren bestemmer hvad der skal spises, og får en afskedsgave. Maden tilberedes i den enkelte afdeling fortrinsvis af pædagogerne, men nogle gange er der lidt hjælp at hente med forberedelserne, af køkkenhjælpen, der også står for alt indkøb. Det er sjældent at brugerne kan hjælpe, nogle få kan hjælpe til med at dække bord, men ellers er det overvejende pædagogerne der forestår madlavningen. 4.4 observationer vedr. praksis Tilsynet er lagt en efter middag mhp. at sikre at der er brugere hjemme. I Fredensborg afdelingen var børnene kommet, og der herskede sommerferiestemning ude på legepladsen, hvor mange børn var. Der var lege, og et stort vandbassin. Pædagoger og børn hyggede sig med hinanden. Når børn blev frustrerede over ikke at kunne noget, udviser pædagogerne stor tålmodighed, og forsøger at hjælpe barnet til selv at kunne mest muligt. De både snakker og forklarer barnet hvad det kan gøre, men viser det også og hjælper barnet fysisk på vej. Et barn er derfor meget stolt da han har hjulpet pædagogen med at tømme vandbassinet, ved hjælp af spande. Inde på en af afdelingerne vil et barn, uden sprog, noget, han er højrøstet, og skiftevis skriger og græder lidt, pædagogerne ved ikke hvad han vil, og de kender ham ikke så godt endnu, da han er ny i aflastning. En pædagog bliver ved ham, og forsøger at afkode hvad han vil, men det lykkedes ikke i første omgang. Først vurderer pædagogerne, at han vil have en guitar, og han får den ned fra skabet, men snart er han henne ved skabet igen, og ked af det, vil noget andet. Pædagogerne forsøger at finde ud af hvad han vil, han får en anden guitar, og det hjælper også, men snart begynder han at græde igen, og være urolig. Drengens adfærd påvirker de andre børn, og der bliver lidt uroligt i stuen, men så prøver en af pædagogerne at tale fransk til drengen, og staks falder han til ro. Det viser sig, finder pædagogerne ud af, at mor taler fransk til drengen, og at dette tilsyneladende beroliger ham, og han dermed blev tryg. Pædagogerne var vedholdende i at finde ud af hvad det kunne være han fortalte dem, og det lykkedes dem, i samarbejde, at finde ud af det, berolige ham, og give ham tryghed. Pædagogerne viser i denne situation, at de leder efter det den pædagogiske tilgang der kan berolige drengen, og de sørger for samtidig at skærmede andre børn. De anerkender derfor drengen og hans barriere med at udtrykke sig, pga. manglende sprog, og forsøger at finde en pædagogisk tilgang til udfordringen. 8

9 Da tilsynet orientere sig i børnene mapper på personale kontoret, ønsker en pige ikke at der skal ses i hendes mappe. Hun er klar over, at hun har en mappe, og siger at tilsynet ikke må se mappen. Pædagogen anerkender dette, og henter mappen og lægger den ved siden af sig selv og pigen, mens de tegner videre. Pigen er igen tryg, og oplever sig anerkendt i sit ønske. Samtidig er det ved at blive tid til at begynde aftensmad, og nogle af pædagogerne går i gang, mens andre fortsætter aktiviteter med børnene. Et barn kommer lidt senere, og bliver hjulpet ind på værelset, og af med nogle benskinner, så han kan bevæge sig lidt friere, han får en sludder med pædagogen, og bliver budt velkommen og får mulighed for at finde ro og falde til i aflastningen. I Jægerspris, kommer tilsynet på Skovlyst da ca. 3 børn i weekendens klub er kommet. De sidder stille omkring bordet og får boller og lidt at drikke, og en snak om hvordan børnene har haft det siden sidst. Samtidig fortæller pædagogerne om velkomst og weekendens program til tilsynet. En dreng er meget autistisk, og sidder lidt for sig selv og arbejder med nogle puslespil. Pædagogerne er opmærksomme på ham, og forsøger at undgå at han kommer for meget ind i sin egen verden. Efter et stykke tid, skal drengen ud på legepladsen, for at få andre stimuli, men det ønsker han ikke. Han tilbydes andre muligheder for at undgå at han igen sidder længe og laver puslespil. Drengen protester når han ikke vil, men tilbydes så noget nyt, indtil de finder et alternativ de kan blive enige om. Drengen har ingen sprog, så pædagogerne bruger billeder til at kommunikere med ham, de viser billeder af aktiviteterne som han tilbydes. De bruger også billederne til at vise ham, hvad der skal foregå denne dag. På skovlyst er der rigtig meget struktur og forudsigelighed i det der skal ske, det har disse børn behov for. De sørger derfor for at børn og deres forældre tilsendes weekendens program, og at er i hver aflastning er en vis form for forudsigelighed, men også tilbud der stimulerer børnene. Pædagogerne fremtræder meget rolige, og det er tydeligt at de kender børnene og deres sprog/kropssprog, og forsøger at undgå at der skabes frustrationer. De er også opmærksomme på hinanden, og hinandens arbejde, og om der er behov for at hjælpe kollegaen. Da en dreng ikke vil på legepladsen, og der er optræk til en konflikt tilbyder kollegaen at hjælpe. På Skovridergården er de unge, der skal på aflastning denne weekend, også ankommet, og der er hygge i stuen med boller og saftevand. Denne gruppe er meget forskellige i funktionsniveau, og en er mest selvhjulpen fysisk, mens en anden har behov for meget pleje. Pædagogerne fordeler sig, så der er næsten mandsopdeling på de unge, og dermed sikres, at hver ung får en hjælp han har behov for under måltidet. En kan selv, men skal guides, og en har behov for at bliver madet. Under måltidet taler pædagogerne kort om hvordan de fordeler arbejdet imellem sig. Herefter skal en pædagog med en ung på værelset, han har behov for at komme ud af kørestolen og få udstrækning, to pædagoger hjælpes ad med forflytningen, mens en bliver hos ham til hun er sikker på han har det godt, med lidt musik til at slappe af til. En anden ung sidder og ser tv, og der er roligt og hyggeligt. Pædagogerne på de to afdelinger hjælper hinanden, og er meget opmærksom- 9

10 me på at dække brugerne bedst muligt af, og samtidige er der tid til at sidde sammen med en bruger og se tv. På Skovriddergården er der et par stykker der kan hjælpe til med borddækning, når de bliver guidet, og personalet forsøger at tage brugerne i brug og anvende de færdigheder og ressourcer de har. 4.5 Eventuelle plejemæssige forhold Da brugergruppen er defineret ved vidtgående fysisk handicaps, er der flere brugere der har behov for pleje. Både hjælp til at komme af kørestole, og i seng, personlig pleje, hjælp til spisning og anden pleje. Flere brugere har behov for medicin, som medbringes hjemmefra, doseret, således at medarbejderne kun skal give medicinen. Medicinen er låst inde i et skab på afdelingen, og sådan fungere det på alle afdelinger. Der er således betydelige plejeopgaver, specielt på Skovridergården. Der er mange hjælpemidler til rådighed, og i flere værelser er der loftlifte. Medarbejderne har endvidere adgang til undervisning, og støtte til at opnå de bedste forflytninger, for både bruger og medarbejdere. Medarbejderne giver udtryk for, at de har de nødvendige hjælpemidler, og at der er god hjælp at hente til vejledning m.v. 4.6 Personale og kvalifikationer Alle personaler i dagvagt, og som er kontaktperson er uddannet pædagog, makkerne er ikke altid uddannet pædagog, nogle er studerende. Nattevagten er ikke uddannet pædagog. På Skovlyst er der en har en efteruddannelse, en diplomuddannelse i special pædagogik, og 2 der skal i gang med samme uddannelse. Personalet oplever sig kompetent til at udføre arbejdet medbrugerne, og oplever, at der på Granbohus er et godt uddannelsesniveau. Både ledelse og medarbejdere oplever, at der er en stabil personalesituation på Granbohus. 4.7 Magtanvendelse Afdelingslederen i Fredensborg oplever, at der har været færre magtanvendelser efter ibrugtagen af de neuropædagogiske screeninger. Vi kender brugerne bedre, og hvorfor de reagere som de gør, og det giver os nye pædagogiske handlemuligheder. Det er også medarbejderens oplevelse, at de nye pædagogiske muligheder generelt giver mulighed for at undgå magtanvendelse. Medarbejderne oplever også, at et øget pædagogiske fokus, generelt betyder færre konflikter. De fortæller, at de er blevet gode til at snakke brugerne tilrette. 10

11 Når der anvendes magt, er det oftest i form af at føre en bruger væk fra gruppen, så det undgås at resten af gruppen bliver angste eller frustrerede. Medarbejderne giver konkret eksempler på, at de afværger en større magtanvendelse ved at føre et barn væk fra gruppen. De fortæller også, at deres erfaring er, at der kan undgås mange konflikter ved at være meget tydelig. Somme tider vælger de også at bruge isen i stedet for at tage konflikten, f.eks. i situationer hvor konflikten udspiller sig et sted hvor det ville være nedværdigende for barnet. Når der har været magtanvendelse, eller der har været optræk til en sådan, bliver det som regel taget op i personalegruppen, og erfaringer deles. Der er kendskab til reglerne for magtanvendelse hos personalet, alle kender proceduren med indberetning og det særlige skema. Indberetning sker altid i samarbejde med afdelingslederne. 4.8 Samlet vurdering og anbefalinger Det vurderes, at der er tydelighed omkring målgruppe og tilbud i Serviceloven. Det vurderes, at der er en hensigtsmæssig opdeling i delingerne, således at der bedst kan ske en tilrettelæggelse af tilbud og aktiviteter der retter sig mod den aktuelle klub. Det vurderes hensigtsmæssigt at opdele børnene i klubber, og dermed sikre at både bruger og personale kender hinanden. Der er et tydeligt pædagogisk udgangspunkt på Granbohus, tilgangen er kendt og anerkendt af medarbejderne, og der er overensstemmelse imellem ledelsens og medarbejdernes opfattelse af anvendeligheden af den nye PAHP. Der er enighed om, at processen og metoden har højnet fagligheden. Tilsynet oplever en stolthed over processen, og en høj grad af refleksion over anvendeligheden, kiggen på sig selv og egen praksis, og også mulighed for at kombinere til andre pædagogiske tiltag/metoder. Tilsynet vurderer, at der er iværksat tiltag mhp. at fastholde den fortsatte implementering af metoden, nemlig flyvergruppen, og tilsynet finder det som et godt initiativ at denne flyvergruppe er sammensat af både medarbejdere og ledelse. Ud over PAHP beskrives at der arbejdes med struktur, tryghed og forudsigelighed, og dette observer tilsynet, at der i høj grad pågår. Der observeres, at medarbejderne har stor respekt for brugerne og taler og omtaler dem respektfuldt og omsorgsfuldt. De plejemæssige forhold vurderes at være iagttaget tilfredsstillende og omsorgsfuldt, med en pædagogisk tilgang. Personalet er velkvalificeret, der er en stabil medarbejdergruppe, og en høj faglighed, og et godt uddannelsesniveau. Det vurderes, at der er en god forståelse og refleksion over magt, og at den nye pædagogiske tilgang har højnet kvaliteten af forebyggelse af magtanvendelse, idet pædagogerne har fået en større vifte af pædagogiske handlemuligheder når der opstår konflikter. Det vurderes at praksis i høj grad er præget af forsøg på at finde egnede tilgange og metoder; anerkendelse af brugerne, deres baggrund, handicap og behov. Tilsynet observer, at der er fokus på at skærme andre børn når der er optræk til konflikt, og at der er god løs- 11

12 ningsfokuseret forsøg på at undgå konflikter. Det vurderes at praksis i stor udstrækning er sammenhængende med den besluttede beskreve pædagogik. 5. Dokumentation af indsatsen 5.1 Dokumentations opbygning Dokumentationen føres fortsat i papirform, og hvert barn har en mappe. Mapperne indeholder oplysninger fra skoler og børnehaver, om barnets udvikling, og de indsatser der sker der. Der er ofte også journal fra sygehuse, så brugerens diagnoser og handicaps er tydelig for Granbohus. Alle mapper indeholder tilladelse til kørsel, og film/foto af brugerne. Der er visitationsskemaer, barnets ark, hvor forældrene beskriver barnet, og funktionsskemaer/takstberegningsskemaer i alle mapperne. Mapperne er let tilgængelig og fremstår lette at orientere sig i. Screeninger og handleplaner skal også være i mapperne. Kommunikationen imellem forældre og Granbohus foregår i en dagbog, som følger barnet. Efter hver aflastning skriver Granbohus lidt om barnets oplevelser, og hvordan det har haft det, og sætter eventuelle billeder ind. Granbohus har overvejet et elektronisk dokumentations form, Bosted, med der er ikke truffet beslutning endnu. 5.2 Beskrivelse af indhold og kvalitet i dokumentationen Mapperne opbevares på personalekontoret i hver afdeling, som er aflåst når personalet ikke opholder sig der. Mapperne er systematiske og indeholder alle de ting de skal, og er dermed ensartede, og tilsynet oplever dem nemme at orientere sig i, og oplever, at de indeholder de oplysninger der er nødvendige for at være behandlingsunderstøttende. Der ses i meget få af mapperne screeninger og handleplaner. Medarbejderne fortæller, at der er lavede, men nok bare ikke lagt i mapperne endnu. Der er i enkelte/få mapper både screeninger og handleplan. 5.3 Beskrivelse af dokumentation af medinddragelse af den unge/forældre Der er ikke beskrevet særlige tiltag omkring inddragelse af forældre og eller de unge/voksne, ud over dagbogen der følger brugeren, og som har karakter af information og mulighed for skriftligt samarbejde. Dette vurderes heller ikke nødvendigt idet der jo ikke pågår egentlig behandling, men er tale om et aflastningstilbud med fritidsaktiviteter, som brugerne er inddraget i hvad kan være. Beskrivelsen af børnene, i kontaktbøgerne, er præget at en ressourcefuld og anerkendende tilgang, og personalet forsøger at fremhæve de sjove oplevelser barnet har haft. 12

13 5.4 Samlet vurdering og anbefalinger Dokumentationen vurderes at være veltilrettelagt og med de nødvendige oplysninger til personalet, mhp. at kunne være behandlingsunderstøttende. Der er god kontinuitet og ensartethed i funktionsbeskrivelserne Dokumentationen vurderes og så at skulle indeholde de nødvendige dokumenterende oplysninger for at kunne arbejde med udøvelse af den valgte tilgang PAHP. Men tilsynet kan ikke konstatere om screeningerne er udarbejdet, og heller ikke kvaliteten af handleplaner, idet der kun forelå meget få screeninger og enkelte handleplaner i de mapper der er gennemgået. Det anbefales: at screeninger opbevares i mapperne, og ikke i personalets egne skuffer (andre steder), hvorved der ikke er tilstrækkelig sikkerhed omkring opbevaringen, og idet oplysninger ikke er tilgængelige ved et evt. behov. At lave en form for formel kvalitetssikring af, at der er udarbejdet screeninger og handleplaner, herunder en eventuelt sparring for de medarbejder der har behov for det. Således sikres implementeringen, og den løbende kvalitet i arbejdet med PAHP. Flyvergruppen kunne forestå denne opgave. 6. Fysiske forhold, 6.1 Beskrivelse af de fysiske forhold og sikkerhed Både afdelingen i Fredensborg og Jægerspris ligger dejligt, med naturen rundt om, og rigtig gode udenoms arealer, med gode legepladser og dyr. Bygningerne er ældre, men er gode til formålet, idet der er gode værelser til brugerne, der er god plads til fælles aktiviteter, og til de mange hjælpemidler. Der er hyggeligt overalt, og en hjemlig atmosfære. Køkken og stue er i alle afdelinger i et rum, hvilket betyder at der er mulighed for at følge med i madlavning, og pædagogerne kan samtidig forsøge at inddrage, og være sammen med,brugerne. Der er sofaer og tv. Og dermed mulighed for at se en film sammen o. lig. Værelserne er alle møbleret neutralt, men når en bruger kommer, stilles brugerens ting ind på værelset så det bliver personligt. Det kan være puder/tæpper eller for de små børn bamser. Flere værelser er indrettet med loftlift, og her placeres de bruger der har behov for forflytning. På Skovlyst, hvor der tilbydes aflastning til brugere med autisme, er der et sikkerhedshegn rundt om indgangen og haven således at børnene ikke kan forlade haven, eller komme ud fra grunden. I de små børns afdeling er der sikkerhed i døråbningen, således at børnene ikke kan komme ud. I alle afdelinger er der et personalekontor, hvor brugernes mapper er, og hver der er mulighed for at arbejde med eventuelle administrative og planlæggende opgaver. 13

14 6. Vurdering De fysiske forhold vurderes gode, egnede til formålet og hyggelige og imødekommende. Bilag 1: Baggrund for tilsyn: Kommunen skal føre tilsyn med de institutioner der er etableret og drevet af kommunen/som har driftsoverenskomst/er godkendt af kommunen, med udgangspunkt i Retssikkerhedslovens 16. Tilsynet omfatter: Et kontrol aspekt - at påse at tilbuddet overholder gældende lovgivning, og at tilbuddet er i overensstemmelse med det grundlag kommunalbestyrelsen/bestyrelsen har vedtaget vedr. målgruppe og indsats. Et kvalitetsaspekt at påse at kvaliteten i tilbuddet er i overensstemmelse med vedtagne ydelser og servicestandarder Et udviklingsaspekt der igennem dialog skal medvirke til løbende udvikling af tilbuddet i takt med brugernes behov, herunder sikre metode- personale- og organisationsudvikling Tilsynet er aftalt med Fredensborg Kommune for Der er aftalt et uanmeldt tilsyn og et anmeldt tilsyn, tilrettelagt som en bruger undersøgelse. Formålet med det uanmeldte tilsyn er væsentligst et kontrolaspekt, at påse at der i tilbuddet er sammenhæng imellem målgruppe, tilrettelæggelse, pædagogik, herunder om der er de fornødne kvalifikationer i medarbejdergruppen til at varetage indsatsen, og om der dokumenteres og sikres overensstemmelse imellem forvaltningen retningsangivelse/ det overordnede formål med visiteringen til tilbuddet, og den udarbejdede pædagogiske indsatsplan og indsats. 14

15 Bilag 2: Metode i tilsynet: Der er gennemført interviews med leder af tilbuddet vedr. målgruppe og sammensætning; personale sammensætning og kvalifikationer; tilrettelæggelse af tilbuddet/pædagogik og event. rundvisning. Derudover er der gennemført tilsyn med medarbejdere i et fokusgruppeinterview vedr. personale, kvalifikationer, introduktion og tilrettelæggelse og pædagogik. og der er gennemført samtaler med medarbejderne under observation/tilstedeværelse i institutionen. Arbejdet, metoder og pædagogik er observeret. Formålet var at konstatere, om der er overensstemmelse mellem målgruppe, tilbuddets formål, tilrettelæggelse, pædagogik og de faktiske forhold, herunder personalets kvalifikationer. Tilstedeværelsen og kvaliteten af de individuelle pædagogiske indsatsplaner er gennemgået mhp at konstatere, om der er sammenhæng imellem forvaltningens retningsangivelse (Visitationsskrivelser Servicelovens 3/handleplaner.)og indsatsen, herunder om der arbejdes systematisk med dokumentation og beskrivelse af metoder og mål. 15

16 Bilag 3 Grundlag for tilsynet: Ud over de i de bilag 2 anførte metoder er følgende materiale gennemgået: Hjemmesiden 16