Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )"

Transkript

1 Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det sande, det videnskabelige, ved at sætte tekniske standarder op for hvornår en forklaring kan accepteres som rigtig eller forkert. På den baggrund er det svært at acceptere, at der findes systemer, realitetsniveauer og fænomener, som der slet ikke kan redegøres for i teknisk forstand, dvs. som ikke kan forklares med modeller af entydige relationer mellem årsag og virkning. Vejrfænomener, sociale systemer og videnskaben selv er f.eks. udtryk for noget, der ikke kan forklares med teknik alene. Når der således opstår opmærksomhed om det, at menneskets naturlige omverden ændrer sig drastisk på helt uforudsigelige måder i teknisk forstand, så kan de teknisk orienterede have svært ved at anerkende det som påvist. For, som de synes at tænke, hvad der ikke kan redegøres for med udgangspunkt i kravet om entydigt udledte konsekvenser og virkninger af kendte årsager og forudsætninger, det er ikke en forklaring. Reaktionerne på klimaforandringerne og andre miljøproblemer i de teknisk orienterede kredse er mangfoldige: F.eks. er det tit sådan, at hvad der ikke findes absolut bevis på i deterministisk 1 forstand, det mener de teknisk orienterede, at de med deres snævre form for fokus kan skalte og valte med på helt demokratisk vis. Begreber om sandsynlighed, overblik, proportioner i forhold til de tekniske detaljers relevans i relation til de større helheder, den samlede konteksts betydning for relevansen og afvejningen af detaljens betydning glider ud af den teknisk orienteredes synsvinkel, fordi der ingen lineær logik er i det, og altså ingen forpligtende stringens for ham, med hans snævert og uvidenskabelige, men tekniske form for reduktionistisk 2 tilgang til fænomenerne. Det falder uden for teknikerens domæne 3 og realitetsprincip. Og hvad der ikke eksisterer for teknikeren, når han tænker teknisk, det eksisterer ikke for hans forstand, og, konkluderer han fejlagtigt; det eksisterer overhovedet ikke 4. 1 Deterministisk forklaring: Fyldestgørende, ud fra forventningen om entydige relationer mellem årsag og virkning frem og tilbage i tid. 2 Reduktionistisk tilgang: Kunne f.eks. være den snævert tekniske indstilling, som der polemiseres imod her. Det, at beskylde en forklaring for at være reduktionistisk, behøver ikke betyde, at man implicit hævder og bygger sin kritik på antagelser omkring f.eks. sjælelige egenskaber sat over for de mekaniske. Personligt er jeg hverken ontologisk dualist (dvs. jeg arbejder ikke ud fra en distinktion mellem sjælen og materien) eller monist, f.eks. idealist (benægter materien) eller materialist (benægter sjælen). Jeg bestræber mig på at orientere mig ud fra en eller anden grad af ontologisk neutralitet med hensyn til hvadheden i det, der fremtræder, og jeg har samtidigt kontinuert intention om at lade spørgsmålet om, hvad det er der viser sig for os, når vi orienterer os, som vi gør, træde i baggrunden til fordel for opmærksomheden omkring måden, hvorpå vi ser, tænker erfarer og sætter genstanden for opmærksomhed via beskrivelsen, kommunikationen eller bevidstheden, om man vil. Kunsten er at se det performative plan, som dikterer os vore fiktioner/fænomenerne, når vi tror vi afslører, opdager virkeligheden i sig selv uafhængigt af os selv som iagttagere. Det er min overbevisning, at vi er de største troldmænd i forhold til os selv, især når vi netop tror, det er den skinbarlige virkelighed, vi afdækker. Kunsten er at se sig selv, som den der bestemmer, hvad der kan ses, når man ser, som man gør. Det handler om filosofisk selvrefleksion. Det er en disciplin, og den er ikke let. 3 Normale genstandsfelt.

2 Klimaproblemerne har det på den måde med at forsvinde fra hans verden 5, lige som han ikke forstår, at hans erkendelsesteoretiske principper tilhører periferien af den moderne videnskab, og måske primært de tidlige renæssancefilosoffers udgaver af den. Euklids deduktive metode 6 er et erkendelsesteoretisk ideal. Men metoden følger af sig selv med den for metoden lige så katastrofale mangel på nødvendighed, som den performativt dikterer alt, hvad der falder inden for dens perspektiv, enten at være sandt eller falskt på metodens betingelser og kun sine betingelser. Lige som økonomen må være blind for sig selv og begrænsningerne i gyldigheden af sin indsigt som økonom, når der manifest tænkes aksiomatisk, økonomisk i det der her i bogen er kaldt iagttagelser af 1. orden, må teknikeren med nødvendighed være blind for sig selv som tekniker, når han tænker teknisk. Det er et grundvilkår, at en kognitiv praksis ikke kan tematiseres samtidigt med at den manifesterer sig i praksis. Den må nødvendigvis reflekteres i sin begrænsede gyldighed i kraft af en anden påfølgende kognitiv praksis, der retter sig mod og tematiserer den på baggrund af dens betingelser. Ingeniøren er typisk parat til nidkært at inddrage enhver teknisk detalje uden på samme nidkære måde at have blik for sin egen kompetence og betingelser for overhovedet at kunne sætte det sete som set i sit tekniske perspektiv. Vi er tilbage ved viljen, evnen til at reflektere, skifte mellem 1. og 2. ordens iagttagelser, f.eks. ved rekursivt at lade iagttagelsen kvalificere som mere eller mindre sand i forhold til kriterier for sandhed, der selv kan falde som genstand for iagttagelser. 4 Tænkningen har det med at forveksle det tænkelige med det der er muligt. At tænkningen skulle have patent på det mulige, ja det patent tiltager tænkningen sig måske af indre nødvendighed, men denne nødvendighed er dog trods alt kun dens egen, og igen ikke nødvendigvis udtryk for en højere nødvendighed. Det at noget ikke kan tænkes er ikke nødvendigvis udtryk for at det ikke er muligt, det kunne jo f.eks. være tænkningen der ikke var i stand til at tænke det mulige! Det er faktisk tænkeligt for den tanke, der reflekterer over tænkningen! Det at se en bestemt tænkning og begrænsningen i dens gyldighed tilfalder ikke den selv (den reflekterede tænkning), men en anden, dvs. den reflekterende tænkning. Man kunne tale om en djævelsk iagttager i forhold til den symbolverden, de gode har skabt omkring sin gud og hans skabte verden. Det at vi ser de onde som de onde, det tilfalder os. De onde har tit en tilbøjelighed til at se sig selv som de gode, og os som de onde. For nu at afgøre relationen mellem os og de onde har vi brug for det tredje standpunkt, eller evnen til at se os selv ude fra med de betingelser, som gør, at vi ser os selv som de gode og andre som de onde. Men så behøver vi igen et nyt udgangspunkt for iagttagelsen, som kan have svært ved ikke bare at adlyde sin egen nødvendighed, altså manifestere sig i stedet for nødvendigvis at repræsentere en højere nødvendighed, osv. 5 Af Internetsektionen i Dagbladet Ingeniøren fremgår det klart, hvordan først og fremmest teknisk orienterede ingeniører orienterer sig omkring menneskeskabte ændringer af klimaet: På trods af den overvældende dokumentation, der findes inden for forskningen om ændringerne i klimaet og disses sammenhæng med de menneskelige aktiviteter, så fortsætter flertallet af ingeniører med at påstå at problemstillingen er ren indbildning. 6 Hvis konklusionen er indeholdt i sine præmisser, kan præmisserne ikke være sande, uden at konklusionen er det også. Det er kriteriet for en formelt gyldig deduktiv konklusion. Alle formelle systemer der virker performativt selvbekræftende hele vejen igennem, som altså er konsistente, indeholder udsagn, som er uafklarede i henhold til systemets mulighed for at kvalificere dem i relation til de to tilladte logiske værdier, sand/falsk. Systemet er således ikke entydigt sandt/falskt i henhold til sig selv, det kan ikke deducere sin sandhedsværdi som system ud fra sig selv. Den deduktive metodes universelle gyldighed/nødvendighed kan ikke deduceres med udgangspunkt i den deduktive metode. Den er dogmatisk i sit udgangspunkt. Når man tænker deduktivt, kan man således udlede konklusionen ud fra præmisserne. Men man kan ikke udlede den deduktive metodes sandhed eller falskhed ud af den deduktive metode, man kan kun adlyde den eller lade være.

3 Hvis en overordnet og sandsynliggjort forklaring således har manifesteret sig som konsensus blandt de videnskabelige fagfolk, der arbejder med klimafænomener ud fra de forudsætninger, der gælder her i kraft af sin egen videnskabelige tradition, hvor man kun kan forvente en overordentlig kompleks og til dels kaotisk form for sandhed, der føler teknikeren sig kaldet til at gå ind og udtale sig om de samme komplekse og kaotiske fænomener, ud fra sine egne snævre tekniske kriterier for hvad der er sandt eller falskt. Teknikeren afslører på den måde, at han glemmer evnen til at medreflektere gyldigheden af de snævre kriterier, han definerer sandheden ud fra. Han orienterer sig, som om klimaet var et teknisk fænomen, hvor hans løsrevede detaljer kunne træde ind og erstatte klimatologens ekstremt komplekse forklaringsmodeller og kun sandsynliggjorte klimascenarier for fremtiden. Hvad der ikke kan redegøres for deterministisk ud fra den deduktive metode, det erstatter han med sine egne forklaringer, som om de var mindst lige så gode som de forklaringer, han ikke kan stilles tilfreds med, fordi de er skabt ud fra nogle andre modeller. Sjovt nok er læren om fremtidens klima i højere grad bygget op om mere rigide og nærmest deterministiske modeller, end den daglige syvdagsvejrudsigt er. Når det drejer sig om fremtidens gennemsnitsværdier for temperatur, nedbør og vindforhold, så arbejdes der pudsigt nok med modeller, som er mere tilfredsstillende for den deterministiske tankegang. Kaosfænomenerne, som de gælder i dag til dag udsigterne, er mindre påtrængende i klimamodellerne. Men der er stadig masser af selvnegerende og selvforstærkende feedbackmekanismer inden for klimatologien, så determinisme bliver der aldrig tale om i absolut forstand, når man taler klimatologi 7. Idealet er de trivielle systemdannelser. Kun det absolut trivielle er absolut forudsigeligt. Det sociale er alt andet end trivielt. Forudsigelsen selv er f.eks. alt andet end forudsigelig, hvad enten man taler om opdagelsen eller opfindelsen af sandheden, de kvalificerede iagttagelser. Ingeniøren falder som psykisk og socialiseret væsen med sin kognitive performance ind under den kategori, han ikke forstår med sin teknik. Derfor er selvreferencen tabu i hans verden, lige som den er forbudt i hans logiske systemer. Det faktum at hans reduktionistiske univers bryder sammen alene af formelle grunde, det beviste Kurt Gödel i Men det er for filosofisk for ham at forholde sig til, det virker ikke for ham, det er nemlig ikke bare teknik. Derfor falder det uden for hans verdensbillede, det der kan konstrueres som et deterministisk og trivielt univers. Som forudsætning for det tekniske falder han uden for det han forstår. De tekniske landvindinger virker psykosocialt som erstatningen for den usikkerhed, det sociale føler ved sig selv. Men de kan ikke erstatte hverken det sociale eller det sociales natur, som er forudsætningen for, at det tekniske virker. 7 Teknikeren tænker helst som om ethvert fænomen var trivielt, og bestræber sig ihærdigt på at reducere klimaet til et trivielt fænomen. Hvor klimaet ikke er redegjort for ud fra hans forventning til en forklaring, der føler han sig tit kaldet til at bidrage med alskens løsrevede udkast til forklaring, som lever op til hans krav om trivialitet i forklaringen. Problemet er bare, at fænomenet klima ikke er helt trivielt, at det ikke er helt deterministisk, at udviklingen kun kan sandsynliggøres, og at der findes kaskader af positive og negative feedbackmekanismer, som gør de fleste modeller usikre. Han vil det trivielle og entydige, hvor der ikke gives entydige og trivielle forklaringer, og forkaster den sandhed, som er kvalificeret ud fra andre kriterier end hans og han forkaster den konsensus, som f.eks. er etableret blandt klimaeksperterne omkring menneskets indflydelse på jordens klima.

4 Med andre ord, det moderne samfund har store forventninger til de tekniske løsninger på de problemer, som det moderne samfund skaber for sig selv. Det forestiller sig, at der findes tekniske løsninger på de mange selvskabte problemer, energimangel, fertilitetsproblemer, klimakrise, socialt betinget kræftsygdomme, livsstilssygdomme, sjælesorger, meningsløsheden i den formålsløse funktionalisme, tabet af formål med den funktionsfikserede livsstil, det meningsløse univers, man skaber for sig selv med selve den tekniske iagttagelsesform osv. Rationaliteten, problemstillingen og løsningerne Der ligger en rationalitet bag enhver problemstilling og dens løsninger. Forudsætningen for definitionen af et problem er en rationalitet, som ikke nødvendigvis genfinder sig selv eller er i stand til at medreflektere sig selv som forudsætningen for gyldigheden af de problemer, som lever ved selv samme rationalitet. Som regel lever problemstillingen uudtalt i relation til dens mulige løsninger. Løsningerne er de mest udtalte, problemstillingen den næstmest udtalte og selve rationaliteten, ved hvilken både problemstillingen og løsningerne henter sin gyldighed, er mindst udtalt. Rationaliteten lever på det utematiserede plan. Den tekniske tænkning har sin egen rationalitet, som ikke kan tematiseres i teknisk forstand uden at komme i forlegenhed i forhold til sig selv, men selvreferencen er der med nødvendighed, hvis man skal tale om selverkendelse, og den forbydes af samme grund, dogmatisk for at redde illusionen om en absolut sandhed i deterministisk forstand. Som performance er den tekniske rationalitet hverken entydigt funktionel eller ej. Man kan i det hele taget ikke sige om den tekniske tænkning, at den virker. Den er nemlig forudsætningen for at kunne få øje på det funktionelle. Den tekniske tænkning (rationalitet) er hverken entydigt at indplacere som funktionel eller ikke funktionel. Den er noget tredje, forudsætningen for at få øje på det funktionelle. Den kognitive grundstruktur, distinktionen mellem funktion og ikke funktion, er den kognitive forudsætning for kvalificeringen af indikationsværdierne for det der virker/fungerer og det der absolut ikke virker/fungerer. Denne kognitive performance er den ontologiske, metafysiske og erkendelsesmæssige forudsætning for selve den type genstandsmæssighed, der lever sit praktiske, empiriske og teoretiske liv som teknik. Det tekniske er meget mere end teknik, langt fra at kunne forklares teknisk. Naturen kan måske nok i en eller anden forstand siges at have muliggjort teknikeren, som kan beskrive alt i relation til funktion eller mangel på samme. Men før teknikeren kom til verden, var naturen lige så blind for funktion, som den var uden rigtige og forkerte løsninger på tekniske problemer. Den funktionelle indstilling til tilværelsen er kommet for at blive, ind til naturen igen har ædt dette barn, som den har sat i verden. Sådan er det med emergente niveauer. De er ikke med samme nødvendighed, som de kristne, der er med samme nødvendighed, som den skaber, de ser for sig. Ind til sine dages ende vil teknikerne gå rundt og orientere sig, som om deres erfaring dybest set afslørede verden som funktionel eller ikke funktionel. Sandheden kan ikke kvalificeres ved at henføre erfaringen eller beskrivelsen til genstanden for erfaring eller beskrivelse. Erfaringen og beskrivelsen af funktion er nemlig ikke selv blot og bar funktion, uanset hvor godt erfaringen eller beskrivelsen synes at fungere. Funktionen er ikke en erfaring eller en beskrivelse og erfaringen og beskrivelsen kan derfor heller ikke hente

5 sin sandhedsværdi i det at svare til funktionen. Erfaringen svarer ikke til en skid. Erfaringerne omkring kausalitet, funktion og hensigtsmæssighed lever ved deres forudsætninger, og går under med sine forudsætninger. Der står dog et afgørende spørgsmål af funktionel karakter tilbage. Det handler om, hvorvidt den tekniske indstilling fremmer livet på jord med alle sine kvaliteter, eller står i vejen for det. Det er nemlig det eneste vi har at gå ud fra eller måle ud fra. Svaret bør absolut ikke overlades til teknikeren alene. Han forstår nemlig ikke sig selv, når han tænker teknisk. Teknikken må være lydig og nyttig i livet Livet i det sociale skaber sine kvaliteter og sine kriterier for indhold og mening. Disse kan ikke defineres med den tekniske tænkning. Teknikken må se sig reduceret til at være livets ydmyge tjener, underkaste sig de kvalitative og sociale kriterier for mening. Den har aldrig været i stand til at give sig selv anden mening end nyttighedens, heller ikke selv om den fra første dag har forvekslet livet med det nyttige. Denne misforståelse ligger under megen opdragelsen af tidens børn. De lærer at gøre sig nyttige, og den perfekte opdragelse tenderer mod at begrænse meningen i livet til det nyttige. Men uden det unyttige liv mister selv teknikken sin nytteværdi. Således kan mennesket lære at fortrænge evnen til at leve livet med evnen til at gøre sig nyttig. Det ses f.eks., når der ikke længere er brug for de velopdragne mennesker, der hele livet har levet på og af at gøre sig nyttige på arbejdsmarkedet. Når de bliver arbejdsløse eller pensionister, så dør de, netop som de var frie til at leve, ti de havde fortrængt evnen til at leve livet med evnen til at gøre sig nyttige og var ikke engang nyttige længere. Det nyttige kan ikke erstatte det som nyttigheden skal tjene. Ufattelige kvaliteter er gået til på dette alter, de nyttige idioters tro på, at alt kan reduceres til deres kausale forklaringer, hvor alt går rent op i funktion og nytteløs nyttighed. Erfaringen af den nytteløse nyttighed eller mangel på mulighed for dog i det mindste at have den mening i tilværelsen at være nyttig, rammer som en forhammer den nyttige i panden, når han begynder at filosofere eller går på pension. Universet bryder sammen og han dør, eller også er han så heldig, at et nyt multivers åbenbarer sig for ham. Det unyttige liv, som han også har været med til at tjene hele livet, nyttig som han var, lykkeligt og med god grund, så længe han følte glæden ved at kunne gøre noget for livet, det bliver ham til del. Ingeniører og teknikere kan vi slet ikke undvære, og de fortjener lige frem at få del i det unyttige liv. Og tænk sig, at de skulle høre det fra filosofien, der så tit har måtte høre fra dem, at filosofi er aldeles overflødigt, unyttigt og spild af gode ressourcer.

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Om evnen til at organisere og opretholde sig selv

Om evnen til at organisere og opretholde sig selv Udviklingens retning Om evnen til at organisere og opretholde sig selv Og om forskellen mellem kvalitet og kvantitet Naturvidenskabens begreber og teoridannelse kan på mange måder overføres til det sociale.

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Den buddhistiske teori om et ikke- selv

Den buddhistiske teori om et ikke- selv Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 Systemisk metode - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 I en tid hvor megen dialogisk visdom forsvinder, fandt jeg, at det netop nu er særligt

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. 1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782

Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782 Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782 Resume Værdiledelse er en 90'er-model inden for virksomhedsledelse, som inddrager andre end økonomiske hensyn, f.eks.

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET Sportens finalitet virker disciplinerende for rationaliteten i den globale økonomi. De olympiske lege er befordrende for præstationsprincippet over alt i det

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Kommentar til 1 Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Denne afhandling af den 24-årige Kurt Gödel er blevet en klassiker. Det er vist den eneste

Læs mere

Konfliktens realitet. (Teksten er taget fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Konfliktens realitet. (Teksten er taget fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Konfliktens realitet (Teksten er taget fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Kapitlet handler om den realitet, der konstrueres i og af konflikten. Konflikten konstruerer sig egen

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere