Fire søer skal dele en stor farehytte i projektet Mer Frigris. Forsøgshytten blev i sidste uge samlet på Torben Langers mark vest for Holstebro.

Transkript

1 Hvem skal nu betale? Søer flytter sammen Stor rift om støttekroner Økologisk Landsforening vil flytte penge fra generel fødevareforskning over til økologi det vil økologerne i Landbrug & Fødevarer ikke være med til. Fire søer skal dele en stor farehytte i projektet Mer Frigris. Forsøgshytten blev i sidste uge samlet på Torben Langers mark vest for Holstebro. NaturErhvervstyrelsen holder døren på klem for at tage en bid af næste års støttekroner for at sikre penge til alle de kommunale omlægningsprojekter. 3 NAVNE & NYHEDER MARK & STALD 8-9 MARKED & MAD 7. september 2012 nr årgang Uvished om penge til forskning Af Per Henrik Hansen Politikerne holder kortene tæt til kroppen i spørgsmålet om hvor mange penge, der skal bevilges til den økologiske forskning i 2013 og de følgende år. Regeringens forslag til finanslov giver intet svar på spørgsmålet. I stedet er det overladt til partiernes forskningsordførere at finde frem til et beløb, når de skal forhandle fordelingen af de såkaldte forskningsreserver; en pulje med 770 millioner kr., der skal bruges til mange formål. De seneste år har der årligt været 40 millioner kr. til forskning i økologisk produktion og afsætning. Ifølge Niels Halberg, leder af det økologiske forskningscenter ICROFS, er der brug for, at det beløb forhøjes,. Politikere uden løfter Men opringninger til centrale forsknings-ordførere giver ingen løfter om, at beløbet bliver sat op. Dog taler heller ingen om det modsatte. Socialdemokraternes forskningsordfører Kirsten Brosbøl nægter at sætte et beløb på, hvad de økologiske forskere kan forvente. Hos Enhedslisten siger forskningsordfører Pernille Skipper: - Vi prioriterer, at den økologiske forskning som minimum fortsætter på det nuværende niveau, og helst får flere penge. Men endnu har vi ikke set regeringens udspil til forhandlingerne, og det er ikke til vide, hvor det ender. Bredt forlig sidste år Sidste år var både Venstre og de andre borgerlige partier med i et bredt forlig om fordelingen af forskningsreserverne. Venstres forskningsordfører Esben Lunde Larsen vil også gerne i år være med i et forlig, som inkluderer penge til økologisk forskning. - Vi prioriterer forskning i, hvordan økologien kan blive mere økonomisk bæredygtig, og hvordan den kan udvikles teknologisk, siger han. Læs mere side 3 Møllerne: Super høst De økologiske planteavlere har grund til brede smil. En rundringning til møllerierne tegner et billede af en rigtig god høst. - Efter de to seneste år, hvor kvaliteten nåede bunden og mange avlere tabte store penge, er årets høstudbytte tæt på paradisiske tilstande, siger Jørn Ussing Larsen fra Bageriet Aurion. Han oplyser, at faldtallene er rigtig gode, og selv om han endnu ikke har fået analyseret bagekvaliteten, er han ikke i tvivl om, at langt størsteparten af kornet har en kvalitet, der lever op til Aurions standarder. - Det kan slet ikke sammenlignes med de to seneste år. Vi har kun fået et enkelt mindre parti korn ind, som ikke levede op til vores krav. Årets kornhøst har også fået de helt brede smil frem på Skærtoft Mølle. Sidste år regnede høsten væk, og kun 15 pct. af Skærtofts korn havde en kvalitet, der var god nok til brødkorn. - I år har hele høsten en kvalitet, som vi kan bruge i mølleriet, siger Hanne Risgaard. Omtrent samme melding lyder fra melproducent Per Grupe, Mørdrupgaard. jb@okologi.dk

2 2 7. september 2012 nr. 506 Finanslov kamp om pengene Af: Evald Vestergaard Formand Økologisk Landsforening I sidste uge var vi til indledende møder omkring finansloven på Christiansborg. Der tegner sig et klart billede af, at der bliver kamp om midlerne i nationens husholdningsbudget for Men det står også klart, at hvis ambitionerne om en fordobling af økologien og en fuld udmøntning af regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 skal følges til dørs, så kræver det, at midlerne følger med. Nogen har givetvis læst eller hørt, at økologi-forskningen får trange kår. Den sag er imidlertid langt fra afsluttet. Godt nok står der et stort, rundt 0 ud for økoforskningen i finanslovsudspillet, men pengene til økoforskningen vil komme i spil i de videre forhandlinger om finansloven, som skal udmønte forskningsreserverne på 770 millioner kroner. Vi foreslår, at midlerne til økologiforskningen forankres i GUDP, og at midlerne svarer til økologiens udbredelse i såvel primærproduktionen som i markedet. Det er utilstrækkeligt og uambitiøst at fortsætte med et forskningsstøtte-niveau til økologien svarende til 3,7 procent af den samlede fødevareforskning. Økologien udgør 7-8 procent på såvel marken som i markedet, og når regeringsgrundlaget beskriver økologien som et af to hovedspor i landbruget, og man har et nationalt mål om, at 15 procent af landbruget er økologisk om otte år, så må det være på sin plads, at midlerne til den forskning, der blandt andet skal sikre den ønskede udvikling, følger med. Vi har i vores indspil til finanslovsforhandlingerne foreslået flere forskellige finansieringskilder til de nødvendige øko-forskningsmidler. Det er klart, at penge ikke kommer ud af den blå luft, og man må være parat til at sætte en omprioritering af fødevareforskningsmidlerne samt midler fra diverse af landbrugets afgiftsfonde i spil, hvis man vil agitere og arbejde for flere midler til økologiforskningen. Foreningen lægger i sit lobbyarbejde omkring finansloven også vægt på midler til styrket produktinnovation i mindre, økologiske virksomheder. Det er penge, vi erfaringsmæssigt ved, er givet godt ud: Foreningens egen fødevarerådgivning har hjulpet 160 nye økologiske produkter fortrinsvist fra mindre virksomheder på hylderne i de senere år. Innovation i primærproduktionen samt midler til information til forbrugere og landmænd om økologi er andre af vores topprioriteter. Økologiens flerstrengende, gavnlige effekter for samfundet med rene, sunde fødevare, drikkevandsbeskyttelse, højere dyrevelfærd og klimaindsats er åbenlyse argumenter for, at det nationale budget prioriterer de nødvendige midler til udvikling af økologien. I denne uge indledes arbejdet med 2. generations vandplaner. Miljøministeren har inviteret undertegnede og Anders Lund, formand for foreningens planteavlsudvalg, sammen med 24 andre til et opstartsmøde på Lykkesholm Slot. Til mødet og i arbejdet med fremtidens vandplaner vil vi blandt andet slå på en mere aktiv brug af økologi i beskyttelse af drikkevand, herunder en udvidelse af samarbejde med kommunerne om eksempelvis omlægningstjek i drikkevands- og naturområder også langs vandløb samt offentlige indkøb af økologi. Vi vil også bringe implementeringen af EU s landbrugsreform i spil sammen med nye tanker om, hvordan vandmiljøet kan skånes med mere økologi. En jordfordelingsfond som redskab til at skabe mere natur, øge beskyttelse af vandressourcer og lette omlægning til økologi, er det andet af vores forslag. MENNESKER NAVNE AKTUELT Din Baghave satser på madklub for madnørder GRØNTHANDEL: Efter grundige overvejelser har grønthandler og madskribent Mette Helbæk besluttet at lukke verdens bedste butik i Tullinsgade for at koncentrere kræfterne om en madklub for madnørder, som gerne vil nyde sig til en bedre verden Af Jakob Brandt For et år siden blev Din Baghaves butik i Tullinsgade kåret som en af verdens bedste købmandsbutikker af livsstilsmagasinet Monocle. Kun et år senere tvinger en anstrengt økonomi grundlæggeren Mette Helbæk til at lukke butikken. Det ændrer dog ikke ved hendes erklærede ambition om at skabe en grøntsagsrevolution og uddanne danskerne til at forstå, at kvalitet koster penge. - Kort fortalt kan hverken min familie eller min økonomi bære mere butik lige nu. Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag Tryk Skive Folkeblad NYHEDER MENINGER Begge dele er blevet noget slidt efter to år op ad bakke, fortæller hun i sit seneste indlæg på Din Baghaves blog. Den drastiske beslutning er dog ikke ensbetydende med, at drømmen om en levedygtig butik med lokale grøntsager i gourmetkvalitet er lagt endelig på hylden. Hun mener fortsat, at der er et marked for en kompromisløs grøntbutik, som hun håber at åbne i eller nord for København i løbet af et år eller to. - Jeg begik mange nybegynderfejl. I dag har jeg fundet ud af, at logistik og kommunikation er kernen i min virksomhed, siger den selvstændig erhvervsdrivende i biodiversitetens og luksusgrøntsagernes tjeneste. Af samme grund har hun allieret sig med en ny partner, der kan sætte logistikken i system. ISSN Design & Layout Louise P. Lykkegaard lpl@okologi.dk Ny direktør Frøsalget i Brørup skifter direktør. Bestyrelsen har ansat Finn Thøgersen, 45 år, som afløser for Per Korsgaard, der efter 17 år på posten går på pension. Finn Thøgersen har en fortid i foderstofbranchen. Fra 1987 til 2002 var han ansat i KFK, og i 2003 blev han afdelingsdirektør hos DLG i Spjald. I 2005 gik turen til DLG i Brørup ligeledes som afdelingsdirektør. Lederskiftet markeres med en reception på Brørup Markedsrestaurationen 12. september kl. 14. Redaktør (ansv.) Steffen Borch sb@okologi.dk Redigerende / annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk Mette Helbæk fortsætter med at sælge lokal økologi, men på grund af en presset økonomi har hun lukket butikken i Tullinsgade og fortsætter grøntsagsrevolutionen via madklub for madnørder. Mini-Aarstiderne - Din Baghave skal nok blive en butik igen, men indtil da fokuserer jeg og mine nye partnere al vores energi på at lave Danmarks fedeste madklub for de allerstørste madnørder og den voksende skare af mennesker, som ikke mener, vi kan se bort fra den måde, hvorpå vores jord og råvarer bliver behandlet, når vi overvejer, hvordan vi behandler os selv, forklarer Mette Helbæk. Hendes kokkeuddannede mand indgår også i driften af madklubben som Mette Helbæk beskriver som et mini, mini Aarstiderne, hvor ambitionen blot er at få 1000 medlemmer. - Vores formål er ikke at blive kæmpestore. Vi har allerede medlemmer nok, til at vi kan leve af det, siger Mette Helbæk, som håber at kapre en portion jyske kunder, når hun deltager i Foodfestival i Århus i weekenden. Mange begynderfejl Mette Helbæk sidder i dag tilbage med en gæld på én mio. kr., men de økonomiske sår får hende på ingen måde til at fortryde, at hun kastede sig ud i et større grøntsagseventyr, da hun og en ven i sommeren 2010 åbnede den Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk Journalist Morten Telling mt@okologi.dk Finn Thøgersen første udgave af Din Baghave i form af en udendørs markedsbod. Det blev til filialer både på Østerbro og Vesterbro og i Ørestaden, som på kort tid opnåede næsten kultagtig status, da de gav kunderne mulighed for at købe produkter, som normalt er forbeholdt landets bedste restauranter. Men økonomien hang ikke sammen. - Det er meget dyrt at være så kompromisløs, som jeg er. Når jeg går ud i byen kan jeg se, at udsalgspriserne i mange supermarkeder er lavere end mine indkøbspriser, siger Mette Helbæk, som har tjent penge ved at skrive og holde foredrag. Journalist Per Henrik Hansen ph@perhenrik.dk Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 798 kr (incl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser

3 7. september 2012 nr Økologisk Markedschef søger nye udfordringer Niels Nørskov har opsagt sin stilling som økologisk markedschef ved Videncentret for Landbrug for at blive selvstændig konsulent. Via sit nyetablerede firma Organic by Nørskov vil Niels forsat arbejde med økologisk landbrugs- og fødevareudvikling med særligt fokus på produktudvikling, afsætningsfremme og forretningsudvikling. - Jeg har længe ønsket at komme ud og prøve mig selv af, så nu skulle det være. Jeg glæder mig til at komme tættere på landmændene og virksomhederne, samt i højere grad at få mit store internationale netværk i spil herhjemme, siger Niels Nørskov. Der har allerede været bud efter Niels, der fremover på deltid vil være tilknyttet LHN s landbocenter i Tinglev som udviklingschef med ansvar for bl.a. økologien. Niels Nørskov Peder G. Jessen er landet hos Danpo Salgs- og marketingdirektør hos Urtekram, Peder G. Jessen, er flyttet til en tilsvarende stilling hos Lantmännen Danpo. Han kom til Urtekram i 2002, og trods skiftet til en konventionel fødevareproducent har Økologisk Landsforening aftalt med Urtekram, at Peder G. Jessen fortsætter med at præsentere Mariager-virksomheden i foreningens virksomhedsudvalg frem til næste generalforsamling. Peder G. Jessen AKTUELT Øko-foreninger uenige om finansiering af forskning Økologisk Landsforening vil flytte penge fra generel fødevareforskning over til økologi det vil økologerne i Landbrug & Fødevarer ikke være med til Af Per Henrik Hansen Det totale beløb til økologisk forskning skal op på 100 millioner kr. om året, svarende til omkring 10 procent af de samlede midler til landbrugs- og fødevareforskning i Danmark. Og pengene skal så vidt muligt tages fra de 770 millioner kr., der på Finansloven går under betegnelsen forskningsreserver og er beregnet til ny forskning på mange forskellige områder. Det mener både Økologisk Landsforening og Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer. Men ingen forventer i ædru tilstand, at Folketingets partier bare tilnærmelsesvis vil opfylde økologernes ønske alene med midler fra forskningsreserverne. Og hvor skal pengene så komme fra? Det spørgsmål skiller de to økologiske organisationer. Økologiske ønsker til finansloven Optimistisk direktør Da Økologisk Landsforenings direktør Paul Holmbeck sidste fredag opsøgte en række politikere, bragte han en idé med sig om, at nogle af pengene til øget økologisk forskning kan tages fra anden forskning på fødevareområdet. - Vi er optimister i forhold til at få øget midlerne til økologi-forskning ud over de 40 millioner kr., der har været de sidste par år. Men det vil sandsynligvis kræve, at man omprioriterer nogle af de eksisterende midler til fødevareforskning, sagde han i en mobiltelefon undervejs til Christiansborg. - Der er også stærke argumenter for en omprioritering, for den økologiske forskning kommer også resten af landbruget til gode. For eksempel kan også de konventionelle landmænd bruge den økologiske forskning i, hvordan forbruget af antibiotika kan sænkes, og hvordan man får et godt sædskifte, tilføjede Paul Holmbeck. For nemt for politikerne Derimod vil Uffe Bie, som er formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, slet ikke være med til, at økoforskerne skal have penge, som allerede er bevilget til anden fødevareforskning. - Det vil jo ikke føre til mere forskning, men bare give nedskæringer på den forskning, som den økologiske forskning bygger videre på, siger han. - Man gør det for nemt for de kære politikere, hvis man siger at de bare skal omfordele pengene. I stedet må de afsætte nogle flere penge til forskning i det hele taget, for at den økologiske forskning kan få noget mere, mener Uffe Bie. Ud over flere penge til forskningen, prøver Økologisk Landsforening i disse uger også at overtale politikerne til at opfylde flere andre ønsker til finansloven. - Efter der i nogle år har været fokus på udbredelse af økologi, prioriterer vi nu støtte til udvikling og innovation hos økologiske landmænd og virksomheder, siger foreningens direktør Paul Holmbeck. Foreningens ønsker til årlige bevillinger er: 5 millioner kr. til rådgivning om innovation for mindre, økologiske virksomheder. 3 millioner kr. til information til forbrugere og landmænd om økologi. 10 millioner kr. til støtte til landmænds egne eksperimenter med udvikling af den økologiske drift. 100 millioner kr. til et nyt økologisk forskningsprogram. 15 millioner kr. til et nyt Danida-program for udbredelse af økologiske metoder i ulande. Konsulenter: Forskning i økologi virker Forskning har været med til at give vækst i den økologiske produktion, viser rapport fra forskningscentret ICROFS Den økologiske forskning, der fandt sted i Danmark i årene , resulterede i megen ny viden, som kom de økologiske landmænd og virksomheder til gode. Det konkluderer det økologiske forskningscenter ICROFS i en ny evaluering, som blandt andet bygger på interview med konsulenter på Videncentret for Landbrug og lokale rådgivningscentre. Konsulenterne vurderer, at Gå-hjem møde Bliv opdateret inden årsforhandlingerne. Henriette & DETAILHANDLEN 1/4 På dette GÅ-HJEM-MØDE giver vi overblik over den økologiske situation i dansk detailhandel netop nu. Hvordan er udviklingen i varekategorierne har øko-havregryn vundet markedsandele, eller har kød? Få information om nye øko-kampagner og indsatser, som vil udfolde sig det næste år. Og hør hvilke produkter der er i særlig vækst og hvilke der efterspørges! TILMELDING: Malene Jensen, mje@okologi.dk, senest 13. september MERE INFO: Henriette Winther, hwj@okologi.dk den økologiske produktion havde været væsentligt mindre i dag uden disse forskningsresultaters anvendelse, hedder det i rapporten om evalueringen. Selv om rapporten er udgivet af ICROFS, der under navnet FØJO selv stod for at koordinere forskningen i de 15 år, er den ikke et partsindlæg men helt saglig og troværdig, mener centerleder Niels Halberg, ICROFS. - Det er en konsulent fra Videncentret for Landbrug, der har stået for interviewene, og rapporten gør udførligt rede for den metode, der er anvendt, siger han. Niels Halberg peger også på, at der ikke var nogen kritiske spørgsmål til rapportens troværdighed, da den i forrige uge blev diskuteret på en konference på Christiansborg. Mange effekter Forskningen har haft både direkte og indirekte effekter, fortæller rapporten, som har titlen Økologisk forskning og udvikling gennem 15 år w De direkte effekter er blandt andet højere ydelse pr. ko, bedre kvalitet af slagtesvin, bedre kontrol med rodukrudt og mere styr på næringsstofferne i marken. Til de indirekte effekter hører blandt andet en bedre forståelse af forbrugernes motiv til at købe økologisk og øget troværdighed for økologien. PerH. Og så er der en række ønsker uden beløb: Oprettelse af en fond som kan medvirke ved jordfordeling og -bytning. Kvalitet og bæredygtighed skal med som krav ved udbud af offentlige indkøb af fødevarer. Forenkling af krav og regler for mindre fødevarevirksomheder. Udvikling af en model for starthjælp til yngre økologiske landmænd. Lettelse af generationsskifte gennem ændrede skatteregler. Omvendt bevisbyrde i tilfælde af GMO-forurening (så en eventuel GMO-dyrker skal bevise sin uskyld, hvis en økologisk nabomark forurenes med GMO). Producentsammenslutningen Økosalg & Oplysning TID 20. sept. kl STED Hindsgavl Slot, Fyn

4 4 7. september 2012 nr. 506 Medicinrester gør spegepølser farlige Rester af antibiotika i svine- og oksekød kan ødelægge konserveringen af spegepølser. Forskning fra Københavns Universitet viser, at rester af antibiotika i svin eller køer kan gøre kødet farligt, når det anvendes til spegepølser. Faren opstår, ifølge Jyllands-Posten fordi antibiotikaresterne hæmmer de gode mælkesyrebakterier, der er med til at konservere kødet. En proces der kaldes fermentering. Antibiotikaresterne hæmmer dog ikke de sygdomsfremkaldende bakterier, som dermed får frit spil og kan gøre kødet farligt at spise. Føtex har åbnet lavenergi-supermarked I weekenden åbnede den danske supermarkedskæde Føtex et lavenergi-supermarked i Ølstykke. Det er det første store varehus i Danmark, der er opført som et lavenergibyggeri, skriver Epn. Det indebærer fx et 350 kvadratmeter stort solcelleanlæg over parkeringsarealet, der producerer strøm både til belysning og køling i varehuset. Globalt netværk for øko-forskere Et dynamisk globalt netværk for samarbejde om forskning og innovation inden for økologisk produktion. Det er formålet med IFOAM Global Organic Research Network, forkortet IGORN. Det nye netværk er dannet af den internationale økologi-organisation IFOAM og den europæiske forskningsinstitution FiBL. IGORN vil især have fokus på at udvikle den økologiske forskning i ulande. AKTUELT Øko-afgrøder kan raffineres til brændstof, kemikalier og proteiner Også med økologisk landbrug kan produktionen af biomasse øges, så der bliver basis for bio-raffinaderier, vurderer forsker Af Per Henrik Hansen Om blot en halv snes år kan der i Danmark stå et antal bioraffinaderier, der ud fra råmaterialer som træ, roer, halm og slæt fra enge og vejrabatter kan producere kemikalier, brændstoffer, proteinfoder, gødning og mange andre produkter. Dette store spring fremad for en grøn omstilling af økonomien forudsætter dog en markant vækst i produktionen af de nævnte råvarer, der går under samlebetegnelsen biomasse. Det er imidlertid ikke noget problem, da det er muligt at øge forsyningen med biomasse med 10 millioner ton om året, uden brug af gmo eller anden kontroversiel teknologi. Det er konklusionen i +10 mio. tons planen, som en gruppe forskere ved universiteterne i Aarhus og København har udarbejdet. Tredobling af udnyttelsen De 10 millioner ton svarer til en tredobling af den mængde biomasse, der bliver udnyttet i dag. Læs i den vedstående faktaboks hvordan forskerne forestiller sig mængden af biomasse skyde i vejret. De 10 millioner ton er beregnet ud fra en omlægning af hele det danske landbrug og skovbrug med en optimering af biomasse-udbyttet for øje. Det vil sige mindre fokus end i dag på de direkte spiselige dele af afgrøderne og mere fokus på plantedele som stængler, blade og alle dele af træerne. Alligevel vil omlægningen ikke gå ud over produktionen af foder og fødevarer, endsige skade miljøet, lover forskerne. Miljøscenarium I et mere miljøorienteret scenarium er facit på forskernes regnestykke, at produktionen af biomasse kan øges med cirka 8 millioner ton. Det miljøvenlige består blandt andet i, at der ikke fjernes halm fra områder med lavt indhold af kulstof i jorden, og at flerårige energiafgrøder erstatter roerne i det første scenarium samt en del af kornarealet. Både i det biomasse-optimerede scenarium og i miljøscenariet er forudsætningen et landbrug med cirka samme forhold mellem konventionel og økologisk drift som i dag. Men også med en langt større andel økologi i dansk landbrug vil det være muligt at få meget mere biomasse, der kan udnyttes. Ja selv med et 100 procent økologisk landbrug vil det være muligt at gå en god del af vejen. Kan kombineres med økologi Det vurderer Morten Gylling, som har været med til at skrive rapporten. Han er seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet. - Mange af de tiltag, vi foreslår, for eksempel flere efterafgrøder, kan hænge smukt sammen med økologisk drift, forklarer han. Forskerne har ikke beregnet, hvor meget udnyttelsen af biomasse kan sættes op ved økologisk drift. Men Morten Gylling siger: - Med 100 procent økologi kan vi ikke komme op på de 10 eller 8 millioner ton som i vore scenarier. Men uden jeg kan sige det nærmere, vil jeg bestemt mene, at vi kan komme en god del af vejen. Så jeres vision om biomasse til bioraffinaderier står ikke i modsætning til regeringens målsætning om, at det økologiske areal skal øges med hektar i løbet af de næste otte år? - Nej, jeg mener ikke, at de to ting trækker i forskellig retning. Tværtimod vil vi med en fordobling af det økologiske areal få mulighed for at tænke økologi ind i det storskala-format, som er nødvendigt for at få rentable bioraffinaderier. muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier Også med økologisk landbrug kan der produceres biomasse, som kan raffineres til en mangfoldighed af materialer, kemikalier, brændstoffer og foderstoffer, mener forskerne bag +10 mio. tons planen. Kulstof fjernes ikke Vil en stor biomasseproduktion ikke gå ud over jordens pulje af kulstof en pulje som har stor betydning i økologisk drift? - Nej. Tværtimod indgår det i vores miljøscenarium, at kulstofpuljen opbygges på arealer, hvor den i dag er kritisk lav. I vil gødske lavbundsarealer for at øge udbytterne af græs. Det lyder ikke særlig økologisk? - I vores miljøscenarium indgår kun en mulig gødskning med kalium, ikke andet, og kun måske, svarer Morten Gylling. Økologiske raffinaderier Gennem hans briller kan økologiske biogasanlæg ses som forløbere for ditto bioraffinaderier. I første omgang vil et relativt lille og simpelt bioraffinaderi kunne producere proteinfoder af en kvalitet, som kan gøre økologiske husdyrproducenter uafhængige af import og af de fem procent konventionelt foder, der fortsat er tilladt til enmavede dyr. Restproduktet fra den produktion vil kunne omdannes til biogas og gødning. På et senere tidspunkt, hvor den økologiske produktion er oppe i en endnu større skala end i dag, ja så kan Morten Gylling også forestille sig økologiske afgrøder raffineret til kemikalier og stoffer, som kan bruges i for eksempel plastik- og materialeindustrien. Dermed kan de erstatte råvarer der i dag udvindes af olie og andre ikke-fornybare ressourcer. Så måske kommer der en dag, hvor en artikel som denne er skrevet på et økologisk dyrket tastatur, og hvor læserens lampe er lavet af stoffer udvundet af økologisk græs. Forskerne har en plan Opsamlingen af halm fra markerne øges med 15 procent. Skal ske med optimering af høstudstyret, så avner, blade med mere også bjerges. Prioritering af længere strå i forædlingen af nye kornsorter. Planteavlere skifter raps og en del af kornarealet ud med roer. Lavbundsarealer uden gødningsaftaler gødskes. med K Fordobling af produktionen af afgrøder pr. hektar gennem nye dyrkningssystemer med længere vækstsæson. Det vil sige flerårige afgrøder og/eller to afgrøder pr. vækstsæson. Reduceret udvaskning af kvælstof ved hjælp af flerårige afgrøder, flere efterafgrøder og mere skov. Øget skovrejsning og øget anvendelse af biomasse fra skovene. Øget vækst i skovene gennem forædling og større brug af hurtigtvoksende træer. Høst af biomasse fra cirka ha engarealer og cirka 7000 ha vejrabatter. Forbedret udnyttelse af gylle.

5 7. september 2012 nr MARKED MAD Danske producenter til Bio Nord Det kræver en konstant tilstedeværelse at få succes på det tyske marked. Derfor sætter en gruppe danske fødevareproducenter i weekenden kurs mod Hannover og endags-grossistmessen Bio Nord, hvor der ventes gæster. De kommer fra en region, der omfatter ca. 18 mio. forbrugere. Ifølge eksportchef Klaus Bentzen fra Organic Denmark ligger messen perfekt i forhold til fagmessen BioFach i februar. Med til Tyskland har han et hold der består af: Food Solutions, Hedegaard Foods, Them Ost, Magnihill, Skee Ismejeri, Fynbo Foods, Sophus Choice, Nakskov Mill og Thise Mejeri. PÅ MARKEDET MARKED & MAD Af Morten Hedegaard Larsen PhD Fellow, Aalborg Universitet Forvirrede økologiske verdensmestre? Resultaterne fra en nylig forbrugerundersøgelse lavet for Landbrug og Fødevarers magasin Food Supply indikerer, at danskernes relativt store økologiske forbrug måske ikke nødvendigvis altid hænger sammen med en stor indsigt i den økologiske produktionsform, men i højere grad kan skyldes positive associationer eller specielle præferencer inden for enkelte produktkategorier. Især det lidt diffuse begreb friskhed er en vigtig præference i næsten alle undersøgelsens kategorier og specielt vigtig i frugt og grønt kategorien, hvor 54,6 % af forbrugerne vægter friskhed højest. Et faktum der burde give et endnu større incitament til at koble økologisk produktion op på lokalforarbejdning og -afsætning, da friskhed jo netop er der, hvor lokale produkter og producenter har en umistelig fordel over fjerntliggende, men ofte meget billigere, producenter især inden for frugt og grønt. Fokus og fællespromovering af friskhed, lokalnært og økologi kunne måske være med til at vende de sidste 20 års udvikling, der er gået i retning af mere import af udenlandsk frugt og grønt (også økologisk), herunder en masse der fint kan dyrkes i Danmark. Samtidig er der gode muligheder for at optimere det økologiske kødsalg, hvis man kan få sundhed til at starte i marken og ikke kun på tallerkenen. Det vil sige, at sundhedsdebatten skal handle om mere end ernæring og fedtprocenter (nøglehulsmærkelogikken), men også handle om rent drikkevand uden pesticider, svinekød uden store restmængder af penicillin, der jo til sidst kan gøre direkte skade på forbrugeren. Især inden for den økologiske kødproduktion synes undersøgelsens resultater at understøtte vigtigheden af at få fortalt den samlede historie om dyrevelfærdsforhold, miljø og sundhed kan man få de danske mejerier til at markedsføre økologisk kød? Undersøgelsens resultater tyder på, at hvis man kan knytte økologisk produktion til lokalmarkedet og styrke fokus på den danske sæson for frugt og grønt, så har man opfyldt nogle meget vigtige forbrugerpræferencer såsom friskhed og dyrevelfærd. Disse kunne muligvis sammen opbløde eventuelle negative prisforskelle i forhold til udenlandske (konventionelle) fødevarer og dermed udbygge vores økologiske verdensmesterskab, og samtidig gøre forbrugerne endnu klogere på deres fødevarer. Efter godt et halvt år med importeret oksekød er det nu igen danske økologer, der leverer råvarerne til det hakkede oksekød i Kvickly og de øvrige Coop-kæder. Coop sælger igen dansk oksekød KØD: Friland ser ud til at komme salgsmæssigt styrket ud af pausen som Coopleverandør af hakket oksekød Tekst og foto: Jakob Brandt Det udløste en del rynkede bryn, da Coop i starten af året besluttede at droppe Friland som leverandør af hakket oksekød til fordel for tyske og østrigske producenter. Det blev dog kun til en relativt kort flirt med det udenlandske kød, før det danske kød nu igen er tilbage i køledisken i alle Coop-kæderne. - Det er vi naturligvis utrolig glade for. Vi har altid ment, at det økologiske oksekød bør være dansk, siger Karsten Dejbjerg, direktør for Friland. Han håber, at Friland nu er tilbage i den gamle rolle som fast leverandør, og selv om det seneste halve år har kostet en del ekstra timers salgsarbejde for at finde afsætning for oksekødet, vurderer han, at Coops udenlandske eventyr kan ende med at blive en fordel for Friland. - I den periode har vi oplevet en del fremgang hos andre kunder, og jeg forventer, at vi kan fastholde det salg, samtidig med at vi igen er begyndt at levere til Coop. Så vi er meget optimistiske, lyder meldingen fra Frilands hovedkontor i Randers. Der er også en anden grund til, at Friland glæder sig over, at det mangeårige samarbejde med Coop er blevet genoptaget. - I det kommende efterår er der planlagt en større generisk kampagne for økologisk oksekød, og så er det særligt vigtigt, at der er dansk økologisk kød i alle større kæder, supplerer kontorchef Randi Kok, Friland. Coop er ikke gift med Friland Hos Coop er kategorigruppechef Esben Meier også godt tilfreds med den nye aftale, men han fastlår samtidig, at den ikke betyder, at Friland og Coop har indgået et fast giftermål. - Vi vil allerhelst sælge noget godt økologisk kød fra Danmark, men det skal være til priser, der kan konkurrere med prisen på konventionelt kød. Hvis økologisalget skal op over det nuværende utilfredstillende niveau, er der efter hans vurdering behov for, at prisspændet til det konventionelle kød bliver mindre. Efter hans vurdering er Frilands dominerende position på hjemmemarkedet en stor udfordring og ikke nogen fordel for økologien. Som indkøber efterlyser han både øget konkurrence og mere innovation i den økologiske kødbranche. - Hvis det går vildt for sig, handler innovationen i dag om at ændre fedtprocenten, eller at der kommer fem koteletter i bakkerne i stedet for fire. Efter Esben Meiers opfattelse er det slet ikke nok til at sætte skub i salget af økologisk kød, som halter langt efter de fleste andre varekategorier. - For os er der altid tale om en afvejning af flere forhold, og vi vil gerne frem til en situation, hvor der er to-tre lige stærke leverandører inden for hver varekategori, siger Esben Meier.