Indholdsfortegnelse. Når katastrofen rammer hårdest. Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem og Bente Larsen

Transkript

1 Beretning 2005

2 Indholdsfortegnelse 4 Når katastrofen rammer hårdest 6 Ny målgruppe for socialt arbejde 8 Fokus på uddannelse 10 Øget indsats på det sociale område 12 Svære betingelser for udvikling 14 Ambassadører og fortalere 16 Den usynlige fare 18 Et år med fokus på førstehjælp 20 Folkehjælpsugen er kommet for at blive 22 Fokus på HIV/AIDS 24 Bedre koordinerede indsamlinger 26 Styrket netværk og nye fokusområder 28 Sammenhold i Danmark 30 Strategi skal forene kompetencer 32 Katastrofeenhed under opbygning 34 Det nye Danmarkskort 36 Sammen om kampagne 38 Ungdommen igen med 40 Organisationen på vej mod 100 år 42 Året 2005 i tal og illustrationer Beretning 2004 udgives af: ASF-Dansk Folkehjælp Industriparken 4 DK-4960 Holeby Tlf.: Fax: asf@asf.dk Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem og Bente Larsen Layout og produktion: Grafikom a/s

3 År 2005 i handling og solidaritet Året 2005 var for ASF-Dansk Folkehjælp et spændende år, hvor vi inden for en række områder fortsatte den igangværende moderniseringsproces af organisationen. Det blev også et år, hvor vi som organisation igen blev udfordret på vores kapacitet til at takle mange og meget forskelligartede opgaver sideløbende med hinanden. Det, som allermest kom til at dominere året 2005 var organisationens intervention i forbindelse med den altødelæggende flodbølge, som ramte Asien de sidste dage af december En intervention, som fik inddraget en samlet organisation og det organisatoriske bagland. En voldsom tsunami hærgede store dele af Sydasien, og i løbet af ganske få minutter fik tusindvis af familier vendt op og ned på deres tilværelse. Op mod personer mistede livet i de minutter, hvor meter høje bølger skyllede ind over kyster i hele regionen. Mange mistede deres nærmeste kære, og rigtig mange familier mistede alt, hvad de ejede og havde. Igennem Samaritan International, SAINT, blev en af de største humanitære interventioner, organisationen har deltaget i, sat i gang allerede i de tidlige timer efter katastrofen indtrådte. Især de nord- og østlige områder af Sri Lanka blev i de første uger organisationens fokusområde, hvor vi i samarbejde med ASB Tyskland og Norsk Folkehjelp arbejdede ihærdigt på at få evakueret de mange, som var strandet i de områder, som blev skyllet væk af bølgerne. Samtidig blev der ihærdigt arbejdet på at skaffe midlertidig indkvartering, og et distributionsprogram blev initieret med fordeling af fødevarer, beklædning og medikamenter. Sideløbende med denne indsats igangsatte ASF-Dansk Folkehjælp en undersøgelse, som skulle fastlægge, hvor en længerevarende indsats skulle igangsættes. I samarbejde med lokale myndigheder påbegyndte vi i de sydlige distrikter et genhusnings- og et genopbygningsprogram, ligesom et psykosocialt program og et arbejdsmarkedsprogram, som skulle skaffe uddannelse og jobs til de mange arbejdsløse i vores indsatsområder, blev igangsat. I dag, måneder efter katastrofen, kan vi gøre status med tilfredshed. ASF-Dansk Folkehjælp og SAINT leverede en hurtig og effektiv indsats efter katastrofen. Samarbejdet i SAINT-regi har endvidere bekræftet os i, at samarbejdet på tværs af vores europæiske søsterorganisationer er den rigtige vej frem i bestræbelserne for etablering af et formaliseret katastrofeberedskab, som inddrager såvel frivillige som professionelle nødhjælpsarbejdere ved fremtidige interventioner. Folkehjælpsugen er et nyt begreb i organisationen, som første gang blev lanceret blandt alle afdelinger i Omkring halvdelen af vore afdelinger valgte frivilligt at deltage i en landsdækkende kampagne i maj måned, som skulle bringe en række kerneaktiviteter i organisationen i fokus, samtidig med, at alle afdelinger satte fokus på medlemshvervning. Organisationens bestyrelse har nu besluttet, at Folkehjælpsugen er kommet for at blive, og det er vores håb, at alle afdelinger i fremtiden bakker op om dette initiativ. Førstehjælpssagen fik en særlig bevågenhed i Danmark i ASF-Dansk Folkehjælp tog initiativet til at gennemføre et pilotprojekt på Fyn, som skulle tilvejebringe et erfaringsgrundlag for, hvorvidt førstehjælp i tilslutning til kørekort kunne gennemføres ad frivillighedens vej. Af pilotprojektet kunne klart konstateres, at kun op mod 15 procent af alle, som fik tilbuddet om gratis førstehjælpsundervisning tog imod tilbuddet. Sideløbende med gennemførelse af pilotprojektet havde vi en dialog med politikere og medier om vores holdning til, at førstehjælpen i tilslutning til kørekort burde gøres obligatorisk. Nu, flere måneder efter, har Justitsministeriet udsendt en bekendtgørelse, som pålægger, at alle fra 1. oktober 2006 skal have en førstehjælpsuddannelse i forbindelse med førstegangs erhvervelse af førerret. ASF-Dansk Folkehjælp vil med baggrund i bekendtgørelsen derfor i 2006 igangsætte et fælles initiativ med Dansk Kørelærer-Union om tilbud til alle, som skal have en 7 timers førstehjælpsuddannelse. I september 2005 vedtog vi en ny organisationsstruktur, som betyder, at ASF-Dansk Folkehjælp følger det officielle Danmarkskort, som myndighederne tager i anvendelse 1. januar Med denne vedtagelse forsvandt de gamle kredse, og disse er nu omdannet til 5 nye storregioner, som skal arbejde med en række nye opgaver. Daglig Ledelse og organisationsbestyrelsen benytter hermed lejligheden til at takke medlemmer, afdelinger og de nye regioner, kollektive medlemmer, bidragydere og ansatte for et godt og konstruktivt samarbejde i året Et samarbejde, som har været med til at placere ASF-Dansk Folkehjælp på Danmarkskortet, og et samarbejde, som betød en hurtig og effektiv respons på en række udfordringer i løbet af året. Tak for Jeres handling og solidaritet. beretning 2005 Side 3

4 Når katastrofen rammer hårdest De seneste år har været domineret af naturkatastrofer verden over. Som organisation kan vi konstatere, at de alle har haft store menneskelige omkostninger og har trukket store veksler på de humanitære organisationer. Naturkatastroferne har udfordret os på vores kapacitet, men samtidig har vi oplevet en helt utrolig støtte fra danskerne og vores netværk til gennemførelse af organisationens katastrofearbejde i de ramte regioner. ASF-Dansk Folkehjælp er midt i en styrkelse af det internationale katastrofeberedskab, hvor vi igennem vores europæiske netværk SAINT AID er udpeget til at udvikle, koordinere og indsætte en samlet europæisk katastrofeenhed, når katastrofer i fremtiden indtræder. Ved udgangen af december 2004 blev Sydasien ramt af et af de seneste årtiers værste humanitære katastrofer, verden har været vidne til. Time for time kunne hele verden følge et helt kontinents kamp for overlevelse efter at en flere meter høj tsunami ramte Sydasien med fuld kraft den 26. december om morgenen. Igen, nogle måneder senere, i oktober 2005 blev vi vidne til et ødelæggende jordskælv i Pakistan, som på blot 35 sekunder kostede mennesker livet og efterlod 3,5 millioner mennesker hjemløse. På en måde er de seneste år de år, der for ASF-Dansk Folkehjælp kom til at stå i katastrofernes tegn, men det blev også de år, hvor vi som organisation blev udfordret voldsomt på vores kapacitet og parathed til hurtigt at respondere på naturkatastrofer verden over. Katastrofer kommer uden varsel, og de vender op og ned på menneskers liv på blot få sekunder. Pludselig kan vi slet ikke kende den nye verden, som omgiver os. En verden, hvor tabet af de nærmeste bliver ubegribeligt for os, hvor alle ens ejendele og ejendom pludselig er væk, og hvor ens hverdag med job og gøremål lige pludselig ikke er mere. Naturkatastroferne, som vi blev vidne til, fik for dem, som befandt sig midt i dem, langtrækkende konsekvenser, og selv nu - mange måneder efter katastrofernes indtræden - kæmper disse familier fortsat for at opbygge en tilværelse, som blot minder lidt om den verden, de engang kendte. Med medierne får vi danskere billederne fra Sri Lanka og Pakistan direkte ind i stuerne. Vi kan se omfanget af ødelæggelserne, og vi kan i de tidlige dage efter en katastrofe følge med i, hvordan en redningsaktion for de mange berørte langsomt tager form. Det betyder, at danskerne i en række tilfælde gennem de seneste år har været yderst imødekommende, når det handler om at vise solidaritet med dem, som ingen ting længere havde. Også i ASF-Dansk Folkehjælp oplever vi i stigende grad den ansvarsfølelse og solidaritet, som danskerne har vist tusindvis af ofre for naturkatastrofer. Men der er stadig behov for støtte og opbakning. Vores katastrofeindsats efter tsunamien ramte Asien har været en af de største indsatser, organisationen har gennemført i de seneste år. Med stor støtte fra vores organisatoriske bagland, kollektive medlemmer og vore egne afdelinger igangsatte vi en landsdækkende kampagne, som skulle gøre os i stand til at reagere hurtigt på de akutte og mere langsigtede behov for støtte, vi mødte i katastrofeområdet. Det blev et imponerende engagement, vi blev mødt af i LO Danmark og dens medlemsforbund. - Et engagement, som rakte helt ud i disses lokalafdelinger. Men også organisationens egne lokalafdelinger var inddraget i den landsdækkende indsamling. Med organisationens egen indsamling og med støtte fra det danske udenrigsministerium blev vi i stand til at distribuere nødhjælp til tusinder af ofre i ugerne efter katastrofen; vi opførte midlertidige boliger til mere end familier, vi genopbyggede skoler og oprettede særlige børnehuse, hvor vi i mange måneder efter katastrofen tilbød psykosociale aktiviteter for traumatiserede børn og unge, og endelig kunne vi afslutte indsatsen med udgangen af april måned 2006 ved igangsættelse af et jobtræningsprogram, som skulle skaffe enlige forsørgere tilbage på arbejdsmarkedet. Også i forbindelse med jordskælvet i Pakistan blev organisationen inddraget i de tidlige timer efter katastrofen, og vi kunne i den forbindelse trække på vores personel, som var til stede i regionen i nabolandet Afghanistan. Side 4 beretning 2005

5 Efter anmodning fra UNICEF blev en række af vores vandingeniører fra DACAAR-projektet derfor sat i gang med at reetablere vand i de jordskælvsramte områder, og personel fra vores skolebyggeriprogram i Afghanistan rejste hurtigt til Kashmir-provinsen for at distribuere en række nødhjælpseffekter, herunder tæpper, telte, køkkengrej og beklædning. ASF-Dansk Folkehjælp har med baggrund i erfaringerne fra Tsunamien, jordskælvet i Pakistan og jordskælvet i Iran i 2003 sat fart på udviklingen af et europæisk katastrofeberedskab, hvor vi igennem Samaritan International, SAINT, forsøger at samle alle kræfter og specialer i en og samme katastrofeenhed, SAINT AID. ASF-Dansk Folkehjælp er udpeget til at lede denne katastrofeenhed i de kommende år, hvor vi vil forsøge at samle såvel det frivillige og professionelle personel i samme enhed. Endvidere er det hensigten, at vores samlede specialer fra humanitære interventioner tillige samles i enheden, og at indsatsområderne med baggrund heri vil kunne udvides i indhold og styrke. Fakta om katastrofeenheden SAINT AID Det bliver ASF-Dansk Folkehjælps leder af international afdeling, som i de kommende år er udpeget som direktør for SAINT AID. Direktøren har det direkte ansvar for, at der opbygges en katastrofeenhed i vores europæiske netværk, Samaritan International, som kan indsættes ved katastrofer verden over. Allerede i 2006 gennemføres de første fællesuddannelser for det personel, som indgår i katastrofeenheden. Katastrofeenheden oprettes i samarbejde mellem ASB Tyskland, ASBÖ Østrig, Hvide Kors Italien, Norsk Folkehjelp og ASF-Dansk Folkehjælp. beretning 2005 Side

6 Ny målgruppe for socialt arbejde I 2005 satte ASF-Dansk Folkehjælp øget fokus på udsatte enlige forsørgere, herunder grønlændere, i Danmark. Det vides ikke præcist, hvor mange grønlændere, der bor i Danmark. Fordi de er danske statsborgere, registreres de ikke særskilt. Langt størstedelen af de herboende grønlændere klarer sig godt, mens andre ikke klarer sig så godt, bl.a. på grund af dårlig eller manglende uddannelse og sprogvanskeligheder. Dansk lovgivning sikrer ikke grønlændere danskundervisning, når de kommer til Danmark. Manglende uddannelse og sprogundervisning er ofte årsag til, at grønlandske voksne og børn lever en isoleret tilværelse i Danmark uden netværk. En tilværelse, som ASF-Dansk Folkehjælp med nye tiltag ønsker at forbedre. Som et led i bestræbelserne på at forstærke organisationens sociale arbejde gennemførte ASF-Dansk Folkehjælp i 2005 en række forsøg, hvor der blev sat forstærket fokus på bl.a. enlige forsørgere, heriblandt herboende enlige grønlandske forsørgere. Gennem et samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn planlagdes og afvikledes ferieophold for denne målgruppe med det formål at give deltagerne mulighed for at skabe sig et netværk, så de derved fik mulighed for og blev motiveret til at komme ud af den isolation, som familierne ofte befandt sig i på grund af manglende integration i det danske samfund. En integration, som er så nødvendig for en positiv og værdig tilværelse, men som på grund af manglende tilbud om bl.a. sprogundervisning til nytilflyttede grønlændere, gør det svært for grønlænderne at deltage aktivt i samfundslivet. Langt de fleste grønlændere, der er kommet til Danmark klarer sig godt. De lever på en måde, der kombinerer dansk og grønlandsk kultur og er velintegrerede i det danske samfund. Men en del herboende udsatte grønlandske familier klarer sig ikke så godt. Dette skyldes bl.a., at grønlændernes uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige ressourcer ofte er svagere end hos den øvrige danske befolkning. De udsatte grønlandske familier lever ofte en isoleret tilværelse, fordi de mangler familiemæssige eller andre sociale netværk, og fordi deres løse eller måske endda manglende tilknytning til arbejdsmarkedet gør det vanskeligt at knytte kontakter. Alkohol- og hashmisbrug er forholdsvist almindeligt blandt socialt udsatte grønlændere, og en mindre gruppe er også brugere af hårdere stoffer. En del af disse grønlændere har desuden psykiatriske lidelser, hvor mange af lidelserne er afledt af de traumatiske oplevelser, som personerne har haft på grund af incest, vold og alkohol- og hashmisbrug i deres familier. Børn i udsatte grønlandske familier lever for manges vedkommende en tilværelse præget af alkohol- og andre misbrugsproblemer, omsorgssvigt og isolation. Vold i familierne er ofte forekommende, ligesom flere har været midlertidigt anbragt på døgninstitutioner eller i plejefamilier, og de ældste søskende er vant til at tage ansvaret for de yngste. Der er en række vilkår, der er fælles med danske børn i udsatte familier, men for de udsatte grønlandske børns vedkommende, forekommer desuden en del andre kulturelt betonede problemstillinger, sprogvanskeligheder samt danskernes fordomme. Organisationens bestræbelser på at øge aktiviteterne til fordel for udsatte grønlandske familier og børn bosat i Danmark vil fortsætte i de kommende år. I 2006/2007 vil målet være en fordobling af antallet af ferietilbud for enlige mindrebemidlede grønlandske forsørgere og deres børn samt en social opfølgning på ferieopholdene, ligesom samarbejdet med Foreningen Grønlandske Børn ønskes intensiveret til også at omfatte aktiviteter til fordel for socialt udsatte grønlandske børn bosiddende på Grønland. Side 6 beretning 2005

7 De grønlandske børn er Grønlands fremtid, og det er nødvendigt, for at det grønlandske samfund skal udvikle sig til et samfund af veluddannede og velfungerende grønlændere, at den sociale arv illumineres, og at de danske humanitære og sociale organisationer deltager aktivt for at styrke denne udvikling. Grønland er en del af Danmark, og heri ligger moralske og etiske forpligtelser til for relevante danske aktører bl.a. ASF-Dansk Folkehjælp at bidrage til at præge denne udvikling. ASF-Dansk Folkehjælp vil, i det omfang kapacitet og ressourcer tillader det, i de kommende år fokusere på grønlænderes livsbetingelser. Fakta om ferieophold I sommeren og efteråret 2005 planlagdes i samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn det første feriearrangement for enlige grønlandske forsørgere og deres børn. Arrangementet afvikledes af praktiske årsager først i perioden februar 2006, og 13 enlige forsørgere og deres tilsammen 21 børn deltog i dette feriearrangement hos Dansk FolkeFerie Vigsø Bugt sammen med 10 hjælpere 5 frivillige fra hver af de to organisationer. Arrangementet, der viste sig at blive en stor succes, var pilotprojekt for samarbejdet mellem Foreningen Grønlandske Børn og ASF-Dansk Folkehjælp. beretning 2005 Side

8 Fokus på uddannelse ASF-Dansk Folkehjælp og Dansk Flygtningehjælp samarbejder om programmer indenfor undervisningssektoren i Afghanistan. Igennem opførelsen af skoler og indretningen af disse støtter vi op om den afghanske regerings vision om at opføre nye skoler i årene fremover. Programmet er støttet økonomisk af DANIDA, og senest blev en af de nyopførte skoler i regionen indviet af udviklingsminister Ulla Tørnæs. Udover opførelsen af skoler indgår vi tillige i et program, som skal sikre kapacitetsopbygning af ansatte i det afghanske undervisningsministerium. Det fælles program gennemføres under navnet DAARTT. De optimistiske strenge for udviklingen af Danish Assistance to Afghan Rehabilitation and Technical Training (DAARTT), som blev dannet ved overførelse fra Danish Committee for Aid to Afghan Refugees i 2003 og fulgt op i beretningen for 2004, har i denne periode oplevet en række udfordringer, som endnu ikke er på plads. Skolebyggeriet, som fra begyndelsen var grundaktiviteten i programmet, har udviklet sig efter forventning, idet færdiggørelse og overdragelse følger planerne, og den høje kvalitet af bygningerne fastholdes. DAARTTs ekspertise er anerkendt af de relevante myndigheder og donorsamfundet. Netop anerkendelsen af bygningsekspertisen dannede baggrund for ønsket om, at disse kompetencer blev overført og grundfæstet i undervisningsministeriet, nærmere bestemt i departementet for anlæg og byggeri. Denne vigtige del kom imidlertid ikke som forventet i gang i Hovedårsagen har været, at det ikke var muligt at rekruttere kvalificeret lokal arbejdskraft udenfor DAARTT, og indenfor DAARTT valgte man at prioritere byggeri frem for kapacitetsoverførsel for at sikre, at målet med bygning, ekvipering og overdragelse af 13 skoler kan opfyldes indenfor den bevilgede ramme, der udløber med udgangen af februar Endvidere har DAARTT også samarbejdet med det danske Provincial Reconstruction Team (PRT), som er en del af den danske militære indsats i Faizabad i den nordøstlige Badakshan provins, hvilket har været succesfuldt på trods af en konstant forværring af sikkerhedssituationen i Afghanistan. Kapacitetsopbygningskomponenten forsøgtes igangsat med ansættelse af kvalificerede pakistanske medarbejdere, men de kunne uheldigvis ikke opnå arbejdstilladelse i Afghanistan på grund af procedurefejl i ansøgningsforløbet. Desuden har DAARTT måttet udskifte programlederen. Den nye afghanske regering har imidlertid ændret lovgivningen for NGOernes operationer, hvilket har aktualiseret behovet for at få sat ekstra fart i kapacitetsopbygningskomponenten. Lovgivningen fordrer, at NGOernes indsatser skal skifte fra at være udførende til rådgivende i forhold til både den offentlige og private sektor. Når DAARTT har opfyldt sin kvote af færdigbyggede og fuldt udstyrede skoler i 2007, vil der stadig være et kæmpe behov i Afghanistan. Man har da også fra myndighedernes side erkendt, at man ikke vil kunne opfylde uddannelsesmålene i 2015 (MDG) og har derfor forskudt målet yderligere 10 år. Det er dog tvivlsomt, om denne udsættelse vil opfylde målet, hvis der ikke bygges nok skoler til at rumme børnene, lærerne og undervisningsmaterialerne. Der er derfor behov for byggeri af kvalitetsskoler i mere end et årti fremover. I februar 2007 vil DAART have opfyldt sit byggeprogram, men ikke sin mission: at sikre, at et skolemiljø af høj kvalitet forankres indenfor de afghanske institutioner. Side 8 beretning 2005

9 DAARTT står derfor i 2006 overfor den store udfordring at få klarlagt, om programmet skal lukkes ned med programperiodens udløb, eller om man vil være i stand til at få tilpasset organisationen til både at færdiggøre byggeridelen og få lagt en holdbar strategi for kapacitetsopbygningskomponenten. Succes står og falder med, om DAARTT vil kunne tiltrække den nødvendige ekspertise, få de forskellige komponenter i programmet til at spille sammen og få lagt en realistisk handlingsplan. Og sidst, men ikke mindst at få overbevist donorerne om, at det kan lade sig gøre. I ASF-Dansk Folkehjælp vælger vi at være optimistiske. DAARTTs styregruppe har valgt, at det skal forsøges at få en forlængelse af programmet, så den nødvendige vidensoverførsel til både ministerium, regionale myndigheder og private entreprenører faktisk kommer til at finde sted. Det synes vi, at de afghanske børn og deres forældre har fortjent. Fakta om DAARTT DAARTTs fremtidsvision er at udvide aktiviteterne - især indenfor kapacitetsopbygning på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, der er grundlæggende for opbygningen og udviklingen af et sundt og bæredygtigt samfund. DAARTT gennemfører aktiviteter indenfor områderne nybygning og renovering af skoler, etablering af demokratiske lærer- og forældreforeninger i de lokalsamfund, hvor organisationen er til stede, etablering af faglige uddannelsesmuligheder for unge og ufaglærte voksne, og endelig skabelse af et samlet kreativt undervisningsmiljø, hvor såvel lærere, forældre og lokale myndigheder i fællesskab tager ansvar for den daglige drift og udvikling. beretning 2005 Side

10 Øget indsats på det sociale område ASF-Dansk Folkehjælp har i 2005 forstærket indsatsen til fordel for visse særligt udsatte grupper, og indsatsen på det sociale område forstærkes yderligere i de kommende år. Vi ønsker et samfund, som skal kendes på den måde, det behandler sine svageste på. - De seneste års socialpolitik har medført større og større klasseskel mellem rig og fattig, og det er vort fælles ansvar - stat, kommuner, erhvervsliv og organisationer - at tage initiativ og medvirke til, at de svageste gruppers livsvilkår forbedres, hvis vi skal betragte det samfund, vi lever i som et velfærdssamfund. ASF-Dansk Folkehjælp står overfor nye udfordringer på det sociale område. Fattigdomsbegrebet og den skæve fordeling af de økonomiske ressourcer i det danske samfund betyder, at de humanitære og sociale organisationer må øge indsatsen væsentligt, såfremt de sociale opgaver skal løftes til det, der anses for at være et anstændigt niveau i et velfærdssamfund. Organisationen har i 2005 øget indsatsen til fordel for udsatte grupper væsentligt. Ikke mindst har der været sat fokus på mindrebemidlede enlige forsørgere og socialt udsatte børn. Udover et stort antal ferieophold for særligt udsatte grupper, som i 2005 blev afviklet i lokalafdelingernes regi, fik organisationens hovedkontor med meget store bevillinger fra flere donorer mulighed for ekstraordinært at etablere ferieophold af en uges varighed for 105 enlige forsørgere og deres børn. Formålet med disse ferieophold var at give de enlige forsørgere og deres børn mulighed for at skabe et netværk og få fællesoplevelser, som de af økonomiske årsager ellers ikke ville have fået. Antallet af disse ferieophold for denne målgruppe er langt fra tilstrækkeligt, men organisationen vil i de kommende år fokusere yderligere på målgruppen og etablere aktiviteter, der følger op på de tilbud, som organisationen har givet de enlige forsørger og deres børn i løbet af Antallet af socialt udsatte børn stiger i takt med den ulige fordeling af samfundets ressourcer. Organisationen vil derfor i de kommende år også intensivere dens tiltag for denne gruppe børn og unge. En fejlslagen integrations- og socialpolitik har medført meget store problemer og negative konsekvenser for alt for mange borgere af anden etnisk herkomst. Som opfølgning på den i 2005 af repræsentantskabet vedtagne hensigtserklæring vil der i de kommende år sættes yderligere fokus på aktiviteter for borgere af anden etnisk herkomst med det formål at styrke integrationen: De parallelsamfund, som mange indvandrerkvinder og børn lever i, er med til at fastholde de pågældende i et undertrykkende kultur- og kønsrollemønster uden reel kontakt til det danske samfund. Det er derfor et af organisationens mål, at der - med det formål at styrke etniske gruppers integration i det danske samfund og tilbyde medborgere bosat i socialt byggeri en række aktiviteter og fællesoplevelser - hurtigst muligt etableres forskellige former for boligsocialt arbejde i større områder med socialt boligbyggeri. På børneområdet blev der - foruden ferieophold for udsatte danske børn - i 2005 afviklet ferieophold for udsatte børn af anden etnisk herkomst med det formål at forbedre integrationen og skabe forståelse for kulturforskelle børn imellem. På baggrund af de positive erfaringer, der er gjort, vil indsatsen på dette område øges væsentligt i de kommende år. Også på ældreområdet medfører den manglende integration og ændring af familiemønstret i visse indvandrerkredse stort behov for social indsats. Side 10 beretning 2005

11 Kommunernes ældrepleje vil i de kommende år opleve en stigning i antallet af borgere med en anden baggrund end dansk, og kravet om tosproget plejepersonale og behovet for tosprogede frivillige, der i samarbejde vil deltage i løsningen af sociale opgaver inden for ældreområdet, er derfor kraftigt stigende. ASF- Dansk Folkehjælp vil i den kommende periode arbejde hen imod hvervning af flere tosprogede frivillige til at varetage disse opgaver. Fakta om EU s fattigdomsgrænse Fattigdom kan ikke entydigt defineres. Der er imidlertid forskellige måder at måle fattigdom på. Et af de mest benyttede barometre er det relative fattigdomsmål, og set ud fra denne måling er man ifølge EU fattig eller har risiko for fattigdom, hvis man har en disponibel indkomst, der er mindre end 60 % af gennemsnitsindkomsten i hele samfundet. I Danmark er der endnu ikke fastsat en officiel fattigdomsgrænse i lighed med for eksempel de øvrige nordiske lande. Et initiativ, som flere gange har været til politisk debat uden at man har kunnet nå til enighed. ASF-Dansk Folkehjælp anbefaler, at der i Danmark fastsættes en egentlig fattigdomsgrænse, som gør samfundet i stand til at monitorere udvikling på området. beretning 2005 Side 11

12 Svære betingelser for udvikling DACAAR støtter den afghanske landbefolkning i udviklingen af rimelige og demokratiske levevilkår. I samarbejde med regeringsinstitutioner i Afghanistan arbejder DACAAR på at forbedre lokalsamfundenes evne til at styre deres egen udvikling og udnytte lokale ressourcer. Samtidig hjælper DACAAR med genopbygning af lokal infrastruktur, herunder drikkevandssystemer. DACAAR er et konsortiesamarbejde mellem ASF-Dansk Folkehjælp, Dansk Flygtningehjælp og Mellemfolkeligt Samvirke. På trods af en forværring i sikkerhedssituationen i Afghanistan har Danish Committee for Aid to Afghan Refugees (DACAAR) formået at fortsætte sit arbejde i Afghanistan. Mere end 20 års aktivitet og arbejde med det afghanske samfund på alle niveauer har ikke blot skabt stor anerkendelse i lokalbefolkningen, men DACAAR har også udviklet viden, kompetencer og metoder, som er vigtige i opbygningen af et post-taleban samfund i Afghanistan. I begyndelsen af 2005 løb man ind i finansielle problemer, som blev løst gennem en række små kontrakter for forskellige donorer kombineret med en Danida garanti for finansiering frem til Fastholdelse og tiltrækning af yderligere finansiering af aktiviteterne i både vandog sanitetsprogrammerne Water Supply Programme (WSP) og i udviklingsprogrammerne for landområderne Rural Development Programme (RDP) bliver en stor udfordring for 2006 og de efterfølgende år, idet ny lovgivning i Afghanistan kræver ændring af NGOernes roller. Hovedsigtet i lovgivningen er, at NGOernes indsatser skal skifte fra at være udførende aktiviteter, som nu overdrages til den private sektor, til at være rådgivende rettet mod at opbygge kapacitet både i forhold til offentlige og private aktører. Mange private entreprenører besidder ikke de nødvendige kvalifikationer indenfor know-how, planlægning og implementering, hvilket er en af erfaringerne fra udlicitering af vandboring og konstruktionsarbejde under WSP. Hovedudfordringen udover sikringen af de nødvendige økonomiske forudsætninger bliver at omjustere DACA- ARs programmer til den nye politiske og administrative virkelighed i Afghanistan samt at få organisationens kompetencer i spil i kompetenceudvikling af både den offentlige og private sektor. Et planlagt videnscenter med udspring i WSP kan blive et vigtigt omdrejningspunkt for kvalitetsudviklingen af vandsektoren i Afghanistan. Hvor WSP s aktiviteter er meget fokuseret på tekniske løsninger, er indsatserne i RDP mere langsigtede og integreres i den nationale udviklingsplan National Solidarity Programme (NSP), der støtter befolkningen i at skabe dens egen udvikling. Et hovedelement i NSP er at knytte lokale institutioner sammen med centrale regeringsinstitutioner og internationale hjælpeorganisationer, så sidstnævnte kan hjælpe med at kapacitetsopbygge lokale landsbyråd (CDC). DACAAR har allerede gennem RDP trænet kvindelige CDC-medlemmer og mandlige medlemmer i managementfærdigheder, regnskabsteknikker, indkøbsprocedurer, ledelses- og sekretariatskompetencer. I løbet af 2005 har DACAAR også måttet foretage en række ændringer indenfor organisationen. Stillingen som programchef er blevet nedlagt og erstattes med en sektion for programstøtte indeholdende såvel programpolitiske som tekniske funktioner. Strukturen for Administration og Finans er også blevet ændret til bedre at kunne møde fremtidens udfordringer. En stor udfordring i årene fremover bliver at fastholde kvalificeret arbejdskraft. Sælgers marked for personale med erfaring i internationalt projekt- og udviklingsarbejde har gjort det vanskeligere at fastholde højt kvalificeret lokal arbejdskraft, idet konkurrencen fra højere betalende internationale organisationer bliver hårdere i årene fremover. Side 12 beretning 2005

13 Som bekendt startede DACAARs aktiviteter i 1984 i flygtningelejrene i Pakistan med etableringen af et syprojekt for afghanske kvinder, der primært fungerede som et trænings- og indkomstskabende program. I slutningen af 2005 blev ejerskabet til disse aktiviteter overdraget til en afghansk NGO, og i overensstemmelse med beslutningerne fra årsmøde i 2005 er kontoret i Peshawar i Pakistan under afvikling. I takt med den stigende militære indsats også fra dansk side lægges der fra politisk hold pres på de humanitære organisationer om et tættere samarbejde mellem militære og humanitære aktører. Som respons har organisationerne, der udgør DACAAR (ASF-Dansk Folkehjælp, Dansk Flygtningehjælp og Mellemfolkeligt Samvirke) lavet et positionspapir. Konklusionen i dette er, at der må signaleres en helt klar adskillelse mellem civile og militære aktiviteter. Fakta om DACAAR Frem til i dag har DACAAR etableret over vandposter, der forsyner mere end 4,5 millioner afghanere med rent drikkevand. Vand- og sanitetsprogrammet integrerer forsyningen af forbedrede drikkevandssystemer med hygiejneoplysning og støtte til at bygge forbedrede latriner og badefaciliteter. DACAAR spiller i dag en ledende rolle omkring teknologiudvikling og kvalitetskontrol i den nationale sektor for vand og sanitet. Desuden arbejder DACAAR i mere end 700 landsbyer med udvikling af landbrug, husdyravl og generelle levevilkår. I 2006 overlod DACAAR det, som blev starten på konsortiet, et syprojekt for kvinder i flygtningelejre, til en ny lokal afghansk NGO, Zardoci. beretning 2005 Side 13

14 Ambassadører og fortalere Ambassadørgruppen i ASF-Dansk Folkehjælp er fortalere for organisationens formål og det arbejde, som udføres af organisationens frivillige i lokalafdelingerne. I 2005 og frem til Årsmødet i 2006 er 3 nye ambassadører indtrådt i den nu 5 mand store ambassadørgruppen. Skuespiller Kurt Ravn er indtrådt i ambassadørgruppen og har fra starten engageret sig i en række mærkesager, ikke mindst organisationens arbejde til fordel for de tusinder af mennesker, som blev ofre for tsunamien i Asien. Også tidligere fodboldspiller og nuværende TV-vært på TV 3, Jakob Kjeldbjerg, er indtrådt i gruppen. Jakob Kjeldbjerg har indledningsvis valgt at sætte fokus på ASF-Dansk Folkehjælps arbejde for socialt udsatte. Senest er dirigent Frans Rasmussen i begyndelsen af 2006 indtrådt i gruppen. Evnen til at bringe organisationens formål og målgrupperne for dens indsats i fokus er afgørende for, at ASF- Dansk Folkehjælp bliver i stand til at tiltrække den støtte og opbakning, den som non-profit organisation er helt afhængig af. I ASF-Dansk Folkehjælp har vi derfor valgt, at vi for at øge organisationens fortalerskab vil arbejde målbevidst på at motivere en række organisationsambassadører til ideologisk at støtte ASF-Dansk Folkehjælps arbejde og blive fortalere for særlige kerneområder af det organisatoriske arbejde. ASF-Dansk Folkehjælp havde indtil udgangen af 2004 følgende ambassadører: tidligere boligminister Ole Løvig Simonsen og tidligere underdirektør i Beredskabsstyrelsen Torben C. Nilsson. I perioden frem til denne beretning, har organisationen tiltrukket nye ambassadører, og ASF-Dansk Folkehjælp har nu en ambassadørgruppe bestående af i alt 5 personer, idet skuespiller Kurt Ravn, TV-vært og tidligere fodboldspiller Jakob Kjeldbjerg samt dirigent Frans Rasmussen alle i perioden 2005 og frem til i dag er kommet til. Organisationen ønsker med ambassadørgruppen at skabe en bredt sammensat gruppe, som komplementerer hinanden, og som med ambassadørernes forskellige netværk kan være med til at styrke fortalerskabet for organisationens arbejde. Det er endvidere vigtigt, at der skabes en række mærkesager for hver enkelt ambassadør, således at de med baggrund i deres tidligere hverv og netværk kan medvirke aktivt i udførelsen af organisationens forskelligartede aktiviteter og medvirke til at være banebrydende indenfor en række områder. ASF-Dansk Folkehjælp ønsker også, at ambassadørgruppen skal være en idéudviklingsplatform, hvor organisation og ambassadører finder inspiration hos hinanden til at udvikle ASF-Dansk Folkehjælps arbejde - og ikke mindst at skabe opmærksomhed om de særlige problemstillinger, som organisationen i nuet arbejder med. Det er i denne sammenhæng vores erfaring, at ambassadørerne har helt anderledes og spændende indfaldsvinkler, for hvorledes særlige aktiviteter kan nyde fremme eller for at skabe den nødvendige opmærksomhed, som altid er nødvendig, når organisationen skal sikre sig en ideologisk og økonomisk opbakning. Således har ASF-Dansk Folkehjælp i perioden oplevet, at Kurt Ravn med sit ambassadørvirke har involveret sig i organisationens humanitære indsats efter tsunamikatastrofen i Asien. Jakob Kjeldbjerg har involveret sig dybt i de sociale opgaver, som ASF-Dansk Folkehjælp har styrket gennem 2004 og 2005: indsatsen vedrørende ferieophold for enlige forsørgere og deres børn samt socialt udsatte børn og unge. Her i 2006 er Frans Rasmussen netop blev udnævnt som ny ambassadør, og han er allerede i gang med en række mærkesager, som blandt andet skal være med til at sætte organisationen i fokus, når ASF-Dansk Folkehjælp i 2007 fylder 100 år. ASF-Dansk Folkehjælp fortsætter udvidelsen af ambassadørgruppen i de kommende år. Organisationsbestyrelsen har fortsat en række gode fortalere i tankerne, og vi vil bestræbe os på, at ambassadørgruppen kommer til at repræsentere et bredt udsnit af det samfund, som omgiver os. Side 14 beretning 2005

15 I 2007 får organisationen mulighed for at sætte alle sejl til i forbindelse med markeringen af ASF-Dansk Folkehjælps 100 års jubilæum. Strategien er, at der i jubilæumsåret sættes fokus på en række af organisationens områder, og at udvikling af disse kerneområder sættes til debat og drøftelse. Ambassadørgruppen mødes minimum 4 gange årligt, men sideløbende med disse møder pågår en kontinuerlig direkte dialog og planlægning de enkelte ambassadører og Daglig Ledelse imellem. ASF-Dansk Folkehjælp er meget taknemlig for den uegennyttig indsats, som hver enkelt ambassadør yder til fordel for organisationens arbejde, og det er vores intention, at også 2007 bliver endnu et år, hvor ambassadørgruppen og organisationen i fællesskab får løst en række vigtige opgaver, og i fællesskab får udbygget ambassadørgruppen til også at være repræsentativ i forhold til en række øvrige sektorer, som endnu ikke er repræsenteret i gruppen. Fakta om dirigent Frans Rasmussen Dirigent og docent Frans Rasmussen er først uddannet som pianist og hørelærepædagog på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og senere samme sted som dirigent. Frans Rasmussen fik sin debut med Radiosymfoniorkestret i Frans Rasmussen har dirigeret samtlige orkestre i Danmark og været gæstedirigent i de fleste europæiske lande. Blandt hans mange opgaver finder man adskillige tv- og radioproduktioner. Frans Rasmussen har tidligere været kunstnerisk leder af Den Kgl. Livgardes Musikkorps, og han har indspillet cd er med de fleste af landets orkestre, med dansk kormusik m.m. Frans Rasmussen er docent i orkesterdirektion ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Siden 1997 har han været formand for Dansk Kapelmesterforening, og i 2000 blev Frans Rasmussen Ridder af Dannebrog. beretning 2005 Side 15

16 Den usynlige fare Danish Demining Group (DDG) fortsætter kampen mod landminer i en række regioner verden over. ASF-Dansk Folkehjælp var med fra starten, da DDG tilbage i 1999 blev etableret. Samarbejdet med de øvrige organisationer bag Danish Demining Group har været igennem en længere proces omkring den fremtidige struktur for konsortiesamarbejdet. Det betyder, at Danish Demining Group fra 2006 er blevet en selvstændig organisation, men som er fuldt integreret i Dansk Flygtningehjælp internationale afdeling. Der er nu nedsat en rådgivende bestyrelse, hvor flere organisationer har mulighed for at deltage aktivt og præge den fremtidige udvikling af DDG. Frygten for og eksistensen af et ukendt antal miner på for eksempel agerjorden, skolepladsen eller i nærheden af byens eneste vandforsyning er lammende for et lokalsamfund. Der findes også miner på utilgængelige bjergsider, i isolerede ørkenområder osv. Disse miner må vente, til der er ressourcer, der kan fjerne dem. Danish Demining Group (DDG) koncentrerer sig om at prioritere rigtigt. Derfor arbejder DDG med et lokalt perspektiv, der har til formål at fjerne eller minimere frygten fra disse samfund. At fjerne 10 miner fra et område, der giver adgang til vand, kan være nok til, at en landsby kan fungere normalt. Nok til, at beboerne kan vende hjem og leve et trygt liv. En tilværelse uden skrækken for, at ens børn eller andre skal blive invalideret eller dræbt, fordi de færdes på en jord forpestet af miner. Det kan tage tid, og det kan være farligt at finde og fjerne disse miner, men det lader sig gøre. Og det nytter. Det hænder også, at der bliver brugt tid og ressourcer på at konstatere, at der ingen miner er. Men så er den lammende frygt fjernet. Derfor er alle de frygtindgydende tal i realiteten uvæsentlige. Det handler i første omgang ikke om at fjerne samtlige verdens miner. Det handler om at fjerne de rigtige miner, og det handler om at fjerne frygten. Humanitær minerydning drejer sig i bund og grund om at hjælpe mennesker på vej til et værdigt liv. Minerydning er hjælp til selvhjælp for en befolkning til genskabelse af hverdagen, med f.eks. hvad det indebærer af dyrkning af afgrøder, opsamling og transport af vand, samling af brændsel og pasning af husdyr. Minerydning er en forudsætning for, at børn kan være børn og dermed lege trygt. Desuden skaber minerydning forudsætninger for, at skoler, sundhedsvæsen og infrastruktur i bred forstand kan genopbygges. Humanitær minerydning befinder sig i gråzonen mellem krig og fred. Naturligt placeret mellem nødhjælp, konvojkørsel, oprettelse af flygtningelejre og det udviklingsarbejde, der normalt følger efter en konflikt. De mennesker, der forsøger at skabe sig en eksistens i et mineret område efter en konflikt, vil leve med truslen om sult, lemlæstelse og død længe efter, at blækket på fredstraktaten er tørret ind. Minerydning er således en forudsætning for, at en befolkning oplever freden som reel. DDG indgik i 2001 et samarbejde med Mine Action Programme Afghanistan (MAPA) omkring videreuddannelsen af lokale mineryddere fra forskellige organisationer. Udover det humanitære aspekt var formålet at øge kendskabet til de nye former for ammunition, som minerydderne i Afghanistan ikke kendte til før kampene mod terror startede i I Somaliland er 140 lokale medarbejdere organiseret i tre minerydningsteams og to Quick Response Teams. Dertil er der en sektion med minehunde bestående af fire hunde og to førere. Somaliland har altid været et meget svært miljø at virke i, både klimatisk og kulturelt. Derfor har det været vigtigt at få etableret et godt netværk til både myndigheder og klaner. Side 16 beretning 2005

17 Siden år 2000 har DDG undervist og trænet tjetjenske flygtninge og internt fordrevne i at undgå at blive mineofre. I januar 2003 etableredes et minerydningsprogram på Sri Lanka, og i Irak er aktiviteterne i første omgang rettet mod at reducere antallet af ulykker blandt civile. Senere vil indsatsen blive rettet mere direkte mod genopbygningen af landet. Fakta om miner og Danish Demining Group Argumenterne for rydning af miner tager ofte udgangspunkt i tal. Tal, der fortæller, at der ligger 110 millioner miner på jordkloden, at der hvert 22. minut er en person, der bliver dræbt eller lemlæstet af en mine, at det vil tage 1100 år at fjerne alle miner i verden. Danish Demining Group blev stiftet tilbage i 1999, hvor ASF-Dansk Folkehjælp, Caritas Danmark og Dansk Flygtningehjælp på opfordring fra daværende udviklingsminister tog initiativet til etablering af en dansk humanitær minerydningsorganisation. Senere indtrådte også UNICEF Danmark i Danish Demining Group. beretning 2005 Side 17

18 Et år med fokus på førstehjælp For ASF-Dansk Folkehjælp blev 2005 og begyndelsen af 2006 årene, hvor resultaterne af en målrettet indsats indenfor førstehjælpsområdet slog igennem. En række elementer har været afgørende for, at førstehjælpssagen i Danmark kom øverst på mediernes og politikernes dagsorden. ASF-Dansk Folkehjælp gennemførte i 2005 blandt andet et pilotprojekt, som skulle dokumentere, om førstehjælp og erhvervelse af kørekort ad frivillighedens vej kunne gennemføres. En udsendt evaluering af pilotprojektet kunne konkludere, at dette ikke var sandsynligt. Det er derfor med stor tilfredshed, at obligatorisk førstehjælp i tilknytning til kørekort - efter en årelang debat - nu indføres ved lov. Fra 1. oktober 2006 bliver det obligatorisk, at alle, som erhverver sig førerretten første gang skal gennemgå et 7 timers trafikrelateret førstehjælpskursus. Året 2005 gav en god plads til forskellige debatter om førstehjælpssagen i Danmark. Især spørgsmålet om danskernes vilje til at lære førstehjælp og gribe ind, når de blev vidner til ulykker, var der fokus på, ligesom deres villighed til at tilmelde sig et førstehjælpskursus ad frivillighedens vej blev heftigt debatteret. ASF-Dansk Folkehjælp kickstartede debatten i årets første måned med igangsættelsen af et pilotprojekt på Fyn under navnet Intet kørekort uden førstehjælp. Via pilotprojektet, som vi gennemførte i samarbejde med Dansk Kørelærer-Union og Fyns Amt ville vi undersøge, om der forelå en mulighed for ad frivillighedens vej at gennemføre førstehjælpsuddannelser i tilslutning til erhvervelse af et kørekort. En klar konklusion fremkom i begyndelse af 2006 ved evalueringen af pilotprojektet, der viste, at kun 430 personer ud af personer frivilligt havde tilmeldt sig det gratis tilbud om en førstehjælpsuddannelse. Også fra Undervisningsministeriet er der taget skridt til indførelse af førstehjælpsundervisning i folkeskolen. Igennem vejledende læseplan udsendt til alle folkeskoler lægges der op til, at man i skolerne gennemfører førstehjælpsundervisning for alle klassetrin, og at indholdet af disse førstehjælpsuddannelser er trinopdelt, således at en særlig førstehjælpsundervisning gennemføres for klassetrin, for klassetrin og endelig en førstehjælpsuddannelse svarende til 12 timers kursus for klassetrin. Førstehjælpsundervisningen i de små klasser gennemføres i sammenhæng med den fastlagte færdselslære. I Dansk Førstehjælpsråd startede i slutningen af 2005 planlægning af en landsdækkende reklamekampagne, Reklame for alvor, hvor alle medlemmer af Dansk Førstehjælpsråd skulle samarbejde om en gratis kampagne stillet til rådighed af reklamebranchen i Danmark om udbredelsen af kendskabet til førstehjælp. - En kampagne, som i højeste grad var holdningsbearbejdende for at melde sig til førstehjælpskurser. ASF-Dansk Folkehjælp var naturligvis med. Organisationen stillede dens erfaringer med ny teknologi på hjemmesideområdet til rådighed, ligesom organisationen udpegedes til det sekretariat, som havde det praktiske ansvar for gennemførelse af reklamekampagnen. Desværre blev kampagnen ikke en succes målt i antallet af tilmeldte kursister til de annoncerede førstehjælpskurser, men om kampagnen har haft en holdningsbearbejdende effekt i forhold til målgruppen, må tiden vise. I ASF-Dansk Folkehjælp har den seneste periode båret præg af udvikling af organisationens undervisningsmateriale. Således har alle førstehjælpsbøger og undervisningsbilag gennemgået en tidssvarende opdatering, og vi er særdeles tilfredse med resultatet. Et af de vigtigste argumenter og visioner for nyt undervisningsmateriale på førstehjælpsområdet har været, at det skal henvende sig til alle, at det skal være let læseligt og forståeligt. Derfor hedder de nye publikationer også Førstehjælp for alle. I begyndelsen af 2006 har ASF-Dansk Folkehjælp udsendt en ny førstehjælpsbog, som henvender sig til børneinstitutioner og de små klassetrin i folkeskolen. Publikationen viderefører vores tidligere anvendte begreb De kære børn, og en målrettet indsats er allerede nu igangsat overfor børneinstitutioner og skoler for at orientere om dette nye undervisningsmateriale. Side 18 beretning 2005

19 I midten af 2006 fik vores egne afdelinger mulighed for at arbejde med dette, og det lader til, at alle børneinstitutioner, som igennem Folkehjælpsugen modtog tilbud om gratis kurser for deres børn, alle har taget godt imod det nye koncept, som adskiller sig fra de øvrige førstehjælpsorganisationers initiativer til de mindste børn. Som alle vore afdelinger har bemærket i begyndelsen af 2006, har vi ikke tænkt os at nedprioritere organisationens indsats på førstehjælpsområdet. Vi er også stolte af, at vi i de 2 første kvartaler af 2006 kan se resultaterne af en intensiv indsats på området gennem de sidste 2 år. Således kan vi nu registrere, at der på alle områder af vores førstehjælpsarbejde kontinuerligt sker en markant udvikling og stigning i antallet af førstehjælpsuddannelser gennemført af ASF-Dansk Folkehjælp. Fakta om førstehjælp Mange ulykker ender med dødelig udgang eller med alvorlige varige mén, fordi den tilskadekomne ikke modtager den korrekte livreddende førstehjælp i de livsvigtige minutter, der går inden den professionelle hjælp når frem. Blot få minutters manglende ilt til hjernen kan give uoprettelige og varige skader. Hvert år registrerer landets skadestuer mere end ulykker, og statistikken viser, at hver anden dansker i løbet af sit liv bliver vidne til en alvorlig ulykke. Det værste du kan gøre, hvis du bliver vidne til en ulykke, er ingenting. Siden 1907 har ASF-Dansk Folkehjælp arbejdet for at øge befolkningens viden og handlemuligheder i forbindelse med en ulykke eller pludselig opstået sygdom. beretning 2005 Side 19

20 Folkehjælpsugen kommet for at blive I 2005 introducerede ASF-Dansk Folkehjælp for første gang i lang tid en landsdækkende kampagne, som skulle inddrage alle organisationens lokalafdelinger i en fælles tilrettelagt kampagne under navnet Folkehjælpsugen. Man anvendte kampagneudtrykket Ansvar for alle, som skulle indikere og markere, at der her var tale om en kampagne, der skulle være rummelig og markedsføre alle vigtige kerneområder af organisationens arbejde. Der blev derfor sat fokus på det frivillige sociale arbejde, det frivillige internationale arbejde, vores førstehjælpsarbejde og endelig samaritervirket. I maj måned 2005 deltog flere afdelinger aktivt i organisationens første landsdækkende kampagne, Folkehjælpsugen, med kampagnetemaet Ansvar for alle. Omkring halvdelen af ASF-Dansk Folkehjælps afdelinger var med i kampagnen, som skulle gå på tværs af alle afdelinger. Kampagnens overordnede formål var at skabe synlighed omkring organisationens aktiviteter i de enkelte lokalsamfund, ligesom kampagnen skulle være med til at skaffe nye frivillige medlemmer. I slutningen af august måned 2005 mødtes de afdelinger, som deltog i kampagnen for at evaluere dette første landsdækkende kampagneinitiativ. Og der var som forventet blandede holdninger til, om kampagnen for de enkelte afdelinger havde været en succes. Der var under mødet tilfredshed med tema og indhold for dette års kampagne, og flere vægtede, at det brede tema betød, at alle afdelinger havde mulighed for at byde ind på forskellige opgaver og aktiviteter, som man i kampagneugen kunne sætte fokus på i de enkelte afdelinger. Men også spørgsmålet, om man kunne inddrage frivillige i udformningen af kampagnematerialet blev af enkelte på evalueringsmødet anbefalet. En del af de deltagende afdelinger havde valgt førstehjælp som afdelingens tema for Folkehjælpsugen. Her var der god respons på de skrivelser, der blev udsendt til skoler og børneinstitutioner. Eksempelvis kan nævnes Vejle og Herning afdelinger, hvor reaktionen på det udsendte tilbud gav så stor respons, at det for de anførte afdelinger var nødvendigt at udvide varigheden af kampagnen hen mod slutningen af året. Inden for samarittervirket var der lagt op til, at der med nye interessenter skulle sættes fokus på indgåelse af samarbejdsaftaler for dækning af samarittervagter. Omkring halvdelen af de afdelinger, som deltog i evalueringsmødet fik nye samarbejdsaftaler i hus omkring varetagelse af samarittervagter for foreninger og institutioner. Det er første gang ASF-Dansk Folkehjælp anvender denne metode, både med henblik på indgåelse af aftaler og kampagnen i sin udformning generelt. Derfor synes vi, at det er flot, når omkring halvdelen fik nye aftaler i hus. Vi tror, at sådanne henvendelser til institutioner og foreninger er et redskab, som skal bringes frem flere gange, inden det giver respons. Alle deltagende afdelinger var enige om, at det var nødvendigt, at forberedelses- og planlægningsarbejdet forud for kampagnens afvikling kommer tidligere i gang end tilfældet var i Flere indstillede derfor, at kampagnen varsles over for alle afdelinger et år i forvejen, og at første orientering og briefing gives til de deltagende afdelinger omkring 6 måneder før kampagnen gennemføres. Også det frivillige sociale arbejde var et gennemgående tema for Folkehjælpsugen. Flere af organisationens lokalafdelinger er efterfølgende gået i gang med at udbyde ferieophold for særligt udsatte grupper, og organisationen har generelt øget indsatsen på dette område med tilbud til enlige forsørgere og udsatte børn og unge. Alle afdelinger var enige om, at kampagnen gav afdelingerne en god synlighed i det omliggende samfund, men at kampagnen i mindre grad var i stand til at tiltrække nye medlemmer. Dog kan det af evalueringerne tydeligt konkluderes, at de afdelinger, som formåede at motivere det fornødne antal frivillige til kampagnens gennemførelse også er de afdelinger, som har haft størst succes med at tiltrække nye medlemmer. Side 20 beretning 2005