Indholdsfortegnelse. Når katastrofen rammer hårdest. Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem og Bente Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Når katastrofen rammer hårdest. Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem og Bente Larsen"

Transkript

1 Beretning 2005

2 Indholdsfortegnelse 4 Når katastrofen rammer hårdest 6 Ny målgruppe for socialt arbejde 8 Fokus på uddannelse 10 Øget indsats på det sociale område 12 Svære betingelser for udvikling 14 Ambassadører og fortalere 16 Den usynlige fare 18 Et år med fokus på førstehjælp 20 Folkehjælpsugen er kommet for at blive 22 Fokus på HIV/AIDS 24 Bedre koordinerede indsamlinger 26 Styrket netværk og nye fokusområder 28 Sammenhold i Danmark 30 Strategi skal forene kompetencer 32 Katastrofeenhed under opbygning 34 Det nye Danmarkskort 36 Sammen om kampagne 38 Ungdommen igen med 40 Organisationen på vej mod 100 år 42 Året 2005 i tal og illustrationer Beretning 2004 udgives af: ASF-Dansk Folkehjælp Industriparken 4 DK-4960 Holeby Tlf.: Fax: Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem og Bente Larsen Layout og produktion: Grafikom a/s

3 År 2005 i handling og solidaritet Året 2005 var for ASF-Dansk Folkehjælp et spændende år, hvor vi inden for en række områder fortsatte den igangværende moderniseringsproces af organisationen. Det blev også et år, hvor vi som organisation igen blev udfordret på vores kapacitet til at takle mange og meget forskelligartede opgaver sideløbende med hinanden. Det, som allermest kom til at dominere året 2005 var organisationens intervention i forbindelse med den altødelæggende flodbølge, som ramte Asien de sidste dage af december En intervention, som fik inddraget en samlet organisation og det organisatoriske bagland. En voldsom tsunami hærgede store dele af Sydasien, og i løbet af ganske få minutter fik tusindvis af familier vendt op og ned på deres tilværelse. Op mod personer mistede livet i de minutter, hvor meter høje bølger skyllede ind over kyster i hele regionen. Mange mistede deres nærmeste kære, og rigtig mange familier mistede alt, hvad de ejede og havde. Igennem Samaritan International, SAINT, blev en af de største humanitære interventioner, organisationen har deltaget i, sat i gang allerede i de tidlige timer efter katastrofen indtrådte. Især de nord- og østlige områder af Sri Lanka blev i de første uger organisationens fokusområde, hvor vi i samarbejde med ASB Tyskland og Norsk Folkehjelp arbejdede ihærdigt på at få evakueret de mange, som var strandet i de områder, som blev skyllet væk af bølgerne. Samtidig blev der ihærdigt arbejdet på at skaffe midlertidig indkvartering, og et distributionsprogram blev initieret med fordeling af fødevarer, beklædning og medikamenter. Sideløbende med denne indsats igangsatte ASF-Dansk Folkehjælp en undersøgelse, som skulle fastlægge, hvor en længerevarende indsats skulle igangsættes. I samarbejde med lokale myndigheder påbegyndte vi i de sydlige distrikter et genhusnings- og et genopbygningsprogram, ligesom et psykosocialt program og et arbejdsmarkedsprogram, som skulle skaffe uddannelse og jobs til de mange arbejdsløse i vores indsatsområder, blev igangsat. I dag, måneder efter katastrofen, kan vi gøre status med tilfredshed. ASF-Dansk Folkehjælp og SAINT leverede en hurtig og effektiv indsats efter katastrofen. Samarbejdet i SAINT-regi har endvidere bekræftet os i, at samarbejdet på tværs af vores europæiske søsterorganisationer er den rigtige vej frem i bestræbelserne for etablering af et formaliseret katastrofeberedskab, som inddrager såvel frivillige som professionelle nødhjælpsarbejdere ved fremtidige interventioner. Folkehjælpsugen er et nyt begreb i organisationen, som første gang blev lanceret blandt alle afdelinger i Omkring halvdelen af vore afdelinger valgte frivilligt at deltage i en landsdækkende kampagne i maj måned, som skulle bringe en række kerneaktiviteter i organisationen i fokus, samtidig med, at alle afdelinger satte fokus på medlemshvervning. Organisationens bestyrelse har nu besluttet, at Folkehjælpsugen er kommet for at blive, og det er vores håb, at alle afdelinger i fremtiden bakker op om dette initiativ. Førstehjælpssagen fik en særlig bevågenhed i Danmark i ASF-Dansk Folkehjælp tog initiativet til at gennemføre et pilotprojekt på Fyn, som skulle tilvejebringe et erfaringsgrundlag for, hvorvidt førstehjælp i tilslutning til kørekort kunne gennemføres ad frivillighedens vej. Af pilotprojektet kunne klart konstateres, at kun op mod 15 procent af alle, som fik tilbuddet om gratis førstehjælpsundervisning tog imod tilbuddet. Sideløbende med gennemførelse af pilotprojektet havde vi en dialog med politikere og medier om vores holdning til, at førstehjælpen i tilslutning til kørekort burde gøres obligatorisk. Nu, flere måneder efter, har Justitsministeriet udsendt en bekendtgørelse, som pålægger, at alle fra 1. oktober 2006 skal have en førstehjælpsuddannelse i forbindelse med førstegangs erhvervelse af førerret. ASF-Dansk Folkehjælp vil med baggrund i bekendtgørelsen derfor i 2006 igangsætte et fælles initiativ med Dansk Kørelærer-Union om tilbud til alle, som skal have en 7 timers førstehjælpsuddannelse. I september 2005 vedtog vi en ny organisationsstruktur, som betyder, at ASF-Dansk Folkehjælp følger det officielle Danmarkskort, som myndighederne tager i anvendelse 1. januar Med denne vedtagelse forsvandt de gamle kredse, og disse er nu omdannet til 5 nye storregioner, som skal arbejde med en række nye opgaver. Daglig Ledelse og organisationsbestyrelsen benytter hermed lejligheden til at takke medlemmer, afdelinger og de nye regioner, kollektive medlemmer, bidragydere og ansatte for et godt og konstruktivt samarbejde i året Et samarbejde, som har været med til at placere ASF-Dansk Folkehjælp på Danmarkskortet, og et samarbejde, som betød en hurtig og effektiv respons på en række udfordringer i løbet af året. Tak for Jeres handling og solidaritet. beretning 2005 Side 3

4 Når katastrofen rammer hårdest De seneste år har været domineret af naturkatastrofer verden over. Som organisation kan vi konstatere, at de alle har haft store menneskelige omkostninger og har trukket store veksler på de humanitære organisationer. Naturkatastroferne har udfordret os på vores kapacitet, men samtidig har vi oplevet en helt utrolig støtte fra danskerne og vores netværk til gennemførelse af organisationens katastrofearbejde i de ramte regioner. ASF-Dansk Folkehjælp er midt i en styrkelse af det internationale katastrofeberedskab, hvor vi igennem vores europæiske netværk SAINT AID er udpeget til at udvikle, koordinere og indsætte en samlet europæisk katastrofeenhed, når katastrofer i fremtiden indtræder. Ved udgangen af december 2004 blev Sydasien ramt af et af de seneste årtiers værste humanitære katastrofer, verden har været vidne til. Time for time kunne hele verden følge et helt kontinents kamp for overlevelse efter at en flere meter høj tsunami ramte Sydasien med fuld kraft den 26. december om morgenen. Igen, nogle måneder senere, i oktober 2005 blev vi vidne til et ødelæggende jordskælv i Pakistan, som på blot 35 sekunder kostede mennesker livet og efterlod 3,5 millioner mennesker hjemløse. På en måde er de seneste år de år, der for ASF-Dansk Folkehjælp kom til at stå i katastrofernes tegn, men det blev også de år, hvor vi som organisation blev udfordret voldsomt på vores kapacitet og parathed til hurtigt at respondere på naturkatastrofer verden over. Katastrofer kommer uden varsel, og de vender op og ned på menneskers liv på blot få sekunder. Pludselig kan vi slet ikke kende den nye verden, som omgiver os. En verden, hvor tabet af de nærmeste bliver ubegribeligt for os, hvor alle ens ejendele og ejendom pludselig er væk, og hvor ens hverdag med job og gøremål lige pludselig ikke er mere. Naturkatastroferne, som vi blev vidne til, fik for dem, som befandt sig midt i dem, langtrækkende konsekvenser, og selv nu - mange måneder efter katastrofernes indtræden - kæmper disse familier fortsat for at opbygge en tilværelse, som blot minder lidt om den verden, de engang kendte. Med medierne får vi danskere billederne fra Sri Lanka og Pakistan direkte ind i stuerne. Vi kan se omfanget af ødelæggelserne, og vi kan i de tidlige dage efter en katastrofe følge med i, hvordan en redningsaktion for de mange berørte langsomt tager form. Det betyder, at danskerne i en række tilfælde gennem de seneste år har været yderst imødekommende, når det handler om at vise solidaritet med dem, som ingen ting længere havde. Også i ASF-Dansk Folkehjælp oplever vi i stigende grad den ansvarsfølelse og solidaritet, som danskerne har vist tusindvis af ofre for naturkatastrofer. Men der er stadig behov for støtte og opbakning. Vores katastrofeindsats efter tsunamien ramte Asien har været en af de største indsatser, organisationen har gennemført i de seneste år. Med stor støtte fra vores organisatoriske bagland, kollektive medlemmer og vore egne afdelinger igangsatte vi en landsdækkende kampagne, som skulle gøre os i stand til at reagere hurtigt på de akutte og mere langsigtede behov for støtte, vi mødte i katastrofeområdet. Det blev et imponerende engagement, vi blev mødt af i LO Danmark og dens medlemsforbund. - Et engagement, som rakte helt ud i disses lokalafdelinger. Men også organisationens egne lokalafdelinger var inddraget i den landsdækkende indsamling. Med organisationens egen indsamling og med støtte fra det danske udenrigsministerium blev vi i stand til at distribuere nødhjælp til tusinder af ofre i ugerne efter katastrofen; vi opførte midlertidige boliger til mere end familier, vi genopbyggede skoler og oprettede særlige børnehuse, hvor vi i mange måneder efter katastrofen tilbød psykosociale aktiviteter for traumatiserede børn og unge, og endelig kunne vi afslutte indsatsen med udgangen af april måned 2006 ved igangsættelse af et jobtræningsprogram, som skulle skaffe enlige forsørgere tilbage på arbejdsmarkedet. Også i forbindelse med jordskælvet i Pakistan blev organisationen inddraget i de tidlige timer efter katastrofen, og vi kunne i den forbindelse trække på vores personel, som var til stede i regionen i nabolandet Afghanistan. Side 4 beretning 2005

5 Efter anmodning fra UNICEF blev en række af vores vandingeniører fra DACAAR-projektet derfor sat i gang med at reetablere vand i de jordskælvsramte områder, og personel fra vores skolebyggeriprogram i Afghanistan rejste hurtigt til Kashmir-provinsen for at distribuere en række nødhjælpseffekter, herunder tæpper, telte, køkkengrej og beklædning. ASF-Dansk Folkehjælp har med baggrund i erfaringerne fra Tsunamien, jordskælvet i Pakistan og jordskælvet i Iran i 2003 sat fart på udviklingen af et europæisk katastrofeberedskab, hvor vi igennem Samaritan International, SAINT, forsøger at samle alle kræfter og specialer i en og samme katastrofeenhed, SAINT AID. ASF-Dansk Folkehjælp er udpeget til at lede denne katastrofeenhed i de kommende år, hvor vi vil forsøge at samle såvel det frivillige og professionelle personel i samme enhed. Endvidere er det hensigten, at vores samlede specialer fra humanitære interventioner tillige samles i enheden, og at indsatsområderne med baggrund heri vil kunne udvides i indhold og styrke. Fakta om katastrofeenheden SAINT AID Det bliver ASF-Dansk Folkehjælps leder af international afdeling, som i de kommende år er udpeget som direktør for SAINT AID. Direktøren har det direkte ansvar for, at der opbygges en katastrofeenhed i vores europæiske netværk, Samaritan International, som kan indsættes ved katastrofer verden over. Allerede i 2006 gennemføres de første fællesuddannelser for det personel, som indgår i katastrofeenheden. Katastrofeenheden oprettes i samarbejde mellem ASB Tyskland, ASBÖ Østrig, Hvide Kors Italien, Norsk Folkehjelp og ASF-Dansk Folkehjælp. beretning 2005 Side

6 Ny målgruppe for socialt arbejde I 2005 satte ASF-Dansk Folkehjælp øget fokus på udsatte enlige forsørgere, herunder grønlændere, i Danmark. Det vides ikke præcist, hvor mange grønlændere, der bor i Danmark. Fordi de er danske statsborgere, registreres de ikke særskilt. Langt størstedelen af de herboende grønlændere klarer sig godt, mens andre ikke klarer sig så godt, bl.a. på grund af dårlig eller manglende uddannelse og sprogvanskeligheder. Dansk lovgivning sikrer ikke grønlændere danskundervisning, når de kommer til Danmark. Manglende uddannelse og sprogundervisning er ofte årsag til, at grønlandske voksne og børn lever en isoleret tilværelse i Danmark uden netværk. En tilværelse, som ASF-Dansk Folkehjælp med nye tiltag ønsker at forbedre. Som et led i bestræbelserne på at forstærke organisationens sociale arbejde gennemførte ASF-Dansk Folkehjælp i 2005 en række forsøg, hvor der blev sat forstærket fokus på bl.a. enlige forsørgere, heriblandt herboende enlige grønlandske forsørgere. Gennem et samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn planlagdes og afvikledes ferieophold for denne målgruppe med det formål at give deltagerne mulighed for at skabe sig et netværk, så de derved fik mulighed for og blev motiveret til at komme ud af den isolation, som familierne ofte befandt sig i på grund af manglende integration i det danske samfund. En integration, som er så nødvendig for en positiv og værdig tilværelse, men som på grund af manglende tilbud om bl.a. sprogundervisning til nytilflyttede grønlændere, gør det svært for grønlænderne at deltage aktivt i samfundslivet. Langt de fleste grønlændere, der er kommet til Danmark klarer sig godt. De lever på en måde, der kombinerer dansk og grønlandsk kultur og er velintegrerede i det danske samfund. Men en del herboende udsatte grønlandske familier klarer sig ikke så godt. Dette skyldes bl.a., at grønlændernes uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige ressourcer ofte er svagere end hos den øvrige danske befolkning. De udsatte grønlandske familier lever ofte en isoleret tilværelse, fordi de mangler familiemæssige eller andre sociale netværk, og fordi deres løse eller måske endda manglende tilknytning til arbejdsmarkedet gør det vanskeligt at knytte kontakter. Alkohol- og hashmisbrug er forholdsvist almindeligt blandt socialt udsatte grønlændere, og en mindre gruppe er også brugere af hårdere stoffer. En del af disse grønlændere har desuden psykiatriske lidelser, hvor mange af lidelserne er afledt af de traumatiske oplevelser, som personerne har haft på grund af incest, vold og alkohol- og hashmisbrug i deres familier. Børn i udsatte grønlandske familier lever for manges vedkommende en tilværelse præget af alkohol- og andre misbrugsproblemer, omsorgssvigt og isolation. Vold i familierne er ofte forekommende, ligesom flere har været midlertidigt anbragt på døgninstitutioner eller i plejefamilier, og de ældste søskende er vant til at tage ansvaret for de yngste. Der er en række vilkår, der er fælles med danske børn i udsatte familier, men for de udsatte grønlandske børns vedkommende, forekommer desuden en del andre kulturelt betonede problemstillinger, sprogvanskeligheder samt danskernes fordomme. Organisationens bestræbelser på at øge aktiviteterne til fordel for udsatte grønlandske familier og børn bosat i Danmark vil fortsætte i de kommende år. I 2006/2007 vil målet være en fordobling af antallet af ferietilbud for enlige mindrebemidlede grønlandske forsørgere og deres børn samt en social opfølgning på ferieopholdene, ligesom samarbejdet med Foreningen Grønlandske Børn ønskes intensiveret til også at omfatte aktiviteter til fordel for socialt udsatte grønlandske børn bosiddende på Grønland. Side 6 beretning 2005

7 De grønlandske børn er Grønlands fremtid, og det er nødvendigt, for at det grønlandske samfund skal udvikle sig til et samfund af veluddannede og velfungerende grønlændere, at den sociale arv illumineres, og at de danske humanitære og sociale organisationer deltager aktivt for at styrke denne udvikling. Grønland er en del af Danmark, og heri ligger moralske og etiske forpligtelser til for relevante danske aktører bl.a. ASF-Dansk Folkehjælp at bidrage til at præge denne udvikling. ASF-Dansk Folkehjælp vil, i det omfang kapacitet og ressourcer tillader det, i de kommende år fokusere på grønlænderes livsbetingelser. Fakta om ferieophold I sommeren og efteråret 2005 planlagdes i samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn det første feriearrangement for enlige grønlandske forsørgere og deres børn. Arrangementet afvikledes af praktiske årsager først i perioden februar 2006, og 13 enlige forsørgere og deres tilsammen 21 børn deltog i dette feriearrangement hos Dansk FolkeFerie Vigsø Bugt sammen med 10 hjælpere 5 frivillige fra hver af de to organisationer. Arrangementet, der viste sig at blive en stor succes, var pilotprojekt for samarbejdet mellem Foreningen Grønlandske Børn og ASF-Dansk Folkehjælp. beretning 2005 Side

8 Fokus på uddannelse ASF-Dansk Folkehjælp og Dansk Flygtningehjælp samarbejder om programmer indenfor undervisningssektoren i Afghanistan. Igennem opførelsen af skoler og indretningen af disse støtter vi op om den afghanske regerings vision om at opføre nye skoler i årene fremover. Programmet er støttet økonomisk af DANIDA, og senest blev en af de nyopførte skoler i regionen indviet af udviklingsminister Ulla Tørnæs. Udover opførelsen af skoler indgår vi tillige i et program, som skal sikre kapacitetsopbygning af ansatte i det afghanske undervisningsministerium. Det fælles program gennemføres under navnet DAARTT. De optimistiske strenge for udviklingen af Danish Assistance to Afghan Rehabilitation and Technical Training (DAARTT), som blev dannet ved overførelse fra Danish Committee for Aid to Afghan Refugees i 2003 og fulgt op i beretningen for 2004, har i denne periode oplevet en række udfordringer, som endnu ikke er på plads. Skolebyggeriet, som fra begyndelsen var grundaktiviteten i programmet, har udviklet sig efter forventning, idet færdiggørelse og overdragelse følger planerne, og den høje kvalitet af bygningerne fastholdes. DAARTTs ekspertise er anerkendt af de relevante myndigheder og donorsamfundet. Netop anerkendelsen af bygningsekspertisen dannede baggrund for ønsket om, at disse kompetencer blev overført og grundfæstet i undervisningsministeriet, nærmere bestemt i departementet for anlæg og byggeri. Denne vigtige del kom imidlertid ikke som forventet i gang i Hovedårsagen har været, at det ikke var muligt at rekruttere kvalificeret lokal arbejdskraft udenfor DAARTT, og indenfor DAARTT valgte man at prioritere byggeri frem for kapacitetsoverførsel for at sikre, at målet med bygning, ekvipering og overdragelse af 13 skoler kan opfyldes indenfor den bevilgede ramme, der udløber med udgangen af februar Endvidere har DAARTT også samarbejdet med det danske Provincial Reconstruction Team (PRT), som er en del af den danske militære indsats i Faizabad i den nordøstlige Badakshan provins, hvilket har været succesfuldt på trods af en konstant forværring af sikkerhedssituationen i Afghanistan. Kapacitetsopbygningskomponenten forsøgtes igangsat med ansættelse af kvalificerede pakistanske medarbejdere, men de kunne uheldigvis ikke opnå arbejdstilladelse i Afghanistan på grund af procedurefejl i ansøgningsforløbet. Desuden har DAARTT måttet udskifte programlederen. Den nye afghanske regering har imidlertid ændret lovgivningen for NGOernes operationer, hvilket har aktualiseret behovet for at få sat ekstra fart i kapacitetsopbygningskomponenten. Lovgivningen fordrer, at NGOernes indsatser skal skifte fra at være udførende til rådgivende i forhold til både den offentlige og private sektor. Når DAARTT har opfyldt sin kvote af færdigbyggede og fuldt udstyrede skoler i 2007, vil der stadig være et kæmpe behov i Afghanistan. Man har da også fra myndighedernes side erkendt, at man ikke vil kunne opfylde uddannelsesmålene i 2015 (MDG) og har derfor forskudt målet yderligere 10 år. Det er dog tvivlsomt, om denne udsættelse vil opfylde målet, hvis der ikke bygges nok skoler til at rumme børnene, lærerne og undervisningsmaterialerne. Der er derfor behov for byggeri af kvalitetsskoler i mere end et årti fremover. I februar 2007 vil DAART have opfyldt sit byggeprogram, men ikke sin mission: at sikre, at et skolemiljø af høj kvalitet forankres indenfor de afghanske institutioner. Side 8 beretning 2005

9 DAARTT står derfor i 2006 overfor den store udfordring at få klarlagt, om programmet skal lukkes ned med programperiodens udløb, eller om man vil være i stand til at få tilpasset organisationen til både at færdiggøre byggeridelen og få lagt en holdbar strategi for kapacitetsopbygningskomponenten. Succes står og falder med, om DAARTT vil kunne tiltrække den nødvendige ekspertise, få de forskellige komponenter i programmet til at spille sammen og få lagt en realistisk handlingsplan. Og sidst, men ikke mindst at få overbevist donorerne om, at det kan lade sig gøre. I ASF-Dansk Folkehjælp vælger vi at være optimistiske. DAARTTs styregruppe har valgt, at det skal forsøges at få en forlængelse af programmet, så den nødvendige vidensoverførsel til både ministerium, regionale myndigheder og private entreprenører faktisk kommer til at finde sted. Det synes vi, at de afghanske børn og deres forældre har fortjent. Fakta om DAARTT DAARTTs fremtidsvision er at udvide aktiviteterne - især indenfor kapacitetsopbygning på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, der er grundlæggende for opbygningen og udviklingen af et sundt og bæredygtigt samfund. DAARTT gennemfører aktiviteter indenfor områderne nybygning og renovering af skoler, etablering af demokratiske lærer- og forældreforeninger i de lokalsamfund, hvor organisationen er til stede, etablering af faglige uddannelsesmuligheder for unge og ufaglærte voksne, og endelig skabelse af et samlet kreativt undervisningsmiljø, hvor såvel lærere, forældre og lokale myndigheder i fællesskab tager ansvar for den daglige drift og udvikling. beretning 2005 Side

10 Øget indsats på det sociale område ASF-Dansk Folkehjælp har i 2005 forstærket indsatsen til fordel for visse særligt udsatte grupper, og indsatsen på det sociale område forstærkes yderligere i de kommende år. Vi ønsker et samfund, som skal kendes på den måde, det behandler sine svageste på. - De seneste års socialpolitik har medført større og større klasseskel mellem rig og fattig, og det er vort fælles ansvar - stat, kommuner, erhvervsliv og organisationer - at tage initiativ og medvirke til, at de svageste gruppers livsvilkår forbedres, hvis vi skal betragte det samfund, vi lever i som et velfærdssamfund. ASF-Dansk Folkehjælp står overfor nye udfordringer på det sociale område. Fattigdomsbegrebet og den skæve fordeling af de økonomiske ressourcer i det danske samfund betyder, at de humanitære og sociale organisationer må øge indsatsen væsentligt, såfremt de sociale opgaver skal løftes til det, der anses for at være et anstændigt niveau i et velfærdssamfund. Organisationen har i 2005 øget indsatsen til fordel for udsatte grupper væsentligt. Ikke mindst har der været sat fokus på mindrebemidlede enlige forsørgere og socialt udsatte børn. Udover et stort antal ferieophold for særligt udsatte grupper, som i 2005 blev afviklet i lokalafdelingernes regi, fik organisationens hovedkontor med meget store bevillinger fra flere donorer mulighed for ekstraordinært at etablere ferieophold af en uges varighed for 105 enlige forsørgere og deres børn. Formålet med disse ferieophold var at give de enlige forsørgere og deres børn mulighed for at skabe et netværk og få fællesoplevelser, som de af økonomiske årsager ellers ikke ville have fået. Antallet af disse ferieophold for denne målgruppe er langt fra tilstrækkeligt, men organisationen vil i de kommende år fokusere yderligere på målgruppen og etablere aktiviteter, der følger op på de tilbud, som organisationen har givet de enlige forsørger og deres børn i løbet af Antallet af socialt udsatte børn stiger i takt med den ulige fordeling af samfundets ressourcer. Organisationen vil derfor i de kommende år også intensivere dens tiltag for denne gruppe børn og unge. En fejlslagen integrations- og socialpolitik har medført meget store problemer og negative konsekvenser for alt for mange borgere af anden etnisk herkomst. Som opfølgning på den i 2005 af repræsentantskabet vedtagne hensigtserklæring vil der i de kommende år sættes yderligere fokus på aktiviteter for borgere af anden etnisk herkomst med det formål at styrke integrationen: De parallelsamfund, som mange indvandrerkvinder og børn lever i, er med til at fastholde de pågældende i et undertrykkende kultur- og kønsrollemønster uden reel kontakt til det danske samfund. Det er derfor et af organisationens mål, at der - med det formål at styrke etniske gruppers integration i det danske samfund og tilbyde medborgere bosat i socialt byggeri en række aktiviteter og fællesoplevelser - hurtigst muligt etableres forskellige former for boligsocialt arbejde i større områder med socialt boligbyggeri. På børneområdet blev der - foruden ferieophold for udsatte danske børn - i 2005 afviklet ferieophold for udsatte børn af anden etnisk herkomst med det formål at forbedre integrationen og skabe forståelse for kulturforskelle børn imellem. På baggrund af de positive erfaringer, der er gjort, vil indsatsen på dette område øges væsentligt i de kommende år. Også på ældreområdet medfører den manglende integration og ændring af familiemønstret i visse indvandrerkredse stort behov for social indsats. Side 10 beretning 2005

11 Kommunernes ældrepleje vil i de kommende år opleve en stigning i antallet af borgere med en anden baggrund end dansk, og kravet om tosproget plejepersonale og behovet for tosprogede frivillige, der i samarbejde vil deltage i løsningen af sociale opgaver inden for ældreområdet, er derfor kraftigt stigende. ASF- Dansk Folkehjælp vil i den kommende periode arbejde hen imod hvervning af flere tosprogede frivillige til at varetage disse opgaver. Fakta om EU s fattigdomsgrænse Fattigdom kan ikke entydigt defineres. Der er imidlertid forskellige måder at måle fattigdom på. Et af de mest benyttede barometre er det relative fattigdomsmål, og set ud fra denne måling er man ifølge EU fattig eller har risiko for fattigdom, hvis man har en disponibel indkomst, der er mindre end 60 % af gennemsnitsindkomsten i hele samfundet. I Danmark er der endnu ikke fastsat en officiel fattigdomsgrænse i lighed med for eksempel de øvrige nordiske lande. Et initiativ, som flere gange har været til politisk debat uden at man har kunnet nå til enighed. ASF-Dansk Folkehjælp anbefaler, at der i Danmark fastsættes en egentlig fattigdomsgrænse, som gør samfundet i stand til at monitorere udvikling på området. beretning 2005 Side 11

12 Svære betingelser for udvikling DACAAR støtter den afghanske landbefolkning i udviklingen af rimelige og demokratiske levevilkår. I samarbejde med regeringsinstitutioner i Afghanistan arbejder DACAAR på at forbedre lokalsamfundenes evne til at styre deres egen udvikling og udnytte lokale ressourcer. Samtidig hjælper DACAAR med genopbygning af lokal infrastruktur, herunder drikkevandssystemer. DACAAR er et konsortiesamarbejde mellem ASF-Dansk Folkehjælp, Dansk Flygtningehjælp og Mellemfolkeligt Samvirke. På trods af en forværring i sikkerhedssituationen i Afghanistan har Danish Committee for Aid to Afghan Refugees (DACAAR) formået at fortsætte sit arbejde i Afghanistan. Mere end 20 års aktivitet og arbejde med det afghanske samfund på alle niveauer har ikke blot skabt stor anerkendelse i lokalbefolkningen, men DACAAR har også udviklet viden, kompetencer og metoder, som er vigtige i opbygningen af et post-taleban samfund i Afghanistan. I begyndelsen af 2005 løb man ind i finansielle problemer, som blev løst gennem en række små kontrakter for forskellige donorer kombineret med en Danida garanti for finansiering frem til Fastholdelse og tiltrækning af yderligere finansiering af aktiviteterne i både vandog sanitetsprogrammerne Water Supply Programme (WSP) og i udviklingsprogrammerne for landområderne Rural Development Programme (RDP) bliver en stor udfordring for 2006 og de efterfølgende år, idet ny lovgivning i Afghanistan kræver ændring af NGOernes roller. Hovedsigtet i lovgivningen er, at NGOernes indsatser skal skifte fra at være udførende aktiviteter, som nu overdrages til den private sektor, til at være rådgivende rettet mod at opbygge kapacitet både i forhold til offentlige og private aktører. Mange private entreprenører besidder ikke de nødvendige kvalifikationer indenfor know-how, planlægning og implementering, hvilket er en af erfaringerne fra udlicitering af vandboring og konstruktionsarbejde under WSP. Hovedudfordringen udover sikringen af de nødvendige økonomiske forudsætninger bliver at omjustere DACA- ARs programmer til den nye politiske og administrative virkelighed i Afghanistan samt at få organisationens kompetencer i spil i kompetenceudvikling af både den offentlige og private sektor. Et planlagt videnscenter med udspring i WSP kan blive et vigtigt omdrejningspunkt for kvalitetsudviklingen af vandsektoren i Afghanistan. Hvor WSP s aktiviteter er meget fokuseret på tekniske løsninger, er indsatserne i RDP mere langsigtede og integreres i den nationale udviklingsplan National Solidarity Programme (NSP), der støtter befolkningen i at skabe dens egen udvikling. Et hovedelement i NSP er at knytte lokale institutioner sammen med centrale regeringsinstitutioner og internationale hjælpeorganisationer, så sidstnævnte kan hjælpe med at kapacitetsopbygge lokale landsbyråd (CDC). DACAAR har allerede gennem RDP trænet kvindelige CDC-medlemmer og mandlige medlemmer i managementfærdigheder, regnskabsteknikker, indkøbsprocedurer, ledelses- og sekretariatskompetencer. I løbet af 2005 har DACAAR også måttet foretage en række ændringer indenfor organisationen. Stillingen som programchef er blevet nedlagt og erstattes med en sektion for programstøtte indeholdende såvel programpolitiske som tekniske funktioner. Strukturen for Administration og Finans er også blevet ændret til bedre at kunne møde fremtidens udfordringer. En stor udfordring i årene fremover bliver at fastholde kvalificeret arbejdskraft. Sælgers marked for personale med erfaring i internationalt projekt- og udviklingsarbejde har gjort det vanskeligere at fastholde højt kvalificeret lokal arbejdskraft, idet konkurrencen fra højere betalende internationale organisationer bliver hårdere i årene fremover. Side 12 beretning 2005

13 Som bekendt startede DACAARs aktiviteter i 1984 i flygtningelejrene i Pakistan med etableringen af et syprojekt for afghanske kvinder, der primært fungerede som et trænings- og indkomstskabende program. I slutningen af 2005 blev ejerskabet til disse aktiviteter overdraget til en afghansk NGO, og i overensstemmelse med beslutningerne fra årsmøde i 2005 er kontoret i Peshawar i Pakistan under afvikling. I takt med den stigende militære indsats også fra dansk side lægges der fra politisk hold pres på de humanitære organisationer om et tættere samarbejde mellem militære og humanitære aktører. Som respons har organisationerne, der udgør DACAAR (ASF-Dansk Folkehjælp, Dansk Flygtningehjælp og Mellemfolkeligt Samvirke) lavet et positionspapir. Konklusionen i dette er, at der må signaleres en helt klar adskillelse mellem civile og militære aktiviteter. Fakta om DACAAR Frem til i dag har DACAAR etableret over vandposter, der forsyner mere end 4,5 millioner afghanere med rent drikkevand. Vand- og sanitetsprogrammet integrerer forsyningen af forbedrede drikkevandssystemer med hygiejneoplysning og støtte til at bygge forbedrede latriner og badefaciliteter. DACAAR spiller i dag en ledende rolle omkring teknologiudvikling og kvalitetskontrol i den nationale sektor for vand og sanitet. Desuden arbejder DACAAR i mere end 700 landsbyer med udvikling af landbrug, husdyravl og generelle levevilkår. I 2006 overlod DACAAR det, som blev starten på konsortiet, et syprojekt for kvinder i flygtningelejre, til en ny lokal afghansk NGO, Zardoci. beretning 2005 Side 13

14 Ambassadører og fortalere Ambassadørgruppen i ASF-Dansk Folkehjælp er fortalere for organisationens formål og det arbejde, som udføres af organisationens frivillige i lokalafdelingerne. I 2005 og frem til Årsmødet i 2006 er 3 nye ambassadører indtrådt i den nu 5 mand store ambassadørgruppen. Skuespiller Kurt Ravn er indtrådt i ambassadørgruppen og har fra starten engageret sig i en række mærkesager, ikke mindst organisationens arbejde til fordel for de tusinder af mennesker, som blev ofre for tsunamien i Asien. Også tidligere fodboldspiller og nuværende TV-vært på TV 3, Jakob Kjeldbjerg, er indtrådt i gruppen. Jakob Kjeldbjerg har indledningsvis valgt at sætte fokus på ASF-Dansk Folkehjælps arbejde for socialt udsatte. Senest er dirigent Frans Rasmussen i begyndelsen af 2006 indtrådt i gruppen. Evnen til at bringe organisationens formål og målgrupperne for dens indsats i fokus er afgørende for, at ASF- Dansk Folkehjælp bliver i stand til at tiltrække den støtte og opbakning, den som non-profit organisation er helt afhængig af. I ASF-Dansk Folkehjælp har vi derfor valgt, at vi for at øge organisationens fortalerskab vil arbejde målbevidst på at motivere en række organisationsambassadører til ideologisk at støtte ASF-Dansk Folkehjælps arbejde og blive fortalere for særlige kerneområder af det organisatoriske arbejde. ASF-Dansk Folkehjælp havde indtil udgangen af 2004 følgende ambassadører: tidligere boligminister Ole Løvig Simonsen og tidligere underdirektør i Beredskabsstyrelsen Torben C. Nilsson. I perioden frem til denne beretning, har organisationen tiltrukket nye ambassadører, og ASF-Dansk Folkehjælp har nu en ambassadørgruppe bestående af i alt 5 personer, idet skuespiller Kurt Ravn, TV-vært og tidligere fodboldspiller Jakob Kjeldbjerg samt dirigent Frans Rasmussen alle i perioden 2005 og frem til i dag er kommet til. Organisationen ønsker med ambassadørgruppen at skabe en bredt sammensat gruppe, som komplementerer hinanden, og som med ambassadørernes forskellige netværk kan være med til at styrke fortalerskabet for organisationens arbejde. Det er endvidere vigtigt, at der skabes en række mærkesager for hver enkelt ambassadør, således at de med baggrund i deres tidligere hverv og netværk kan medvirke aktivt i udførelsen af organisationens forskelligartede aktiviteter og medvirke til at være banebrydende indenfor en række områder. ASF-Dansk Folkehjælp ønsker også, at ambassadørgruppen skal være en idéudviklingsplatform, hvor organisation og ambassadører finder inspiration hos hinanden til at udvikle ASF-Dansk Folkehjælps arbejde - og ikke mindst at skabe opmærksomhed om de særlige problemstillinger, som organisationen i nuet arbejder med. Det er i denne sammenhæng vores erfaring, at ambassadørerne har helt anderledes og spændende indfaldsvinkler, for hvorledes særlige aktiviteter kan nyde fremme eller for at skabe den nødvendige opmærksomhed, som altid er nødvendig, når organisationen skal sikre sig en ideologisk og økonomisk opbakning. Således har ASF-Dansk Folkehjælp i perioden oplevet, at Kurt Ravn med sit ambassadørvirke har involveret sig i organisationens humanitære indsats efter tsunamikatastrofen i Asien. Jakob Kjeldbjerg har involveret sig dybt i de sociale opgaver, som ASF-Dansk Folkehjælp har styrket gennem 2004 og 2005: indsatsen vedrørende ferieophold for enlige forsørgere og deres børn samt socialt udsatte børn og unge. Her i 2006 er Frans Rasmussen netop blev udnævnt som ny ambassadør, og han er allerede i gang med en række mærkesager, som blandt andet skal være med til at sætte organisationen i fokus, når ASF-Dansk Folkehjælp i 2007 fylder 100 år. ASF-Dansk Folkehjælp fortsætter udvidelsen af ambassadørgruppen i de kommende år. Organisationsbestyrelsen har fortsat en række gode fortalere i tankerne, og vi vil bestræbe os på, at ambassadørgruppen kommer til at repræsentere et bredt udsnit af det samfund, som omgiver os. Side 14 beretning 2005

15 I 2007 får organisationen mulighed for at sætte alle sejl til i forbindelse med markeringen af ASF-Dansk Folkehjælps 100 års jubilæum. Strategien er, at der i jubilæumsåret sættes fokus på en række af organisationens områder, og at udvikling af disse kerneområder sættes til debat og drøftelse. Ambassadørgruppen mødes minimum 4 gange årligt, men sideløbende med disse møder pågår en kontinuerlig direkte dialog og planlægning de enkelte ambassadører og Daglig Ledelse imellem. ASF-Dansk Folkehjælp er meget taknemlig for den uegennyttig indsats, som hver enkelt ambassadør yder til fordel for organisationens arbejde, og det er vores intention, at også 2007 bliver endnu et år, hvor ambassadørgruppen og organisationen i fællesskab får løst en række vigtige opgaver, og i fællesskab får udbygget ambassadørgruppen til også at være repræsentativ i forhold til en række øvrige sektorer, som endnu ikke er repræsenteret i gruppen. Fakta om dirigent Frans Rasmussen Dirigent og docent Frans Rasmussen er først uddannet som pianist og hørelærepædagog på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og senere samme sted som dirigent. Frans Rasmussen fik sin debut med Radiosymfoniorkestret i Frans Rasmussen har dirigeret samtlige orkestre i Danmark og været gæstedirigent i de fleste europæiske lande. Blandt hans mange opgaver finder man adskillige tv- og radioproduktioner. Frans Rasmussen har tidligere været kunstnerisk leder af Den Kgl. Livgardes Musikkorps, og han har indspillet cd er med de fleste af landets orkestre, med dansk kormusik m.m. Frans Rasmussen er docent i orkesterdirektion ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Siden 1997 har han været formand for Dansk Kapelmesterforening, og i 2000 blev Frans Rasmussen Ridder af Dannebrog. beretning 2005 Side 15

16 Den usynlige fare Danish Demining Group (DDG) fortsætter kampen mod landminer i en række regioner verden over. ASF-Dansk Folkehjælp var med fra starten, da DDG tilbage i 1999 blev etableret. Samarbejdet med de øvrige organisationer bag Danish Demining Group har været igennem en længere proces omkring den fremtidige struktur for konsortiesamarbejdet. Det betyder, at Danish Demining Group fra 2006 er blevet en selvstændig organisation, men som er fuldt integreret i Dansk Flygtningehjælp internationale afdeling. Der er nu nedsat en rådgivende bestyrelse, hvor flere organisationer har mulighed for at deltage aktivt og præge den fremtidige udvikling af DDG. Frygten for og eksistensen af et ukendt antal miner på for eksempel agerjorden, skolepladsen eller i nærheden af byens eneste vandforsyning er lammende for et lokalsamfund. Der findes også miner på utilgængelige bjergsider, i isolerede ørkenområder osv. Disse miner må vente, til der er ressourcer, der kan fjerne dem. Danish Demining Group (DDG) koncentrerer sig om at prioritere rigtigt. Derfor arbejder DDG med et lokalt perspektiv, der har til formål at fjerne eller minimere frygten fra disse samfund. At fjerne 10 miner fra et område, der giver adgang til vand, kan være nok til, at en landsby kan fungere normalt. Nok til, at beboerne kan vende hjem og leve et trygt liv. En tilværelse uden skrækken for, at ens børn eller andre skal blive invalideret eller dræbt, fordi de færdes på en jord forpestet af miner. Det kan tage tid, og det kan være farligt at finde og fjerne disse miner, men det lader sig gøre. Og det nytter. Det hænder også, at der bliver brugt tid og ressourcer på at konstatere, at der ingen miner er. Men så er den lammende frygt fjernet. Derfor er alle de frygtindgydende tal i realiteten uvæsentlige. Det handler i første omgang ikke om at fjerne samtlige verdens miner. Det handler om at fjerne de rigtige miner, og det handler om at fjerne frygten. Humanitær minerydning drejer sig i bund og grund om at hjælpe mennesker på vej til et værdigt liv. Minerydning er hjælp til selvhjælp for en befolkning til genskabelse af hverdagen, med f.eks. hvad det indebærer af dyrkning af afgrøder, opsamling og transport af vand, samling af brændsel og pasning af husdyr. Minerydning er en forudsætning for, at børn kan være børn og dermed lege trygt. Desuden skaber minerydning forudsætninger for, at skoler, sundhedsvæsen og infrastruktur i bred forstand kan genopbygges. Humanitær minerydning befinder sig i gråzonen mellem krig og fred. Naturligt placeret mellem nødhjælp, konvojkørsel, oprettelse af flygtningelejre og det udviklingsarbejde, der normalt følger efter en konflikt. De mennesker, der forsøger at skabe sig en eksistens i et mineret område efter en konflikt, vil leve med truslen om sult, lemlæstelse og død længe efter, at blækket på fredstraktaten er tørret ind. Minerydning er således en forudsætning for, at en befolkning oplever freden som reel. DDG indgik i 2001 et samarbejde med Mine Action Programme Afghanistan (MAPA) omkring videreuddannelsen af lokale mineryddere fra forskellige organisationer. Udover det humanitære aspekt var formålet at øge kendskabet til de nye former for ammunition, som minerydderne i Afghanistan ikke kendte til før kampene mod terror startede i I Somaliland er 140 lokale medarbejdere organiseret i tre minerydningsteams og to Quick Response Teams. Dertil er der en sektion med minehunde bestående af fire hunde og to førere. Somaliland har altid været et meget svært miljø at virke i, både klimatisk og kulturelt. Derfor har det været vigtigt at få etableret et godt netværk til både myndigheder og klaner. Side 16 beretning 2005

17 Siden år 2000 har DDG undervist og trænet tjetjenske flygtninge og internt fordrevne i at undgå at blive mineofre. I januar 2003 etableredes et minerydningsprogram på Sri Lanka, og i Irak er aktiviteterne i første omgang rettet mod at reducere antallet af ulykker blandt civile. Senere vil indsatsen blive rettet mere direkte mod genopbygningen af landet. Fakta om miner og Danish Demining Group Argumenterne for rydning af miner tager ofte udgangspunkt i tal. Tal, der fortæller, at der ligger 110 millioner miner på jordkloden, at der hvert 22. minut er en person, der bliver dræbt eller lemlæstet af en mine, at det vil tage 1100 år at fjerne alle miner i verden. Danish Demining Group blev stiftet tilbage i 1999, hvor ASF-Dansk Folkehjælp, Caritas Danmark og Dansk Flygtningehjælp på opfordring fra daværende udviklingsminister tog initiativet til etablering af en dansk humanitær minerydningsorganisation. Senere indtrådte også UNICEF Danmark i Danish Demining Group. beretning 2005 Side 17

18 Et år med fokus på førstehjælp For ASF-Dansk Folkehjælp blev 2005 og begyndelsen af 2006 årene, hvor resultaterne af en målrettet indsats indenfor førstehjælpsområdet slog igennem. En række elementer har været afgørende for, at førstehjælpssagen i Danmark kom øverst på mediernes og politikernes dagsorden. ASF-Dansk Folkehjælp gennemførte i 2005 blandt andet et pilotprojekt, som skulle dokumentere, om førstehjælp og erhvervelse af kørekort ad frivillighedens vej kunne gennemføres. En udsendt evaluering af pilotprojektet kunne konkludere, at dette ikke var sandsynligt. Det er derfor med stor tilfredshed, at obligatorisk førstehjælp i tilknytning til kørekort - efter en årelang debat - nu indføres ved lov. Fra 1. oktober 2006 bliver det obligatorisk, at alle, som erhverver sig førerretten første gang skal gennemgå et 7 timers trafikrelateret førstehjælpskursus. Året 2005 gav en god plads til forskellige debatter om førstehjælpssagen i Danmark. Især spørgsmålet om danskernes vilje til at lære førstehjælp og gribe ind, når de blev vidner til ulykker, var der fokus på, ligesom deres villighed til at tilmelde sig et førstehjælpskursus ad frivillighedens vej blev heftigt debatteret. ASF-Dansk Folkehjælp kickstartede debatten i årets første måned med igangsættelsen af et pilotprojekt på Fyn under navnet Intet kørekort uden førstehjælp. Via pilotprojektet, som vi gennemførte i samarbejde med Dansk Kørelærer-Union og Fyns Amt ville vi undersøge, om der forelå en mulighed for ad frivillighedens vej at gennemføre førstehjælpsuddannelser i tilslutning til erhvervelse af et kørekort. En klar konklusion fremkom i begyndelse af 2006 ved evalueringen af pilotprojektet, der viste, at kun 430 personer ud af personer frivilligt havde tilmeldt sig det gratis tilbud om en førstehjælpsuddannelse. Også fra Undervisningsministeriet er der taget skridt til indførelse af førstehjælpsundervisning i folkeskolen. Igennem vejledende læseplan udsendt til alle folkeskoler lægges der op til, at man i skolerne gennemfører førstehjælpsundervisning for alle klassetrin, og at indholdet af disse førstehjælpsuddannelser er trinopdelt, således at en særlig førstehjælpsundervisning gennemføres for klassetrin, for klassetrin og endelig en førstehjælpsuddannelse svarende til 12 timers kursus for klassetrin. Førstehjælpsundervisningen i de små klasser gennemføres i sammenhæng med den fastlagte færdselslære. I Dansk Førstehjælpsråd startede i slutningen af 2005 planlægning af en landsdækkende reklamekampagne, Reklame for alvor, hvor alle medlemmer af Dansk Førstehjælpsråd skulle samarbejde om en gratis kampagne stillet til rådighed af reklamebranchen i Danmark om udbredelsen af kendskabet til førstehjælp. - En kampagne, som i højeste grad var holdningsbearbejdende for at melde sig til førstehjælpskurser. ASF-Dansk Folkehjælp var naturligvis med. Organisationen stillede dens erfaringer med ny teknologi på hjemmesideområdet til rådighed, ligesom organisationen udpegedes til det sekretariat, som havde det praktiske ansvar for gennemførelse af reklamekampagnen. Desværre blev kampagnen ikke en succes målt i antallet af tilmeldte kursister til de annoncerede førstehjælpskurser, men om kampagnen har haft en holdningsbearbejdende effekt i forhold til målgruppen, må tiden vise. I ASF-Dansk Folkehjælp har den seneste periode båret præg af udvikling af organisationens undervisningsmateriale. Således har alle førstehjælpsbøger og undervisningsbilag gennemgået en tidssvarende opdatering, og vi er særdeles tilfredse med resultatet. Et af de vigtigste argumenter og visioner for nyt undervisningsmateriale på førstehjælpsområdet har været, at det skal henvende sig til alle, at det skal være let læseligt og forståeligt. Derfor hedder de nye publikationer også Førstehjælp for alle. I begyndelsen af 2006 har ASF-Dansk Folkehjælp udsendt en ny førstehjælpsbog, som henvender sig til børneinstitutioner og de små klassetrin i folkeskolen. Publikationen viderefører vores tidligere anvendte begreb De kære børn, og en målrettet indsats er allerede nu igangsat overfor børneinstitutioner og skoler for at orientere om dette nye undervisningsmateriale. Side 18 beretning 2005

19 I midten af 2006 fik vores egne afdelinger mulighed for at arbejde med dette, og det lader til, at alle børneinstitutioner, som igennem Folkehjælpsugen modtog tilbud om gratis kurser for deres børn, alle har taget godt imod det nye koncept, som adskiller sig fra de øvrige førstehjælpsorganisationers initiativer til de mindste børn. Som alle vore afdelinger har bemærket i begyndelsen af 2006, har vi ikke tænkt os at nedprioritere organisationens indsats på førstehjælpsområdet. Vi er også stolte af, at vi i de 2 første kvartaler af 2006 kan se resultaterne af en intensiv indsats på området gennem de sidste 2 år. Således kan vi nu registrere, at der på alle områder af vores førstehjælpsarbejde kontinuerligt sker en markant udvikling og stigning i antallet af førstehjælpsuddannelser gennemført af ASF-Dansk Folkehjælp. Fakta om førstehjælp Mange ulykker ender med dødelig udgang eller med alvorlige varige mén, fordi den tilskadekomne ikke modtager den korrekte livreddende førstehjælp i de livsvigtige minutter, der går inden den professionelle hjælp når frem. Blot få minutters manglende ilt til hjernen kan give uoprettelige og varige skader. Hvert år registrerer landets skadestuer mere end ulykker, og statistikken viser, at hver anden dansker i løbet af sit liv bliver vidne til en alvorlig ulykke. Det værste du kan gøre, hvis du bliver vidne til en ulykke, er ingenting. Siden 1907 har ASF-Dansk Folkehjælp arbejdet for at øge befolkningens viden og handlemuligheder i forbindelse med en ulykke eller pludselig opstået sygdom. beretning 2005 Side 19

20 Folkehjælpsugen kommet for at blive I 2005 introducerede ASF-Dansk Folkehjælp for første gang i lang tid en landsdækkende kampagne, som skulle inddrage alle organisationens lokalafdelinger i en fælles tilrettelagt kampagne under navnet Folkehjælpsugen. Man anvendte kampagneudtrykket Ansvar for alle, som skulle indikere og markere, at der her var tale om en kampagne, der skulle være rummelig og markedsføre alle vigtige kerneområder af organisationens arbejde. Der blev derfor sat fokus på det frivillige sociale arbejde, det frivillige internationale arbejde, vores førstehjælpsarbejde og endelig samaritervirket. I maj måned 2005 deltog flere afdelinger aktivt i organisationens første landsdækkende kampagne, Folkehjælpsugen, med kampagnetemaet Ansvar for alle. Omkring halvdelen af ASF-Dansk Folkehjælps afdelinger var med i kampagnen, som skulle gå på tværs af alle afdelinger. Kampagnens overordnede formål var at skabe synlighed omkring organisationens aktiviteter i de enkelte lokalsamfund, ligesom kampagnen skulle være med til at skaffe nye frivillige medlemmer. I slutningen af august måned 2005 mødtes de afdelinger, som deltog i kampagnen for at evaluere dette første landsdækkende kampagneinitiativ. Og der var som forventet blandede holdninger til, om kampagnen for de enkelte afdelinger havde været en succes. Der var under mødet tilfredshed med tema og indhold for dette års kampagne, og flere vægtede, at det brede tema betød, at alle afdelinger havde mulighed for at byde ind på forskellige opgaver og aktiviteter, som man i kampagneugen kunne sætte fokus på i de enkelte afdelinger. Men også spørgsmålet, om man kunne inddrage frivillige i udformningen af kampagnematerialet blev af enkelte på evalueringsmødet anbefalet. En del af de deltagende afdelinger havde valgt førstehjælp som afdelingens tema for Folkehjælpsugen. Her var der god respons på de skrivelser, der blev udsendt til skoler og børneinstitutioner. Eksempelvis kan nævnes Vejle og Herning afdelinger, hvor reaktionen på det udsendte tilbud gav så stor respons, at det for de anførte afdelinger var nødvendigt at udvide varigheden af kampagnen hen mod slutningen af året. Inden for samarittervirket var der lagt op til, at der med nye interessenter skulle sættes fokus på indgåelse af samarbejdsaftaler for dækning af samarittervagter. Omkring halvdelen af de afdelinger, som deltog i evalueringsmødet fik nye samarbejdsaftaler i hus omkring varetagelse af samarittervagter for foreninger og institutioner. Det er første gang ASF-Dansk Folkehjælp anvender denne metode, både med henblik på indgåelse af aftaler og kampagnen i sin udformning generelt. Derfor synes vi, at det er flot, når omkring halvdelen fik nye aftaler i hus. Vi tror, at sådanne henvendelser til institutioner og foreninger er et redskab, som skal bringes frem flere gange, inden det giver respons. Alle deltagende afdelinger var enige om, at det var nødvendigt, at forberedelses- og planlægningsarbejdet forud for kampagnens afvikling kommer tidligere i gang end tilfældet var i Flere indstillede derfor, at kampagnen varsles over for alle afdelinger et år i forvejen, og at første orientering og briefing gives til de deltagende afdelinger omkring 6 måneder før kampagnen gennemføres. Også det frivillige sociale arbejde var et gennemgående tema for Folkehjælpsugen. Flere af organisationens lokalafdelinger er efterfølgende gået i gang med at udbyde ferieophold for særligt udsatte grupper, og organisationen har generelt øget indsatsen på dette område med tilbud til enlige forsørgere og udsatte børn og unge. Alle afdelinger var enige om, at kampagnen gav afdelingerne en god synlighed i det omliggende samfund, men at kampagnen i mindre grad var i stand til at tiltrække nye medlemmer. Dog kan det af evalueringerne tydeligt konkluderes, at de afdelinger, som formåede at motivere det fornødne antal frivillige til kampagnens gennemførelse også er de afdelinger, som har haft størst succes med at tiltrække nye medlemmer. Side 20 beretning 2005

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus,

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, VENSKABSPROJEKT 14. APRIL 20153 Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, 2012-2018 Projektnummer 20340 Sydlige Kaukasus (Georgien, Armenien og Azerbaijan) Maria Gullestrup

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Bliv erhvervspartner. og støt FLYGTNINGE i verdens brændpunkter. Foto: Claus Bjørn

Bliv erhvervspartner. og støt FLYGTNINGE i verdens brændpunkter. Foto: Claus Bjørn Bliv erhvervspartner og støt FLYGTNINGE Foto: Claus Bjørn og støt flygtninge 2 HVORFOR BLIVE I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP? For 79 % af den danske befolkning er det af væsentlig betydning, når en virksomhed

Læs mere

DM-Aid... når helt ud

DM-Aid... når helt ud DM-Aid... når helt ud DM-Aid 2015 DM-Aid 10 års jubilæum Nadeem Niwaz Bestyrelsesformand 2005-2015 10 år er der gået siden DM-Aid blev stiftet. 10 gode år, hvor vi har lært meget gennem medgang og modgang,

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Love for DANSK FOLKEHJÆLP

Love for DANSK FOLKEHJÆLP Love for DANSK FOLKEHJÆLP INDHOLDSFORTEGNELSE 1 NAVN... 3 2 FORMÅL... 3 3 ÅRSMØDE... 3 4 ORGANISATIONSBESTYRELSEN... 4 5 DAGLIG LEDELSE... 5 6 ORGANISATIONENS REGNSKAB... 6 7 NEDLÆGGELSE... 6 8 AFDELINGER...

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

DFUNK. www.dfunk.dk. Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk

DFUNK. www.dfunk.dk. Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk I DFUNK kan du sammen med andre unge gøre en forskel for flygtninge i Danmark og internationalt. Læs mere i denne folder om vores formål og aktiviteter. www.dfunk.dk

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14 Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14 Indledningsvis bemærkes det, at denne beretning ikke behandles som et selvstændigt emne på aktivitetsmødets dagsorden. Spørgsmål, kommentarer og uddybninger til

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4 TEREJA II Projektbeskrivelse om forbedrede sanitære forhold på udvalgte skoler i det nordlige Tanzania i forbindelse med hygiejneundervisningsprogram for skolebørn Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

FIELD ENGINEERS ET HUMANITÆRT INGENIØRBEREDSKAB

FIELD ENGINEERS ET HUMANITÆRT INGENIØRBEREDSKAB FIELD ENGINEERS ET HUMANITÆRT INGENIØRBEREDSKAB FORMÅL, OPGAVER OG RETNINGSLINIER א/א Side Ingeniører uden Grænsers Humanitære Ingeniørberedskab Humanitarian Task Force of Field Engineers Hillerød den

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN KØBENHAVNS VESTEGNS FAIRPLAY OGSÅ UDENFOR BANEN PARTNERSKAB MELLEM: Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Kommune Brøndby Support Alpha Brøndby Vestegnens politi Partnerskab for Fairplay - også udenfor banen

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten Side 1 af 6 Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere 1. Konklusion På byrådsmødet den 4. november 2015 fremsatte SF et forslag vedrørende grønlandske medborgere.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Status oktober 2015 på det Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Formålet med forløbet er at få ikke umiddelbart uddannelsesmotiverede ledige, med behov for

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Uden tag over hovedet

Uden tag over hovedet Nr. 62 nov. 2005 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Foto: Bruno Stevens/Cosmos NYHEDSJOURNALEN Uden tag over hovedet 33 millioner mennesker mangler lige nu et sted at bo. De har ikke længere

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Building a Better Tomorrow

Building a Better Tomorrow Building a Better Tomorrow I D A M i l j ø N o v e m b e r 2 0 1 6 Medlem af Engineers Without Borders International IUG 2016 Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation. Vi etablerer

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

ASF-Dansk Folkehjælp Beretning 2004. ... i handling og solidaritet

ASF-Dansk Folkehjælp Beretning 2004. ... i handling og solidaritet ASF-Dansk Folkehjælp Beretning 2004... i handling og solidaritet Indholdsfortegnelse 4 Når katastrofen rammer 6 Aktion Nabohjælp 8 Hurtig respons på katastrofer 10 Ferielejre for udsatte 12 Katastrofer

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet JANUAR M ARTS 2012 1. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Hvad vil vi med projektet? - formålet 2 Målet

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere