Om evnen til at organisere og opretholde sig selv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om evnen til at organisere og opretholde sig selv"

Transkript

1 Udviklingens retning Om evnen til at organisere og opretholde sig selv Og om forskellen mellem kvalitet og kvantitet Naturvidenskabens begreber og teoridannelse kan på mange måder overføres til det sociale. Biologien er f.eks. inspireret af systemteorien og omvendt. Psykologien med dens tilgang til den kognitive adfærd henter inspiration mange steder fra, og kognitiv adfærd kan iagttages både psykosocialt og på individuelt psykologisk plan. Der er mulighed for at generalisere og abstrahere til og fra alle disse niveauer, når det kognitive niveau bestræber sig på at komme på højde med sig selv. Det eneste man kan vide med sikkerhed er imidlertid, at intet kognitivt system nogen sinde kommer helt på højde med sig selv. Deraf systemteoretikernes glade budskab om at nødvendigheden af tilfældighedernes frie spil først ophører med den kognitive adfærds sidste træk, dvs. ved livets absolutte ophør. Men det moderne samfund er alligevel ufatteligt rigidt og tilsyneladende bundet op på de evigt samme fattige mønstre, når det drejer sig om at se og reflektere over sig selv. Der er brug for kognitiv selvterapi så det batter, evnen til at se sig selv på ny, ikke mindst i systemteoretisk perspektiv. Desværre er de fleste kognitive terapeuter en del af den moderne sygdom. De kan stort set tage deres økonomiske succes og udbredelse som adækvat udtryk for den grad, hvormed de har mistet deres legitimitet som psykologer og terapeuter. Deres udbredelse og succes er lammende. Ethvert kognitivt system (også dem kære læser) må kapitulere over for den overvægt af kompleksitet, det finder omkring sig. Sat over for sin omverden må ethvert kognitivt system bøje sig for nødvendigheden af at indføre forenklinger og generaliseringer på alt andet end tilfældig vis, hvis det skal kunne opretholde en hvis form for egen selvorganiseret orden, dvs. fortrolighed med sig selv og sin omverden. Det sociale organiserer sig om de forenklende former for selvbeskrivelse, der tilhører de forskellige regimer af mening og funktion i det sociale. F.eks. falder ideologierne som del af det politiske systems forenklende indfaldsvinkel til den verden, systemet er med til at komplicere. Det moderne samfunds løsrevede og usammenlignelige kulturelle rum bidrager alle hver især til samfundets kompleksitet med sine respektive forsøg på at omfatte og forstå det hele ud fra sine forenklinger og generaliseringer. Det sociale organiserer sig om sin egen selvbeskrivelse og fremmedbeskrivelse, differentieret, med komplicerende forenklinger, komplekst og alt andet end trivielt. Selvorganisering, hvad er det? Inden for biologien taler man om livskriterier. For at der kan være tale om liv, så må der være en forskel, der opretholder sig selv (Selvorganiserende). Livet skal uddifferentiere sig i kraft af sig selv, ellers er det noget andet, der skaber det/har sat det i gang, og så er det ikke sit eget, men netop fremmedorganiseret. Distinktionen mellem selvorganiseret og fremmedorganiseret kan bruges eksemplarisk på det sociale, altså samfundet og så teknikken. Det sociale organiserer sig selv på sit eget niveau. Dets

2 kommunikation svarer ikke til noget uden for kommunikationen, og den selvforståelse, som er udgangspunktet for enhver sociale begivenhed, er et selvorganiseret fænomen. Der er masser af nødvendighed omkring det selvorganiserende. Men netop den orden, som samfundet er udtryk for, er sin egen. Herover for har vi teknikken, eller rettere det tekniske. Det kan ikke opretholde eller organisere sig selv. Når det tekniske virker, skyldes det udelukkende arkitekten bag, ingeniøren med den tekniske forståelse for det tekniske arrangement, og evne til at differentiere arrangementet ud i entydige og forudsigelige relationer mellem den tekniske anordnings bestanddele, og se det hele for sig i årsager og virkninger. Det at det tekniske virker, er altså ikke det tekniskes skyld, men arkitekten bag det. Hvis kreationisternes argument skulle gælde, så er livet ikke selvorganiserende, men fremmedorganiseret. Altså at sammenligne med teknik. Fra celle til samfund Cellemembranen er en grænse, der funktionelt gør forskellen mellem livet og det uden for. Den er forskellen, fordi den gør forskellen. De første mange år (ca. 2,8 milliarder) der var liv på jorden, var der kun encellede livsformer. Og næsten alle de former for liv, man anerkender i biologisk forstand i dag, er stadig bygget op om celler. En levende organisme må, for at kunne opretholde sig selv, være i stand til at bevare sin evne til at indoptage den energi og de byggesten, der skal til for at bevare selektiviteten i det, der omslutter, opretholder og definerer organismen, dvs. cellemembranen. Membranen opretholder på den måde sig selv ved ekstremt selektivt kun at tillade indoptagelsen af det, der bidrager til dens funktion, og ved det lige så selektivt at udskille det, der modvirker dens funktion. Med evnen til at organisere forskellen mellem sig selv og alt andet er membranen den forskel der gør netop den forskel. Denne evne kunne kaldes livets primære princip, uden dermed at påstå at noget som helts er forklaret udtømmende. Hvilket Gud ved grød heller ikke kan, da han med sig selv som forklaring af det uforklarlige er identisk med et endnu større mysterium for de fattige antropomorfe hjerner han lever ved. Ikke alle former for selvorganiserende systemer behøver en fysisk grænse for at virke eller for at blive identificeret. Sociale systemer og meningsregimer lader sig ikke afgrænse af landegrænser, membraner eller hud f.eks. Ikke des mindre er kommunikation f.eks. forudsætningen for kommunikation. Forudsætningen for at kunne forklare noget er en kommunikativ praksis, en allerede etableret fortrolighed med mediet, det skrevne og talte sprog, og et utal af allerede etablerede former for fortrolighed med de betydninger og former for mening, der indgår i og går forud for den fantastiske begivenhed, det altid vil være, når et budskab, en tekst bliver afkodet og forstået som kommunikeret mening et helt andet sted, end der hvor budskabet er blevet formuleret. En stofskifteteoretikers perspektiver kunne rette sig mod mange fænomener inden for og uden for det, teorien sædvanlige sigter mod. Her er nogle eksempler: - Det kræver arbejde eksklusivt kun at indoptage arbejdsevne af højere kvalitet og udskille udtjent arbejdskraft. (Det koster kroppen en masse energi at udskille udtjent brændstof fra kroppen igen. Leveren er en meget krævende del af kroppen, som arbejder på netop dette. Man mærker det

3 tydeligt, når den har nedsat funktion, og svedkirtlerne overtager en del af dens opgaver. Man bliver varm og sveden driver af en.) - Det kræver energi at indoptage energi af høj kvalitet og udskille energi af mindre lødig kvalitet. (Eks. det koster en masse energi at bygge en vindmølle, som gør vindenergien tilgængelig for elkunderne. Det koster gennemsnitligt en tønde olie at gøre 5 tønder olie tilgængelige for verdensmarkedet i dag, hvor i mod det ved olieæraens begyndelse kun kostede en tønde for hver 100 der blev stillet til rådighed) - Det kræver organisation eksklusivt kun at indoptage former for organiseret orden, der bidrager til organiseringens selvorganisering, og det kræver organisation selektivt at ekskludere, hvad der ikke længere fremmer selvorganiseringen. (Kun en hvis form for allerede etableret orden kan fungere som selvforstærkende selvorganiserende organisme, og den kan kun forstærke sin egen integritet og identitet ved at indoptage orden og eksportere uorden over den grænse, den performativt bekræfter så længe den er i stand til at overleve) - Det koster regionerne i Danmark ca kr. at få fat i en højtuddannet læge fra den tredje verden, som kan assimileres i det danske sundhedsvæsen, foruden det han eller hun skal have i løn m.m. Det koster omkring kr. at hente en sygeplejerske fra samme verdensdel. Uønskede flygtninge og andre ikke højtuddannede udlændinge koster det at få ud af landet igen, dog langt mindre end det gør at få fat i de ønskede. Arbejdet med at importere den ønskede arbejdskraft og eksportere den uønskede kan overlades til den ønskede arbejdskraft, hvorved evnen til selvorganisering i den rige del af verden forstærker sig ved sit stofskifte med omverdenen. - Råvarer (forarbejdede og uforarbejdede), energi, kapital og højtuddannet arbejdskraft strømmer til de rige dele af verden, mens nettostrømmen af affald, gæld og kaos går fra de rige til de fattige. Jorden er ikke noget lukket system, men de oparbejdede ressourcer og livsbetingelser er begrænsede, fordeler sig skævt i den gældende organiserende verdensorden. Det er klart, at de mere funktionelt heldige organiseringer finder sted på bekostning af de andre. Det fremstår klart, når man kan glemme ideologien og se isoleret på kvaliteten af det, der er i verdens stofskifte og sammenligne kvaliteterne i det der udveksles. De økonomiske begreber kan ikke skjule det faktum, at de mere velstillede dele af verden organiserer sig og opretholder sig på bekostning af andre dele af verden. De økonomiske begreber ideologiserer over den faktiske kvalitet i den udvikling, som finder sted. Selvorganiseringen viser sig ikke bare på celleplanets niveau, på de flercellede organismers niveau. Når først det moderne samfund indrømmes niveauer af selvorganisering, der ikke kan forklares uden så luftige og svævende begreber som mening, semantik og kommunikation, så forsvinder det håndgribelige som sand mellem fingrende. Spørgsmålet om hvad der er på spil, må, hvis man skal forstå det moderne, erstattes med spørgsmålet om, hvordan det moderne samfund og den moderne selvforståelse organiserer sig. Udviklingslæren og entropiloven Udviklingslæren er historien om tiltagende biologisk diversitet. Ifølge evolutionsteorien går udviklingen mod højere orden, højere kompleksitet og organisering.

4 Over for udviklingslæren står termodynamikkens første og anden lov (entropiloven) for en irreversibel udvikling mod lavere kompleksitet og større uorden. Men fysikkens love er fint forenelig med evolutionsteorien. De selektive mekanismer i livet kræver energi, også kaldet arbejdsevne. Selvorganisering koster energi. Livet er udtryk for, at arbejdsevnen i fysisk forstand tager vejen over livet for at ende på et lavere niveau. Solens lys, dens fysiske energi, som jorden modtager i rigt mål, bindes organisk af planterne, der er første led i livets fødekæde. Energien kan ses som organiseret evne til at organisere, livets ordnede forudsætninger for at organisere sig selv på bekostning af solens energi. Når livet udvikler sig, falder den energi, som det anvender, mod lavere arbejdsevne, til lavere kvalitet og højere uorden. Livet adlyder både sig selv og fysikkens love, når det organiserer sig, og når evolutionen i biologisk forstand går mod højere og højere orden på bekostning af orden i fysisk forstand, altså i overensstemmelse med læren om energiens bevægelse fra højere orden mod lavere orden, i takt med at den udnyttes som arbejdsevne. Livsformen og dens omverden Så længe en livsform ikke fylder i sin omverden eller ændrer væsentligt på sine egne forudsætninger, så længe er dens succes isoleret set betinget af evnen til at overleve på de allerede gældende betingelser. Men der, hvor betingelserne truer med at forsvinde som følge af selv samme livsforms udbredelse og succes, kommer den til at stå over selvskabte problemer. Den må herefter forandrer sig selv for at begrænse sin indflydelse på de forudsætninger, der omgiver den, eller den må tilpasse sig de omstændigheder, den selv har skabt. Det er det sidste, miljøproblematikken handler om. Det moderne samfund og især den mest succesrige del af dette samfund har forandret så meget på de vilkår, der omgiver det, at det enten må til at ændre sin egen adfærd drastisk for ikke at underminere sine egne forudsætninger helt, eller også må det belave sig på at skulle leve under nogle helt andre vilkår, nemlig dem som det selv har skabt. Kvalitet kvantitet Spørgsmålene om kvalitet og kvantitet er blevet forvekslet i det moderne samfund. Det er ude af stand til at se kvaliteten af den æstetik som ligger bag erfaringen, der viser kvantiteten, som om den var det determinerende for livets kvalitet. Den sociale selvbeskrivelse centrerer sig primært om kvantitet. Det at maksimere i kvantitativ forstand styrer idealet om økonomisk vækst. Det er den dominerende forestilling, man har om hvad der kunne være objektivt mål for succes i moderne forstand. Dette objektive mål for succes er alt andet end objektivt og kvalitativt neutral. Det gør en kvalitativ forskel at orientere sig kvantitativt mod nominelle pengeværdier. Det gør en kvalitativ forskel, når den sociale selvbeskrivelse primært centrerer sig om økonomi og kvantitative optegnelser over udnyttelsen af økonomiske og fysiske mulighedsbetingelser. Men det ændrer ikke i sig selv på stofskiftet, hjernes konstitution eller på det faktum, at de perceptive/kognitive processer

5 rent fysisk ikke lægger beslag på ret mange ressourcer, eller på at det, der gør den egentlige forskel, altså oplevelsen, kvaliteten i sig selv, fysisk fylder ufatteligt lidt. Men det moderne samfund opfører sig som om kvantiteten er udtryk for den kvalitative forskel. Det er altafgørende for dens sanselighed, også selv om selve sanseligheden ikke kræver ret meget, og at de egentlige forskelle i livskvalitet kunne opnås med meget få midler, via en ændret sanselighed, ændret fokus på kvaliteten af oplevelsen, frem for mængden af effekter bag den. Økonomisk kvantitativ akkumulation står som det objektive mål for kvalitet i det moderne samfund. Erfaringen knytter sig til denne forveksling af kvantitet med kvalitet. Det præger det moderne samfunds adfærd i en grad, som truer med at få det til at smadre sine egne forudsætninger. Det interessante er altså, hvordan den kvalitative forskel melder sig, dvs. den kognitive erfaring af kvaliteten, den der forveksler kvantitet med kvalitet, og hvor lidt det vigtigste her i verden egentlig kræver kvantitativt, og hvorfor der tilsyneladende alligevel primært fokuseres på mere økonomisk kvantitativ vækst! Lidt gåsehud under en orgelkoncert af J.S.Bach og en helt normal udløsning koster ikke mange kalorier. Og så er der nogle mennesker, der er nødt til at rejse jorden rundt flere gange om året for at opdage, at de lever! Nogle får et kvalitativt maksimum ud af livet med et minimum af fysiske effekter, mens andre ud fra idealet om et økonomisk maksimalt forbrug må konsumere og kremere ufattelige mængder af ressourcer og energi for at opnå et minimum af affekt. I stedet for at satse på at ændre hele verden for at få en god oplevelse, kunne der opnås betydeligt mere ved at fokusere på hvordan den kvalitative forskel melder sig, altså den kognitive konstitution, sanseligheden osv. Det er her rigiditeten i det moderne samfunds æstetik trænger til lidt opblødning og systemteoretisk kognitiv terapi, af en lidt anden støbning end de mest udbredte former for disciplinen kognitiv terapi. Men det moderne menneske vil helst ikke arbejde med sin egen æstetik, sin egen kognitive konstitution. Selvrefleksionen og den bevidste bearbejdning af sanseligheden er det moderne menneske aldeles vederstykkelig, fordi det bringer tvivlen og mistanken om det tilfældige i dets konstitution frem i bevidstheden. Det moderne menneske har et maksimum af effekter som mål for den ultimative affekt. Her føler det sig trygt, dvs. når det arbejder, producere og forbruger i moderne forstand. Det vil hellere smadre jorden for at bekræfte de kommercielle billeder på en god oplevelse, end det vil reflektere over det holdbare i de konsekvenser, som følger af dets perverse sanselighed. Det vil hellere brænde kaskader af fossile brændsler af i et forsøg på at opleve de sidste kulturelle sjældenheder på den anden side af kloden, end det vil erkende sin rolle i den selvdestruktive adfærd, som man er del af. Således er de økonomisk højtflyvende, dem der hænger med røven nederst i økologisk og social forstand, men ethvert forsøg på at forklare dem det videnskabeligt bliver kategoriseret som unødig indblanding i privatlivets fred fra folk med dårlig smag, og som utidigt forsøg på at indskrænke den enkeltes fri bevægelighed.

6 Således er det lykkedes de økonomisk succesrige at vende op og ned på forestillingen om kvalitativ udvikling. Verden bliver mere og mere forarmet i takt med tilvæksten i deres økonomiske aktivitet. Jo flere gange de flyver om jorden, for at få en god oplevelse, jo mindre er der at komme efter. I en situation hvor den moderne livsform er blevet sit eget største problem, alene i kraft af sit fysiske volumen, forekommer det temmelig idiotisk at forveksle det kvantitative volumen med den egentlige kvalitative forskel. Der tales meget om, at de velstillede kan forbruge sig ud af den mangelsituation man har skabt bl.a. i den tredje verden med sit eget overforbrug, og at man må have vækst for at få råd til at tage sig af vækstens utilsigtede følger. Samfundet organiserer sig omkring en selvforståelse, der klart nok ikke svarer til en skid. Sanseligheden bekræfter og belønner en livsform, som er parat til at ofre alt andet, i et forsøg på ikke at forstå sig selv. Man har ikke forståelse for den rationalitet, der handler om at agere i overensstemmelse med de forandringer man skaber i sin omverden af betingelser for sit eget virke. Man vil ikke se konsekvenserne af sin adfærd for sig, og kan få svært ved at tilpasse sig den nye omverden man skaber for sig af forandrede livsbetingelser i fremtiden. Ikke des mindre er det hvad en højere rationalitet handler om, altså en rationalitet der er højere end de delrationaliteter, der udmærker det funktionsdifferentierede postmoderne samfund.

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og

Læs mere

Individuelt forbrug og fælles betingelser

Individuelt forbrug og fælles betingelser Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål?

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål? Demokratisk økofascisme Har demokratiet med de kommercielle succeskriterier spillet fallit over for de problemer, der skyldes netop den succes det moderne samfund har med at leve op til sine egne succeskriterier?

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

DANSKE RISIKORÅDGIVERE

DANSKE RISIKORÅDGIVERE Årskonference DANSKE RISIKORÅDGIVERE Nyborg - 18. April 2013 Willis Workshop RISIKOSTYRING I BYGGERIER Livet og Kompleksiteten i et byggeri Mennesket er et vanedyr. Willis Workshop 2 Livet og Kompleksiteten

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Pointer om tredje sektor Lallende amatører - med hjerte og smalle behov/interesser Selvrealisation som væsentligste mål hvad for mig? Selvopretholdelse som væsentligste

Læs mere

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel.

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel. En bekendelse fra en troløs: Det er ikke mig, der er problemet! Idealet om en dynamisk nytteoptimeret vækstøkonomi har stort set fortrængt de økonomiske idealer, der knyttede sig til det mere statiske

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

VIRKELIGHED DEN OVERRASKENDE HEMMELIGHED BAG HVORFOR NOGLE MENNESKER LEVER FANTASTISKE LIV & TILVÆRELSER - & HVORFOR ALT FOR MANGE MENNESKER IKKE GØR

VIRKELIGHED DEN OVERRASKENDE HEMMELIGHED BAG HVORFOR NOGLE MENNESKER LEVER FANTASTISKE LIV & TILVÆRELSER - & HVORFOR ALT FOR MANGE MENNESKER IKKE GØR "Der er en helt særlig årsag til at nogle mennesker lever bedre end andre. Det gode liv kræver nemlig god tænkning, god tænkning kræver en god filosofi - og god livsfilosofi får vi adgang til ved at lære

Læs mere

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET Sportens finalitet virker disciplinerende for rationaliteten i den globale økonomi. De olympiske lege er befordrende for præstationsprincippet over alt i det

Læs mere

Sind & Sjæl. L.A. Coplan. www.visdomsnettet.dk

Sind & Sjæl. L.A. Coplan. www.visdomsnettet.dk 1 Sind & Sjæl L.A. Coplan www.visdomsnettet.dk 2 Sind & Sjæl Af L.A. Coplan Et vigtigt spørgsmål Det er et vigtigt spørgsmål, og der er god grund til at venner taler med hinanden om det. I sin bog Modern

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kritisk dokumentar versus? Ugens Kommentar 1 Det stenske univers uge 9, 2012

Kritisk dokumentar versus? Ugens Kommentar 1 Det stenske univers uge 9, 2012 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Kritisk dokumentar versus? Ugens Kommentar 1 Det stenske univers uge 9, 2012 Selve betegnelsen for den genre, der skrives om i artiklen 2, som denne uges kommentar tager

Læs mere

DmM Den moderne Metode

DmM Den moderne Metode DmM Den moderne Metode På Småskolen Søgårdhus undervises vore elever efter DmM Den moderne Metode. En metode, hvor eleven sættes i fokus og trænes til at styres af sin egen drivkraft og nysgerrighed hen

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Sprog og tanke er den farlig? - kan den spises?

Sprog og tanke er den farlig? - kan den spises? Sprog og tanke er den farlig? - kan den spises? Michael Ejstrup Forskningschef i sprog Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Lynkursus i sprogvidenskab (1) Start i antikkens Grækenland med Aristoteles

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Videnskaben om betingelserne i naturen

Videnskaben om betingelserne i naturen Videnskaben om betingelserne i naturen (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) De forskellige videnskabelige discipliner har specialiseret sig og udviklet sig om hvert

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Find dit fulde potentiale

Find dit fulde potentiale Find dit fulde potentiale - Bliv den bedste version af dig selv og ikke bare 5 kg tyndere. Vi er gået i gang med et nyt år 2008. Og meget kan ske i de næste mange måneder. Måske bliver det bare endnu et

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Hvert kursus koster kun kr. 2000,- uanset om det er på to, fire eller seks dage. Der er 21 kurser

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Udgivet af Susan Schvartz Larsen

Udgivet af Susan Schvartz Larsen Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive

Læs mere

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 + Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Tekster: Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Salmer: Lihme 9.00 748 Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Rødding 10.30 748 Nu vågne alle, 313

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere