Nyeste lovgivning. Dansk Fjernvarme, temadag 18. januar 2018

Transkript

1 Nyeste lovgivning Dansk Fjernvarme, temadag 18. januar 2018

2 PROGRAM 1. Leveringsgrænse 2. Udtrædelsesgodtgørelse 3. Udviklingen i substitutionsprincippet 4. Prisdifferentiering 5. Kold fjernvarme 6. Prioritering af varmekilder 7. Forberedelse af kommunal selskabsdannelse på fjernvarmeområdet 8. Nye regler om ledningsregistrering 2

3 Flytning af leveringsgrænse Forbrugerens varmeveksler

4 Flytning af leveringsgrænse Betydningen Leveringsgrænsen er afgørende for afgrænsning af fjernvarmeværkets anlæg overfor forbrugerens anlæg. Leveringsgrænsen for fjernvarmeværket kan flyttes til afgangssiden af varmeveksleren, hvilket betyder, at: Varmevekslerne betales og ejes af fjernvarmeværket og indgår dermed i det kollektive forsyningsnet. Varmevekslerne indgår som en del af fjernvarmeværkets anlægsomkostning (og afskrivning og herpå), og er dermed en indregningsberettiget omkostning efter varmeforsyningslovens 20. Fjernvarmeværkets indkøb og installation af varmeveksler hos forbrugerne kan finansieres via kommunegaranterede lån. Varmevekslerne kommer til at indgå i et polkakatalog samt indtægtsrammen, som skal udarbejdes for fjernvarmeværkerne.

5 Flytning af leveringsgrænsen Fordele og ulemper Fordele ved ændret leveringsgrænse for fjernvarmeværket: Tilskynde til tilslutning af nye forbrugere, idet forbrugernes udgift til tilslutning bliver mindsket. Optimere fjernvarmeværkets drift, idet fjernvarmeværket vedligeholdelse og drift af forbrugernes varmevekslere kan optimere det samlede fjernvarmesystem. Fordele ved ændret leveringsgrænse for forbrugeren: Mindre udgifter ved tilslutning til fjernvarme og ingen udgifter til drift og vedligeholdelse. Ulemper ved ændret leveringsgrænse for fjernvarmeværket: Forskellig leveringsgrænser mellem f.eks. gamle og nye forbrugere. Ulemper ved ændret leveringsgrænse for forbrugeren: Uklart om udgiften til installation af varmeveksleren kan give skattemæssigt fradrag efter boligjobordningen.

6 Flytning af leveringsgrænsen Hvad siger Energitilsynet? Energitilsynets af 29. november 2011 til VEKS: Hvad angår betaling for de interne installationer har VEKS foreslået, at flytte leveringsgrænse i det konverterede område til den sekundære side af varmevekslerne. Dette spørgsmål har ikke været forelagt Energitilsynet, men sekretariatet har i en vejledende udtalelse fundet, at en sådan ændring af leveringsgrænsen, efter sekretariatets foreløbige vurdering ikke kan betragtes som urimelig. Begrundelsen herfor er, at forsyningernes drift dermed kan optimeres, og muligheden for vedligeholdelse af vekslerne lettes, da varmevekslerne er ens, hvilket er til gavn for samtlige forbrugere.

7 Flytning af leveringsgrænsen Hvordan håndteres det i taksten? Fjernvarmeværket kan vælge at indregne udgiften til forbrugerens veksleranlæg i den generelle fasttarif, men fjernvarmeværket kan også vælge at opkræve afskrivningerne på vekslere hos de forbrugere, der gør brug af ordningen via særskilt vekslerbidrag, jf. Energitilsynets udtalelse af 29. november 2010: Omkostningerne ville kunne indregnes i VEKS samlede generelle tarif overfor samtlige forbruger, hvis VEKS ikke havde valgt at prisdifferentiere. VEKS har imidlertid valgt at prisdifferentiere, og dermed må anlægsomkostningerne til dækning af varmeveksler m.v. betragtes som en del af omkostningerne ved det konverterede område. Fjernvarmeværket skal anmelde evt. vekslerbidrag eller lignende til Energitilsynet.

8 Flytning af leveringsgrænsen Hvordan håndteres det i leveringsbestemmelserne? De almindelige eller tekniske leveringsbestemmelser skal indeholde en udtrykkelig angivelse af, at leveringsgrænsen er ændret til afgangssiden af veksleren, enten generelt eller f.eks. for de forbrugere, som indgår en veksleraftale.

9 Flytning af leveringsgrænsen Hvad skal en veksleraftale indeholde? Varmeveksleraftalerne bør indeholde bestemmelse om følgende: Fjernvarmeværkets opgaver (opsætning, tilkobling, drift og eftersyn). Forbrugerens opgaver (stille el og plads til rådighed samt følge fjernvarmeværkets anvisning om vekslerens anvendelse). Forbrugerens betaling og betalingens regulering. Energibesparelse (stillingtagen til ejerskab til energibesparelse og indberetning heraf). Opsigelsesvarsel (18 måneder er nu lovligt efter ændring af forbrugeraftaleloven). Krav om dækning af skader på varmeveksleren forvoldt ved forbrugerens uagtsomhed eller forsæt. Ejendomsforbehold og evt. tinglysning heraf. Fjernelse ved opsigelse af aftalen. Evt. forsyningsafbrydelse ved manglende betaling i henhold til veksleraftale.

10 Flytningen af leveringsgrænsen Gribes varmeveksleren af ejendommens pant efter TL 38? En varmeveksler, hvor varmeveksleren og opsætning heraf er indlagt på ejerens bekostning, enten direkte eller ved finansiel leasing, er omfattet af TL 38, og det er ikke muligt at tage ejendomsforbehold i veksleren. Varmeveksleren betragtes som indlagt i bygningen, og det gælder, uanset om det er forholdsvis let at afmontere, og at det kan ske uden skader på taget. U V: Solcelleanlæg, der var monteret på erhvervsejendoms tag, og som skulle forsyne ejendommen med % af det årlige energiforbrug, var omfattet af tinglysningslovens 38, og skadesløsbrev med pant i anlægget blev derfor afvist fra personbogen. En varmeveksler, hvor varmeveksler og opsætning heraf ikke betalt af ejendommens ejer, men f.eks. blot lånes af fjernvarmeværket, og der ikke sker særskilt betaling herfor, gribes ikke af TL 38, og ejendomspant i anlægget går ikke tabt. Evt. overveje særskilt bestemmelse om betaling af form for udtrædelsesgodtgørelse, såfremt varmeveksleren er grebet af TL 38.

11 Udtrædelsesgodtgørelse Seneste praksis

12 Udtrædelsesgodtgørelse Grundlag Udtrædelsesgodtgørelse sikrer, at forbrugere, der udtræder af fjernvarmeforsyningen, økonomisk rydder op efter sig selv set i forhold til andre forbrugere. Udtrædelsesgodtgørelse kan kræves af såvel andelshavere som ikke-andelshavere, såfremt følgende betingelser er opfyldt: Opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse skal være hjemlet i aftale eller leveringsvilkår, som er modtaget af forbrugeren. Fjernvarmeværket må ikke være økonomisk veldrevet. Den ledigblevne kapacitet ved en ejendoms udtræden må ikke kunne afsættes til anden side i det eksisterende forsyningsnet.

13 Udtrædelsesgodtgørelse Opgørelse af udtrædelsesgodtgørelse Udtrædelsesgodtgørelse opgøres med udgangspunkt i følgende data: Andel af tilsluttede m2 ud fra BBR. Anmeldt restafskrivningsgrundlag i priseftervisningen for det år, hvor meddelelse om udtrædelses afgives, jf. Vestre Landsrets dom i Østerild-sagen U VL. Fradrag for afskrivninger i perioden frem til faktisk udtræden, jf. Vestre Landsrets dom i Østerild-sagen U VL. Andel af restafskrivningsgrundlag i varmeproduktionsanlæg, som levere til fjernvarmenettet, også selvom varmeproduktionsanlægget drives i særskilt selskab, jf. Østre Landsrets dom af 16. oktober 2015 mod E.ON Varme. Andel af anmeldt underdækning?

14 Udtrædelsesgodtgørelse Halsted Fjernvarmeværk (I) Sagen kort fortalt Halsted Fjernvarmeværk var et forbrugerejet varmedistributionsselskab, der aftog halmvarme fra Halsted Halmvarmeværk. Halsted Fjernvarmeværk havde en stor underdækning, som Energitilsynet havde godkendt fremført. Halsted Fjernvarmeværks største kunde, Halstedhus Efterskole, der dækkede 60 m2 af værkets varmegrundlag, meddelte, at de ønskede at udtræde af fjernvarmeværket. Halsted Fjernvarmeværk opkrævede udtrædelsesgodtgørelse af Halstedhus Efterskole og opgjorde udtrædelsesgodtgørelsen efter følgende principper: Andel af tilsluttede m2. Andel af restafskrivningsgrundlag i fjernvarmeværk iht. anmeldt priseftervisning i det år, hvor udtrædelse meddeles. Andel af underdækning i fjernvarmeværk iht. anmeldt priseftervisning i det år, hvor udtrædelse meddeles. Andel af restafskrivning og underdækning i halmvarmeværk iht. anmeldt priseftervisning i det år, hvor udtrædelse meddeles. Fratrukket afskrivninger i afskrivningsperioden.

15 Udtrædelsesgodtgørelse Halsted Fjernvarmeværk (II) Retten i Nykøbing Falsters dom af 29. september 2017: Det kan lægges til grund, at Halsted Fjernvarmeværk a.m.b.a. ikke er økonomisk veldrevet, og at det ikke er muligt at afsætte den ledigblevne kapacitet til anden side. Udgangspunktet efter vedtægternes punkt 5 er herefter, at Halstedhus Efterskole skal betale en udtrædelsesgodtgørelse, hvilket der således er hjemmel til. Forud for stiftelsen af Halsted Fjernvarmeværk a.m.b.a. hæftede Halstedhus Efterskole ikke for anlægsgælden i Halsted Kloster. Det fremgår ikke af vedtægterne for Halsted Fjernvarmeværk a.m.b.a., at der ved beregningen af udtrædelsesgodtgørelsen kan medtages anlægsgæld i Halsted Halmvarmeværk ApS, og vi finder på den baggrund, at gælden i Halsted Halmvarmeværk ApS ikke kan medregnes. Henset til den indbyrdes sammenhæng mellem anlægsgæld og underdækning finder vi, at der ved beregningen af udtrædelsesgodtgørelsens størrelse kan medtages underdækning.

16 UDVIKLING I SUBSTITUTIONSPRINCIPPET 16

17 UDVIKLING I SUBSTITUTIONSPRINCIPPET OVERSIGT SÆLGER KØBER KOLLEKTIV VARMEFORSYNING PRIS SUBSTITUTIONSPRIS KOLLEKTIV VARMEFORSYNING VARME 17

18 UDVIKLING I SUBSTITUTIONSPRINCIPPET SUBSTITUTIONSPRINCIPPET Substitutionsprincippet: Ikke tilladt at kræve mere for varmen, end varmen ellers ville kunne købes for hos andre eller produceres til af varmekøberen selv Princippet er udviklet gennem administrativ praksis Varmeaftageren har ret til at betale den laveste af følgende priser: Varmeleverandørens omkostningsbestemte pris Prisen på varmen, hvis varmemodtageren selv producerede varmen (egenproduktionsprisen) Hvad varmen ville kunne købes til hos tredjemand 18

19 UDVIKLING I SUBSTITUTIONSPRINCIPPET NEDSLAGSPUNKTER Betingelser for substitutionsprincippets anvendelse Eksisterende, realistisk, muligt, lovligt Vil det sige kapacitet ud over anlæggets spids- og reservelast? Oprindeligt nej Ny praksis fra Energitilsynet 19

20 UDVIKLING I SUBSTITUTIONSPRINCIPPET NEDSLAGSPUNKTER Substitutionsprincippet kun relevant, når der er aftagepligt Kan aftagepligt følge af parternes aftale? Fremtiden: Større konkurrence Mindre behov for substitutionsprincippet 20

21 PRISDIFFERENTIERING 21

22 PRISDIFFERENTIERING OVERORDNET Prisdifferentiering: Fx én takst i område A og en anden takst i område B Traditionelt: Betydelig frihed mht. introduktionsrabat for nye kunder eller for at undgå, at bestående kunder frakoblede sig i større omfang OMRÅDE A = X PRIS OMRÅDE B = Y PRIS 22

23 PRISDIFFERENTIERING LOVÆNDRINGEN I 2015 Varmeforsyningsloven - lovændring i 2015 Udgangspunkt fremover: Omkostningsbestemt prisdifferentiering Indskrænkelse i forhold til tidligere Prisdifferentiering kan anvendes til at udvide eller bibeholde kundegrundlaget Krav: At tilslutningen af kunden eller området har en mærkbar effekt på varmeprisen + den lavere pris er nødvendig for at sikre tilslutning eller afværge opsigelse Loftet for prisnedsættelse = De besparelser, som tilslutningen medfører Rabat kan dog kun være midlertidig og maks. 5 år 23

24 PRISDIFFERENTIERING HVAD MED NU? Energitilsynet: Ny afgørelse fra 2017 om VEKS Nye begrænsninger i muligheden for at anvende differentierede priser? (Minimal) ændring? Tidligere praksis? 24

25 Kold fjernvarme Definition

26 Kold fjernvarme Hvad er kold fjernvarme? Dansk Fjernvarme har beskrevet kold fjernvarme som følgende: Princippet ved kold fjernvarme er sammenligneligt er sammenligneligt med ultralavtemperatur fjernvarme, hvor temperaturen i ledningsnettet sænkes til grader. Her er det også nødvendigt at etablere en Micro Booster varmepumpe til varmt brugsvand og evt. opvarmning af den enkelte bolig. Ved kold fjernvarme reduceres temperaturen yderligere til 5-10 grader, hvilket kan eliminere ledningstab og reducere omkostningerne til rørsystemerne, da der kan anvendes PE-rør. Forskellen fra de kendte fjernvarmesystemer er temperaturniveau og isoleringsgrad på ledningsnettet. Den lave temperatur vil dog kræve, at der installeres en varmepumpe hos hver enkelt forbruger. Produktionen/opvarmning af vandet til de 5-10 grader kan ske centralt, eller der kan etableres jordvarmeboringer ude i området, hvor fjernvarmevandet kan optage varme. Tilsvarende ultra-lavtemperatur fjernvarme vil det være varmeforsyningsselskabet, som afholder investeringen til og ejer produktionsanlæg, ledningsnet og unit inkl. varmepumpen hos kunden mv. Samt overvåger og driver nettet og varmepumperne hos hver enkelt forbruger.

27 Kold fjernvarme Er kold fjernvarme omfattet af varmeforsyningsloven? Energistyrelsen har i en udtalelse af 12. maj 2016 (j.nr ) til Dansk Fjernvarme taget stilling til, om kold fjernvarme er omfattet af varmeforsyningsloven: Hvorvidt kold fjernvarme er omfattet af Varmeforsyningsloven afhænger både af, om det kan indeholdes indenfor lovens formål, samt hvorvidt anlægget kan karakteriseres som et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det er Energistyrelsens vurdering, at kold fjernvarme vil være omfattet af Varmeforsyningslovens formål, da det klare formål hermed er at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Derudover vurderes det, at konceptet kan karakteriseres som et kollektivt varmeforsyningsanlæg, jf. 2, stk. 1, 2. pkt., da det kolde fjernvarmevand anses som værende opvarmet. Dette skyldes, at der skal tilføres energi for at opretholde en konstant temperatur på 5 10 grader, da de individuelle varmepumper ellers vil nedkøle fjernvarmevandet. Energistyrelsen vurderer således, at kold fjernvarme er omfattet af varmeforsyningsloven.

28 Kold fjernvarme Skal anlæg med kold fjernvarme godkendes efter projektbekendtgørelsen? Gennemførelsen af KOLD skal godkendes iht. projektbekendtgørelsens 3, stk. 1, da der er tale om et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det forudsætter dog, at varmekapaciteten for det samlede projekt konkret er på 0,25 MW eller mere. Projektet skal således opfylde de specifikke forudsætninger i bekendtgørelsens 7 (distributionsnet) og 11 (varmeproduktionsanlæg) samt den generelle forudsætning om positiv samfundsøkonomi i 26, stk. 2.

29 Kold fjernvarme Kan kommunen stille kommunal lånegaranti til kold fjernvarme-projekter? Varmepumper kan teknisk producere både varme og kulde. Kommunens adgang til at stille kommunale lån til finansiering af kold fjernvarme afhænger af, om anlægget etableres med henblik på kombineret produktion af varme og køling eller alene varme. Hvis projektet etableres med henblik på kombineret produktion af varme og køling, vil kommunen således være afskåret fra at stille kommunegaranti til projektet efter lovens 2 d, stk. 1, 2. led. Er der imidlertid alene tale om ren varmeproduktion, hvor udnyttelsen af overskydende køling ikke kommer på tale, vil kommunen efter 2 d, stk. 1 som udgangspunkt imidlertid kunne stille garanti for lånoptagelsen til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i kold fjernvarme.

30 Kold fjernvarme Tarifstruktur Samme krav som andre fjernvarmeværker, hvilket indebærer et krav om en kostægte tarifering, hvor faste udgifter som udgangspunkt skal dækkes af faste bidrag og variable omkostninger af variable bidrag. Elforbruget til varmepumpen hos forbrugerne skal afklares i forhold til tariferingen.

31 PRIORITERING AF VARMEKILDER 31

32 PRIORITERING AF VARMEKILDER UNDER AFTALE Forbrændingsanlæg Aftale Netselskab Alternativ varmeleverandør Al produceret varme Varme 32

33 PRIORITERING AF VARMEKILDER UDEN AFTALE Forbrændingsanlæg Netselskab Alternativ varmeleverandør Evt. kun lidt varme Varme Kan netselskabet helt undlade at aftage fra forbrændingsanlægget? 33

34 PRIORITERING AF VARMEKILDER HVORDAN KAN PRIORITETSSTILLING I PROJEKT SIKRES? Gennem aftale (som på et tidspunkt udløbet) Ved at indskrive prioritetsstilling i projekt fra start NB: Ingen garantier projekt kan ændres Indsend nyt projektforslag med ønske om fastlæggelse af prioritetsstilling 34

35 Selskabsgørelse af kommunal varmeforsyning Opgave

36 Selskabsgørelse af kommunal varmeforsyning Grundlaget Varmeforsyningsloven indeholder ingen særlige regler om, hvordan kommunal varmeforsyningsvirksomhed skal organiseres. Dog skal tilknyttet virksomhed med en omsætning over 10 mio. kr. organiseres i særskilt selskab med begrænset ansvar, jf. varmeforsyningslovens 2 f. Politisk aftale af 2. juni 2017 indeholder følgende krav om selskabsudskillelse: Krav om fjernvarmevirksomheders selskabsmæssige udskillelse fra den kommunale forvaltning i kapitalselskaber. Det skal bidrage til, at princippet om organisatorisk og økonomisk armslængde, der følger af selskabsloven, nu realiseres for fjernvarmevirksomhederne. Varmeforsyningsvirksomhed, som drives som led i den kommunale forvaltning eller som et fælleskommunalt selskab (f.eks. VEKS) eller som led i fælleskommunalforvaltning (f.eks. Vestforbrænding), skal formentlig udskille aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven i kapitalselskab.

37 Selskabsgørelse af kommunal varmeforsyning Et bud på lovgivning og følgelovgivning om kommunal selskabsgørelse Varmeforsyningslovens kapitel 1a om kommunal varmeforsyningsvirksomhed vil få ny bestemmelse med følgende ordlyd: Kommunal deltagelse i aktiviteter omfattet af 2b, stk. 1 og 2 skal udøves i kapitalselskab. Specifikke regler, som smidiggør selskabsudskillesen i varmeforsyningsloven: Automatisk fritagelse for reglerne om udbud ved salg af kommunale ejendomme ved selskabsudskillelse i medfør af loven. Fritagelse for tinglysningsafgift ved overdragelse af ejendom som følge af lovkrav om selskabsudskillelse, såfremt selskabsudskillelsen gennemføres inden for en frist. Pligt for tjenestemænd til at lade sig udlåne til selskaber, der overtager varmeforsyningsaktiviteten fra kommune eller fælleskommunalt selskab. Regler om afvikling af fordringer mellem kommuner/kommunale fællesskaber og de udskilte selskaber inden for en vis periode. Evt. bestemmelse om, at kommuner eller kommunale fællesskaber i en periode kan varetage visse administrative opgaver for de udskilte selskaber.

38 Selskabsgørelse af kommunal varmeforsyning Hvad med skattepligten ved selskabsgørelse? Skattepligten vil være en automatisk følge af, at varmeaktiviteter udskilles i særskilt aktie- og anpartsselskaber, idet disse selskabsformer er skattepligtige. I den politiske aftale er det understreget, at selskaberne bidrager til økonomisk armslængde. Selskabsskatteloven vil formentlig blive ændret, således at den betingede skattefritagelse for visse fjernvarmeværker bliver fjernet. Imidlertid ingen oplysninger om de skattemæssige afskrivningsgrundlag eller lignende i den politiske aftale af 2. juni 2017.

39 Selskabsgørelse af kommunal varmeforsyning Etablering af kapitalselskab Etablering af et kapitalselskab Selskabslovens regler ved stiftelse af et kapitalselskab. Apportindskud / indskud af bestående virksomhed m.v. Kommune inkl. varmeforsyningsvirksomhed Kommune Varme A/S

40 Selskabsgørelse af kommunal varmeforsyning Etablering af kommunal forsyningskoncern Kommune inkl. varmeforsyningsvirksomhed Kommune Holding A/S Service A/S Varme A/S Anden aktivitet A/S

41 Selskabsgørelse af kommunal varmeforsyning Stiftelse af et selskab praktiske forhold (I) Etablering af et aktieselskab vil indebære en selskabsstiftelse efter selskabslovens regler. Der skal i denne forbindelse oprettes følgende selskabsretlige dokumenter: Stiftelsesdokument Vedtægter Ejerbog Der skal ligeledes foretages anmeldelse og registrering af selskabet, ledelse, revisor m.v. samt ejeregisterringer i Det Offentlige Ejerregister. Et aktieselskab skal have såvel en direktion som en bestyrelse. Endvidere skal bestyrelsen have en forretningsorden, der indeholder regler om bestyrelsens hverv.

42 Selskabsgørelse af kommunal varmeforsyning Stiftelse af et selskab praktiske forhold (II) Stiftelse af selskab efter reglerne om indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud). Aktiver og passiver: Identifikation af relaterede aktiver og passiver, der skal overdrages til kapitalselskabet i forbindelse med udskillelsen af varmeforsyningsvirksomheden. Udarbejdelse af: Anlægskartotek og åbningsbalance Overdragelsesaftale Ved stiftelsen vælges en bestyrelse samt ansættes en direktion.

43 Selskabsgørelse af kommunal varmeforsyning Lån og modregning Lån Eksisterende lån hos kommunekredit opsiges, hvilket kan være dyrt ved SWAP-lån. Overførsel af lån til selvstændigt selskab. Kommunal lånegaranti mod betaling af garantiprovision. EU s statsstøtteregler m.v. Modregningsproblematik Modregningsregler i varme- og/eller elforsyningsloven. Håndteres/reguleres evt. yderligere i forbindelse med kommende regler om udskillelseskrav m.v.

44 Selskabsgørelse af kommunal varmeforsyning Styringsmuligheder ved selvstændige selskaber Kommunalbestyrelsens styringsmulighed Kommunalbestyrelsen har ingen instruktionsbeføjelse over for de bestyrelsesmedlemmer, som deltager i bestyrelsen af et aktieselskab. Kommunalbestyrelsens alternative styringsmuligheder: Styring via kompetenceprofil for bestyrelsen Styring via ejerstrategi Styring via vedtægtens udformning vedrørende salg af aktie, valg af formand og næstformand på generalforsamlingen, væsentlige økonomiske dispositioner på generalforsamlingen, gennembrydning af tavshedspligten

45 NYE REGLER OM LEDNINGSREGISTRERING 45

46 NYE REGLER OM LEDNINGSREGISTRERING OVERORDNET Ny LER-lov skal bane vejen for færre graveskader En del af lovforslaget er trådt i kraft 1. januar 2018 Lovforslaget har til formål at effektivisere arbejdsgange ved udlevering af ledningsoplysninger til brug for gravearbejder, reducere graveskader og give mulighed for at koordinere gravearbejder og udnytte ledig kapacitet i føringsrør Lovforslaget vil modernisere, automatisere og højne digitaliseringsniveauet for udleveringen af ledningsoplysninger. Lovforslaget er en del af realiseringen af initiativ 6.3 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

47 NYE REGLER OM LEDNINGSREGISTRERING SAMGRAVNING Bedre mulighed for planlægning af samgravning Graveaktørerne Kan annoncere efter mulige samgravningspartnere i god tid inden gravearbejdets begyndelse Kontaktoplysninger til ledningsejere med tomrør Med henblik på samføring På sigt: Færre gravearbejder = færre gravegener for det omkringliggende samfund 47

48 NYE REGLER OM LEDNINGSREGISTRERING LEDNINGSOPLYSNINGER Præcisering af ledningsoplysninger LER-lovens 9, stk. 1, fastholdes Graveaktør: Må ikke påbegynde gravearbejdet, før de nødvendige ledningsoplysninger er blevet indhentet Definition af nødvendige ledningsoplysninger Skal medvirke til at nedbringe antallet af graveskader Oplysninger skal have et vist indhold og kvalitet Anmodning om påvisning Hvis ledningerne ikke kan findes, hvor de som oplyst skulle ligge i jorden Påvisning inden for rimelig tid højst et døgn Omkostninger? 48

49 Dir: Mob: LINE MARKERT PARTNER Line Markert rådgiver virksomheder og myndigheder i den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentligog kommunalretlige emner, kommunale selskabsforhold og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Et af Lines særlige rådgivningsområder er spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter. Line har stor erfaring med rådgivning af kommuner og forsyningsvirksomheder om tilrettelæggelse af samarbejder generelt og i konkrete projekter, fx tværkommunale klimatilpasningsprojekter og etablering af fælles forsyningsanlæg (kraftvarmeproduktion, renseanlæg, vandindvinding mv.). Karriere Partner (equity), Horten, 2014 Partner, Horten, 2011 Møderet for landsret, 2008 Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006 Advokatbeskikkelse, 2006 Advokatfuldmægtig, Horten, 2003 Praktikant, den danske FN-mission i New York under formandskabet for EU, efteråret 2002 Uddannelse Cand.jur., Aarhus Universitet, 2003 Specialer Energiret & forsyningsret Offentlig ret Offentlige private samarbejder 49

50 KONTAKTINFO Pernille Aagaard Truelsen Indehaver, advokat (L), ph.d