Om evnen til at organisere og opretholde sig selv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om evnen til at organisere og opretholde sig selv"

Transkript

1 Udviklingens retning Om evnen til at organisere og opretholde sig selv Og om forskellen mellem kvalitet og kvantitet Naturvidenskabens begreber og teoridannelse kan på mange måder overføres til det sociale. Biologien er f.eks. inspireret af systemteorien og omvendt. Psykologien med dens tilgang til den kognitive adfærd henter inspiration mange steder fra, og kognitiv adfærd kan iagttages både psykosocialt og på individuelt psykologisk plan. Der er mulighed for at generalisere og abstrahere til og fra alle disse niveauer, når det kognitive niveau bestræber sig på at komme på højde med sig selv. Det eneste man kan vide med sikkerhed er imidlertid, at intet kognitivt system nogen sinde kommer helt på højde med sig selv. Deraf systemteoretikernes glade budskab om at nødvendigheden af tilfældighedernes frie spil først ophører med den kognitive adfærds sidste træk, dvs. ved livets absolutte ophør. Men det moderne samfund er alligevel ufatteligt rigidt og tilsyneladende bundet op på de evigt samme fattige mønstre, når det drejer sig om at se og reflektere over sig selv. Der er brug for kognitiv selvterapi så det batter, evnen til at se sig selv på ny, ikke mindst i systemteoretisk perspektiv. Desværre er de fleste kognitive terapeuter en del af den moderne sygdom. De kan stort set tage deres økonomiske succes og udbredelse som adækvat udtryk for den grad, hvormed de har mistet deres legitimitet som psykologer og terapeuter. Deres udbredelse og succes er lammende. Ethvert kognitivt system (også dem kære læser) må kapitulere over for den overvægt af kompleksitet, det finder omkring sig. Sat over for sin omverden må ethvert kognitivt system bøje sig for nødvendigheden af at indføre forenklinger og generaliseringer på alt andet end tilfældig vis, hvis det skal kunne opretholde en hvis form for egen selvorganiseret orden, dvs. fortrolighed med sig selv og sin omverden. Det sociale organiserer sig om de forenklende former for selvbeskrivelse, der tilhører de forskellige regimer af mening og funktion i det sociale. F.eks. falder ideologierne som del af det politiske systems forenklende indfaldsvinkel til den verden, systemet er med til at komplicere. Det moderne samfunds løsrevede og usammenlignelige kulturelle rum bidrager alle hver især til samfundets kompleksitet med sine respektive forsøg på at omfatte og forstå det hele ud fra sine forenklinger og generaliseringer. Det sociale organiserer sig om sin egen selvbeskrivelse og fremmedbeskrivelse, differentieret, med komplicerende forenklinger, komplekst og alt andet end trivielt. Selvorganisering, hvad er det? Inden for biologien taler man om livskriterier. For at der kan være tale om liv, så må der være en forskel, der opretholder sig selv (Selvorganiserende). Livet skal uddifferentiere sig i kraft af sig selv, ellers er det noget andet, der skaber det/har sat det i gang, og så er det ikke sit eget, men netop fremmedorganiseret. Distinktionen mellem selvorganiseret og fremmedorganiseret kan bruges eksemplarisk på det sociale, altså samfundet og så teknikken. Det sociale organiserer sig selv på sit eget niveau. Dets

2 kommunikation svarer ikke til noget uden for kommunikationen, og den selvforståelse, som er udgangspunktet for enhver sociale begivenhed, er et selvorganiseret fænomen. Der er masser af nødvendighed omkring det selvorganiserende. Men netop den orden, som samfundet er udtryk for, er sin egen. Herover for har vi teknikken, eller rettere det tekniske. Det kan ikke opretholde eller organisere sig selv. Når det tekniske virker, skyldes det udelukkende arkitekten bag, ingeniøren med den tekniske forståelse for det tekniske arrangement, og evne til at differentiere arrangementet ud i entydige og forudsigelige relationer mellem den tekniske anordnings bestanddele, og se det hele for sig i årsager og virkninger. Det at det tekniske virker, er altså ikke det tekniskes skyld, men arkitekten bag det. Hvis kreationisternes argument skulle gælde, så er livet ikke selvorganiserende, men fremmedorganiseret. Altså at sammenligne med teknik. Fra celle til samfund Cellemembranen er en grænse, der funktionelt gør forskellen mellem livet og det uden for. Den er forskellen, fordi den gør forskellen. De første mange år (ca. 2,8 milliarder) der var liv på jorden, var der kun encellede livsformer. Og næsten alle de former for liv, man anerkender i biologisk forstand i dag, er stadig bygget op om celler. En levende organisme må, for at kunne opretholde sig selv, være i stand til at bevare sin evne til at indoptage den energi og de byggesten, der skal til for at bevare selektiviteten i det, der omslutter, opretholder og definerer organismen, dvs. cellemembranen. Membranen opretholder på den måde sig selv ved ekstremt selektivt kun at tillade indoptagelsen af det, der bidrager til dens funktion, og ved det lige så selektivt at udskille det, der modvirker dens funktion. Med evnen til at organisere forskellen mellem sig selv og alt andet er membranen den forskel der gør netop den forskel. Denne evne kunne kaldes livets primære princip, uden dermed at påstå at noget som helts er forklaret udtømmende. Hvilket Gud ved grød heller ikke kan, da han med sig selv som forklaring af det uforklarlige er identisk med et endnu større mysterium for de fattige antropomorfe hjerner han lever ved. Ikke alle former for selvorganiserende systemer behøver en fysisk grænse for at virke eller for at blive identificeret. Sociale systemer og meningsregimer lader sig ikke afgrænse af landegrænser, membraner eller hud f.eks. Ikke des mindre er kommunikation f.eks. forudsætningen for kommunikation. Forudsætningen for at kunne forklare noget er en kommunikativ praksis, en allerede etableret fortrolighed med mediet, det skrevne og talte sprog, og et utal af allerede etablerede former for fortrolighed med de betydninger og former for mening, der indgår i og går forud for den fantastiske begivenhed, det altid vil være, når et budskab, en tekst bliver afkodet og forstået som kommunikeret mening et helt andet sted, end der hvor budskabet er blevet formuleret. En stofskifteteoretikers perspektiver kunne rette sig mod mange fænomener inden for og uden for det, teorien sædvanlige sigter mod. Her er nogle eksempler: - Det kræver arbejde eksklusivt kun at indoptage arbejdsevne af højere kvalitet og udskille udtjent arbejdskraft. (Det koster kroppen en masse energi at udskille udtjent brændstof fra kroppen igen. Leveren er en meget krævende del af kroppen, som arbejder på netop dette. Man mærker det

3 tydeligt, når den har nedsat funktion, og svedkirtlerne overtager en del af dens opgaver. Man bliver varm og sveden driver af en.) - Det kræver energi at indoptage energi af høj kvalitet og udskille energi af mindre lødig kvalitet. (Eks. det koster en masse energi at bygge en vindmølle, som gør vindenergien tilgængelig for elkunderne. Det koster gennemsnitligt en tønde olie at gøre 5 tønder olie tilgængelige for verdensmarkedet i dag, hvor i mod det ved olieæraens begyndelse kun kostede en tønde for hver 100 der blev stillet til rådighed) - Det kræver organisation eksklusivt kun at indoptage former for organiseret orden, der bidrager til organiseringens selvorganisering, og det kræver organisation selektivt at ekskludere, hvad der ikke længere fremmer selvorganiseringen. (Kun en hvis form for allerede etableret orden kan fungere som selvforstærkende selvorganiserende organisme, og den kan kun forstærke sin egen integritet og identitet ved at indoptage orden og eksportere uorden over den grænse, den performativt bekræfter så længe den er i stand til at overleve) - Det koster regionerne i Danmark ca kr. at få fat i en højtuddannet læge fra den tredje verden, som kan assimileres i det danske sundhedsvæsen, foruden det han eller hun skal have i løn m.m. Det koster omkring kr. at hente en sygeplejerske fra samme verdensdel. Uønskede flygtninge og andre ikke højtuddannede udlændinge koster det at få ud af landet igen, dog langt mindre end det gør at få fat i de ønskede. Arbejdet med at importere den ønskede arbejdskraft og eksportere den uønskede kan overlades til den ønskede arbejdskraft, hvorved evnen til selvorganisering i den rige del af verden forstærker sig ved sit stofskifte med omverdenen. - Råvarer (forarbejdede og uforarbejdede), energi, kapital og højtuddannet arbejdskraft strømmer til de rige dele af verden, mens nettostrømmen af affald, gæld og kaos går fra de rige til de fattige. Jorden er ikke noget lukket system, men de oparbejdede ressourcer og livsbetingelser er begrænsede, fordeler sig skævt i den gældende organiserende verdensorden. Det er klart, at de mere funktionelt heldige organiseringer finder sted på bekostning af de andre. Det fremstår klart, når man kan glemme ideologien og se isoleret på kvaliteten af det, der er i verdens stofskifte og sammenligne kvaliteterne i det der udveksles. De økonomiske begreber kan ikke skjule det faktum, at de mere velstillede dele af verden organiserer sig og opretholder sig på bekostning af andre dele af verden. De økonomiske begreber ideologiserer over den faktiske kvalitet i den udvikling, som finder sted. Selvorganiseringen viser sig ikke bare på celleplanets niveau, på de flercellede organismers niveau. Når først det moderne samfund indrømmes niveauer af selvorganisering, der ikke kan forklares uden så luftige og svævende begreber som mening, semantik og kommunikation, så forsvinder det håndgribelige som sand mellem fingrende. Spørgsmålet om hvad der er på spil, må, hvis man skal forstå det moderne, erstattes med spørgsmålet om, hvordan det moderne samfund og den moderne selvforståelse organiserer sig. Udviklingslæren og entropiloven Udviklingslæren er historien om tiltagende biologisk diversitet. Ifølge evolutionsteorien går udviklingen mod højere orden, højere kompleksitet og organisering.

4 Over for udviklingslæren står termodynamikkens første og anden lov (entropiloven) for en irreversibel udvikling mod lavere kompleksitet og større uorden. Men fysikkens love er fint forenelig med evolutionsteorien. De selektive mekanismer i livet kræver energi, også kaldet arbejdsevne. Selvorganisering koster energi. Livet er udtryk for, at arbejdsevnen i fysisk forstand tager vejen over livet for at ende på et lavere niveau. Solens lys, dens fysiske energi, som jorden modtager i rigt mål, bindes organisk af planterne, der er første led i livets fødekæde. Energien kan ses som organiseret evne til at organisere, livets ordnede forudsætninger for at organisere sig selv på bekostning af solens energi. Når livet udvikler sig, falder den energi, som det anvender, mod lavere arbejdsevne, til lavere kvalitet og højere uorden. Livet adlyder både sig selv og fysikkens love, når det organiserer sig, og når evolutionen i biologisk forstand går mod højere og højere orden på bekostning af orden i fysisk forstand, altså i overensstemmelse med læren om energiens bevægelse fra højere orden mod lavere orden, i takt med at den udnyttes som arbejdsevne. Livsformen og dens omverden Så længe en livsform ikke fylder i sin omverden eller ændrer væsentligt på sine egne forudsætninger, så længe er dens succes isoleret set betinget af evnen til at overleve på de allerede gældende betingelser. Men der, hvor betingelserne truer med at forsvinde som følge af selv samme livsforms udbredelse og succes, kommer den til at stå over selvskabte problemer. Den må herefter forandrer sig selv for at begrænse sin indflydelse på de forudsætninger, der omgiver den, eller den må tilpasse sig de omstændigheder, den selv har skabt. Det er det sidste, miljøproblematikken handler om. Det moderne samfund og især den mest succesrige del af dette samfund har forandret så meget på de vilkår, der omgiver det, at det enten må til at ændre sin egen adfærd drastisk for ikke at underminere sine egne forudsætninger helt, eller også må det belave sig på at skulle leve under nogle helt andre vilkår, nemlig dem som det selv har skabt. Kvalitet kvantitet Spørgsmålene om kvalitet og kvantitet er blevet forvekslet i det moderne samfund. Det er ude af stand til at se kvaliteten af den æstetik som ligger bag erfaringen, der viser kvantiteten, som om den var det determinerende for livets kvalitet. Den sociale selvbeskrivelse centrerer sig primært om kvantitet. Det at maksimere i kvantitativ forstand styrer idealet om økonomisk vækst. Det er den dominerende forestilling, man har om hvad der kunne være objektivt mål for succes i moderne forstand. Dette objektive mål for succes er alt andet end objektivt og kvalitativt neutral. Det gør en kvalitativ forskel at orientere sig kvantitativt mod nominelle pengeværdier. Det gør en kvalitativ forskel, når den sociale selvbeskrivelse primært centrerer sig om økonomi og kvantitative optegnelser over udnyttelsen af økonomiske og fysiske mulighedsbetingelser. Men det ændrer ikke i sig selv på stofskiftet, hjernes konstitution eller på det faktum, at de perceptive/kognitive processer

5 rent fysisk ikke lægger beslag på ret mange ressourcer, eller på at det, der gør den egentlige forskel, altså oplevelsen, kvaliteten i sig selv, fysisk fylder ufatteligt lidt. Men det moderne samfund opfører sig som om kvantiteten er udtryk for den kvalitative forskel. Det er altafgørende for dens sanselighed, også selv om selve sanseligheden ikke kræver ret meget, og at de egentlige forskelle i livskvalitet kunne opnås med meget få midler, via en ændret sanselighed, ændret fokus på kvaliteten af oplevelsen, frem for mængden af effekter bag den. Økonomisk kvantitativ akkumulation står som det objektive mål for kvalitet i det moderne samfund. Erfaringen knytter sig til denne forveksling af kvantitet med kvalitet. Det præger det moderne samfunds adfærd i en grad, som truer med at få det til at smadre sine egne forudsætninger. Det interessante er altså, hvordan den kvalitative forskel melder sig, dvs. den kognitive erfaring af kvaliteten, den der forveksler kvantitet med kvalitet, og hvor lidt det vigtigste her i verden egentlig kræver kvantitativt, og hvorfor der tilsyneladende alligevel primært fokuseres på mere økonomisk kvantitativ vækst! Lidt gåsehud under en orgelkoncert af J.S.Bach og en helt normal udløsning koster ikke mange kalorier. Og så er der nogle mennesker, der er nødt til at rejse jorden rundt flere gange om året for at opdage, at de lever! Nogle får et kvalitativt maksimum ud af livet med et minimum af fysiske effekter, mens andre ud fra idealet om et økonomisk maksimalt forbrug må konsumere og kremere ufattelige mængder af ressourcer og energi for at opnå et minimum af affekt. I stedet for at satse på at ændre hele verden for at få en god oplevelse, kunne der opnås betydeligt mere ved at fokusere på hvordan den kvalitative forskel melder sig, altså den kognitive konstitution, sanseligheden osv. Det er her rigiditeten i det moderne samfunds æstetik trænger til lidt opblødning og systemteoretisk kognitiv terapi, af en lidt anden støbning end de mest udbredte former for disciplinen kognitiv terapi. Men det moderne menneske vil helst ikke arbejde med sin egen æstetik, sin egen kognitive konstitution. Selvrefleksionen og den bevidste bearbejdning af sanseligheden er det moderne menneske aldeles vederstykkelig, fordi det bringer tvivlen og mistanken om det tilfældige i dets konstitution frem i bevidstheden. Det moderne menneske har et maksimum af effekter som mål for den ultimative affekt. Her føler det sig trygt, dvs. når det arbejder, producere og forbruger i moderne forstand. Det vil hellere smadre jorden for at bekræfte de kommercielle billeder på en god oplevelse, end det vil reflektere over det holdbare i de konsekvenser, som følger af dets perverse sanselighed. Det vil hellere brænde kaskader af fossile brændsler af i et forsøg på at opleve de sidste kulturelle sjældenheder på den anden side af kloden, end det vil erkende sin rolle i den selvdestruktive adfærd, som man er del af. Således er de økonomisk højtflyvende, dem der hænger med røven nederst i økologisk og social forstand, men ethvert forsøg på at forklare dem det videnskabeligt bliver kategoriseret som unødig indblanding i privatlivets fred fra folk med dårlig smag, og som utidigt forsøg på at indskrænke den enkeltes fri bevægelighed.

6 Således er det lykkedes de økonomisk succesrige at vende op og ned på forestillingen om kvalitativ udvikling. Verden bliver mere og mere forarmet i takt med tilvæksten i deres økonomiske aktivitet. Jo flere gange de flyver om jorden, for at få en god oplevelse, jo mindre er der at komme efter. I en situation hvor den moderne livsform er blevet sit eget største problem, alene i kraft af sit fysiske volumen, forekommer det temmelig idiotisk at forveksle det kvantitative volumen med den egentlige kvalitative forskel. Der tales meget om, at de velstillede kan forbruge sig ud af den mangelsituation man har skabt bl.a. i den tredje verden med sit eget overforbrug, og at man må have vækst for at få råd til at tage sig af vækstens utilsigtede følger. Samfundet organiserer sig omkring en selvforståelse, der klart nok ikke svarer til en skid. Sanseligheden bekræfter og belønner en livsform, som er parat til at ofre alt andet, i et forsøg på ikke at forstå sig selv. Man har ikke forståelse for den rationalitet, der handler om at agere i overensstemmelse med de forandringer man skaber i sin omverden af betingelser for sit eget virke. Man vil ikke se konsekvenserne af sin adfærd for sig, og kan få svært ved at tilpasse sig den nye omverden man skaber for sig af forandrede livsbetingelser i fremtiden. Ikke des mindre er det hvad en højere rationalitet handler om, altså en rationalitet der er højere end de delrationaliteter, der udmærker det funktionsdifferentierede postmoderne samfund.

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET Sportens finalitet virker disciplinerende for rationaliteten i den globale økonomi. De olympiske lege er befordrende for præstationsprincippet over alt i det

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Forskning på tværs af

Forskning på tværs af 44 FYSIKKEN I BIOLOGIEN Forskning på tværs af fag grænser Både fysikere og biologer er optaget af at udforske og forstå naturen. Biologer kan stille mange relevante spørgsmål, som de ikke kan besvare.

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Meningen med samtalen - samtalen med mening

Meningen med samtalen - samtalen med mening Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde I SAMARBEJDE MED CENTER FOR FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Meningen med samtalen - samtalen med mening Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o Kropsterapi Kropsterapi er særdeles velegnet, når processen kommer steder hen, hvor ord ikke rigtig slår til. Når det handler om at MÆRKE kroppen og sig selv inderst inde. Når terapien kommer meget følsomme

Læs mere

Filosofien, ledigheden og ondskaben selv 1

Filosofien, ledigheden og ondskaben selv 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, foredragsholder m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5279 Odense N.(tlf. 36932363) (CVR-nr. 26639328) (Girokonto 12000375) Filosofien, ledigheden og ondskaben

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

The Whole Brain Model En kort introduktion

The Whole Brain Model En kort introduktion The Whole Brain Model En kort introduktion Copyright Herrmann International Denmark. www.hbdi.dk The Whole Brain Model En metafor for hjernen Hjernen er den centrale del af en biologisk mekanisme kaldet

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere