INSPIRATION TIL KOMMUNEN I BYG- OG DRIFTSHERREROLLEN DIGITALISERES BYGGERIET NÅR

Transkript

1 INSPIRATION TIL KOMMUNEN I BYG- OG DRIFTSHERREROLLEN NÅR BYGGERIET DIGITALISERES

2 2 NÅR KOMMUNEN ER BYG- OG DRIFTSHERRE 1/Visualisering, Massar Discovery Centre, Henning Larsen Architects 2/3D modeller, Massar Discovery Centre, HLA

3 NÅR KOMMUNEN ER BYG- OG DRIFTSHERRE 3 AF LASSE SUN- DAHL FOR- ORD Mere kvalitet i det byggede miljø I disse år har Erhvervs- og Byggestyrelsen fokus på, at kendskabet til metoder og redskaber, der kan fremme effektiviteten og kvaliteten i dansk byggeri, bredes ud til en bred kreds af bygherrer, bygningsejere og -brugere. Kommunerne står overfor at træffe nogle afgørende valg i forbindelse med at anvende digitale værktøjer på mange områder Det er især vigtigt at få udbredt kendskabet til de gevinster, der knytter sig til anvendelsen af digitale værktøjer i byggeriet. Her er der ikke bare store effektiviseringsgevinster at hente, men de digitale værktøjer kan også anvendes for at skabe mere kvalitet i det byggede miljø. Det gælder, når kommunen er bygherre i forbindelse med nybyggeri samt om- og tilbygninger. Det gælder, når kommunen er driftsherre i forbindelse med forvaltningen af sine ejendomme. Det gælder, når kommunen er byggesagsbehandler i forbindelse med virksomheders og borgeres byggeprojekter. Det gælder, når kommunen er planlægger og ønsker at visualisere forskellige fremtidsscenarier for kommunens borgere. Folderen skal tjene til inspiration til, og vil forhåbentlig give anledning til, at beslutningstagere og ansatte i kommunerne indhenter yderligere oplysninger om de forhold, der skal overvejes, når byggeriet digitaliseres. Lasse Sundahl, kontorchef Erhvervs- og Byggestyrelsen Januar 2010 Find flere eksempler på anvendelsen af digitale værktøjer på

4 4 DOMÆNEBESTYRELSENS VISION VISION Danmark skal have en digital infrastruktur som sikrer, at bygningsog boligrelaterede informationer samles og følger bygningen gennem hele dens livscyklus Infrastrukturen skal fastholde viden om bygningerne og sikre en præcis kommunikation mellem alle aktører, som grundlag for et effektivt byggeri og bygningsvedligeholdelse

5 DOMÆNEBESTYRELSENS VISION 5 EFFEK- FRA TIVITET VUGGE TIL GRAV Domænebestyrelsen fremlagde i juni 2009 en ambitiøs vision, der HAR POTENTIALE TIL AT KUNNE frigive milliarder til byggeriet ved at fokusere på digital håndtering af bygninger fra vugge til grav De grundlæggende principper i visionen, som skal sikre digital håndtering af bygninger fra vugge til grav, er: Nem adgang til og overblik over digitale bygningsdata Digital generering og genbrug af bygningsdata igennem hele bygningens livscyklus Nem adgang til hjælpeværktøjer, love og regler samt andre relevante offentlige oplysninger Domænebestyrelsens arbejde bygger videre på eksisterende initiativer, herunder Det Digitale Byggeri med tilhørende standardiseringsinitiativer, bekendtgørelser mv. Desuden er der igangsat to nye, større digitaliseringsprojekter: Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Digitalisering af offentlig byggesagsbehandling (DOB) Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning er et tværoffentligt organ, der har til formål at forbedre det offentlige samarbejde omkring byggeriet og medvirke til, at den offentlige service omkring bygninger, boliger og forsyning fungerer som et samlet hele for borgere og virksomheder. Domænebestyrelsen er etableret i forlængelse af den tværoffentlige strategi for digitalisering af den offentlige sektor Læs mere om Domænebestyrelsens vision, om handlingsplanen og om de igangværende projekter på

6 6 OFFENTLIG BYGGESAGSBEHANDLING Illustration: I fremtiden skal de store papirmængder erstattes af digital datahåndtering

7 OFFENTLIG BYGGESAGSBEHANDLING 7 FOR- SØGS- PROJEKT BYGGE- SAGEN "Digitalisering af Offentlig Byggesagsbehandling" er et treårigt projekt, der tager afsæt i tre indsatsområder Det er projektets strategiske sigte at skabe grundlaget for, at der kan træffes beslutning om en landsdækkende implementering af digital byggesagsbehandling et nationalt beslutningsgrundlag Bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde er de tre overordnede strategiske indsatsområder i regeringens nationale strategi for digitalisering af den offentlige sektor Projektet "Digitalisering af offentlig byggesagsbehandling" skal demonstrere, hvordan der kan skabes grundlag for, at data kan udveksles digitalt igennem hele den proces en byggesag gennemløber fra en borger eller anden bygherre påbegynder udarbejdelse af en ansøgning og sender ansøgningen til kommunen til den kommunale sagsbehandling, og til byggesagen afsluttes ved byggeriets ibrugtagning. Med dette formål skal der bl.a. udvikles digitale redskaber til brug for henholdsvis borgere ved byggesags ansøgning, og til brug for sagsbehandlere ved løsning af de opgaver, der er knyttet til den kommunale sagsbehandling m.v. De digitale redskaber skal implementeres og afprøves i et antal kommuner for at indsamle viden om problemstillinger forbundet med udvikling og implementering samt påvise hvilke gevinster borgere, virksomheder og myndigheder kan opnå - herunder arbejdskraftbesparelser i den offentlige forvaltning. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST), Kommunernes Landsforening (KL) og Gentofte, Gladsaxe, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal, Vejle og Århus kommuner. Læs mere om projektet på

8 8 DRØMMEN OM ET DIGITALT BYGGERI MILLIONER KR./ÅR Digitalisering af informationer i byggeprocessen Anvendelse af BIM-modeller i byggeprocessen Sparet arbejdstid til byggesagsbehandling Sparet ventetid hos bygherren Anvendelse af digitale styklister Sammenlægning af diverse tilsyn og ordninger Bortfald af energimærkeordning ved ejendomshandel Bedre arealudnyttelse Effektivisering af vedligeholdelse Digitalisering og opmåling i vedligeholdelsesprocessen TOTAL Illustration: Potentielle økonomiske gevinster Kilde: Rapporten "Digital forvaltning af bygninger fra vugge til grav", COWI

9 DRØMMEN OM ET DIGITALT BYGGERI 9 GEVINST- POTEN- TIALE 17 MIA. Digital forvaltning af bygninger Der er ingen tvivl om, at der er et stort økonomisk og organisatorisk potentiale i at strukturere informationen om en bygning, så den er tilgængelig, opdateret og relevant for alle byggeriets parter i alle byggeriets faser. Men hvordan? Hvilke systemer skal man vælge? Og hvilken type organisation kan matche de nye processer? Hvilke systemer og hvilken organisation skal man vælge? I en ny rapport udarbejdet af COWI for Erhvervs- og Byggestyrelsen opgøres gevinstpotentialet til svimlende 17 milliarder kroner. Om året.* De største potentielle, økonomiske gevinster knytter sig til henholdsvis bedre arealudnyttelse og effektivisering af vedligeholdelse. Begge områder fokuserer på digitalisering af den eksisterende bygningsmasse, og der pågår p.t. et udredningsarbejde i regi af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Domænebestyrelsen med henblik på at høste disse gevinster. Guleroden er til at få øje på. Det er straks sværere at nå den. Det tager tid og kræver indlæring og indkøring at tilegne sig ny teknologi og nye metoder. Der findes dog allerede en række teknikker og systemer, der kan bygges videre på. Redskaberne udviklet i forbindelse med Det Digitale Byggeri er et eksempel. Erfaringer fra lignende organisationers forsøg er en anden måde at få styr på fordele og ulemper. Kunsten er at gøre sig klart, hvilke data man har brug for, hvordan de skal afleveres og på hvilket tidspunkt. Potentialet er stort. *Se COWI s rapport Digital forvaltning af bygninger fra vugge til grav på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside

10

11

12 12 PIONEREN 1/Bellavista, Arne Jacobsen,1934. Foto: Arksite Kanon 2/Bakkegårdsskolen, CEBRA + SRL Arkitekter, 2006 Foto: Adam Mørk

13 PIONEREN 13 Et paradigmeskifte WHAT S IN IT FOR ME? analyser de strategiske fordele også når det gælder drift og vedligehold Peter Hauch var en af de første herhjemme, der interesserede sig for IT-værktøjer til støtte i byggeriet. Og med sin mangeårige erfaring på området er Peter Hauch i dialog med mange af landets kommuner omkring digitale muligheder og udfordringer i byggeriet. "Der er virkelig mange penge at hente i produktionseffektivisering både på bygge- og driftssiden Nogle få kommuner gør det rigtig godt og er med langt fremme, og andre er godt på vej, men der er stadig lang vej igen, når vi taler implementering af digitale værktøjer, vurderer Peter Hauch. Kommunerne skal lære at tænke strategisk, når det kommer til drift og vedligehold. Jeg tror, at disse områder sjældent bliver tænkt ind i en større strategisk sammenhæng, fordi der er tale om funktioner, der bruger penge ikke tjener dem. Men jeg er overbevist om, at der er mulighed for digital effektivisering og optimering og dermed penge at spare." Men når nu fordelene er der, hvorfor tøver mange kommuner så stadig med at benytte digitale værktøjer? Der er på mange måder tale om et paradigmeskift, og det tager tid og kræver tilvænning. Men tænk på, hvordan det f.eks. er med webbank i dag kunne man ikke forestille sig ikke at udnytte teknologien, fordi den letter vores hverdag. Og sådan er det også i byggeriet. Når man som kommune først forstår, hvad der ligger af muligheder ved at udnytte informationsteknikken, så kan det ikke gå hurtigt nok Læs det fulde interview med Peter Hauch på

14 01 FORMULÉR EN IKT-strategi for Facilities Management som dækker såvel projektog byggeområdet som driftsområdet. Strategien skal understøtte kommunens generelle forretningsstrategi, og baseres på en synliggørelse af bygherrens og driftsherrens egeninteresser 02 BASÉR STRATEGIEN på et bredt kendskab til alle ejendomsrelaterede funktioner i kommunen og sørg for, at den understøtter: de tekniske afdelingers generelle og specielle forretningsstrategier kommunens funktioner i forhold til ny- og ombygningsprojekter FM-funktioner i driften og mht. bygningsmassens videreudvikling og vedligeholdelse udbredelse og brug af bygningsorienterede IKTsystemer bredt i organisationen arbejdsprocessernes produktivitet i alle led 05 SØRG FOR at forsyne organisationen med en struktur, en synlig ledelse og kompetente, kompetenceudviklede medarbejdere, som understøtter strategien i alle led 06 LÆG EN samlet, overordnet strategi for indhentning, lagring og formidling af data (objekter og egenskaber) SKAF ØKONOMI til såvel udvikling som til den løbende drift VÆR OMHYGGELIG med at synliggøre fordele og økonomiske gevinster såvel som udfordringer og udgifter ved gennemførelsen af den valgte strategi

15 TIL EN DIGITAL STRATEGI GODE RÅD 03 ETABLÉR EN organisering af de ejendomsrelaterede funktioner, som sikrer sammenhæng mellem ejerskab, planlægning og drift på bygningsområdet på tværs af evt. eksisterende forvaltninger 04 SØRG FOR at der bliver ejerskab gennem sammenfald mellem beslutningskompetencer for budgettering af projekter og driftsfunktioner LÆG EN samlet plan for udvikling eller udskiftning af IT-systemer, som understøtter de valgte strategier LÆG EN samlet plan for opgradering og vedligeholdelse af eksisterende data, og for datafangst af nye data (digital aflevering), integration til egne og offentlige registre SØRG FOR at skaffe brugeropbakning og kollegial opbakning til de valgte strategier med henblik på at udvikle et fælles ejerskab til strategierne i hele organisationen SØRG FOR at skaffe ledelsesopbakning og ejerskab til strategien på alle ledelsesplaner i organisationen kommunalbestyrelsen, direktionen, forskellige områdedirektører og hos institutionsledere Kilde: Peter Hauch

16 16 RÅDGIVEREN Illustrationer: Installationsprojekt House of Music BIM model, kollisionskontrol. Af Niras A/S

17 RÅDGIVEREN 17 FÅ ET OVERBLIK KAN DET BETALE SIG? MAN BEHØVER IKKE VÆRE 3D-SPECIALIST Thorsten Falk Jensen, arkitekt MAA og bygherrerådgiver hos NIRAS, har arbejdet med digitale bygningsmodeller og 3D projektering i mange år. Han har god erfaring med at rådgive byg- og driftsherrer om, hvordan man får mest muligt ud af de digitale værktøjer i forbindelse med en byggeproces. Og han kender tvivlen i spørgsmålene, som oftest bliver stillet på den anden side af bordet. Mange bygherrer synes, det er uoverkommeligt at sætte sig ind i udfordringerne ved at vælge at håndtere byggedata digitalt med det handler først og fremmest om at stille de rigtige krav. Man behøver ikke at indkøbe dyre programmer og nye IT-spidskompetencer, fortæller Thorsten og afliver dermed enhver fordom om, at man skal være 3D-specialist for at kunne håndtere denne type data. Man kan jo starte et sted, hvor man umiddelbart kan se en fordel i at bruge tid på at organisere bygningsporteføljen En vigtig del af hans arbejde som bygherrerådgiver handler netop om at afmystificere omfanget af indsatsen og de nødvendige ressourcer, man som byg- og driftsherre skal investere. At få scannet alle papirdokumenterne ind, så det bliver nemmere at finde og dele tegningsmateriale, er et eksempel på en lav-praktisk proces, der kan have stor værdi i forhold til en ganske overskuelig investering. Læs det fulde interview med Thorsten Falk Jensen på

18 18 BYGHERREN 1/Syddansk Universitet i Kolding. Projektgruppe: Henning Larsen Architects (HLA), Kristine Jensens Tegnestue og Leif Hansen A/S 2/Facadeudsnit, HLA

19 BYGHERREN 19 IMPLE- MEN- TERING PÅ RETTE VEJ Digitalt byggeri er ikke en 1:1 oversættelse Universitets- og Bygningsstyrelsen skal som statslig bygherre stille krav om bl.a. digital projektering og aflevering. Usikkerhed om, hvordan digitalt byggeri påvirker bygherren gjorde, at styrelsen søgte hjælp hos Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri (se side 21), da de stod over for at skulle bygge en ny afdeling af Syddansk Universitet i Kolding. "At bygge digitalt er nyt for alle, også for os. Selvom vi er en statslig bygherre, har vi jo ikke fod på alle de ændringer, Det Digitale Byggeri afføder" "Helt konkret påvirker det f.eks. kontraheringen med vores samarbejdspartnere. Gennem Implementeringsnetværket fik vi hjælp af Teknologisk Institut. Vi holdt en lang række møder og workshops, og her viste det sig, at de kunne besvare mange af vores spørgsmål og i det hele taget hjælpe os på rette vej", fortæller Marianne Kaae Nielsen, chefkonsulent i UBST. Når en bygning modelleres digitalt i 3D, er der mulighed for at vedhæfte information om alt lige fra isoleringsevne til, hvor meget maling der skal bruges. "Når der bygges digitalt, forskydes de forskellige faser i forhold til hinanden, så digitalt byggeri er ikke bare en 1:1 oversættelse af traditionelt byggeri. Som bygherre skal vi have en solid viden om de forandringer. Kun på den måde kan vi tilpasse vores kontrakter og måde, vi i det hele taget stiller os i forhold til samarbejdspartnerne. Vi er nået et godt stykke af vejen efter assistancen fra de to eksperter, men vi er ikke helt i mål." Bygningen tages i brug i Læs mere om byggeprocessen på

20 20 NY VIDEN TIL BYGGEFAGENE 3D visualiseringmodeller 1/ Darwin Centre, Phase Two, arkitekt C.F. Møller 2/ Parklife, arkitekt Juul Frost

21 NY VIDEN TIL BYGGEFAGENE 21 IMPLE- MEN- TERINGS- NETVÆRK HJÆLP TIL VÆRK- TØJERNE Hvad kan netværket hjælpe med? Implementeringsnetværkets formål er at bringe principperne fra Det Digitale Byggeri ud i branchens virksomheder og ind i byggeriets hverdag. Netværket driver i perioden projektet Ny viden til Byggefagene. Projektet skal skabe større praktisk viden om Det Digitale Byggeri bl.a. ved at igangsætte en række afprøvninger. Implementeringsnetværket giver i afprøvningerne støtte til byggeprojekter, der ønsker at arbejde med principperne i Det Digitale Byggeri. Netværket driver siden hvor du kan læse om afprøvningsordningen, finde case-historier og få kontakt til eksperter, der kan hjælpe dig fremad. Afprøvningsordningen fortsætter frem til udgangen af Implementeringsnetværket har i udvælgelsen af projekter særligt fokus på byg- og driftsherrernes rolle. Syv af byggeriets organisationer er gået sammen i Implementeringsnetværket Bygherreforeningen Danske Arkitektvirksomheder Foreningen af Rådgivende Ingeniører TEKNIQ Dansk Byggeri DI Byggematerialer BAT-Kartellet Implementeringsnetværket har sekretariat hos Dansk Byggeri og kan kontaktes på tlf eller på jje@danskbyggeri.dk

22 22 ORDBOG BIM Bygningsinformationsmodel Refererer til en samlet digital model af et bygningsværk IT Informationsteknologi Omfatter teknologi og andre aspekter af styring og behandling af information SfB Samarbetskomitén för Byggnadsfrågor Oprindeligt udviklet for klassificering og kodning af den svenske standardbeskrivelse Bygg-AMA i 1950'erne 3D Tredimensionel Repræsenterer rummets 3 dimensioner, svarende til koordinatakserne: X, Y og Z DIADEM Digital adgang til oplysninger ifb. med ejendomshandel Skal stille alle de nødvendige offentlige ejendomsoplysninger samlet til rådighed for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder ét sted, i én og samme arbejdsgang via internettet IFC Industrial Foundation Classes Et neutralt fællesformat (applikationsuafhængigt) til dataudveksling mellem IT-systemer IKT Informations- og Kommunikationsteknologi Et udvidet begreb i forhold til IT DBK Dansk byggeklassifikation Et udviklingsprojekt under Det Digitale Byggeri, som skal tilvejebringe et dansk klassifikationssystem til afløsning af SfB klassifikationssystemet DOB Digitalisering af Offentlig Byggesagsbehandling Treårigt digitaliseringsprojekt der skal demonstrere, hvordan det er muligt at gennemføre en byggesag med digitale data DDB Det Digitale Byggeri En række indsatsområder, initieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen, rettet mod digitalisering af dansk byggeri Slå op i ordbogen på og få forklaringerne på flere uforståelige forkortelser

23 AKTØRER 23 Få inspiration og hjælp HVEM VED HVAD? Hvilke spillere er på banen for at undersøge og formidle erfaringer omkring brugen af de digitale værktøjer? EBST Erhvervs- og Byggestyrelsen arbejder løbende med at identificere tiltag, der kan imødekomme byggeerhvervenes aktuelle problemer og dermed skabe en bedre og billigere byggesektor. Implementeringsnetværket Implementeringsnetværkets formål er at bringe principperne fra Det Digitale Byggeri ud i branchens virksomheder og ind i byggeriets hverdag. BIPS Bips (byggeri, informationsteknologi, produktivitet, samarbejde) er en forening med medlemmer fra byggesektoren, som sammen prioriterer udviklingsbehov og -indsats for fælles metode og værktøjer på tværs af branchen. Bygherreforeningen Bygherreforeningen har bl.a. nedsat et digitaliseringsudvalg, der søger at identificere 'best practise' eksempler i branchen med reference til Det Digitale Byggeri. og Kommunernes Landsforening, KL KL har blandt andet udviklet Forvaltnings Klassifikation version 1.0 til anvendelse i ejendomsforvaltning i samarbejde med Landsbyggefonden. Find flere eksperter og aktører på

24 WW.DAC.DK/ IGITALISERING Når byggeriet digitaliseres Projektet "Når byggeriet digitaliseres" tager hul på en overordnet diskussion af de udfordringer og muligheder, kommunen støder på som drifts- og bygherrer, når den anvender digitale byggedata. Gennem en række case-præsentationer og interviews belyses digitaliseringens betydning i mange af byggesagens aspekter. Fra kommunikation og visualisering, til energioptimering, renovering og drift - mulighederne for at udnytte digitale byggedata er nemlig mange. "Når byggeriet digitaliseres" er støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. Få inspiration til hvilken strategi, din kommune skal vælge! I denne folder kan du se et udpluk af inspirationsmaterialet, som vil være tilgængeligt på hjemmesiden fra den 1. februar Udgivet af Dansk Arkitektur Center Redaktion: Anette Sørensen/Katja Pryds Beck Layout: Naja Tolsing/Signe Bisgaard Nielsen DAC Dansk Arkitektur Center er et visionarium, der udvikler og formidler arkitektur, byggeri og byudvikling med fokus på fremtiden. DAC er basisfinansieret af et partnerskab bestående af Realdania, Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.