Og vinderen er... haven

Transkript

1 28 Strøm på afdelingsmødet Stem hjemme i stuen 10 Tjek på økonomien Rådgivning giver færre udsættelser Og vinderen er... haven Peter, Vibeke og Trine vandt fsb s kursuskonkurrence. Så til foråret kan du komme på kursus i altankasser, haver og grøntsager. side 8 13 Rugbakken - helt ens rum Helt forskellig indretning nov13

2 No. 001 fsb beboeren indhold 18 Talende bænke styrker sammenholdet på Bispebjerg Mød en 32 beboer Og vinderen er... 8 haven 10 Rådgivning giver færre udsættelser 4 i En onsdag i oktober Husumgård Lys over 24 Bellahøj Hele Tingbjergs 26 samlingspunkt Udgiver fsb, Rådhuspladsen 59, 1550 Kbh V tel , fsb.dk, facebook.com/fsb.dk Redaktion Birthe Qasem (ansv.), Helle Sinding-Jensen, Marianne Bjerborg Forsidefoto Thomas Hommelgaard Layout Barbara Elbæk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag fsb beboeren udkommer to gange årligt. Husstandsomdeles til beboere i fsb Kommentarer, idéer og indlæg sendes til redaktion@fsb.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. Næste nummer maj 2014 Deadline næste nummer 1. marts 2014 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Klimaneutral tryksag 13 deres 20 Fænomenet 28 i Rum til liv i Rugbakken Kom med på en kigger, når de unge beboere åbner dørene til lejlighed og fortæller om deres yndlingsting. Grønne pletter styrker sammenholdet Små haver med blomster og grøntsager vokser frem i København. kaldes urban gardening og findes også i fsb. Strøm på afdelingsmødet Stemmesedlerne var skiftet ud med tastatur og pc, da beboerne tre boligafdelinger skulle stemme ved årets afdelingsmøder. 2 fsb beboeren nov13

3 fsb beboeren leder Vi vil så pokkers gerne... leder. God kommunikation er en af grundstenene i fsb, for det er vigtigt, at beboerne forstår, hvad vi siger, og at vi har en god kontakt med hinanden. Det er simpelthen en af forudsætningerne for et godt samarbejde. Lægger en linedanser vægten forkert, falder hun ned, men forstår hun at balancere og lægge vægten på rette sted, er resultatet flot. Sådan er det også med kommunikation. Der skal siges det, der er nødvendigt, og i et sprog der er til at forstå. Hverken mere eller mindre. Og det skal siges det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Hverken før eller senere. God kommunikation er en af grundstenene i fsb, for det er vigtigt, at beboerne kan forstå, hvad vi siger, og at vi har en god kontakt med hinanden. Det er simpelthen en af forudsætningerne for et godt samarbejde. Et brev om varmeopgørelsen, en folder om renoveringen i ejendommen, information om vedligeholdelse på fsb.dk, en samtale i telefonen om huslejen eller en snak på ejendomskontoret om en vandskade - vi vil så pokkers gerne kommunikere godt. Vi vil nå alle, bruge det medie, der passer bedst, gøre det enkelt og forståeligt, men altid med tilbud om flere informationer, hvis der er behov for det. Vi vil ikke drukne beboerne i informationer, men være præcise. Men lever fsb op til det? Når man vil finde ud af det, er der kun et at gøre. Spørge dem, det handler om. De sidste 3 år har fsb lavet tilfredshedsundersøgelser bl.a. om kommunikation - senest i år hvor beboerne i 20 boligafdelinger blev spurgt, hvad de syntes om fsb s breve, hjemmesiden og fsb beboeren. Samlet konklusion: generelt set er beboerne forholdsvis tilfredse med kommunikationen. Det er ikke dårligt, men der er da rum for justeringer og for udvikling. Derfor kigger fsb på nye måder at kommunikere på for at opfylde de forskellige behov. Fx holdt 3 boligafdelinger digitale afdelingsmøder i september, og i november fik alle afdelinger en standard-hjemmeside fra fsb med mulighed for information og dialog. Sammen med den digitale udvikling lever brevet, folderen og bladet skam stadig - og de lever ikke stille. En anden drejning, mere aktualitet eller et enklere sprog er altid under overvejelse. Det handler om at nå alle med forskellige midler og gøre det på rette tid og sted. Om at finde balancen - nøjagtig ligesom linedanseren. Birthe Qasem formand i fsb fsb beboeren nov13 3

4 fsb beboeren boligliv En onsdag i oktober boligliv. Engang lå der en landsby med en hovedgård og et gadekær. Nu ligger her en boligafdeling med 212 familieog ældreboliger, og København har for længst opslugt Husum landsby. Men gadekæret og lokalstemningen er her stadig. Der er stille sådan en almindelig onsdag morgen i Husumgård. Et par beboere er i vaskekælderen, og to drenge spæner af sted med åbne jakker og skoletaskerne hoppende på ryggen. I ejendomskontorets åbningstid når fire beboere at henvende sig om en håndvask og nøglebrikker til det nye låsesystem. Gadekær og højbede. Flemming Falk Andersen er driftsleder i Husumgård og viser rundt. Mod gaden er der bare vinduer og mursten, mod gården skinnende hvide altaner eller terrasser ud mod legepladsen. På legepladsen er der grøfter og render, som løber ud mellem blokkene og hen 4 fsb beboeren nov13

5 boligliv Husumgård. Husumgård har 212 familie- og ældreboliger. Leif, Johnny og Flemming. De tre ansatte i afdelingen. Mange er hjemme i dagtimerne, så de kender næsten alle beboere godt. Tekst Marianne Bjerborg Foto Marianne Bjerborg + Carsten Andersen Paraboler. Der er mange, som ser fjernsyn langvejs fra i Husumgård. til en lille sø. Systemet leder regnvand uden om kloak og kældre. - Det virker. Vi har stort set ikke vand i kældrene, siger Flemming, - og så er det jo meget kønt med sådan lidt vand og bakker mellem husene. Ved fælleshuset kommer vi forbi gadekæret. Her er siv og lidt vand, og der er også blevet plads til en række højbede, hvor beboerne har dyrket køkkenhaver hen over sommeren. Grøntsagerne er blevet høstet, og kun nogle enlige morgenfruer lyser orange op i efteråret. - Det var dejligt med de bede, selvom nogen syntes, at det var grimt. Men altså, det er jo bare trækasser og planter, og folk havde noget at være sammen om, fortæller Ibtisam Hardan fra afdelingsbestyrelsen. Slut med forbudt. Ibtisam ønsker løsninger, der er gode for alle. Det er ikke altid lige nemt. Lejlighederne er store, så der bor mange børnefamilier. Samtidig ligger husene tæt og vender ud mod legepladsen, hvor der er meget liv. fsb beboeren nov13 5

6 boligliv Poul Herluf. Poul Herluf er netop er vendt hjem efter 17 år i Sverige og Filippinerne. Han er glad for at bo et multietnisk sted. Forbudt-skilte. Ibtisam fra afdelingsbestyrelsen synes, at forbudt-skilte på vægge og fortov sender et kedeligt signal og vil gerne have dem væk. Ibtisam Hardan om legepladsen i Husumgård Det vigtigste for mig er, at der kommer bedre legepladser til børnene, og at alle de forbudt-, forbudt-, forbudt-skilte, som er over det hele, kommer væk. Her er jo rart, og langt de fleste beboere er søde, så de skilte er ikke nødvendige. - Lige nu er her stille, men prøv at komme klokken fem, så er der helt fyldt med børn, og det kan høres. Det giver nogle konflikter. Børnene skal opføre sig respektfuldt, men de skal jo også have lov at lege, i hvert fald indtil det bliver aften, siger Ibtisam, som selv har fem børn, der i hvert fald ikke får lov at løbe ude om aftenen. - Det vigtigste for mig er, at der kommer bedre legepladser til børnene, og at alle de forbudt-, forbudt-, forbudt-skilte, som er over det hele, kommer væk. Her er jo rart, og langt de fleste beboere er søde, så de skilte er ikke nødvendige. Ingen ældreghetto. Ældre- og familieboliger blandet er måske ikke den bedste kombination, mener Ibtisam. Hun tror at mange ældre ønsker mere stilhed, end der kan være et sted med mange børn. Men sådan har Poul Herluf, der bor i ældrebolig, det ikke. Han er pensioneret viceskoleinspektør og siger: - Børn larmer, og jeg får ikke knopper af det. For mig er det godt, at ældreboligerne er spredt ud over hele bebyggelsen. Vi gamle mødes selvfølgelig med vores rollatorer, men vi bor ikke i en ældreghetto. Det er jo mere opmuntrende at møde en, der skal i skole end en, der skal i respirator. Poul Herluf går til fitness og på indkøb hver dag. Og så er han en flittig gæst i Husumvold Kirke. Selvom der bor mange med etnisk minoritetsbaggrund i Husum, kommer der til en søndagsgudstjeneste. 6 fsb beboeren nov13

7 boligliv han fik lungekræft. Han kom til Danmark fra Tyrkiet i starten af 1970 erne, og hans tre børn er vokset op i Husumgård. Dengang var der mere trygt, synes han. - Men det er blevet meget bedre igen med de der, siger Ahmit og nikker i retning af et af de 120 kameraer, som Husumgård fik sat op sidste år. Også Aqeeb Ahmad, som er taxachauffør og ved at uddanne sig til kørerlærer, fremhæver huslejen og overvågningen i Husumgård: - Husum er god nok, her er både natur og byliv. Men jeg vil meget gerne flytte, for det er rigtig dyrt at bo i Husumgård. Til gengæld er der ikke så meget ballade mere. Nu holder de ude på vejen, og de kører heller ikke igennem på deres scootere mere. Men mine børn får ikke lov at lege ude alene endnu. På fersk gerning. Beboernes opfattelse af, at trygheden er steget, passer med kommunens tal for tryghed i de københavnske bydele. Tryghedsindekset nævner ikke overvågningskameraer i en enkelt boligafdeling i Husum, men det viser, at behovet for tryghedsskabende indsatser i Brønshøj-Husum er faldet fra intensiveret niveau i 2012 til minimalt i år. - Man kan godt mærke det, men jeg ved ikke om det er kameraernes skyld. Der er heller ikke så meget politi i bydelen længere, så måske er der bare faldet mere ro på, siger driftsleder Flemming. Kameraerne fik deres ilddåb allerede samme dag, de blev sat op. En gruppe drenge - kun en fra Husumgård - smadrede dem, uden at vide, at de allerede virkede. - Dem fik vi nogle meget fine nærbilleder af, og den slags rygtes jo, griner Flemming. Siden kameraerne kom op, er der ikke blevet smadret et eneste lysstofrør i kældrene. Så det fungerer. - Det er nok, fordi vi har en ualmindeligt god præst. Og så er kirken jo så smuk, siger Poul. Pris og tryghed. Det er ikke kirken, de to næste beboere, vi møder, taler om. Det handler derimod om pris og tryghed. - Du skal skrive, at lejlighederne er alt for dyre. Jeg får 9000 i bistandshjælp og de går til huslejen, siger Ahmit Canbaz, som har kørt sønnens bil ind til siden for at få en smøg og en hurtig sludder. Ahmit arbejdede som parkeringsvagt, indtil Højbede. Gadekæret skal både minde om den lokale historie fra landsbyen Husum, men også aflede regnvand. Morgenfruerne er de sidste, der overlevede sommerens haveprojekt. Juletræ i affaldsskakten. En ting, der ikke fungerer så godt, er affaldssortering. Afdelingen har affaldsskakter, som beboerne over årene har haft held med at få både juletræer og gulvtæpper ned i. Men det slår ifølge Flemming ikke den nye affaldssortering. - Det er så skide kommunalt, som sådan noget kan blive. Vi får beholderne og beboerne får en folder, som mange ikke kan forstå, og så er det ellers vores opgave at få det til at fungere. Og nu skal vi så til at betale for fejlsorteringer. Det kan godt blive dyrt herude, det her er fx ikke hård plast, det er øh. mider, siger Flemming og peger ned i en af de nye beholdere. Det blev en stille dag i Husumgård. På opfordring fra Ibtisam blev jeg for at se livet på legepladsen klokken fem. Men det blev kun til en enkelt dreng på en gynge, og også han fik benene på nakken, da eftermiddagens støvregn tog til. fsb beboeren nov13 7

8 fsb beboeren havebrug Og vinderen er haven Tekst Marianne Bjerborg Foto Thomas Hommelgaard + Arkiv havebrug. Grøntsager, altankasser og byhaver kom på sejrsskamlen, da aktivitetsudvalget i september udskrev en konkurrence blandt beboerne. Opgaven var at beskrive et kursus, som fsb skal tilbyde beboerne i Rabarber, gulerødder, pluksalat, blomster. Der er liv på Vibeke Poulsens altan i Griffenfeldsgade på Nørrebro. Hos Peter Fagerdal i Haunstrupgård på Østerbro er der næsten 7 meter altankasser, men han mangler inspiration til at få noget mere ud af dem. I Kantorparken i Nordvest kunne Trine Saugmann godt tænke sig at få gang i noget havedyrkning på afdelingens store grønne arealer. Vibeke, Peter og Trine kender ikke hinanden. Men de har alle tre foreslået, at fsb afholder et kursus om haver, altaner og dyrkning af grøntsager i byen. Og det har de vundet Aktivitetsudvalgets kursuskonkurrence for. I foråret 2014 vil du derfor kunne finde et kursus om havebrug i byen i fsb s kursuskatalog. Græsset må gerne betrædes. - I Kantorparken er der store grønne plæner mellem husene, men næsten ikke nogen der bruger dem. Og det er ærgerligt, når der kunne være så meget mere liv. Så et kursus, hvor man kan lære noget om, hvordan man går i gang med noget havebrug, vil være rigtig godt, siger Trine. Vibekes store passion er haver på altanen. - Man kan jo dyrke stort set alt, især rabarber og salat har jeg haft stor succes med. Men jeg kan se, at det ikke er så mange, der bruger deres altan. Det synes jeg, at de skal have inspiration til, og jeg vil selvfølgelig også gerne selv have nye tips, siger Vibeke. Barcelona på Østerbro. Hvor Vibeke kan få alt til at gro og må flytte potter ind i stuen, hvis hun skal have gæster på altanen, er der anderledes ufrodigt på altanen hos Peter, og det kunne han godt tænke sig at ændre. - Jeg har lige været i Barcelona, hvor stort set alle lejligheder har altaner. Det ser rigtig flot ud, når en hel bygning er dekoreret med grønt og blomster, og Haunstrupgård har virkelig altanerne til det. Så jeg glæder mig til at komme på kursus i foråret og lære noget om liv i altankasserne. fsb s kurser fsb har hvert år cirka tyve kurser, seminarer og temadage. Hvis din afdeling har besluttet at være med i kursusfonden, skal du ikke betale for at deltage. I kursuskataloget og på fsb.dk kan du se, hvilke aktiviteter der er. På fsb.dk kan du tilmelde dig en nyhedsmail og få s om aktuelle kurser for beboere og beboervalgte. 8 fsb beboeren nov13

9 havebrug Vibeke Poulsen, Trine Saugmann og Peter Fagerdal. Vinderne af aktivitetsudvalgets konkurrence om et nyt kursus i De tre beboere har foreslået, at fsb afholder et kursus om haver, altaner og dyrkning af grøntsager i byen. fsb beboeren nov13 9

10 fsb beboeren udsættelser Rådgivning giver færre udsættelser Tekst Mikael B. Andersen Foto Arkiv udsættelser. På Bispebjerg sidder de tre kvinder, der udgør RÅDerummet. Deres job er at hjælpe beboere, der er i fare for at blive sat ud af deres bolig, fordi huslejen ikke er betalt. Målet er at finde løsninger, så en udsættelse kan afværges. Det er dyrt at sætte folk ud af deres bolig. Dyrt for dem, det går ud over, fordi der ryger mange udgifter oven i den husleje, de allerede skylder. Dyrt, fordi det er traumatisk at miste sin bolig. Dyrt for boligafdelingen, fordi det er sjældent, at den udsatte beboer kan betale alt det, han/hun skylder. Og dyrt for andre beboere, som skal dække afdelingens tab. Derfor gør fsb en stor indsats for, at folk ikke skal sættes ud af deres lejligheder, fordi de ikke kan betale huslejen. Særlig indsats på Bispebjerg. Bispebjerg er den del af byen, hvor fsb har flest boliger - og flest udsættelser. Derfor er indsatsen lagt i netop denne del af byen. Projekt RÅDerummet dækker 10 boligafdelinger i fsb samt boligafdelinger fra tre andre boligselskaber. RÅDerummet er finansieret af satspuljemidler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og løber frem til udgangen af maj Formålet er at nedsætte antallet af udsættelser i området, hvilket sker gennem økonomisk rådgivning, vejledning og hjælp med budget og andre praktiske ting. Den følgende historie beskriver den hjælp, RÅDerummet yder. Bliver jeg sat ud i dag? Historien handler om en enlig kvinde i 40 erne, som vi kalder Lene. Lene har været på SU, men skal nu på kontanthjælp. SU er forudbetalt, mens kontanthjælpen indbetales bagud, så Lene har en måned uden indtægter. Det kan økonomien ikke klare. Hun kan ikke betale husleje, og i løbet af nogle uger ligger der et brev i postkassen om, at hendes lejemål er blevet ophævet. Lene tør knapt sove, fordi hun har hørt, at fogeden oftest kommer om aftenen eller natten. Og hun har ikke pengene, så hun ved ikke, hvad hun skal gøre og lever i dagligt frygt for at blive sat på gaden. En dag ligger der et brev i postkassen fra RÅ- Derummet. De ved, at hun er bagud med huslejen, og de vil tilbyde hende gratis rådgivning. Efter et par dage tager Lene mod til sig og besøger RÅDerummet. Her møder hun Kia Beyer. Lene og Kia tager en samtale, og Lene får lidt ro i sindet, da hun hører, at hun får et brev med den præcise dato for udsættelsen. Så bliver det i hvert fald ikke i morgen - eller i nat. 10 fsb beboeren nov13

11 udsættelser Panikken lægger sig. Lene ved nu, at hun ikke bliver smidt ud uden yderligere varsel. Hun kan igen tænke klart og prøve at få ordnet situationen, både den akutte restance og budgettet på længere sigt. Kia og Lene gennemgår indtægter og udgifter, og Kia er især meget opmærksom på, om Lene har ret til offentlige ydelser, som hun ikke modtager. I Lenes tilfælde boligsikring og medicintilskud. Derefter lægger Kia og Lene et budget, hvor indtægter og udgifter balanceres. Lene bliver opmærksom på, at hun bor meget dyrt, og beslutter sig for at finde en billigere bolig. Det giver mere luft i budgettet, når hun flytter. Lene taler med familie og venner, og det lykkes hende at låne pengene til den manglende husleje, så fogeden går forbi hendes dør. Med et budget, der hænger sammen, og en billigere lejlighed skal Lene nu ikke længere bekymre sig om ubehagelige rudekuverter eller have søvnløse nætter. RÅDerummet holder til på Skoleholdervej 19. Bor du på Bispebjerg, er du velkommen til at stikke hovedet ind eller ringe, hvis du vil have en samtale om din økonomi. Du behøver ikke at være udsætningstruet. Jo tidligere, du henvender dig, des større er chancen for, at du igen kan få styr på økonomien. Ring til RÅDerummet på telefon , eller Egne sagsbehandlere nedsætter udgifterne Ud over projekt RÅDerummet på Bispebjerg, har fsb også et projekt, der dækker mange af de samme problemstillinger. Dette projekt dækker alle fsb s boligafdelinger, og er finansieret af fsb s arbejdskapital. Projektet løber til udgangen af Udsættelser er desværre en del af hverdagen i en stor boligorganisation. Derfor er det også vigtigt, at der er et beredskab til at behandle disse sager. fsb har tidligere sendt restancesager til advokater ude i byen, men siden sommeren er der ansat to sagsbehandlere, Mie og Bettina, så sagerne kan behandles internt i fsb. Det er billigere, og det giver en større fleksibilitet. Fokus er på at inddrive pengene, men Mie og Bettina prøver også at hjælpe beboerne. - Vi vil gerne hjælpe og henviser til gratis gældsrådgivning og oplyser om beboerens muligheder, fortæller Mie Ansbjerg, - men for at undgå en udsættelse skal pengene betales. Det er nødvendigt at tænke på de mange beboere, der betaler deres husleje rettidigt; de skal ikke også betale for dem, der ikke har styr på økonomien, slår hun fast. Mie anbefaler, at man henvender sig til fsb s restanceservice, hvis man ikke kan betale sin husleje. Det er bedre end at vente på, at man modtager en ophævelse af sit lejemål. Du kan kontakte restanceservice på telefon eller eller på mail mag@fsb.dk eller bbb@fsb.dk. fsb beboeren nov13 11

12 fsb beboeren udsættelser kort udsættelser Hvis alt går galt Hvis du er truet af udsættelse og ikke kan betale, kan du stadig gøre noget for at gøre fogedens besøg til en mindre barsk oplevelse. Pak dine vigtigste ting sammen og find et sted at opbevare dem, ellers risikerer du, at det meste bliver smidt ud, efter fogeden har været der. Opsig din lejlighed, det kan måske spare dig en måneds husleje. Aflever nøglen på ejendomskontoret, når du forlader lejligheden, så sparer du udgift til låsesmeden. Find ud af, hvor du kan overnatte. Afdelinger, der er dækket af RÅDerummet Rebslagerhus Kantorparken Bispeparken Gravervænget/Møllerlodden Klerkegården Dommerparken Degnegården Klokkergården Birkebo Munkevangen + Boligafdelinger fra SAB, AAB og 3B Ud efter 75 dage Sådan forløber en udsættelsessag Dag 1 Beboeren betaler ikke sin husleje Dag 10 Beboeren modtager en rykker: Gebyr 270 kr. Dag 25 Beboeren modtager en ophævelse: Gebyr kr. Dag 35 Sagen indleveres til retten: Fogedafgift 700 kr. Dag 75 Beboeren sættes ud af sit lejemål: Låsesmed ca. 900 kr. + fogedens befordring 290 kr. Som udgangspunkt er det muligt at stoppe sagen ved at betale det, man skylder. Hvis der er kommet gebyrer på, skal disse også betales, inden sagen er ude af verden. 12 fsb beboeren nov13

13 fsb beboeren indretning Rum til liv i Rugbakken indretning. Rugbakken på Amager består af 66 ungdomsboliger med cirka 75 unge under uddannelse. Fem beboere åbner dørene til deres lejligheder og viser, hvor forskelligt man kan indrette få og næsten ens kvadratmeter. Deres favoritting tæller alt fra en blyantholder til en Frank Zappa-LP. Tekst Nicholas Parking Foto Carsten Andersen fsb beboeren nov13 13

14 Rugbakken indretning Rugbakken Ungdomsboligafdeling Bygget etværelses lejligheder på 27, 5 m 2 og 9 toværelses lejligheder på 41 m 2 Tekøkken og bad i alle lejligheder 3 store fællesrum på øverste etage Husleje kr. ekskl. forbrug Venteliste 4 til 6 måneder Skriv dig op på findbolignu.dk Adresse Øresundsvej 9-13, 2300 København S Andreas Søndergaard Pedersen Alder 25 år Hjemby Allerød Studie Musikvidenskab Studiejob Kontaktvejleder i Lærerens a-kasse Frank Zappa er min yndlingsbeskæftigelse, fordi han har lavet utroligt mange plader, man kan dykke ned i. Han udgav 60, mens han levede, og efter hans død er der nok kommet 55 mere. Han er ikke bange for at sprænge rammerne for, hvad man kan og må. Teksterne er vulgære og platte på overfladen, men der er altid en historie, hvis man hører godt efter. Yndlingsting LP en 200 Motels med Frank Zappa 14 fsb beboeren nov13

15 indretning Rugbakken Nick Jon Juvald Alder 20 år Hjemby Helsinge Studie HF Studiejob Nej Jeg løfter en del vægte, fordi jeg gerne vil være større. Jeg blev udelukket fra militæret på grund af dårlig ryg, og den vil jeg gerne træne op til at blive stærkere. Jeg træner cirka hver anden dag og har lavet et skema til at holde styr på udviklingen i min træning. Mit fokus ligger primært på ryg og mave. Yndlingsting Vægte Robert Sivertsen Alder 20 år Hjemby Klaksvik, Færøerne Studie Matematik på KVUC Studiejob Nej Det er malet af min far og betyder meget for mig, fordi det minder mig om Færøerne. Som de fleste færinger i Danmark savner jeg mit hjemland. Når jeg vågner op, kigger jeg på det og tænker på de mange bakker og havet, som jeg kan se fra vinduet derhjemme. Klaksvik er den by med de højeste bakker, og dem er der jo ikke mange af i København. Yndlingsting Maleri af et færøsk landskab fsb beboeren nov13 15

16 Rugbakken indretning Liivi Hakkaja Alder 25 år Hjemland Estland Studie Serviceøkonom Studiejob Arbejder i en tøjbutik I øjeblikket er jeg nødt til at fokusere meget på mine studier, så jeg har ikke så meget fritid, hvor jeg kan spille guitar. Men det er helt klart mit mål at blive god til at spille. Jeg fik den for et halvt år siden af min kæreste, fordi han har to. Jeg håber, at jeg en dag bliver så god, at jeg kan stå alene på en scene og spille og synge. Yndlingsting Guitar Maja Sørensen Alder 25 år Hjemby Solrød Strand Studie Kandidat i Pædagogisk Filosofi Studiejob Nej Den er købt i Ghana på en tre måneders tur med Mellemfolkeligt Samvirke. Jeg tog af sted, fordi jeg gerne ville opleve landet på en anderledes måde. Derfor blev jeg volontør og underviste på en skole. Jeg valgte at bruge tingen som blyantsholder, fordi jeg ikke rigtig ved, hvad den ellers skal bruges til. Den er upraktisk og samler støv, men jeg blev helt vild med den, da jeg så den. Yndlingsting Blyantholder 16 fsb beboeren nov13

17 fsb beboeren nyt kort nyt kort Liv i væggene? Hvis svaret er ja på det spørgsmål, skal du skynde dig ned på ejendomskontoret. Væggelus og andre skadedyr som fx kakerlakker og klaner skal bekæmpes med det samme, og det er ejendomskontoret, der står for at bestille en skadedyrsbekæmper. Det er boligafdelingen og ikke den enkelte beboer, der betaler for skadedyrsbekæmpelse. Undgå stød I din bolig har du en HPFI- eller HFI-afbryder. Den skal du teste to gange om året, så du er sikker på, at den virker rigtigt og du undgår livsfarlige stød fra elektriske apparater. Du skal blot trykke på prøveknappen, som er mærket med et T. Hvis afbryderen ikke kobler ud første gang, du trykker på prøveknappen, skal du kontakte ejendomskontoret. På sikkerhedsstyrelsens hjemmeside sik.dk kan du se, hvordan du tester din fejlstrømsafbryder. Liv i byen Et godt byrum er et sted, hvor folk får lyst til at opholde sig, og som er indrettet, så der ikke kun er pænt, men også rart at være. Det har arkitekt Jan Gehl sammen med kollega Birgitte Svarre skrevet en ny bog om. Den hedder Bylivsstudier og er udkommet på forlaget Bogværket. Hvis du er interesseret i at ændre byens liv, eller måske bare livet lige der, hvor du bor, er der masser af inspiration og eksempler på, hvad man kan gøre. Enkle ting som bænke, der står godt, skaber mere liv. Baggårdshygge Lys på facaden, musik, sofastue, kaffe og kage, lanterneværksted, minibiograf og historiske plakater. Det var, hvad fsb bød på på Kulturnatten 2013, og 811 københavnere slog et smut forbi fsb s hovedbygning og fik en smagsprøve på det at bo alment. På fsb.dk kan du se en fotoserie med stemningsbilleder. fsb beboeren nov13 17

18 fsb beboeren historier På Bispebjerg taler bænkene historier. Gravervænget/Møllerlodden og Bispeparken har fået to talende bænke, der fortæller områdets historier. Tekst Nicholas Parking Foto Carsten Andersen - Jeg kender mange mennesker på Bispebjerg og føler mig meget knyttet til området. Det fandt jeg særligt ud af, da min familie og jeg flyttede i hus i Islev. Jeg var nødt til at flytte tilbage fire år efter, for det er på Bispebjerg, jeg føler mig hjemme. Sådan lyder noget af den historie, Hakima El Ouakili har bidraget med til de talende bænke, som står i henholdsvis Gravervænget/Møllerlodden og Bispeparken. Bænkene har indbyggede højtalere, som aktiveres, når man sætter sig ned. De blev indviet i slutningen af juni og er tænkt som et samlingspunkt, hvor beboerne og nysgerrige gæster kan høre historier fra området. Fortalt af lokale børn og voksne. Bænkene indeholder langt over 100 historier og er blevet til i et samarbejde mellem fsb, Beboerprojekt Bispebjerg, Alexandrainstituttet, fonden Realdania, der har givet økonomisk støtte og Maren Grosen, der er leder af det nærliggende børnekulturhus Sokkelundlille. Tro på idéen. Det var oprindeligt Maren Grosen, der fik idéen til de talende bænke, og hun opfordrer andre boligafdelinger til at søge fondsmidler til projekter, der kan styrke sammenholdet i boligområderne. - Realdania er meget interesseret i, at det er attraktivt at bo alment og investerer i at gøre boligområderne bedre. Det handler om at få en god ide, tro på den og få lokale aktører med, for eksempel kulturhuse, boligsociale projekter, kunstnere eller institutioner for børn og unge. Jo flere, der bakker op om idéen, jo nemmere bliver det at få fonde til at investere i den, siger Maren Grosen. Bedre kendskab. Hakima El Ouakili er glad for, at hun fik lov til at fortælle sin historie. - Det betød meget for mig at kunne dele den med andre. Når vi fortæller vores historier, lærer vi hinanden bedre at kende. Det giver en stolthed, et stærkere sammenhold og en lyst til at passe godt på bydelen, siger Hakima El Ouakili. Du er velkommen til at sætte dig og høre bænkens historier. Der er fri adgang til bænken i Bispeparken, og i Gravervænget/Møllerlodden arbejder man på at åbne gården for offentligheden. Talende bænke De talende bænke står i Gravervænget/ Møllerlodden og Bispeparken. Bænkene har kostet en halv million kroner og er del af kampagnen Det gode boligliv, som Realdania står bag. Læs mere på detgodeboligliv.dk 18 fsb beboeren nov13

19 historier Hakima El Ouakili med datteren Amina på den talende bænk i Gravervænget/Møllerlodden. Hakima mener, at fortællingerne er med til at styrke sammenholdet på Bispebjerg. fsb beboeren nov13 19

20 fsb beboeren byhaver Tekst Nicholas Parking Foto Carsten Andersen + Per Arnesen Grønne pletter der styrker sammenholdet Flere folk i gården. I Hessensgården har beboerne højbede, der består af en kasse på størrelse med en europapalle, hvor beboerne kan dyrke blomster og grøntsager. - Der er kommet flere folk i gården, som vi normalt ikke ser, sibyhaver. Små haver med blomster og grøntsager vokser frem i København. Fænomenet kaldes urban gardening. Haverne giver friske grøntsager på middagsbordet og styrker sammenholdet, siger beboerne i Sundparken og Hessensgården, som har deres egne grønne pletter. Tomater, agurker, squash, jordbær og andre grøntsager skyder op i små haver rundt om i byen. Grønne oaser, der giver København et pift af landidyl. Urban Gardening, som fænomenet hedder på engelsk, bliver mere og mere udbredt, og byhaverne findes også i en række af fsb s afdelinger. Nogle steder er haverne nye, andre steder har beboerne haft dem i lang tid. I Sundparken har man for eksempel haft nyttehaver i mere end 30 år, mens Hessensgården fik sine egne højbede i april Jordstykker, der sikrer beboerne grøntsager til aftensmaden og blomster til pynt. Sociale arrangementer. Lis Halle er formand og Georg Göttsche kasserer i Haveforeningen Sundparken og har hver deres have. Ældreboligafdelingen har 21 nyttehaver tilknyttet. - Vi hygger os enormt meget. Haverne betyder, at vi kommer ud og er sammen med de andre beboere, siger Georg Göttsche. Det koster 300 kroner at få sin egen have i Sundparken. Penge, som blandt andet bliver brugt til nye redskaber og sociale arrangementer. - Vi ses ikke så meget privat, men haverne samler os og sørger for, at vi holder os i gang, siger Lis Halle. 1 Birger Jensen og Senaa Afabhel ved højbedene i Hessensgården, som er finansieret af det boligsociale projekt Projektbasen. Et højbed koster normalt omkring 500 kroner inklusive kasse, jord og plantefrø. 2 Lis Halle har haft sin nyttehave i seks år og dyrker mest kartofler, blomster og krydderurter. Hun kommer i haven flere gange om ugen. - Det er dejligt med en nyttehave, fordi den holder mig i gang og gør, at vi har kontakt med hinanden i afdelingen. 3 Raida Al-Ashawah og Susanne Christiansen har begge et højbed, hvor de dyrker forskellige grøntsager og blomster. De er enige om, at bedene er med til at styrke sammenholdet i Hessensgården, og de arbejder på at få endnu flere beboere til at være med. 4 Grøntsager i alle afskygninger dyrkes flittigt i Hessensgården. 5 Georg Göttsche og konen dyrker fortrinsvis roser i haven. - Vi nyder at mødes med de andre beboere og måske drikke en kop kaffe, men vi ses også til forskellige andre aktiviteter, blandt andet billard og dans. 20 fsb beboeren nov13