Bilag. Til redegørelse om CIBOR

Transkript

1 Bilag Til redegørelse om CIBOR

2 BILAG 1 B ILAG 1 Regler for fastsættelse af CIBOR CIBOR er den rentesats, hvortil et pengeinstitut er villig til at udlåne danske kroner for en periode af 1 uge, 2 uger, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 9, 10, 11 eller 12 måneders løbetid til en primebank på usikret basis. Ingen CIBOR-stiller er forpligtet til at levere likviditet på sin stillede kvotering til de andre CI- BOR-stillere. Enhver CIBOR-stiller bør tilstræbe at lade sin CIBOR reflektere et så realistisk renteniveau som muligt. CIBOR kvoteres af hver CIBOR-stiller med to decimaler kl Der er p.t. følgende CIBOR-stillere: - Danske Bank - Deutsche Bank - Jyske Bank - Nordea Bank - Nykredit Bank - Spar Nord Bank - Sydbank CIBOR beregnes herefter for de enkelte perioder. Beregningen tager udgangspunkt i antallet af CIBOR-stillere. Ved 12 CIBOR-stillere eller flere udelades de tre højeste og de tre laveste satser, og der beregnes et simpelt gennemsnit af de resterende satser. Ved 11 CIBOR-stillere eller færre udelades de to højeste og de to laveste satser, og der beregnes et simpelt gennemsnit af de resterende satser. Hvis der er færre end otte CIBOR-stillere, udelades den højeste og den laveste sats, og der beregnes et simpelt gennemsnit af de resterende satser. Hvis der er færre end fire CIBOR-stillere, beregnes der et simpelt gennemsnit af de stillede satser. Den derved beregnede CIBOR offentliggøres med fire decimaler kl Hvis der efter offentliggørelsen konstateres fejl i CIBOR-fixingen, vil denne blive rettet, og den tilrettede nyhed vil blive offentliggjort hurtigst muligt. Reglerne for fastsættelse af CIBOR er tilgængelige på Finansrådets hjemmeside. De enkelte CIBOR-stilleres priser offentliggøres efter kl på Finansrådets hjemmeside. 2

3 BILAG 2 BILAG 2 Vejledning til regler for fastsættelse af CIBOR Definitionen af CIBOR lyder således: CIBOR er den rentesats, hvortil et pengeinstitut er villig til at udlåne danske kroner for en periode af 1 uge, 2 uger, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 9, 10, 11 eller 12 måneders løbetid til en primebank på usikret basis. CIBOR-komiteen har på mødet den 1. maj 2009 fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde en officiel vejledning til begrebet primebank og til betingelserne for, hvordan CIBOR skal kvoteres. Primebank Betegnelsen af en primebank skal forstås, som en bank, der under de til enhver tid givne markedsforhold er blandt de mest kreditværdige banker Det er derfor heller ikke nødvendigvis sådan, at alle CIBOR-stillerne selv er primebanker. Kvoteringen Kvoteringen skal afspejle den sats, som den enkelte CIBOR stiller er villig til at udlåne danske kroner for en periode af 1 uge, 2 uger, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 eller 12 måneders løbetid til en primebank på usikret basis. Det er i reglerne fremhævet, at ingen CIBOR-stiller er forpligtet til at levere likviditet på sin stillede kvotering til de andre CIBOR-stillere (eller andre). Enhver CIBOR-stiller bør tilstræbe at lade sin CIBOR reflektere et så realistisk renteniveau som muligt. Når der kvoteres, skal den enkelte CIBOR-stiller forudsætte, at man har den fornødne likviditet til at låne danske kroner ud, uagtet om dette reelt er tilfældet eller ej. Såfremt markedet for usikret deposit ikke fungerer, eller der ikke handles i markedet, skal den enkelte CIBOR-stiller fortsat kvotere ud fra en selvstændig vurdering af, hvor stilleren vurderer, at rentesatserne burde være i den pågældende dag. 3

4 BILAG 3 BILAG 3 Regler for deltagelse som CIBOR-stiller I den danske CIBOR-stillelse er der mulighed for at deltage i henholdsvis gruppe 1 og gruppe 2. Forskellen på de to grupper er graden af rettigheder og forpligtelser, hvorfor den enkelte CIBOR-stiller kan vælge den ønskede grad af rettigheder og forpligtelser. I tilknytning til de to grupper er der etableret en komité. Nedenfor er graden af forpligtelser og rettigheder beskrevet for henholdsvis gruppe 1 og gruppe 2, ligesom komiteens arbejdsopgaver er beskrevet. Regler for deltagelse som CIBOR-stiller i gruppe 1: For at kunne deltage som CIBOR-stiller i gruppe 1 skal et pengeinstitut kunne honorere følgende krav: Produktvifte Market-maker i tre ud af fire følgende pengemarkedsprodukter: - Repo i danske statsobligationer - FRA's eller CIBOR-futures - EUR/DKK terminer - T/N IRS-rente (Cita renteswaps) Åbningstid Kvotering Lines Bemanding Hvad angår beløb og priser henvises til de etablerede market-maker ordninger på alle danske bankdage Altid priser ved direkte kald (telefon/reuter). Generelt priser hos danske brokere. Der kvoteres CIBOR på alle danske bankdage. CIBOR-stillere, som er bosiddende uden for Danmark, kan undlade at stille CIBOR på helligdage i den pågældende CIBOR-stillers hjemland. Såfremt der ønskes brug af denne mulighed, skal den pågældende CIBOR-stiller meddele Finansrådet, hvilke dage der ikke stilles CIBOR, ved indgangen til nyt kalenderår. Det forudsættes, at der oprettes tilstrækkelige lines til alle de øvrige CIBOR-stillere. For at håndtere produktviften med en rimelig kvalitet skal der være et passende antal medarbejdere, som udelukkende handler de nævnte produkter. Det vurderes, at dette normalt vil være minimum 4

5 Optagelse tre heltidsmedarbejdere. For at komme i betragtning som CIBOR-stiller kræves, at det pågældende pengeinstitut har været aktiv i pengemarkedet i en periode på mindst ét år. Ansøgning om optagelse som CIBOR-stiller sendes til Finansrådet, og ansøgningen behandles derefter på det førstkommende møde i komiteen. Hvis det findes rimeligt begrundet, at det ansøgende pengeinstitut vil kunne leve op til de ovennævnte krav, indgår instituttet i en aktiv prøveperiode på op til en måned, der har til hensigt at teste kvaliteten på de enkelte produktområder. Hvis prøveperioden forløber tilfredsstillende, indstiller komiteen til Finansrådets bestyrelse, at det pågældende pengeinstitut optages som CIBOR-stiller. Udtrædelse og eksklusion En CIBOR-stiller skal teknisk kunne indberette CI- BOR. Et pengeinstitut kan på egen begæring fratræde som CIBOR-stiller med én måneds skriftlig varsel til Finansrådet. Genoptagelse kan kun ske efter drøftelser i komiteen og da efter en prøveperiode på op til en måned. Rentekonvention Hvis en CIBOR-stiller ikke lever op til sine forpligtelser i henhold til nærværende regelsæt, kan komiteen indstille til Finansrådets bestyrelse, at det pågældende pengeinstitut ekskluderes fra kredsen af CIBOR-stillere. Beslutning om indstilling til eksklusion kræver enighed i komiteen. Er den pågældende CIBOR-stiller repræsenteret i komiteen, har dette medlem ikke stemmeret ved sagens afgørelse, og der kræves alene enighed blandt alle de øvrige medlemmer af komiteen. Eksklusion af en CIBORstiller har virkning fra det tidspunkt, Finansrådets bestyrelse træffer beslutning herom. Lånerenter, der refererer til CIBOR-satsen, skal beregnes efter rentekonventionen på pengemarkedet, der er ACT/360. Regler for deltagelse som CIBOR-stiller i gruppe 2: For at kunne deltage som CIBOR-stiller i gruppe 2 skal et pengeinstitut kunne honorere følgende krav: Kvotering Der kvoteres CIBOR på alle danske bankdage. CIBOR-stillere, som er bosiddende uden for Danmark, kan undlade at stille CIBOR på helligdage i den pågældende CIBOR-stillers hjemland. Såfremt 5

6 Optagelse der ønskes brug af denne mulighed, skal den pågældende CIBOR-stiller meddele Finansrådet, hvilke dage der ikke stilles CIBOR, ved indgangen til nyt kalenderår. For at komme i betragtning som CIBOR-stiller i gruppe 2 kræves, at det pågældende pengeinstitut har været aktiv i pengemarkedet i en periode på mindst ét år. En potentiel CIBOR-stiller kan selv henvende sig eller blive foreslået af et medlem af gruppe 1. Forudsætningen for at deltage er, at komiteen vurderer, at den potentielle stiller: - præger markedet i flere produkter inden for produktviften - stiller tilstrækkelige ressourcer til rådighed - at deltagelsen vil højne kvaliteten af CIBOR. Ansøgning om optagelse som CIBOR-stiller sendes til Finansrådet, og ansøgningen behandles derefter på det førstkommende møde i komiteen. Hvis det findes rimeligt begrundet, at det ansøgende pengeinstitut vil kunne leve op til de ovennævnte krav, indgår instituttet i en aktiv prøveperiode på op til en måned. Hvis prøveperioden forløber tilfredsstillende, indstiller komiteen til Finansrådets bestyrelse, at det pågældende pengeinstitut optages som CI- BOR-stiller. En CIBOR-stiller, som er medlem af gruppe 1, og som måtte ønske at blive medlem af gruppe 2, kan ikke automatisk blive overført til gruppe 2. Her skal ske en selvstændig godkendelse af ønsket om at deltage som CIBOR-stiller i gruppe 2. Udtrædelse og eksklusion En CIBOR-stiller skal teknisk kunne indberette CI- BOR. Et pengeinstitut kan på egen begæring fratræde som CIBOR-stiller med én måneds skriftlig varsel til Finansrådet. Genoptagelse kan kun ske efter drøftelser i komiteen og da efter en prøveperiode på op til en måned. Hvis en CIBOR-stiller ikke lever op til sine forpligtelser i henhold til nærværende regelsæt, vil CIBORstilleren modtage en skriftlig henstilling fra komiteen. Gentagne overtrædelser af nærværende regelsæt kan medføre eksklusion, idet komiteen kan ind- 6

7 stille til Finansrådets bestyrelse, at det pågældende pengeinstitut ekskluderes fra kredsen af CIBORstillere. Såvel en skriftlig henstilling som en indstilling til Finansrådets bestyrelse om eksklusion af en CIBOR-stiller kræver 2/3 flertal i komiteen. Beslutning om indstilling til eksklusion meddeles den CI- BOR-stiller, der indstilles til eksklusion. Eksklusion af en CIBOR-stiller har virkning fra det tidspunkt, Finansrådets bestyrelse træffer beslutning herom. Rentekonvention Lånerenter, der refererer til CIBOR-satsen, skal beregnes efter rentekonventionen på pengemarkedet, der er ACT/360. Komiteen: I tilknytning til CIBOR- og SWAP-referencerenterne etableres en komité. Komiteens hovedformål er at sikre kvaliteten af CIBOR- og SWAP-referencerentestillerne og deres kvoteringer. Komiteens medlemmer udpeges af Finansrådets bestyrelse. Valgbarhed forudsætter et ansættelsesforhold hos en CIBOR- eller SWAP-referencerentestiller. Ophører ansættelsesforholdet, ophører medlemskabet af komiteen automatisk. Den pågældende CIBOR- eller SWAP-referencerentestiller kan derefter vælge at indstille en ny person til medlem af komiteen. Valgbarhed til komiteen forudsætter et indgående kendskab til det danske finansiellemarked, samt at den pågældende ikke kvoterer CIBOR- og SWAP-referencerenterne på daglig basis. Finansrådet er sekretariat for komiteen og deltager i komiteens møder uden stemmeret. Komiteens arbejdsopgaver vedrørende CIBOR - at godkende nye CIBOR-stillere - at følge udviklingen i de enkelte CIBOR-stilleres fixing herunder kan komiteen udbede sig en forklaring, såfremt en CIBOR-stiller ligger 1/8 fra fixingen - at tage skridt til sanktioner over for CIBOR-stillere i gruppe 2, som ikke overholder "Reglerne for fastsættelse af CIBOR". Såfremt en CIBORstiller ikke overholder "Regler om fastsættelse af CIBOR", vil CIBORstilleren i gruppe 2 modtage en skriftlig henstilling. Gentagne overtrædelser af "Regler om fastsættelse af CIBOR" kan medføre en indstilling til eksklusion til Finansrådets bestyrelse. Såvel en skriftlig henstilling som indstilling til eksklusion af en CIBOR-stiller kræver 2/3 flertal i komiteen - at drøfte genoptagelse af en CIBOR-stiller. En CIBOR-stiller i såvel gruppe 1 som gruppe 2 kan på egen begæring fratræde som CIBOR-stiller med én måneds skriftlig varsel til Finansrådet. Genoptagelse kan kun ske efter en prøveperiode på op til en måned - at tage skridt til eksklusion af en CIBOR-stiller i gruppe 1, som ikke overholder "Reglerne for fastsættelse af CIBOR". Hvis en CIBOR-stiller i gruppe 1 ikke lever op til sine forpligtelser i henhold til "Reglerne for 7

8 fastsættelse af CIBOR", kan de øvrige medlemmer af komiteen indstille til Finansrådets bestyrelse, at det pågældende pengeinstitut ekskluderes fra kredsen af CIBOR-stillere - at ved stemmeafgivelse i komiteen kræves et 2/3 flertal eller derover - at mødes efter behov. 8

9 BILAG 4 Analyse af udviklingen i det danske pengemarkedsspænd Sammenfatning Denne analyse underbygger, at udviklingen i det danske pengemarkedsspænd i store træk kan forklares af udviklingen i den observerede markedsrisiko. Med udgangspunkt i tidligere studiers metodik (se bl.a. Banca d'italia (2011) og Nationalbanken (2008/2011)) dekomponeres spændet mellem den usikrede og sikrede pengemarkedsrente til at indeholde en likviditetsog kreditrisikopræmie. Ydermere tages der højde for påvirkningen fra det europæiske pengemarked. Nationalbanken undersøgte i det danske rentespænd med det formål at identificere hvilke faktorer, der påvirker udviklingen heri. I Nationalbankens analyse estimeres en model for pengemarkedsspændet, hvori det konkluderes, at 94 pct. af variationen i pengemarkedsspændet kan forklares af ovennævnte faktorer. Det vurderes på baggrund af modellerne, at der i perioden primo 2006 til medio 2010 ikke har været noget overnormalt tillæg i pengemarkedsspændet, som ikke kan forklares af relevante mål for markedsrisiko. I denne analyse foretages en rekonstruktion af modellen anvendt af Nationalbanken i kvartalsoversigten 2. kvartal 2011 for udviklingen i pengemarkedsspændet, hvor der estimeres en model med ens karakteristika. Herefter forlænges estimationsperioden frem til d.d. Modellen indikerer, at pengemarkedsspændet i den seneste periode har været betydeligt lavere, end hvad de relevante variable for markedsrisikoen har forudsagt, og at Cibor renten dermed ikke har ligget på et unaturligt højt niveau. Analysen tager forbehold for de begrænsninger, der foreligger ved at estimere modeller på denne type data. Det er ikke muligt at forklare udviklingen i de relevante variable til fulde, men ikke desto mindre giver modellen en god indikation af samspillet mellem analysens variable, der har været i fokus. 1 Se artiklen kap. 4 i artiklen "Penge- og valutamarkedet under krisen" fra Nationalbankens Kvartalsoversigt 2. kvartal 2011, del 2. 9

10 Baggrund Det danske pengemarkedsspænd består af forskellen mellem den usikrede og sikrede rente. Den usikrede rente er typisk givet ved en referencerente, der er baseret på daglige indberetninger fra en kreds af banker, hvilket i det danske tilfælde er Cibor. I analysen henvises der til 3 mdr. Cibor-fixingen. Som udtryk for den sikrede rente benyttes typisk swaprenten (Cita), idet denne indikerer forventningen til dag-til-dag renten. Dag-til-dag renten kan betragtes som en approksimation af den sikrede rente, da risikoen er minimeret på grund af den meget korte løbetid. Forskellen mellem Ciborrenten og swaprenten består dermed i den risikopræmie, der er behæftet ved at låne penge ud på usikret basis. Risikopræmien kan opdeles i to delkomponenter: Kreditrisikopræmien afspejler det tillæg, långiveren skal have for at påtage sig den risiko, der er for at låntageren ikke er i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser. Likviditetsrisikopræmien afspejler præmien for de omkostninger og problemer, der kan være forbundet med at skaffe likviditet til det tidspunkt, man har brug for det. De to ovennævnte komponenter er vanskelige at adskille, idet der foreligger et overlap mellem de to typer risici. Det kan i den forbindelse være problematisk at kvantificere de to typer risici, og de variable, der anvendes, skal derfor betragtes med forbehold. På figur 1 ses udviklingen i det danske pengemarkedsspænd siden Figur 1: Udviklingen i det danske pengemarkedsspænd Pct. 7 Pct.-point Spænd (h. akse) CIBOR CITA swap Kilde: Danske Bank og Nordea Anm.: Spændet mellem de to renter er beregnet ved at forskyde CIBOR renten, således at spændet til en dato beregnes ud fra næste dags CIBOR rente. Dette skyldes, at CIBOR renten stilles om formiddagen, og derfor bør sammenholdes med den sikrede rente fra dagen før, da denne offentliggøres dagen efter. Metoden er på linje med Nationalbankens. 10

11 Det fremgår af figur 1, at pengemarkedsspændet var meget lavt frem mod finanskrisens udbrud i slutningen af I løbet af krisen steg spændet betydeligt og nåede sit foreløbige højdepunkt i slutningen af Pengemarkedsspændet faldt herefter stabilt frem mod midten af 2011, hvorefter det igen steg. For at belyse, hvordan og hvornår forskellige risikoelementer har påvirket pengemarkedsspændet, har Nationalbanken opstillet en statistisk model, der indeholder en række variable som indikatorer for henholdsvis kredit- og likviditetsrisikopræmier samt den internationale afsmitning. Som mål for kreditrisikopræmien anvendes en række variable som eksempelvis CDS-spændet (Credit Default Swap) og daglige standardafvigelser på usikrede pengemarkedsrenter. Førstnævnte vurderes af Nationalbanken at bidrage med mest forklaringskraft i deres model og anvendes derfor også i denne analyse. Det såkaldte Credit Default Swap er en aftale mellem to parter, der sikrer køberen mod tab på et lån, hvis låntageren går konkurs eller ikke er i stand til at betale sine forpligtelser. Derved afspejler CDS-prisen kreditrisikopræmien ved en obligationsudsteder. Da CDS-prisen ikke eksisterer for alle bankerne i Cibor-panelet, kan den gennemsnitlige CDS-pris i sagens natur ikke være fuldt repræsentativt for hele Cibor-panelet. Af de danske Cibor-stillere er det eksempelvis kun Nordea og Danske Bank, for hvem CDS-prisen er tilgængelige. Der må dog forventes en klar korrelation mellem bankernes CDS-pris, hvilket underbygges af figur 2. Figur 2: Udviklingen i CDS-spænd for Cibor-stillere Basispoint CDS - alle tilgængelige CDS - Nordea og Danske Bank Kilde: Danske Bank og Nordea Anm.: Set over hele perioden har der været CDS-spænd tilgængeligt for Danske Bank, Nordea, Barclays Capital og Deutsche Bank. Dertil kommer ABN Amro og Royal Bank of Scotland, som dog ikke har været repræsenteret i Cibor-panelet i hele estimationsperioden og derfor er udeladt. Der anvendes årlige CDS-spænd for 5-årige kontrakter. 11

12 Det ses på figur 2, at der er en tydelig samvariation i CDS-spændet, hvad enten de udenlandske medtages eller ej. Dog er der lokale afvigelser, som kan have betydning for estimationen. Ikke mindst fordi kreditrisikopræmien bør afspejle alle deltagerne i pengemarkedet, hvorved de øvrige banker også tæller med i de overvejelser, der måtte ligge bag de respektive Ciborindberetninger. Man må dog antage, at der med flest mulige indberettere opnås det bedst mulige repræsentative mål for kreditrisikopræmien, hvilket stemmer overens med Nationalbankens valg af variable. Det skal ligeledes bemærkes, at CDS-spændet eventuelt kan overvurdere kreditrisikopræmien, fordi denne også kan indeholde en likviditetspræmie. Dette kan give potentielle problemer med estimationen, men det vurderes dog stadig at være den bedst tilgængelige proxy for kreditrisikoen. Hvad angår likviditetsrisikopræmien vurderes den bedste variabel herfor at være forskellen mellem renten på obligationer udstedt af et statsligt ejet selskab og den danske stat. Årsagen hertil er, at staten hæfter for det statsejede selskab, hvorfor kreditrisikoen må være tilnærmelsesvis den samme på de to obligationer. Med kreditrisikoen elimineret, må rentespændet derfor være isoleret til kun at indeholde en likviditetsrisikopræmie. Nationalbanken anvender Ørestadsselskabet som det statsejede selskab. I figur 3 nedenfor ses renterne på 4 pct. obligationer med udløb i 2015 for henholdsvis Ørestadsselskabet og den danske stat samt det deraf beregnede rentespænd. Figur 3: Udviklingen i likviditetsrisikoen i DK 6.00% 1.40% 5.00% 1.20% 4.00% 1.00% 3.00% 0.80% 2.00% 0.60% 1.00% 0.40% 0.00% 0.20% -1.00% % Spænd (h. akse) Rente på obligationer udstedt af Ørestadsselskabet Rente på danske statsobligationer Kilde: Danske Bank og Nordea Det ses på figur 3, at likviditetsrisikopræmien steg senere som reaktion på finanskrisens udbrud, når man sammenligner med kreditrisikopræmien. Det 12

13 var først i slutningen af 2008, at likviditetsrisiko steg markant 2. I slutningen af 2009 faldt denne markant og er i perioden herefter steget momentvis. Siden midten af 2011 har den ligget på et højt niveau, der næsten nærmer sig niveauet under krisens udbrud. Sammenlignes der med udviklingen i kreditrisikopræmien, er denne dog steget relativt mere i den seneste periode, og ligger i dag på et højere niveau end under krisens udbrud, jf. figur 2. Nationalbanken bruger også en række øvrige variable som indikatorer for likviditetsrisikopræmien, herunder eksempelvis et Amihud-indeks og et VIXindeks 3. De vurderer, at spændet mellem renten på obligationer af Ørestadsselskabet og den danske stat i sig selv er den bedste indikator. Dog findes det, at en pricipal-komponent analyse, der sammenholder alle de relevante likviditetsmål, giver et indeks med større forklaringskraft. Da det ikke har været muligt at fremskaffe alle disse data, anvendes kun rentespændet som mål for likviditetsrisikopræmien i denne rekonstruktion af resultaterne. Estimationsmetode I vores rekonstruktion af Nationalbankens model for udviklingen i pengemarkedsspændet anvendes samme metodik. Estimationen foretages i niveauer med det formål at identificere og præsentere grafisk, hvordan de forskellige variable påvirker pengemarkedsspændet til forskellige tidspunkter inden for estimationsperioden. Specifikationen af modellen er opsummeret i boks 1. Boks 1: Modelspecifikation Estimationerne er niveaubaserede for at gøre det muligt at dekomponere pengemarkedsspændet til forskellige risikopræmier. Der estimeres ud fra følgende specifikation: Ciborspread t = + β1likvt + β 2 Kreditt + β 3 β 0 Euriborspread + ε (1) t t Det danske pengemarkedsspænd (Ciborspread) estimeres altså i niveau med spændet mellem renten på Ørestadsselskabet og den danske stat (likv), CDS-spændet (Kredit) og den internationale afsmitning (Euriborspread) som forklarende variable. Dertil kommer et Newey-West fejlled ( ε ), hvilket har til formål at imødekomme problemer med autokorrelation og heteroskedasticitet på fejlleddet, som ofte er et problem, når der estimeres på tidsserier af denne type. 2 Man kan dog ikke udelukke, at en del af likviditetspræmien har været indeholdt i CDS-spændet, og det kan derfor være problematisk at identificere, hvornår likviditetsrisikopræmien faktisk har været stigende. 3 Se side 99 i Kvartalsoversigt 2.kvartal 2011, del 2 for nærmere beskrivelse af de anvendte variable. 13

14 Modellens robusthed testes efterfølgende ved at inkludere den forudgående observation af den forklarede variabel, således: Ciborspread t = Ciborspread t β1likvt + β 2 Kreditt + β 3 1 β Euriborspread + ε (2) t t Til at starte med foretages estimationen ud fra det samme sample som Nationalbanken, dvs. over perioden fra den 2. januar 2006 og frem til den 1. juni Ved at anvende den samme periode sikres konsistens mellem metodik og datagrundlag. Herefter forlænges perioden frem til den 9. juli 2012 for at undersøge, om og hvordan forklaringen af pengemarkedsspændet har ændret sig. Resultater Estimationen af pengemarkedsspændet over den samme periode dvs. frem til den 1. juni giver overordnet set samme konklusioner som Nationalbanken. Resultaterne adskiller sig dog en smule, hvilket kan skyldes de små afvigelser i datamaterialet mv. I tabel 1 fremgår regressionsestimaterne for fire modeller. Først estimeres der med hver enkel forklarende variabel og herefter estimeres den bedste model ud fra generel-til-specifik fremgangsmåde, hvor insignifikante variable fravælges successivt. Tabel 1: Regression på det danske pengemarkedsspænd Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Seneste observation 1. juni 2010 Kreditpræmie, DK Likviditetspræmie, DK International afsmitning, EU Konstant 0,807 *** - - 0,381 *** (0,014) (0,015) - 1,704 *** - 0,254 *** (0,045) (0,034) - - 1,015 *** 0,596 *** (0,019) (0,016) 0,013 ** -0,372*** 0,067 *** -0,115 *** (0,006) (0,023) (0,007) (0,012) Observationer R 2 0,79 0,63 0,82 0,95 Anm.: Alle estimationer er foretaget i Stata ved OLS, og der er i tråd med Nationalbanken anvendt Newey-West robuste fejlled, som rapporteres i parentes. *, ** og *** indikerer signifikansniveauer på hhv. 10, 5 og 1 pct. Model 1 viser, at CDS-spændet forklarer en ganske betydelig del af variationen i pengemarkedsspændet 79 pct. - med forventet positivt fortegn. Modellens konstant bliver positivt, hvilket tyder på, at en del af pengemarkedsspændet ikke kan forklares fuldt ud af CDS-spændet. Dette skal altså 14

15 forstås på den måde, at pengemarkedsspændet er større end, hvad CDSspændet alene ville tilsige. I model 2 ses det, at likviditetsrisikopræmien forklarer en mindre del af variationen i pengemarkedsspændet 63 pct. dog med forventet positivt fortegn. Det vurderes altså, at kreditrisikopræmien set over denne periode, har påvirket pengemarkedsspændet mere end likviditetsrisikopræmien. Model 3 viser, at det europæiske pengemarkedsspænd i sig selv er den variabel, der forklarer variationen i det danske pengemarkedsspænd bedst. Med en forklaringsgrad på 82 pct. forklarer modellen en stor del af variationen, men der er dog stadig en signifikant positiv konstant, hvilket tyder på, at modellen ikke er komplet. I model 4 anvendes alle variablene, hvilket giver en pæn model for udviklingen i pengemarkedsspændet med en forklaringsgrad på 95 pct. Alle variable bliver signifikante med forventede fortegn, mens konstanten bliver signifikant negativ. Den negative konstant kan eventuelt skyldes, at likviditetspræmievariablen adskiller sig fra Nationalbankens, og derfor er højere i starten af perioden. Dette giver en unaturlig høj likviditetspræmie i denne periode. På figur 4 ses de forskellige komponenter i pengemarkedsspændet, som de forudsiges ud fra modellen, estimeret på perioden frem til den 1. juni Figur 4: Rekonstruktion af nationalbankens model Estimationsperiode Forudsagte værdier baseret på estimationsperiode Pct. Estimationsperiode Forudsagte værdier baseret på estimationsperiode Pct , ,2 1.2 udland likviditet udland kredit likviditet Cibor-Cita kredit spænd Cibor-Cita spænd 1, , , , , , Kilde: Finansrådets beregninger baseret på data fra Danske Bank og Nordea Anm.: De forudsagte værdier tager udgangspunkt i parameterestimaterne fra model 4 i tabel 1. Det ses, at modellen forklarer udviklingen i rentespændet meget pænt inden for den periode, der er estimeret på (Nationalbankens anvendte periode). Dette tyder på, at Cibor-renten i høj grad er sat ud fra de risikohensyn, der forventes at være gældende. 15

16 Figuren viser desuden, hvilket er i tråd med Nationalbankens konklusioner, at pengemarkedsspændet i starten af krisen var drevet af en stor kreditrisikopræmie og en generel afsmitning fra det internationale kapitalmarked. Likviditetspræmien har været størst i perioden Det må dog forventes, at den internationale afsmitning har indeholdt en likviditetsrisikopræmie, hvilket kan forklare den relativt lave vægt af denne. Såfremt modellen antages at være gældende for pengemarkedsspændet, er det interessant at forlænge perioden af forudsagte værdier frem til i dag, da det giver et indblik i, hvordan den senere tids udviklingen i CDS-spændet og likviditetsrisikoen burde have påvirket pengemarkedsspændet efter estimationsperiodens udløb. Heraf fremgår det, at estimaterne fra modellen baseret på Nationalbankens analyses forudsætninger burde have resulteret i et langt større pengemarkedsspænd ud fra udviklingen i risikovariablene end det faktisk har været tilfældet. Siden den 1. juni 2010 har modellens forudsagte pengemarkedsspænd ligget i gennemsnit på 0,97 pct., mens det faktiske spænd har været 0,50 pct. Sidstnævnte tyder altså på, at denne model ikke kan forklare det lave pengemarkedsspænd siden estimationsperiodens udløb, idet de forklarende variable er steget markant siden sommeren Det er derfor relevant at foretage estimationen på basis af det fulde datasæt, hvori der indgår observationer frem til den 9. juli Resultaterne af denne estimation findes i tabel 2. Tabel 2: Regression på det danske pengemarkedsspænd Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Seneste observation 9. juli 2012 Kreditpræmie, DK Likviditetspræmie, DK International afsmitning, EU Konstant 0,352*** ,006 - (0,012) (0,009) - 1,44*** - 0,652*** 0,639 *** (0,037) (0,031) (0,023) - - 0,933*** 0,713*** 0,711*** (0,016) (0,013) (0,013) 0,195*** -0,289*** 0,094*** -0,160*** -0,158 *** (0,009) (0,020) (0,006) (0,011) (0,010) Observationer R 2 0,38 0,56 0,77 0,83 0,83 Anm.: Alle estimationer er foretaget i Stata ved OLS, og der er i tråd med Nationalbanken anvendt Newey-West robuste fejlled, som rapporteres i parentes. *, ** og *** indikerer signifikansniveauer på hhv. 10, 5 og 1 pct. Heraf fremgår det, at der generelt opnås en lavere forklaringskraft i modellerne, dels fra hver enkel variabel, og dels i de mere komplette modeller. 16

17 Modellernes relative høje forklaringsgrader giver dog stadig brugbare modeller i forklaring af pengemarkedsspændet. I model 1-3 ses de respektive variable, som alle slår signifikant igennem med forventede fortegn. Generelt er der dog lavere forklaringsgrader, specielt i henhold til kreditrisikopræmien. Dette hænger sammen med den senere tids markante stigning i CDS-spændet, som ikke umiddelbart har resulteret i et tilsvarende højere pengemarkedsspænd med samme gennemslagskraft som under krisens udbrud. I den samlede model, som fremkommer først ved model 4 og senere model 5 efter frasortering af den insignifikante kreditrisikopræmie, er det likviditetsrisikoen og den internationale afsmitning, der bidrager til forklaringen af pengemarkedsspændet. Der opnås stadig en pæn model med en forklaringsgrad på 83 pct., hvilket altså ikke er på niveau med modellen fra Nationalbankens periode. Det skal i høj grad ses i lyset af den senere tids stigninger i likviditetsrisikopræmien, som ikke har ført til tilsvarende stigninger i pengemarkedsspændet. Modellens forudsagte værdier ses i figur 5. Figur 5: Estimation af model med nye observationer Pct ,6 1.6 udland likviditet Cibor-Cita spænd 1.6 1,6 1, ,2 0, ,8 0, , Kilde: Finansrådets beregninger baseret på data fra Danske Bank og Nordea. Anm.: De forudsagte værdier tager udgangspunkt i parameterestimaterne fra model 5 i tabel 2. Som det fremgår, ligger modellens forudsagte værdier en del over det faktiske pengemarkedsspænd, hvilket kommer til udtryk i den signifikant negative konstant. I starten af perioden er der en relativ høj likviditetsrisikopræmie, som ikke kommer til udtryk i pengemarkedsspændet. Det samme er tilfældet i slutningen af perioden, hvor den stigende likviditetsrisiko ikke slår fuldt igennem på pengemarkedsspændet. 17

18 Generelt set giver forlængelsen af perioden større problemer i at forklare udviklingen i pengemarkedsspændet. Dette kan skyldes det lave pengemarkedsspænd i den senere tid, som ud fra den stigende markedsrisiko ifølge modellerne burde have ligget højere. Dertil kommer, at der kan være problemer ved at estimere i niveau med tidsserier, der indeholder meget hukommelse. Resultaternes robusthed er testet i tabel 3 nedenfor ved at inkludere den laggede observation for pengemarkedsspændet i de to foretrukne modeller. Tabel 3: Regression på det danske pengemarkedsspænd Model 1 Model 2 Seneste observation 9. juli juni 2010 Lagget Ciborspread Kreditpræmie, DK Likviditetspræmie, DK International afsmitning, EU Konstant 0,960 *** 0,888 *** (0,010) (0,028) - 0,041 *** (0,012) 0,023 * 0,031 * (0,013) (0,019) 0,032 *** 0,069 *** (0,010) (0,019) -0,006-0,013 ** (0,004) (0,007) Observationer R 2 0,99 0,99 Anm.: Alle estimationer er foretaget i Stata ved OLS, og der er i tråd med Nationalbanken anvendt Newey-West robuste fejlled, som rapporteres i parentes. *, ** og *** indikerer signifikansniveauer på hhv. 10, 5 og 1 pct. Dette giver ikke anledning til at ændre på konklusionerne tværtimod. Der opnås meget forklaringsdygtige modeller, mens de forklarende variable fortsat er signifikante med forventede fortegn. Konstanten er negativ og signifikant i Nationalbankens estimationsperiode (model 2). Der er altså under ingen omstændigheder noget, der tyder på, at pengemarkedsspændet har været for højt, når de relevante risikovariable under anvendelse af denne tilgang tages i betragtning. Kilder Banca D'Italia, Workingpaper no. 819, 2011, "The interbank market after the financial turmoil: squeezing liquidity in a "lemons market" or asking liquidity "on tap"" Nationalbanken, Kvartalsoversigt 1. kvartal 2008, "Cibor". Nationalbanken, Kvartalsoversigt 2. kvartal 2011, "Penge- og valutamarkedet under krisen". 18

19 BILAG 5 Kapitalbelastning ved CIBOR-lån Banklovgivningen indebærer, at pengeinstitutter skal afsætte kapital i form af egenkapital og ansvarlig lånekapital, således at instituttet kan modstå tab på sine aktiviteter uden at blive insolvent. Det overordnende formål er at beskytte bankens indskydere i tilfælde af instituttets konkurs og at bidrage til finansiel stabilitet. Kravet til kapitalgrundlaget skal for udlån dække risikoen for uforventede tab inden for en vis sandsynlighed. De forventede tab, som banken har ved udlån til forskellige kundekategorier, skal som udgangspunkt indregnes i den rente, som banken kræver. Overordnet set er kravet, at et pengeinstitut skal have et kapitalgrundlag, der som udgangspunkt udgør mindst 8 pct. af instituttets risikovægtede aktiver. Det indebærer, at pengeinstituttet, når det forøger dets udlån med 100 mdkk, som udgangspunkt skal afsætte 8 mdkk af instituttets kapitalgrundlag til dækning af den øgede risiko for uforventede tab på dets udlån. Dette kapitalkrav medfører en omkostning for pengeinstituttet til forrentning af egenkapital og ansvarlig lånekapital, der bliver bundet op på det nye udlån. Det bemærkes, at disse kapitalomkostninger ligger ud over bankens fundingomkostninger forbundet med udlånet på 100 mdkk. Endvidere ligger disse kapitalomkostninger også udover det risikotillæg, som tillægges renten med henblik på at dække omkostningerne forbundet med de gennemsnitlige forventede tab på modparter af den pågældende type og bonitet. I praksis vil et pengeinstitut typisk have behov for et større kapitalgrundlag end det kapitalgrundlag, der følger af det lovmæssige minimumskrav på 8 pct. af de risikovægtede aktiver. For det første kom der i 2005 krav om, at et pengeinstitut skulle vurdere, om der var risici, der ikke var tilstrækkeligt dækket af 8 pct. minimumskravet. I givet fald skulle instituttet fastsætte et individuelt solvenskrav, der er højere end de 8 pct. For det andet ønsker de fleste institutter af forskellige årsager at ligge med en solvensmæssig sikkerhedsmargin i forhold til de lovgivningsmæssige mindstekrav. Solvensreglerne for pengeinstitutterne giver mulighed for at tage hensyn til risikoen på forskellige typer af udlån. Et udlån til den danske stat vil under den såkaldte standardmetode for kreditrisiko vægtes til 0 pct., og således 19

20 ikke indebære noget kapitalkrav. Efter de gældende regler vil udlån til danske pengeinstitutter tilsvarende kunne vægtes til 20 pct. Det betyder, at kapitalkravet til et udlån på 100 mdkk ikke bliver på 8 pct. af udlånets nominelle værdi, men derimod kun på 20 pct. af 8 pct. af den nominelle værdi af udlånet. Kapitalkravet til et usikret udlån på 100 mdkk til et dansk pengeinstitut vil således være på 1,6 mdkk. Hvis pengeinstituttet opererer med et kapitalbehov på 12 pct. i stedet for 8 pct., vil kapitalkravet være på 2,4 mdkk. Dette kapitalkrav gælder for et usikret lån. For lån, der er sikret ved værdipapirer, vil kapitalkravet kunne reduceres og i visse tilfælde næsten helt kunne bortfalde afhængigt af forretningens løbetid og boniteten af de værdipapirer, der stilles til sikkerhed. Er der for eksempel tale om et sikret lån i form af en repo-/reverseforretning, hvor der stilles sikkerhed i realkreditobligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, vil kapitalkravet således kun udgøre mellem 0,707 pct. og 8,485 pct. af kapitalkravet til det usikrede lån. En repo-/reverseforretning med en løbetid op til et år vil eksempelvis indebære et kapitalkrav på 0,707 pct. af et tilsvarende usikret lån, hvis de realkreditobligationer, der ligger til sikkerhed, ligger i den bedste ratingkategori, dvs. ratings over AA- (S&P), og 1,414 pct., hvis ratingen ligger mellem BBB- og A+ (S&P). Solvensreglerne giver mulighed for forskellige alternative metoder til opgørelsen af de risikovægtede aktiver. Dette kan have indflydelse på det kapitalgrundlag, der skal afsættes for at dække risikoen for tab på udlån. Pengeinstitutter med tilladelse til at benytte de mere avancerede metoder til opgørelsen af risikovægtede poster kan tage udgangspunkt i deres egne modeller for sandsynligheden af tab i stedet for de faste nedvægtningsmuligheder under standardmetoden for kreditrisiko. Det er dog ikke entydigt, at dette altid vil betyde en lavere risikovægt på engagementer mod andre institutter, end 20 pct. vægtningen under standardmetoden giver mulighed for. Dertil kommer, at mange institutter med tilladelse til at benytte de mere avancerede metoder for kreditrisiko generelt har valgt at bibeholde standardmoden for eksponeringer mod andre kreditinstitutter på grund af et for spinkelt datagrundlag. Dette kan have ændret sig i de senere år. Følgende regneeksempel illustrerer kapitalomkostningen på et usikret CI- BOR-lån på 100 mdkk under standardmetoden for kreditrisiko: Det forudsættes, at instituttets afkastkrav til egenkapitalen over tid er på 12 pct. p.a. for at kompensere på for den forholdsvis høje risiko på egenkapitalen, at den ansvarlige lånekapital forrentes med 10 pct., og at kapitalgrundlaget fordeler sig på ¾ egenkapital og ¼ ansvarlig lånekapital. Endvidere forudsættes, at banken opererer med et solvensbehov på 12 pct. af de risikovægtede aktiver, således at kapitalkravet til et usikret udlån på 100 mdkk til et dansk pengeinstitut bliver på 2,4 mdkk. Under disse forudsætninger bliver kapitalomkostningen mdkk p.a. (3/4*2,4 mdkk*12 pct. + 1/4 *2,4 mdkk*10 pct.), svarende til et rentetillæg til dækning af kapitalomkostningerne på 22 basispoint. Til sammenligning vil rentetillægget til dækning af kapitalomkostningerne på et tilsvarende sikret udlån i form af en 20

21 repo-/reverseforretning med en løbetid på op til et år være mellem 0 og 1 basispoint afhængigt af ratingen af de obligationer, der stilles til sikkerhed. Ved et usikret lån som CIBOR spiller kapitalomkostningerne således en mærkbar rolle for rentefastsættelsen, mens det ikke er tilfældet for et sikret lån. Denne forskel i kapitalomkostningerne for et sikret udlån i forhold til et usikret CIBOR-lån har ikke altid været så markant, som tilfældet er i dag. Under det såkaldte Basel 1-regime, der lå til grund for den danske lovgivning fra 1990 til 2007, kunne lån sikret med pant i realkreditobligationer maksimalt nedvægtes med 90 pct. i forhold til usikrede lån. Før 1990 blev kapitalkravet fastsat i forhold til pengeinstituttets reducerede gælds- og garantiforpligtelser. Kapitalomkostningerne var således knyttet til fundingen, men har formentlig til dels været overvæltet på rentemarginalen på udlån. I medfør af solvensreglerne var der således ikke forskel på kapitalomkostningerne mellem sikrede og usikrede udlån frem til og med Det kan afsluningsvis bemærkes, at de kommende CRD IV-kapitaldækningsregler vil indebære højere kapitalomkostninger for usikrede lån til andre pengeinstitutter, da kapitaldækningsreglerne for sådanne udlån, både under standardmetoden og de avancerede metoder, strammes. Under standardmetoden vil nedvægtningen af udlån til andre danske pengeinstitutter således ikke længere kunne sættes til 80 pct. for samtlige institutter. Nedvægtningen vil blive reduceret for alle institutter, der ikke har den bedste rating. 21

22 BILAG 6 BILAG 6 Pengemarkedsspænd og centrale hændelser Pct DIFF 6M Ciborspænd 6M Euriborspænd Roskilde Bank Lehman Brothers Bankpakke I Bankpakke II Gudme Raaschou Capinordic Første hjælpepakke til Grækenland fra EU Eik Bank Bankpakke III Amagerbanken Anden hjælpepakke til Grækenland fra EU Fjordbank Mors Max Bank Bankpakke IV Fionia Løkken sparekasse Tredje hjælpepakke til Grækenland fra EU Bankpakke V

23 BILAG 7 BILAG 7 23

24 24

25 BILAG 8 BILAG 8 Variation i CIBOR-indberetninger Std. afv. (pct.-point) Std. afv. (pct.-point) Deutsche Deutsche ABN Nordea RBS Danske Barclays Fionia Spar Nord HSH Nordea Nykredit Sydbank Jyske Danske ABN Barclays Fionia HSH Jyske Nykredit RBS Sydbank Spar Nord Std. afv. (pct.-point) Std. afv. (pct.-point) Deutsche Nordea Barclays Barclays Danske Fionia ABN Jyske Sydbank Nykredit RBS Danske Deutsche ABN Nordea Nykredit Jyske RBS Sydbank Std. afv. (pct.-point) Std. afv. (pct.-point) RBS Barclays Barclays Danske Deutsche Danske Nykredit Deutsche ABN Jyske Nordea Sydbank ABN Nordea Nykredit Jyske RBS Sydbank Note: Standardafvigelserne er beregnet ud fra indberetningernes afvigelse fra CIBORfastsættelsen. 25

26 BILAG 9 BILAG 9 Vedtaget 1. december 2011 Regler for en CITA renteswapfixing Definition af en CITA renteswap I en CITA renteswap (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average) byttes dag til dag-renten (T/N-renten) mod en fast DKK rente, for en aftalt fast periode, der aftales ved swappens indgåelse. Der sker ingen hovedstolsudveksling i en CITA renteswap, og der finder kun en differencebetaling sted ved rentekontraktens udløb. For nærmere tekniske specifikationer henvises til Finansrådets market maker-aftale for CITA (T/N IRS). Definition af CITA renteswap fixingen CITA renteswap fixingen er en kvoteret rentesats som angiver den gennemsnitlige midt-pris kl , beregnet på baggrund af de indkomne kvoteringer. De kvoterede satser indberettes som en midt-pris med 3 decimaler. Kvoteringen sker på basis af actual/360 dage. Forpligtelser Alle CITA renteswapstillere er forpligtet til på alle danske bankdage at kvotere en midt-pris kl for CITA renteswaps med 3 decimaler i følgende løbetider: 1, 2, 3, 6, 9 og 12 måneder. Kvoteringen sker på basis af actual/360 dage. Stillere med hjemsted uden for Danmark er ikke forpligtet til at kvotere og indberette på egne nationale banklukkedage. Stillerne skal indberette deres kvoteringer for de enkelte løbetider senest kl Fixinger offentliggøres derefter kl med 4 decimaler. Stillerne skal afsætte de fornødne ressourcer og have de nødvendige tekniske systemer til at sikre, at den daglige indberetning sker på betryggende vis. Stillerne skal efterkomme henstillinger og besvare henvendelser fra Pengemarkedskomiteen uden unødigt ophold. 26

27 Beregning af fixingerne Pengemarkedskomiteen udpeger en service provider, der varetager den daglige indsamling, beregning, offentliggørelse og kontrol af fixingerne på baggrund af indberetningerne. Der beregnes en fixing for hver enkelt periode. Ved beregningen af fixingerne indgår hver CITA renteswapstillers satser med lige vægt på baggrund af aktuelle indberetninger, idet der tages udgangspunkt i antallet af stillere efter følgende model: Ved otte stillere eller flere udelades de to højeste og de to laveste satser, og der beregnes et simpelt gennemsnit af de resterende satser. Ved syv til fire stillere udelades den højeste og den laveste sats, og der beregnes et simpelt gennemsnit af de resterende satser. Hvis der er færre end fire stillere, beregnes ingen referencerente. I fixingen indgår alene de satser, som er indberettet rettidigt. Hvis manglende indberetning skyldes fejl som fx systemfejl eller lignende, kan disse dog efter omstændighederne tælle med, hvis den enkelte stiller kontakter beregneren, inden satserne beregnes. Indberetninger, der afviger markant fra medianen, sorteres fra, inden fixingen beregnes. Pengemarkedskomiteen fastlægger rammerne for, hvad der forstås ved en markant afvigelse. Kreds af CITA renteswapstillere Finansrådets Pengemarkedskomité sammensætter kredsen af CITA renteswapstillere. Alle banker, som er aktive market makere i CITA renteswaps, kan anmode om at blive CITA renteswapstillere. Anmodningen skal stiles til Finansrådets pengemarkedskomité. Market makerne i CITA renteswaps kan indstille til Pengemarkedskomiteen, at andre banker kan optages som indberettere, såfremt de er aktive i DKK pengemarkedet. Pengemarkedskomiteen skal i sin vurdering af en konkret ansøgning lægge vægt på, om den pågældende bank har et indgående kendskab til CITA renteswapmarkedet, samt om banken er aktive i markedet for CITA renteswaps. Pengemarkedskomiteen skal tage hensyn til, at det skal være muligt at beregne en fixing på alle danske bankdage, samt at den højeste og laveste sats altid skal udgå, inden der beregnes et gennemsnit af de resterende satser. 27

28 Procedure ved optagelse Såfremt Pengemarkedskomiteen godkender en anmodning om at deltage i CITA renteswapfixingen, påbegyndes en prøveperiode. Pengemarkedskomiteen beslutter også prøveperiodens længde. I tilfælde, hvor en tidligere stiller ønsker at genindtræde i fixingerne, kan Pengemarkedskomiteen beslutte, at dette sker uden prøveperiode. Hvis prøveperioden forløber tilfredsstillende, godkender Pengemarkedskomiteen endeligt, at den pågældende bank optages som CITA renteswapstiller. På førstkommende komitémøde efter prøveperiodens udløb fremlægges de indberettede rentesatser samt en oversigt over, hvorledes CITA renteswapfixingerne ville have set ud, hvis den pågældende ansøgers kvoteringer var medtaget. I den samlede vurdering af en ansøger og forløbet af prøveperioden lægges der vægt på, om den fiktive opgørelse af CITA renteswapfixingerne, hvor den pågældende banks kvoterede satser indgår, er genkendelig (dvs. afspejler markedspriserne) for komiteens medlemmer. Pengemarkedskomiteen beslutter datoen for, hvornår den løbende indberetning påbegyndes. Udtrædelse og ekskludering Et pengeinstitut kan på egen begæring udtræde af ordningen. Udtrædelse skal ske med skriftligt varsel til Pengemarkedskomiteen inden månedens udgang (løbende måned) med virkning ved udgangen af følgende måned. Hvis en stiller ikke lever op til sine forpligtelser i henhold til regelsættet eller ikke længere er en aktiv deltager i DKK-pengemarkedet eller markedet for CITA renteswaps, kan komiteen beslutte, at den pågældende stiller ekskluderes fra kredsen af stillere (og evt. også af komiteen). Dette gælder også, hvis en stiller ikke kvoterer retvisende satser. I afgørelsen af om en CITA renteswapstiller ikke længere er aktiv, inddrages de samme elementer som ved optagelse i ordningen. Eksklusion af en stiller har virkning fra det tidspunkt, komiteen træffer beslutning herom. Såfremt den pågældende stiller er repræsenteret i komiteen, har det pågældende medlem ikke stemmeret, men har ret til at udtale sig, når komiteen behandler en sag om denne stillers forhold, herunder om eventuel eksklusion. En eventuel beslutning om eksklusion af en stiller skal efterfølgende godkendes af Finansrådets bestyrelse. Denne efterfølgende godkendelsesprocedure har ikke opsættende virkning. Bliver eksklusionen omstødt af Finans- 28

29 rådets bestyrelse, genindtræder det pågældende pengeinstitut i ordningen hurtigst muligt. Tilsyn Finansrådets Pengemarkedskomité fører det overordnede tilsyn med CITA renteswapfixingerne. Komiteen kan delegere den løbende kontrol til en passende serviceprovider. Tekniske forudsætninger Finansrådets Pengemarkedskomité beslutter, hvordan og hvor de daglige fixinger skal indberettes. Pengemarkedskomiteen Finansrådets Pengemarkedskomité har til hovedformål er at sikre kvaliteten af Finansrådets pengemarkedsfixinger. Komiteens medlemmer udpeges af Finansrådets bestyrelse. Valgbarhed forudsætter et ansættelsesforhold hos en CIBOR-, SWAP-referencerente- eller CITA renteswapstiller. Ophører ansættelsesforholdet, ophører medlemskabet af komiteen automatisk. Den pågældende stiller kan derefter vælge at indstille en ny person til medlem af komiteen. Valgbarhed til komiteen forudsætter et indgående kendskab til det danske finansielle marked, samt at den pågældende ikke kvoterer renterne på daglig basis. Finansrådet er sekretariat for komiteen og deltager i komiteens møder uden stemmeret. Komiteen behandler alle spørgsmål vedrørende CITA renteswap fixingerne, herunder fastsættelse af kredsen af stillere. Komiteen træffer som udgangspunkt sine beslutninger med 2/3 flertal, medmindre der er fastsat særlige regler herom. Ved opgørelse af stemmer i forbindelse med komiteens beslutninger medtælles kun de fremmødte medlemmer eller evt. fuldmagt herfra. Ved fremmøde forstås også medlemmer, der deltager pr. telefon eller lignende. 29