Miljøstøtte til Arktis. Kontaktpersoner: Uddannelseschef Hans Hinrichsen, Råstofskolen

Transkript

1 Miljøstøtte til Arktis Projekttitel: Praktiske miljøløsninger til håndtering af vand i mineindustrien i Arktis. Institution/firma: Råstofskolen, Grønland ARTEK, Grønland Krüger A/S, Danmark Kontaktpersoner: Uddannelseschef Hans Hinrichsen, Råstofskolen hahi@sanilin.gl Researcher Pernille Erland Jensen, ARTEK Afdelingschef Søren Carsten Nielsen, Krüger A/S pej@byg.dtu.dk scn@kruger.dk Ansøgt beløb: ,00 kr (Fire hundrede en og halvfems tusind tre hundrede kroner) Projektperiode: Projektets første del afvikles i 2014 og omfatter undersøgende arbejder og skiteseprojektering af anlæg til pilotskala tests. Projektets anden del (del 2) ansøges der om i november 2014 og tænkes afviklet i Projektleder: Pernille Erland Jensen Researcher, ARTEK/DTU.BYG Søren Carsten Nielsen Afdelingschef, Krüger A/S Institutionsleder: Hans Hinrichsen Uddannelseschef, Råstofskolen 2. Projektbeskrivelse Dette projekt har til formål at styrke videns grundlaget vedrørende vand i relation til minedrift for elever på Råstofskolen og Artek, samt mere generelt for de øvrige aktører med relation til minedrift i det Grønlandske samfund som Råstofmyndighederne, Kommunerne og mineindustrien. Herunder øge forståelsen for hvor vand benyttes, det vil sige hvilke kvaliteter og kvantiteter der påkræves og hvordan de

2 ønskede kvaliteter kan frembringes, samt forstå hvor potentielt forurenet vand fremkommer som funktion af minedriften under de arktiske miljø- og mineralogiske forhold og se løsninger til at begrænse eller eliminere negative miljøeffekter ved vandbehandlingsteknikker egnede til disse forhold. 2.1 Projektresume Målet med projektet er at fremskaffe og udvikle viden om vand i relation til råstofprojekter i Grønland. Vand er et nødvendigt hjælpemateriale i forbindelse med minedrift og koncentrering af mineral. Videre skal personale i minen forsynes med drikkevand og spildevand fra camps skal håndteres. Kontamineret vand / spildevand fremkommer som resultat af at vand kommer i kontakt med mineralerne i forekomsten eller i deponerede restprodukter. Smeltevand / regnvand som kommer i kontakt med mineral i minen, i gråbjergs oplag og i sandmagasin vil potentielt også blive forurenet og her fortsætter forureningsprocessen også efter at minedriften er ophørt. Vand i minedriften forurenes også ved at der bruges kemikalier i forbindelse med sprængning (ammonium nitrat) og ved koncentreringen af mineralerne (xantater til flotation) eller udvinding af metaller (cyanider eller syrer til oplukning). Dette projekt skal medvirke til at viden om vand og vandbehandlingsforanstaltninger, relateret i første omgang til minedrift, bliver en integreret del af det pensum som eleverne på Råstofskolen skal tilegne sig under studiet. Projektet skal derved bidrage til at viden niveauet i Grønland indenfor dette område løftes og at der skabes interesse på Råstofskolen og Artek for udviklingsprojekter relaterede til vand. Det er hensigtsmæssigt at opdele projektet i to dele: Del 1. fremskaffelse af viden som skal danne grundlag for etablering af en forsøgsopstilling på Råstofskolens øvelsesområde og udarbejdelse af et forsøgsprogram. I denne del indgår også udarbejdelse af metodik til fremskaffelse af relevante data for design af systemer til håndtering af vand relateret til en mine. Del 2. Etablering af forsøgsopstilling på Råstofskolens øvelsesområde og gennemførelse af forsøg som skal danne grundlag for udarbejdelse af metodik til beskrivelse af kravspecifikation til vandbehandlingsanlæg. I foreliggende ansøgning søges om bevilling til Del Baggrund. De miljømæssige problemstillinger, som ligger til grund for projektet Baggrund om myndighedsområdet: Råstofsektoren i Grønland forventes at ekspandere voldsomt i de kommende år, og det er kun ganske få år siden at råstofområdet blev hjemtaget (2009). Før 2009 var råstofområdet et delt myndighedsansvar mellem Danmark og Grønland, hvor myndigheder i Danmark hjalp og støttede de grønlandske myndigheder. De Grønlandske myndighedsområde, og især råstofmyndigheden, lider under de sædvanlige problemer med en stor udskiftning af medarbejderne, hvilket gør at opbygning og overlevering af viden er en udfordring. På miljøovervågningsområdet har Grønland en 4 åring kontrakt med DCE, der har den nødvendige viden og erfaring. Selvstyret betaler for de ydelser som DCE levere. Råstofmyndigheden har ved sidste revidering af Råstofloven udskilt miljøansvaret for råstofaktiviteter. Departementet for Boliger, Natur og Miljø har to medarbejder som nu skal varetage dette område.

3 At varetage miljøområdet er en meget kompleks opgave, da det indbefatter lovgivning, kendskab til teknologier og regulering/kontrol. Viden om miljøeffekter af industriel aktivitet under Arktiske forhold er begrænset og ligeledes er teknologier til begrænsning af forurening under disse klimatiske forhold ikke vel beskrevet. Der er derfor brug for mere viden om tekniske løsninger til håndtering af de miljømæssige problemer der opstår i forbindelse med efterforskning og udvinding af råstoffer. Baggrund om mineudvinding: Råstofudvinding er på verdensplan rykket længere og længere ind i det arktiske område, uden at metoder og udstyr har ændret sig, da råstofudvinding i det arktiske område stadigvæk kun er en lille del af verdens samlet råstofudvinding. Dette har blandet andet skabt problemer i Grønland, hvor det som eksempel kan nævnes at en mine ønskede at benytte cyanid til udvinding af guld. Mineselskabet havde sammen med en leverandør anskaffet et neutraliseringsanlæg der overholdte de internationale standarter og krav. Det viste sig dog at udstyret ikke var egnet ved den aktuelle vandtemperaturen og temperaturen i minen og udstyret kunne derfor ikke overholde de internationale krav. Grønland har ikke et mineregelsæt. Kravene til selskaberne bliver skrevet ind i den tekniske godkendelse (den såkaldt 86 godkendelse). Det er derfor risiko for at kravene kan komme til at variere fra virksomhed til virksomhed, samt at der er områder hvor det ikke bliver stillet krav i det råstofmyndigheden mangler relevant viden. Negativ effekt på miljøet som konsekvens af minedrift er et velkendt fænomen i Grønland. DMUs (nu GEUS) rapport 38/2001 Minedrift og miljø i Grønland beskriver de omfattende forureningsproblemer som de tre nedlagde miner Kryolitminen, Bly/zink minen ved Mestersvig og Zink/bly minen i Maarmorilik forårsaget. Den deponeringsmetode man brugte i disse projekter for restprodukter er årsag til de i dag stadig omfattende miljøproblemer i nærområderne. Videre antog man blandet andet at permafrosten vil være konstant, hvilket man i dag ved ikke er tilfældet. Det er derfor en prioriteret opgave at søge og udvikle relevant viden hurtigst mulig, for så vidt mulig at forhindre fremtidlige miljøkatastrofer i Grønland. 2.3 Beskrivelser af projektets formål: Råstofskolen ser det som en opgave at skolen kan bidrage aktivt til inden for miljøområdet at skabe et center for undersøgelse af metoder, maskiner og udstyrs egnethed til brug i Arktis. Råstofskolen har et øvelses/træningsområde hvor skolen skal opbygge faciliteter svarende til dem som råstofvirksomhederne benytter, dette gør at der er perfekte muligheder for at teste nyt udstyr og metoder inden disse bliver godkendt til brug i råstofselskaberne. Målet med projektet er at Råstofskolens øvelsesområde kan fremstå som et forbillede for miljøløsninger for mineindustrien der opererer i det Arktiske område, og videre at de forhåbentlig gode resultater kan få en umiddelbar effekt på erfaringsgrundlag og lovgivning inden for miljø vedr. minedrift i Grønland. Projektet planlægges gennemført i to dele og foreliggende ansøgning indbefatter kun bevilling til del 1 hvor følgende indgår: Planlægning & konkretisering, Metodeudvikling, Videnopbygning, Målinger og dimensionering. Projektgennemførelse i I del 2, hvortil midler planlægges ansøgt om i november 2014, skal forsøgsanlæg etableres på Råstofskolens øvelsesområde for udførelse af relevante praktiske demonstrationsforsøg med behandling af vand.

4 Af ovenstående fremgår at der planlægges i første omgang at koncentrere arbejdet omkring vand i relation til etablering af mineindustri, men det forventes at det opstillede anlæg på Råstofskolens øvelsesområde vil kunne benyttes helt eller delvis også i forbindelse med tilsvarende undersøgelser for olieindustrien. Ved at benytte Råstofskolens område og hjælp til opbygning og drift af et testcenter vil det blive muligt at opsamle data og erfaring, der vil mindske de miljømæssige konsekvenser af blandet råstofudvinding i det arktiske området, en viden der ikke alene kan anvendes i Grønland men i hele det arktiske område. Det vil være muligt for at selskaber, myndigheder (grønlandske som udenlandske) og uddannelsesinstitutioner at benytte området mod at stille viden og udstyr/faciliteter til rådighed for de andre. De faciliteter, der bliver etableret, vil kunne benyttes af andre til videnskabelige undersøgelser, så der kan mest mulig viden ud f der resurser der er tilgængelig. 2.4 Projektets resultater: Projektets langsigtede resultat skal være at der opbygges viden i Grønland der bidrager til at minimere udledningen til vandmiljøet af forurenende stoffer i forbindelse med afledning af vand fra mineoperationer. Da projektet er opdelt i to dele og denne ansøgning kun indbefatter første del vil resultatet af denne første del være et delmål hvori det bliver opbygget mere viden om vand der bruges og afledes fra minedrift under Grønlandske forhold, samt at det udarbejdes et overskueligt værktøj til hjælp for myndigheder og lokale institutioner til at skabe overblik over den samlede massebalance for vand (volumen og massetransport) i relation til en mine som skal etableres. 2.5 Projektets leverance/outputs og formidling til angivne målgruppe Leverance /Output Målgruppe Verificerbare indikatorer Metodik til udtagning af Råstofskolen og Artek Nedfældet vandprøver i miljøet metodebeskrivelse Analysedata for vand i Miljømyndigheder, Faktiske analyser i forskellige lokaliteter Kommuner, Råstofskolen og rapportform Værktøj til at opstille vandbalancer for miner under Grønlandske forhold Artek Miljømyndigheder, Kommuner, Råstofskolen og Artek Værktøj udarbejdet på basis af studier af indkomne EIA for forskellige mineprojekter i Grønland, faktiske vand og site analyser og referenceminer i andre arktiske områder Viden om vand Råstofskolen og Artek Videnoverførsel fra vandeksperter til studerende ved deltagelse i projektet Skitseprojekt for forsøgsopstilling på Råstofskolen til Råstofskolen Skitseprojekt med beskrivelse og relateret økonomi Tidspunkt for leverance Efter cirka 3 måneder Efter afsluttet analyse kampagne Indgår i slutrapport om del 1 af dette projekt Løbende under hele projektet Indgår i slutrapport for del 1.

5 udførelse af vandbehandlingforsøg 2.6 Resultatenes anvendelse: På baggrund af målte resultater udarbejdes rapport af ARTEK/DTU.BYG som offentliggøres til brug for miljømyndigheder og mineselskaber der opererer i Arktisk område. Råstofskolen og Artek vil bruge materialet og erfaringerne som fremkommer i projektet i forbindelse med undervisning af skolernes elever og derved øge den generelle viden om vand. 2.7 Sammenhæng med andre projekter, indsatser og aktiviteter på området: London Mining fik en 30- årig udvindingstilladelse pr. 24 oktober 2013, og der forventes at der yderligere gives udvindingstilladelse til Rubin-mine projektet og dagbrud mineprojektet ved Kringlerne på Grønland (Tanbreez) i den nærmeste fremtid. Vi ser dette projekt som et vigtigt element til styrkelse af viden indenfor miljøområdet og rammerne for miljøindsatsen på mineområdet i Grønland. Monitering omkring nedlagte miner i Grønland viser at der sker spredning af metaller mm. fra minerne til omgivelserne. Med dette projekt tages et skridt mod klarlægning af muligheder for vandrensning så dette ikke sker eller begrænses yderligere. Projektet understøtter indsatsen for at uddanne Gnlands arbejdskraft til at arbejde i mineindustrien og med de tiltag der skal sikre en miljørigtig udnyttelse af råstoffer i Grønland. 3. Projektets gennemførelse: 3.1 Projektets ressourcer, organisering og kvalitetssikring Projektets parter er Råstofskolen i Sisimiut, Artek Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut samt Krüger A/S. Råstofskolen tilbyder uddannelser der er rettet mod Grønlands nye erhvervsmuligheder indenfor råstofområdet. ARTEK/DTU.BYG Center for Arktisk Teknologi tilbyder uddannelser specielt rettet mod at løse opgaver i Grønland og andre arktiske egne, hvilket kræver helt specielle ingeniørfaglige kompetencer. ARTEK fokuserer også på bæredygtig udvikling i tyndtbefolkede egne med isolerede samfund samt på miljøsikring af den sårbare arktiske natur. ARTEKs undervisning foregår delvis i Grønland på Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut. Krüger A/S er førende indenfor tekniske løsninger og systemer til alle typer vandbehandling også industrivand og spildevand fra mine industrien og har mere end 20 års erfaring i etablering af vandforsyningsanlæg på Grønland. Krüger har gennem systerselskaber adgang til viden og erfaringer om løsninger relateret til vand for mine- og olieindustrien i kolde regioner som i Skandinavien og Canada. Råstofskolens er beliggende 40 km nord for polarcirklen på vestkysten af Grønland. Skolen har i tilslutning til undervisningen et øvelsesområde som skal benyttes til at finde optimale miljøløsninger, både for at leve

6 op til gældende miljølovgivning inden for byzone, men i praksis også skal leve op til myndighedernes miljøkrav til råstofindustrien. I øjeblikket undervises og foretages praktiske operationer på øvelsesområdet, der omfatter kerneboring, boreoperationer generelt, tunnelsprængninger, bænksprængninger, sortering af sprængsten/taillings og kørsel med tunge maskiner på et koncentreret område, på præcis samme måde som mineindustrien. Yderligere er Råstofskolen ved at opbygge en base-camp på øvelsesområdet, hvor vi møder de samme miljøudfordringer som mineprojekter i Arktis, der iværksættes i fjernt beliggende egne. Råstofskolen råder over udstyr der bruges til uddannelser og kursusvirksomhed målrettet mineindustrien på øvelsesområdet som bland andet:2 stk. Core drill rigs, 1 stk. Mine truck, 1stk. Excavator- Komatsu, 1 stk. Dozer- Komatsu, 1 stk. Back hoe, 1 stk. Grader, 1stk. Dumptruck, 1 stk. Surface drill rig, 1 stk. Soil drill rig. Nødvendigt måleudstyr vil indkøbes over projektet såfremt at hverken Artek eller Råstofskolen allerede har dette udstyr og kan stille det til rådighed for projektet. Vandanalyser som ikke kan udføres med mobilt måleudstyr vil blive sendt til akkrediteret laboratorium enten i Grønland eller i Danmark. Råstofskolen vil fungere som leder for projektet og vil videre være ansvarlig for gennemførelse af prøvetagningsprogram. Råstofskolen, Artek og Krüger vil i fællesskab udforme et program til udtagning af prøver. Råstofskolen og Artek er ansvarlig for at på basis af lovgivning i Grønland eller normer i andre arktiske områder opstille krav til vandkvaliteter (drikkevand og spildevand/dræneringsvand udledt i miljøet). Krüger og Artek vil fremskaffe information om der stilles særlige krav til (rå-)vandskvaliteter i mineindustrien. Krüger og Artek vil i fællesskab være ansvarlig for vurdering af analyseresultater og Krüger vil på bagrund af analyseresultater og opstillede krav til vandkvaliteter udforme en forsøgsplan for de praktiske vandbehandlingsforsøg som skal udføres i næste del af projektet. Procedurer for kvalitetssikring af projektet vil udarbejdes af projektledelsen under projektets indledende del. 3.2 Projektets forudsætning og risici Der vurderes at information om vandforbrug og vandafledning kan fremskaffes fra publicerede dokumenter i forbindelse med de udvalgte mineprojekter og såfremt det viser sig at yderligere information er nødvendig forventes at selskaberne vil være behjælpelige med manglende information. Det er videre en forudsætning for projektet at det er muligt at få adgang til repræsentative lokaliteter for prøveudtagning hvor vandsituationen skal studeres. Al planlægning af prøveudtagning skal derfor være gennemført i god tid før sommersæsonen, hvor alt feltarbejde skal udføres. Feltarbejde skal udføres af elever og lærere fra Råstofskolen. 3.3 Projektimplementeringsplan Overblik over arbejdspakker: 1. Planlægning og konkretisering af opgaven. 2. Udvælgelse af prøveudtagningslokaliteter. 3. Udarbejdelse af prøvetagningsprogram. 4. Gennemførelse af prøveudtagningsprogram.

7 5. Udarbejdelse af program til praktiske forsøg på Råstofskolens øvelsesområde. 6. Udarbejdelse af metodik til fremskaffelse af relevante data for at skabe overblik over vandbalanse og definere designparametre for systemer til håndtering af vand relateret til minedrift. Arbejdspakke 1. Planlægning og konkretisering af opgaven I forbindelse med konkretisering af opgaven vil fordelingen af opgaverne bland de involverede parter blive mere nøjagtigt definerede. Det skal også udvælges egnede mine sites for dette projekt. Tidsplanen skal fixeres. Metodik til kvalitetssikring skal fastlægges. Råstofskolen er arbejdspakkeleder i tæt samarbejde med de øvrige parter. Arbejdspakke 2. Udvælgelse af prøveudtagningslokaliteter Egnede lokaliteter hvor vandprøver kan udtages skal findes. Dette arbejde vil kræve både detaljerede studier af miljøansøgninger for de udvalgte sites men også besøg på potentielle sites. Råstofskolen er arbejdspakkeleder Arbejdspakke 3. Udarbejdelse af prøvetagningsprogram. Prøveudtagning har til formål dels at fremskaffe informationer om vandets beskaffenhed, men også for at introducere viden om hvordan vandprøver udtages. Det skal derfor udarbejdes instruktioner om prøvetagning og opbevaring af prøver. Krüger er arbejdspakke leder. Arbejdspakke 4. Gennemførelse af prøvetagningsprogram. Prøver udtages og analyser der kan foretages med transportabelt udstyr udføres på plads. Prøver sendes til laboratorium for øvrige analyser. Artek er arbejdspakkeleder. Arbejdspakke 5. Udarbejdelse af program til praktiske forsøg på Råstofskolens øvelsesområde. I anden del af projektet skal etableres et forsøgsanlæg på Råstofskolens øvelsesområde. Med udgangspunkt i prøveudtagningsprogrammets resultater samt undersøgelse af vandforholdene i de tre til fire mineprojekter der står nærmeste til at blive realiserede i Grønland, skal rammerne for et forsøgsanlæg defineres. Det skal videre vurderes om forsøgsanlægget skal være opbygget som mobilt anlæg der muliggør forsøgskørsler i felten. På basis af dette vil et skitseprojekt for et sådant anlæg blive udarbejdet inklusive et omkostningskøn som skal ligge til grund for ansøgning om støtte til del to af projektet. Krüger er arbejdspakkeleder. Arbejdspakke 6. Udarbejdelse af metodik til fremskaffelse af relevante data for at skabe overblik over vandbalanse og definere designparametre for systemer til håndtering af vand relateret til minedrift. Det skal udarbejdes et overskueligt værktøj til hjælp for myndigheder og lokale institutioner til at skabe overblik over den samlede massebalance for vand (volumen og massetransport) i relation til en mine som skal etableres. Der skal videre fremgå design parametre for vandinstallationer samt vejledende kravspecifikation til vandkvaliteter baseret på BAT egnet til arktiske områder. Artek er arbejdspakkeleder. 3.4 Budget Der henvises til bilag 2.

8 3.5 Egen- og medfinansiering Projektets totale økonomiske ramme er: Løn I alt Overhead Konsulent Udlæg Tot omkostning Egenfinansiering Ansøgt Til egenfinansieringen bidrager Råstofskolen og Artek sammen med kr og Krüger A/S med kr. Vedlagt: Bilag 1: Projektimplementeringsplan Bilag 2 med underbilag A- F: Budget CV er