ENTREPRENØRSIKKERHED

Transkript

1 ENTREPRENØRSIKKERHED Sikring af bygherre mod entreprenørkonkurs David Gundestrup Vindum Bygningskonstruktør uddannelsen 7. sem. speciale VIA University College, Campus Horsens Vejleder: Vibeke Kragh 28. november 2011

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: ENTREPRENØRSIKKERHED SIKRING AF BYGHERRE MOD ENTREPRENØRKONKURS VEJLEDER: VIBEKE KRAGH FORFATTER: DAVID GUNDESTRUP VINDUM DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 24 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

3 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 Forord Denne rapport er en den af den afsluttende eksamen på bygningskonstruktør uddannelsen, og omhandler hvordan man minimerer risikoen for, at bygherrens entreprenør går konkurs. Jeg har i mit arbejde med emnet gransket AB 92 ved hjælp af faglitteratur og anden relevant materiale. Derudover har jeg søgt viden om, hvad erhvervslivet foretager sig gennem granskning af beskrivelser og ved interview. Jeg vil gerne rette en særlig tak til: Vibeke Kragh for god vejledning gennem hele arbejdet med specialet. Palle Priska og Johannes Just Møller for besvarelse af spørgsmål, og holdninger til forskellige forhold. 1

4 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 Abstract This report covers the construction safety and describe how the adviser makes his client the best possible in the event that the developer's contractor goes bankrupt. The aim is to create greater knowledge about security and thus equip advisors to formulate building project descriptions. The investigations will be based on AB 92 formulations about collateral. These formulations will, through literature, through interviews and other relevant material be scrutinized. This report shows that when a public client use AB 92, it will not be necessary to make additions to this, in trying to secure a client best against a contractor goes bankrupt. The report also shows that as public client can t make changes to AB 92, but many advisers still make additions. These additions make, however, in many cases, not the client in a better situation. 2

5 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrundsviden Byggesagsbeskrivelse Pris og tid cirkulæret Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92) AB 92 s retsvirkning Baggrund for AB Delkonklusion Sikkerhedsstillelse efter AB Vigtigheden af sikkerhedsstillelse Sikkerhed som forebyggende tiltag Sikkerhedens værdi for bygherren Øgede omkostninger Sikkerhedens type Sikkerhed efter AB Andre former for sikkerhed Sikkerhedens værdi Størrelse og tidspunkt for sikkerhedens stillelse Ændringer i entreprisesummen Nedskrivning og ophør Manglende sikkerhed hos entreprenøren Ophævelse af kontraktforholdet Udbetaling af sikkerhed Entreprenørkonkurs Delkonklusion Hvilke tiltag gør andre rådgivere, og virker det? Unødvendige tilføjelser Forbehold for tilbudsaccept Fremrykning af tidspunkt for stillelse af sikkerheden Sikkerhed med anfordringsvilkår Regulering af sikkerhedens værdi Ensrettet sikkerhedsformular

6 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november Delkonklusion Tiltag til forbedring af bygherres situation Brug af AB 92 uden ændringer Sikkerhed inden 8 dage Vedståelsesfrist for tilbud Udbetalinger til entreprenøren Anvendelse af standard formular Delkonklusion Konklusion Billedliste Kildeliste Artikler: Bøger: Internetsider: Bilag

7 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november Indledning Denne rapport er resultatet af mine undersøgelser, i forbindelse med mit afsluttende speciale på Bygningskonstruktør uddannelsen. Jeg har i tidligere semestre været meget optaget af, hvordan jeg udformer et byggeprojekt, så det bliver til størst glæde og tilfredshed for bygherren. Dette indebærer dog også at beskrivelserne i projektet, skal være af en sådan kvalitet, at den underbygger alle bygherrens ønsker. Da jeg ikke tidligere har arbejdet særlig meget med byggesagsbeskrivelser, vil jeg arbejde med nogle af de juridiske problematikker, der kan opstå i en byggesag, og hvordan man kan undgå dem. Jeg vil igennem mine undersøgelser arbejde med at finde frem til: Hvordan laver jeg den bedste mulige byggesagsbeskrivelse for klienten (bygherren)? Jeg vil begrænse mine undersøgelser til at omfatte offentlige byggesager, der er omfattet af Pris- og tidcirkulæret og AB 92. Mine undersøgelser vil primært omhandle problematikker omkring entreprenørens sikkerhedsstillelse over for bygherren. Jeg vil i mine undersøgelser have udgangspunkt i AB 92 s formulering omkring entreprenørsikkerhed. Jeg vil arbejde med følgende problemstilling. 1. Hvad beskriver AB 92, angående entreprenørsikkerhedsstillelse? 2. Hvad gør andre rådgivere for at stille deres bygherre bedst muligt, i tilfælde af, at en entreprenør går konkurs? 3. Hvordan stiller jeg min bygherre bedst muligt i tilfælde af at entreprenøren går konkurs? Jeg vil tage udgangspunkt i relevante love og regelstof, og derudover drage erfaringer af, hvordan andre rådgivende virksomheder, udformer byggesagsbeskrivelser. Formålet med mine undersøgelser er at tilegne mig større viden, så jeg i fremtiden vil kunne udarbejde gode byggesagsbeskrivelser for mine kommende klienter, og derved minimere risikoen for at en bygherre får problemer med entreprenører, der går konkurs. Det er ikke min hensigt at udarbejde et færdigt forslag til, hvordan en byggesagsbeskrivelse kan se ud, men derimod at sætte fokus på, og beskrive nogle af de tiltag, der vil stille bygherren i en forbedret situation. Målgruppen med denne rapport er medstuderende og derved kommende bygherrerådgivere, samt andre interesserede, der ønsker større kendskab til det emnet. Der er i rapporten refereret tekst fra byggesagsbeskrivelser, der stammer fra byggesager fra erhvervslivet. For at undgå at udstille virksomhederne, der har udarbejdet disse beskrivelser, har jeg valgt at angive virksomhederne som anonyme kilder. Ved angivelse 5

8 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 af kilderne benyttes bogstaverne A - I som dæknavn for de virksomheder der har udarbejdet beskrivelserne. Hvert bogstav, fx. "A", angiver en virksomhed. Som redskab til udarbejdelse af denne rapport, bl.a. med hensyn til arbejdsmetode og layout på rapporten, har jeg benyttet mig af Rapportguide for bygningskonstruktøruddannelsen. (Olesen, 2010) Rapporten er opdelt i 3 dele, først indledning, så hovedafsnit og til sidst en konklusion. 6

9 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november Baggrundsviden I dette afsnit gives der en kort beskrivelse af byggesagsbeskrivelse, pris og tid cirkulæret og AB 92, da det er vigtigt at kende betydningen af disse, for korrekt forståelse af rapportens indhold Byggesagsbeskrivelse I forbindelse med at en bygherre ønsker et byggeri opført, får han eksempelvis sin rådgiver til at projektere byggeriet, det vil sige at han laver et materiale som byggeriet kan bygges efter. Dette materiale består bl.a. af tegninger, tidsplan, økonomi og beskrivelser af byggeriet. En byggesagsbeskrivelse er en af disse beskrivelser der skal være i materialer. Byggesagsbeskrivelsen er normalvis den mest overordnede beskrivelse der laves, og beskriver forhold som alle involverede i byggeprojektet skal have indsigt i. Et eksempel på en byggesagsbeskrivelse kan ses i bilag Pris og tid cirkulæret Der er i Danmark meget begrænsede regler, der regulerer forholdet mellem byggeriets parter, eksempelvis mellem bygherre og entreprenør. Den eneste lov, som på et enkelt område, nemlig ved tilbudsindhentning regulerer forholdet mellem entreprisekontraktens parter, er Tilbudsloven, som især finder anvendelse på offentlige bygherre. (Vagner, 2005) Der er dog udarbejdet et cirkulære i 1991, der har retsvirkning som en lov, over for de parter der er beskrevet i cirkulæret. 1. Dette cirkulære gælder for statslige bygge- og anlægsarbejder og dertil knyttede leverancer. I leveranceforhold er entreprenøren at forstå som sælgeren og entreprisen at forstå som leverancen. Stk. 2. I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder cirkulæret for andre bygge- og anlægsarbejder, når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, eller når arbejdet helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom. (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 1991) Dette cirkulære, også kendt som Pris og tid cirkulæret, gælder, under forudsætning af at det er vedtaget, for alle byggearbejder, hvor der er offentlige midler indblandet. 7

10 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 Som navnet antyder, regulerer Pris og tid cirkulæret, forholdene mellem bygherre og leverandør /entreprenør, i et begrænset område, nemlig forholdene omkring pris og tid. Der er dog i 6 stk. 2 en bestemmelse, der regulerer forholdene i forbindelse med udbud. 6. Stk. 2. Udbud skal ske efter»almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed«(ab). Disse må kun fraviges, når særlige forhold i de enkelte tilfælde kan begrunde det. Bestemmelser om fravigelser skal tydeligt og udtrykkeligt angive, på hvilke punkter fravigelse skal ske. (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 1991) Denne paragraf beskriver ikke direkte forhold omkring pris og tid, men mange af de emner der er beskrevet i AB, omhandler forhold der har indflydelse på enten prisen eller tiden på byggeriet Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92) AB 92 s retsvirkning AB 92 er ingen lov, men et såkaldt Agreed document 2, der regulerer forholdet mellem bygherren og entreprenøren. Da det ikke er nogen lov, skal den derfor indgå som en del af aftalen mellem bygherren og entreprenøren, for at have retsvirkning. AB 92 er vedlagt som bilag 2. AB 92 er en af Danmarks mest betydningsfulde standartvilkår inden for byggeriet, og denne påstand underbygges af, som tidligere nævnt, at der henvises til brugen af AB 92 i Pris og tid cirkulærets 6, og at der i de forskellige entreprenørorganisationers standartforbehold, er angivet at medlemmerne, ved al tilbudsgivning, skal sikre sig at AB 92 er gældende. (Vagner, 2005) Grundlæggende beskriver AB 92 hvordan forholdet mellem parterne i byggeriet skal være og hvilke opgaver de enkelte parter bør varetage. AB 92 indeholder bl.a., hvordan aftalegrundlaget skal være, hvordan entreprisen skal udføres, hvad der gøres ved forsinkelser af byggeriet mm. AB 92 er blevet til ved forhandling mellem repræsentanter for modstående interesser og udgør derfor et afbalanceret sæt entreprisevilkår. (Hansen, 1993) Man kan frit ændre bestemmelserne i AB 92, men det skal tydeligt fremgå på hvilke områder der fraviges eller tilføjes, jf. AB 92 1 stk. 3. Man skal her dog være opmærksom 1 A.B. vil efterfølgende blive brugt som erstatning for Almindelige betingelser 2 Agreed Dokument er et sæt regler, som er blevet fastlagt af parter (Byggeriets parter) med modsat-rettede interesser, således at et Agreed Dokument skulle afspejle ligevægt mellem byggeriets deltagere. (Kragelund, 2008) 8

11 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 på at ved ændringer i bestemmelserne, kan der ske en forvridning af de ellers afbalancerede entrepriseforhold, så enten bygherre eller entreprenør, har større fordel af aftalen end den anden part. Hvis man derimod er offentlig bygherre, og derved skal anvende Pris og tid cirkulæret, som angiver at AB 92 skal være glædende, kan man ikke uden videre ændre i bestemmelserne, dette fremgår af Cirkulæret om anvendelse af AB 92. AB skal som alt overvejende hovedregel lægges til grund uden fravigelser. Der kan dog være særlige grunde til i konkrete og afgrænsede tilfælde at fravige enkelte af AB's bestemmelser, men der må her anlægges en restriktiv praksis. (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 1993) Baggrund for AB 92 Grundlæggende er AB 92 opstået som en hjælp til aftaleparterne. Når parterne skal indgå kontrakt om et stykke arbejde, behøver de derfor ikke at opfinde den dybe tallerken ved hver aftale de indgår. Desuden er det en fordel, at den tilgodeser begge parters interesser. Herved kan bygherren være mere tryg, da han ofte ikke kan gennemskue en længere kontraktbeskrivelse, og entreprenøren ved hvilke forhold, han giver tilbud ud fra. AB 92 bygger på vilkår, der har været tradition for at benytte, længere tilbage i historien. I 1888 nedsatte Indenrigsministeriet en kommissionen til undersøgelse af spørgsmålet om anvendelse af licitationer ved statens byggeforetagender. (Pedersen, 1952) Kommissionens arbejde var meget grundigt og blev fremlagt i Der var udarbejdet 3 forslag til almindelige betingelser, der dækkede forskellige situationer, ved statens byggearbejder, men forslagene blev aldrig vedtaget som lov. På baggrund af kommissionens arbejde, udarbejdede Akademisk Arkitektforening og Ingeniørforeningen egne udkast til A.B., men i blev ingeniørforeningens A.B. godkendt til at gælde for statens byggearbejder i forbindelse med jernbaner. Disse A.B. var gældende helt frem til 1915, hvor der blev udarbejdet en revision, og den blev igen revideret i (Pedersen, 1952) Igen i 1951 kom der en ny revision, men denne gang var den udformet så den kunne benyttes i et bredere omfang af byggearbejder, og med dennes revision i 1972, fik A.B. en form som vi kender den i dag, i AB 92 (Vagner, 2005) 2.4. Delkonklusion Man skal ved offentlige byggesager, anvende pris- og tidcirkulæret, hvori der er beskrevet, at AB 92 skal være gældende. 9

12 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 AB 92 bygger på forhold, der har været tradition for at bruge op igennem tiden, og den varetager både bygherrens og entreprenørens interesser. Almindeligvis kan man anvende AB 92 som man vil med både tilføjelser og ændringer, da denne ikke er nogen lov. Hvis man derimod er offentlig bygherre og skal benytte AB 92, vil man ikke uden videre kunne lave ændringer, da det derved ikke længere vil være AB 92 s bestemmelser der benyttes. Man kan angiveligt sagtens benytte AB 92 s bestemmelser uden tilføjelser, da den er blevet til af de parter der skal benytte AB 92, og da den har været prøvet og tilrettet i mere end hundrede år. 10

13 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november Sikkerhedsstillelse efter AB 92 Det er vigtigt, som bygherrerådgiver, at stille bygherren i den bedst mulige situation, såfremt en entreprenør går konkurs, efter at han har indgået kontrakt med en entreprenør, om udførelse af et byggearbejde. Til dette formål anvendes bestemmelserne i AB 92 6 om entreprenørsikkerhed. I dette afsnit beskrives denne paragraf om entreprenørsikkerhed, og der undersøges hvordan disse i almindelighed bør tolkes Vigtigheden af sikkerhedsstillelse Ved entreprenørens konkurs opstår der en ulempe for bygherren. Denne ulempe gør sig gældende i, at arbejdet som entreprenøren skulle have udført, ikke bliver gjort færdig, af denne entreprenør. Derfor vil bygherren være nødsaget til, hvis han ønsker byggeriet opført, at finde en ny entreprenør, der kan færdiggøre byggeopgaven. Dette vil kræve både ekstra tid og penge, i forhold til hvad bygherren måtte have forventet, af byggeprojektet. Desuden vil byggepladsen ligge stille i perioden, indtil der er fundet en ny entreprenør. Der er ikke noget værre, end når et byggeri går i stå. Dagbøderne ved en forsinkelse er ofte ikke det værste - det er, at man fortsat skal afholde udgifter til byggepladsens drift, selv om byggeriet ligger stille. (Sten, 2010) Som hjælp til bygherren i en sådan situation er der i AB 92 6 formuleret følgende: Medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet, skal entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til 15 pct. af entreprisesummen... For leverancer der præsteres fuldt færdige i rater, skal sikkerheden svare til 10 pct. af købesummen. (Økomomi og Erhvervsministeriet, 1992) Sikkerhedsstillelse skal give bygherren en tryghed, der viser at entreprenøren er god for min 15 % af entreprisesummen, og hvis der opstår forhold, der gør at entreprenøren ikke kan færdiggøre arbejdet, skal sikkerhedsstillelsen dække nogle af bygherrens tab. Grunden til at sikkerheden for leverancer kun skal svare til 10 % af købesummen, er at produktet som leveres allerede er produceret, og har i produktionen, formentlig gennemgået en kontrol, der sikrer at det lever op til de krav, der er til det pågældende 11

14 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 produkt. Risikoen for fejl eller mangler på det pågældende produkt, er altså væsentligt mindre ved leverancer, end ved produkter der fremstilles eller udformes direkte på en byggepladsen. (Vagner, 2005, s. 283) 3.2. Sikkerhed som forebyggende tiltag Sikkerhedens værdi for bygherren Sikkerhedsstillelsen udgør, som tidligere nævnt, kun en del af entreprisesummen. Derfor er det godt, hvis bygherren ikke betaler entreprenøren flere penge, end han reelt ved, at han kan få tilbagebetalt via sikkerhedsstillelsen, eller bedre, hvis han kun betaler for det, han reelt har fået arbejde for. Herved mindskes risikoen for store økonomiske tab. AB stk. 1 Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenøren en gang hver måned ret til betaling for udført arbejde m.v. (Økomomi og Erhvervsministeriet, 1992) Det er altså angivet i AB 92 at entreprenøren ikke har ret til flere penge, end han har leveret ydelse for. Selv om bygherren ikke betaler entreprenøren mere end han har ret til, er der stadig en stor risiko for, at bygherren lider et stort tab. Endvidere er det en erfaring, at hvis det virkelig går galt, eksempelvis i tilfælde af entreprenørens konkurs, dækkes bygherrens tab hverken af 10% eller 15% af entreprisesummen. (Hørlyck, 2009, s. 97) Sikkerhedsstillelsen kan ikke regnes for en forsikring mod, at bygherren kommer til at lide et tab, hvis entreprenøren ikke lever op til sine forpligtigelser, men den kan yde bygherren en økonomisk hjælp, hvis uheldet skulle være ude. Det vil endvidere være bedre med en mindre tabs dækning, end ingen dækning. (Hørlyck, 2009, s. 97) Hvis man skulle gardere sig mod alle former for tab via denne sikkerhed, ville priserne på disse sikkerhedsstillelser angiveligt blive så store, at det vil være svært at betale sig fra Øgede omkostninger Det er i første omgang entreprenøren der betaler for sikkerheden overfor bygherren, men i sidste instans kommer bygherren til at betale for den, da det vil være naturligt, for entreprenøren, at indregne denne udgift, i entreprisetilbuddet til bygherren. Bygherren pådrager sig altså en ekstra udgift, ved at kræve sikkerhedsstillelse, i forhold til hvis han ikke krævede sikkerheden. Det har tidligere været omdiskuteret, om ikke et almindeligt krav om sikkerhedsstillelse er udtryk for en overflødig merudgift for byggeriet. (Hørlyck, 2009, s. 97) 12

15 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 Et af de vigtigste punkter i vurderingen om at en sikkerhedsstillelse kan betale sig at kræve, er at hvis man kræver sikkerheden som bankgaranti el. lign, får man en tredje parts vurdering og dokumentation for, at entreprenørens økonomiske grundlag er i orden. Det skal også nævnes, at hvis entreprenøren ikke kan stille sikkerheden, må der være god grund til at betvivle, at han kan gennemføre entreprisen. (Hørlyck, 2009, s. 97) Den vigtigste funktion sikkerhedsstillelsen har, er altså ikke en økonomisk gevinst eller total økonomisk sikring, i forbindelse med entreprenørens konkurs, men en forebyggende vurdering af, om det er sandsynligt, at entreprenøren kan levere den ønskede ydelse Sikkerhedens type Sikkerhed efter AB 92 Som tidligere refereret af AB 92, er det angivet, at der skal stilles en betryggende garanti eller forsikring. Garanti eller forsikring, som nævnt i AB 92 6, er i denne sammenhæng et udtryk for den samme ydelse, og der skelnes derfor ikke mellem, om der anvendes det ene eller det andet udtryk. (Vagner, 2005, s. 283) En betryggende garanti gør sig bl.a. gældende ved, hvis entreprenøren erklæres konkurs, at garantien/forsikringsbeløbet, ikke vil blive omstødt 3, men stadig kan komme til udbetaling, i det omfang bygherren har rejst krav herom. Om garantien er betryggende, må være op til bygherren, eller dennes rådgiver at vurdere, da der ikke i AB 92 er angivet, hvad der ikke er en betryggende garanti. (Vagner, 2005, s. 283) Som udgangspunkt må det antages, at hvis garantiens garant er i form af en bank, sparekasse eller forsikringsselskab, som direkte står angivet i AB 92, må sikkerheden betragtes som betryggende. Stiller entreprenøren garantien i form af en anden type, kan bygherren tillade sig at kassere sikkerheden. Det må være bygherrens pligt, ved dennes vurdering af, at en sikkerhed ikke virker betryggende, at kunne dokumentere, med objektive data, at der kan sås tvivl, om sikkerhedens betryggende værdi. Et sådan eksempel kunne være, hvis garanten står i en form for relation til entreprenøren, eller hvis der kan være tvivl om garantens soliditet 4. (Vagner, 2005, s. 283) Der har de seneste år været en del bankkrak, pga. finanskrisen. En liste herpå kan ses i en artikel fra Buisness.dk, se bilag 3. Der kan med alle de bankkrak vi har oplevet i de seneste år, nemt opstå en mindre tillid til bankerne, end der ellers har været. 3 Omstøde = Ændre en (juridisk) afgørelse 4 soliditet, en virksomheds evne til at imødegå tab. (Gyldendal, 2009) 13

16 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 De fleste banker vil i forbindelse med et bankkrak, blive overtaget af andre banker der kan vidreføre bankens kunder Hvis bankens kunder bliver overtaget af andre banker, mister en stillet sikkerhed ikke sin værdi.(bilag 4.) Selv om der er mange banker der er krakket, må det heraf antages, at en sikkerhedsstillelse fra en bank, har en stor betryggende værdi Andre former for sikkerhed Kontant depositum Et kontant depositum vil også være at betragte som en betryggende sikkerhed. Her udbetaler entreprenøren til bygherren, et beløb svarende til sikkerhedens værdi, og bygherren har råderet over beløbet indtil sikkerhedens ophør, eller delvise ophør. Dette er derfor en god og sikker måde for bygherren, at få stillet sikkerheden på. Denne form for sikkerhed, vil angiveligt sjældent finde anvendelse, da entreprenøren reelt skal udbetale hele sikkerhedsbeløbet, til bygherren. Ved entreprenørens manglende evne til at opnå sikkerhedsstillelse hos bank eller forsikringsselskab mm, pga. entreprenørens økonomisk dårlige grundlag, vil denne løsning ikke kunne benyttes, da det er en dyr løsning for entreprenøren. Ydermere har entreprenøren, i en sådan situation, angiveligt brug for pengene, til at betale egne kreditorer. Ved det kontante depositum vil der desuden kunne opnås renter,til fordel for bygherren, og til ulempe for entreprenøren. Pantsætning Hvis sikkerheden stilles som en pantsætning fra entreprenørens side, skal man være opmærksom på, at der vil være omstødelsesrisiko, i forbindelse med udbetalingen af sikkerheden, og dette kan i værste fald resultere i, at sikkerheden ikke er noget værd. Ved pantsætning som sikkerhed, skal bygherren derfor sikres panteretten på det fulde beløb. (Vagner, 2005, s. 283) Anfordringsgaranti En anfordringsgaranti gør sig gældende ved, at garantien som i dette tilfælde anvendes som entreprenørens sikkerhedsstillelse over for bygherren, skal komme bygherren til udbetaling, så snart denne med skriftlig anmodning, fremsiger krav om udbetaling. Entreprenøren kan ikke gøre noget for at stoppe udbetalingen. (Finansrådet, 2009) Bygherren kan altså uden entreprenørens indblanden, få sikkerheden udbetalt. Entreprenøren kan efterfølgende føre retssag gennem voldgiftsnævnet, og på denne måde gøre indsigelser mod bygherrens krav. I perioden hvor retssagen forløber, har bygherren fået udbetalt sikkerheden, og det er derfor en fordel for bygherren, og til ulempe for entreprenøren. 14

17 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 Man kan forestille sig at entreprenøren ikke er begejstret for sådanne sikkerhedsstillelser. Man skal være opmærksom på, at selv om bygherren har nemt ved at få sikkerheden udbetalt, har han altså ikke sikret sig pengene. Voldgiftsnævnets afgørelse af sagen kan falde ud til, at bygherren skal betale beløbet tilbage til entreprenøren, og derfor kan bygherren ikke tillade sig at bruge de penge, han har tilegnet sig via sikkerhedsstillelsen Sikkerhedens værdi Størrelse og tidspunkt for sikkerhedens stillelse Uanset hvilken form for sikkerhedsstillelse entreprenøren stiller, må værdien af sikkerheden ikke falde, og i de tilfælde hvor den alligevel gør det, skal der etableres supplerende sikkerhed. Såfremt værdien af den stillede sikkerhed bliver forringet, skal der stilles supplerende sikkerhed, således at værdien fortsat er 15 % af entreprisesummen. Noget sådant kan f.eks. komme på tale, såfremt der er stillet sikkerhed i form af værdipapirer, og kursen på disse falder. (Hørlyck, 2009, s. 99) Hvis garanten for sikkerheden, en bank, sparekasse eller forsikringsselskab går konkurs, fritager dette ikke entreprenøren i, at have sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtigelser. Entreprenøren er derfor nødsaget til at søge fornyet sikkerhed hos en anden garant. (Hørlyck, 2009, s. 99) De før nævnte situationer, hvor sikkerheden enten mister noget af sin værdi, eller garanten går konkurs, og hvor entreprenøren skal søge fornyet sikkerhed, underbygges også af følgende: Selvom entreprenøren forsømmer sin pligt til at tilvejebringe sikkerheden inden for fristen i stk. 1, mister bygherren ikke sin ret til at kræve sikkerheden stillet på et senere tidspunkt. (Hansen, 1993, s. 27) Bygherren behøver altså ikke at gøre noget aktivt, for at sikre at sikkerheden opretholder sin oprindelige værdi, eller at den i det hele taget bliver etableret, ud over at det i parternes aftaledokument skal være tydeliggjort, at der skal stilles sikkerhed. Hvis sikkerheden etableres på et tidspunkt under eller efter byggeriet, kan der være risiko for omstødelse, så sikkerheden reelt ikke er pengene værd. (Hørlyck, 2009, s. 98) Det er derfor vigtigt, i arbejdet med at stille bygherren bedst muligt, at sørge for at sikkerheden bliver stillet så tidligt som muligt, og helst inden der er etableret nogen form for gæld mellem bygherre og entreprenør. 15

18 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november Ændringer i entreprisesummen Der kan i nogle tilfælde ske ændringer i arbejdets omfang, så den reelle entreprisesum, enten stiger eller falder. I disse tilfælde vil sikkerhedsstillelsen ikke længere svare til 15 % af entreprisesummen, som der ellers står i AB 92 6 stk. 2 at den skal. 14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets art og omfang, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. Entreprenøren har ret til at udføre sådanne ændringer, medmindre bygherren påviser særlige forhold, der begrunder, at bygherren lader andre udføre arbejdet. Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsættes skriftligt. Det samme gælder parternes eventuelle krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af ændringen. Der træffes snarest skriftlig tillægsaftale om ændringen. Forhandlinger herom må ikke medføre forsinkelse af arbejdets udførelse. (Økomomi og Erhvervsministeriet, 1992) Bygherren skal altså indgå en skriftlig aftale med entreprenøren, hvis han ønsker at der skal ske ændringer i sikkerhedens størrelse. Bygherren vil angiveligt være mest interesseret i at justere i sikkerheden i forbindelse med forøgelse af entreprisesummen, hvorimod entreprenøren vil have en større interesse i justering af sikkerheden i tilfælde af mindskelse af entreprisesummen. Om det er rimeligt at ændre i sikkerhedens størrelse, er der forskellige holdninger til. Hvis der træffes aftale om ekstraarbejder eller om reduktion af arbejdet, vil det være naturligt at regulere sikkerheden i forbindelse med ændringsaftalen. (Vagner, 2005, s. 284) Det er diskutabelt, om det er rimeligt således at udvide kravet om sikkerhedsstillelse til at omfatte følgerne af bygherrens egne fejl, efter omstændighederne til skade for entreprenørens kreditorer. (Hørlyck, 2009, s. 102) Selv om der kan anspores to forskellige holdninger til regulering af sikkerheden, er det dog en kendsgerning, at AB 92 åbner op for muligheden gennem formuleringerne i Nedskrivning og ophør Ved aflevering af et byggeri, ophører en stor del af risikoen for, at entreprenøren ikke opfylder sine forpligtigelser, i og med at bygherren forhåbentligt kan tage byggeriet i brug. Sikkerheden udgør dog stadig en stor andel. 16

19 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 Bygherrens sikkerhed hos entreprenøren nedskrives fra 15 % til 10 % så snart byggeriet afleveres til bygherren. (Økomomi og Erhvervsministeriet, 1992) Denne nedskrivning af sikkerheden gælder ikke anlægsarbejder der ikke er i forbindelse med andet byggearbejde, det dækkes i stedet ind under 36 i AB 92. Her bortfalder sikkerheden et år efter aflevering. (Hansen, 1993, s. 29). Anlægsarbejder efter 36 vil ikke blive behandlet yderligere i denne rapport. Selv om der er konstateret fejl og mangler i byggeriet, skal nedskrivningen altså finde sted, i forbindelse med afleveringen. Sikkerheden skal herefter dække udgifter der opstår i forbindelse med fejl og mangler, samt dækning af for meget udbetalt entreprise sum. Sikkerheden nedskrives yderligere ved 1 års gennemgangen til 2 %, dog hvis der konstateres fejl, først når disse er udbedret (Hansen, 1993, s. 29). Denne nedskrivning er meget stor, og dette skyldes at de fleste graverende fejl burde være opdaget og udbedret, og at spørgsmålet omkring for meget udbetalt entreprise sum, burde være afklaret. Endelig bortfalder sikkerhedsstillelsen efter 5-års-eftersynet, da det må forventes at alle bygge relaterede fejl er opdaget. (Økomomi og Erhvervsministeriet, 1992) Ligesom med nedskrivningen til 2 % gælder det også her, at nedskrivningen først sker når eventuelle fejl og mangler er udbedret, og at bygherren erkender at betingelserne for nedskrivning er til stede Manglende sikkerhed hos entreprenøren. Der har siden 2007 og indtil nu, anno 2011, været finanskrise globalt og dermed også i Danmark. Det har sat sit præg på byggesektoren, og gør sig udslag i en mindre omsætning i byggebranchen. 17

20 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 Figur 1 Udviklingsforløbet for konjunkturen i bygge- og anlægssektoren. Faldet i konjunkturen sker meget dramatisk i 2008, men i 2010 begynder den at vise tegn på forbedringer. (Danmarks Statestik, 2011) I forbindelse med finanskrise, hvor nogle virksomheder går konkurs, er det meget naturligt at sætte ekstra fokus på kravet om sikkerhedsstillelse, og håndhæve kravet om denne, da bygherren ellers løber en stor risiko. (Sten, 2010) 18

21 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 Figur 2 Erklærede konkurser i bygge- og anlægssektoren. Der ses en kraftig stigning i antallet af konkurser i 2008, hvor finanskrisen virkelig slog igennem i Danmark. (Danmarks Statestik, 2011) Manglende sikkerhedsstillelse hos entreprenøren kan skyldes at entreprenøren ikke ønsker at stille sikkerhed, eller at entreprenøren ikke kan stille sikkerhed. Scenariet hvor entreprenøren ikke ønsker at stille sikkerhed var oftere aktuelt før finanskrisen (Sten, 2010). Der var så meget arbejde, at entreprenørerne kunne vælge og vrage mellem de forskellige byggeprojekter. Hermed kunne de også stille flere krav til de projekter de skulle arbejde med, og da entreprenørens sikkerhedsstillelse, i et vidst omfang, skaber dårligere vilkår for ham, kunne han forsøge at undgå disse byggesager, hvor der var krav om entreprenørsikkerhed. Men sådan som situationen ser ud i dag, kan det være svært at få noget arbejde, hvis man ikke ønsker at stille sikkerhed. Men i de senere år er garantierne i stadigt større omfang blevet et fast krav, og det skyldes ikke blot krisen. Virksomhederne bliver mere og mere bevidste om ikke blot de byggetekniske forhold, men også om den kommercielle risiko i et projekt. (Sten, 2010) Der er altså større fokus på at virksomheder kan gå konkurs, og derfor bliver kravet om sikkerhedsstillelserne håndhævet mere. 19

22 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 Brug af sikkerhedsstillelser skal ikke kun foregå i krisetider, men her kan det være særlig vigtigt at håndhæve kravet. Samtidig kan krisetider være med til at sætte fornyet fokus på området, som det jo har gjort, jf. overstående citat. Scenariet hvor entreprenøren ikke kan stille sikkerhed ser vi oftere i dag. banken kigger naturligvis i virksomhedens regnskaber, inden den udsteder garantien, og hvis ikke regnskabet ser godt nok ud, bliver svaret et nej. I det tilfælde kan virksomheden ikke deltage i entreprisen. Den kan altså stå med alle sine talenter, og med kunder på hånden, men alligevel være låst fast. (Sten, 2010) Her bliver problematikken vendt om, for mange entreprenører har angiveligt lyst til at stille sikkerheden, men pga. de dårlige tider vi har været inde i de sidste år, har særligt de mindre virksomheder ikke nogle gode regnskaber at vise banken eller en anden garant. I sidste ende vil det også komme til at ramme bygherren, da han kan ende med at få meget svært ved at finde entreprenører, der kan levere arbejdet, og samtidig stille den krævede sikkerhed. (Sten, 2010) I yderste konsekvens af en sådan situation, kan bygherren fravælge at kræve sikkerhedsstillelse af entreprenøren, men her med løber han en stor risiko. Man skal gøre op med sig selv, om man vil løbe risikoen uden sikkerhed fra entreprenøren og forhåbentligt få det ønskede byggeri, eller holde fast ved den krævede sikkerhed og risikere ikke at få byggearbejdet udført. Problemet ligger ikke kun hos den kontraherende entreprenør, for denne entreprenør har i mange tilfælde behov for at samarbejde med underentreprenører, og hvis ikke underentreprenøren kan stille sikkerhed for eget arbejde, sidder den kontraherende entreprenør i en vanskelig situation. Selv om entreprenøren kan stille sikkerhed for eget arbejde, kan han altså blive bremset pga. underentreprenørens manglende evne til at stille sikkerhed. (Sten, 2010) 3.7. Ophævelse af kontraktforholdet Hvis der er indgået kontrakt mellem bygherre og entreprenør, er det, som tidligere nævnt, ikke bygherrens ansvar at entreprenøren får stillet sin sikkerhed, det er op til entreprenøren selv at få etableret denne. 40. Bygherren kan - efter skriftligt påkrav til entreprenøren - hæve entrepriseaftalen 2) hvis der fra entreprenørens side i øvrigt foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for 20

23 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 bygherren, medmindre dennes interesser er tilstrækkeligt til- godeset på anden måde, f.eks. gennem adgangen til at standse udbetalingerne eller ved stillet sikkerhed, eller (Økomomi og Erhvervsministeriet, 1992) Hvis ikke der bliver stillet sikkerhed inden 8 dage efter kontraktindgåelse, jf. AB 92, lever entreprenøren ikke op til sine forpligtigelser. Sikkerhed fra entreprenøren vil være af væsentlig betydning for bygherren. Med denne paragraf retfærdiggøres det altså at bygherren kan komme ud af kontraktforholdet med entreprenøren, i en situation hvor han ikke stiller sikkerhed inden for den angivne periode. I AB er der beskrevet nogle fælles regler der skal følges, i forbindelse med at en af byggeriets parter ønsker kontraktforholdet ophævet. 44. Ophævelse skal ske skriftligt. Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der hæver aftalen, sørge for, at der skriftligt indkaldes til en registreringsforretning (stadeforretning), der skal afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes registreringsforretning dog tidligst 1arbejdsdag efter indkaldelsesskrivelsens fremkomst. Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler. (Økomomi og Erhvervsministeriet, 1992) For det første skal bygherren, over for entreprenøren, skriftligt varsle at han ønsker at kontraktforholdet skal ophøre, dernæst skal han skriftligt hæve aftalen. Dette er også betegnet som dobbelt skriftlighedskrav. Skriftelighed er dog ikke nogen gyldighedsbetingelse, men har bevismæssig betydning (Hørlyck, 2009, s. 437) I forbindelse med ophævelsen skal der jf. AB 92 afholdes stadeforretning. Ved denne skal det klargøres hvilken stand byggeriet er i. Hvis sikkerheden allerede fra starten af kontraktperioden ikke bliver stillet, vil det ikke være nødvendigt med denne stadeforretning, da byggeriet endnu ikke er påbegyndt. Men i de tilfælde hvor sikkerheden mister sin værdi, eller der sker andre forhold der giver bygherren ret til ophævelse af kontrakten, midt i byggeperioden, vil det være nødvendigt med den. Som der er angivet i stk. 6 i den før refererede tekst, vil entreprenøren være ansvarlig for det tab, bygherren har lidt i forbindelse med manglende sikkerhed, eller manglende opretholdelse af sikkerhedens værdi. Han skal derfor dække bygherrens økonomiske tab. NJA SvHD handlede om et tilfælde, hvor en entreprenør havde værget sig ved at underskrive entreprisekontrakt, idet han ikke 21

24 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 kunne stille sikkerhed. Bygherren måtte derfor kontrahere til anden side, og entreprenøren blev dømt til at betale en erstatning opgjort som det beløb, bygherren måtte betale mere til en anden entreprenør. (Hørlyck, 2009, s. 97) I en sådan situation kan det blive en utrolig byrdefuld erstatning, entreprenøren skal yde, alt efter størrelsen på differencen mellem den oprindelige entreprenørs tilbud og den nye entreprenørs tilbud Udbetaling af sikkerhed Entreprenørkonkurs Hvis bygherren ønsker at benytte sig af den stillede sikkerhed, er det vigtigt at han overholder egne kontraktlige pligter, for at undgå at der kan gøres krav mod bygherren. Det er særlig vigtigt at bygherren overholder betalingsbetingelserne, og at han ikke selv, selv om han måske har ret til udbetaling af sikkerhedsstillelse, begynder at tilbageholde betaling som erstatning for sikkerhedsstillelsen, herved risikerer han at gøre sig skyldig i misligholdelse af egne pligter. Hvis bygherren ønsker noget af den stillede sikkerhed udbetalt, skal han fremsætte krav herom, både til entreprenøren og til dennes garant, og 10 dage fra at de har modtaget kravet, skal der ske en udbetaling. Udbetalingen skal dog ikke ske hvis entreprenøren indbringer sagen for en sagkyndig, hvis opgave så bliver at vurdere om bygherren har krav på udbetalingen. Bygherren skal sammen med kravet om udbetaling, selvfølgelig angive hvor stort et beløb der ønskes udbetalt, men samtidigt også angive grunden til at der skal ske udbetaling. (Vagner, 2005) Ved entreprenørens konkurs el. lign. har bygherren ret til at hæve aftalen. 42. Ved en parts konkurs kan den anden part straks hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor. Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige ved en parts betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandling om tvangsakkord, eller partens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at parten må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Hæveretten er dog betinget af, at parten ikke har stillet - eller på den anden parts opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. 6 og 7. (Økomomi og Erhvervsministeriet, 1992) Ved bygherrens krav om udbetaling i forbindelse med entreprenørens misligholdelse af pligter eller konkurs, skal udbetalingen også ske inden 10 dage, med mindre at entreprenøren eller dennes garant kan stille sikkerhed for, at entreprenøren kan opfylde hans forpligtigelser. 22

25 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 Hvis der ikke bliver stillet en fornyet sikkerhed, skal den allerede etablerede sikkerhedsstillelse komme til udbetaling, dog kun i det omfang som bygherren lider tab. Udbetalingen vil altså maksimalt svare til den samlede sikkerhedsstillelse, men hvis bygherrens tab opgøres til et mindre beløb, vil det kun være det opgjorte beløb, der vil komme til udbetaling Delkonklusion Sikkerhedsstillelsen efter Ab 92 skal betragtes som et forebyggende tiltag, i og med at denne tilkendegiver at entreprenøren efter eksempelvis en banks vurdering, har et økonomisk bagland der muliggør, at han kan fuldføre et givent byggeprojekt. Hvis entreprenøren går konkurs, vil sikkerhedsstillelsen erfaringsmæssigt kun dække en lille del af de omkostninger bygherren får. Sikkerheden skal være betryggende, og det er op til bygherren at vurdere om dette er tilfældet. Den vil normalt være betryggende, hvis den stilles i form af bankgaranti eller kautionsforsikring. Det er entreprenøren der skal sørge for at sikkerheden opretholder sin værdi. Hvis den ene part ønsker sikkerhedens værdi ændret, skal der indgås skriftlig aftale. Manglende sikkerhed hos entreprenøren kan forårsages af dårlige tidligere regnskaber. Hvis entreprenøren ikke stiller den krævede sikkerhed, vil bygherren være i stand til at hæve den allerede indgåede kontrakt. Dette skal dog gøres skriftligt. Entreprenøren skal ved denne misligholdelse af sine pligter, yde erstatning til bygherren. For at kunne kræve udbetaling af sikkerheden, skal bygherren sørge for at overholde egne forpligtigelser, herunder også betalinger til entreprenøren. 23

26 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november Hvilke tiltag gør andre rådgivere, og virker det? I dette afsnit undersøges og beskrives nogle af de tiltag andre rådgivere gør, for at forebygge, at bygherren kommer i en situation, hvor en entreprenør går konkurs Unødvendige tilføjelser Næsten alle bygherrerådgivere laver tilføjelser til AB 92 omkring 6, entreprenørens sikkerhedsstillelse. Men er det nødvendigt med alle disse tilføjelser, eller stiller man bygherren i en dårligere situation. I nogle situationer kan man i større eller mindre grad, forvirre entreprenøren med sine tilføjelser. En rådgiver ved A, skriver under tilføjelser til AB 92, at Entreprenøren stiller senest 8 dage efter modtagelse af entrepriseaftalen sikkerhed iht. AB 92 ("A"). Det er unødvendigt at notere dette, da der tidligere er anført, at AB 92 er gældende, og da det er direkte afskrift af AB 92. Ændringen kan være med til at forvirre entreprenøren, da det reelt ikke er en ændring Forbehold for tilbudsaccept Under normale AB 92 betingelser, vil bygherren, hvis ikke entreprenøren stiller sikkerhed, kunne kræve sikkerheden stillet på et hvilken som helst tidspunkt efterfølgende. Han mister altså ikke retten til sikkerheden blot fordi hans entreprenør ikke stiller sikkerhed. Alligevel er der flere bygherrer der i beskrivelserne tillægger konsekvenser, hvis ikke entreprenøren stiller sikkerhed inden 8 dage. Der vil efter licitationen blive udført en tilbudsaccept, som underskrives af bygherre og entreprenør. Denne er dog betinget af, at entreprenøren inden 8 dage fra dato stiller en bankgaranti på 15% af entreprisesummen som sikkerhed for entreprisens gennemførelse. Garantien stilles og frigives i h.t. AB ("D") Denne tilføjelse kan være med til at afholde entreprenører fra at indgå kontrakt, hvis ikke de kan stille sikkerheden. Egentlig beskriver tilføjelsen ikke andre forhold end der allerede er anført i AB 92, men der præciseres bare at sikkerheden skal stilles. Andre forsøger også at lægge pres på entreprenøren for at få ham til at stille sikkerheden hurtigst muligt. Vi plejer at sige, at de får ingen penge, før der ligger en sikkerhedsstillelse, det er den måde vi styrer det på her.(bilag 6) Hvis entreprenøren er opmærksom på denne tilføjelse, vil han normalt ikke turde begynde sit arbejde med byggeriet, før han har stille sikkerheden og har mulighed for at få betaling for sit arbejde. 24

27 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 I tilfælde hvor man ikke vil udbetale penge til entreprenøren pga. manglende sikkerhed, skal man være opmærksom på forholdene beskrevet i kap. 3.8, omkring at bygherren skal sørge for at overholde egne pligter. Derfor vil det være nødvendigt at anføre i beskrivelserne, at der ikke vil ske udbetaling til entreprenøren, før denne har stillet sikkerhed for eget arbejde Fremrykning af tidspunkt for stillelse af sikkerheden. I en tilføjelse til AB 92 s 6, skriver "E" i en af deres beskrivelser, noget der er med til at forhindre kontraktindgåelse med entreprenører, der ikke kan stille sikkerhed. Inden der skrives kontrakt skal entreprenøren stille sikkerhed for entreprisen. ("E") Her bliver der præciseret at entreprenøren ikke kan indgå kontrakt med bygherren, hvis ikke der er stillet garanti iht. AB 92. Man vil altså sikre sig at der er etableret sikkerhedsstillelse inden kontraktindgåelse. Herved er der både fordele og ulemper. En af fordelene er, at man undgår at indgå kontrakt med en entreprenør, der ikke kan stille sikkerhed. Man skal derfor ikke have besværet med, for det første, at skille sig af med entreprenøren og dernæst at forsøge at finde en ny entreprenør. Ulemperne er mest knyttet til entreprenøren, da han skal etablere sikkerheden, og derved har en ekstra udgift, inden han har fået arbejdet, altså underskrevet kontrakten. Denne tilføjelse er dog ifølge Dansk Byggeri ikke acceptabel. det er ik det der er meningen med AB 92 når udbuddet er blevet tildelt, så går man jo ind i forhandlinger så på et eller andet tidspunkt vil man underskrive en kontrakt og det er jo først der, at arbejdsgarantien kommer i spil det ville jo æh, være en, en væsentligt fravigelse Den ville vi da opponere imod, hvis, hvis vi så den (Bilag 7) Sikkerhedsstillelsen skal altså først stilles efter kontraktindgåelse, andet vil være i strid med AB 92. Men en ting er, at kravet er i strid med AB 92, en anden problematik opstår hos dem der skal stille sikkerheden for entreprenøren. Inden at banken vil gå med til at stille sikkerheden, vil de se en kontrakt, så derfor siger vi at, inden 8 dage efter indgåelse af kontrakt, skal der ligge en sikkerhedsstillelse.(bilag 6) Hermed ses det at det næppe vil være muligt for en entreprenør, at stille sikkerheden inden kontraktindgåelse, da banken kræver dokumentation, en kontrakt, før de stiller sikkerheden. 25

28 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november Sikkerhed med anfordringsvilkår Der er nogle bygherrer der i deres udbudsmateriale angiver en tilføjelse, når det gælder udbetaling af sikkerheden. Bygherren kan på anfordringsvilkår kræve udbetaling af den stillede sikkerhed i henhold til garantien uden dokumentation. ("G") Dette stiller bygherren i en væsentligt bedre situation, end hvis udbetalingen skulle foregå efter AB 92 s vilkår. Der skal altid være dokumentation, hvis der skal udbetales noget fra garantien. AB garantien er altså ikke en anfordringsgaranti og denne tilføjelse vil derfor være uacceptabel. (Bilag 7) Her angiver Johannes Møller fra Dansk Byggeri, at der ikke kan benyttes anfordringsgaranti eller vilkår som sikkerhed for entreprenørens arbejde. Set med entreprenørers øjne er det heller ikke nogen god løsning med anfordringsgaranti vilkår. Ved Hoffmann A/S varetager man både bygherre og entreprenør roller, og ser derfor både tingene fra bygherrens og entreprenørens side Jeg er meget modstander af anfordringsgaranti, man bliver jo nød til at have hånd i hanke med hvad der sker.(bilag 6) Der er noget der tyder på, at anfordringsgarantien ikke er en god løsning, i og med at den er i strid med AB 92 og entreprenører ikke bryder sig om sådanne vilkår Regulering af sikkerhedens værdi I en byggesags beskrivelse skriver E som tilføjelse til 6 stk. 2. Sikkerhedsstillelsen reguleres forholdsmæssigt for hver 10 pct., entreprisesummen forøges. ("E") Her præciserer de, at der ikke vil ske ændringer i sikkerhedsstillelsen, med mindre entreprisesummen forøges med min. 10 %. Det kan virke lidt uklart, om der menes at entreprenøren automatisk skal regulere sikkerheden, hvis entreprisesummen bliver øget tilstrækkeligt. Det må forventes, at der her skal en skriftlig aftale til, før dette bliver gældende, da der ikke direkte i beskrivelsen er angivet fravigelse af kravet om en skriftlig aftale. Der fremgår klart at sikkerheden kun reguleres ved forøgelse af entreprisesummen med 10 %. Det kan dog virke lidt uklart om her menes, at sikkerheden ikke skal reguleres ved mindskelse af entreprisesummen eller om man ønsker den nedreguleret ved mindre reguleringer end 10 %. Der bør være samme betingelser for regulering af sikkerheden ved både forøgelse og mindskelse af entreprisesummen. 26

29 David Gundestrup Vindum Entreprenørsikkerhed 28. november 2011 Det er svært at vurdere om en sådan tilføjelse har særlig stor værdi for bygherren, men det er dog klart at bygherren binder sig selv, i og med at han ikke kan kræve fornyet sikkerhed, før forøgelsen kommer op på 10% En fornyet sikkerhed vil påføre bygherren en øget udgift, og det er angiveligt denne udgift man ønsker begrænset ved at anføre denne tilføjelse Ensrettet sikkerhedsformular I et forsøg på at ensrette entreprenørernes sikkerhedsstillelser, så de virker efter bygherrens hensigt, angiver flere i udbudsmaterialer, at der skal følges en bestemt formular. Ved udformningen af sikkerhedsstillelsen skal Bygge- og Boligstyrelsens aftaleformular for "Entreprenørgaranti i medfør af AB 92 6 (med 5 års mangelansvar)" anvendes. ("B") Der findes en aftaleformular på Erhvervs- og Byggestyrelsen, og det er angiveligt den der menes her. Det er ikke altid, der henvises til denne formular. Andre rådgivere har udarbejdet egne formularer, der ønskes benyttet. Der er dog ikke den store forskel på disse. Aftaleformularen fra Erhvervs- og Byggestyrrelsen vedr. entreprenørgaranti kan ses i bilag 8. Det kan være en god ide at henvise til sådan en aftaleformular, da man på en enkel måde kan angive hvad sikkerhedsstillelsen skal indeholde. Det er efterfølgende ikke nødvendigt for bygherren at nærstudere sikkerhedsaftalens enkelte punkter, da man allerede kender dens formulering Delkonklusion Der bliver foretaget en del ændringer og tilføjelser til AB 92, men det er langt fra alle der vil blive betragtet som tilladelige ændringer. Det må dog konkluderes, at bygherrerådgiverne forsøger at stille bygherren i en forbedret situation over for dårlige entreprenører. Med de ændringer der laves, må det dog også konkluderes, at der er behov for at rådgiverne får fornyet og større kendskab til, at man ikke uden videre kan lave ændringer til AB 92. Nogle rådgivere forsøger at forhindre indgåelse at kontrakt med entreprenører, der ikke kan stille sikkerhed ved at annullere kontrakten hvis sikkerhedsstillelsen ikke bliver stillet. Andre forsøger at presse entreprenøren til at stille den, ved ikke at betale entreprenøren før sikkerheden er stillet. Anfordringsgaranti betragtes ikke som en garanti der kan anvendes som sikkerhedsstillelse, selv om den umiddelbart kan virke godt for bygherren. 27