ASF-Dansk Folkehjælp Beretning i handling og solidaritet

Transkript

1 ASF-Dansk Folkehjælp Beretning i handling og solidaritet

2 Indholdsfortegnelse 4 Når katastrofen rammer 6 Aktion Nabohjælp 8 Hurtig respons på katastrofer 10 Ferielejre for udsatte 12 Katastrofer og særligt udsatte 14 Landskampagnen Ansvar for alle 16 Afghanistan 20 år efter 18 Når penge yngler 20 Lokal forankring i Kosovo 22 Vore partnere og vort netværk 24 Samarbejde om børneinstitutioner 26 Intet kørekort Uden førstehjælp 28 Når uddannelse skaber udvikling 30 Ny uddannelse af samaritter 32 Sammen om landsindsamlinger 34 Ny ambassadør 36 Et humanitært erhvervsliv 38 Velgørenhedskoncert 40 Organisation og administration 42 Året 2004 i tal og illustrationer Beretning 2004 udgives af: ASF-Dansk Folkehjælp Industriparken 4 DK-4960 Holeby Tlf.: Fax: asf@asf.dk Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem og Bente Larsen Layout og produktion: Grafikom A/S

3 År 2004 i handling og solidaritet Året 2004 var på mange måder et udfordrende og initiativrigt år for ASF-Dansk Folkehjælp. En række begivenheder såvel i Danmark som udlandet udfordrede vores organisation på handling, frivillighed og evnen til at respondere hurtigt og effektivt på en række humanitære opgaver, og ikke mindst humanitære katastrofer i en række brændpunkter verden over. Men 2004 var også året, hvor vi som organisation fik rusket godt og grundigt op i en række kerneområder i organisationen. For første gang i organisationens historie påbegyndte vi i 2004 tilrettelæggelsen af en landsdækkende medlemskampagne, som skulle sætte organisationen i fokus på tværs af alle afdelinger og kredse samtidig med, at hvervning af nye medlemmer var et af de helt dominerende fokusområder for landskampagnen. Nu i 2005 kan vi konkludere, at landskampagnen Folkehjælpsugen er kommet for at blive. Daglig Ledelse ser frem til en god og aktiv kampagne igen i En række af organisationens kerneområder har været igennem en fremtidssikringsproces. Således er ASF- Dansk Folkehjælp en af de organisationer, som har det mest nutidige undervisningsmateriale indenfor førstehjælpsområdet i og med, at en række bogudgivelser så dagens lys i Også samariterarbejdet har været igennem en fornyelse. Fra 2005 har organisationen således igen ensartede uddannelser for alle samaritter i ASF-Dansk Folkehjælp. I dette arbejde har Vagtsamarit Udvalget lagt en stor frivillig indsats. En stor tak til gruppens medlemmer for dette uegennyttige arbejde. Det er som om julemåneden sætter sig i katastrofernes tegn. I slutningen af 2003 blev verden vidne til et stort jordskælv i Iran. Et jordskælv, som på få sekunder ændrede livet for hundredtusinder, og som dræbte mere end mennesker. Et år senere - i december bliver verden vidne til dette århundredes værste humanitære katastrofe, nemlig tsunamien i Sydasien. En naturkatastrofe, som skulle komme til at koste mere end mennesker livet. ASF-Dansk Folkehjælp og organisationens europæiske netværk, Samaritter International SAINT, gik øjeblikkelig i alarmberedskab og mobiliserede alle medarbejdere og frivillige til en af de største humanitære indsatser i organisationens historie. I dag, måneder efter katastrofen, kan vi gøre status med tilfredshed. ASF-Dansk Folkehjælp og SAINT leverede en hurtig og effektiv indsats i de tidlige timer efter at katastrofen var indtrådt. Et samarbejde, som har bekræftet os i, at organisationssamarbejder på tværs af vore europæiske samariterorganisationer i SAINT-regi er et fremtidigt redskab og en kapacitet, som skal styrkes, udbygges og integreres i vort internationale katastrofearbejde. I september 2005 træder SAINT-organisationer sammen i Italien, og her gøres der status for dette arbejde. ASF-Dansk Folkehjælp har i dette arbejde taget den gule førertrøje til sig; således er SAINT Rapid Respons Group (SRRG) i dag integreret i ASF-Dansk Folkehjælps internationale afdeling. Det er herfra SRRG aktiveres og koordineres, når humanitære katastrofer indtræder. I november 2004 blev Danmark ramt af en national katastrofe og tragedie. Fyrværkeriulykken i Seest indtraf, og en masse borgere i Kolding fik med ét forvandlet deres trygge tilværelse til kaos. En katastrofe, som ingen troede kunne ske i Danmark. Det var styrkende at se ASF- Dansk Folkehjælp respondere hurtigt og effektivt på fyrværkeriulykken, og hvor var det rart at se den megen solidaritet blandt vore afdelinger og frivillige. Men ikke mindst var det rart at møde den store opbakning, som hele Danmark gav til vort arbejde for de mange familier, som blev berørt af katastrofen. I den skriftlige beretning har vi ikke kun valgt at sætte fokus på de begivenheder, som udfordrede vores organisation på handling, frivillighed og evnen til at respondere hurtigt og effektivt på en række humanitære opgaver i ind- og udland. - Vi har også valgt at sætte fokus på en række af de opgaver, som for organisationen har betydet en positiv fremgang i forbindelse med en række opgaveløsninger. Fra Daglig Ledelse og Bestyrelsen benytter vi hermed lejligheden til at takke medlemmer, afdelinger og kredse, kollektive medlemmer og bidragydere for et godt og konstruktivt samarbejde i året Et samarbejde, som i højeste grad har været med til at markere ASF-Dansk Folkehjælp - og et samarbejde, som betød en hurtig og effektiv respons på en række udfordringer. Tak for jeres handling og solidaritet. BERETNING SIDE 3

4 Når katastrofen rammer Den 26. december 2004 gik over i verdenshistorien som den dag, hvor hele verden, time for time, dag for dag, blev vidne til dette århundredes værste humanitære katastrofe. Et inferno af vand skyllede ind over en række lande i Sydasien, da en stor tsunami med ubarmhjertig kraft ramte flere lande i Sydasien. - Med ét blev vi alle mindet om, hvor skrøbeligt livet kan være. Der skulle gå mange dage efter tsunamiens hærgen før man med gru fik talt dens ofre op. Hundredtusinder af tilskadekomne og dræbte blev en virkelighed, vi alle måtte forholde os til. En humanitær katastrofe af en sådan dimension kræver en helt ekstraordinær indsats af de humanitære organisationer, således at den humanitære hjælp hurtigt og sikkert kan nå frem til katastrofeområderne. I forbindelse med denne katastrofe kunne vi respondere hurtigt og effektivt takket være den store opbakning, som alle i Danmark viste i de tidlige dage efter katastrofens indtræden. I ASF-Dansk Folkehjælp valgte vi Sri Lanka til at være organisationens indsatsområde. Fra alle sider i vores organisatoriske netværk blev vi mødt med fremstrakt hånd, og der var ingen grænser for den hjælp og opbakning, som blev givet fra mange sider. Især LO Danmark og dens medlemsforbund har vist os en solidaritet og støtte, som har været imponerende. Således gik alle i fagbevægelsen - centralt såvel som decentralt - på gader og stræder for at skaffe opbakning til vores arbejde. Også organisationens afdelinger og kredse havde engageret sig i at indsamle penge til vores arbejde på Sri Lanka. - En indsamling, som betød, at hjælpen allerede den 27. december kunne påbegyndes, og som nu har været - og stadig er - i fuld gang flere måneder efter. Samaritter International (SAINT) viste sig i forbindelsen med vores arbejde på Sri Lanka at være det helt rigtige forum for at gennemføre en humanitær hjælpeaktion med stor kapacitet og hurtig respons. Allerede dagen efter katastrofen var den første hjælp under fordeling. ASF-Dansk Folkehjælp, ASB Tyskland og Norsk Folkehjelp gik indledningsvis sammen for at løfte opgaven. ASF-Dansk Folkehjælp og ASB havde de fornødne katastrofespecialister på plads i regionen, og Norsk Folkehjelp satte deres køretøjer og logistikere til rådighed for den fælles aktion med evakuering af tilskadekomne, bjergning af lig og indkøb og fordeling af nødhjælp til de mange ofre. Senere har ASB Østrig tilsluttet sig dette samarbejde. ASF-Dansk Folkehjælp indsamlede 6 millioner kroner til katastrofen, uagtet at vi ikke var en af de danske humanitære organisationer, som var med i tvindsamlingen på Danmarks Radio og TV 2. - Et flot resultat, som vi med rette er meget tilfredse med. Den store støtte betyder, at ASF-Dansk Folkehjælp har opført 800 midlertidige boliger, genetableret vand og kloakering, repareret skoler og hospitaler og igangsat psykosociale programmer for de mange traumatiserede børn i regionen. I begyndelsen af juli måned 2005 har vi endvidere igangsat en række uddannelses- og indkomstskabende programmer for unge kvinder og mænd, som med baggrund i katastrofen er blevet enlige forsørgere. Derfor siger vi tak for en imponerende støtte og solidaritet med de mange tusinde ofre for flodbølgen i Sydasien. - En hjælp og støtte, som betød, at ASF- Dansk Folkehjælp blev i stand til at yde en hurtig hjælp til de mange ofre. - Og en støtte, som samtidig betyder, at en langsigtet indsats har kunnet sættes i gang. SIDE 4 BERETNING

5 Katastrofen i Sydasien og de mange lande, som blev berørt, vil uden tvivl gå over i verdenshistorien som en af de værste naturkatastrofer i årtier. Heldigvis blev der fra alle sider og alle nationer udvist en utrolig offervilje og solidaritet med de hundredtusinder berørte. ASF-Dansk Folkehjælp valgte i forbindelse med katastrofen at koncentrere sin indsats om Sri Lanka. 3 måneder efter katastrofens hærgen kunne familier flytte ind i de 800 midlertidige boliger, som vi opførte med støtte fra det danske udenrigsministerium og via organisationens egen indsamling. Udtalelse fra LO Danmark i forbindelse med katastrofen i Sydasien Naturkatastrofen har berørt os alle og er dybt tragisk for de hundredtusinder af mennesker, som enten er omkommet eller har fået deres tilværelse ødelagt af flodbølgen. Det er en helt ekstrem og ufattelig katastrofe, og der er behov for, at også fagbevægelsen gør en ekstra indsats. Derfor har vi besluttet, at LO og vores medlemsforbund samlet vil give mindst en 1,4 millioner kroner til ofrene for katastrofen, udtalte LO s formand Hans Jensen. BERETNING SIDE 5

6 Aktion Nabohjælp Med baggrund i fyrværkerikatastrofen i Seest, og med det formål at hjælpe de af katastrofen berørte familier, nedsattes i november 2004 en styringsgruppe bestående af repræsentanter fra ASF- Dansk Folkehjælp, LO, ALKA Forsikring, Arbejdernes Landsbank og en repræsentant fra de berørte borgere i Seest-området. Hermed lød startskuddet til Aktion Nabohjælp en indsamling til fordel for de katastroferamte borgere i Seest, hvor ASF-Dansk Folkehjælp hurtigt kom på banen som en af de væsentligste aktører. Resultatet af organisationens indsamling blev 1,3 millioner kroner. Styringsgruppens opgave var bl.a. at koordinere selve indsamlingen og træffe beslutninger om, hvilke formål, de indsamlede midler skulle anvendes til. Der blev hurtigt taget beslutning om, at de indsamlede midler primært skulle tilgodese de katastroferamte børn, og at alle tilbud desuden skulle tage udgangspunkt i omsorgs- og samværsaktiviteter, Et meget stort ønske, der hurtigt blev bragt på banen fra Seest-borgernes side, var ønsket om et weekend-ophold for alle, hvor Seest-borgerne under afslappende og hyggelige former kunne være sammen og drøfte deres situation. Initiativet blev en kæmpe succes; der kom så mange tilmeldinger til det første arrangement, der blev afviklet den februar, at der måtte afvikles endnu ét den følgende måned. Foruden fællesarrangementer for børn og voksne som weekendophold, gadefester og teaterarrangementer, er der planlagt og til dels afviklet teateraktiviteter og ekskursioner for små og store børn, ligesom der for pensionister er planlagt 4 eftermiddagsarrangementer med foredrag af relevante personer. Det er inden projektudløb styringsgruppens mål, at der i et af Seest grønne områder etableres en legeplads, der skal tilgodese børn fra det katastroferamte område. Den flotte opbakning fra medierne, de faglige organisationer og ASF-Dansk Folkehjælps lokalafdelinger var hurtigt med til at skabe opmærksomhed omkring projektet, ligesom de to lokale kunstnere Trine Gadeberg og Kenneth Ørsøe hurtigt tilbød vederlagsfrit at optræde ved en støttekoncert under ledelse af Henrik Sørensens Orkester den 31. januar. Flodbølgen i Asien satte imidlertid en stopper for koncerten, idet danskerne nu fokuserede på de katastroferamte i Asien. Også de lokale foreninger og andre interessenter udviste fra første færd stor interesse for at hjælpe, ligesom Kolding Kommune under hele forløbet har været en kompetent samarbejdspartner, der har udvist konduite i forbindelse med styringsgruppens bestræbelser på at få iværksat de tiltag, som det fra starten var gruppens mål at realisere. ASF-Dansk Folkehjælps bestyrelsen takker hermed alle involverede for det store engagement, der er lagt for dagen. Ikke mindst skal der lyde en tak til organisationens lokalafdeling i Kolding. Utallige er de timer, som afdelingens medlemmer har brugt i deres bestræbelser på at yde styringsgruppen den praktiske hjælp, der nødvendigvis må lægges for dagen, når et sådant projekt skal pågå, og de planlagte aktiviteter skal afvikles. SIDE 6 BERETNING

7 Det er en god dansk tradition at hjælpe mennesker i nød. Ofte er det udlandet, der råber om hjælp, men i november 2004 var det borgere i Danmark, hvis hverdag i lang tid efter fyrværkerikatastrofen i Seest blev lagt i ruiner. Som altid var ASF-Dansk Folkehjælp på pletten. ASF-Dansk Folkehjælp startede straks efter fyrværkerikatastrofen i Kolding en landsindsamling til fordel for de berørte borgere i Seest-området. ASF-Dansk Folkehjælp har med mange frivilliges hjælp gennemført de fleste planlagte aktiviteter til fordel for de berørte familier. Mange familier har fortsat ikke haft mulighed for at flytte tilbage til deres hjem Onsdag den 3. november 2004 blev bydelen Seest i Kolding ramt af en voldsom eksplosion på N.P. Johnsens fyrværkerifabrik. Eksplosionen var så kraftig, at den kunne mærkes og måles fra Nordjylland til Sjælland. Cirka 500 familier blev berørt af katastrofen, mange huse lå i ruiner og en hel bydel måtte evakueres. Det var med livet som indsats, at beredskabet tappert gennemførte redningsaktionen. En brandmand mistede tragisk livet under redningsaktionen. Og det er endnu ikke alle huse, der er genopført, så en hel del Seestborgere må fortsat bo andetsteds. Forsikringsselskaberne har forsigtigt gjort skaderne op til 750 millioner kroner. BERETNING SIDE 7

8 Hurtig respons på katastrofer I 1994 blev Samariter International (SAINT) stiftet. 10 år efter barslede samarbejdet med et nyt initiativ. Et samarbejde med koordinering af en fælles indsats inden for områder som førstehjælp, samaritergerning, redningstjeneste samt nødhjælps- og genopbygningsarbejde er vokset fra de små tiltag til et velfungerende netværk af hjælpeorganisationer. - Alle med det formål at yde hjælp og assistance ved større ulykker og katastrofer uden hensyn til religion og etnisk baggrund. I slutningen af 2003 fandt det 3. internationale træf sted i Radolfszell ved Bodensøen. - Mere end 500 personer fra 12 nationer deltog i den tre dage lange fagkongres under temaet Redning og Hjælp. Deltagerne benyttede hver især de mange tilbud fra de talrige faglige workshops og seminarer til egen og gensidig erfaringsudveksling. Blandt de mange temaer kan nævnes internationalt katastrofearbejde, psykisk førstehjælp og stressbearbejdning, anæstesi og redningstjeneste, forgiftningsulykker, samariterindsats ved katastrofer, sikkerhed for samaritter, europæisk frivilligtjeneste, fundraising og finansiering. Et af de store trækplastre var workshoppen omhandlende Erfaringer og konsekvenser fra oversvømmelseskatastrofen Tre af Samariter International s medlemsorganisationer var direkte berørt af katastrofen, idet både Østrig, Tjekkiet og Tyskland blev ramt af voldsomme oversvømmelser. Andre - heriblandt ASF-Dansk Folkehjælp - ydede assistance i det omfang, det var muligt. Fra det tyske akademi for Katastrofeplanlægning og Civilbeskyttelse kom en opfordring til at forbedre koordinationen og beredskabet mellem alle europæiske hjælpeorganisationer. Temaet blev afrundet med præsentationen af en ny solidaritetsfond oprettet af EU til brug ved katastrofer. Dette forum betød, at Samariter International s præsidium besluttede at forankre det internationale samarbejde i et tættere system. I december mødtes derfor repræsentanter for ASB Tyskland, ASF-Dansk Folkehjælp, ASCR (Tjekkiet), ASB Østrig og Weisses Kreuz (Italien) med det formål at nedsætte en styrings- og koordineringsgruppe til katastrofeindsatser i det internationale arbejde. Samarbejdet fik sin ilddåb allerede i dagene mellem jul og nytår i 2003, hvor det sydlige Iran blev ramt af et voldsomt jordskælv. En fælles indsats med eftersøgningshunde, forsendelse af basisfornødenheder samt udsendelse af koordinerings- og researchmedarbejdere betød, at alle organisationer fik et stort resultat for færre udgifter. Igen i december blev det fælles katastrofeberedskab udfordret under tsunamien i Sydasien. I slutningen af januar 2004 afholdt den nystiftede styringsgruppe bestående af en repræsentant fra hver af de 5 organisationer møde for at påbegynde det interessante, men ikke helt nemme arbejde med at opbygge et mere konsolideret fælles beredskab, der kan træde ind med øjeblikkeligt varsel i katastrofetilfælde. Hver især kan vi gøre meget, men med fælles indsats og ved at trække på hinandens kapaciteter kan vi nå endnu længere. Således er der nu nedfældet en række aftaler, som omhandler beredskabsliste over personel, der kan stilles til rådighed med få timers varsel, effekter og opgaveløsninger, som de enkelte organisationer i en koordineret indsats kan bidrage med, samt aftaler om udsendelse af forskellige specialister til særlige opgaveløsninger. ASF-Dansk Folkehjælp er udpeget som koordinator for fremtidige SAINT-katastrofeindsatser. SIDE 8 BERETNING

9 SAINT-samarbejdet vil også i de følgende år være præget af bestræbelserne på at styrke den allerede eksisterende struktur i SAINT, at integrere endnu flere frivillige i socialt arbejde og at udføre humanitær hjælp. Det er især redningsarbejde, samaritertjeneste, førstehjælpsuddannelser og internationalt katastrofearbejde, som er hovedelementerne for SAINT-samarbejdet. Initiativet til opstarten af SAINT Den 11. august 1994 tog følgende organisationer initiativ til at stifte den internationale NGO - SAINT (Samaritan International): ASF-Dansk Folkehjælp Danmark, Arbejdernes Samaritter Forbund Tyskland, Arbejdernes Samaritter Forbund Østrig, De franske Samaritter, Hvide Kors Frankrig. Efterfølgende er SAINT blevet udvidet med organisationerne: Asociace Samaritànú Ceské Republiky, Tjekkiet, Országos Szamaritánus Társaság Szövetsége Ungarn, Lietuvos Samriciu Bendrija Litauen, Rigas Samariesu apvieniba, Lettland, WK - Landesrettungsverein Weißes Kreuz, Sydtyrol Italien. De enkelte organisationers ekspertise og vidtspændende know how danner et godt startgrundlag for fælles internationalt arbejde. Langt over 2,5 millioner medlemmer, frivillige og fuldtidsansatte danner basis for SAINT og netværket i de mange organisationer. BERETNING SIDE 9

10 Ferielejre for udsatte Mange familier kontanthjælpsmodtagere og lavtlønsmodtagere lever under det, vi i Danmark kalder fattigdomsgrænsen, her defineret som en årlig indkomst på kr efter skat. Humanitære organisationer rapporterer da også om, at der er uhyrlige stigninger i antallet af familier, der søger hjælp til det mest nødvendige. Selv om de basale behov måske bliver dækket, er der mange familier, der ikke har tilstrækkelige ressourcer til at deltage aktivt i samfundslivet. Undersøgelser har vist, at flere hundredtusinde børn i Danmark lever i fattige familier. For disse familier betyder det, at familiens indtægter er så lave, at børnene har svært ved at deltage i det sociale liv på lige fod med andre børn. Disse børn lider afsavn i forhold til andre børn. Fattigdomsperspektivet indikerer, at de frivillige organisationer skærpet må fokusere på fattigdommen i Danmark, når det drejer sig om tiltag for de svageste grupper. Det er netop de dårligst stillede og de svageste medborgere, organisationen i henhold til formålsparagraffen skal arbejde til fordel for. I takt med den stigende fattigdom i Danmark er behovet for ferielejre for enlige forsørgere med børn og lejre for socialt belastede børn og unge steget eksplosivt. Behovet for ferielejre, hvor der fokuseres på at tilgodese netop disse familiers og børns behov for oplevelser, prioriteres højt hos ASF-Dansk Folkehjælp, og det er da også bestyrelsens intention, at antallet af lejre for disse grupper i årene fremover skal øges. I 2005 er antallet af lejre forøget med syv lejre for enlige forsørgere. Også problematikken omkring den fejlslagne integration af medborgere af fremmed herkomst vil ASF-Dansk Folkehjælp tage med i bestræbelserne for at etablere lejre for udsatte grupper. I organisationen vil vi arbejde for, at indvandrerbørn får mulighed for at komme på et lejrophold, hvor der ud fra pædagogiske principper arbejdes for en forbedret integration. ASF-Dansk Folkehjælps tradition med at arrangere rekreations- og ferieophold for udsatte børn i Rusland fortsætter. Baggrunden for at organisationen fortsætter med at arrangere lejre for russiske børn er, at der i Rusland bor forældreløse børn på børnehjem. Disse børn har aldrig oplevet omsorg og kærlighed fra voksne mennesker, og da de daglige fornødenheder er knappe, er deres almentilstand ringe. Tilmed lever børnene i et gråt og trist miljø. Det er alle børn, der set med danske øjne, har fået en meget trang skæbne på grund af situationen i Rusland. Ferieophold for russiske børn blev oprindeligt kendt under navnet Tjernobylbørn -aktionen. Men da antallet af forældreløse børn overalt i Rusland hele tiden stiger, og da der nu er flere forældreløse børn i Rusland end der var efter 2. Verdenskrig, prioriterer ASF-Dansk Folkehjælp børnehjemsbørn og forældreløse fra forskellige områder højt. De børn, der hidtil har været visiteret til et rekreationsophold er drenge og piger mellem 8 og 14 år, der kommer fra de traditionelle Tjernobyl-områder og det nordvestlige Rusland. SIDE 10 BERETNING

11 Afholdelse af ferielejre er en vigtig del af ASF-Dansk Folkehjælps arbejde. Dette frivillige sociale arbejde kom som en naturlig udvikling af organisationens oprindelige mærkesager, der var udbredelsen af kendskabet til førstehjælp samt samaritervirket. Behovet for afholdelse af ferielejre for socialt belastede børn og unge samt enlige forsørgere med børn, der lever under fattigdomsgrænsen, er de senere år steget eksplosivt i takt med, at fattigdommen blandt de lavestlønnede og personer på overførselsindkomster stiger. Mange svage børn har nydt godt af ASF-Dansk Folkehjælps ferietilbud Siden 1944 har mere end fysisk og psykisk handicappede og socialt belastede børn og unge deltaget i ASF-Dansk Folkehjælps ferieaktiviteter. I 2004 har målgrupperne for lejrene været børn og unge i aldersgruppen 6 15 år, der af forskellige årsager lever i en belastende hverdag, enlige forsørgere med børn, der lever under fattigdomsgrænsen, handicappede voksne og pensionister. Siden 1993 har ASF-Dansk Folkehjælp skabt mulighed for, at ca russiske børn er kommet på et tiltrængt rekreationsophold i Danmark. BERETNING SIDE 11

12 Katastrofer og særligt udsatte I slutningen af december 2003 bliver et område i det sydlige Iran nærmere bestemt omkring byen Bam ramt af et kraftigt jordskælv. Skælvets centrum ligger i byens ældste og historiske kvarter. Store dele af infrastruktur og bygninger kollapser under det voldsomme jordskælv, og byen lammes fuldstændig. På få sekunder dræbes og lemlæstes titusinder af mennesker. Allerede samme dag, som jordskælvet indtræder, sender ASF-Dansk Folkehjælp og Samaritter International (SAINT) de første nødhjælpsarbejdere af sted til regionen. I første omgang udsendes en række frivillige til at søge efter overlevende i ruinerne af de mange tusinde kollapsede bygninger. Imens der søges efter overlevende, klargøres det næste fly til afsendelse. Sammen med SAINT afsender ASF-Dansk Folkehjælp to dage senere medicinsk udstyr til regionen, ligesom ASF-Dansk Folkehjælp udsender en genopbygningsspecialist til øjeblikkeligt at igangsætte en vurdering af mulige genhusningsopgaver. Få måneder efter det altødelæggende jordskælv er langt de fleste overlevende beboere i Bam genhuset i telte. Vi møder for første gang enken Fatemeh Adalati. Sammen med sin 4-årige datter bor hun nu i en af de oprettede lejre. Fatemeh er alene. Mand og søn samt 15 andre familiemedlemmer blev dræbt under jordskælvet. Der er intet tilbage af deres ejendom. Fatemeh ser nu ingen udvej for at komme videre i sin tilværelse. Hun venter sit tredje barn om 2 måneder, med der er ikke kapacitet til, at hun kan blive undersøgt af jordemoderen, og hun håber nu blot, at fødselen vil forløbe uden komplikationer. mættes. Hun ser i øjeblikket ingen fremtid, og har mest lyst til at dø. Kun hensynet til datteren giver hende kræfter til at leve, og uden hjælp fra andre har hun ingen mulighed for at klare sig. Hun har kun få års skolegang og læser dårligt. Hun har behov for psykologisk og social vejledning. Historien om Fatemeh Adalati er blot et af mange eksempler på særligt udsatte grupper efter krige og naturkatastrofer. ASF-Dansk Folkehjælp sætter sin hjælp ind, hvor behovet er størst. Organisationen har altid fokus på særligt udsatte i vores arbejde, og disse er ofte kvinder og børn. Efter jordskælvet i Iran opretter ASF-Dansk Folkehjælp og SAINT derfor psykosociale centre til behandling af kvinder og børn, der lider af post traumatisk stress syndrom efter katastrofen. Vi antager, at helt op mod 90 procent af befolkningen i Bam har psykiske mén efter at katastrofen er indtruffet. I Iran viser det sig hurtigt, at der er et stort behov for psykosocial behandling, men også behovet for uddannelse af især kvinderne er hurtigt en opgave, vi sammen med SAINT sætter fokus på. Endvidere opføres der i området 2 skoler for børn. Mange kvinder bliver efter katastrofer enlige forsørgere og står tilbage med ansvaret for den resterende familie. Ofte møder vi dem i en kultur, hvor overlevelse som enlige forsørgere er særdeles vanskelig, og hvor disse ofte behandles umenneskeligt af det omliggende samfund. Der er derfor stort behov for beskyttelse af deres rettigheder, og for at arbejde med målgruppen, således at den får en række konkrete værktøjer til at komme videre med livet. Det handler om beskyttelse og uddannelse mere end noget andet. Hvad skal jeg leve af?, spørger Fatemeh. Når det nye barn fødes, er der endnu en mund, der skal SIDE 12 BERETNING

13 Et kraftigt jordskælv rystede den 26. december 2003 byen Bam og den omliggende region. Mindst blev dræbt - over personer stod uden tag over hovedet. ASF-Dansk Folkehjælp og ASB Tyskland udførte i fællesskab en katastrofeindsats til fordel for de mange ofre. Den første indsats bestod af udsendelse af eftersøgningshold. Herefter distribuerede vi medikamenter og medicinsk udstyr. Afslutningen på programmet blev igangsættelse af psykosociale programmer og genopbygning af 2 skoler i regionen. Livet seks måneder efter jordskælvet Seks måneder efter jordskælvet i juni 2004 var den ødelagte by fyldt med telte hvor end man kom og gik. Nu er der blot få tilbage, for de mange tusinde telte er nu erstattet af hvide bokslignende præfabrikerede bygninger på 6 gange 4 meter. - De overlevende har blandede følelser overfor deres nu mere permanente bolig. Jeg er glad for, at jeg ikke længere skal leve i telt. Det var utroligt koldt om natten, siger 27 årige Reza under et interview. Han har tilbragt 6 måneder i et telt sammen med hans yngre brødre og søstre. Han mistede under jordskælvet begge sine forældre og en søster. BERETNING SIDE 13

14 Landskampagnen ansvar for alle ASF-Dansk Folkehjælps bestyrelse besluttede i 2004, at der på tværs af afdelinger og kredse fra den november 2004 skulle gennemføres en landskampagne ANSVAR FOR ALLE med det formål at skabe synlighed omkring organisationens og lokalafdelingernes arbejde. Intentionen var at motivere eventuelle interessenter til samarbejde omkring 4 udvalgte deletemaer samt at hverve nye medlemmer, så der i organisationen skabtes overskud og ressourcer og nye tiltag, således at de i formålsparagraffen beskrevne delmål blev yderligere tilgodeset. Målgrupper for kampagneugen skulle primært være de unge, sekundært alle andre, herunder virksomheder, institutioner og hr. og fru Danmark. Der skulle i løbet af Folkehjælpsugen via foredrag/demonstrationer, møder, events og dialog med lokale interessenter sættes fokus på et eller flere af de 4 udvalgte deltemaer samaritervirket, førstehjælp, besøgstjeneste og lejre for socialt belastede samt fysisk og psykisk handicappede børn og unge. På grund af tidnød og manglende opbakning fra afdelinger og kredse blev kampagnen i 2004 udsat til afvikling i perioden maj Denne gang gennemførtes landskampagnen, idet 26 lokalafdelinger deltog i arrangementet. Erfaringerne fra Folkehjælpsugen skal være med til at danne grundlag for kommende kampagner. Der er endnu ikke afholdt evalueringsmøde med de deltagende afdelinger og kredse, men det er hovedkontorets indtryk, at samtlige deltagende afdelinger og kredse har haft udbytte af kampagnen både hvad angår omtale og synlighed, samt etablering af samarbejde med offentlige og institutioner og foreninger. Deltemaet førstehjælp har der blandt offentlige institutioner som folkeskoler og børnehaver været skærpet interesse for, hvilket har resulteret i mange henvendelser omkring førstehjælpsuddannelser. Hvad kampagnen har betydet for tilgangen af nye medlemmer, er endnu ikke opgjort, men erfaringerne viser, at såfremt der i et lokalområde etableres nye aktiviteter, vil medlemstallet øges, såfremt de nye tiltag er spændende nok. Humanitære og sociale organisationer må forny sig i takt med udviklingen i samfundet. Kun ved at forny sig vil det være muligt at øge medlemstallet og antallet af frivillige. Bestyrelsens intentioner med landskampagnen Folkehjælpsugen er da også foruden ovennævnte formål at motivere afdelinger og kredse til at sætte nye aktiviteter i gang. Deltagerne på ASF-Dansk Folkehjælps landsmøde den 12. og 13. marts besluttede som en af mange visioner, at der i lighed med 2005 i årene fremover skal gennemføres en årlig kampagne på tværs af alle afdelinger og kredse under navnet Folkehjælpsugen. Kampagnen i 2006 skal være med til at sætte fokus på afdelingers og kredses arbejde i deres dækningsområder, og endnu vigtigere: Den skal være med til at sætte yderligere skub i hvervningen af medlemmer ved face to face henvendelser til befolkningen og institutioner. ASF-Dansk Folkehjælps bestyrelse appellerer til, at alle afdelinger og kredse i 2006 deltager i Folkehjælpsugen det er nødvendigt at betragte organisationen som en helhed, hvor der arbejdes på tværs af afdelinger og kredse hen imod et givent mål. SIDE 14 BERETNING

15 Landskampagnen ANSVAR FOR ALLE, der blev planlagt i 2004, men afviklet i Folkehjælpsugen den maj 2005, synes umiddelbart at have været den succes, som ASF-Dansk Folkehjælps bestyrelse håbede på, at det skulle blive. Kampagnen har været en enestående chance for afdelinger, kredse og organisationen for at promovere sig selv og bibringe organisationsarbejdet opmærksomhed fra det omliggende samfund. Konkrete resultater af Folkehjælpsugen Kampagnen ANSVAR FOR ALLE har betydet, at ASF-Dansk Folkehjælp i nær fremtid igangsætter en række aktiviteter og forstærker samarbejdet med andre omkring socialt arbejde og førstehjælpsuddannelse. ASF-Dansk Folkehjælps bestyrelse vedtog på landsmødet i marts 2005, at der på tværs af afdelinger og kredse fremover skal gennemføres en årlig kampagne. BERETNING SIDE 15

16 Afghanistan 20 år efter I 2004 kunne Danish Committee for Aid to Afghan Refugees (DACCAR) markere 20 års arbejde i Afghanistan. Der er forhåbentlig ikke tale om en rekord, i så fald ville det være en meget kedelig rekord. DACAAR har i dag som en af de større organisationer, der arbejder aktivt i Afghanistan, aktiviteter i 22 ud af de 34 afghanske provinser og er således synlig i næsten alle provinser i det sydlige, vestlige og østlige Afghanistan. Endvidere udføres tilsvarende programaktiviteter i den nordvestlige grænseregion i Pakistan. Hovedaktiviteten er, som ved opstarten, fortsat drikkevandsforsyning, og efter de 20 års arbejde har mindst 4 millioner afghanere nu glæde af omkring brønde etableret af DACAAR. I dag udføres alle programaktiviteter i tæt samarbejde med den afghanske regering. Efter næsten tre årtier med krig har store politiske ændringer fundet sted, og Afghanistan er forhåbentlig på vej mod fred og stabilitet. Der er dog stadig stort behov for en fortsat støtte til udvikling af landet, der anses for et af verdens mest fattige og ødelagte. I det nye politiske miljø i Afghanistan er det yderst vigtigt, at DACAAR som en udviklingsorganisation udfører sine aktiviteter i tæt samarbejde med den forholdsvis nye og skrøbelige afghanske regering. DACAARs aktiviteter begyndte I 1984 med etablering af et syprojekt, et trænings- og indkomstskabende program for afghanske kvinder bosiddende i flygtningelejre i Pakistan. To år senere, i 1986, overtog DACAAR vandforsyningen til de afghanske flygtningelejre fra UNICEF, og snart blev programmerne udvidet; vandforsyningsaktiviteterne blev udbredt til også at dække flygtningelejre i Pakistans nordvestlige grænseregion, og yderligere aktiviteter som sundhedsuddannelse og vandrensning kom til. I 1988 besluttede DACAAR, med nogen risiko for personalet, at udføre aktiviteter ind over grænsen, og året efter påbegyndtes det første genopbygningsprogram i Afghanistan. I dag opererer DACAAR med en stor vifte af aktiviteter. Med mere end afghanske ansatte, 30 pakistanske ansatte og internationale udviklingsmedarbejdere er DACAAR en af de største aktører i Afghanistan. DACAAR arbejder med: Vandforsyning og sundhedsuddannelser relateret til sikkert drikkevand i flygtningelejrene i Pakistan og til landområder i Afghanistan. Et udviklingsprogram for landområder med henblik på forbedring af befolkningens indtjeningsmuligheder i specielt udpegede områder. Et nationalt solidaritetsprogram i Afghanistan, som bygger på opbygning af demokratiske samfundsinstitutioner og kapacitetsopbygning af lokale administrationer. Til trods for de politiske og historiske ændringer i Afghanistan har DACAAR bibeholdt forpligtelsen over for det afghanske folk i nu 20 år, og så lang tid, som behovet for rehabilitering og rekonstruktion fortsætter med at influere på det afghanske folks dagligdag, har DACAAR i sinde at spille en hovedrolle i landets fortsatte udvikling. DACAAR er et samarbejdende konsortium bestående af tre danske organisationer, nemlig ASF-Dansk Folkehjælp, Dansk Flygtningehjælp og Mellemfolkeligt Samvirke. SIDE 16 BERETNING

17 DACAAR støtter den afghanske landbefolkning i udviklingen af rimelige og demokratiske levevilkår. I samarbejde med regeringsinstitutioner i Afghanistan arbejder DACAAR på at forbedre lokalsamfundenes evne til at styre deres egen udvikling og udnytte lokale ressourcer. Samtidig hjælper DACAAR med genopbygning af lokal infrastruktur, herunder drikkevandssystemer. DACAAR igennem 20 år Indtil nu har DACAAR etableret over vandposter, der forsyner mere end fire og en halv million afghanere med drikkevand. Vand- og sanitetsprogrammet integrerer forsyningen af forbedrede drikkevandssystemer med hygiejneoplysning og støtte til at bygge forbedrede latriner og badefaciliteter. DACAAR spiller i dag en ledende rolle omkring teknologiudvikling og kvalitetskontrol i den nationale sektor for vand og sanitet. Desuden arbejder DACAAR i mere end 700 landsbyer med udvikling af landbrug, husdyravl og generelle levevilkår. I Pakistan fortsætter DACAAR, i samarbejde med UNHCR, med at vedligeholde drikkevandforsyningen i afghanske flygtningelejre. Derudover får mere end kvinder i flygtningelejrene fortsat en indkomst i kraft af deres medvirken i DACAAR s syprojekt. BERETNING SIDE 17

18 Når penge yngler I januar måned 2004 mødtes en række udvalgte personer for at igangsætte organisationens første pengeyngel- kampagne. Disse personer var forbundsformand Erik Andersson, forbundsformand John Dahl, forbundssekretær John Dupont (repræsentant for forbundsformand Dennis Kristensen), medlem af Folketinget Claus Larsen-Jensen, forbundsformand Svend Erik Larsen, ambassadør Torben C. Nilsson, direktør Heine Pedersen, næstformand Jørgen Juul Rasmussen, forbundsformand Preben Rasmussen og endelig ambassadør Ole Løvig Simonsen. I ASF-Dansk Folkehjælp er dette et af eksemplerne på kreativ tænkning, hvor formålet er at skaffe opbakning til vores forskellige programmer og aktiviteter i ind- og udland. Via af forskellige aktiviteter og løbende over en periode lykkedes det gruppen at få pengenge til at yngle, således at slutresultatet af kampagnen blev et flot beløb på ca kroner. Denne gang vendte vi fokus mod organisationens arbejde på Balkan, hvor ASF-Dansk Folkehjælp i mere end et årti har været til stede for at yde humanitær assistance til flygtninge og fordrevne. Der var i pengeyngelgruppen hurtig enighed om, at pengene, som skulle yngle i løbet af år 2004, skulle være med til at støtte organisationens psykosociale program for flygtningebørn i Serbien, tidligere Jugoslavien. Som et led i et psykosocialt program for traumatiserede flygtningebørn på flygtningecentre i Serbien igangsatte ASF-Dansk Folkehjælp i december 2001 teatergruppen Art Drama Studio, der blev etableret i flygtningecentret Karadjordjev Dom, Raca i Serbien. Deltagerne i teatergruppen var alle unge, som var flygtet fra forskellige dele af Balkan (primært Kosovo) til Serbien. Mange af dem havde ved vores første møde med dem opholdt sig på de store flygtningecentre i flere år under forhold, som er langt under de humanitære minimumsstandarder, som ASF-Dansk Folkehjælp vægter i gennemførelsen af organisationens aktiviteter. Som første led i programmet gik ASF-Dansk Folkehjælp derfor i gang med en omfattende istandsættelse af 12 flygtningecentre. - Et arbejde, som fortsatte indtil slutningen af Mange af de unge mennesker, som boede på flygtningecentrene, havde mistet troen på en fremtid uden rettigheder og uden uddannelse. Forvandlingen af målgruppen er markant fra vi startede implementeringen af vores psykosociale program. Fra at gå med selvmordstanker ser langt de fleste af målgruppen nu lyst på fremtiden. Et par af de unge er kommet så langt, at de er gået i gang med en egentlig uddannelse. Teatergrupperne opfører både klassisk og moderne drama under ledelse af professionel instruktør. Gruppen er multietnisk og multikulturel, idet halvdelen er Romaer og resten er etniske serbere eller tilhører en anden etnisk minoritet. Programmet har ikke blot medvirket til en bedre lokal integration i det omliggende lokalsamfund, men også til, at tolerancen på tværs af de etniske skel er tydeligt forbedret. I ASF-Dansk Folkehjælp så vi programmet som en enestående mulighed for at bidrage til en freds- og forsoningsproces, idet vi med afsæt i de daværende programerfaringer har fundet et koncept, som kan introduceres i en række øvrige regioner, hvor organisationen er til stede. Programmet giver mulighed for, at børn og unge på tværs af geografiske og etniske grænser kan mødes og, via eksempelvis drama og teater, finde nye veje til at bilægge had og konflikter. ASF-Dansk Folkehjælp er ikke i tvivl; det er ikke sidste gang, vi har taget kreative midler i brug for at skaffe den fornødne økonomiske støtte til gennemførelse af programmer. SIDE 18 BERETNING

19 ASF-Dansk Folkehjælps aktiviteter i Serbien dækker genopbygning af 12 kollektive centre for flygtninge samt sociale programmer for centrenes beboere. Genopbygningsprojekterne omfattede rekonstruktion af tag, installation af varmeanlæg, etablering af faste skillevægge, gulvbelægning, etablering af nyt køkken og fyrrum, sanitetsarbejde, og bygning af ny legeplads til børnene. Fakta om ASF-Dansk Folkehjælps arbejde i Serbien Genopbygning og renovering af kollektivcentre, etablering af familierum på kollektivcentre, etablering af udendørsfaciliteter som legeplads, tørreplads, køkkenhaver, sportsarealer, oprettelse af sociale programmer og faglig uddannelse for både kvinder og mænd. Herudover forestår organisationen oprettelsen af beboerråd, der har ansvaret for bygningsvedligeholdelse og reparationer, etablering af psykologisk rådgivning og små dramagrupper. På kollektivcentret Karadjordev Dom i byen Raca er der oprettet en amatørteatergruppe, Drama Art Studio. Gruppen, der instrueres af en professionel skuespiller, har besøgt Danmark. I dagligdagen turnerer gruppen ofte i Serbien. BERETNING SIDE 19

20 Lokal forankring i Kosovo Af ASF-Dansk Folkehjælps formålsparagraf fremgår det, at vi skal arbejde for at der oprettes flest mulige folkehjælpsorganisationer i verdens lande, og at det internationale NGO-samarbejde udbygges og forstærkes. ASF-Dansk Folkehjælp anvender ofte dette delmål af formålsparagraffen, når vi ved en længerevarende tilstedeværelse trækker os ud af en specifik region. Arbejdet overdrages herefter til lokale kræfter, som vi under vores tilstedeværelse har samarbejdet med. Det være sig en lokal samarbejdspartner, eller - hvor det er nødvendigt - etableres en helt ny organisation. Således oprettede ASF-Dansk Folkehjælp en lokal organisation under navnet Kosovo Peoples Aid (KPA), da vi færdiggjorde vores genopbygningsarbejde i regionen ved udgangen af år Kosovos fremtid er stadig uklar. De forskellige politikere og etniske aktører har hver deres dagsorden. Kosovo-regeringen ønsker uafhængighed fra Serbien og Montenegro uden nogle betingelser omkring internationale standarder, hvilket er i strid med FN s betingelser, som kræver, at der sker forbedringer inden for områder som menneskerettigheder, fri bevægelighed for etniske minoriteter og plads til genbosættelse af fordrevne familier. I det sydvestlige hjørne af Kosovo, i byen Gjakova, hvor KPA har hovedkontor, er situationen mere rolig. Området er albansk domineret, og kun meget få etniske mindretal er til stede i regionen. Derfor er der arbejdsro, men stadig en utrolig høj arbejdsløshed. I midten af april besøgte KPA s bestyrelse, formanden Ilir Hadri og bestyrelsesmedlem Fisnik Hoxha, sammen med formanden for Kosovos forenede fagforeninger (BSPK), Flamur Gojani, Danmark. Værter var ASF-Dansk Folkehjælp, Odense afdeling og SiD, Horsens afdeling. I løbet af 7 dage fik gæsterne, ud over et godt kendskab til arbejdet i en humanitær forening, også kendskab til arbejdet i en fagforening. De besøgte et dansk CVU-center for faglærte og ufaglærte håndværkere, de mødte personalet på et center for torturofre, og de besøgte Horsens Udviklings- og Produktionsskole. Umiddelbart efter hjemkomsten gik alle i gang med udførelsen af to aktuelle opgaver: Den ene opgave var fordeling af 15 tons nødhjælpsforsendelse med brugt tøj, hospitalsudstyr, kontormøbler, skolemøbler og computere m.m., som ankom fra Danmark i slutningen af april. Mere end 600 familier har fået gavn af denne forsendelse - heriblandt har minoritetsgrupper fået den største hjælp, bl.a. foreningen af blinde i Gjakova. Desuden har skoler, foreninger, og sundhedsklinikker nydt godt af de mange andre ting fra transporten. Den anden opgave var opførelse af to beboelseshuse for fattige, børnerige familier, der var ude af stand til selv at genopføre deres udbombede bolig. ASF-Dansk Folkehjælp har udover Kosovo tillige oprettet repræsentationer i Rusland og Serbien. Organisationerne arbejder ud fra samme humanitære principper som ASF-Dansk Folkehjælp, og det er netop i forhold til disse nationale organisationer, at mange af ASF-Dansk Folkehjælps lokalafdelinger har forpligtet sig til at yde hjælp - blandt andet via indsamlinger af penge og effekter i Danmark, som via ASF-Dansk Folkehjælps hovedkontor sendes til en række lande i Østeuropa. SIDE 20 BERETNING

21 ASF-Dansk Folkehjælp igangsatte sit hjælpearbejde i Kosovo i Indsatsen koncentrerede sig om den sydvestlige del af Kosovo, og vi valgte at følge hovedparten af de flygtninge, der vendte hjem efter opholdet i ASF-Dansk Folkehjælps lejre i Albanien. - Denne del af Kosovo blev udsat for en svær beskydning under konflikten, og et stort genopbygningsarbejde har været nødvendigt. Fakta om ASF-Dansk Folkehjælps arbejde i Kosovo Opførelse af præfabrikerede huse, etablering af shelter til 500 familier, rekonstruktion af 1500 boliger, opførelse af trævarefabrik til produktion af døre og vinduer, genopbygning af historiske stenhuse (kulturarvs-bevaring i samarbejde med museer og kommuner), oprettelse af lokale byggeforeninger med ansvar for indsamling og rensning af de tidligere anvendte natursten, oprettelse af landbrugs-andelsforeninger, oprettelse af regional paraplyorganisation for landbrugs-andelsforeninger. Foreningsdannelse I juni 2003 blev Unionen af Demokratiske Landbrugskollektiver stiftet, og i oktober 2003 blev Kosova People s Aid registreret som en selvstændig NGO. Fra KPA s kontor i Gjakova ydes der vejledning og støtte til landbrugskollektiverne, og der modtages og distribueres beklædning, hospitalsudstyr og institutionsmøbler til de mest trængende. BERETNING SIDE 21

22 Vore partnere og vort netværk Fagbevægelsen i Danmark er ikke blot organisationens historiske platform, men også organisationens vigtigste samarbejdspartner. LO Danmark og dens medlemsforbund ifører sig oftest den gule førertrøje, når der skal udvises solidaritet. Når katastrofer rammer, er det vigtigt, at organisationen kan reagere hurtigt på de behov, som opstår i de enkelte områder af verden. I disse situationer er LO Danmark og dens medlemsforbund en vigtig partner og et solidt netværk for ASF-Dansk Folkehjælp. Organisationen fik en række beviser for det gode samarbejde i 2004 og begyndelsen af I november 2004 indtrådte fyrværkerikatastrofen i Kolding, og med det samme engagerede en samlet fagbevægelse sig i den indsamling, og de aktiviteter, som ASF-Dansk Folkehjælp planlagde for de berørte familier i Seest. Engagementet fra fagbevægelsen i dette arbejde lå langt udover, hvad vi tidligere har set. Fagbevægelsen har under hele forløbet været involveret i indsamling, planlægning og afvikling af aktiviteter. Arbejdsformen har givet os gode erfaringer med forankring i hele Danmark, og ikke mindst med den stærke lokale forankring, programmet fik i Kolding. Igen i december fik vi fra LO Danmark en stor håndsrækning i forbindelse med tsunami-katastrofen i Sydasien. Få timer efter katastrofens indtræden var der etableret en stærk alliance mellem LO Danmark, medlemsforbundene i LO, Ulandssekretariatet og ASF-Dansk Folkehjælp. Alliancen omhandlede pressearbejde og indsamling af penge til fordel for de mange ofre for katastrofen. Betydningen af denne allianceform har for ASF- Dansk Folkehjælp bekræftet, at sådanne strategiske samarbejder gør organisationen i stand til at handle hurtigt, præcist og med rette indhold af den hjælp, som blev fremført til regionen - i vores tilfælde Sri Lanka. Tsunamien var og er den absolut største humanitære katastrofe, organisationen i nyere tid har engageret sig i. Håndsrækningen fra fagbevægelsen betød, at vi helt og holdent kunne koncentrere os om det, som var det absolut vigtigste, nemlig at få en hurtig koordineret hjælp sat i gang på Sri Lanka. LO Danmark og medlemsforbundene bistod organisationen i varetagelsen af pressekontakten i Danmark og med at få en samlet fagbevægelse aktivt ind i indsamlingen. - En indsamling, som blev forankret i alle hovedforbund og disses lokale repræsentationer rundt om i Danmark. Ikke tidligere har ASF-Dansk Folkehjælp oplevet så stor handling og solidaritet. Også på lokalt plan oplever vi i højere grad disse alliancer mellem fagbevægelsens og ASF-Dansk Folkehjælps lokalafdelinger. Det har for ASF-Dansk Folkehjælp været en bevidst strategi, at der mellem vore lokale led sættes fokus på dette samarbejde i alle vore aktiviteter, idet vi komplimenterer hinanden på en række områder. Fra daglig ledelse og organisationens bestyrelse skal vi derfor opfordre til, at vore afdelinger til stadighed forsøger at udbygge dette samarbejde. Der er god mulighed og åbenlyse behov for sådanne alliancer, således at organisationen kan efterleve dens formål, nemlig at arbejde til fordel for de svageste i ind- og udland. SIDE 22 BERETNING

23 I forbindelse med fyrværkerikatastrofen i Seest og flodbølgekatastrofen i Sydasien var der stor opbakning fra LO Danmark og LO s medlemsforbund. Da ASF-Dansk Folkehjælp bad om hjælp til at løfte opgaverne i Kolding og på Sri Lanka, var LO og fagbevægelsen hurtigt ude med en håndsrækning, der betød, at ASF- Dansk Folkehjælp kunne handle hurtigt og præcist som en af de første humanitære organisationer på katastrofestederne. ASF-Dansk Folkehjælps kollektive medlemmer Dansk El-Forbund, Dansk Frisør- & Kosmetiker Forbund, Dansk Funktionærforbund Serviceforbundet, Dansk Metal, Fagligt Fælles Forbund, FOA Fag og Arbejde, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening, Landsorganisationen i Danmark, Malerforbundet i Danmark, Nærings- og Nydelsesforbundet, Restaurationsbranchens Forbund og Socialpædagogernes Landsforbund BERETNING SIDE 23

24 Samarbejde om børneinstitutioner ASF-Dansk Folkehjælp har i 2004 sammen med Socialpædagogernes Landsforbund igangsat en undersøgelse, som skal være med til at kortlægge mulighederne for i samarbejde at gennemføre et program, som sigter mod en kapacitetsopbygning af særlige børneinstitutioner i Rusland. Endvidere en det hensigten, at programmet tillige skal sigte mod en udveksling af danske og russiske pædagogstuderende. Center Prisma for handicappede børn ligger midt i Pskov by. Centret har til huse i stueetagen på et kollegium for elever på fagteknisk skole, som er nabo til bygningen. Centret er stiftet i Klienterne er børn under 7 år samt deres forældre, der selv henvender sig efter lægens anbefalinger. Prisma arbejder ud fra de pædagogiske principper, som man kender i Rusland. Der er på centret 10 ansatte. Blandt personalet er der en psykolog, pædagog, talepædagog, socialpædagog, børnepsykiater, fysiurg og fysioterapeut. De første år har centret fået økonomisk støtte fra det danske konsulat i Sct. Petersborg, som nu har opfordret ledelsen til selv at søge danske kontakter. Der er p.t. 60 børn, som efter behov kommer til konsultation eller træning sammen med deres forældre. De er alle diagnosticerede som udviklingshæmmede, mentalt retarderede, tale- eller hørehandicappede. Endvidere frekventerer børn med polio Prisma. Centret har i dag 3 forskellige prorammer: Den pædagogisk, psykologiske kommission, som udarbejder en form for handlingsprogram for barnets uddannelsesmuligheder samt en afdeling for kreativ pædagogik, hvor man koordinerer barnets udvikling med f.eks. musik, kunst, spil, massage, gymnastik og taleøvelser. Herunder kører man også projektet Uddannede forældre, der har til opgave at skabe et tæt familiesamarbejde. Mange af forsørgerne er enlige forældre eller bedsteforældre, der har brug for faglig støtte for at kunne få dagligdagen til at fungere. Personale og centerledelse har kun ringe erfaring i at fremme samfundets holdning til og omgang med handicappede. De ønsker at skabe kontakt til danske socialpædagoger, der arbejder med børns problemer samtidig med, der etableres et samarbejde mellem Prisma, andre russiske børneinstitutioner, danske socialpædagoger samt danske institutioner for børn med udviklingsproblemer. Prisma ønsker tillige at virke som praktiksted for danske studerende - eventuelt i samarbejde med andre institutioner i området og at lære mere om de forhold, der er i Danmark, hvor personalet ved, at der er stor erfaring med integration af handicappede og mentalt retarderede. Ovenstående beskrivelse af børneinstitutionen Prisma og dens vanskeligheder i et russisk samfund er ikke et enestående eksempel. Derfor har ASF- Dansk Folkehjælp - som en fortsættelse af vores programmer for børneinstitutioner i Rusland - støttet af det danske udenrigsministerium valgt at sætte yderligere fokus på disse institutioner, og igennem et samarbejde med fagbevægelsen i Danmark at sætte fokus på træning, kapacitetsopbygning og udveksling blandt unge studerende. I begyndelsen af oktober måned 2004 sendte Socialpædagogernes Landsforbund og ASF-Dansk Folkehjælp derfor en delegation til Rusland med henblik på at foretage en vurdering af en række potentielle samarbejdspartnere, herunder børneinstitutioner for børn og unge med særlige handicaps, pædagogseminarier samt de offentlige myndigheder i Rusland, som varetager dette arbejdsområde. Det er organisationens mål, at vi primo 2006 bliver i stand til at igangsætte en række programmer for ovennævnte målgrupper. SIDE 24 BERETNING