Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav

Transkript

1 Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav Scenen Bygninger er rammen for de daglige aktiviteter i hjemmet, på arbejdet og i institutionerne. De har stor betydning for befolkningens velfærd, sundhed, produktivitet og energiforbrug. Dermed er bygninger på en gang nærværende for den enkelte borger og samtidig big business. Med over 2 mio. ejendomme i Danmark, 400 mio. m2 og en samlet værdi på omkring mia. kr., er der tale om et område, hvor en indsats for effektivisering, kvalitetsforbedring og bedre borgerservice for alvor vil mærkes. Produktionsværdien af nybyggeri, renovering og vedligeholdelse er årligt omkring 140 mia. kr. Hertil kan lægges værdien af elementer som byggesagsbehandling, bygningsadministration og ejendomshandel, der også er vigtige dele af byggeriets værdikæde og en bygnings livscyklus. For eksempel var produktionsværdien for ejendomshandel 11 mia. kr. i 2005, mens den for professionel rengøring og ejendomsadministration var omkring 26 mia. kr. I 2005 var beskæftiget med nybyggeri, renovering og vedligeholdelse. Det svarer til ca. 5,5 % af den samlede beskæftigelse i Danmark og dækker over de ansatte i udførende byggeerhverv som fx tømrere, malere og murere. Når den indirekte økonomiske aktivitet medregnes, øges byggeriets andel af den samlede beskæftigelse til omkring 7,5 % ( personer). Heri er medregnet den beskæftigelse, der producerer materialer til byggeriet. Inkluderes den beskæftigelse, der er involveret i øvrige opgaver relateret til en bygnings livscyklus som fx ejendomsadministration, ejendomshandel mv., vil tallet vokse yderligere. Udfordringerne Byggeriet er præget af en række udfordringer bl.a. vedrørende kvalitet og effektivitet. Der er stadig for mange fejl og mangler i dansk byggeri og produktiviteten er kun vokset langsomt de seneste årtier. Realisering af Domænebestyrelsens vision vil medvirke til: - Øget effektivisering, kvalitet og konkurrenceevne i byggeriet - Sundere bygninger, bedre indeklima og dermed velfærd - Mulighed for større besparelser vedrørende bygningsdrift og energiforbrug - Lettere adgang til oplysninger om bygninger og dialog mellem borgere, virksomheder og myndigheder En af årsagerne til byggeriets udfordringer er den fragmenterede værdikæde og manglende kommunikation mellem forskellige aktører og faser i en bygnings livscyklus. Sammenhængen mellem byggeriets forskellige faser og aktører er således i dag langt fra optimal. Ved overgangen mellem faser kommer nye aktører til og andre forsvinder. Oplysningerne flyttes ofte manuelt fra en fase til den næste, og typisk startes en ny fase med, at oplysninger skal gendannes eller indhentes på ny. Det medfører, at oplysningerne, der videregives, ofte er varierende i omfang og format, af lav kvalitet eller simpelthen går tabt.

2 Side 2 Eksempelvis foregår overførsel af bygningsbeskrivelser og -tegninger fra opførelsen til den efterfølgende drift ofte gennem aflevering af fysisk dokumentation i form af en række ringbind. Og for enfamilieshuse er der slet ikke tradition for aflevering af egentlig drifts- og vedligeholdelsesdokumentation. De manglende eller fejlagtige oplysninger fra en bygnings planlægnings- og opførelsesfase får mærkbare konsekvenser for den efterfølgende driftsfase, der udgør langt størstedelen af en bygnings samlede økonomi og levetid. Hvis drift og vedligeholdelse af de 400 mio. m2, der udgør den danske bygningsmasse, kan effektiviseres, vil det have enorm værdi for samfundet generelt. Manglende struktureret videreførelse og genbrug af oplysninger gør, at der er behov for at skabe et sammenhængende flow igennem de forskellige faser i en bygnings livscyklus. Det vil kræve, at der opbygges en infrastruktur, som kan sikre en let og sammenhængende adgang til alle relevante bygningsrelaterede oplysninger for borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Visionen På denne baggrund er det domænebestyrelsens vision at: Danmark skal have en digital infrastruktur, som sikrer at bygnings- og boligrelaterede informationer samles og følger bygningen gennem hele dens livscyklus. Infrastrukturen skal fastholde viden om bygningerne og sikre en præcis kommunikation mellem alle aktører, som grundlag for et effektivt byggeri og bygningsvedligeholdelse. De grundlæggende principper i visionen, som skal sikre digital håndtering af bygninger fra vugge til grav, er: - Nem adgang til og overblik over digitale bygningsdata - Digital generering og genbrug af bygningsdata igennem hele bygningens livscyklus - Nem adgang til hjælpeværktøjer, love og regler samt andre relevante offentlige oplysninger Visionen indebærer, at bygningsrelaterede data skal genereres, samles, opbevares og vedligeholdes på en sammenhængende måde fra det øjeblik bygningen kommer på tegnebrættet frem til nedrivning og evt. genanvendelse af materialerne. Informationerne skal være tilgængelige for alle relevante aktører. Samlet digital adgang til bygningsrelaterede data vil være en nyskabelse, der effektivt kan understøtte et sammenhængende arbejdsmæssigt flow og være et bindeled mellem de enkelte faser og de forskellige aktører. Oplysningerne skal således følge bygningen og ikke kun være forankret hos de forskellige aktører i hver fase af bygningens livscyklus. Figuren illustrerer visionens grundidé. rådgivere, entreprenører og arkitekter vil opleve: - Lettere indhentning af bygningsoplysninger i forbindelse med projekter og mindre ventetid - Mindre usikkerhed i forbindelse med afgivelse af tilbud og bedre mulighed for at skræddersy disse - Fælles grundlag for samspil med andre aktører i byggeprojekter Idéskitsen skal vise, at de involverede aktører henter relevante digitale bygningsdata et fælles sted, her betegnet fælles digitale bygningsoplysninger. Domænebestyrelsen har ikke taget stilling til de organisatoriske, tekniske og fysiske rammer herfor. Det vigtige er det grundlæggende princip om fælles digital adgang til bygningsdata, hvor en aktør begynder sin opgave med at hente eksisterende bygningsdata og efter endt arbejde returnerer de opdaterede samt eventuelle nye data. Herefter kan aktører i andre faser nemt finde og genbruge de eksisterende bygningsdata og arbejde videre på dette grundlag. På denne måde vil behovet for manuel overlevering af bygningsoplysninger mellem aktørerne minimeres og derfor også risikoen for tab af vigtig information. Ud over den fælles adgang til bygningsdata skal den digitale infrastruktur stille hjælpeværktøjer til rådighed samt give adgang til andre offentlige oplysninger, fx til projektering og byggesagsbehandling. Det kan bl.a. være oplysninger om rådighedsindskrænkninger, miljøforhold, fysiske planer mv. Mange af disse elementer er også relevante for andre domæner i den danske digitale forvaltning og skal derfor udvikles i et bredt og tværgående samarbejde.

3 Side 3 Fælles digitale bygningsoplysninger Projektering Idé- og planlægning Byggesagsbehandling Opførelse Vedligeholdelse, drift og ejerskifte Nedrivning Andre offentlige oplysninger (registre, kort, arkiver mm.) Figur: Idéskitse for digital håndtering af bygninger fra vugge til grav Værdiskabelsen Der er store økonomiske gevinster ved etablering af en digital infrastruktur, som sikrer let tilgængelighed til bygningsrelaterede oplysninger og et sammenhængende digitalt flow igennem en bygnings livscyklus. Indledende beregninger viser potentielle milliardgevinster årligt for erhvervslivet og det offentlige, når visionen er fuldt ud realiseret. Gevinsterne kan inddeles i fire overordnede områder: Effektivisering, kvalitet og konkurrenceevne: Visionen bidrager til at effektivisere en lang række processer i byggeriets projektering, opførelse og drift. Det skyldes bl.a., at samlet tilgængelighed til opdaterede data styrker kommunikationen mellem de mange aktører, som er involveret igennem bygningens livscyklus. Det vil medvirke til at mindske den anseelige og omkostningsdrivende mængde af fejl og mangler og dermed højne kvaliteten i de færdige bygninger. Større effektivitet betyder store besparelser hos private bygningsejere og dansk erhvervsliv, hvilket vil medvirke til at øge byggeerhvervenes konkurrenceevne. Sundhed og velfærd: Bedre kommunikation og færre fejl og mangler vil forbedre kvaliteten af danske bygninger og dermed også bygningernes indeklima. Visionen understøtter således også sundheden i den danske befolkning, hvilket medfører samfundsøkonomiske og generelle velfærdsmæssige gevinster. Klima og energi: Hele 40 procent af det samlede danske energiforbrug stammer fra driften af bygninger. Visionen vil understøtte indsatsen for at mindske energiforbruget i den danske bygningsmasse. Således vil en sammenhængende digital infrastruktur bl.a. skabe bedre grundlag for implementering af energirigtige løsninger og bedre muligheder for at følge og styre energiforbruget i bygningens drift. Dermed bidrager visionen til opfyldelse af den internationale klimamålsætning om nedbringelse af CO 2-udledningen. Demokrati og indflydelse: Visionen vil understøtte borgernes mulighed for adgang til oplysninger om landets bygninger og forhold relateret hertil. Og myndighederne får lettere ved at gennemføre en åben dialog med den enkelte borger og befolkningen i almindelighed. Dette kan have stor betydning i forhold til både enkeltsager og bredere høringer i offentligheden.

4 Side 4 Indsatsområder Etableringen af en sammenhængende digital infrastruktur er en forudsætning for at høste de store samfundsmæssige gevinster. Domænebestyrelsen har her et særligt ansvar men lægger samtidig op til, at der med udgangspunkt i visionen, fastlægges fælles målsætninger med både kort og lang sigt. Udvikling og implementering af den digitale infrastruktur må ske med respekt for eksisterende forretningsprocesser i et samarbejde med de involverede parter. I det omfang det er muligt, er det hensigtsmæssigt at bygge videre på eksisterende initiativer og strukturer. Med dette udgangspunkt vil Domænebestyrelsens indsats rette sig mod følgende områder: Digitalisering: Fortsat digitalisering er en forudsætning for udbygning af en effektiv digital håndtering af bygninger. I takt med at stadig flere bygningsdata skal fødes digitalt, bør der ved offentlige udbud stilles krav om digital aflevering. Indlejring af digitale oplysninger i byggematerialer vil ligeledes være et vigtigt element. Herudover er det oplagt at arbejde for at digitalisere byggesagsbehandlingen, bl.a. med krav om digital aflevering af ansøgningsmateriale. Med hensyn til digitalisering af oplysninger om den eksisterende bygningsmasse er der en særlig stor udfordring, men mulighederne for at løfte denne del af opgaven bliver stadig bedre både teknologisk og økonomisk. kvalitet er ligeledes en forudsætning for at data, indsamlet af én aktør til ét formål, kan genbruges af andre aktører til andre formål. Standardisering: Standardisering af data og standardiseret adgang til data er en forudsætning for at opnå de effektive og sammenhængende arbejdsgange og processer, som er indeholdt i visionen. Der skal skabes overensstemmelse mellem anvendte begreber, datatyper og formater samt snitflader, så bygningsoplysningerne kan udveksles og bringes i spil gennem alle faser hos alle aktører. Eksempelvis bør der indføres ét samlet dansk klassifikationssystem for bygninger. Standardisering er således også en forudsætning for at det bliver muligt at få direkte adgang til og at anvende data, der er født i andre sammenhænge. myndigheder vil opleve: - Effektiv kommunikation med borgere og virksomheder om byggeprojekter - Bedre og hurtigere byggesagsbehandling - Bedre udnyttelse af, og mere effektiv vedligeholdelse af offentlige bygninger - Hurtigere og bedre ajourføring af offentlige registre mm. bygningsejere og bygherrer vil opleve: - Lettere indhentning af bygningsoplysninger i forbindelse med om- og tilbygninger og mindre ventetid - Bedre kvalitet da byggeprojekter hænger bedre sammen, når alle bruger samme datagrundlag - Mulighed for mærkbare besparelser i drift og vedligeholdelse - Mulighed for væsentlige besparelser i bygningens energiforbrug Datakvalitet: Data i digital form, i tilstrækkelig omfang og aktualitet er afgørende for værdien af den digitale infrastruktur. Er der for mange fejl i data eller opdateres de for langsomt, får de digitale løsninger ikke tilstrækkelig gennemslagskraft. Kvalitet og aktualitet er særlig vigtig, hvis man ønsker at automatisere beregninger og sagsbehandling. Høj data- Internationalisering: Det er vigtigt, at standardiseringsarbejdet sker i overensstemmelse og samspil med internationale normer og trends. Dette er centralt for et lille land som Danmark med henblik på at sikre en effektiv overførelse af viden og teknologi samt en tilstrækkelig konkurrence på det nationale marked. Tilsvarende er det vigtigt for at sikre danske virksomheders internationale konkurrenceevne. Lovgivning: Love, regler og vejledninger skal gøres klar til digital forvaltning og løbende justeres i forhold til den teknologiske udvikling. Lovgivningen skal således understøtte digitale arbejdsmetoder og sikre mulighed for adgang til data. Herunder kan bl.a. ligge udfordringer i forhold til ejendomsret til data. Lovgivningen skal også sikre en klar ansvarsfordeling i forbindelse med registrering, indberetning, opdatering, lagring mv. af bygningsdata. Endvidere skal de aktører, som skaber eller bruger data, forpligtes til at anvendes fælles standarder og systemer.

5 Side 5 Aktiv indsats og samarbejde Visionen er ambitiøs, og der er lang vej til fuldkommen digital håndtering af bygninger fra vugge til grav. Der vil formentlig gå år før den digitale infrastruktur kan siges at være på højde med visionens ambitioner. Og dette kræver vel at mærke, at der allerede nu tages en række initiativer. Det er derfor vigtigt med en fælles vision, der kan være ledestjerne for en koordineret udvikling i de kommende år. Ud fra perspektiverne i visionen er der behov for at fastlægge en overordnet strategi, der muliggør en trinvis implementering under hensyntagen til investeringsbehov, finansieringsmuligheder, omlægning af forretningsgange, kompetenceudvikling mv. Realiseringen af visionen kræver en fælles indsats med initiativer på tværs af offentlige myndigheder og med aktiv deltagelse af de private aktører. Ingen enkeltaktør har de nødvendige institutionelle og ressourcemæssige muligheder og heller ikke tilstrækkeligt incitament til at gennemføre de nødvendige investeringer og omlægninger. Uden en målrettet indsats for at opbygge en fælles digital infrastruktur vil der naturligvis også ske en udvikling. Men der vil blive tale om en mere fragmenteret og usammenhængende infrastruktur, som i væsentligt højere grad bliver domineret af den retning de store aktører på de internationale byggemarkeder vælger at følge. Her vil der også blive høstet nogle digitaliseringsgevinster, men næppe af en bredde og i den størrelse som Domænebestyrelsens vision lægger op til. Domænebestyrelsen Juni 2009 Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Sekretariatet, Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé København Ø - mail: ale@ebst.dk Fra kommissoriet: Domænebestyrelsen er et koordinationsforum for forpligtende samarbejde på tværs af myndighederne. Bestyrelsen skal bl.a. udpege den overordnede digitaliseringskurs inden for domænet. Domænebestyrelsen vil arbejde for at facilitere og understøtte videreudviklingen af en effektiv og serviceorienteret digital håndtering af byggeri-, bolig og forsyningsområdet i bred forstand. Det skal ske så de mange processer, der knytter sig til projektering, byggeri, vedligeholdelse, renovering, køb/salg og finansiering, videreudvikles til sammenhængende og interagerende løsninger til nytte for såvel borgere, virksomheder, private interessenter (entreprenører, ejendomshandlere mfl.) og andre offentlige myndigheder. Medlemmer: Erhvervs- og Byggestyrelsen (formand), KL, SKAT, Domstolsstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Energistyrelsen, ITog Telestyrelsen, Velfærdsministeriet Tilknyttede: Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, Danske Regioner