Klimagruppen. Forslag til Arbejdsprogram miljøsektoren

Transkript

1 Klimagruppen Forslag til Arbejdsprogram - miljøsektoren 1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet Skal bruges til orientering af EK-M om gruppens vigtigste arbejdsopgaver i det kommende år, særligt nye initiativer fremhæves (nordisk, nærområdet, EU/EØS og øvrigt internationalt). Hvilke faglige områder er prioriteret i årets arbejdsprogram med henblik på at opfylde de forventede resultater i miljøhandlingsprogrammet. Fremhævelse af de vigtige samarbejdsprojekter og informations aktiviteter. Klimagruppe arbejder med policyrelevante klimaspørgsmål med fokus på hvordan de nordiske lande samarbejder om og medvirker til at fremme processen i relation til FN s klimakonvention, Kyoto-protokollen samt klimaarbejdet efter 2012 (post-kyoto). Klimagruppens arbejdsprogram for (AP07) tager udgangspunkt i Handlingsplan for det nordiske energisamarbejde (HPE), Miljøhandlingsprogram (MHP) og Hållbar utveckling en ny kurs for Norden (HU) samt ministererklæringer MR-E mødet på Bodø september 2006 og MR- M mødet på Svalbard i august Klimagruppens mandat skal fornyes med virkning fra 1. januar forslag vedlagt. Klimagruppen har i 2006 fungeret på et 1-årigt mandat fra EK-NE/E og EK-M. AP07 er lavet under forudsætning af et uændret mandat. De væsentligste aktiviteter i relaterer sig til arbejdet for et mere ambitiøst, fremtidigt globalt klimaregime efter 2012, dvs. projekter der kan støtte de nordiske klimaforhandlerne i den forhandlingsproces der nu går i gang forbedring og udbredelse af kvotemarkedet for CO2 fremme forståelse af sårbarhed overfor klimaeffekter 2. Informationsvirksomhed Informationsprojekter og aktiviteter beskrives kort, og der lægges vægt på: Hvorfor. Hvad, hvem, og hvordan? Er der tale om publikationer, pjecer, hjemmesider, work shops, seminarer, artikler, Kronikker, pressemeddelelser ol.? Er det rettet mod Norden, Nærområdet eller EU/EØS? Klimagruppen vil øge sin informations indsats. De enkelte projekter har en fagrapport og/eller fagseminar som slutprodukt. En oversigt over informationsaktiviteterne er vist i bilag 1. For de emner, der egner sig til det, bliver der lavet faktablade. De belyser i et ikke-teknisk sprog problemstilling, perspektiver og løsningsmuligheder. Målgruppen er beslutningstagere, politikere og en interesseret offentlighed. Det vil blive vurderet om der er projekter hvor resultaterne egner sig til at blive præsenteret ved side-event ved klimamøderne i Bonn og COP13.

2 3. Gruppens konkrete aktiviteter som skal forelægges EK-M og MR-M Eventuelle opdrag fra EK-M/MR-M rapporteres med mål, aktiviteter og forventede resultater. Hvilke projekter/aktiviteter/handlingsprogrammer planlægges forelagt EK-M og MR-M. Klimagruppen vil på baggrund af projektet 2 grader effekter og tilpasninger i Norden (KP112) lægge optil den diskussion i MR-M af strategier for tilpasning til klimaforandringer (forår), jf. miljøministermødet på Svalbard august Klimagruppen vil orientere MR-M om veje til procent reduktion af klimagasser i 2050 (KP121) (forårsommer). Der er 11 aktiviteter (bilag 2), hvor der er relevant at orientere eller foreligge anbefalinger for EK-M. Klimagruppen vil samle forelæggelser i temaer. 4. Nordisk Nytta. Nationella inspel och inspel till internationella förhandlingar Listning af projekter og aktiviteter hvis konkrete resultater skal bruges ved internationale forhandlinger/møder, EU og EEA ekspertgrupper ol. De forventede resultater af aktiviteterne beskrives konkret. Resultaterne af samtlige projekter og effekten af aktiviteter for de nordiske klimaforhandlere kan udnyttes i forhold til klimaaktiviteterne i EU og under United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), bilag 2. På klimaområdet forhandler Danmark, Finland og Sverige gennem EU, mens Island og Norge forhandler selvstændigt. Klimagruppen stræber efter at fremskaffe underlag for de nordiske klimaforhandlere, der støtter indsatser fra de nordiske lande i det internationale arbejde med et fremtidigt globalt klimaregime efter Initiativer i tilknytning til EU s kvotedirektiv forventes at kunne udgøre et fundament for fælles nordiske indsatser for at justere på EUs nuværende ETS, udvikle et bedre ETS for perioden efter 2012 og generelt bidrage til udviklingen af kvotehandel internationalt. 5. Opfyldelse af MHP s mål, aktiviteter og forventet resultat De projekter som sættes i gang for at opfylde miljøhandlingsprogrammets beskrives konkret. Arbejdsgruppens ønskede proces med at opfylde miljøhandlingsprogrammet beskrives. I bilag 3 er klimagruppens projektplan for 2005 til sammenstillet med de klimapolitiske afsnit i handlingsplanerne for miljø, energi og holdbar udvikling. ne vil over perioden 2005 til komme igennem handlingsplanernes mål og aktiviteter, med følgende væsentlige undtagelser: HU arktisk og HU Nordisk forskningssamarbejde på klimaområdet. Klimagruppens tidsplan og milepæle for for er vist i bilag 1. Af denne fremgår indhold og produkter samt opfølgning/målgruppe for de enkelte projekter. Klimagruppen har to aktivitetsområder i : afslutning og efterbehandling af projekter og aktiviteter i forhold til arbejdsprogrammerne for 2005 og nye projekter som opfølgning på MR-beslutninger i 2006 og fortsat opfølgning på de 3 handlingsplaner Der vil være 12 projekter fra 2005 og 2006, der er aktive i. Der vil være væsentlige aktiviteter på 5 af projekter, og efter behandling på de øvrige (informationsaktiviteter, indspil til EK-M). For planlægges følgende nye aktiviteter: 2

3 Aktivitet Mål Beskrivelse Milepæle/ tidsplan KP130 Fremtidige forpligtigelser for udslip af klimagasser efter 2012 KP131 Kvotepriser, brændselspriser og elpriser KP132 Videreudvikling af systemet med udslipskvoter KP133 Evaluering af TGF KP134 Bioenergi Levere indspil til de nordiske klimaforhandlere Undersøge hvordan samspillet mellem de 3 faktorer er. Levere indspil til de nordiske klimaforhandlere for at få et mere optimalt ETS efter 2012 Vurdering af, hvordan Testing Ground Facility (TGF) fungerer, og om der er behov for eventuelle ændringer f.eks. i takt med, at EU s kvotehandelssyste m går ind i sin anden fase Koordinering af de nordiske arbejdsgruppernes arbejde med bioenergi (MJS, NKF, MØ, Klima, TFFE) i forhold til et nordisk initiativ for at fremme udnyttelsen af bioenergi. Det konkrete indhold udvikles efter workshoppen den oktober 2006 Ytterligere analysere af hvordan kvotepriser, brenselpriser og elektrisitetspriser påvirker hverandre - herunder høje oljeprisers bidrag til mindsket udslip Dette skal ha særlig fokus på metoder for tildeling, lengden af allokeringsperioder, hvordan unødig store svingninger i pris kan unngås, faren for bruk av markedsmakt og kobling av det europeiske kvotesystem Uafhængig evaluering af effekten af de hidtidige aktiviteter med fokus på flaskehalsproblemer En systemanalyse af bioenergi i Norden, hvor der ses på netto energi udbyttet, klimaneutralit et, kulstofbalancen (biomasse+jord); betydningen for jordbrugserhvervet, for lokalbosætning og for biodiversitet; mulige miljøbelastning ved bioenergi. Rapport sep. 07 Indspil til EK-M okt 07 Rapport jun 07 Indspil til EK-E og EK-M jun 07 Indspil til MR-E sep 07 Rapport sep 07 Indspil til EK-E og EK-M okt 07 Indspil til MR-M okt 08 Rapport jun 07 Workshop jun 07 Indspil til EK-E jun 07 Indspil til MR-E sep 07 Workshop aug 07 Rapport dec 07 Indspil til EK-M og EK-E og EK-JS jan 08 Ressource r 1000 DKK 300 BU 150 I alt: andre 150 I alt: BU 100 andre 100 I alt: BU 150 I alt: andre 225 I alt: 450 Forventede resultater Forskellige modeller for at udbrede forpligtigende klimaaftaler til USA, Kina, Indien m. m. Større forståelse af sammenhængene. Analysen vil kunne anvendes til at forbedre ETS. Retningslinier for en bæredygtig nordisk udnyttelse af bioenergi. KP135 Samarbejdsproje kter med miljøsektoren (MHP 1.4, 2.4, 3.6) Initiere klimaprojekter indenfor Arktisk, havet og naturog kulturmiljøet Indholdet defineres af de øvrige arbejdsgrupper indenfor miljøsamarbejdet, mens Klimagruppen sikrer at klimaindholdet er relevant. Rapporter i 225 Delvis opfyldelse af miljøhandlingsplanens klimaemner i forhold til arktisk, havet og natur- og kulturmiljøet 3

4 6. Samarbejde med andre grupper og sektorer Samarbejdsprojekter beskrives og der fokuseres på forventningerne om resultatet, hvad bliver bedre og hvad er problemerne med samarbejdet. Der forventes et samarbejde med Elmarkedsgruppen om KP131 Kvotepriser, brændselspriser og elpriser. Miljøøkonomigruppen er interesseret i KP132 Videreudvikling af systemet med udslipskvoter. KP134 Bioenergi er lagt op som er samarbejdsprojekt med Task Force for fornybar energi og en række arbejdsgrupper under miljøsektoren. Der vil blive søgt om midler fra puljen for holdbar udvikling til 3 projekter (KP130,132 og 133) 7. Projektdatabase Der henvises til projektdatabasen på hjemmesiden. Hvert projekt i arbejdsprogrammet beskrives kort ca. 5 linier, med fokus på forventede resultater og anvendelse af dem. Klimagruppens projekter skal opdateres i projektdatabasen. Det kan ikke ske før medio november Gruppens sammensætning Beskrivelse af gruppens sammensætning og evt. undergrupper. Der henvises til hjemmesiden vedr. gruppens mandat. Klimagruppen består af 2 medlemmer fra Danmark, Finland, Norge og Sverige, hvor det ene medlem kommer fra miljøsiden og det andet fra energisiden. Fra sommeren 2006 deltager Island også med et medlem fra miljøsiden. Den aktuelle sammensætning fremgår af Klimagruppens hjemmeside. Formand for 2006 er Jon Dahl Engebretsen, Olje- og energidepartementet, Norge Sekretær er Bent Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser (kontrakten udløber 31. december 2006). 9. Budget for arbejdsprogram Der søges om DKK fra EK-NER og DKK fra EK-M, i alt en basisbevilling på DKK. Der vil blive søgt om DKK til 3 projekter fra Bæredygtighedspuljen. En række projekter er velegnede som samarbejdsprojekter med både energi og miljøsektoren. Samarbejdsrelationerne er endnu ikke afklarede, men det forventes netto at give DKK. Det forventes at der vil være DKK fra 2006 i ikke-disponerede midler, hovedsagelig fordi faktabladene om klimaemner er blevet forsinket. Det forslås derfor at dette beløb anvendes på information i. Det giver et samlet budget for Klimagruppen for på DKK til nye aktiviteter og sekretærbistand. Her til kommer DKK, der er overføres på 9 projekter (kontraktbundne midler, afsat til trykning og planlagte workshops). Skema 1: Oversigt over ansøgte budgetmidler i fordelt på bevillingsmyndighed Bevillingsmyndighed DKK Bemærkninger NMRS miljø Som 2006 NMRS energi I 2006 var bevillingen på 500 t DKK og i 2005 på 900 t DKK Bæredygtig udvikling i 2006 Andre Overførte frie midler fra Sum (midler til rådighed )

5 Skema 2: Oversigt over budgetterede midler til aktiviteter/projekter i (1000 DKK) Aktiviteter/projekter Overførte midler fra 2006 Kontraktbundne Afsatte Budgetterede midler for Arbejdsgruppernes planlagte bevilling Bemærkninger KP112-2 grader 190 Workshop opfølgning KP116 - Industrielle 155 BU-midler drivhusgasser KP117 optag af CO2 330 BU-midler KP119 efter Workshop Mindre projekt KP121 veje til % 60 Workshop reduktion KP123 ETS udenfor EU 10 Publikation KP124 Link-direktivet 10 Publikation KP125 Sårbarhed af Publikation energisystemer KP130 fremtidige 450 forpligtigelser KP131 - kvotepriser 300 KP132 udvikling af kvotesystemet 400 KP133 Evaluering af TGF 450 KP134 - Bioenergi 225 KP135 MHP 1.4, 2.4 og Information 101 Frie midler 0 Klimagruppen (sek+drift) 400 Sum % Norden 20 % EU 30 % Nærområdet Skema 3. Oversigt over sekretariatsmidler i Anvendelse af midler DKK Antal Bemærkninger Løn + sociale afgifter ½ tid + 20 % overhead Rejser Se nedenfor plus 3 sekretærmøder, 5 workshop samt koordinering med andre grupper Mødeafholdelse klimagruppen, 3 projektmøder Øvrige (skal forklares under bem.) Total Angiv kontraktsummen for sekretariatsudgifterne: DKK i Roskilde 6. oktober 2006 Bent Andersen Bilag: 1. Tidsplan/milepæle (1 side ) 2. Internationalt - projektresultater ift. til internationale forhandlinger/møder ( 1 side) 3. og handlingsplaner (10 sider) 5

6 BILAG 1 Tidsplan og milepæle Klimagruppen 6. oktober 2006 Forbrug tddk Budget tddk Aktiviteter Rapporter Workshop Anbefalinger/orienteringer type 2006 EK-E MR-E EK-M MR-M AP 2004 Arbejdsprogram 2005 AP 2006 Arbejdsprogram 102 * JI-håndbog okt 06 Tema-Nord 103 * Baselinie 10 0 okt 06 Tema-Nord 107 * First UNFCCC workshop * Kvotemarked (Kvotepris for CO2) mar 06 Tema-Nord apr * Vedvarende energi grader - effekter og tilpasning i Norden Udredning jan 07 Tema-Nord jan-07 feb-07 feb * Emissionshandel 0 0 aug 06 Tema-Nord 114 Kvotetildeling til nye aktører Analyse af NAP 2 mar 06 jan 07 Tema-Nord apr 06 feb-07 feb * Implementering af TGA jun 06 Intern 116 Industrielle drivhusgasser Workshop okt 06 Tema-Nord mar 07 maj Fremme optag af CO Aktivitet for de nordiske klimaforhandlere jun 06 maj-07 jun-07 jun Lagring af CO Udredning okt 06 Tema-Nord 119 Klima Aktivitet for de nordiske klimaforhandlere okt 06 okt Klima 2012 II Klima veje til % reduktion Modelanalyse dec 06 Tema-Nord jan-07 feb-07 sep-07 feb-07 aug Kvoter på transport Udredning dec 06 Tema-Nord feb-07 feb ETS udenfor EU Udredning feb 07 Tema-Nord maj-07 maj Link-direktivet Udredning feb 07 Tema-Nord maj-07 sep-07 maj Sårbarhed af energisystemer Udredning jun 07 Tema-Nord jun 07 sep-07 jun 07 aug-07 Information 101 Faktablade 130 Fremtidige forpligtigelser for udslip af klimagasser efter Udredning sep 07 Tema-Nord okt-07 okt Kvotepriser, brændselspriser og elpriser 300 Analyse af udvikling jun 07 Tema-Nord jun-07 jun-07 sep-07 jun Videreudvikling af systemet med udslipskvoter 400 Udredning sep 07 Tema-Nord jun-07 okt-07 okt Evaluering af TGF 450 Evaluering jun 07 Tema-Nord jun-07 sep-07 jun Bioenergi 450 Udredning og analyse dec 07 Tema-Nord aug-06 jan-08 jan Samarbejdsprojekter med miljøsektoren (MHP 1.4, 2.4, 3.6) 225 Udredninger Forbrug på projekter aug-07

7 BILAG 2 Indspil til internationale forhandlinger Klimagruppen Aktiviteter Mål 6. oktober 2006 EU klima EU energi EU-ETS UNCCCP Kyoto Kyoto JI, CDM AP 2004 Arbejdsprogram AP 2006 Arbejdsprogram * JI-håndbog x 103 * Baselinie x 107 * First UNFCCC workshop x 110 * Kvotemarked (Kvotepris for CO2) x x 111 * Vedvarende energi grader - effekter og tilpasning i Norden Udredning x x 113 * Emissionshandel x 114 Kvotetildeling til nye aktører Analyse af NAP 2 x x 115 * Implementering af TGA x 116 Industrielle drivhusgasser Workshop x Aktivitet for de nordiske 117 Fremme optag af CO2 klimaforhandlere x 118 Lagring af CO2 Udredning x x x Aktivitet for de nordiske 119 Klima 2012 klimaforhandlere x x x 120 Klima 2012 II 121 Klima veje til % reduktion Modelanalyse x x 122 Kvoter på transport Udredning x x x 123 ETS udenfor EU Udredning x 124 Link-direktivet Udredning x x 125 Sårbarhed af energisystemer Udredning x x x Information Faktablade Fremtidige forpligtigelser for udslip af klimagasser efter Udredning x x x 131 Kvotepriser, brændselspriser og elpriser Analyse af udvikling x x 132 Videreudvikling af systemet med udslipskvoter Udredning x x x x 133 Evaluering af TGF Evaluering x 134 Bioenergi Udredning og analyse x x x Samarbejdsprojekter med miljøsektoren (MHP 1.4, 2.4, ) Udredninger x x x

8 Handlingsplan for det nordiske energisamarbejde Miljøhandlingsprogram Hållbar utveckling (KP ) 2006 (KP120- ) (KP130- BILAG 3 Klimagruppens projektplan i forhold til handlingsprogrammer 2.3 Klima 4.4 Reducering af udslip af klimagasser 4. Klimatförändringar och luftföroreningar Mål : Det nordiske energisamarbejde vil i samarbejde med miljøsektoren medvirke aktivt til en effektiv implementering af de målsætninger om nedbringelse af drivhusgasser, som landene er forpligtede til og i udviklingen af forpligtelser og virkemidler i et klimaregime efter Mål: De nordiske lande arbejder for at opfylde Klimakonventionens overordnede og langsigtede mål om at opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. Klimaregime indtil Ratificering av Kyotoprotokollet De nordiska länderna kommer att arbeta för ett snabbt ikraftträdande av Kyotoprotokollet, som är ett viktigt första politiskt steg mot en minskning av växthusgaserna. Protokollet kan inte träda i kraft utan en rysk ratificering. 1. Klimaregime efter Förhandlingar om nya åtaganden efter 2012 Aktiv nordisk medvirken i den internationale proces i udvikling af klimaregimet efter De nordiske lande vil arbejde for et mere ambitiøst, fremtidigt globalt klimaregime efter Sett i ljuset av klimatkonventionens slutmål och vetenskaplig information från FNs klimatpanel (IPCC), är den viktigaste långsiktiga utmaningen i klimatpolitiken igångsättning av förhandlingar om en mera ambitiös global framtida klimatregim efter Förhandlingar om en framtida regim måste baseras på kunskap om utsläppsutvecklingen med sikte på att hitta differentierade, kostnadseffektiva lösningar som leder till minskning av utsläppen. De nordiska länderna anser det viktigt att man ger ett politiskt gensvar på IPCCs tredje huvudrapport. KP106 - Efter Kyoto KP119 Klima 2012 A Aktivitet for de nordiske klimaforhandlere. KP106 - Efter Kyoto KP119 Klima 2012 A Aktivitet for de nordiske klimaforhandlere. KP120 Klima 2012 C Projekt indhold fastlægges i samråd med de nordiske klimaforhandlere. KP133 Klima 2012 C Fremtidige forpligtigelser for udslip af klimagasser. Fra nordisk side vil man stræbe efter en bred proces, hvor flest mulige lande er med. De nordiska länderna kommer att arbeta för en bred process, där så många länder som möjligt dras med i ett globalt samarbete för att begränsa utsläppen av växthusgaser efter Gentemot utvecklingsländerna finns det ett stort behov av att bygga 8

9 Handlingsplan for det nordiske energisamarbejde Miljøhandlingsprogram Hållbar utveckling (KP ) 2006 (KP120- ) (KP130- upp ett förtroende, och att öppna dörren för flera typer av åtaganden som bidrar till globala utsläppsminskningar utan att hota ländernas ekonomiska och sociala utveckling. Det är också särskilt viktigt att få med USA igen. 2. Forudsætninger og konsekvenser af regulering af drivhusgasser Konsekvenserne af nye EU og andre internationale målsætninger og forpligtelser De energipolitiske forudsætninger for og konsekvenser af eventuelle kommende beslutninger om fremtidige maksimale CO2-udledninger undersøges, herunder hvordan de nordiske lande kan bidrage til beslutninger om impleme-ntering af målsætninger. De nordiske lande vil arbejde for at ligge i front med hensyn til reduktion af udledningen af drivhusgasserne inklusive de industrielle, samt at grundlaget for en reduktion styrkes. KP121 - Klima 2050 Forudsætninger og konsekvenser af en % reduktion af klimagasser i i 2020 og en % reduktion i 2050 KP121 - Klima 2050 Nordisk workshop om det fossil brændsels frie samfund 9

10 Handlingsplan for det nordiske energisamarbejde Miljøhandlingsprogram Hållbar utveckling (KP ) 2006 (KP120- ) (KP Markedsorienterede instrumenter EU:s kvotmarknad De nordiska länderna kommer att fortsätta att arbeta aktivt för genomförandet av EU:s direktiv om handel med utsläppsrätter. KP110 - kvotemarked Undersøgelse af udviklingen kvoteprisen i ETS KP110 - kvotemarked Undersøgelse af udviklingen kvoteprisen i ETS KP131 Kvote-, brændselsog elpriser KP kvotetildeling til nye aktører i ETS KP113 emissionshandel KP kvotetildeling til nye aktører i ETS KP113 emissionshandel KP ETS udenfor EU KP132 Videreudvikling af systemet med udslipskvoter Mulighederne for at de nordiske lande kan være initiativtagere for åbningen af EU s interne kvotehandelssystem ETS til også at omfatte aktører udenfor EU undersøges. Med hänsyn till beslutet om omfattningen av EU:s kvotdirektiv från avseende gaser och sektorer (förslag väntas framläggas under 2005), kommer de nordiska länderna att arbeta för att nordiska synpunkter, inte minst avseende kostnadseffektivitet, skall tas med. Udredning om forudsætninger og muligheder for udvidelse af ETS til aktører udenfor EU KP 124 Linkdirektivet og projektmekanismerne Udredning om projektmekanismernes rolle Undersøgelse af projektmekanismernes rolle i overføring af energieffektiv og miljømæssig bæredygtig teknologi, samt andre omkostningseffektive virkemidler, Det är inte avgjort om Norge och Island genom EES-avtalet kommer att omfattas av systemet. Kvoter, VE og EE herunder kvotesystemets samspil med udvikling af vedvarende energi og energieffektivitet. 4. Kyotomekanismer Gennemførelse, evaluering og videreudvikling af Testing Ground samarbejdet Vurdering af, hvordan Testing Ground Facility (TGF) fungerer, og om der er behov for eventuelle ændringer f.eks. i takt med, at EU s kvotehandelssystem går ind i sin anden fase. Behovet for at videreudvikle Testing Ground Agreement (TGA), herunder samarbejde med de øvrige Østersølande om kapacitetsopbygning på området vurderes. De nordiske lande vil arbejde for at Testing Ground samarbejdet resulterer i en vellykket implementering af Testing Ground Agreement (TGA) og en miljømæssig og økonomisk effektiv udvikling og anvendelse af Testing Ground Facility (TGF) samt at opbygge kompetence og kapacitet på klimaområdet i Østersøregionen med særligt fokus på Rusland Kompetensnätverk för Kyotomekanismerna i Östersjöregionen De nordiska länderna kommer att föra arbetet med kompetens- och kapacitetsuppbyggnad i Östersjöregionen vidare, med särskild fokus mot Ryssland. KP102 - JI-håndbog KP103 - JI-baseline KP115 - Implementering af TGA KP102 - JI-håndbog KP115 - Implementering af TGA KP 133 Evaluering af TGF Behovsanalyse for videreudvikling af TGA Effektiviteten af TGF Analyse af klimakompetencer 10

11 Handlingsplan for det nordiske energisamarbejde Miljøhandlingsprogram Hållbar utveckling (KP ) 2006 (KP120- ) (KP Reduktion af drivhusgasser fra andre sektorer Minskning av industriella växthusgaser Der vil blive arbejdet for en fortsat opstramning af reguleringen af udslip af industrielle drivhusgasser. De nordiska länderna kommer att gå i spetsen med en minskning av förbrukningen av de industriella växthusgaserna (HCF, PFC och SF6), och främja förutsättningarna för en sådan minskning. De nordiska länderna kommer också att arbeta internationellt för en minskning av användningen av dessa gaser. KP industrielle drivhusgasser KP industrielle drivhusgasser KP industrielle drivhusgasser Opfølgning på rapport Der vil blive fokuseret på reducering af udslip i forhold til transport og affald KP 122 CO2-kvoter på transport. Undersøgelse af metoder til at inddrage transportsektoren i et system med omsættelige CO2- kvoter 6. Andre energiformer med mindre udslip af drivhusgasser 2.1 Vedvarende energi Mål: Norden skal fortsat være på forkant i øget udbredelse af vedvarende energi på markederne i Norden og internationalt, gennem udvikling af markedskonforme og samfundsmæssigt omkostningseffektive virkemidler. De nordiske lande vil arbejde for en øget anvendelse af vedvarende energi, herunder opfølgning af Johannesburgtopmødet i 2002 vedrørende vedvarende energi, samt for et nordisk initiativ for bl.a. at fremme udnyttelsen af bioenergi i Norden og nærområderne. KP111 Vedvarende energi: seminar om forudsætninger for det store omfang af VE i Norden og hvordan Norden kommer videre KP 134 Bioenergi Norden skal udnytte sin styrkeposition og konkurrencedygtighed til at påvirke den internationale dagsorden på området samt markedsføre nordiske løsninger for vedvarende energi. 7. Dræn og kilder til drivhusgasser CO2-upptagning som medel för att minska verkningarna av CO2-utsläpp De nordiska länderna kommer att arbeta för att säkra en miljömässigt god uppföljning av Kyotoåtagandena KP117 CO2 optag KP117 CO2 optag KP117 CO2 optag 11

12 Handlingsplan for det nor- Miljøhandlingsprogram Hållbar utveckling diske energisamarbejde (KP ) (KP120- ) (KP130- när det gäller det gäller upptag av växthusgaser som ett medel för att reducera effekterna av utsläppen. Olika alternativ för att inkludera upptagning i framtida åtaganden kommer vara en punkt i fö-rhandlingarna efter Man lägger vikt vid ett hållbart skogsbruk, och åtgärder som berör skogen som har positiva miljöeffekter, häribland hänsynen till biodiversiteten och kulturlandskapet, och som bidrar till att öka upptaget eller minska utsläppen av växthusgaser. Aktivitet for de nordiske klimaforhandlere og eksperter på art og 3.4. Projekt defieres i samråd med disse. Aktivitet for de nordiske klimaforhandlere og eksperter på art og 3.4. Projekt defieres i samråd med disse. Aktivitet for de nordiske klimaforhandlere og eksperter på art og 3.4. Projekt defieres i samråd med disse. KP 118 lagring af CO2 KP 118 lagring af CO2 8. Klimaændringer, effekter og tilpasninger De nordiske lande vil prioritere øget forståelse og indsats i forhold til vurderingen af sårbarhed, effekter og tilpasning i forbindelse med klimaændringer. Problemstillingen omfatter effekter af klimaændringer på både terrestriske og marine økosystemer samt socioøkonomiske og andre samfundsmæssige konsekvenser af klimaændringer. KP grader Klimaændringer : sårbarhed, effekter og tilpasning KP grader Klimaændringer : sårbarhed, effekter og tilpasning KP Sårbarhed og tilpasning af energisystemet i Norden I Udredning om der nordiske energisystem i et ændret klima specielt med henblik på VE KP grader Klimaændringer : sårbarhed, effekter og tilpasning KP Sårbarhed og tilpasning af energisystemet i Norden I Udredning om der nordiske energisystem i et ændret klima specielt med henblik på VE 9. Havet 2.4 Klimaændringernes påvirkning af havmiljøet KP 135 samarbejdsprojekt mulighed Mål: At få forøget viden om konsekvenser af klimaændringer på havmiljøet, herunder påvirkning af havstrømme, økosystemer samt konsekvensernefor fiskeri og akvakultur i Norden i forhold tilforureningsbelastning, biologisk mangfoldighed ogrisiko for introduktion af fremmede og skadeligeorganismer. Der vil blive arbejdet med de biologiske konsekvenseraf klimaændringer i havet. Endvidere vil der blive udarbejdet scenarier for 12

13 Handlingsplan for det nor- Miljøhandlingsprogram Hållbar utveckling diske energisamarbejde (KP ) (KP120- ) (KP130- den forventede udvikling samt aktuelle forebyggende tiltag for at reduceremulige skadevirkninger. 10. Natur og kulturmiljø 3.6 Klimaændringernes påvirkning af natur og kulturmiljø KP 135 samarbejdsprojekt mulighed Mål: At igangsætte en skærpet indsats for oplysning om de globale klimaændringers betydning for natur- og kulturmiljø i Norden. Det nordiske samarbejde vil prioritere en øget indsigt og indsats i forhold til vurderingen af klimaændringernes betydning for natur- og kulturmiljøer i Norden og Arktis. Sårbarhed, effekter og mulig tilpasning til klimaændringerne samt påvirkning af biodiversiteten, kulturminder og bæredygtig ressourceudnyttelse skal belyses. Udvikling af overvågningsmetoder og indikatorer i samarbejde med relevante fora, der gør det muligt at følge klimaændringernes påvirkning af den biologiske mangfoldighed, vil blive prioriteret. 11. Arktisk 1.4 Strategi for Nordisk Miljøindsats i arktis Mål: At udarbejde en strategi som fokuserer ogprioriterer den nordiske miljøindsats i Arktis vedrørende POP er, kviksølv og klima. Som opfølgning på det igangværende arktiske arbejde Nordisk handlingsplan for natur- og kulturmiljøbeskyttelse i Arktis Grønland, Island og Svalbard vil der blive udarbejdet en strategi for den nordiske miljøindsats i Arktis specielt vedrørende POP er, kviksølv og klima. Strategien skal stimulere til en særlig indsats i Arktis fra Nordisk Ministerråds side. Den nordiske indsats skal koordineres med arbejdet i Arktisk Råd og Utmaningar knutna till klimatförändringar i arktiska områden Arktis är intressant i klimatsammanhang, dels p g a att mycket tyder på att flertalet klimateffekter först kommer att visa sig i Arktis och dels för att de ekologiska konsekvenserna kan bli speciellt stora där. Klimatförändringar i polarområden kan leda till förändringar i istäcket och havsströmmar som i sin tur kan påverka den globala klimatutvecklingen. Arktis kan därför både ge oss ett fönster mot framtida klimatförändringar och en förvarning om möjliga regionala och globala konsekvenser av klimatförändringarna. Arctic Climate Impact Assessment (ACIA), som startades i regi av Arktiska Rådet 2000, skall värdera och sammanställa befintlig kunskap om klimatvariation, klimatförändringar och ökad UV-strålning och konsekvenserna av detta. Dessutom beslutade Arktiska Rådet att den vetenskapliga delen av ACIA skulle kompletteras med policyrekommendation som har utgångspunkt i de väsentliga vetenskapliga slutsatserna. Målsättningen är att ge användbar och pålitlig information till politiker, myndigheter, organisationer och invånare i Arktis för att ge dem ett bredare beslutunderlag, och stötta det vidare arbetet till FN:s klimatpanel (IPCC). ACIA-arbetet verkställer således inte ny forskning, och värderingarna kommer primärt att baseras på resultat som produceras genom nationella och KP 135 samarbejdsprojekt mulighed 13

14 Handlingsplan for det nor- Miljøhandlingsprogram Hållbar utveckling diske energisamarbejde (KP ) (KP120- ) (KP130- Barentsrådet. Det forventes at konsekvenserne af klimaændringerne vil være alvorlige i Arktis ikke bare for miljø og levende ressourcer, men også for sundhed, bygninger, veje og anden infrastruktur. De nordiske lande vil i den forbindelse se nærmere på klimaforandringernes konsekvenser i Arktis. Resultaterne fra Arctic Climate Impact Assessment (ACIA) bør blive et vigtigt grundlag for det videre arbejde. regionala forskningsprojekt och forskningsprogram. De slutliga ACIA-rapporterna skall läggas fram för Arktiska Rådets ministermöte på Island hösten Det nordiska klimatsamarbetet önskar att titta närmare på klimatförändringarnas konsekvenser i regionen, bl a mot bakgrund av ACIA-arbetet. De nordiska länderna avser att lägga vikt vid: att Arktiska Rådet och dess medlemsländer har en viktig roll i att beskriva, värdera och förmedla klimatförändringarnas konsekvenser för Arktis, och konsekvenserna för den globala miljön. Det bör också säkras att ny kunskap om de speciella arktiska förhållanden ingår i de rätta fora, bl a UNFCCC och IPCC. att det Arktiska Rådet löpande uppdaterar de vetenskapliga kunskaperna om klimatförändringarna i Arktis, t ex i form av en fortsättning av ACIA-processen. Forskning Nordiskt forskningssamarbete på klimatområdet Från och med 2003 är konsekvenser av klimatändringar på energiområdet ett av de fem insatsområden inom nordisk energiforskning där följande projekt har startats: Nordic CO2 Sequestration och "Impacts of Climate Change on Renewable Energy Sources and their Role in the Energy System". Förutom relationen till energiområdet finns det också andra områden där de nordiska länderna kommer att kunna dra fördel av ett forskningssamarbete. Det föreslås därför att man påbörjar en analys och en utvärdering av möjligheterna för ett större samarbete på klimatforskningsområdet mellan de nordiska länderna. Med detta som bakgrund utvärderas möjligheterna för ett ökat samarbete, t ex genom utredningar av regionala klimatförändringar och konsekvenser av klimatförändringar i Norden och i närområdena, bl a på lantbruk, skogsbruk, fiske, biologisk mångfald och de ekonomiska konsekvenserna av förändringarna. 14