Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )"

Transkript

1 Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det sande, det videnskabelige, ved at sætte tekniske standarder op for hvornår en forklaring kan accepteres som rigtig eller forkert. På den baggrund er det svært at acceptere, at der findes systemer, realitetsniveauer og fænomener, som der slet ikke kan redegøres for i teknisk forstand, dvs. som ikke kan forklares med modeller af entydige relationer mellem årsag og virkning. Vejrfænomener, sociale systemer og videnskaben selv er f.eks. udtryk for noget, der ikke kan forklares med teknik alene. Når der således opstår opmærksomhed om det, at menneskets naturlige omverden ændrer sig drastisk på helt uforudsigelige måder i teknisk forstand, så kan de teknisk orienterede have svært ved at anerkende det som påvist. For, som de synes at tænke, hvad der ikke kan redegøres for med udgangspunkt i kravet om entydigt udledte konsekvenser og virkninger af kendte årsager og forudsætninger, det er ikke en forklaring. Reaktionerne på klimaforandringerne og andre miljøproblemer i de teknisk orienterede kredse er mangfoldige: F.eks. er det tit sådan, at hvad der ikke findes absolut bevis på i deterministisk 1 forstand, det mener de teknisk orienterede, at de med deres snævre form for fokus kan skalte og valte med på helt demokratisk vis. Begreber om sandsynlighed, overblik, proportioner i forhold til de tekniske detaljers relevans i relation til de større helheder, den samlede konteksts betydning for relevansen og afvejningen af detaljens betydning glider ud af den teknisk orienteredes synsvinkel, fordi der ingen lineær logik er i det, og altså ingen forpligtende stringens for ham, med hans snævert og uvidenskabelige, men tekniske form for reduktionistisk 2 tilgang til fænomenerne. Det falder uden for teknikerens domæne 3 og realitetsprincip. Og hvad der ikke eksisterer for teknikeren, når han tænker teknisk, det eksisterer ikke for hans forstand, og, konkluderer han fejlagtigt; det eksisterer overhovedet ikke 4. 1 Deterministisk forklaring: Fyldestgørende, ud fra forventningen om entydige relationer mellem årsag og virkning frem og tilbage i tid. 2 Reduktionistisk tilgang: Kunne f.eks. være den snævert tekniske indstilling, som der polemiseres imod her. Det, at beskylde en forklaring for at være reduktionistisk, behøver ikke betyde, at man implicit hævder og bygger sin kritik på antagelser omkring f.eks. sjælelige egenskaber sat over for de mekaniske. Personligt er jeg hverken ontologisk dualist (dvs. jeg arbejder ikke ud fra en distinktion mellem sjælen og materien) eller monist, f.eks. idealist (benægter materien) eller materialist (benægter sjælen). Jeg bestræber mig på at orientere mig ud fra en eller anden grad af ontologisk neutralitet med hensyn til hvadheden i det, der fremtræder, og jeg har samtidigt kontinuert intention om at lade spørgsmålet om, hvad det er der viser sig for os, når vi orienterer os, som vi gør, træde i baggrunden til fordel for opmærksomheden omkring måden, hvorpå vi ser, tænker erfarer og sætter genstanden for opmærksomhed via beskrivelsen, kommunikationen eller bevidstheden, om man vil. Kunsten er at se det performative plan, som dikterer os vore fiktioner/fænomenerne, når vi tror vi afslører, opdager virkeligheden i sig selv uafhængigt af os selv som iagttagere. Det er min overbevisning, at vi er de største troldmænd i forhold til os selv, især når vi netop tror, det er den skinbarlige virkelighed, vi afdækker. Kunsten er at se sig selv, som den der bestemmer, hvad der kan ses, når man ser, som man gør. Det handler om filosofisk selvrefleksion. Det er en disciplin, og den er ikke let. 3 Normale genstandsfelt.

2 Klimaproblemerne har det på den måde med at forsvinde fra hans verden 5, lige som han ikke forstår, at hans erkendelsesteoretiske principper tilhører periferien af den moderne videnskab, og måske primært de tidlige renæssancefilosoffers udgaver af den. Euklids deduktive metode 6 er et erkendelsesteoretisk ideal. Men metoden følger af sig selv med den for metoden lige så katastrofale mangel på nødvendighed, som den performativt dikterer alt, hvad der falder inden for dens perspektiv, enten at være sandt eller falskt på metodens betingelser og kun sine betingelser. Lige som økonomen må være blind for sig selv og begrænsningerne i gyldigheden af sin indsigt som økonom, når der manifest tænkes aksiomatisk, økonomisk i det der her i bogen er kaldt iagttagelser af 1. orden, må teknikeren med nødvendighed være blind for sig selv som tekniker, når han tænker teknisk. Det er et grundvilkår, at en kognitiv praksis ikke kan tematiseres samtidigt med at den manifesterer sig i praksis. Den må nødvendigvis reflekteres i sin begrænsede gyldighed i kraft af en anden påfølgende kognitiv praksis, der retter sig mod og tematiserer den på baggrund af dens betingelser. Ingeniøren er typisk parat til nidkært at inddrage enhver teknisk detalje uden på samme nidkære måde at have blik for sin egen kompetence og betingelser for overhovedet at kunne sætte det sete som set i sit tekniske perspektiv. Vi er tilbage ved viljen, evnen til at reflektere, skifte mellem 1. og 2. ordens iagttagelser, f.eks. ved rekursivt at lade iagttagelsen kvalificere som mere eller mindre sand i forhold til kriterier for sandhed, der selv kan falde som genstand for iagttagelser. 4 Tænkningen har det med at forveksle det tænkelige med det der er muligt. At tænkningen skulle have patent på det mulige, ja det patent tiltager tænkningen sig måske af indre nødvendighed, men denne nødvendighed er dog trods alt kun dens egen, og igen ikke nødvendigvis udtryk for en højere nødvendighed. Det at noget ikke kan tænkes er ikke nødvendigvis udtryk for at det ikke er muligt, det kunne jo f.eks. være tænkningen der ikke var i stand til at tænke det mulige! Det er faktisk tænkeligt for den tanke, der reflekterer over tænkningen! Det at se en bestemt tænkning og begrænsningen i dens gyldighed tilfalder ikke den selv (den reflekterede tænkning), men en anden, dvs. den reflekterende tænkning. Man kunne tale om en djævelsk iagttager i forhold til den symbolverden, de gode har skabt omkring sin gud og hans skabte verden. Det at vi ser de onde som de onde, det tilfalder os. De onde har tit en tilbøjelighed til at se sig selv som de gode, og os som de onde. For nu at afgøre relationen mellem os og de onde har vi brug for det tredje standpunkt, eller evnen til at se os selv ude fra med de betingelser, som gør, at vi ser os selv som de gode og andre som de onde. Men så behøver vi igen et nyt udgangspunkt for iagttagelsen, som kan have svært ved ikke bare at adlyde sin egen nødvendighed, altså manifestere sig i stedet for nødvendigvis at repræsentere en højere nødvendighed, osv. 5 Af Internetsektionen i Dagbladet Ingeniøren fremgår det klart, hvordan først og fremmest teknisk orienterede ingeniører orienterer sig omkring menneskeskabte ændringer af klimaet: På trods af den overvældende dokumentation, der findes inden for forskningen om ændringerne i klimaet og disses sammenhæng med de menneskelige aktiviteter, så fortsætter flertallet af ingeniører med at påstå at problemstillingen er ren indbildning. 6 Hvis konklusionen er indeholdt i sine præmisser, kan præmisserne ikke være sande, uden at konklusionen er det også. Det er kriteriet for en formelt gyldig deduktiv konklusion. Alle formelle systemer der virker performativt selvbekræftende hele vejen igennem, som altså er konsistente, indeholder udsagn, som er uafklarede i henhold til systemets mulighed for at kvalificere dem i relation til de to tilladte logiske værdier, sand/falsk. Systemet er således ikke entydigt sandt/falskt i henhold til sig selv, det kan ikke deducere sin sandhedsværdi som system ud fra sig selv. Den deduktive metodes universelle gyldighed/nødvendighed kan ikke deduceres med udgangspunkt i den deduktive metode. Den er dogmatisk i sit udgangspunkt. Når man tænker deduktivt, kan man således udlede konklusionen ud fra præmisserne. Men man kan ikke udlede den deduktive metodes sandhed eller falskhed ud af den deduktive metode, man kan kun adlyde den eller lade være.

3 Hvis en overordnet og sandsynliggjort forklaring således har manifesteret sig som konsensus blandt de videnskabelige fagfolk, der arbejder med klimafænomener ud fra de forudsætninger, der gælder her i kraft af sin egen videnskabelige tradition, hvor man kun kan forvente en overordentlig kompleks og til dels kaotisk form for sandhed, der føler teknikeren sig kaldet til at gå ind og udtale sig om de samme komplekse og kaotiske fænomener, ud fra sine egne snævre tekniske kriterier for hvad der er sandt eller falskt. Teknikeren afslører på den måde, at han glemmer evnen til at medreflektere gyldigheden af de snævre kriterier, han definerer sandheden ud fra. Han orienterer sig, som om klimaet var et teknisk fænomen, hvor hans løsrevede detaljer kunne træde ind og erstatte klimatologens ekstremt komplekse forklaringsmodeller og kun sandsynliggjorte klimascenarier for fremtiden. Hvad der ikke kan redegøres for deterministisk ud fra den deduktive metode, det erstatter han med sine egne forklaringer, som om de var mindst lige så gode som de forklaringer, han ikke kan stilles tilfreds med, fordi de er skabt ud fra nogle andre modeller. Sjovt nok er læren om fremtidens klima i højere grad bygget op om mere rigide og nærmest deterministiske modeller, end den daglige syvdagsvejrudsigt er. Når det drejer sig om fremtidens gennemsnitsværdier for temperatur, nedbør og vindforhold, så arbejdes der pudsigt nok med modeller, som er mere tilfredsstillende for den deterministiske tankegang. Kaosfænomenerne, som de gælder i dag til dag udsigterne, er mindre påtrængende i klimamodellerne. Men der er stadig masser af selvnegerende og selvforstærkende feedbackmekanismer inden for klimatologien, så determinisme bliver der aldrig tale om i absolut forstand, når man taler klimatologi 7. Idealet er de trivielle systemdannelser. Kun det absolut trivielle er absolut forudsigeligt. Det sociale er alt andet end trivielt. Forudsigelsen selv er f.eks. alt andet end forudsigelig, hvad enten man taler om opdagelsen eller opfindelsen af sandheden, de kvalificerede iagttagelser. Ingeniøren falder som psykisk og socialiseret væsen med sin kognitive performance ind under den kategori, han ikke forstår med sin teknik. Derfor er selvreferencen tabu i hans verden, lige som den er forbudt i hans logiske systemer. Det faktum at hans reduktionistiske univers bryder sammen alene af formelle grunde, det beviste Kurt Gödel i Men det er for filosofisk for ham at forholde sig til, det virker ikke for ham, det er nemlig ikke bare teknik. Derfor falder det uden for hans verdensbillede, det der kan konstrueres som et deterministisk og trivielt univers. Som forudsætning for det tekniske falder han uden for det han forstår. De tekniske landvindinger virker psykosocialt som erstatningen for den usikkerhed, det sociale føler ved sig selv. Men de kan ikke erstatte hverken det sociale eller det sociales natur, som er forudsætningen for, at det tekniske virker. 7 Teknikeren tænker helst som om ethvert fænomen var trivielt, og bestræber sig ihærdigt på at reducere klimaet til et trivielt fænomen. Hvor klimaet ikke er redegjort for ud fra hans forventning til en forklaring, der føler han sig tit kaldet til at bidrage med alskens løsrevede udkast til forklaring, som lever op til hans krav om trivialitet i forklaringen. Problemet er bare, at fænomenet klima ikke er helt trivielt, at det ikke er helt deterministisk, at udviklingen kun kan sandsynliggøres, og at der findes kaskader af positive og negative feedbackmekanismer, som gør de fleste modeller usikre. Han vil det trivielle og entydige, hvor der ikke gives entydige og trivielle forklaringer, og forkaster den sandhed, som er kvalificeret ud fra andre kriterier end hans og han forkaster den konsensus, som f.eks. er etableret blandt klimaeksperterne omkring menneskets indflydelse på jordens klima.

4 Med andre ord, det moderne samfund har store forventninger til de tekniske løsninger på de problemer, som det moderne samfund skaber for sig selv. Det forestiller sig, at der findes tekniske løsninger på de mange selvskabte problemer, energimangel, fertilitetsproblemer, klimakrise, socialt betinget kræftsygdomme, livsstilssygdomme, sjælesorger, meningsløsheden i den formålsløse funktionalisme, tabet af formål med den funktionsfikserede livsstil, det meningsløse univers, man skaber for sig selv med selve den tekniske iagttagelsesform osv. Rationaliteten, problemstillingen og løsningerne Der ligger en rationalitet bag enhver problemstilling og dens løsninger. Forudsætningen for definitionen af et problem er en rationalitet, som ikke nødvendigvis genfinder sig selv eller er i stand til at medreflektere sig selv som forudsætningen for gyldigheden af de problemer, som lever ved selv samme rationalitet. Som regel lever problemstillingen uudtalt i relation til dens mulige løsninger. Løsningerne er de mest udtalte, problemstillingen den næstmest udtalte og selve rationaliteten, ved hvilken både problemstillingen og løsningerne henter sin gyldighed, er mindst udtalt. Rationaliteten lever på det utematiserede plan. Den tekniske tænkning har sin egen rationalitet, som ikke kan tematiseres i teknisk forstand uden at komme i forlegenhed i forhold til sig selv, men selvreferencen er der med nødvendighed, hvis man skal tale om selverkendelse, og den forbydes af samme grund, dogmatisk for at redde illusionen om en absolut sandhed i deterministisk forstand. Som performance er den tekniske rationalitet hverken entydigt funktionel eller ej. Man kan i det hele taget ikke sige om den tekniske tænkning, at den virker. Den er nemlig forudsætningen for at kunne få øje på det funktionelle. Den tekniske tænkning (rationalitet) er hverken entydigt at indplacere som funktionel eller ikke funktionel. Den er noget tredje, forudsætningen for at få øje på det funktionelle. Den kognitive grundstruktur, distinktionen mellem funktion og ikke funktion, er den kognitive forudsætning for kvalificeringen af indikationsværdierne for det der virker/fungerer og det der absolut ikke virker/fungerer. Denne kognitive performance er den ontologiske, metafysiske og erkendelsesmæssige forudsætning for selve den type genstandsmæssighed, der lever sit praktiske, empiriske og teoretiske liv som teknik. Det tekniske er meget mere end teknik, langt fra at kunne forklares teknisk. Naturen kan måske nok i en eller anden forstand siges at have muliggjort teknikeren, som kan beskrive alt i relation til funktion eller mangel på samme. Men før teknikeren kom til verden, var naturen lige så blind for funktion, som den var uden rigtige og forkerte løsninger på tekniske problemer. Den funktionelle indstilling til tilværelsen er kommet for at blive, ind til naturen igen har ædt dette barn, som den har sat i verden. Sådan er det med emergente niveauer. De er ikke med samme nødvendighed, som de kristne, der er med samme nødvendighed, som den skaber, de ser for sig. Ind til sine dages ende vil teknikerne gå rundt og orientere sig, som om deres erfaring dybest set afslørede verden som funktionel eller ikke funktionel. Sandheden kan ikke kvalificeres ved at henføre erfaringen eller beskrivelsen til genstanden for erfaring eller beskrivelse. Erfaringen og beskrivelsen af funktion er nemlig ikke selv blot og bar funktion, uanset hvor godt erfaringen eller beskrivelsen synes at fungere. Funktionen er ikke en erfaring eller en beskrivelse og erfaringen og beskrivelsen kan derfor heller ikke hente

5 sin sandhedsværdi i det at svare til funktionen. Erfaringen svarer ikke til en skid. Erfaringerne omkring kausalitet, funktion og hensigtsmæssighed lever ved deres forudsætninger, og går under med sine forudsætninger. Der står dog et afgørende spørgsmål af funktionel karakter tilbage. Det handler om, hvorvidt den tekniske indstilling fremmer livet på jord med alle sine kvaliteter, eller står i vejen for det. Det er nemlig det eneste vi har at gå ud fra eller måle ud fra. Svaret bør absolut ikke overlades til teknikeren alene. Han forstår nemlig ikke sig selv, når han tænker teknisk. Teknikken må være lydig og nyttig i livet Livet i det sociale skaber sine kvaliteter og sine kriterier for indhold og mening. Disse kan ikke defineres med den tekniske tænkning. Teknikken må se sig reduceret til at være livets ydmyge tjener, underkaste sig de kvalitative og sociale kriterier for mening. Den har aldrig været i stand til at give sig selv anden mening end nyttighedens, heller ikke selv om den fra første dag har forvekslet livet med det nyttige. Denne misforståelse ligger under megen opdragelsen af tidens børn. De lærer at gøre sig nyttige, og den perfekte opdragelse tenderer mod at begrænse meningen i livet til det nyttige. Men uden det unyttige liv mister selv teknikken sin nytteværdi. Således kan mennesket lære at fortrænge evnen til at leve livet med evnen til at gøre sig nyttig. Det ses f.eks., når der ikke længere er brug for de velopdragne mennesker, der hele livet har levet på og af at gøre sig nyttige på arbejdsmarkedet. Når de bliver arbejdsløse eller pensionister, så dør de, netop som de var frie til at leve, ti de havde fortrængt evnen til at leve livet med evnen til at gøre sig nyttige og var ikke engang nyttige længere. Det nyttige kan ikke erstatte det som nyttigheden skal tjene. Ufattelige kvaliteter er gået til på dette alter, de nyttige idioters tro på, at alt kan reduceres til deres kausale forklaringer, hvor alt går rent op i funktion og nytteløs nyttighed. Erfaringen af den nytteløse nyttighed eller mangel på mulighed for dog i det mindste at have den mening i tilværelsen at være nyttig, rammer som en forhammer den nyttige i panden, når han begynder at filosofere eller går på pension. Universet bryder sammen og han dør, eller også er han så heldig, at et nyt multivers åbenbarer sig for ham. Det unyttige liv, som han også har været med til at tjene hele livet, nyttig som han var, lykkeligt og med god grund, så længe han følte glæden ved at kunne gøre noget for livet, det bliver ham til del. Ingeniører og teknikere kan vi slet ikke undvære, og de fortjener lige frem at få del i det unyttige liv. Og tænk sig, at de skulle høre det fra filosofien, der så tit har måtte høre fra dem, at filosofi er aldeles overflødigt, unyttigt og spild af gode ressourcer.

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og

Læs mere

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Af egen nødvendighed orienterer det moderne sig meningsfuldt, passioneret, æstetisk, selvretfærdigt, moralsk og økonomisk, som om der var retfærdighed,

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

En ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således:

En ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således: En ny oplysningstid Det 21. århundrede bliver det århundrede, hvor bevidstheden kommer i fokus som den, der driver evolutionen fremad. Vi mennesker vil blive mere bevidste om vores eget kreative potentiale

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Brug og Misbrug af logiske tegn

Brug og Misbrug af logiske tegn Brug og Misbrug af logiske tegn Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trinitatis / 23. sept. 2012 Tekst: Joh 11,19-45 GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Jesu sammensatte reaktion Det er en af de stærkeste tekster,

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Boganmeldelser. Einsteins univers

Boganmeldelser. Einsteins univers Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)

Læs mere

Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet

Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet Epilog 1 Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet Kommunikation virker som social kompensation for det, at vi ikke kan tænke hinandens tanker, føle hinandens følelser 2. Men

Læs mere

Implikationer og Negationer

Implikationer og Negationer Implikationer og Negationer Frank Villa 5. april 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Logisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr.

Logisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr. Logisk set Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) logos dialog Aristoteles (384-322 f.kr) analytikken

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej Indhold Forord: At vælge Guds vej 7 1. Viljens mange ansigter 11 2. Mit rige, Dit rige 27 3. Kærlighed og vilje 42 4. At vælge Gud 53 5. Vilje og længsel 70 6. At vælge korset 85 7. At udvikle hjertets

Læs mere

Problemer med autismebegrebet?

Problemer med autismebegrebet? Thomas Hvid Thingstrup, filosof, lærer på Fjordskolen i Roskilde Problemer med autismebegrebet? I en række sammenhænge nævnes det, at autismebegrebet ikke er entydigt, at der ikke er nogen endelig forklaring

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Her er nogle udtræk (noter der ikke er kursiv er forfatterens egne oversættelser, på steder hvor oversættelsen er meningsforstyrrende):

Her er nogle udtræk (noter der ikke er kursiv er forfatterens egne oversættelser, på steder hvor oversættelsen er meningsforstyrrende): Er det forslag? Igennem mange år har jeg hørt, at der ikke findes nogen Du skal og det er kun forslag i AA. Som med mange halve sandheder, er det sådan, at hører du dem tilstrækkelig mange gange, begynder

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

AT LEVE I NUETS KRAFT

AT LEVE I NUETS KRAFT AT LEVE I NUETS KRAFT - 2 - At leve i Nuets kraft Mange mennesker har hørt eller læst om nuets kraft. Desværre har mange mennesker svært ved, i praksis, at forholde sig til budskabet i nuets kraft, og

Læs mere