Klimaplan for Greve Kommune. Udgave 2, 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaplan 2010-2020. for Greve Kommune. Udgave 2, 2012"

Transkript

1 Klimaplan for Greve Kommune Udgave 2, 2012

2 2 Klimaplan for Greve Kommune Udgave 2, 2011 Indhold Indledning... 3 Status: Hvor er Greve Kommune i dag, og hvor vil kommunen hen?... 5 Indsatsområde 1: Energi... 6 Indsatsområde 2: Transport...14 Indsatsområde 3: Klimatilpasning...21 Fra ord til handling...25 Sådan kan du bidrage til CO 2 -reduktion og klimatilpasning...26

3 Indledning 3 Indledning Greve Byråd har en vision om, at Greve Kommune skal være en foregangskommune på klimaområdet. Visionen for klima- og energiområdet er, at Greve Kommune skal være en foregangskommune. (Citat fra Klima- og Energipolitik for Greve Kommune) Greve Byråd vedtog derfor i marts 2009 Klima- og Energipolitik for Greve Kommune, der fastsætter mål og anviser handlemuligheder på fire indsatsområder. Det sikrer Greve Kommune ved at omsætte klimaudfordringen til et spørgsmål om blandt andet at gennemføre energibesparelser. Når der spares på energien, kan der også spares penge. Greve Kommune vil desuden gøre klimaudfordringen konkret og nærværende og gøre mulighederne for at gøre en forskel tydelige ved hovedsageligt at fokusere indsatsen på energi- og transportområdet, som står for langt størstedelen af kommunens CO 2 -udledning. Mulige positive effekter ved kommunens klimaindsats Over 20 % mindre CO2 i 2020 Greve Kommune har efterfølgende tiltrådt Den Europæiske Borgmesterpagt, som forpligter kommunen til at reducere udledningen af drivhusgassen CO 2 med mere end 20 % i Energibesparelser og mere miljøvenlig transport Mindre CO 2 Sundere nærmiljø Økonomiske besparelser Den Europæiske Borgmesterpagt er et frivilligt EU-initiativ, som handler om, at nogle kommuner ønsker at gå længere end de 20 %, som EU har forpligtet sig til at reducere CO 2 -udledningen med i Aftalen forpligter derfor de deltagende kommuner til at reducere udledningen med mere end 20 % i Greve Kommune har tiltrådt aftalen i fællesskab med de fleste øvrige kommuner i Region Sjælland. Klimatilpasning Sundere og grønnere bymiljøer Omdannelse af oversvømmelser til en naturlig del af landskabet En indsats på energi-, transport- og klimatilpasningsområdet kan give mange positive afledte effekter. Greve Kommune vil reducere CO 2 -udledningen af to grunde: 1. FN s klimapanel, som består af nogle af verdens førende forskere på klimaområdet, forudsiger, at udledning af CO 2 vil forårsage klimaændringer som varmere klima og oversvømmelser i fremtiden. En medvirkende årsag til de omfattende oversvømmelser, der har været i Greve Kommune i 2002 og 2007, kan derfor være udledning af CO Gribes reduktionen af CO 2 -udledningen an på den rigtige måde, kan der opnås økonomiske besparelser for borgere og erhverv og skabes en bedre kommune at bo, arbejde og drive virksomhed i. Tilpasning til klimaforandringer Det er vigtigt at reducere CO 2 -udledningen, bl.a. fordi det kan være med til at forhindre eller begrænse fremtidige klimaforandringer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle de forventede klimaforandringer vil kunne forhindres ved at reducere CO 2 - udledningen nu, da effekten af en reduktion i CO 2 - udledningen først vil komme på langt sigt. Derfor vil Greve Kommune være forudseende og tilpasse kommunen til de forventede klimaforandringer. Med den rette klimatilpasning kan skaderne som følge af oversvømmelser begrænses mest muligt.

4 4 Klimaplan for Greve Kommune Udgave 2, 2011 Greve Kommune er allerede en foregangskommune på klimatilpasningsområdet. Det skyldes, at Greve Kommune på baggrund af oversvømmelserne i 2002 og 2007 har udarbejdet en klimatilpasningsstrategi, som fastsætter ambitiøse mål for området. Greve Kommune vil fastholde positionen som foregangskommune på klimatilpasningsområdet ved at gennemføre klimatilpasningsstrategien og samtænke den med CO 2 -reduktionen. Derved vil kommunen finde løsninger, der tilgodeser både klimatilpasning og CO 2 -reduktion. Klimaplanens rolle Denne klimaplan beskriver, hvordan Greve Kommune vil nå de fastsatte mål. Klimaplanen omsætter klima- og energipolitikkens overordnede målsætninger til konkrete mål for CO 2 - reduktion og udvalgte handlemuligheder fra klima- og energipolitikken til konkrete tiltag. Klimaplanen beskæftiger sig derudover også med klimatilpasning, der ikke behandles i klima- og energipolitikken. Flere planer, samme mål Klimaplanens tiltag ligger i forlængelse af og er afstemt med tiltag i kommunens andre planer. Gennemførelse af klimaplanens tiltag vil samtidig sikre gennemførelse af tiltag i politikker og planer som klimaog energipolitikken, trafikhandlingsplanen og klimatilpasningsstrategien, fordi mål og midler i planerne er afstemt med hinanden. Derved sikres sammenhæng i kommunens indsats på energi-, transport- og klimatilpasningsområdet. Greve Kommune vil gå foran CO 2 -udledningen fra Greve Kommune som virksomhed udgør kun ca. 3 % af den samlede CO 2 -udledning fra kommunen som geografisk område. CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed skyldes primært energiforbrug i kommunale bygninger og intern kommunal transport. CO 2 -udledning fra kommunen som geografisk område skyldes udledning fra kommunen som helhed udover kommunen som virksomhed omfatter dette også borgeres og erhvervs energiforbrug, transport og CO 2 - udledning fra f.eks. industrielle processer og landbrug. Ikke desto mindre er en indsats for kommunen som virksomhed meget vigtig, da den kan tjene som inspiration for borgere og erhverv. Greve Kommune vil derfor først gøre en indsats i kommunens egne bygninger og vise et godt eksempel for kommunens borgere og erhverv. Greve Kommune er Klimakommune og Kurveknækker Greve Kommune har indgået aftaler om at reducere CO 2 -udledningen og elforbruget fra kommunen som virksomhed med 2 % om året i perioden ; hvilket derfor udgør et supplerende 2012-delmål for kommunen som virksomhed. Borgerinddragelse og samarbejde Målsætningen om at reducere CO 2 -udledningen med mere end 20 % i 2020 gælder for kommunen som geografisk område. Skal målet nås, skal borgere og erhverv derfor være aktive medspillere. Greve Kommune gør derfor en indsats for at vejlede borgere og erhverv om muligheder for CO 2 -reduktion. Greve Kommune samarbejder desuden med regionens øvrige kommuner, som står med de samme udfordringer på klimaområdet, om at finde løsninger på området. Derved kan kommunerne trække på hinandens erfaringer, hvor det er relevant. Planen revideres løbende Fordi effekten af flere af tiltagene i klimaplanen afhænger af borgeres og virksomheders adfærd, vil kun tiden kunne vise, hvilke tiltag der får den ønskede effekt. Derfor er klimaplanen en dynamisk plan, der revideres løbende, både for at justere og tilføje tiltag, hvor det er nødvendigt, og for at vise, hvor langt kommunen er i bestræbelserne på at opfylde målet.

5 Status: Hvor er Greve Kommune i dag, og hvor vil kommunen hen? 5 Status: Hvor er Greve Kommune i dag, og hvor vil kommunen hen? Her beskrives status, og hvordan kommunen vil gøre for at nå målet om at reducere over 20 % CO 2. Her er Greve Kommune i dag Greve Kommune udarbejdede i 2010 en opgørelse over CO 2 -udledningen fra kommunen som geografisk område. Siden da har Greve Kommune erhvervet et forbedret datagrundlag og har i samarbejde med Roskilde Universitet (RUC) og Region Sjælland udarbejdet en mere præcis opgørelse. Den reviderede opgørelse viser, at Greve Kommune som geografisk område i 2010 udledte ca tons CO 2. Kilderne til kommunens CO 2 -udledning er: Energiforbrug: tons (63 %), heraf: - Elforbrug: tons (30 %) - Varmeforbrug: tons (33 %) Transport: tons (25 %), heraf - Ikke-vejgående: tons (4 %) Landbrug: tons (4 %) Industrielle processer: tons (4 %) Affald: tons (4 %) Skov- og arealanvendelse: tons (1 %) Fordeling af CO 2 -udledningen fra Greve Kommune i 2010 Sådan nås målet i 2020 Greve Kommune vil reducere CO 2 -udledningen med mere end 20 % inden udgangen af De minimum 20 % skal nås sådan, at 16 % kommer fra reduktion af CO 2 -udledningen fra energiforbruget, og 4 % fra reduktion af CO 2 -udledningen fra transport. Dermed reduceres CO 2 -udledningen med ca tons - fra ca tons i 2010 til ca tons i Det svarer til, at Greve Kommune reducerer CO 2 -udledningen med ca. 1 ton pr. borger fra ca. 6 til ca. 5 tons. Ønsket udvikling i CO 2 -udledningen i perioden Skov- og arealanvendelse Affald 4% 4% 4% 1% Industrielle processer Transport Landbrug Energi 25% 63% Greve Kommunes CO 2-udledning i tusinde tons i 2020 i forhold til 2010, fordelt på indsatsområder, hvis målet om 20 % reduktion i CO 2-udledningen opnås. Energi Landbrug Affald Transport Industrielle processer Skov- og arealanvendelse Så langt er Greve Kommune Siden Greve Byråd i efteråret 2010 vedtog Klimaplan , har Greve Kommune igangsat en række tiltag - dels i de kommunale bygninger og dels over for borgere og erhverv. Den største andel af CO 2-udledningen kommer fra energiforbruget, med hele 63 %. Transport udgør 25 %. Den fulde effekt af disse tiltag på CO 2 -udledningen er endnu ikke indtruffet. Når det er sket, vil klimaplanen blive revideret og udviklingen beskrevet her.

6 6 Klimaplan for Greve Kommune Udgave 2, 2011 Indsatsområde 1: Energi Energi er et vigtigt indsatsområde, fordi CO 2 - udledningen forårsaget af energiforbrug (varme og el) udgør over halvdelen (ca. 63 %) af den samlede CO 2 - udledning fra Greve Kommune. Varmeforbruget bidrager med ca. 33 % og elforbruget med ca. 30 % af den samlede CO 2 -udledning. Andel af CO 2 -udledningen, der skyldes varme- og elforbrug Målsætninger Greve Kommune vil reducere CO 2 -udledningen fra energiområdet med 25 % i Det svarer til godt 16 % af den samlede CO 2 -udledning. Af de 16 % kommer 1 % fra tiltag i de kommunale bygninger. Dette svarer til at CO 2 -udledningen fraenergiforbrug i kommunen som virksomhed reduceres med 30 %. 37% 33% 30% Varme El Andre områder

7 Indsatsområde 1: Energi 7 Muligheder og udfordringer CO 2 -udledningen fra energiforbruget kan reduceres på tre måder, nemlig ved at: 1. Spare på energien 2. Bruge energien mere effektivt 3. Øge andelen af vedvarende energi, som slet ikke eller i mindre grad forårsager udledning af CO 2. Greve Kommune fokuserer hovedsageligt på energibesparelser, fordi der er et meget stort potentiale på dette område. Dertil giver det også bedst mening at nedsætte energiforbruget, førend der investeres i vedvarende energi, fordi man så ikke investerer i større vedvarende energianlæg end nødvendigt. Omlægning til mere vedvarende energi er meget stor udfordring, hvor der kræves en del yderligere undersøgelser for at få afdækket potentialet. Greve Kommune vil derfor f.eks. undersøge, hvilke typer vedvarende energi det vil være mest hensigtsmæssigt for kommunen at satse på. Inden for energibesparelser og effektiv brug af energien, er varmeplanlægning et meget vigtigt område, hvor Greve Kommune kan opnå en betydelig reduktion i CO 2 -udledningen. Med varmeplanlægning menes, at forsyningen af borgere og erhverv med varme planlægges på den måde, der tager mest hensyn til klimaet og medfører den mindst mulige CO 2 -udledning. Udfordringen er at finde den rigtige kombination af energiforsyningsløsninger i en kommune, der har områder med bymæssig bebyggelse, landsbyer og åbne landområder. Forskellige forsyningsløsninger kan være relevante i forskellige dele af kommunen. Eksempelvis kan kollektiv forsyning med fjernvarme eller naturgas være at foretrække i bymæssig bebyggelse, mens individuel opvarmning med vedvarende energi typisk vil være det mest klimavenlige i landområder. Det anslås, at Greve Kommune med varmeplanlægning kan reducere mindst 5 % af CO 2 -udledningen fra kommunen som geografisk område. Greve Kommune vil opnå 5 % reduktion ved at udarbejde retningslinjer i kommuneplanen og lokalplaner samt stille energikrav som betingelse for byggetilladelser. Ligeledes vurderer kommunen at kunne opnå en reduktion i CO 2 -udledningen på 5 % ved at gå i dialog med og vejlede borgere og erhverv om energibesparelser og vedvarende energi bl.a. i forbindelse med nye byggeprojekter og renoveringer. Bidrag til reduktion i CO 2 -udledningen på over 20 % i % 5% 5% 5% 1% 4% Varmeplanlægning Krav til nybyggeri og renovering Kampagner Tiltag i kommunale bygninger Tiltag på transportområdet CO2-udledning i 2020 i forhold til 2010 En sammensat kommune: Greve Kommune er en kommune med forskellige typer områder, som kan kræve forskellige forsyningsløsninger.

8 8 Klimaplan for Greve Kommune Udgave 2, 2011 Tiltag i kommunens bygninger I det følgende beskrives de tiltag, som Greve Kommune planlægger at iværksætte i kommunens bygninger. Energirenoveringer af kommunale bygninger Greve Kommune har indgået flere såkaldte EPCaftaler. En EPC-aftale (Energy Performance Contract) betyder, at en privat virksomhed renoverer kommunale bygninger og sikrer energibesparelser. Greve Kommune investerer i de tiltag, der skal sikre dette, og den private virksomhed udsteder en garanti for, at besparelserne opnås, og at investeringer tilbagebetales over en aftalt årrække. Energibesparelsesmulighederne i sådanne projekter er store. I 2011 blev der gennemført et EPC-projekt på alle Greve Kommunes skoler, hvor der blev sparet 18 % af skolernes energiforbrug. I 2012 er alle børneinstitutioner og udvalgte fritids- og kulturinstitutioner og idrætsanlæg med i et projekt, hvor det forventes at der spares 22 % energi, svarende til 526 ton CO 2 om året. Samtidigt gennemrenoveres institutionerne, sådan at energibesparelsesprojektet går hånd i hånd med den almindelige vedligeholdelse. Andre muligheder for energirenoveringer undersøges ligeledes. Klimahensyn ved nybyggeri og renovering Greve Kommune indtænker generelt klimahensyn ved nybyggeri og renovering af kommunale bygninger. Kommunen undersøger mulighederne for energibesparende tiltag i denne forbindelse og iværksætter tiltag, hvor det viser sig hensigtsmæssigt. Varmeplanlægning i kommunale bygninger Forskellige varmeforsyningstyper udleder i forskelligt omfang CO 2. Eksempelvis udleder produktionen af fjernvarme mindre CO 2 end naturgas og el. Vedvarende energi udleder slet ikke CO 2. Derfor vil Greve Kommune undersøge mulighederne for at udbrede løsninger såsom fjernvarme og vedvarende energi til flere kommunale bygninger og derved sikre en endnu mere klimamæssigt bæredygtig varmeforsyning i kommunale bygninger end i dag. CO 2 -udledning fra forskellige opvarmningsformer (g/ kwh) El Fyringsolie CO 2-udledningen fra produktion af varme varierer meget alt efter energikilderne, der anvendes. Det er derfor vigtigt, hvilke kilder der anvendes til varmeproduktionen. Greve Kommune vil dog også holde øje med udviklingen i CO 2 -udledningen fra de forskellige energikilder. For mens naturgas og fyringsolie må forventes at udlede en konstant mængde CO 2, forventes det, at udledningen fra produktion af el og fjernvarme vil falde betragteligt med tiden, efterhånden som en større andel af disse energiformer baseres på vedvarende energi. Det kan derfor vise sig på langt sigt at være mere klimavenligt at satse på el end f.eks. fyringsolie, selvom det ikke er tilfældet i dag. Vedvarende energi i kommunale bygninger Greve Kommune undersøger, hvilke muligheder der er for at installere vedvarende energi i kommunale bygninger. Installation af vedvarende energi kan få to positive effekter: 1. Greve Kommune kan reducere CO 2 -udledningen fra energiforbrug i kommunale bygninger, da vedvarende energi ikke udleder CO Det kan tjene til inspiration for borgere og erhverv og dermed give en endnu større reduktion i CO 2 - udledningen. Der er foreløbigt blevet installeret solceller på Greve Svømmehal og Greve Gymnasium, og det undersøges, om der også kan installeres solceller på rådhuset. Derudover er der blevet etableret et flisfyr til at udnytte flis-overskuddet fra kommunens grønne arealer, parker m.v. Naturgas Fjernvarme Vedvarende energi

9 Indsatsområde 1: Energi 9 Adfærdskampagner over for institutioner Greve Kommune har gennemført en energisparekampagne på rådhuset og uddannet klimaambassadører her og i alle kommunens institutioner. Klimaambassadøren er den lokale vidensperson, der skal sørge for energirigtig adfærd i kommunens institutioner og gøre klimahensyn til et nærværende element i hverdagen. I 2012 kom det første Grønt Budget. Heri får kommunens institutioner et økonomisk incitament til at spare 2 % af forbruget af el, vand og varme. Gør de det, får de selv halvdelen af den økonomiske besparelse forbundet med energibesparelsen. Overskrider de derimod deres grønne budget, skal de selv betale for hele merforbruget. Besparelserne kan opnås ved god energimæssig adfærd og omtanke i hverdagen, og ved at sørge for at alle de tekniske installationer er indstillet korrekt, så spild undgås. Greve Kommune vil derudover bl.a. arbejde for at give skolerne i kommunen muligheden for at undervise i klima, f.eks. ved at udsende materiale om klima til skolerne, til brug i undervisningen. Det kan få meget stor betydning for den fremtidige CO 2 -udledning i kommunen, hvis børn og unge kan lære at indtænke klimahensyn som noget helt naturligt i hverdagen. De kan oven i købet tage deres viden med hjem og hjælpe familien til at spare energi. I juni 2010 gennemførte Greve Kommune en energisparekampagne, hvor rådhusets medarbejdere blev vejledt i klimavenlig adfærd og opfordret til at komme med deres grønne ideer. I forbindelse med igangsatte EPC-projekter, er også de tekniske serviceledere blevet uddannet. Greve Kommune vil undersøge, hvorvidt flere skoler kan tilmelde sig Grønt Flag-ordningen, som på Holmeagerskolen, Karlslunde Skole, Krogårdskolen og Greve Gymnasium sikrer fokus på klima- og miljøspørgsmål. Grønt Flag på skoler og gymnasiet Holmeagerskolen, Karlslunde Skole, Krogårdskolen og Greve Gymnasium har fået tildelt det Grønne Flag. Grønt Flag gives til skoler, der gennemfører undervisning om miljø og klima og prioriterer miljø- og klimaspørgsmål. Greve Kommune arbejder også med at: Overvåge udviklingen i energiforbruget og iværksætte tiltag ved behov ved at videreudvikle systematik for overvågning af og opfølgning på udvikling i energiforbrug Fortsat gennemføre IT-relaterede energibesparelser på rådhus og institutioner, i forlængelse af Greve Kommunes strategi, Grøn IT Få flere Kurveknækker-institutioner vha. vejledning af institutioner om mulighederne for at indgå en Kurveknækker-aftale, som Krogårdskolen og Greve Gymnasium allerede har indgået. Kurveknækker-aftaler for institutioner fungerer ligesom for kommunen. Termografere kommunale bygninger ved indkøb af termograferingsudstyr (fotografier, der viser varmeforbrug og kuldebroer) og foretagelse af termografering af offentlige bygninger, til identifikation af isoleringsbehov og til inspiration for borgere og erhverv Indtænke klimahensyn mere ved kommunale indkøb ved at skabe mere fokus på klimahensyn i kommunens indkøbspolitik eller på anden måde sikre indtænkning af klimahensyn ved indkøb f.eks. ved udarbejdelse af en egentlig grøn indkøbspolitik Udskifte til LED-belysning i signalanlæg og gadelamper Greve Kommune har igangsat udskiftning af pærer i signalanlæg til LED-pærer, som sparer energi og dermed CO 2. Kommunen arbejder også for at udskifte belysningen i gadelamper til LED-belysning.

10 10 Klimaplan for Greve Kommune Udgave 2, 2011 Tidsplan for tiltag i kommunens bygninger på energiområdet Nedenfor angives en overordnet tidsplan for implementering af tiltagene på området. Tiltag EPC-projekt på skoler EPC-projekter på andre institutioner Øget indtænkning af klimahensyn ved nybyggeri Varmeplanlægning i kommunale bygninger Energibesparelser og vedvarende energi i kommunale bygninger Klimaambassadører samt adfærdskampagner i institutioner Overvågning af energiforbrug og Grønt Budget IT-relaterede energibesparelser Flere Kurveknækker-institutioner Termografering af kommunale bygninger Grønt indkøb LED-belysning i gadelamper Energiledelse = Forberedelse/ undersøgelser = Implementering = Drift/ relaterede aktiviteter = Evaluering

11 Indsatsområde 1: Energi 11 Tiltag over for borgere og erhverv I det følgende beskrives de tiltag, som Greve Kommune planlægger at iværksætte på energiområdet over for borgere og erhverv. Strategisk energiplan og varmeplanlægning Greve Byråd vedtog i slutningen af 2011 Strategisk Energiplan Planen sætter bl.a. fokus på, hvordan ressourcerne til produktion af el og varme kan optimeres i Greve Kommune, så CO 2 -udledningen nedsættes mest muligt. Dette skal ifølge nuværende lovgivning ske på en måde, hvor der udover klimahensyn også tages samfundsøkonomiske hensyn. Fordelingen af opvarmningsformer i Greve Kommune 1% 6% 14% 52% 27% Naturgas Fjernvarme Olie Elvarme Andet, fx varmepumper Af Strategisk Energiplan fremgår, at der især kan hentes gevinster ved at planlægge varmeforsyningen bedre. Det involverer både at spare i slutforbruget af energi, at mindske tabet i produktionen af varme, og at ændre i energitypen; hvilket alt sammen vil føre til mindre udledning af CO 2. CO 2 -udledning fra varmeforbruget 0% 14% 17% 51% F.eks. kan nogle af CO 2 -reduktionsmålene nås ved at gå i dialog med forsyningsselskaberne om øget anvendelse af vedvarende energi i deres energiproduktion, reduktion af varmeforbrug hos forbrugere samt udbredelse af de mest klimavenlige forsyningsformer. Uden for den kollektive varmeforsyning (hovedsageligt landområder) anbefaler den strategiske energiplan forskellige bæredygtige individuelle løsninger. De kollektive energiforsyninger er ret udbredt i Greve Kommune, hvor naturgassen står for 52 % og fjernvarme for 27 %. Men olie og elopvarmning står stadigt for tilsammen 20 %, mens varmepumper, brændeovne osv. kun står for 1 %. 18% Naturgas Olie Fjernvarme Elvarme Varmepumper Der er et stort potentiale for at gøre noget ved opvarmningen med el og olie. Selvom el-opvarmningen kun udgør 6 %, så udgør CO 2- udledningen fra denne opvarmning hele 14 % af den samlede CO 2- udledning fra opvarmning. Indarbejdelse af klima i kommuneplan og lokalplaner Greve Kommune arbejder løbende på at indarbejde retningslinjer i kommuneplanen og lokalplaner for at sikre klimatiltag. Kommunen arbejder desuden med muligheden for at udlægge områder til vedvarende energi eller lavenergibyggeri. Energikrav til nybyggeri og renovering Greve Kommune arbejder på at stille energikrav til nybyggeri i lokalplaner og som betingelse for byggetilladelse i de situationer, hvor Planloven og Bygningsreglementet giver mulighed herfor.

12 12 Klimaplan for Greve Kommune Udgave 2, 2011 Vejledning af borgere og erhverv Greve Kommune har som målsætning at give borgere og erhverv målrettet vejledning om muligheder for energibesparelser og vedvarende energi. Der er borgere og virksomheder i Greve Kommune, der allerede har iværksat tiltag og sparet en masse energi og dermed reduceret CO 2 -udledningen betragteligt. Nogle har tilmed investeret i vedvarende energi såsom solfangere. Disse borgere og virksomheder vil Greve Kommune bruge som gode eksempler i vejledningen af andre borgere og virksomheder. Men der er også borgere, der ikke er klar over mulighederne for at spare penge ved at reducere energiforbruget og/ eller installere vedvarende energi. Greve Kommune vil iværksætte kampagner og oplysning om disse muligheder. Derudover er der de borgere, som kan have brug for vejledning om, at det kan betale sig på langt sigt at investere i energibesparende tiltag. Dem hjælper Greve Kommune også, f.eks. via fokus på muligheden for at ansøge forskellige puljer om tilskud til energirenoveringer. Greve Kommune har deltaget i Klimafestivalen i Region Sjælland, og vil også fremover deltage i sådanne arrangementer. Fremover vil Greve Kommune øge sit fokus på, hvad den enkelte borger kan gøre; både i forhold til boligen og i forhold til eksempelvis transport. Virksomhederne hjælpes på vej ved, at kommunen viser dem de nye markeder, så det bliver lokale håndværkere, der vælges til at udføre arbejderne. Kommunen arbejder også med at orientere borgere og virksomheder om energireducerende byggematerialer samt varme- og elforsyning i forbindelse med behandling af byggesager. Et bærende element i kampagne-indsatsen er det gode eksempels magt. Greve Kommune vil derfor arbejde på finde borgere, familier og virksomheder, som vil være med til forsøgsvis at omlægge deres adfærd og tjene til inspiration for andre borgere og virksomheder. Vejledning af borgere og erhverv sker også gennem dialog med de netværk, samarbejder og organisationer, som repræsenterer borgere og erhverv. Kommunen henvender sig f.eks. målrettet til erhvervsnetværk, grundejerforeninger, almene boligselskaber og andre, der kan videreformidle de gode budskaber til mange borgere og virksomheder. Derudover har kommunen igangsat målrettede kampagner, om f.eks. energirenovering. Energirenoveringskampagnen er dels rettet mod de boligejere, som kan energirenovere deres bolig, dels mod de håndværkere, der kan vejlede deres kunder om dette. Bl.a. er igangsat videreuddannelse for håndværkerne, klimatjek af huse, osv. Greve Kommune arbejder også med at: Gennemføre andre kampagner Greve Kommune vil løbende afklare, hvilke kampagneaktiviteter der har den største effekt, og benytte disse over for borgere og erhverv. Det kan eksempelvis dreje sig om følgende: - Uddannelse af klimaborgere og -virksomheder - Belønning af virksomheder og borgere, der gør en særlig klimaindsats - Termograferingsudstyr til rådighed for private, med henblik på at afdække isoleringsbehov i deres hus Vejlede virksomheder om muligheden for Kurveknækker-aftaler Greve Kommune er løbende i dialog med virksomheder om muligheden for at indgå Kurveknækker-aftaler. Føre dialog om energibesparelser med virksomheder ved miljøtilsyn Greve Kommune vejleder større virksomheder om muligheder for energibesparelser, bl.a. i forbindelse med kommunens miljøtilsyn af virksomhederne.

13 Indsatsområde 1: Energi 13 Tidsplan for tiltag over for borgere og erhverv på energiområdet Nedenfor angives en overordnet tidsplan for implementering af tiltagene på området. Tiltag Strategisk Energiplanlægning Vejledning af borgere og erhverv Øget dialogorientering i miljøtilsynet Energikrav til nybyggeri Områder med vedvarende energi og lavenergi Energibesparelser til erhverv, netværk, kurveknækker-aftaler for virksomheder, m.v. Øvrige kampagner Oprettelse af klimaportal på Udvalgte projekter fra Strategisk Energiplan Kampagneindsats, samarbejde med partnere Klimafestival rettet mod hhv. borgere og erhverv Energivejledning i forbindelse med byggesager = Forberedelse/ undersøgelser = Implementering = Drift/ relaterede aktiviteter = Evaluering

14 14 Klimaplan for Greve Kommune Udgave 2, 2011 Indsatsområde 2: Transport CO 2 -udledningen forårsaget af transport udgør ca. 25 % af den samlede CO 2 -udledning fra Greve Kommune som geografisk område. Transport er dermed det område, der forårsager næstmest CO 2 -udledning. Transportområdets andel af CO 2 -udledningen i Greve Kommune i 2010 Målsætninger Af den samlede CO 2 -reduktion på 20 % skal de 4 % ske på transportområdet. Det betyder, at godt tons CO 2 skal reduceres fra transporten i Andel af reduktionen af CO 2 -udledningen i 2020, der skal opnås ved tiltag på transportområdet 25% 4% 16% 75% 80% Transport Øvrig CO2-udledning Tiltag på transportområdet Andre tiltag CO2-udledning i 2020 i forhold til 2010

15 Indsatsområde 2: Transport 15 Muligheder og udfordringer Greve Kommune gennemskæres af flere store trafikårer. Den mest trafikerede vejstrækning i Danmark er Køge Bugt-motorvejen, som går igennem Greve Kommune. Det er en stor udfordring at sikre en lige så god kollektiv trafik på tværs af kommunen og ud i landområderne som i bymidten og de stationsnære områder. For trods den gode S-togsforbindelse kom 77 % af CO 2 - udledningen fra transport i 2010 fra personbiler. Målsætningen om at reducere CO 2 -udledningen fra transport med godt tons CO 2 i 2020 kræver dialog med borgere og erhverv. Transportbehovet vurderes at stige i perioden Udfordringen ligger derfor i at flytte transporten til mindre CO 2 -udledende transportformer. CO 2 -udledning ved benyttelse af forskellige transportmidler Danmarks mest trafikerede vejstrækning går igennem Greve Kommune. Teknisk set regnes kun de borgere, der har bopæl i Greve Kommune, med i kommunens CO 2 -opgørelse. Men det udgør et stort klima-problem, at så mange bilister dagligt færdes på motorvejen, der går igennem kommunen, frem for at benytte kollektiv trafik. Desuden er Greve Kommune en af de kommuner i landet, hvor den største andel af borgere pendler ud af kommunen til og fra arbejde Personbil Bus S-tog Cykel/ gang En anden væsentlig trafikåre i Greve Kommune er S- togsbanen, der skærer sig igennem kommunen og forbinder kommunens tre stationsbyer samt sørger for pendlingen, hovedsageligt imod København. CO 2-udledning i g CO 2 pr. person pr. transporteret km ved benyttelse af forskellige transportmidler i 2010 CO 2 -udledningen fra transportområdet kan hovedsageligt reduceres på to måder: 1. Greve Kommune kan forbedre infrastrukturen for kollektiv trafik og bløde trafikanter 2. Greve Kommune kan vejlede borgere og erhverv med henblik på at fremme flytning af persontransport fra privatbilisme til kollektiv trafik, samkørsel og delebiler. S-togsbanen har tre stationer i Greve Kommune.

16 16 Klimaplan for Greve Kommune Udgave 2, 2011 Tiltag i kommunal transport Elbiler og delebiler Greve Kommune har leaset to elbiler, som er blevet meget populære blandt medarbejderne på rådhuset, der flittigt låner dem, når de skal på tilsyn og lignende. En stor del af effekten af elbiler er altså i dag signalværdien over for borgere og erhverv; et signal om, at Greve Kommune ønsker at handle på området. På lige fod investerer Greve Kommune i en delebil. Delebilen skal kunne bruges af rådhusets medarbejdere om dagen. Om aftenen kan borgerne bruge bilen, hvis de indmelder sig i delebilforeningen. På den måde kan det måske undgås, at en familie køber en bil eller måske bil nr. 2. Hvis ordningen bliver en succes, kan der komme flere delebiler til Greve. På disse måder arbejder kommunen for at inspirere borgere og erhverv til at benytte elbiler, delebiler og andre miljøvenlige transportmidler. Derved bliver den individuelle transport mere klimavenlig. En af Greve Kommunes to leasede elbiler, som anvendes hyppigt af kommunens medarbejdere. Med leasingen af de to elbiler og handlingsplanen har Greve Kommune igangsat en proces imod at vise vejen for borgere og erhverv. Derudover er der udarbejdet en handlingsplan, som fastsætter, at hver gang en bil i kommunens bilpark er udtjent, skal det tages op til overvejelse, om en indkøbt eller leaset elbil kan erstatte bilens funktion. Så længe det meste af den strøm, vi anvender i Danmark, bliver produceret på kul, giver kørsel i en elbil i stedet for en benzinbil kun en CO 2 -reduktion på ca. 40 % mindre. En elbil er dermed ikke pt. CO 2 -fri. Udover klimaeffekten har elbilen dog en positiv lokal sundhedseffekt, eftersom elbilen ikke udleder de partikler, som findes i almindelige bilers udstødning. Men efterhånden som elselskaberne forøger andelen af vedvarende energi i deres produktion, bliver klimaeffekten af elbiler større. Adfærdskampagner over for kommunalt ansatte Greve Kommune er allerede i dag tilmeldt kampagnen Vi Cykler til Arbejde, som er et nationalt initiativ, som Greve Kommune bakker op om hvert år ved aktiv deltagelse. Et par måneder om året kører kampagnen, hvor medarbejdere i kommunen registrerer, hvor mange kilometer de kører til og fra arbejde på cykel. Kampagnen giver opmærksomhed om vigtigheden af at cykle og gør det til en social begivenhed. Desuden er der et mindre konkurrenceelement i ordningen. Kampagnen kunne derfor passende anvendes som springbræt til lignende kampagner i Greve Kommune. Transportplan for kommunens ansatte Greve Kommune reviderer løbende en trafikhandlingsplan for kommunen som geografisk område. På samme måde undersøger Greve Kommune muligheden for at lave en intern plan, med det formål at få de ansatte til at transportere sig på andre måder end at køre alene til og fra arbejde i hver sin bil. Tidsplan for tiltag i kommunal transport Nedenfor angives en overordnet tidsplan for implementering af tiltagene på området. Tiltag Elbiler, energieffektive biler og delebiler Kampagner rettet mod kommunalt ansatte Transportplan for kommunens ansatte = Forberedelse/ undersøgelser = Implementering = Drift/ relaterede aktiviteter = Evaluering

Klimaplan 2010-2020. for Greve Kommune. Udgave 1, 2010

Klimaplan 2010-2020. for Greve Kommune. Udgave 1, 2010 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Udgave 1, 2010 2 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Indhold Indledning... 3 Status: Hvor er Greve Kommune i dag, og hvor vil kommunen hen?... 5 Indsatsområde 1:

Læs mere

Klimaplan for Greve Kommune. Udgave 3, 2013

Klimaplan for Greve Kommune. Udgave 3, 2013 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Udgave 3, 2013 2 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Udgave 3, 2013 Indhold Indledning... 3 Status: Hvor er Greve Kommune i dag, og hvor vil kommunen hen?... 5 Indsatsområde

Læs mere

Bilag 5.1 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 2. september Forslag til Klimaplan

Bilag 5.1 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 2. september Forslag til Klimaplan Forslag til Klimaplan 2010-2020 1 Indhold Indledning... 1 Indsatsområde 1: Energi... 4 Tiltag i kommunens bygninger... 8 Tiltag over for borgere og erhverv... 11 Indsatsområde 2: Transport... 15 Tiltag

Læs mere

1 Klimaplan for Greve Kommune. Klimaplan for Greve Kommune Udgave 4, 2014

1 Klimaplan for Greve Kommune. Klimaplan for Greve Kommune Udgave 4, 2014 1 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Udgave 4, 2014 2 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Udgave 4, 2014 Indhold Vi gør Greve Grøn... 3 Over 20 % mindre CO 2

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 02.09.10 kl. 17:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Hans Barlach (C) Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI FORORD FN s klimapanel peger på, at klimaændringer igennem de kommende år vil betyde stigende globale temperaturer, flere hændelser med ekstremnedbør og stigende havspejl.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Den nye klimadagsorden

Den nye klimadagsorden Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Status på forandringer i Budget

Status på forandringer i Budget Status på forandringer i Budget 2014-2017. 1. Miljø- og Planudvalget Politikområde 4: Klima og energi 1.1. Vedvarende energi: Skanderborg Kommune er selvforsynende med vedvarende energi til strøm og opvarmning

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere