J.NR.: /94710

Transkript

1 Ref.: Charlotte Greve september 2014 Kvalitetsramme for UC-viden Indledning De Danske Professionshøjskoler har vedtaget at gøre PURE til et sektorforankret fælles videndelings- og videnformidlingssystem. Syv professionshøjskoler samt Danmarks Medie og Journalisthøjskole har tilsluttet sig samarbejdet. De enkelte UC er underskrev licensaftale med Atira A/S i foråret 2009 og formaliserede dermed beslutningen om at anskaffe PURE til registrering af videnproduktion i professionshøjskolerne. Danmarks Medie og Journalisthøjskole tilsluttede sig samarbejdet i januar Med registreringen af professionshøjskolernes videnproduktion er der dermed etableret en fælles national internetportal, UC Viden, og hver professionshøjskole har desuden en egen portal samt en intern videndelingsportal. Den fælles nationale UC Viden portal har et tværgående nationalt sigte. Målgruppen for den fælles nationale UC Viden portal er aftagere, samarbejdspartnere, Uddannelsesministeriet og øvrige myndigheder og styrelser, pressen og offentligheden i øvrigt. Visionen for den fælles nationale portal er, at UC Viden portalen skal udgøre et nyt og troværdigt bud på, hvordan professions- og erhvervsrettet forskning og udvikling kan tænkes, gennemføres og tages i anvendelse og dermed bidrage til at skabe bedre forudsætninger for at håndtere velfærdssamfundets aktuelle udfordringer. Målene er, at: UC Viden skal være et centralt og effektivt redskab i formidlingen af professionshøjskolernes samlede viden til interessenterne UC Viden skal være et centralt redskab i realiseringen af målsætninger om udvikling og videndeling UC Viden skal understøtte strategiske prioriteringer omkring forskning, udvikling og innovation UC Viden skal være et foretrukket og effektivt videndelingsredskab for professionshøjskolernes medarbejdere Baggrund Det er nødvendigt for professionshøjskolernes overlevelse at kunne synliggøre, hvad sektoren kan og vil på forsknings-, udviklings- og innovationsområdet. Professionshøjskolernes rolle i samfundet handler om både at kunne imødekomme de aktuelle borgerbehov og være innovativ og praksisudviklende. Her spiller professionshøjskolernes uddannelser, videnydelser, og ikke mindst deres fort- SIDE 1 AF 5

2 satte videnproduktion og videnbasering en afgørende rolle. Professionernes videnbasering kan optimalt set realiseres gennem den form for videnproduktion, som typisk betegnes anvendt forskning og udvikling. Anvendt forskning og udvikling sigter netop mod at identificere, udforske og løse de problemstillinger, som karakteriser et moderne velfærdssamfund. Hertil kommer, at der skal arbejdes målrettet på at gøre ny viden og nye tilgange til praksis til en integreret del af professionshøjskolernes uddannelser og videnydelser, således at ny viden bliver til gavn for professionernes og erhvervenes praksis, f. eks. på skoler, i daginstitutioner, sygehuse eller private virksomheder. Professionshøjskolerne skal derfor kunne sætte viden i spil, en viden der kombinerer videnskabelig stringens og evidensbasering med et anvendelsesorienteret og innovativt sigte. En fælles national portal, der skal fungere som sektorens ansigt udadtil, skal derfor leve op til fælles, nationalt fastsatte kriterier herfor. Dermed fremstår UC Viden som et nyt professions- og erhvervsrettet bud på, hvordan forskning og udvikling kan tænkes. Der er derfor udviklet en fælles national kvalitetsramme for den nationale UC Viden portal. Implementeringen af kvalitetsrammen blev påbegyndt i professionshøjskolerne i foråret Et fælles grundlag En fælles kvalitetsramme for UC Viden bygger på professionshøjskolelovens formuleringer og intentioner, De Danske Professionshøjskolers Forskningspolitiske Strategi samt Baseline 2013 I ændringerne til lovbekendtgørelse nr. 215 af 27. februar 2013 (professionshøjskoleloven) hedder det:» 3. Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse samt at varetage praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.«4, stk. 1 og 2.»Professionshøjskolernes uddannelser skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder samt viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod. ( )» 5. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe relevant viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod.«i de centralt fastsatte krav til professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsproduktion hedder, at denne skal bygge på Frascati-manualen. Definitionen af Forskning og udvikling omfatter heri: skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, og udnyttelse af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder (Baseline 2013, s. 9). For at favne professionshøjskolernes videnbegreb skal dette suppleres med innovation, der defineres som viden og ideer, der omsættes til produkter og processer, der skaber forretningsmæssig og samfundsmæssig værdi (Baseline 2013, s. 12). SIDE 2 AF 5

3 Det overordnede formål med UC Viden er at synliggøre, hvordan professionshøjskolesektoren arbejder på at indfri ambitionen i Baseline UC Videns rolle og funktion er hermed todelt, og angår således både kvantitative og kvalitative aspekter: Det skal være et redskab for registrering af videnproduktion og for videndeling: at stille professionshøjskolernes kompetencer og erfaringer med og resultater fra forsknings- udviklings- og innovationsprojekter til rådighed for profession, erhverv og forskningsinstitutioner. Det skal være et redskab, som beskriver, hvad vi kan og gør, sådan at det kan profilere sektoren og samtidig være i overensstemmelse med Uddannelsesministeriets fastsatte kriterier for professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter. For at kunne udfylde denne rolle i sektorens udvikling er det nødvendigt at udstikke en nationalt defineret kvalitetsramme for UC Viden portalen. Denne kvalitetsramme skal kunne indeholde både de klassiske, akademiske kvalitetskriterier og kriterier, der relaterer sig til praksis (jf. professionshøjskolelovens formuleringer ovenfor). Kvalitetsrammens nationalt definerede kriterier Kvalitetskriterier for professionshøjskolesektorens videnproduktion skal i henhold til videntrekanten 1 bidrage til håndtering af centrale udfordringer i velfærdssamfundet, herunder innovation. Derudover skal kriterierne lægge vægt på redegørelse for metoder, teorigrundlag og de velfærdsmæssige og praktiske problemstillinger, produktet har som udgangspunkt. Overordnet skal valideringssystemet opfylde følgende krav til kvalitetskriterier og indikatorer: transparent anerkendt af aktører og rekvirenter håndterbart Samtidig er der med kvalitetsrammen tilstræbt en sammenhæng mellem rammens krav, terminologi og formål og de krav og den terminologi, som i hele komplekset af myndighedskrav og styringsredskaber til professionshøjskolerne, uddannelserne, medarbejderne (professionshøjskolelov, uddannelseslovgivning, akkreditering, ressourceregnskab og udviklingskontrakt). De overordnede kriterier er (defineres nedenfor): Pålidelighed Konsistens Gyldighed Originalitet Relevans 1 EU Kommissionen ( ): Mobilising the brainpower of Europe: enabling universities to make their full contribution to the Lisbon Strategy: Europe must strengthen the three poles of its knowledge triangle: education, research and innovation. Universities are essential in all three. Investing more and better in the modernisation and quality of universities is a direct investment in the future of Europe and Europeans. SIDE 3 AF 5

4 Robusthed Innovation Disse kriterier kombinerer de klassiske akademiske kvalitetskriterier (pålidelighed, konsistens, gyldighed og originalitet) med kriterier, der understøtter bæredygtige relationer til det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund (relevans, robusthed og innovation). Kvalitetsrammens krav og operationalisering Skal et produkt synliggøres i den fælles nationale UC Viden portal, skal det kunne leve op til de klassiske, akademiske kriterier (pålidelighed, konsistens, gyldighed og originalitet) samt mindst ét af de øvrige kriterier (relevans, robusthed og innovation). De sidste kriterier har endnu ikke været taget i anvendelse i udbredt grad. Derfor er en nærmere definition givet nedenfor med henblik på at sikre transparens, anerkendelse af aktører og rekvirenter samt håndterbarhed. Kvalitetskriterier, der er anført nedenfor, tænkes kombineret med indikatorer, der lægger sig op ad indikatorer i Udviklingskontrakten og Baseline 2013 samt Akkrediteringskravene. Derved operationaliseres kvalitetsrammen ved hjælp af en beskrivelse af kvalitetskriterier, udpegning af indikatorer og eksempler (se separat vejledning). Kvalitetsindikatorerne kan direkte aflæses af den registrerede videnproduktion i UC Viden. De er tænkt som et supplement til de kvalitative kriterier. Dette muliggør en kombineret selvevaluerings- og en valideringsmodel og dermed en mulig administrativ lettelse i forvaltningen af kvalitetsrammen. Nationalt definerede kvalitative kriterier Aktiviteter Skriftlig Produktion (se note 1 og 2 nedenfor) Projekter Ikke-skriftlig Produktion Undervisningsforløb Konsulentydelser Pålidelighed ekspliciteret og lader sig efterprøve ekspliciteret og lader sig efterprøve Lader sig efterprøve, præmisser og didaktiske tilgange er ekspliciteret Præmisser og metoder er ekspliciteret og lader sig efterprøve transparente og lader sig efterprøve Præmisser, metoder og kompetencer er ekspliciteret Konsistens mellem præmisser, teori, metode og resultat mellem præmisser, teori, metode og resultat Indhold, teori og metode hænger sammen i forhold til mål for de studerendes læringsudbytte mellem præmisser, teori, metode og resultat mellem materialer, processer og fremtrædelsesform Sammenhæng mellem metodik og arbejdsform i mål for aftageres forventede udbytte Gyl- Kan begrunde Kan begrunde Kan begrunde Kan begrun- Kan begrunde Kan begrunde SIDE 4 AF 5

5 dighed metodevalg, analyse og konklusioner metodevalg, analyse og konklusioner de studerendes læringsudbytte af valgte didaktiske tilgange de metodevalg, analyse og konklusioner valgte materialer, processer og fremstillingsformer valgte metoder og handlinger i forhold til aftagers forventede udbytte Originalitet udforsker problemstillinger på en ny måde / elementer af det kendte kombineres på nye måder på en ny måde Anvender nye didaktiske elementer el. kendte elementer på nye måder på en ny måde Anvender nye fremstillingsformer inden for det konkrete felt, eller kendte fremstillingsformer på nye måder. på en ny måde Relevans viden for aftageres og professioners og/ eller borgernes behov kan viden for aftageres og professioners og/ eller borgernes behov kan viden for udvikling af professionshøjskolernes undervisningspraksis kan Rummer nyttig viden for borgere/ aftagere/ profession kan udover den Rummer en nyttig anvendt viden for borgere/ aftagere/ profession. Denne viden kan viden for aftageres og professioners og/ eller borgernes behov kan udover den Robusthed Kan i Kan fungere i Kan i undervisnings-praksis Ny viden kan i Ny fremstillingsform kan Kan fungere i Innovation merværdi forhold til gængs praksis gængs undervisningspraksis Viden og kompetencer er fornyende og teori Note 1 Lærebøger valideres på baggrund af definitioner af kriterierne for kategorien Undervisningsforløb Note 2 Ang. artikler i fagblade og aviser: Artikler i fagblade og kronikker i aviser, der identificerer/udforsker problemstillinger eller formidler viden, der er nyttig for aftageres og/eller borgernes behov og/eller eksplicit bygger på forsknings- og udviklingsarbejde, der lever op til ovennævnte kriterier SIDE 5 AF 5