Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer. nr. xxx Teknologisk Institut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer. nr. xxx 2009. Teknologisk Institut"

Transkript

1 Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. xxx åriges udsættelse for kemiske stoffer Teknologisk Institut Kathe Tønning Eva Jacobsen Eva Pedersen Force Technology Marianne Strange Pia Brunn Poulsen DHI Lise Møller Helle Buchardt Boyd 3

2 Indhold FORORD 9 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 10 1 INDLEDNING PROJEKTETS BAGGRUND PROJEKTETS FORMÅL PROJEKTETS MÅLGRUPPE RAPPORTENS OPBYGNING 21 2 DEFINITIONER ÅRIGE LEGETØJ TIL 2-ÅRIGE RELEVANTE STOFFER RELEVANTE PRODUKTER HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Østrogene stoffer eller østrogenlignende stoffer Anti-androgene stoffer KOMBINATIONSEFFEKTER ALLERGIFREMKALDENDE STOFFER 24 3 UDVALGTE STOFFER OG PRODUKTER KVANTITATIV RISIKOVURDERING AF POTENTIELT HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UDSÆTTELSE FOR ANDRE MULIGT SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER LITTERATURGENNEMGANG UDVÆLGELSE AF PRODUKTER TIL SCREENINGEN Formidlingsarenaer RESULTAT AF SCREENINGERNE TIER 1 EKSPONERINGSVURDERING IDENTIFICEREDE STOFFER MED POTENTIELT HORMONFORSTYRRENDE EGENSKABER LITTERATURGENNEMGANG FOR HORMONFORSTYRRENDE STOFFER (Q)SAR FORUDSIGELSER FOR STOFFER MED POTENTIELT HORMONFORSTYRRENDE EFFEKTER Fremgangsmåde Resultater Østrogenlignende effekter Anti-androgene effekter Konklusion vedrørende (Q)SAR forudsigelserne KONKLUSION VEDRØRENDE IDENTIFICERING AF STOFFER MED POTENTIELT HORMONFORSTYRRENDE EFFEKTER IDENTIFICEREDE STOFFER MED ALLERGIFREMKALDENDE EFFEKTER LITTERATURGENNEMGANG FOR ALLERGIFREMKALDENDE STOFFER KEMISKE STOFFER IDENTIFICERET I SCREENINGEN MED KLASSIFICERING FOR ANDRE SUNDHEDSSKADELIGE EFFEKTER 40 4 LOVGIVNING LEGETØJ Sikkerhedskrav til legetøj Forbud mod ftalater i legetøj til børn 42 4

3 4.1.3 REACH TEKSTILER KOSMETIKBEKENDTGØRELSEN Indholdsdeklaration Begrænsninger i brug af kemiske stoffer i kosmetiske produkter NARRESUTTER GENERELLE REGLER OM ANVENDELSESBEGRÆNSNING AF VISSE STOFFER FØDEVARER, VURDERINGER AF FORURENINGER FRA EFSA (EUS FØDEVAREAUTORITET) 45 5 KORTLÆGNING AFGRÆNSNING GENERELLE FORHOLD VED KORTLÆGNINGEN Kontakter Størrelser OVERTØJ Lovgivning Afgrænsning Beskrivelse af produkttypen i brug Kortlægning af udbuddet af overtøj Resultater af kortlægningen FODTØJ Lovgivning Afgrænsning Beskrivelse af produkttypen i brug Kortlægning af udbuddet af fodtøj Resultater af kortlægningen NARRESUTTER Lovgivning Afgrænsning Beskrivelse af produkttypen i brug Kortlægning af udbuddet af narresutter Resultater af kortlægningen BADESÆBEEMBALLAGER AF PVC Lovgivning Afgrænsning Beskrivelse af produkttypen i brug Kortlægning af udbuddet af badesæbeemballager Resultater af kortlægningen SKRIDSIKRE FIGURER OG MÅTTER TIL BADEKAR Lovgivning Afgrænsning Beskrivelse af produkttypen i brug Kortlægning af udbuddet af skridsikre figurer og skridsikre måtter til badekar Resultater af kortlægningen BAMSER Lovgivning Afgrænsning Beskrivelse af produkttypen i brug Kortlægning af udbuddet af bamser Resultater af kortlægningen BLEER Lovgivning Afgrænsning Beskrivelse af produktgruppen i brug 78 5

4 5.9.4 Kortlægning af udbuddet af bleer Resultater af kortlægningen SOLCREME Lovgivning Afgrænsning Beskrivelse af produkttypen i brug Kortlægning af udbuddet af solcreme Resultater af kortlægningen FUGTIGHEDSCREME/FEDTCREME/LOTION Lovgivning Afgrænsning Beskrivelse af produkttypen i brug Kortlægning af udbuddet af creme/fedtcreme/lotion Resultater af kortlægningen SENGETØJ Lovgivning Afgrænsning Beskrivelse af produkttypen i brug Kortlægning af udbuddet af sengetøj Resultater af kortlægningen 92 6 KEMISKE ANALYSER ANALYSER Udvalgte produktgrupper til analyse Sammensætning af analyseprogrammet EKSPONERINGSSCENARIER Eksponeringsscenarier Anvendte kunstige sved- og spytsimulanter samt temperatur OVERTØJ JAKKER OG LUFFER Sammenfatning af resultater Beskrivelse af produkttypen Udvalgte produkter Analysemetoder Resultater af indledende undersøgelser Kvantitative analyser og migrationsundersøgelser FODTØJ Sammenfatning af resultater Beskrivelse af produkttypen Udvalgte produkter Analysemetoder Resultater Kvantitative analyser og migrationsundersøgelser NARRESUTTER Sammenfatning af resultater Beskrivelse af produkttypen Udvalgte produkter Analysemetoder Resultater Kvantitative analyser og migrationsundersøgelser SÆBEEMBALLAGER Sammenfatning af resultater Beskrivelse af produkttypen Udvalgte produkter Analysemetoder Resultater Kvantitative analyser og migrationsundersøgelser 123 6

5 6.7 SKRIDSIKRE FIGURER OG MÅTTER Sammenfatning af resultater Beskrivelse af produkttypen Udvalgte produkter Analysemetoder Resultater Kvantitative analyser og migrationsundersøgelser BAMSER Sammenfatning af resultater Beskrivelse af produkttypen Udvalgte produkter Analysemetoder Resultater Kvantitative analyser og migrationsundersøgelser BLEER Sammenfatning af resultater Beskrivelse af produkttypen Udvalgte produkter Screeningsmetoder Resultater Kvantitative analyser og migrationsundersøgelser SENGETØJ Sammenfatning af resultater Beskrivelse af produkttypen Udvalgte produkter Vaskeprocedure Analysemetoder Resultater Kvantitative analyser og migrationsundersøgelser OVERSIGTER OVER KVANTITATIVE ANALYSER OG MIGRATIONSANALYSER Konklusion for migrationsundersøgelser RISIKOVURDERINGER UDVÆLGELSE AF DOSISFAKTORER (NOAEL S OG LOAEL S) ANVENDELSE AF KORREKTIONSFAKTORER EKSPONERINGSSCENARIER - METODE Eksponeringsveje Tidligere relevante produktkortlægninger Eksponeringsscenarier Metode til beregning af eksponering BEREGNING AF RISIKO - METODE Kombinationseffekter VÆSENTLIGE EKSPONERINGSKILDER Indeklima Andre kilder til eksponering BEREGNING AF EKSPONERING Eksponeringsberegninger for de udvalgte stoffer via indeklimaet RISIKOVURDERINGER AF DE UDVALGTE STOFFER DIBP, di-isobutylftalat, DBP, dibutylftalat, BBP, butylbenzylftalat, DEHP, diethylhexylftalat, DINP, diisononylftalat, Procloraz, Tebuconazol,

6 7.7.8 Linuron, Vinclozolin Procymidon Dioxiner og dioxinlignende PCB er PCB er ikke-dioxinlignende DDT Propyl- butyl og isobutylparaben Bisphenol A, KUMULERET RISIKOVURDERING AF HORMONLIGNENDE STOFFER Risikovurdering, samlet oversigt Risikovurdering, samlet for anti-androgene stoffer Risikovurdering, samlet for østrogene stoffer Risikovurdering, samlet for østrogene og antiandrogene stoffer Diskussion og konklusion REFERENCER 238 Bilag Bilag A: Kemiske stoffer i solcremer Bilag B: Kemiske stoffer i fugtighedscremer 8

7 Forord Projektet om undersøgelse af 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer via kontakt med forbrugerprodukter er gennemført i perioden juli 2008 til september Nærværende rapport beskriver resultaterne af projektet, herunder kortlægning af produkter, samt kemiske analyser og risikovurdering af en række udvalgte produkter, som 2-årige børn er i forbindelse med i løbet af et døgn. I alt 12 produktgrupper har indgået i kortlægningsfasen, og udvalgte produkter inden for 10 af disse produktgrupper har efterfølgende indgået i en screeningsfase og i kvantitative analyser af en række udvalgte problematiske stoffer. Desuden er der gennemført risikovurdering af en række problematiske stoffer. Rapportens resultater bliver fulgt op af en informationskampagne, der primært retter sig mod forældre og bedsteforældre til 2-årige. Informationskampagnen sættes i gang i uge 43, Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Forbrugerrådet, Operate, FORCE Technology, DHI og Teknologisk Institut. Projektledelsen er forestået af henholdsvis Operate ved områdedirektør og kommunikationsrådgiver Kasper Westphal Pedersen og Teknologisk Institut ved cand.arch. Kathe Tønning. Analyserne er forestået af laboratorieleder Eva Jacobsen og konsulent Eva Pedersen fra Teknologisk Institut samt civilingeniør, ph.d. Marianne Strange fra FORCE Technology. Risikovurderingerne er gennemført af cand.polyt Pia Brunn Poulsen fra FORCE og cand.scient. biolog Lise Møller og cand.brom. Helle Buchardt Boyd fra DHI. Fra Operate har kommunikationsrådgiver Michael Minter deltaget som overordnet ansvarlig for informationskampagnen. Fra Forbrugerrådet har miljøpolitisk medarbejder Claus Jørgensen deltaget. Projektet blev fulgt af en følgegruppe bestående af Shima Dobel, Miljøstyrelsen Tina Wissendorff, Miljøstyrelsen Kathe Tønning, Teknologisk Institut. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen. 9

8 Sammenfatning og konklusioner Siden 2001 er der gennemført en lang række projekter for at vurdere risici ved brug af forskellige produktgrupper. I disse projekter er der hovedsageligt set på personers udsættelse for kemiske stoffer fra enkeltprodukter hver for sig, mens det overordnede formål i nærværende projekt er, at se på 2-årige børns samlede udsættelse for kemiske stoffer over et helt døgn. 2-årige udsættes for en lang række produkter igennem deres hverdag og bliver dermed udsat for mange kemiske stoffer. De er herudover særligt udsatte pga. deres fysiske størrelse (stor overflade/lille volumen). Det primære fokus vil ligge på forbrugerprodukterne, men da en del af 2-åriges eksponering af kemiske stoffer vil ske fra fødevarer og materialer, der har kontakt til fødevarer er der også fokuseret på fødevarer og materialer og genstande, som har kontakt med fødevarer. Herudover er der også regnet på eksponeringen fra indeluft og støv ud fra eksisterende målinger af stoffer i indeluft og støv. Projektet munder ud i en informationskampagne, der tager hensyn til rapportens konklusioner og kommer med handlingsanvisende råd. Den primære målgruppe for kampagnen er forældre og bedsteforældre, som er i daglig kontakt med de 2-årige, men projektet forventes også at have en afsmitning på danskernes generelle omgang med kemi i form af større bevidsthed og forståelse for, at det er muligt at nedsætte sin egen udsættelse for unødvendig kemi. Der blev udvalgt en række stoffer, der er fokuseret på gennem risikovurdering. Stofferne er valgt ud fra, at der har været et forhåndskendskab til stoffernes hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg, og en forventet eksponering af 2-årige børn for stofferne gennem fødevarer, indeluft og støv eller forbrugerprodukter. Følgende stoffer er udvalgt: Antiandrogene: DEHP (di-ethyl-hexyl-phthalat) ( ) DINP (di-iso-nonyl-phthalat) ( ) DBP (di-butyl-phthalat) ( ) DIBP (di-iso-butyl-phthalat) ( ) BBP (butyl-benzyl-phthalat) ( ) Prochloraz ( ) Tebuconazol ( ) Linuron ( ) Vinclozolin ( ) Procymidon ( ) PCB'er (poly-chlorerede-biphenyler) Dioxiner DDT'er/DDE er (dichlor-diphenyl-trichlorethan/,dichlor-diphenyldichlorethen). Østrogenlignende: Propylparaben ( ) Butylparaben ( ) Isobutylparaben ( ) 10

9 Bisphenol A ( ). Ud over de ovenstående prioriterede stoffer er DEP (diethylftalat), propiconazol, perfluorerede og polyfluorerede forbindelser, organiske tinforbindelser og UVfiltrene 3-benzylidene camphor og 2-ethylhexyl-4-methoxycinnamate også undersøgt indledningsvist, men er fravalgt under selve udvælgelsen. DEP og propiconazol er fravalgt, fordi der ikke er fundet tilstrækkeligt troværdige dyreforsøg, som viser hormonforstyrrende effekter af stofferne. Perfluorerede og polyfluorerede blev identificeret ved analyserne i dette projekt, men er fravalgt pga. manglende data for migration af stofferne (analyserne kunne ikke gennemføres). Organiske tinforbindelser er fravalgt, da de ikke blev identificeret ved migrationsanalyserne af de udvalgte produkter, og de to UV-filtre er fravalgt da disse UV-filtre kun blev anvendt i to solcremer til børn, der blev købt i efteråret Samtidig oplyser de to producenter af disse solcremer, at de ikke ville anvende disse UV-filtre i de produkter, der sælges i Ud over at foretage kvantitative risikovurderinger for ovenstående potentielt hormonforstyrrende stoffer, har det været ønsket at opnå et mere detaljeret billede af børns samlede udsættelse for muligt sundhedsskadelige stoffer. Derfor er der dels gennemgået tilgængelig litteratur for stoffer med potentielt hormonforstyrrende og allergifremkaldende effekter, og dels screenet en række forbrugerprodukter for indhold af organiske stoffer. De stoffer, som blev identificeret i screeningen er efterfølgende gennemgået for eventuelle hormonforstyrrende og allergifremkaldende effekter samt for klassificeringer for andre sundhedsskadelige effekter, ligesom der er foretaget en indledende grov eksponeringsvurdering (Tier 1) af alle stofferne. Screeningen er også brugt som udgangspunkt for udvælgelse af stoffer til kvantitativ analyse af indhold og migration, som efterfølgende er brugt i en mere detaljeret eksponeringsvurdering. Screeningen har omfattet følgende 12 produktgrupper: 1. Overtøj i form af imprægneret tekstilovertøj (jakker), dvs. jakker, der markedsføres som vandtætte eller vandafvisende (pvc-regntøj var også et udvælgelseskriterium, men blev ikke fundet). 2. Luffer af samme materiale som flyverdragter. 3. Fodtøj i form af gummistræsko. 4. Fodtøj i form af uforede gummistøvler. 5. Narresutter, primært sutter hvor plastdelen/skjoldet er polycarbonat. 6. Badesæbeemballage, som er udformet som forskellige figurer/dyr, men også andre beholdere til børnesæbe fremstillet af PVC. 7. Skridsikre figurer og skridsikre måtter til badekar. 8. Bamser med duft til opvarmning i mikrobølgeovn. 9. Bleer. 10. Solcreme. 11. Fugtighedscreme/lotion/fedtcreme. 12. Sengetøj (juniorsengetøj). Solcremer og fugtighedscreme/lotion/fedtcreme er kortlagt, og indholdsstoffer er registreret ud fra emballager og oplysninger fra producenter/importører/forhandlere. Den eksponeringsvej, der er relevant for det enkelte produkt, vil afhænge af hhv. produkttypen og det aktuelle kemiske stof. Den senere eksponeringsvurdering baseres på både indtagelse af produktet, hudeksponering og indånding af flygtige stoffer fra produktet. Eksempelvis kan den 2-årige påvirkes via indånding af stoffer fra f.eks. sengetøj og beklædning samt fra stoffer, der afdamper fra bamser, mv. Eksponering af huden (dermal eksponering) må derimod anses for relevant for alle 11

10 de udvalgte produktgrupper, da børnene har direkte hudkontakt med alle produkterne. Indtagelse som følge af, at den 2-årige sutter på produktet, anses ligeledes for at være relevant for alle produktgrupperne, bortset fra fodtøj og bleer. Rammerne for eksponeringsperioden og andre data til brug for eksponeringsscenarierne fremgår af afsnittet om eksponeringsscenarier. Sammenfatning af analyseresultater Overtøj (jakker og luffer), fodtøj (gummistræsko og gummistøvler), narresutter, sæbeemballager, skridsikre figurer og måtter, bamser, bleer og sengetøj blev analyseret. Nedenstående følger en sammenfatning af analyseresultaterne, herunder resultater vedrørende potentielt hormonforstyrrende stoffer. For de udvalgte stoffer er der foretaget kvantitative risikovurdering i Kapitel 7. Hormonforstyrrende stoffer Ftalater I en række produkter er indholdet af ftalater kvantificeret, og der er i flere af produkterne fundet koncentrationer der tyder på, at ftalaterne er tilsat som blødgører. Undersøgelse af eksponeringsscenarier med sved- og spytsimulatorer viste imidlertid, at kun en mindre mængde af ftalaterne DIBP, DBP, DEHP, DEP migrerer ud af produkterne, og at de tungeste ftalater, DINP og DNOP, ikke migrerer ved de anvendte betingelser. Ftalater er fundet i følgende produkttyper (tal i parentes angiver antallet af produkter med påvist indhold af ftalater) Jakker - Yderstof (1 - DIBP) samt i refleks (1 - DEHP) og i strop på lynlås (1 - DBP, DEHP) Luffer - Yderstof (1 - DEHP) samt mærke med produktnavn på håndryggen (2 - DEHP, DINP) Gummistræsko (3 - DIBP, DBP, DEHP) Gummistøvler (1-1-Butyl-2-isobutyl ftalat ) Sæbeemballager (5 - DEHP, DINP, DNOP, DEP) - Alle produkter fremstillet af PVC Bademåtter (3 - DEHP, DINP) - Højeste indhold i produkter af PVC Bamser (2 - DBP, 1-Butyl-2-isobutyl ftalat). I fem ud af fem sæbeemballager er indholdet af DEHP, DINP og/eller DNOP over den tilladte grænse på 0,1 % angivet i Bekendtgørelse om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler. Sikkerhedsstyrelsen har efterfølgende vurderet, at disse produkter opfattes som værende legetøj. Salget af disse produkter er derfor blevet stoppet. Der blev også påvist lave koncentrationer af ftalater i skjold/knop i alle undersøgte sutter (5 produkter DEHP, DINP), men migrationsanalyserne viste ingen migration fra materialerne til spyt- og svedsimulatorer ved de angivne betingelser. Skjold/knop fra et produkt har et indhold af DINP lige over grænseværdien på 0,1 % angivet i Bekendtgørelse om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler. Bisphenol A Der er påvist bisphenol A i skjold/knop fra narresutter fremstillet af polycarbonat), men migrationsanalyserne viste ingen migration fra materialerne til spyt- og svedsimulatorer. 12

11 Allergifremkaldende stoffer Formaldehyd Der er påvist indhold af formaldehyd i jakker (5 produkter), luffer (5 produkter), bleer (3 produkter, lave indhold tæt på detektionsgrænsen) og sengetøj (3 produkter, både før og efter vask). De højeste indhold blev påvist i sengetøj. Migrationsundersøgelser af et sæt sengetøj i 10 timer med sved viste højere indhold end de kvantitative analyser, hvor der ekstraheres 1 time med vand. Isocyanater Der er i alle de undersøgte jakker (5 produkter) og luffer (5 produkter) fundet flere forskellige isocyanater. Migrationsundersøgelse af udvalgte produkter for MDI, og 2,4-TDI med spytsimulatorer viste, at kun en mindre del af isocyanaterne migrerer. Duftstoffer To bamser beregnet til opvarmning i mikrobølgeovn indeholdt en lang række duftstoffer. Bamserne blev undersøgt både før og efter opvarmning. Efter opvarmning blev der målt højere koncentrationer og flere duftstoffer end før opvarmning. Andre resultater Der er ved analyse af jakker, luffer og sengetøj påvist en lang række organiske forbindelser. Migrationsundersøgelser af triphenylphosphat, diglycidylbisphenol og o-toluidin ved eksponeringsscenarier med spytsimulator viste, at de migrerer. Der er ingen indikationer på, at jakker og luffer er imprægneret med flammehæmmere. Vask af tekstiler Sengetøj er analyseret før og efter vask. Resultaterne viser, at mange af de organiske stoffer ikke kan påvises efter vask af produkterne. En række stoffer er dog fortsat at finde i mindre koncentrationer efter 1 gang vask. De resterende tekstiler (jakker og luffer) er ikke undersøgt før og efter vask, men det forventes, at tilsvarende vil være gældende. Sammenfatning af risikovurdering Projektets risikoberegninger har sat fokus på de 2-årige børns samlede udsættelse for udvalgte hormonforstyrrende stoffer fra forbrugerprodukter, fødevarer og indeluft og støv. Eksponeringsberegningerne er baseret på såvel nærværende projekt som på tidligere kortlægningsprojekters analyseresultater samt på estimater af eksponering fra kosmetiske produkter, indeluft og støv samt fødevarer. Den risiko, de 2-årige udsættes for, blev beregnet for hhv. sommer- og vinterperioden. I beregningerne har sommerscenariet omfattet: Kontakt med solcreme Kontakt med gummistræsko Hudkontakt til legetøj om sommeren i 9 timer Indtagelse af 50 mg støv. Vinterscenariet har omfattet: Hudkontakt til legetøj om vinteren i 6 timer Kontakt til jakker/luffer i 3 timer Indtagelse af 100 mg støv. Fælles for begge scenarier er indregnet: 13

12 Indtagelse af fødevarer Kontakt med andre objekter end legetøj, dvs. fugtighedscreme, badeartikler og øvrige tekstiler ud over vintertøj (jakker/luffer). Resultatet viser, at uanset om der regnes på sommerscenariet eller på vinterscenariet, så er RCR-værdierne (Risk Characterisation Ratio = Eksponering/DNEL = Eksponering/(NOAEL/AF)) over 1 for stofferne DBP og dioxiner og dioxinlignende PCB er. Det betyder, at der ved udsættelse for disse stoffer hver især vil være risiko for hormonforstyrrende effekter ved den udsættelse, og de øvrige antagelser, der er brugt i denne rapport. For DBP og dioxiner og dioxinlignende PCB er stammer de væsentligste bidrag fra fødevarer, indeluft og støv. For propylparaben er RCR over 1 for sommerscenariet, mens det for vinterscenariet er 0,83. For butylparaben er RCR høj (0,71), men dog under 1 for sommerscenariet. For parabenerne kommer bidraget fra anvendelsen af cremer, herunder solcremer, og er årsagen til at bidraget er størst i sommerscenariet. Det skal bemærkes, at de anvendte koncentrationer for indhold af de to parabener er baseret på en mindre kortlægning af produkter på det danske marked. Hvis der i stedet anvendes de koncentrationer, der er tilladte efter kosmetikdirektivet, ville RCR være lang over 1. Ved at gruppere stofferne i hhv. de anti-androgene og de østrogenlignende stoffer samt stoffer fra begge stofgrupper, som kan have samme effekter, er de kumulerede RCR beregnet og angivet i Tabel 0.1. Tabel 0.1 Samlet RCR for østrogene og anti-androgene stoffer Sommerscenarie uden gummistræsko og uden de Stofgruppe mindste bidrag med ftalater fra legetøj (dvs. min. værdier) RCR (50 % ) RCR (95 % og max) Vinterscenarie uden de mindste bidrag med ftalater fra legetøj (dvs. min. værdier) RCR (50 % ) RCR (95 % og max) Anti-androgene 3,73 9,19 3,89 9,96 Østrogenlignende 3,74 3,76 1,04 1,06 Anti-androgene og østrogenlignende 7,47 12,95 4,93 11,02 Resultatet viser, at den samlede RCR for de anti-androgene stoffer og de østrogenlignende stoffer ligger over 1 for både sommer- og vinterscenariet. DBP og dioxiner og dioxinlignende PCB er giver de betydeligste bidrag til RCR for anti-androgen effekt. Disse bidrag stammer fra koncentrationerne i fødevarer, indeluft og støv. Propyl- og butylparaben giver de væsentligste bidrag til RCR for østrogenlignende effekt. Disse bidrag kommer fra stoffernes forekomst i solcremer og cremer. Nærværende undersøgelse er dog baseret på stikprøver af enkelte forbrugerprodukter og produktgrupper. Der vil derfor kunne forekomme andre kemiske stoffer, som er mistænkt for hormonforstyrrende effekter og andre produkter på markedet, som bidrager til risikoen. Ud over de eksponeringsbidrag, der er omfattet af beregningerne her kan der således være andre bidrag, som vil kunne øge den samlede risiko, f.eks. har en eventuel forekomst af de prioriterede stoffer i medicin og medicinsk udstyr ikke været omfattet. Dertil kommer bidrag af stoffer, barnet måtte have i kroppen allerede fra tidligere eksponeringer, f.eks. overført fra mor til barn i fosterstadiet og under ammeperioden. 14

13 Derudover kan der være større bidrag fra nogle af forbrugerprodukterne, idet nogle værdier for f.eks. legetøj kan være underestimeret, som følge af de estimater, det har været nødvendigt at foretage for vægten at produkterne i beregningerne. Også antallet af produkter, som den 2-årige benytter udgør en faktor som kan bidrage yderligere til den beregnede risiko, f.eks. må det forventes at sutter skiftes oftere end luffer og jakker. Det skal samtidig bemærkes, at der igennem projektets beregninger er inddraget mange forudsætninger, som baserer sig på estimater. Det skyldes, at der ikke foreligger en klar dokumentation på de berørte områder. Den type estimater kan skævvride resultaterne og kan medføre, at den samlede eksponering estimeres højere end reelt, da alle estimater er baseret på worst-case betragtninger. Især for propyl- og butylparaben, som er inddraget i de kumulative risikovuderinger, er de valgte LOAEL s baseret effekter fundet i nogle få studier, udført af en japansk gruppe (Oishi et al og Oishi et al 2002 i SCCP opinion; SCCP (2005)). I SCCPs opinion fra 2005 rejses tvivl om validiteten af disse resultater, og SCCP beder industrien levere resultater fra developmental toxicity studier, der kan afgøre hvorvidt propyl-, butyl- og isobutylparaben har hormonforstyrrende effekter i dyr. SCCP afventer dog stadig information fra industrien, der kan afgøre, hvorvidt parabenerne inducerer hormonforstyrrende effekter eller ej. Herudover er der for parabener estimeret et hudoptag på 10 %. Der eksisterer i dag dog ikke dokumentation for hudoptagelse, metabolisering og udskillelse af parabener. EUs Videnskabelige komite for forbrugerprodukter har oplyst, at denne dokumentation vil foreligge indenfor kort tid, hvorefter en mere sikker risikovurdering af parabenerne kan gennemføres. Den type estimater kan skævvride resultaterne og kan medføre, at den samlede eksponering estimeres højere end reelt, da alle estimater er baseret på worst-case betragtninger. Med de antagelser der er gjort i rapporten, kan det konkluderes, at: Enkelte påvirkninger med et højt indhold af et hormonforstyrrende stof, som det f.eks. ses med indholdet af DBP i gummistræsko kan resultere i en afgørende risiko for den 2-årige. De bidrag 2-årige modtager fra især ftalaten DBP (mest fra fødevarer) samt dioxiner og dioxinlignende PCB er (mest fra fødevarer og til dels indeluft og støv) udgør en risiko for anti-androgene forstyrrelser af hormonsystemet. De bidrag 2-årige modtager fra især parabenerne propylparaben og butylparaben kan udgøre en risiko for østrogene forstyrrelser af hormonsystemet. Dette bidrag kommer overvejende fra kosmetiske produkter som creme/fedtcreme/lotion og solcreme. Samlet set kan det konkluderes, at der er behov for at reducere eksponeringerne med såvel anti-androgene, som østrogenlignende stoffer fra fødevarer, indeluft og støv, men også i de undersøgte produktgrupper, da de bidrager til såvel indeluft og støv som til den direkte eksponering, hvis man tager udgangspunkt i de antagelser der er gjort i rapporten. En reduktion af den potentielle samlede risiko kræver viden om, hvilke kilder der er til indholdet i fødevarer, indeluft og støv. Derudover er der behov for at reducere eventuelle bidrag fra andre kilder, som f.eks. kunne være propyl-, butyl- og isobutylparaben i kosmetik, ftalater fra andet fodtøj (f.eks. gummissandaler og gummisko). 15

14 1 Indledning 1.1 Projektets baggrund Den stadige stigning i astma og allergi blandt børn, og mistanken om, at kemiske stoffer kan føre til alvorlige symptomer, som bl.a. nedsat forplantningsevne, tidlig pubertetsudvikling og nedsat indlæringsevne, har medført et ønske om at mindske børns udsættelse for kemiske stoffer i Danmark. I en række tidligere projekter har Miljøstyrelsen vurderet risikoen ved enkeltstående forbrugerprodukter. I de fleste tilfælde indeholder produkter ikke problematiske stoffer i tilstrækkelige mængder til at udgøre en risiko ved almindelig brug og isoleret set. Tidligere har projekterne ikke fokuseret på den samlede påvirkning af et enkelt stof fra mange forskellige kilder, man udsættes for i løbet af en dag, og der har heller ikke før været fokuseret på, i hvilken grad nogle stoffer kan have skadelige effekter i kombination med andre stoffer. 2-årige kommer i kontakt for en lang række produkter igennem deres hverdag og bliver dermed udsat for mange kemiske stoffer. De er herudover særligt udsatte pga. deres fysiske størrelse (stor overflade/lille volumen). Det primære fokus vil ligge på forbrugerprodukterne, men da en del af 2-åriges eksponering af kemiske stoffer vil ske fra fødevarer og materialer, der har kontakt til fødevarer, er der også fokuseret på nogle fødevarer og nogle materialer og genstande, som har kontakt med fødevarer. Herudover er der også regnet på eksponeringen fra indeklimaet ud fra eksisterende målinger af stoffer i indeklimaet. Projektet munder ud i en informationskampagne, der tager hensyn til rapportens konklusioner og kommer med handlingsanvisende råd. Den primære målgruppe for kampagnen er forældre og bedsteforældre, som er i daglig kontakt med de 2-årige, men projektet forventes også gerne have en afsmitning på danskernes generelle omgang med kemi i form af større bevidsthed og forståelse for, at det er muligt at nedsætte sin egen udsættelse for unødvendig kemi. Baggrund om allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer I projektet her er der indledningsvist fokuseret på stoffer, der er allergifremkaldende og/eller hormonforstyrrende, og som den 2-årige er i kontakt med i sin dagligdag. Derfor er der også i analyserne fokuseret på begge områder, men der er ikke foretaget risikovurderinger af de allergifremkaldende stoffer. I det videre forløb af projektet er det valgt at fokusere på de hormonforstyrrende stoffer for at afgrænse opgavens omfang. Allergi Ca. hver femte voksne dansker har kontaktallergi, og mindst lige så mange har en allergisk luftvejssygdom 1. Hyppigheden af allergi er stigende. Mere end danskere har haft allergisk kontakteksem på huden inden for det sidste år. Sygdommen opstår ved hudkontakt 1 Kilde: Jeanne Duus Johansen, dr.med., centerleder for Videncenter for Allergi, Gentofte Amtssygehus 16

15 med kemiske stoffer i det nære miljø, typisk fra kosmetiske produkter indeholdende parfumestoffer og konserveringsmidler samt rengøringsprodukter og visse former for legetøj 1. Kontaktallergi kan forebygges, hvis man har kendskab til hvilke stoffer man reagerer allergisk overfor, idet sygdommen kun opstår, hvis man udsættes for allergifremkaldende kemiske stoffer i tilstrækkelige koncentrationer via miljøet 2. Hormonforstyrrende stoffer Hormonforstyrrende stoffer er ifølge EU's definition fra Weybridge workshoppen i 1996 et udefra kommende stof, som forårsager skadelige effekter hos en organisme eller dennes afkom som følge af ændringer i hormonsystemets funktion. Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke hormonbalancen på mange forskellige måder. De kan binde sig til en af kroppens mange hormonreceptorer og her virke enten agonistisk eller antagonistisk. De kan ændre antallet af hormonreceptorer, og de kan påvirke co-faktorer involveret i aktivering af forskellige receptorer. Herudover kan stofferne ændre syntesen af hormoner, ændre bindingen af hormoner til proteiner samt ændre nedbrydningen af hormoner (Pharma, 2008). I dette projekt fokuseres på anti-androgene og østrogenlignende stoffer. Antiandrogene stoffer er stoffer, der kan modvirke produktion eller effekt af de hanlige kønshormoner (androgener), herunder testosteron. I dyreforsøg kan påvirkning med anti-androgene stoffer i fostertilværelsen bl.a. føre til bibeholdelse af brystvorter, nedsat anogenital afstand, øget forekomst af misdannede kønsorganer og manglende nedfald af testikler til pungen hos hanungerne og nedsat sædkvalitet hos dyrene senere i livet. Hos mennesker er stofferne mistænkt for at spille en rolle i forekomst af bl.a. nedsat sædkvalitet, øget forekomst af misdannelser af drengebørns kønsorganer og øget forekomst af manglende nedfald af testikler til pungen hos drengebørn. Østrogenlignende stoffer er stoffer, der kan påvirke organismen på samme måde som det kvindelige kønshormon østrogen. I dyreforsøg kan påvirkning med østrogenlignende stoffer bl.a. føre til tidlig udvikling af brystvæv, tidlig indtrædelse af pubertet og nedsat sædkvalitet. Hos mennesker er stofferne mistænkt for at spille en rolle i udvikling af bl.a. tidlig pubertet og brystkræft. Stoffer, som er vist at have hormonforstyrrende effekter i forsøgsdyr, er typisk klassificeret, fordi de har fremkaldt alvorlige effekter, som kræft eller reproduktionsskader i dyreforsøg. I EU arbejdes med en kandidatliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer, der skal prioriteres til yderligere undersøgelser for deres hormonforstyrrende egenskaber. Som baggrund for dette arbejde er forskellige organisationers og landes nationale lister over hormonforstyrrende stoffer blevet indsamlet. Listerne er blevet sammenlignet og det har ført til opstilling af en samlet EU-liste over 553 kandidatstoffer til yderligere undersøgelser for hormonforstyrrende effekter. For at prioritere indsatsen er stofferne herefter blevet opdelt i henhold til nogle kriterier, som har ført til en gruppe af stoffer, hvor der er dokumentation for hormonforstyrrende aktivitet i mindst en undersøgelse af en levende organisme (kategori 1), og en gruppe af stoffer uden tilstrækkeligt bevis for hormonforstyrrende effekter, men hvor der er dokumentation, der tyder på biologisk aktivitet relateret til hormonforstyrrelser (kategori 2) samt stoffer, hvor der ikke er tegn på 2 Kilde: Jeanne Duus Jensen, Videncenter for Allergi, Kronik: Allergi overfor kemiske stoffer kan forebygges (MiljøDanmark 4/2002), 17

16 hormonforstyrrende egenskaber, eller som ikke kan vurderes pga. manglende data (kategori 3a + 3b). Prioriteringsarbejdet er foregået i flere trin og alle de 553 stoffer plus yderligere 22 stoffer, som blev tilføjet i sidste trin, har nu været igennem prioriteringsøvelsen. Herefter er det planen, at listerne skal omsættes til en dynamisk arbejdsliste, hvor stoffer kan optages eller udgå af listen, efterhånden som der kommer mere og mere dokumentation om stoffernes hormonforstyrrende effekter. 194 stoffer er opført i kategori 1. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er endeligt bevis for, at stoffet er hormonforstyrrende, men der foreligger mere eller mindre omfattende dokumentation for hormonforstyrrende effekter i levende dyr, og derfor bør stoffet prioriteres til nærmere undersøgelse for hormonforstyrrende egenskaber. Mange af stofferne i kategori 1 er allerede forbudt eller delvis begrænset (det gælder bl.a. mange bekæmpelsesmidler). Nogle af stofferne er underkastet en godkendelsesordning, hvor der er foretaget en risikovurdering af stoffets anvendelse i den konkrete sammenhæng (f.eks. bekæmpelsesmidler, lægemidler mm). Dette gælder også positivlister med kosmetikingredienser, hvor den videnskabelige komite har vurderet risikoen ved anvendelsen. En del stoffer er desuden underkastet nærmere undersøgelse i medfør af gældende EU-lovgivning. En nærmere beskrivelse af EUs prioriteringsarbejde kan findes på EUs hjemmeside, hvor der også er adgang til databasen med alle stofferne. De fleste kemiske stoffer, vi omgiver os med, er dog ikke undersøgt for hormonforstyrrende effekter. Vi ved derfor ikke med sikkerhed hvor mange hormonforstyrrende stoffer, vi udsættes for i det daglige. Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være årsag til bl.a. 3 : At en ud af fem danske mænd mellem 18 og 20 år har en sædkvalitet, der ligger under den normale grænse, som WHO sætter. At Danmark har haft en stor stigning i testikelkræft over de sidste 60 år og er det land i Europa, der har den højeste forekomst. Næsten 1 pct. af de danske mænd risikerer at få testikelkræft på et tidspunkt i deres liv. At 9 pct. af de danske drengebørn bliver født med kryptorkisme (testiklerne ikke faldet helt på plads i pungen). Det er signifikant flere end i 1960 erne. Kryptorkisme er forbundet med en øget risiko for lav sædkvalitet og testikelkræft. At danske mænds testosteronindhold i blodet er faldet. Mænd født efter erne har lavere testosteronindhold, end deres fædre og bedstefædre havde i den samme alder. En årig mand i dag har et niveau som en 70-årig dengang. Der er dog ingen endelige beviser for, at ovenstående symptomer skyldes udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser. Der kan være mange andre årsager, som for eksempel livsstil, herunder ændringer i kost, rygevaner og alkoholindtag. Kombinationseffekter Kombinationseffekter, også kaldet cocktaileffekter, kan defineres som effekter på et biologisk system eller en organisme efter udsættelse for flere stoffer på samme tid. Stofferne kan stamme fra samme kilde eller fra forskellige kilder. 3 Kilde: Universitetsafdelingen for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet og IndenRigs (nyhedsbrev for Rigshospitalets medarbejdere) 18

17 Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være medvirkende årsag til de ovennævnte symptomer. Nye forskningsprojekter bidrager nu med større viden om disse kombinationseffekter, som f.eks.: giver 7 4, Alvorligt misdannede kønsorganer er konsekvensen, når rotter udsættes for flere kemikalier i koncentrationer, som ikke giver effekter når rotterne udsættes for dem enkeltvist, hvor bl.a. ftalaten DEHP alene og ved en relativ lav dosis, ikke giver effekt, men pludselig giver klare effekter, når den kombineres med tre andre stoffer i koncentrationer, der ikke giver effekter hver især. Samtidig eksponering for flere hormonforstyrrende stoffer i eksperimentelle undersøgelser en farlig cocktail? 5, hvori resultater fra EU EDEN-projektet omtales. Resultaterne viste, at samtidig eksponering for 3 potentielt hormonforstyrrende stoffer med samme virkningsmekanisme gav tydelige kombinationseffekter ved doser af enkeltstoffer omkring eller under NOAEL (No Observed Adverse Effect Level), og at kombinationseffekterne kunne forudsiges ud fra enkeltstoffernes effekter ved brug af dosis-addition. Resultaterne er præsenteret i artiklen Combined Exposure to Anti-Androgens Exacerbates Disruption of Sexual Differentiation in the Rat 6. Nye forsøg på gravide rotter viser, at deres fostre kun er følsomme for hormonforstyrrende stoffer i en meget tidlig periode af graviditeten 7, hvor det anbefales, at Kvinder skal holde sig fra kosmetik, cremer og fødevarer, der indeholder hormonforstyrrende stoffer som phthalater og pesticider - både før og under graviditeten. På et møde afholdt på Rigshospitalet den 23. maj 2008 om hormonforstyrrende stoffer blev det fra flere forskeres side fremført, at nye undersøgelser tyder på, at der formentlig er et programmeringsvindue på få dage tidligt i graviditeten, hvor fostres udsættelse for kemikalier har afgørende betydning for deres kønsudvikling og særligt for drenges senere risiko for reproduktionsproblemer samt kræftudvikling. Vi har dag et godt grundlag for at sige, at der er en sammenhæng mellem udsættelse for ftalater og sygdomme som astma og allergi. Det viser undersøgelser fra Sverige og Bulgarien, og lignende undersøgelser er i gang herhjemme. Denne sammenhæng har fået forskerne til at spørge sig selv, om der også kan være en sammenhæng med andre sygdomme som sukkersyge, fedme og autisme, der ganske ligesom astma og allergi er øget voldsomt i de senere år, siger professor Bjarne Olesen, DTU. Forskerne kan se en sammenhæng mellem påvirkning af ftalater og luftvejs symptomer, astma og andre allergiske symptomer, men kender ikke den biologiske mekanisme bag. I stedet for alene at se på ftalaterne skulle man måske inkludere lignende stoffer, som bisphenol A, bromerede flammehæmmere, pesticider, etc. Der er mange åbne spørgsmål, som eksempelvis hvorfor drenge har 4 gange højere forekomst af autisme og to gange større forekomst af astma end piger? Årsagen kunne skyldes påvirkninger tidligt i livet fra kemikalier, der ligner kvindelige kønshormoner forklarer Carl-Gustaf Bornehag (DTU, 2008). Fokus for projektet er den 2-åriges samlede udsættelse for kemiske stoffer fra de forbrugerprodukter, barnet er i kontakt med i dagligdagen. Derfor er der i det 4 Ingeniøren nr. 8, Miljø og sundhed supplement nr. 7, september Hass et al. Environmental Health Perspectives Volume 115, Number S-1, December virker_tidligt_i_graviditeten 19

18 følgende lagt vægt på at prioritere de potentielt hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer, der dels forekommer i produkter som 2-årige er i daglig kontakt med og dels udgør en betydelig eksponering. Der er dog ikke foretaget risikovurderinger af de allergifremkaldende stoffer. I det videre forløb af projektet er det valgt at fokusere på de potentielt hormonforstyrrende stoffer for at afgrænse opgavens omfang. 2-årige udsættes som de øvrige familiemedlemmer direkte og indirekte fra en lang række andre produkter og materialer, der afgiver kemikalier til indeklimaet (både afgasning til indeluft og deponering i støv). Her kan nævnes bidrag fra: Boligudstyr (tæpper, møbler, gulvmaterialer, elektriske apparater, etc.). Byggematerialer (børn sutter på/spiser malings flækker tidligere den vigtigste eksponering for bly i fattige byområder). Ophold i biler og andre transportmidler. Ophold i fritiden/ferier (svømmehalsbesøg, m.m.). Disse øvrige kilder til eksponering er omfattet af risikovurderingen i det omfang, der er fundet data for de udvalgte stoffer. Endvidere påvirkes 2-årige, som resten af befolkningen af andre faktorer, som f.eks. luftforurening (fra trafik, brændeovne m.m.), der ikke vil være omfattet af projektet. 1.2 Projektets formål Projektet har fokus på 2-årige børns samlede udsættelse for kemiske stoffer fra de forbrugerprodukter, som børnene har kontakt med i dagligdagen. Siden 2001 er der gennemført en lang række projekter for at vurdere risici ved brug af forskellige produktgrupper. I disse projekter er der hovedsageligt set på personers udsættelse for kemiske stoffer fra enkeltprodukter hver for sig, mens det overordnede formål i nærværende projekt er at se på 2-årige børns samlede udsættelse for kemiske stoffer over et helt døgn. Formålet med projektet er, at 1. Generere viden om: hvilke kemiske stoffer en 2-årig kommer i kontakt med hvilke mængder af kemiske stoffer en 2-årig eksponeres for samt indsamle viden om kombinationseffekter ved udsættelse for flere stoffer samtidig vurdere, om de fundne stoffer og mængder af disse stoffer er potentielt skadelige for børnene. 2. Udarbejde en informationskampagne med handlingsanvisende råd, herunder f.eks., om: der er produkter/produkttyper, man bør forsøge at undgå, og hvorfor der er produkter/produkttyper, man skal være særlig opmærksom på anvendelsen af, og hvorfor hvordan man som forbruger forholder sig til en mulig identificeret risiko, der er særlige stofgrupper, man skal være opmærksom på 20

19 der er gode historier om uproblematiske produkter og produktgrupper man som forbruger kan tænke på tværs af produktgrupper og minimere børnenes udsættelse for kemiske stoffer. 1.3 Projektets målgruppe Målgruppen for projektet er: 1. Personer, som har hyppig kontakt med 2-årige, dvs. forældre og bedsteforældre. Disse vil gennem informationskampagnen få information om mulige sundhedsrisici ved anvendelse af produkterne samt råd til at minimere risici og gener ved anvendelsen. Samtidig kan disse informationer også anvendes af institutionspersonale. 2. Forbrugerorganisationer vil blive orienteret om den faglige del af projektet samt informationskampagnens budskaber og få mulighed for at levere vidensbaseret formidling og vejledning vedrørende produkterne. 3. Myndighederne vil få et overblik over visse produkttyper som børn kan komme i kontakt med, samt hvilke indholdsstoffer der anvendes, og disses sundhedsmæssige risici. Desuden kan resultaterne af projektet anvendes til fremtidig regulering af stoffer i EU. 4. Producenter, distributører og forhandlere får øget incitament til at tage højde for at mindske børns udsættelse for potentielt hormonforstyrrende stoffer. Den primære målgruppe er forældre og bedsteforældre til 2-årige, som informationskampagnen hovedsageligt vil være rettet mod. Kampagnen arbejder med information direkte til den primære målgruppe og har samtidig etableret et samarbejde med organisationer, virksomheder, forhandlere og myndigheder, der kan fungere som kanaler for projektets budskaber. Institutionspersonale i vuggestuer og dagplejemødre er en sekundær målgruppe. Ud over at møde kampagnen i medierne og på Internettet (netdoktor.dk), søger vi også et samarbejde med fagblade mv., der når ud til institutionspersonale. Endelig vil vi via kommunerne forsøge at formidle kampagnen til institutionspersonalet. 1.4 Rapportens opbygning Af rapportens indledning fremgår baggrund for projektet samt projektets formål og målgruppe. I Kapitel 3 Udvalgte stoffer og produkter, er valg og fravalg af stoffer og produkter i projektet begrundet. Endvidere identificeres 2-årige børns mulige udsættelse for andre potentielt hormonforstyrrende stoffer, allergifremkaldende stoffer samt stoffer med andre sundhedsskadelige effekter. Dette sker både gennem litteraturgennemgang, screeningsanalyser af forbrugerprodukter samt brug af (Q)SAR-modeller. I Kapitel 4 Lovgivning, beskrives den lovgivning, der er relevant for de produktgrupper, der i nærværende projekt er undersøgt i kortlægningen (rapportens 21

20 Kapitel 5). Det drejer sig om Legetøjsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om brug af ftalater i legetøj, Bekendtgørelse om azofarvestoffer i tekstiler, Kosmetikbekendtgørelsen, regulering af andre stoffer, såsom nikkel, bromerede flammehæmmere, TRIS, TEPA, PBB, PFOS, arsen og kviksølv, regulering af nitrosaminer samt generelle regler om anvendelsesbegrænsninger for visse stoffer (overføres per 1. juni 2009 til REACH forordningen). I Kapitel 5 Kortlægning, er de 12 udvalgte produktgrupper kortlagt. Det drejer sig om overtøj i form af imprægneret tekstilovertøj (jakker), luffer af samme materiale som flyverdragter, fodtøj i form af gummistræsko, fodtøj i form af uforede gummistøvler, narresutter, badesæbeemballage, skridsikre figurer og måtter til badekar, bamser, bleer, solcreme, fugtighedscreme/fedtcreme/lotion og sengetøj. I Kapitel 6 Kemiske analyser, fremgår analyseprogram, eksponeringsscenarier, resultater af screeningsanalyser, kvantitative analyser og migrationsanalyser. Resultaterne er inddelt i produktgrupper. I Kapitel 7 - Risikovurderinger, præsenteres først de metodiske overvejelser for opstilling af eksponeringsscenarier; herunder eksponeringsveje, eksponeringsscenarier (eksponeringstider etc.). Dernæst redegøres for de metodiske forhold omkring beregning af risiko, de væsentlige eksponeringskilder samt beregninger af eksponering via støv og luft i indeklimaet. Herefter præsenteres risikovurderingerne af de udvalgte stoffer. Afslutningsvis præsenteres en kumuleret risikovurdering af hormonlignende stoffer. 22

2-åriges udsættelse for kemiske stoffer

2-åriges udsættelse for kemiske stoffer 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer Kathe Tønning, Eva Jacobsen og Eva Pedersen Teknologisk Institut Marianne Strange og Pia Brunn Poulsen Force Technology Lise Møller og Helle Buchardt Boyd DHI Kortlægning

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Marie Louise Holmer Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag om kemi og graviditet - 8. april 2011 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer myndighedernes indsats

Hormonforstyrrende stoffer myndighedernes indsats Hormonforstyrrende stoffer myndighedernes indsats Pia Juul Nielsen & Rikke Holmgaard Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag, Sundhedsplejersken, 16. juni 2010 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Miljøudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 170, MIU Alm.del Bilag 103 Offentligt Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Professor Ulla Hass, Afdeling

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr.

Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 117, 2012 Titel: Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende

Læs mere

guide HORMONFORSTYRRENDE STOFFER December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide HORMONFORSTYRRENDE STOFFER December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 PAS PÅ DE HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER INDHOLD SIDE 3 Den nyeste forskning viser for første gang en direkte sammenhæng

Læs mere

Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr.

Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2016 Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 117, 2012 Nørgaard Andersen,

Læs mere

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed. FAKTA Kemiske stoffer som gravide bør være opmærksomme på Som kvinde bør du være ekstra opmærksom på kemikalierne, hvis du har planer om at blive gravid eller allerede er gravid. Om kemikalierne kan påvirke

Læs mere

65.000 grunde til bedre kemi

65.000 grunde til bedre kemi 65.000 grunde til bedre kemi Tumlingens kemiske cocktail 65000.dk 65.000 grunde til bedre kemi Der er cirka 65.000 toårige børn i Danmark. Tumlingerne har masser af fællestræk, når de spiser, bader, sover

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige

Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige Sofie Christiansen, Ulla Hass, Julie Boberg, Pernille R Jacobsen, Anne Marie Vinggaard, Camilla Taxvig, Mette E Poulsen, Susan

Læs mere

Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer

Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer Seniorforsker Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, Fødevareinstituttet, DTU National workshop om Hormonforstyrrende stoffer - ny dansk

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Starter kræft i fosterlivet?

Starter kræft i fosterlivet? Starter kræft i fosterlivet? Hormonforstyrrende stoffer ændrer udviklingen af brystvæv og prostata hos rotter. Julie Boberg, Louise Krag Isling, Karen Mandrup, Ulla Hass. Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.

Læs mere

National strategi 2002

National strategi 2002 Initiativer omkring vurdering og regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen funktionsleder, Kemikalier Miljøstyrelsen Informationsmøde 8. dec. 2010 INDHOLD Baggrund national strategi Vejen

Læs mere

Notat. Viskelædere med DEHP

Notat. Viskelædere med DEHP Notat Kemikalier J.nr. Ref. SDO Den 22. juni 2007 Viskelædere med DEHP Miljøstyrelsen har som en del af den samlede indsats i forbindelse med kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter fået lavet

Læs mere

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut

Læs mere

Hvad vil der ske på kemikalieområdet

Hvad vil der ske på kemikalieområdet Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker

Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Ulla Hass, Afd. for Toksikologi og Risikovurdering, Danmarks Fødevareforskning National workshop, 7. December 2006, Den Sorte Diamant

Læs mere

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet

Læs mere

Methyl- og ethylparaben er vurderet sikre at anvende i de tilladte koncentrationer

Methyl- og ethylparaben er vurderet sikre at anvende i de tilladte koncentrationer NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. Beand Den 5. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af visse parabener 1. Resume Parabener anvendes som konserveringsmidler. De vigtigste anvendelsesområder

Læs mere

Hvad ved vi fra dyreforsøg med fokus på cocktaileffekter og risikovurdering (og hormonforstyrrende stoffer)

Hvad ved vi fra dyreforsøg med fokus på cocktaileffekter og risikovurdering (og hormonforstyrrende stoffer) Hvad ved vi fra dyreforsøg med fokus på cocktaileffekter og risikovurdering (og hormonforstyrrende stoffer) Professor Ulla Hass, DTU Fødevareinstituttet Konference: Status for de uløste problemer med kemikalier,

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) 1. Resume Bisphenol A (BPA) er optaget på LOUS, da stoffet i EU er klassificeret

Læs mere

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Lone Mikkelsen Kemikaliefaglig medarbejder Det Økologiske Råd Odense, 12. juni, 2014 Oversigt REACH EU s kemikalieregulering Hvad har

Læs mere

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a 2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse National workshop om hormonforstyrrende stoffer Regulering Muligheder for regulering og forebyggelse Elisabeth Paludan, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du de farlige stoffer. Pas på hormonforstyrrende stoffer i dine produkter

Guide. Guide: Sådan undgår du de farlige stoffer. Pas på hormonforstyrrende stoffer i dine produkter Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Pas på hormonforstyrrende stoffer i dine produkter Guide: Sådan undgår du de farlige stoffer Stoffer der ødelægger dig Det risikerer

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen

Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen Karen Riiber Mandrup, Julie Boberg, Hanna Johansson, Sofie Christiansen, Marta Axelstad, Anne Marie Vinggaard og Ulla Hass DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Notat. Viskelæder med DINP

Notat. Viskelæder med DINP Notat Kemikalier J.nr. Ref. SDO Den 22. juni 2007 Viskelæder med DNP Miljøstyrelsen har som en del af den samlede indsats i forbindelse med kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter fået lavet

Læs mere

- Copyright Bureau Veritas. Kosmetik lovgivning

- Copyright Bureau Veritas. Kosmetik lovgivning Kosmetik lovgivning Kosmetiske produkter Definition i henhold til EU s kosmetikforordning Ethvert stof eller enhver blanding, der er bestemt til at komme i kontakt med dele af det menneskelige legemes

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.4.2005 KOM(2005) 143 endelig 1999/0238 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014 Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter 2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Dagligdagens kemikalier

Dagligdagens kemikalier Dagligdagens kemikalier er vores sundhed sikret via EU-lovgivningen? Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier Barselscafe onsdag den 16. marts 2016 Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark 1. Resume BADGE polymer er på LOUS, da stoffet

Læs mere

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer DTU Fødevareinstituttet 1 Danmarks hidtil største forskningsprojekt om kemikaliers cocktaileffekter, Cocktail, har tilvejebragt

Læs mere

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen 3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder IDA Levnesmiddelselskabet 21. marts 2017 Mette Holm, Fødevarestyrelsen Indhold Hvad er FKM? Hvordan håndteres det? Hvorfor forbyder man

Læs mere

. Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 17. april 2015

. Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 17. april 2015 NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 17. april 2015 Strategi for risikohåndtering af visse parfumestoffer 1. Resume Parfumer anvendes i en lang række forskellige produkter og har for mange mennesker

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast. CENTRALT KOORDINEREDE LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT Phthalater i fødevarekontaktmaterialer, 2010 Projekt J. nr.: 2010-20-64-00230 BAGGRUND OG FORMÅL Ved tidligere kontrolkampagner om phthalater i fødevarekontaktmaterialer

Læs mere

Phthalater og pigers pubertetsudvikling ~ Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk

Phthalater og pigers pubertetsudvikling ~ Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk 1 Phthalater og pigers pubertetsudvikling Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet PIGER og tidlig pubertet PUBERTETSSTART Piger

Læs mere

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan

Læs mere

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries Om hårfarve Information om hårfarver København den 9. november 2010 En stor del af den danske befolkning farver hår, og det er en kendsgerning, at hårfarve har været anvendt i mange år til at ændre udseende,

Læs mere

informationscenter for

informationscenter for REN INFORMATION OM Kemiske stoffer i produkter til gravide og små børn informationscenter for Miljø & Sundhed W W W. F O R B R U G E R K E M I. D K INTRODUKTION En hjælp til gravide og nybagte forældre

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. november 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 136 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 136 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. MST-001-13459 Den 9. oktober

Læs mere

Smøring med fugtighedscreme

Smøring med fugtighedscreme Information til patienten Smøring med fugtighedscreme Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvorfor smøre med fugtighedscreme? Huden har mange vigtige funktioner, og det

Læs mere

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Læge Ulla Nordström Joensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Dårlig sædkvalitet kan have flere årsager Manglende testikelvæv Medfødte/genetiske årsager

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 161 Offentligt Ministeren J.nr. Den 3. december 2008 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Uønsket kemi i gør-det-selv butikker. Claus Jørgensen Projektchef

Uønsket kemi i gør-det-selv butikker. Claus Jørgensen Projektchef Uønsket kemi i gør-det-selv butikker Claus Jørgensen Projektchef Forbrugerrådet Tænk Kemi Oprettet i november 2014: 15,3 mio. kr. bevilling (2014-16) Forlænget 2017-2019 (9 mio. kr.) Formål for Forbrugerrådet

Læs mere

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:

Læs mere

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Afgivelse af MBT i naturgummi. Kortlægning nr. 22 2003

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Afgivelse af MBT i naturgummi. Kortlægning nr. 22 2003 Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter Kortlægning nr. 22 2003 Afgivelse af MBT i naturgummi Jane Pors, cand. scient René Fuhlendorff, cand. scient Side 2 af 9 1 Indhold 1 INDHOLD 3 2 FORORD

Læs mere

DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER

DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER RISIKOVURDERING ER ET HELT CENTRALT REDSKAB TIL AT OMDANNE OVERVÅGNINGS- OG FORSKNINGSRESULTATER TIL GOD RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER - NATIONALE SOM INTER

Læs mere

REACH EU s kemikaliepolitik. Christian Ege Sekretariatsleder Det Økologiske Råd København, 31. marts, 2014

REACH EU s kemikaliepolitik. Christian Ege Sekretariatsleder Det Økologiske Råd København, 31. marts, 2014 REACH EU s kemikaliepolitik Christian Ege Sekretariatsleder Det Økologiske Råd København, 31. marts, 2014 Oversigt! REACH EU s kemikalieregulering! Hvad har REACH ændret?! Problematiske kemikalieområder

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Checkliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad

Checkliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad Kunsten at læse et sikkerhedsdatablad Et hjælpemiddel for dig, som skal vurdere sikkerhedsdatablade for kemiske produkter. Checklisten er udarbejdet af Plast- & Kemiföretagen, Sverige. Checkliste til bedømmelse

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks. Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether

Læs mere

Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier

Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier EU er alt for langsom til at forbyde hormonforstyrrende stoffer og andre kemikalier, selv om talrige undersøgelser viser, at de efter al sandsynlighed

Læs mere

Udsagn om kosmetik. Tabelrapport

Udsagn om kosmetik. Tabelrapport t Udsagn om kosmetik Tabelrapport Miljøstyrelsen Juni 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser... 5 2 1. KORT

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Hvordan virker reguleringen

Hvordan virker reguleringen Hvordan virker reguleringen REACH og Arbejdstilsynets regler v. Bent Horn Andersen Kontorchef Arbejdstilsynet Forsyningskæden Brug EU EU EU Stof Råmateriale Produkt Slutbruger Producent SDS Leverandør

Læs mere

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? Cheftoksikolog Karl-Heinz Cohr Dansk Toksikologi Center ATV MØDE MILJØDEBAT GRÆNSEVÆRDIER - RISIKOASPEKTER SCHÆFFERGÅRDEN 16. juni 2004 HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015. Strategi for risikohåndtering af Nikkel

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015. Strategi for risikohåndtering af Nikkel NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015 Strategi for risikohåndtering af Nikkel 1. Resume Nikkel (metal) er forbundet med problematiske egenskaber for sundheden, og er klassificeret

Læs mere

Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi

Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi Kontorchef Henrik Søren Larsen Miljøstyrelsen Kemikalier REACH Affaldslovgivning Anden lovgivning De gode eksempler og de dårlige Hindringer?

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

God kemi er ikke altid nok

God kemi er ikke altid nok God kemi er ikke altid nok 9 om 9 gode vaner til gravide og ammende - kemikalier i kosmetik, babyprodukter og legetøj. www.babykemi.dk Udgiver: Miljøstyrelsen Tlf.: 3266 0100 Fax: 3266 0479 mst@mst.dk

Læs mere

grøn salon Grønne Erhverv en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon - et netværk i Københavns Kommune

grøn salon Grønne Erhverv en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon - et netværk i Københavns Kommune grøn salon en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon foto frisørforbundet layout tmf grafisk design Grønne Erhverv - et netværk i Københavns Kommune Grøn Salon Grøn Salon er en frivillig ordning

Læs mere

Høringssvar på udkast til opdatering af Listen over uønskede stoffer

Høringssvar på udkast til opdatering af Listen over uønskede stoffer Notat Kemikalier J.nr. MST-609-00097 Ref. Kalvi/ae Den 16. juni 2010 Høringssvar på udkast til opdatering af Listen over uønskede stoffer Udkast til Listen over uønskede stoffer 2009 (LOUS) blev den 18.

Læs mere

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER.

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER. BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER Sammendrag Stofnavne: stoffer i genbrugsgummigranulat anvendt som

Læs mere

God kemi er ikke altid nok

God kemi er ikke altid nok God kemi er ikke altid nok 9 om 9 gode vaner til gravide og ammende - kemikalier i kosmetik, babyprodukter og legetøj. www.babykemi.dk PMet nulla adignibh ea faci tatem ilit illamcor alissisis et lorperilit

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Kemiske stoffer i min hverdag

Kemiske stoffer i min hverdag VIDENSARK: Kemiske stoffer i min hverdag Vi omgiver os med mange kemiske stoffer i hverdagen. Nogle af stofferne mistænkes for at være skadelige for det menneskelige hormonsystem og dermed vores fertilitet.

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 79 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 79 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 79 Offentligt Miljøstyrelsen J. nr. MST-133-00002//00042 Miljøteknologi san//7. november 2013 GRUNDNOTAT Kommissionens forslag om opstilling af miljømærkekriterier

Læs mere

Nulpunktsmåling - i elektronik. Miljøprojekt nr. 1703, 2015

Nulpunktsmåling - i elektronik. Miljøprojekt nr. 1703, 2015 Nulpunktsmåling - Informationskampagne om kemi i elektronik Miljøprojekt nr. 1703, 2015 Titel: Nulpunktsmåling - Informationskampagne om kemi i elektronik Redaktion: Mette Stensbek Christensen (EPINION)

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT?

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT? VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT? Tue Søeborg, Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet CEHOS informationsdag 3. oktober 2013 Fra biomonitorering til risikovurdering Eksempel: bisphenol A (BPA) BPA

Læs mere

Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr.

Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr. PROJEKTER - SLUTRAPPORT Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr.: 2010-20-64-00239 BAGGRUND Photoinitiatorer bruges i UV-hærdende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner 2009/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. december 2009 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Steen Gade (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup. Aluminium Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.com Indhold Aluminiums giftighed - speciering - biotilgængelighed

Læs mere

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH

Læs mere

Mellemkødet kalder vi MELLEMKØDET SLADRER OM SKADELIGE KEMIKALIER

Mellemkødet kalder vi MELLEMKØDET SLADRER OM SKADELIGE KEMIKALIER MELLEMKØDET SLADRER OM SKADELIGE KEMIKALIER Forfatterne Anne Marie Vinggaard er professor ved DTU Fødevareinstituttet annv@food.dtu.dk Terje Svingen er seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet tesv@food.dtu.dk

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2.10.2012 2012/2066(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af folkesundheden mod hormonsystemforstyrrende stoffer (2012/2066(INI))

Læs mere