UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udviklingsudvalget /2112(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om EU-udviklingssamarbejde til støtte for målsætningen om global adgang til energi i 2030 (2011/2112(INI)) Udviklingsudvalget Ordfører: Norbert Neuser PR\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...9 PE v /14 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om EU-udviklingssamarbejde til støtte for målsætningen om global adgang til energi i 2030 (2011/2112(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til, at De Forenede Nationers generalforsamling har udnævnt 2012 til "Det internationale år for bæredygtig energi til alle" i erkendelse af vigtigheden af adgang til energi for bæredygtig økonomisk udvikling og opnåelse af 2015-målene 1, der henviser til FN's generalsekretær Ban Ki-moons lancering af et initiativ for bæredygtig energi til alle 2, der henviser til FN's generalsekretær Ban Ki-moons nedsættelse af en rådgivende gruppe om energi og klimaændringer (AGECC) og til dens henstillinger af 28. april 2010, som prioriterede det internationale mål om global adgang til moderne energitjenester for alle i 2030 og reduktion af den globale energiintensitet med 40 % inden , der henviser til Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook 2011, som understreger, at omkring 1,3 milliarder mennesker verden over ikke har adgang til elektricitet, og endvidere at omkring 2,7 milliarder mennesker ikke har rene madlavningsfaciliteter, der henviser til den internationale konference på højt niveau om "energi for alle adgang til finansiering for de fattige", der blev afholdt i Oslo i Norge den oktober 2011, og lanceringen af det Internationale Energi- og Klimapartnerskab Energi+-initiativet, der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 17. juli 2002 til Rådet og Europa- Parlamentet om energisamarbejdet med udviklingslandene (KOM(2002)0408), der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 26. oktober 2004 til Rådet og Europa-Parlamentet om den fremtidige udvikling af EU's energiinitiativ og de nærmere vilkår for oprettelsen af en energiordning for AVS-landene (KOM(2004)0711), der henviser til forretningsordenens artikel 48, der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A7-0000/2011), 1 De Forenede Nationer, Generalforsamlingen, femogtresindstyvende session, Resolution vedtaget af generalforsamlingen, 65/151, International Year for Sustainable Energy for All (Det internationale år for bæredygtig energi til alle), New York, den 21. januar FN's generalsekretær Ban Ki-moon My priorities as Secretary General (Mine prioriteter som generalsekretær); 3 FN's generalsekretær Ban Ki-moon My priorities as Secretary General (Mine prioriteter som generalsekretær); PR\ doc 3/14 PE v01-00

4 A. der henviser til, at omkring 1,3 milliarder mennesker verden over hvoraf 84 % bor i landdistrikter ikke har adgang til elektricitet, og der endvidere henviser til, at 2,7 milliarder mennesker ikke har rene madlavningsfaciliteter 1, en situation der skaber indendørs røg, som er ansvarlig for 1,4 millioner tidlige dødsfald om året, hvilket gør det til den næsthyppigste årsag til for tidlige dødsfald på verdensplan efter hiv/aids 2 ; B. der henviser til, at 2015-målene ikke vil kunne nås, medmindre der gøres betydelige fremskridt med at forbedre energiadgangen, hvilket kræver en anslået årlig investering på 48 mia. USD inden 2030, hvilket svarer til omkring 3 % af de globale investeringer i energiinfrastruktur, der er planlagt i løbet af perioden til 2030, og ville medføre i en beskeden stigning i CO 2 -udledningen på 0,7 % frem til ; C. der henviser til, at adgang til moderne, bæredygtige energitjenester for alle betyder adgang til den fulde vifte af energitjenester (ikke kun elektricitet), som er nødvendig og ønskelig, for eksempel til belysning, madlavning og opvarmning af vand, rumopvarmning, køling, adgang til information og kommunikation samt energi til produktive formål og generering af indkomst; D. der henviser til, at kun 8 % af de 409 mia. USD, der blev givet i subsidier til fossile brændstoffer i udviklingslandene i 2010 gik til de 20 % af befolkningen med de laveste indkomster 4 ; E. der henviser til, at resultaterne fra indekset for energiudvikling (Energy Development Index) korrelerer stærkt med dem fra indekset for menneskelig udvikling (Human Development Index), for så vidt angår forventet levetid, uddannelse, BNP per capita og andre indikatorer for levestandard; F. der henviser til, at det navnlig i de mindst udviklede lande kun er et lille mindretal af befolkningen, der har adgang til elnettet, og at netadgangen ikke vil nå hele befolkningen inden for en overskuelig fremtid, hvilket gør decentrale løsninger såsom energiløsninger i lille skala eller uden for elektricitetsnettet samt mininet til den eneste rentable måde at sørge for global adgang til energi i de kommende år; G. der henviser til, at de seneste meddelelser fra Kommissionen om energi i udviklingssamarbejdet blev udstedt i 2002 og 2004; 1. understreger vigtigheden af adgang til moderne, bæredygtige energitjenester for alle (i det følgende benævnt "global adgang til energi") som en forudsætning for at nå 2015-målene og opfordrer Kommissionen til at udsende en meddelelse om udviklingssamarbejde 1 Energi for alle adgang til finansiering for de fattige, særligt tidligt uddrag fra World Energy Outlook 2011, første gang præsenteret på Energi for alle-konferencen i Oslo i Norge i oktober 2011; OECD/IEA, oktober 2011 ( s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 40. PE v /14 PR\ doc

5 til støtte af global adgang til energi i 2012, som er året, FN har helliget dette emne; 2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at godkende og forpligte sig til at støtte det (af FN fastsatte) internationale mål om global adgang til energi i 2030 og til at tilpasse deres politikker og udviklingssamarbejde til dette mål; 3. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan til at integrere målet om global adgang til energi i relevante EU-politikker såvel som i alle sektorer af udviklingspolitikken, såsom landbrug, industri, handel, sundhed og vand, og at sikre, at der er sammenhæng på tværs af politikker og sektorer med hensyn til målet om global adgang til energi; 4. opfordrer til etablering af et særligt program for "energi og udvikling" med særlig fokus på global adgang til energi inden for EUudviklingssamarbejdet; 5. understreger betydningen af vedvarende decentrale løsninger, såsom energiløsninger i lille skala eller uden for elektricitetsnettet samt mininet, for at nå alle dele af udviklingslandenes befolkninger, især fattige og landbefolkningen; opfordrer EU til at målrette sin indsats, både økonomisk og teknisk, mod disse knap så omfattende løsninger på energifattigdom i fjerntliggende områder; 6. understreger, at energiordningen er en af de meget få finansielle mekanismer internationalt set, der yder tilskud til løsninger i lille skala inden for vedvarende energi, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte og udvide finansieringen af denne type projekt i den næste finansieringsperiode fra 2014 og fremefter; 7. opfordrer Kommissionen til at evaluere virkningen af investeringer med støtte fra energiordningen om bedre adgang til basale energitjenester til mennesker, der lever i fattigdom, og at forbedre effektiviteten af energiordningens efterfølger i den nye finansielle periode efter 2013 i overensstemmelse hermed; 8. opfordrer Kommissionen til at gøre brugen af vedvarende energi eller energikilder med lavt kulstofindhold/høj energivirkningsgrad til en prioriteret betingelse for at støtte nye energiprojekter; 9. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gennem udviklingssamarbejde at støtte overførsel af teknologi, herunder teknisk viden, information og god praksis, der er egnet til levering af moderne energitjenester til de fattige, dels mellem partnerlandene i syd og dels mellem Europa og syden, såvel som at støtte udvikling af partnerlandenes kapacitet til at vurdere og absorbere teknologiske muligheder; PR\ doc 5/14 PE v01-00

6 10. opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at anvende en markedstilgang til nye/innovative energiløsninger, for eksempel ved at fremme lokal produktion, lette deres markedsføring eller give markedsoplysninger med henblik på at sikre lokalt ejerskab og bæredygtighed; 11. opfordrer til at støtte udvikling og fremme af solide politiske og retlige rammer samt af tekniske standarder, der styrker den lokale kapacitet og skaber tillid blandt private investorer, herunder mobiliseringen af lokale investeringerskilder; 12. understreger den centrale rolle, der spilles af offentlige midler fra partnerlandenes regeringer, internationale finansinstitutioner og officiel udviklingsbistand som løftestang for de nødvendige private investeringer; 13. anerkender betydningen af private investorer og markedsorienterede reformer i energisektoren; understreger imidlertid, at det endelige ansvar for at sikre adgangen til universelle ydelser, især økonomisk overkommelig energi til fattige og afsides befolkningsgrupper, fortsat ligger hos staten; 14. understreger, at der er mange måder, hvorpå partnerlandenes regeringer kan fremme global adgang til energi via lovgivning, regulering, kontrakter eller udstedelse af licens ved at pålægge forsyningspligt, der er skræddersyet til landets behov og muligheder, såsom: - dækningsmål i koncessions- eller licensaftaler - differentieret behandling af forbrugerne baseret på evnen til at betale - tilskud eller midler rettet mod specifikke kundegrupper og fjerntliggende landdistrikter - gennemgang af kontraproduktive subsidier, skatter og afgifter, f.eks. et skift fra at fremme fossile brændstoffer til at fremme decentraliserede vedvarende energikilder med henblik på at forbedre adgangen til energi og energieffektiviteten - liberalisering af operatørernes adgang til områder, der ikke er tilkoblet elforsyningen - skattemæssige incitamenter for at lette udbygningen af infrastrukturen; 15. opfordrer udviklingslandene til for alvor at forpligte sig til at forfølge målet om global adgang til energi og anbefaler øget bistand til energiministerierne i udviklingslandene for at sætte dem i stand til at slå til lyd for støtte til global adgang til energi i den nye finansieringsperiode, herunder udvikling af langsigtede bæredygtige energistrategier og forbedret regionalt samarbejde på energiområdet; 16. fremhæver betydningen af en gennemsigtig, demokratisk deltagelse af PE v /14 PR\ doc

7 civilsamfundet, lokale myndigheder og lovgivere i energisektoren for at give dem mulighed for at føre tilsyn med levering af global adgang til energi samt for at sikre god regeringsførelse og fair konkurrence og for at dæmme op for korruption; 17. opfordrer EU til at gå i dialog med partnerlandenes regeringer og udviklingslandenes civilsamfund for at sikre, at både nationale energipolitikker og strategier til fattigdomsbekæmpelse tager højde for global adgang til energi; 18. anmoder om, at dialogen med partnerlande og regionale organer kommer til at omfatte særlige overvejelser af fordelene ved at inkludere udvikling af energitjenester til madlavning i de nationale og regionale udviklingsplaner, samt om at partnerlandene og de regionale organer opmuntres til at indgå i dialog med de lokale myndigheder og ikkestatslige aktører, der er beskæftiget med husholdningernes energiforbrug (madlavning), med henblik på at fastslå, hvordan man bedst kan sikre, at indsatsen øges betydeligt, og antallet af dødsfald som følge af luftvejssygdomme reduceres; 19. opfordrer Kommissionen til årligt at rapportere om fremskridt hen imod opfyldelse af målet om global adgang til energi, efter at have fastlagt pålidelige indikatorer, samt om hvordan EU-udviklingssamarbejdet har bidraget hertil; 20. anbefaler, at Kommissionens og medlemsstaternes støtte til udvikling af energitjenester bør baseres på en vurdering af de relative økonomiske omkostninger af mulige alternativer og deres præstationer, idet der tages hensyn til bidrag til 2015-målene og nationale udviklingsmål, samt de relative omkostninger og fordele af decentraliserede og centraliserede energisystemer; 21. anmoder Kommissionen om at revidere og udnytte potentiel finansiering fra kilder med tilknytning til klimaændringer og CO 2 - markedet til investeringer i adgangen til kulstoffattig energi til de fattige; 22. opfordrer Kommissionen til at støtte nye resultatbaserede strategier i energisektoren, såsom resultatbaseret finansiering, betaling ved levering eller resultatbaseret bistand, der i øjeblikket også testes af andre donorer, hvilket understreger betydningen af efterspørgselsstyret bistand ("partnerlandet anmoder om det") i stedet for udbudsstyret bistand ("donorlandet har en ekspert til rådighed"); 23. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at fattiges energiforbrug i udviklingslandene ikke bidrager væsentligt til den globale udledning af drivhusgasser (1,3 % af de globale emissioner i 2030 ifølge IEA) og kommer heller ikke til det i den nærmeste fremtid og at deres forbrug af moderne energitjenester PR\ doc 7/14 PE v01-00

8 pr. indbygger bør øge og ikke hæmmes af foranstaltninger til at imødegå klimaændringer, således at de kan nå en acceptabel minimumslevestandard; 24. beklager, at EIB, de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner og de internationale finansielle institutioner ikke er åbne for og mangler bankkapacitet til energiprojekter i lille skala, og kræver, at de gør global adgang til energi til kernen i deres engagement i energisektoren, herunder ved at støtte små projekter og projekter uden for elektricitetsnettet, især i landdistrikterne, samt ved at integrere forsyningspligt for levering af global adgang til energi i deres energiprojekter og tilskud; 25. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hverken at finansiere eller på anden måde fremme brugen af atomkraft i udviklingslandene på grund af de alvorlige bekymringer vedrørende sikkerhed og bæredygtighed; 26. værdsætter det arbejde, der udføres inden for rammerne af Den Europæiske Unions energiinitiativ (EUEI), EUEI's "Partnership Dialogue Facility" (EUEI-PDF) og Afrika-EU-energipartnerskabet, hilser Energy+-initiativet velkomment og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres deltagelse og engagement i disse initiativer og således fremme den internationale bistandskoordination på energiområdet; 27. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere global adgang til energi i Rio+20-processen; 28. opfordrer til inddragelse af global adgang til energi i de endnu ikke udformede post 2015-mål; 29. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og AVS-EU- Ministerrådet. PE v /14 PR\ doc

9 BEGRUNDELSE Baggrund Adgang til moderne energitjenester er en grundlæggende forudsætning for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig menneskelig udvikling. Energitjenester indvirker på alle aspekter af folks liv og levebrød uden adgang er hele samfund tvunget til et liv i fattigdom. Betydningen af adgang til energi kræver øget opmærksomhed fra det internationale samfund. Et første skridt var, at FN's generalsekretær, Ban Ki Moon, i september 2010 lancerede målet om "global adgang til energi i 2030". Han understregede betydningen af adgang til energi for at bekæmpe fattigdom samt energitjenesters rolle i opfyldelsen af 2015-målene. Mål 1: Udryddelse af ekstrem fattigdom og sult 1 Adgang til moderne energi fremmer den økonomiske udvikling, fordi den gør det muligt at udføre grundlæggende husarbejde på en mere effektiv og sundere måde og skaber muligheder for generelt at engagere sig i produktive aktiviteter på en måde, der ofte er billigere end ved at bruge ineffektive erstatninger såsom stearinlys og batterier. Moderne energi kan bruges til at pumpe vand, tilvejebringe drikkevand og øge landbrugsudbyttet ved brug af maskiner og kunstvanding. Mål 2: At sikre almen grundskoleuddannelse for alle I fattige samfund tilbringer børn som regel megen tid på at indsamle brænde, hente vand og lave mad. Adgang til forbedrede brændstoffer og teknologi til madlavning vil give børnene mulighed for at gå i skole. Elektricitet er vigtig for uddannelse, fordi den letter kommunikationen, især gennem informationsteknologi, men også ved at sørge for basale behov såsom belysning. Mål 3: At fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders indflydelse Forbedret adgang til elektricitet og moderne brændstoffer reducerer den fysiske belastning ved at bære brænde og frigør værdifuld tid, især for kvinder, hvilket øger deres evne til at arbejde uden for hjemmet. Derudover øger gadebelysning sikkerheden for kvinder og piger, så de kan deltage i aftenundervisning og sociale aktiviteter. Mål 4, 5 og 6: At nedbringe børnedødeligheden, forbedre mødres sundhed og bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme 1 Kilde: Tilpasset fra UN-Energy, 2005 i Energy Poverty - How to make modern energy access universal?, OECD/IEA 2010, Energy Poverty, How to make modern energy access universal?, særligt forudgående uddrag fra "World Energy Outlook 2010" til FN's Generalforsamling om 2015-målene, OECD/ IEA, september 2010, ( s. 15. PR\ doc 9/14 PE v01-00

10 De fleste fødevarer skal tilberedes, og ved at reducere luftforureningen i husholdninger ved hjælp af forbedrede brændstoffer og komfurer kan man reducere risikoen for luftvejsinfektioner, kronisk obstruktiv lungesygdom og lungekræft (når kul anvendes). Med bedre adgang til energi kan husholdninger koge vandet og derved reducere forekomsten af vandbårne sygdomme. Forbedret adgang til energi fremmer kommunikation og transport, som er afgørende for akut lægehjælp. Med elektricitet og moderne energitjenester kan sundhedsklinikker og hospitaler fungere bedre. Mål 7: At sikre miljømæssig bæredygtighed Moderne brændstoffer til madlavning og effektive komfurer nedbringer den miljøbelastning, som ikke-bæredygtig brug af biomasse forårsager. Ved at fremme kulstoffattig vedvarende energi beskytter man også det lokale og globale miljø, hvorimod ikke-bæredygtig brug af brænde som brændstof fører til lokal afskovning, jordbundsforringelse og erosion. Brugen af renere energi reducerer også udledningen af drivhusgasser og global opvarmning. Mål 8: At udvikle et globalt partnerskab for udvikling Elektricitet er nødvendig for at drive apparater til informations- og kommunikationsteknologi. Energifattigdommen i udviklingslandene er alvorlig. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) har halvanden milliard mennesker i verden i dag ikke adgang til elektricitet, og tre milliarder mennesker bruger traditionel biomasse (træ, gødning, afgrøderester) til madlavning. Røgudvikling som følge af sådan madlavning forårsager dødsfald om året, hvilket er 50 % flere end antallet af dødsfald som følge af malaria på verdensplan. Til dato har adgang til energi ikke været højt prioriteret som politisk eller udviklingsmæssigt spørgsmål. Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil det samme antal mænd, kvinder og børn som i dag være uden moderne energi i Selv om adgangen til elektricitet er steget over de seneste to årtier, er der stadig store huller. Dette er især tydeligt i Afrika syd for Sahara, hvor over 70 % af befolkningen ikke har adgang til elektricitet. I denne region har der ikke været nogen fremskridt med hensyn til adgang til energi i det sidste årti. For at nå et mål, der er i overensstemmelse med 2015-målene, må dette tal reduceres til det halve i regionen. Medmindre der træffes omfattende foranstaltninger for at forbedre situationen, vil omkring 67 % af befolkningen stadig ikke have adgang til elektricitet i 2015, og dermed vil fremskridtene hen imod opfyldelse af 2015-målene være begrænset. Adgang til moderne brændstoffer til madlavning udgør en endnu større og mere udbredt udfordring. Om end det samlede tal er forbedret en smule, vil mange milliarder mennesker ikke nå 2015-målene, simpelthen fordi de ikke har passende brændstoffer til deres madlavning. Store globale investeringer på i alt 26 billioner USD vil blive foretaget i energisektoren i løbet af de næste to årtier. Blot 3 % af dette beløb ville være nok til at give adgang til energi for alle i PE v /14 PR\ doc

11 Situationen i udviklingslandene I det seneste årti har en markedsbaseret tilgang fundet anvendelse for at øge adgangen til energi for de fattige i udviklingslandene. I denne periode er der gjort en betydelig indsats for at fremme privat investering, der giver adgang til energi. Bortset fra overgangsøkonomierne er der dog meget få udviklingslande, der kan påvise fremskridt i øget adgang til energi for de fattige. Man bør tage ved lære af fortiden. Historien viser, at tidligere tiders strategier vedrørende adgang til energi er blevet gennemført med et stærkt statsligt engagement og offentlige investeringer i både elektrificering af landdistrikter og brændstoffer til madlavning, hvilket indførelsen af elektricitet i landdistrikter i USA og Europa er et eksempel på. Husstande i udviklingslande uden adgang til elektricitet og flydende eller luftformigt brændsel bruger generelt en stor del af deres indkomst til at købe brændstof af lav kvalitet til belysning og madlavning. En af årsagerne er, at folk der ikke har adgang til kommercielle brændsler og elektricitet ikke har adgang til tilskud og andre sociale fordele forbundet med sådanne ydelser. En af de vigtigste erfaringer efter næsten tre årtier (fra begyndelsen af 1980'erne og fremefter) med reformer i elsektoren i mange udviklingslande med henblik på at udvide elnettet og at tiltrække private investeringer, er, at sådanne reformer har tiltrukket private investeringer og har bidraget til at øge adgangen til elektricitet for industri og handel, men ikke for de fattige. En af grundene er, at det ikke er rentabelt at give de fattigste adgang til elektricitet, hvis ikke der gives tilskud. Der er brug for en tilskudspolitik og en reform af energisektoren i udviklingslandene til gavn for de fattige, og dette kræver politisk vilje hos landenes ledere. Der findes en række forskellige teknologier, der kan levere ren og effektiv energi til energifattige samfund, både i fjerntliggende landdistrikter og i byområder. Ud over de konventionelle metoder til elektrificering af landdistrikter og fossile brændstoffer (såsom flydende gas og små dieselgeneratorer) kan decentrale teknologier, der bruger lokale energikilder og teknologi, såsom små vandkraftværker, små vindmøller og solenergi, forsørge fattige samfund med energi på en effektiv måde. En stor del af landbefolkningen vil bruge biobrændsler til madlavning i en overskuelig fremtid, men en mere udbredt brug af forbedrede komfurer vil bidrage til at reducere fattigdommen og forbedre sundheden. Der kræves ikke særlig meget energi til de fattige for at nå 2015-målene. Beregninger viser, at den energi, der kræves for at opnå energi til alle, kun vil øge det samlede energiforbrug med omkring 1 % af nutidens kommercielle energiforbrug. Adgang til energi for de fattige er imidlertid ikke kun et spørgsmål om mængden af energi, der produceres i et land. Der har været en tendens til at udelukke nogle energimiks og tekniske muligheder, når det drejer sig om at give adgang til energi, på grund af udledningen af CO 2 og indvirkningen på klimaændringerne; disse argumenter fremføres primært af folk, der ikke er klar over, at adgang til energi for de fattige ville medføre lave emissioner. I værste fald hvis man bruger fossile brændstoffer til 100 % af elektrificeringen og 100 % af de fattiges madlavning ville de samlede emissioner stige med kun 2 % af de globale emissioner i dag. Der er en række hindringer, der skal overvindes for at kunne give de fattige adgang til bæredygtig energi, navnlig: PR\ doc 11/14 PE v01-00

12 - De fattige har ikke råd til at betale for tjenesteydelserne, investeringerne, tilslutningerne eller køb af udstyr, og transaktionsomkostningerne er høje, især for landbefolkningen, hvilket gør det uattraktivt for private investorer, hvis ikke der gives tilskud. - Der er ingen national kapacitet i udviklingslandene til at producere udstyr, der genererer energi, samt reservedele hertil, og udgifterne til import, installering og vedligeholdelse af energisystemer er derfor høje. - Der er ingen passende retlige rammer, der fremmer decentraliserede energiproduktionsordninger, og ingen modeller til fælles forvaltning. - Der er ingen tilskudspolitik, som tager sigte på de fattige, hvilket gør det vanskeligt at give effektive tilskud til gavn for de fattige. - Der er ikke tilstrækkelige finansielle mekanismer, der giver folk adgang til lån til dækning af udgifterne til installation, tilslutning, reservedele, reparationer og tjenester samt udstyr. - Gennemførelse af visse energitjenester, såsom udbygning af elnet, hæmmes af usikkerhed om rettigheder og ejendomsret til jord. Global adgang til energi vil kun blive mulig, når den finansielle kløft er dækket, og disse hindringer fjernet. Finansieringskløften Finansiel støtte til adgang til energi for de fattige har været beskeden i løbet af det seneste årti. EU, verdens tredjestørste donor, har kun afsat små summer penge til dette. EU-landenes bilaterale udviklingssamarbejde inden for energisektoren har primært været fokuseret på økonomisk vækst og miljømæssige målsætninger, snarere end om adgang til energi for de fattige. Situationen er den samme med hensyn til andet vigtigt bilateralt samarbejde (USA, Canada osv.). Bidraget fra de finansielle mekanismer i forbindelse med klimaændringer til at give fattige mennesker adgang til energi har hidtil været meget lavt. Finansieringskløften for global adgang til energi er bred. Ifølge IEA er der brug for 756 mia. USD i investeringer for at give alle adgang til energi i 2030 (36 mia. USD om året). Dette tal lyder uopnåeligt, men faktisk svarer det kun til 3 % af de samlede planlagte omkostninger for perioden. Investeringerne kunne finansieres gennem samarbejde med internationale fonde, offentlig-private partnerskaber, banker på multilateralt, bilateralt og lokalt niveau, mikrolån, konventionelle lån og målrettet støtte. FN anslår, at der skal investeres 35 til 40 mia. USD om året frem til 2030 for at give alle adgang til energi til "basale menneskelige behov". Det anslås endvidere, at der i gennemsnit kræves 10 til 15 mia. USD i tilskud og mia. USD i lån, og at landene selv kan finansiere forskellen. PE v /14 PR\ doc

13 Dette kan være vejen at gå, men det kræver, at alle parter viser et langt større engagement. Donorerne bør afsætte betydeligt flere ressourcer og fokusere mere på de fattige og isolerede mennesker. Den private sektor er nødt til at gøre en større indsats for at investere i decentral energi i lille skala og, i hvert fald i begyndelsen, sænke deres avancer. På statsligt niveau kræves mere politisk vilje og handlinger, der prioriterer adgang til energi for de fattige gennem øget investering. Regeringerne kan også mobilisere lokal (national) kapital ved at inddrage miljøet og indgå partnerskaber med lokale iværksættere (landsbyboere, landmænd, mindre forretningsfolk). EU-samarbejdet og dets bidrag til finansiering af adgang til energi for de fattige EU-samarbejdets to primære mekanismer for at give adgang til energi er Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og EU-energiordningen. Det er vigtigt at bemærke, at 90 % af EUFmidlerne fordeles gennem nationale og regionale vejledende programmer, som forhandles med modtagerlandene (og -regionerne). EU-energiordningen blev etableret i 2005 og er et samfinansieringsinstrument, som anmoder om forslag fra statslige og ikke-statslige aktører. EDF har traditionelt ydet over 50 % af sine midler gennem nationale og regionale vejledende programmer til infrastruktur, men i 1990'erne faldt andelen af midlerne til energiforskning til mindre end 1 %. Selv om EU-politikken om adgang til energi blev ændret i 2002, har det været vanskeligt at finde plads til energi i EUF-midlerne igen. I den 10. Europæiske Udviklingsfond var der kun syv afrikanske AVS-lande, som inddrog energispørgsmål i deres PIN, og det samlede beløb var på blot 83 mio. EUR. Ecowas' og CEMAC's regionale vejledende program omfatter energi, og AVS-landene tildelte midler (7 mio. EUR) til fire regionale foranstaltninger. Det har været en meget langsom og vanskelig proces af en række årsager, herunder at der ikke er enighed blandt EU-medlemsstaterne om, hvad der skal gøres på energiområdet. De europæiske delegationer i AVS-lande, der forhandler de nationale og regionale vejledende programmer har generelt ikke den specialiserede viden, der kræves for at gennemføre større ændringer. EU-energiordningen er i øjeblikket EU's største mekanisme til finansiering af samarbejde på energiområdet, og den investerer betydelige beløb i for fattige mennesker i isolerede områder (landområder, landsbyer og områder med spredt befolkning), men i forhold til finansieringskløften for adgang til energi eller størrelsen af de bidrag, som FN anser for nødvendige, er ordningen faktisk meget lille. EU-energiordningen har med hjælp fra private investorer og en betydelig inddragelse af ikkestatslige organisationer (både i AVS-og EU-lande) formået at nå ud til isolerede samfund og meget fattige dele af befolkningen. Hvordan dette påvirker adgangen til energi, er imidlertid ikke blevet evalueret endnu. Den nye poolingmekanisme, som omfatter 40 mio. EUR af den anden tranche på 200 mio. EUR, er et forsøg på at øge den private sektors deltagelse, men vil sandsynligvis blive brugt til større projekter. Hvis man ser fremad, er EU-energiordningen globalt set den eneste fond, der fokuserer specifikt på at støtte investeringer i bekæmpelse af energifattigdom. Men i øjeblikket er der ingen forpligtelser vedrørende fremtidige energiordninger eller om at give yderligere, mere PR\ doc 13/14 PE v01-00

14 omfattende, trancher efter den 10. Europæiske Udviklingsfond. Ved at vise politisk vilje og øge deres finansielle forpligtelser kan EU spille en central rolle i at sikre global adgang til energi i PE v /14 PR\ doc