Bilag 5.1 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 2. september Forslag til Klimaplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 5.1 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 2. september Forslag til Klimaplan"

Transkript

1 Forslag til Klimaplan

2 Indhold Indledning... 1 Indsatsområde 1: Energi... 4 Tiltag i kommunens bygninger... 8 Tiltag over for borgere og erhverv Indsatsområde 2: Transport Tiltag i kommunens interne transport Tiltag over for borgere og erhverv Indsatsområde 3: Klimatilpasning Tiltag i kommunens bygninger Tiltag over for borgere og erhverv Fra ord til handling Sådan kan du bidrage til CO 2 -reduktion og klimatilpasning

3 Indledning Greve Byråd har en vision om, at Greve Kommune skal være en foregangskommune på klimaområdet. Greve Byråd vedtog derfor i marts 2009 Klima- og Energipolitik for Greve Kommune. Visionen for klima- og energiområdet er, at Greve Kommune skal være en foregangskommune. (Citat fra Klima- og Energipolitik for Greve Kommune) Men hvorfor egentlig reducere CO 2 -udledningen? Verdens førende forskere på området mener, at udledning af CO 2 vil forårsage klimaændringer som varmere klima og oversvømmelser i fremtiden. En medvirkende årsag til de omfattende oversvømmelser, der har været i Greve Kommune i 2002 og 2007, kan således være udledning af CO 2. Når kommunen påtager sig det ansvar at gå foran og reducere CO 2, gør vi det ikke kun for at forhindre klimaforandringer så som oversvømmelser. Vi gør det også for at opnå økonomiske besparelser for borgere og erhverv og skabe en bedre kommune at bo, arbejde og drive virksomhed i. Over 20 % mindre CO2 i 2020 Greve Kommune har efterfølgende tiltrådt Den Europæiske Borgmesterpagt, som forpligter kommunen til at reducere CO 2 -udledningen med mere end 20 % i Den Europæiske Borgmesterpagt er et frivilligt EU-initiativ, som handler om, at nogle kommuner ønsker at gå længere end de 20 %, som EU har forpligtet sig til at reducere CO 2 -udledningen med i Aftalen forpligter derfor de deltagende kommuner til at reducere udledningen med mere end 20 % i Greve Kommune har tiltrådt aftalen i fællesskab med de fleste øvrige kommuner i Region Sjælland. Energibesparelser og mindre transport kan føre til: CO 2 -reduktion økonomiske besparelser sundere nærmiljø Klimatilpasning kan føre til: Sundere og grønnere bymiljøer Omdannelse af oversvømmelser fra katastrofer til en naturlig del af landskabet Det sikrer vi ved at omsætte klimaudfordringen til et spørgsmål om at reducere energiforbruget og omlægge transporten, som forårsager langt størstedelen (ca. 81 %) af Greve Kommunes CO 2 - udledning. Desuden vil vi undersøge mulighederne for at omlægge energiforbruget til vedvarende energi, som ikke udleder CO 2. 3

4 Fordeling af CO 2 -udledningen fra Greve Kommune som geografisk område i 2010 Energi 28% Landbrug Affald 11% 5% 3% Transport 53% Industrielle processer Som nævnt vil vi reducere CO 2 -udledningen med mere end 20 % i Vi vil reducere CO 2 - udledningen fra energiforbruget med 30 %, svarende til godt 16 % af den samlede udledning, og CO 2 -udledningen fra transportområdet med 15 %, svarende til godt 4 % af den samlede udledning. Det svarer til en reduktion i den samlede CO 2 - udledning på godt 20 %. Reduktion i CO 2 -udledningen fra Greve Kommune som geografisk område i 2020 ved gennemførsel af klimaplanens tiltag 16% 4% 80% Dermed reducerer vi CO 2 -udledningen med ca tons - fra ca tons i 2010 til ca tons i Det svarer til, at vi reducerer CO 2 -udledningen med ca. 2 tons pr. borger fra ca. 9 til ca. 7 tons. Tilpasning til klimaforandringer Som nævnt er det vigtigt at reducere CO 2 - udledningen, bl.a. fordi det kan være med til at forhindre eller begrænse fremtidige klimaforandringer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nogle af de forventede klimaforandringer ikke vil kunne forhindres ved at reducere CO 2 - udledningen, da effekten af en reduktion i CO 2 - udledningen først vil komme på langt sigt. Derfor vil Greve Kommune være forudseende og tilpasse kommunen til de forventede klimaforandringer. Med den rette klimatilpasning kan skaderne som følge af oversvømmelser begrænses mest muligt. Greve Kommune er allerede en foregangskommune på klimatilpasningsområdet. Det skyldes, at Greve Kommune på baggrund af oversvømmelserne i 2002 og 2007 har udarbejdet en klimatilpasningsstrategi, som fastsætter ambitiøse mål for området. Greve Kommune vil fastholde positionen som foregangskommune på klimatilpasningsområdet ved at implementere klimatilpasningsstrategien og samtænke den med CO 2 -reduktionen. Således vil vi finde løsninger, der tilgodeser både klimatilpasning og CO 2 -reduktion. CO2-udledning i 2020 efter gennemførsel af klimaplanens tiltag Reduktion på energiområdet Reduktion på transportområdet Klimaplanens rolle Denne klimaplan beskriver, hvordan Greve Kommune vil nå de fastsatte mål. 4

5 Klimaplanen omsætter klima- og energipolitikkens overordnede målsætninger til konkrete mål for CO 2 -reduktion og udvalgte handlemuligheder fra klima- og energipolitikken til konkrete tiltag. Klimaplanen beskæftiger sig derudover også med klimatilpasning, som ikke behandles i klima- og energipolitikken. Flere planer, samme mål Klimaplanens tiltag ligger i forlængelse af og er afstemt med tiltag i kommunens andre planer. Ikke desto mindre er en indsats for kommunen som virksomhed meget vigtig, da den kan tjene som inspiration for borgere og erhverv. Greve Kommune ønsker at påtage sig sin del af ansvaret, gå foran og vise et godt eksempel. (Citat fra Klima- og Energipolitik for Greve Kommune) Gennemførelse af klimaplanens tiltag vil samtidig sikre gennemførelse af tiltag i politikker og planer som klima- og energipolitikken, trafikhandlingsplanen og klimatilpasningsstrategien, fordi mål og midler i planerne er afstemt med hinanden. Derved sikres sammenhæng i kommunens indsats på energi-, transport- og klimatilpasningsområdet. Greve Kommune vil gå foran CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed udgør kun ca. 2 % af den samlede CO 2 -udledning for kommunen som geografisk område. Virksomhed vs. geografisk område Kommunen som virksomhed = energiforbrug i kommunale bygninger og intern kommunal transport Kommunen som geografisk område = hele kommunen i sin helhed udover kommunen som virksomhed omfatter dette også borgere og erhverv Borgerinddragelse og samarbejde Skal kommunen for alvor reducere CO 2 - udledningen, kræver det dog inddragelse af borgere og erhverv. Greve Kommune vil derfor gøre en indsats for at vejlede borgere og erhverv om muligheder for CO 2 -reduktion. Greve Kommune vil desuden samarbejde med regionens øvrige kommuner, som står med de samme udfordringer på klimaområdet. Kommunen vil samarbejde om at finde løsninger på området og vil trække på andres erfaringer, hvor det er relevant. Planen skal revideres løbende Klimaplanen er en dynamisk plan, der skal revideres løbende. Da implementeringen af mange af tiltagene i planen afhænger af borgeres og erhvervslivets adfærd, vil kun tiden kunne vise, hvilke tiltag der får den ønskede effekt. Efterhånden som det afklares, hvordan tiltagene kan forbedres, skal planen revideres. Planen revideres en gang om året, hvor der følges op på, hvor langt kommunen er i bestræbelserne på at opfylde målene. Planen justeres, hvis det vurderes, at det er nødvendigt for at nå målene. 5

6 Indsatsområde 1: Energi Energi er et vigtigt indsatsområde, fordi CO 2 - udledningen forårsaget af energiforbrug udgør over halvdelen af den samlede CO 2 -udledning fra Greve Kommune. Reduktion i den samlede CO 2 -udledning fra Greve Kommune som geografisk område i 2020 ved gennemførsel af klimaplanens tiltag på energiområdet 1% 15% 84% CO 2 -udledning fra Greve Kommune som geografisk område, fordelt på energi (varme og el) og andre områder Tiltag i kommunens bygninger Tiltag over for borgere og erhverv 47% 25% CO2-udledning i 2020 efter tiltag på energiområdet 28% Varme El Andre områder At Greve Kommune vil reducere CO 2 -udledningen fra energiforbruget med netop 30 % skyldes, at kommunen vurderer, at det er, hvad kommunen har mulighed for, via de tiltag der beskrives på de følgende sider. Målsætninger Greve Kommune vil reducere CO 2 -udledningen fra energiområdet med 30 % i Det svarer til godt 16 % af den samlede CO 2 -udledning. Greve Kommune vil ligeledes reducere CO 2 - udledningen fra kommunen som virksomhed med 30 %. Det svarer til ca. 1 % af den samlede CO 2 - udledning fra Greve Kommune som geografisk område. Greve Kommune er Klimakommune Greve Kommune har allerede forpligtet sig til at reducere CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed med 8 % i 2012, idet kommunen har indgået en Klimakommune-aftale, som forpligter kommunen til 2 % årlig reduktion i CO 2 -udledningen i perioden , i forhold til Greve Kommune er Kurveknækker Greve Kommune har allerede forpligtet sig til at reducere elforbruget i kommunens bygninger med 8 % i 2012, idet kommunen har indgået en Kurveknækker-aftale, som forpligter kommunen til 2 % årlig reduktion i CO 2 -udledningen i perioden , i forhold til En tilsvarende reduktion på 30 % for kommunen som virksomhed er valgt, fordi Greve Kommune vil demonstrere, at kommunen kan reducere 30 % i CO 2 -udledningen fra energiforbrug i kommunale bygninger, før kommunen oplyser borgere og erhverv om muligheden for at gøre det samme. 6

7 Muligheder og udfordringer CO2-udledningen fra energiforbruget kan reduceres på to måder: 1. Vi kan spare på energiforbruget 2. Vi kan øge andelen af vedvarende energi, som enten slet ikke eller i mindre grad forårsager udledning af CO 2. Greve Kommune vil hovedsageligt fokusere på energibesparelser, fordi der er et meget stort potentiale på dette område. Omlægning af energiforbruget til mere vedvarende energi er en langt større udfordring, som kræver yderligere undersøgelser for at kunne afdække potentialet. Vi mangler eksempelvis et overblik over, hvilke typer vedvarende energi det vil være mest hensigtsmæssigt for Greve Kommune at satse på. Varmeområdet er et meget vigtigt område, hvor Greve Kommune kan opnå en betydelig reduktion i CO 2 -udledningen ved at arbejde med varmeplanlægning. Med varmeplanlægning menes, at forsyningen af borgere og erhverv med varme planlægges på den måde, der tager mest hensyn til klimaet og medfører den mindst mulige CO 2 -udledning. Eksempelvis kan kollektiv forsyning med fjernvarme være at foretrække i bymæssig bebyggelse, mens individuel opvarmning med vedvarende energi typisk vil være det mest klimavenlige i landområder. De resterende godt 5 % vurderer kommunen at kunne opnå ved at gå i dialog med og vejlede borgere og erhverv om energibesparelser og vedvarende energi bl.a. i forbindelse med nye byggeprojekter og renoveringer. Forventet reduktion i den samlede CO 2 - udledning for Greve Kommune som geografisk område i 2020 ved iværksættelse af tiltag på energiområdet 84% Varmeplanlægning 5% 5% 5% Krav til nybyggeri og renovering Kampagner Tiltag i kommunale bygninger 1% Resterende CO2-udledning efter tiltag Det anslås, at Greve Kommune med varmeplanlægning kan reducere 5 % af CO 2 -udledningen fra kommunen som geografisk område. 1 % kan hentes via tiltag i kommunale bygninger. Greve Kommune vil opnå 5 % reduktion ved at udarbejde retningslinjer i kommuneplanen og lokalplaner samt stille energikrav som betingelse for byggetilladelser. 7

8 El Fyringsolie Naturgas Fjernvarme Vedvarende energi Bilag 5.1 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 2. september 2010 Tiltag i kommunens bygninger I det følgende beskrives de tiltag, som Greve Kommune planlægger at iværksætte i kommunens bygninger. Varmeplanlægning i kommunale bygninger Forskellige varmeforsyningstyper udleder i forskelligt omfang CO 2. Eksempelvis udleder produktionen af fjernvarme mindre CO 2 end naturgas og el. Vedvarende energi udleder slet ikke CO 2. Energirenoveringer af kommunale bygninger Greve Kommune har indgået en såkaldt EPCaftale der omfatter samtlige kommunens skoler, der betyder at en privat virksomhed sikrer besparelser på energisiden på 18,5 %, over en 7-årig periode. Greve Kommune investerer i de tiltag, der skal sikrer dette, og den private virksomhed har udstedt en garanti for, at besparelserne opnås. Skulle det ikke være tilfældet, får Greve Kommune pengene tilbage. Lykkes det derimod at opnå besparelserne, tilfalder den økonomiske besparelse aftalepartneren. Aftalepartneren har derfor et økonomisk incitament til at sikre besparelserne. Greve Kommune er i gang med at undersøge mulighederne for også at indgå denne type af aftale på dagsinstitutionsområdet og på idrætsanlæggene. I slutningen af 2010 er undersøgelserne af potentialet i daginstitutionerne tilendebragt. Andre muligheder for energirenoveringer skal ligeledes undersøges. Klimahensyn ved nybyggeri og renovering Greve Kommune vil indtænke klimahensyn ved nybyggeri og renovering af kommunale bygninger. Kommunen vil undersøge mulighederne for energibesparende tiltag i denne forbindelse og iværksætte tiltag, hvor det viser sig hensigtsmæssigt CO 2 -udledning fra forskellige opvarmningsformer (g/kwh) Derfor vil Greve Kommune undersøge mulighederne for at udbrede løsninger så som fjernvarme og vedvarende energi til flere kommunale bygninger og derved sikre en endnu mere klimamæssigt bæredygtig varmeforsyning i kommunale bygninger end i dag. Vedvarende energi i kommunale bygninger Greve Kommune vil undersøge, hvilke muligheder der er for at installere vedvarende energi i kommunale bygninger. Installation af vedvarende energi kan få to positive effekter: 1. Greve Kommune kan reducere CO 2 - udledningen fra energiforbrug i kommunale bygninger, da vedvarende energi ikke udleder CO Det kan tjene til inspiration for borgere og erhverv og dermed give en endnu større reduktion i CO 2 -udledningen. 8

9 Adfærdskampagner over for institutioner Greve Kommune har gennemført en kampagne på rådhuset og vil tage udgangspunkt i denne kampagne og gennemføre lignende kampagner over for kommunale institutioner. Kampagnerne vil også tage udgangspunkt i de iværksatte EPC-projekter, der også omfatter adfærdskampagner. Greve Kommune vil bl.a. arbejde for at give skolerne i kommunen muligheden for at undervise i klima, f.eks. ved at udsende materiale om klima til skolerne, til brug i undervisningen. Det kan få meget stor betydning for den fremtidige CO 2 -udledning i kommunen, hvis vi kan lære børn og unge at indtænke klimahensyn som noget helt naturligt i hverdagen. De kan oven i købet tage deres viden med hjem og hjælpe familien til at spare energi. I den forbindelse vil Greve Kommune undersøge, hvorvidt flere skoler kan tilmelde sig Grønt Flagordningen, som på Krogårdskolen sikrer fokus på klima- og miljøspørgsmål. Grønt Flag på Krogårdskolen Krogårdskolen i Greve Kommune har fået tildelt det Grønne Flag. Grønt Flag gives til skoler, der gennemfører undervisning om miljø og klima og prioriterer miljø- og klimaspørgsmål. Øvrige tiltag Overvågning af energiforbrug Udvikling af yderligere systematik for overvågning af og opfølgning på udvikling i energiforbrug, for at kunne sætte ind med tiltag ved behov IT-relaterede energibesparelser Fortsat gennemførsel af IT-relaterede besparelser på rådhus og institutioner, i forlængelse af Greve Kommunes strategi, Grøn IT Flere Kurveknækker-institutioner Vejledning af institutioner om mulighederne for at indgå en Kurveknækker-aftale, som Krogårdskolen og Greve Gymnasium allerede har indgået. Kurveknækker-aftaler for institutioner fungerer ligesom for kommunen. Termografering af kommunale bygninger Indkøb af termograferingsudstyr (fotografier, der viser varmeforbrug og kuldebroer) og foretagelse af termografering af offentlige bygninger, til identifikation af isoleringsbehov og til inspiration for borgere og erhverv Indtænkning af klimahensyn ved indkøb Mere fokus på klimahensyn i kommunens indkøbspolitik eller på anden måde sikring af indtænkning af klimahensyn ved indkøb f.eks. ved udarbejdelse af en egentlig grøn indkøbspolitik LED-belysning i signalanlæg og gadelamper Greve Kommune har igangsat udskiftning af pærer i signalanlæg til LED-pærer, som sparer energi og dermed CO 2. Kommunen vil arbejde for også at udskifte belysningen i gadelamper til LED-belysning. 9

10 Tidsplan for tiltag i kommunens bygninger på energiområdet Nedenfor angives en overordnet tidsplan for implementering af tiltagene på området. EPC-projekt skoler EPC-projekter på andre institutioner Indtænkning af klimahensyn ved nybyggeri Varmeplanlægning i kommunale bygninger Vedvarende energi i kommunale bygninger Adfærdskampagner over for institutioner Overvågning af energiforbrug IT-relaterede energibesparelser Flere Kurveknækkerinstitutioner Termografering af kommunale bygninger Indtænkning af klimahensyn ved indkøb LED-belysning i gadelamper = Forberedelse/ undersøgelser = Implementering = Drift/ relaterede aktiviteter = Evaluering 10

11 Tiltag over for borgere og erhverv I det følgende beskrives de tiltag, som Greve Kommune planlægger at iværksætte over for borgere og erhverv. Fordeling af CO 2 -udledning fra varmeforbrug i Greve Kommune i % 6% Varmeplanlægning Greve Kommune vil udarbejde en varmeplan, som skal afklare, hvordan Greve Kommune kan få en mere bæredygtig varmeforsyning. Varmeplanen skal give svar på, hvordan CO 2 - udledningen fra varmeforbrug kan reduceres med ca. 22 % (svarende til 5 % af den samlede udledning). Planen skal afklare, hvilken kombination af virkemidler der kan gøre, at Greve Kommune når dette ambitiøse mål. Boliger 82% Fremstillingsvirksomheder Serviceerhverv Fordeling af opvarmningsform i boliger i Greve Kommune i 2010 Der kan bl.a. være tale om at gå i dialog med forsyningsselskaberne om øget anvendelse af vedvarende energi, reduktion af varmeforbrug hos forbrugere samt udbredelse af de mest klimavenlige forsyningsformer. 39% 8% 8% 1% 44% Desuden skal indtænkes bæredygtige løsninger på opvarmning i områder uden kollektiv varmeforsyning, men med individuelle opvarmningsformer (hovedsageligt landområder) Varmeplanen skal endvidere finde en løsning, der både tager klimahensyn og samtidig samfundsøkonomiske hensyn, da den nuværende lovgivning kræver dette. Husholdninger er et vigtigt sted at sætte ind, da CO 2 -udledningen fra varmeforbrug i husholdninger udgør ca. 82 % af den samlede CO 2 -udledning fra varmeforbrug i Greve Kommune. Naturgas Fjernvarme Oliefyr Elovne Andet Indarbejdelse af klima i kommuneplan og lokalplaner Greve Kommune er allerede i gang med at udarbejde retningslinjer i kommuneplanen og lokalplaner for at sikre klimatiltag. Dette arbejde vil 11

12 kommunen fortsat prioritere og sætte endnu mere fokus på. Greve Kommune vil i disse planer arbejde med muligheden for at udlægge områder til vedvarende energi eller lavenergibyggeri. Energikrav til nybyggeri og renovering Greve Kommune vil stille energikrav til nybyggeri i lokalplaner og som betingelse for byggetilladelse i de situationer, hvor Planloven og Bygningsreglementet giver mulighed herfor. Vejledning af borgere og erhverv Greve Kommune vil give borgere og erhverv målrettet vejledning om muligheder for energibesparelser og vedvarende energi. Greve Kommune vil desuden orientere borgere og virksomheder om energireducerende byggematerialer samt varme- og elforsyning i forbindelse med behandling af byggesager. Derudover vil Greve Kommune iværksætte en målrettet kampagneindsats over for borgere og erhverv. Der er borgere og virksomheder i Greve Kommune, der allerede har iværksat tiltag og sparet en masse energi og dermed reduceret CO 2 - udledningen betragteligt. Nogle har tilmed investeret i vedvarende energi så som solfangere. Disse borgere og virksomheder vil Greve Kommune bruge som gode eksempler i vejledningen af andre borgere og virksomheder. Men der er også borgere, der ikke er klar over mulighederne for at spare penge ved at reducere energiforbruget og/ eller installere vedvarende energi. Greve Kommune vil iværksætte kampagner og oplysning om disse muligheder. Derudover er der de borgere, som kan have brug for vejledning om, at det kan betale sig på langt sigt at investere i energibesparende tiltag. Derfor vil Greve Kommune i dialogen med borgere og virksomheder bl.a. fokusere på muligheden for at ansøge forskellige puljer om tilskud til energirenoveringer. Det kan ske ved EPCprojekter for husejere og virksomheder. Et bærende element i kampagne-indsatsen vil være det gode eksempels magt. Greve Kommune vil finde borgere, familier og virksomheder, som vil være med til forsøgsvis at omlægge deres adfærd og tjene til inspiration for andre borgere og virksomheder. Greve Kommune vil gå i dialog med borgere og virksomheder via de netværk, samarbejder og organisationer, som repræsenterer borgere og erhverv. Derfor vil Greve Kommune henvende sig målrettet til erhvervsnetværk, almene boligselskaber og andre, der kan videreformidle de gode budskaber til mange borgere og virksomheder. 12

13 Øvrige tiltag Øvrige kampagner Greve Kommune vil løbende afklare, hvilke kampagneaktiviteter der har den største effekt og benytte disse over for borgere og erhverv. Det kan eksempelvis dreje sig om følgende: - Uddannelse af klimaborgere og virksomheder - Kåring af årets grønne virksomhed/ grønne borger/ klima-virksomhed/ klima-borger (evt. med logo, som f.eks. virksomheder kan bruge på deres brevpapir el. lign.) - Kommunen stiller termograferingsudstyr til rådighed for private, med henblik på at afdække isoleringsbehov i deres hus Kurveknækker-aftaler for virksomheder Også virksomheder kan indgå Kurveknækker-aftaler. Greve Kommune vil gå i dialog med virksomheder om denne mulighed. Dialog i miljøtilsynet Greve Kommune vil vejlede større virksomheder om muligheder for energibesparelser i forbindelse med kommunens miljøtilsyn. Tilsynsmyndigheden vil gå i dialog med virksomhederne og udarbejde miljøgodkendelser, der sikrer energibesparelser ved at stille krav herom, i respekt for virksomhedernes investeringscyklus. 13

14 Tidsplan for tiltag over for borgere og erhverv på energiområdet Varmeplanlægning Vejledning af borgere og erhverv Dialogorientering i miljøtilsynet Energikrav til nybyggeri Områder med vedvarende energi og lavenergi Kurveknækker-aftaler for virksomheder Øvrige kampagner = Forberedelse/ undersøgelser = Implementering = Drift/ relaterede aktiviteter = Evaluering 14

15 Indsatsområde 2: Transport Transport er et vigtigt indsatsområde, fordi CO 2 - udledningen forårsaget af transport udgør ca. 28 % af den samlede CO 2 -udledning fra Greve Kommune og dermed er det område, der forårsager næstmest CO 2 -udledning. At Greve Kommune vil reducere CO 2 -udledningen fra transport med netop 15 % skyldes, at kommunen vurderer, at det er den reduktion, kommunen har mulighed for at opnå i perioden Transportområdets andel af CO 2 -udledningen i Greve Kommune som geografisk område 72% Transport 28% Øvrig CO2-udledning Muligheder og udfordringer Den væsentlige udfordring ligger i at reducere udledningen fra borgeres og erhvervs transport med 15 %, svarende til godt 4 % af den samlede CO 2 -udledning. Det kræver dialog med borgere og erhverv. Transportbehovet vurderes at stige i perioden Udfordringen ligger derfor i at flytte transporten til mindre CO 2 -udledende transportformer. Målsætninger Greve Kommune vil reducere CO 2 -udledningen fra transport med 15 % i Det svarer til godt 4 % af den samlede CO 2 -udledning fra Greve Kommune som geografisk område. CO 2 -reduktion på transportområdet i forhold til den samlede CO 2 -udledning for Greve Kommune som geografisk område CO 2 -udledning pr. person pr. transporteret km Personbil Bus S-tog Cykel/ gang CO2-udledning pr. person pr. transporteret km (g CO2) 0 4% 96% Transport CO2-udledning i 2020 i forhold til 2010 CO 2 -udledningen fra energiforbruget kan reduceres på to måder: 1. Greve Kommune kan forbedre infrastrukturen for kollektiv trafik og bløde trafikanter 2. Greve Kommune kan vejlede borgere og erhverv med henblik på at fremme flytning af persontransport fra privatbilisme til kollektiv trafik, samkørsel og delebiler. 15

16 Tiltag i kommunens interne transport Elbiler og energieffektive biler Greve Kommune har leaset to elbiler, som er blevet meget populære blandt medarbejderne på rådhuset, som flittigt låner dem, når de skal på tilsyn o. lign. Der er udarbejdet en handlingsplan, som fastsætter, at hver gang en bil i kommunens bilpark er udtjent, skal det tages op til overvejelse, om en elbil kan erstatte bilens funktion. Hvis det er tilfældet, skal der indkøbes/ leases en elbil. Efterhånden er der dog udviklet så energieffektive diesel- og benzinbiler, at Greve Kommune fremover også vil vurdere, om en sådan bil vil være mere hensigtsmæssig at investere i. Med leasingen af de to elbiler og handlingsplanen har Greve Kommune igangsat en proces imod at vise vejen for borgere og erhverv. Så længe det meste af den strøm, vi anvender i Danmark, bliver produceret på kul, er gevinsten klimamæssigt ved elbiler begrænset til en reduktion i CO 2 -udledningen pr. elbil i forhold til en almindelig benzinbil på ca. 40 %. Men efterhånden som elselskaberne forøger andelen af vedvarende energi i deres produktion, bliver effekten af elbiler væsentligt større. Adfærdskampagner over for kommunalt ansatte Greve Kommune er allerede i dag tilmeldt kampagnen Vi Cykler til Arbejde, som er et nationalt initiativ, som Greve Kommune bakker op hvert år. Et par måneder om året kører kampagnen, hvor medarbejdere i kommunen registrerer, hvor mange kilometer de kører til og fra arbejde på cykel. Der er en symbolsk præmie til vinderen. Kampagnen giver opmærksomhed om vigtigheden af at cykle og gør det til en social begivenhed. Desuden er der et mindre konkurrenceelement i ordningen. Kampagnen kunne derfor passende anvendes som springbræt til lignende kampagner i Greve Kommune. Arbejdspladsbaseret transportplan Mens Greve Kommune løbende reviderer en trafikhandlingsplan for kommunen som geografisk område, findes der ikke en plan, der alene fokuserer på kommunalt ansattes transportadfærd. Greve Kommune vil derfor undersøge muligheden for at lave en sådan plan og opnå positive resultater i relation til at få ansatte til at benytte cykel, kollektiv trafik, delebiler, samkørsel osv. frem for at køre alene til og fra arbejde i hver sin bil. Da en stor del af effekten af elbiler i dag altså er signalværdien over for borgere og erhverv et signal om, at Greve Kommune ønsker at handle på området er PR for elbilerne et centralt punkt på kort sigt. 16

17 Tidsplan for tiltag i kommunens interne transport Elbiler og energieffektive biler Kampagner kommunalt ansatte Arbejdsladsbaseret transportplan = Forberedelse/ undersøgelser = Implementering = Drift/ relaterede aktiviteter = Evaluering 17

18 Tiltag over for borgere og erhverv I det følgende beskrives de tiltag, som Greve Kommune planlægger at iværksætte over for borgere og erhverv. Mere fleksible kollektive trafik-løsninger Greve Kommune vil fortsat arbejde med at forbedre den kollektive trafik, så den bliver et mere attraktivt alternativ til bilen. Greve Kommune undersøger muligheder for at flytte persontransport fra biler til busser og tog. De foreløbige undersøgelser tyder på et stort potentiale. En af de væsentligste grunde til, at borgere vælger bilen frem for kollektiv trafik, er den fleksibilitet, bilen tilbyder, og som kollektiv trafik normalt ikke tilbyder i samme omfang. Med bil kan man så længe der ikke er kø og uheld på vejene køre hjemmefra, når det passer én, og man vil som bilist i Greve Kommune typisk have kort vej til bilen, da man som regel kan parkere i nærheden af sin bolig. Når man kommer frem, er man heller ikke afhængig af eksistensen af hverken stationer eller busstoppesteder. Alle disse fordele må man normalt give køb på i den kollektive trafik. Men det vil Greve Kommune i samarbejde med de lokale trafikselskaber søge at råde bod på ved til stadighed at videreudvikle det såkaldte flextrafik-koncept. Flextrafik-konceptet kan også i bedste fald løse et andet af kollektiv transports store problemer: At der skal være mange passagerer i en bus, for at det er klimavenligt at køre i den i forhold til at køre i bil. Medbringer toget eller bussen tilstrækkeligt mange passagerer, er CO 2 -udledningen pr. passager dog væsentligt lavere i toget og bussen i forhold til bilen. Greve Kommune gør allerede i dag en indsats for at oplyse om ordningen og vil fremover øge denne oplysningsindsats. Greve Kommune arbejder løbende i samarbejde med trafikselskaber om at sikre bedre forbindelser med bus/ bus, bus/ tog, betjening af tæt befolkede områder samt kommunens erhvervsområder. Kommunen vil fortsat arbejde med dette. Bedre kombinationsmuligheder mellem bil og kollektiv trafik Langt størstedelen af Greve Kommunes borgere i den erhvervsaktive alder (ca. 70 %) pendler dagligt ud af kommunen til og fra en arbejdsplads i en anden kommune. Det er ca. 60 % flere end i en gennemsnitlig dansk kommune. Af disse pendlere tilbagelægger ca. 54 % af pendlerne hele turen i bil, mens kun 11 % kombinerer med kollektiv trafik. Der er 5 %, der alene anvender kollektiv trafik, og 10 % cykler til dagligt. Flextrafik er en ordning med en form for telebusser. Et IT-program koordinerer turene og giver garanti for ankomsttidspunkt, og man kan som passager blive transporteret, hvorhen man ønsker i kommuner med flextrafik-konceptet uafhængigt af busstoppesteder og stationer. 18

19 Transportadfærd i Greve Kommune Infrastruktur for elbiler 5% 10% 11% 54% På langt sigt kan elbiler som nævnt tidligere bidrage til at reducere CO 2 -udledningen væsentligt, efterhånden som en større andel af energiproduktionen baseres på vedvarende energi. Ture alene med bil Ture alene med cykel Ture alene med kollektiv trafik Kombination med kollektiv trafik Greve Kommune vil gøre det mere attraktivt at kombinere bil med tog og bus. Det vil vi gøre ved at etablere såkaldte Parkér & Rejs-anlæg ved stationer, hvor borgere kan stille bilen fra sig og fortsætte deres rejse med tog eller bus. Fremme af samkørsel og delebilsordninger Greve Kommune vil arbejde for at fremme samkørsel. Med samkørsel menes, at to eller flere borgere, der normalt kører i hver sin bil, vælger at køre i én bil, eksempelvis til og fra arbejde. Hver gang to borgere vælger at køre i én bil i stedet for hver sin bil, sparer de klimaet for næsten halvdelen af CO 2 -udledningen. Greve Kommune vil derfor også undersøge muligheden for at indføre delebilsordninger, hvor flere borgere kan være fælles om en bil. Både hvad angår samkørsels- og delebilsordninger, vil kommunen undersøge mulighederne for at yde en service via hjemmesiden el. lign., som fortæller pendlere om øjeblikkelige samkørselsmuligheder, ledige delebiler mv. Greve Kommune vil derfor arbejde for at sikre, at den fornødne infrastruktur til elbiler er til stede. Med infrastruktur menes, at der skal være et netværk af batteriopladerstandere, batteriskiftestationer mv., for at det kan fungere at køre længere ture i elbil. Det svarer til det netværk af tankstationer, som vi kender for benzin- og dieselbiler i dag. Greve Kommune vil finde egnede arealer til batteriopladningsstandere og udskiftningsstationer. Derudover vil Greve Kommune arbejde for at sikre etablering af parkeringspladser forbeholdt elbiler og andre miljøvenlige transportmidler. Kommunen vil fremme dette ved at fastsætte parkeringsnormer i lokalplaner, dvs. regler om parkeringsforhold ved butikker mv., som tilgodeser elbiler og delebiler. Greve Kommune vil desuden indtænke kollektive trafikbetjeningsmuligheder i nye byudviklingsområder med mulighed for attraktive parkeringsforhold for cykler, delebiler og elbiler. Derudover vil Greve Kommune oplyse borgere og erhverv om infrastrukturen og muligheden for at anskaffe sig en elbil og spare CO 2 ved kørsel i den. Bedre sammenhæng i stisystemet Greve Kommune har et ganske veludviklet stisystem med cykel- og gangstier langs de fleste større veje. Det giver borgerne i Greve Kommune rig mulighed for at gå, løbe og cykle. Da gang, løb og cykling er klimavenlige transportformer, vil kommunen arbejde for at sikre endnu 19

20 bedre sammenhæng i stisystemet og anlægge endnu flere cykelstier. Greve Kommune vil desuden informere borgerne om eksisterende cykelstier og det eksisterende stisystem. Greve Kommune vil bl.a. arbejde for at forbedre kommunens stikort, så borgere bedre kan planlægge løbe- og cykelruter. Stikortet vil fortsat ligge på hjemmesiden med links til relevante ruteplanlæggere på Internettet. På hjemmesiden vil Greve Kommune også give gode råd og linke til gode råd om klima-venlig transport på Internettet. Kampagner Greve Kommune vil desuden gennemføre kampagner, med det formål at vejlede borgere og erhverv om klima-venlig transport. Ligesom på energiområdet vil Greve Kommune også på transportområdet søge at inspirere borgere og erhverv vha. pilotprojekter, hvor en enkelt borger, familie, husstand eller virksomhed erfarer, hvilke fordele mere klima-venlig transport kan føre med sig. Dermed kan de tjene som inspiration for andre. Greve Kommune vil endvidere gøre en indsats for at vejlede borgere om muligheder for miljørigtig indkøbstrafik. Andre tiltag Trafiksikkerhed for bløde trafikanter Gøre det mere attraktivt at gå/ cykle ved at sikre bløde trafikanters sikkerhed i trafikken. Stationsnær byfortætning Ved at bygge tættere og placere beboelsesområder tætter på stationer, kan en del af transporten overflødiggøres og adgangen til kollektiv trafik forbedres. Derfor arbejdes der med dette i kommuneplanen. Dialog med trafikselskaber Greve Kommune vil gå i dialog med trafikselskaber for at sikre mindre CO 2 -udledende busser og tog. Grønne bølger Greve Kommune vil fortsat arbejde for at regulere trafikken med intelligente signalanlæg, som fremmer grønne bølger, dvs. mulighed for at køre lange stræk med grønt lys, så unødige stop undgås. Digitalisering Forbedring af mulighederne for at betjene sig selv som borger på hjemmesiden uden at skulle transportere sig hen til rådhuset (f.eks. i forbindelse med byggetilladelser). Greve Kommune har strategi herfor og har igangsat digitalisering af byggesagsarkivet. 20

21 Tidsplan for trafikrelaterede tiltag over for borgere og erhverv Fleksibel kollektiv transport Kombination bil og kollektiv trafik Bedre udnyttelse af biler Infrastruktur for elbiler Bedre sammenhæng i stisystemet Trafiksikkerhed for bløde trafikanter Byfortætning Dialog med trafikselskaber Digitalisering = Forberedelse/ undersøgelser = Implementering = Drift/ relaterede aktiviteter = Evaluering 21

22 Indsatsområde 3: Klimatilpasning Klimatilpasning er som nævnt - et vigtigt indsatsområde, fordi det drejer sig om så vidt muligt at afværge de negative konsekvenser af oversvømmelser og andre ekstreme vejrforhold, som forventes at blive mere hyppige i fremtiden, pga. ændrede klimaforhold. Oversvømmelser er allerede i dag en stor udfordring for Greve Kommune og vil formentlig kun blive et større problem med tiden, medmindre kommunen klimatilpasses. Greve Byråd har derfor besluttet at prioritere klimatilpasningsområdet højt og forberede kommunen bedst muligt på de forventede klimaforandringer. Derfor er der vedtaget en klimatilpasningsstrategi og i forlængelse heraf igangsat et langsigtet arbejde for at klimatilpasse kommunen. Den største udfordring på området er at sikre klimatilpasning af hele kommunen som geografisk område. Dette kan ske via planlægning, dimensionering af kloakrør, finde egnede steder til bassiner til afledning af regnvand mv. En anden stor udfordring ligger i at sikre, at også Greve Kommunes borgere og erhverv deltager aktivt og positivt i klimatilpasningen ved at udnytte de handlemuligheder, de har. Kommunens rolle er i den forbindelse at vejlede om mulighederne og stille krav, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Målsætninger Greve Kommune vil arbejde for, at der på systematisk vis tages klimatilpasningshensyn i alle kommunale bygninger og arealer i Ikke mindst i forbindelse med renovering og nybyggeri skal det sikres, at klimatilpasningshensyn tages med i betragtning. Muligheder og udfordringer En stor del af dette område kan Greve Kommune styre ved en indsats i lokal- og byplanlægning. Ikke mindst hvad angår de kommunale bygninger har Greve Kommune stor indflydelse på, hvordan der klimatilpasses. For kommunen som geografisk område vil kommunen først og fremmest koncentrere sig om at implementere den eksisterende klimatilpasningsstrategi. 22

23 Tiltag i kommunens bygninger Begrænsning af befæstede arealer Greve Kommune vil begrænse befæstede arealer (arealer med flise- eller asfaltbelægning el.lign.) til et absolut minimum og kompensere med grøn bevoksning eller belægninger og vejprofiler, der tillader nedsivning af regnvand. Det skyldes, at befæstning ikke giver vandet mulighed for at trænge ned i jorden. Grønne tage på kommunens bygninger Greve Kommune arbejder løbende med at finde egnede steder til at anlægge grønne tage. Grønt tag på Karlslunde Plejecenter Som et af flere klimavenlige tiltag ved opførelsen af det nye Karlslunde Plejecenter har Greve Kommune valgt at anlægge et grønt tag på centret. Et grønt tag er et lag såkaldt sedum (en slags vækstlag/ stenurt, som kan tåle udtørring), som kan lægges oven på tagpap og har en lang række fordele, deriblandt muligheden for at opsuge regnvand og dermed være med til at forsinke vandets vej. Greve Kommune vil følge op på erfaringerne med det grønne tag på plejecentret og overveje grønne tage ved kommunalt nybyggeri og renovering. Fordele ved grønne tage Kan opsuge 50 % af al den regn, der falder i løbet af et år. Nedkøler bygninger og giver mindre nedkølingsbehov i et varmere klima. Ved fuld implementering af grønne tage i et område kan temperaturen sænkes med op til 4 grader i et forventet varmere klima i fremtiden. Gør solfangere mere effektive, idet grønne tage også har en kølende effekt på solfangere installeret på samme tag. En solfanger er mindre effektiv, når den bliver opvarmet så meget, som den vil blive, når den udsættes for direkte sollys på et normalt tag. Renser regnvand Renser luften ved at optage miljø- og sundhedsskadelige partikler fra eksempelvis trafikken. Fører til øget biodiversitet (dvs. mere rigt dyre- og planteliv med forskellige arter, der trives i det grønne miljø). Greve Kommune vil også undersøge muligheden for at kombinere grønne tage med øvrige initiativer så som solfangere, hvis effekt kan forbedres ved at have grønne tage på samme tag som solfangerne. Opsamling af regnvand og nedsivning Greve Kommune vil sørge for, at regnvand, der falder ved kommunale bygninger, opsamles eller nedsives. Opsamlet regnvand forebygger oversvømmelser og sparer vand til vanding, da det opsamlede vand kan bruges til vanding af græsarealer o.lign. Lokal nedsivning gør, at kloaksystemet belastes mindre, hvilket kan være nyttigt i situationer med ekstremt regnvejr. 23

24 Tidsplan for klimatilpasningstiltag i kommunale bygninger Begrænsning af befæstede arealer Grønne tage Opsamling af regnvand/ nedsivning i faskiner = Forberedelse/ undersøgelser = Implementering = Drift/ relaterede aktiviteter = Evaluering 24

25 Tiltag over for borgere og erhverv Implementering af klimatilpasningsstrategien Greve Kommune vil samarbejde med Greve Forsyning om at sikre, at klimatilpasningsstrategien fortsat omsættes til handling. Klimastrategien er allerede under implementering, men der er tale om en lang proces, som kræver fokus på opgaven mange år frem i tiden også efter Men denne plan beskæftiger sig først og fremmest med indsatsen i perioden Greve Kommune forventer at opnå følgende effekter ved at implementere klimatilpasningsstrategien: Regnvands- og afløbssystemets kapacitet øges med 30 % for at tilpasse systemet til en forventet fremtidig situation med 30 % mere nedbør. Det kræver en anden dimensionering af regnvands- og afløbssystemet, så det får en 30 % større kapacitet. Justering af afstrømningsforholdene, så de også kan bære 30 % mere nedbør. At Greve Kommune vil kunne garantere imod oversvømmelser ved nedbørsmængder op til såkaldt 10-års regn, dvs. den mængde, der normalt vil falde en gang hvert 10. år. At Greve Kommune vil kunne afværge negative effekter af oversvømmelse ved at tilpasse byplanlægningen, så kun terræn, der kan tåle oversvømmelser, bliver oversvømmet. Herved vil der ske færre ødelæggelser af borgeres og erhvervs ejendomme. At der udarbejdes beredskabsplaner for alle byområder og oplande, som skal håndtere situationer, hvor oversvømmelser ikke kan forhindres. Opsamling af regnvand i bassiner beregnet specielt hertil, så vandet ikke skaber problemer i private haver mv. Derudover vil Greve Kommune iværksætte de følgende tiltag. Byplanlægning til øget regnvandsafledning Greve Kommune har allerede i kommuneplanen udpeget områder til såkaldt sekundært regnvandsoptag. Hermed menes, at sænkning af parkeringsarealer, boldbaner mv., som ligger i nærheden af boligområder, kan forbygge oversvømmelser af private ejendomme, idet vandet ledes over på de sænkede arealer. Greve Kommune vil fortsat arbejde for at finde sådanne arealer og sikre sænkning af disse via den kommunale byplanlægning. Der er samtidig den fordel ved sådanne arealer, at de kan opleves som rekreative og bymæssige elementer. Opstilling af biofaktor i lokalplaner Greve Kommune vil opstille biofaktorer i lokalplaner. En biofaktor er et udtryk for, hvor stor en andel af et område, der er beplantet. Ved at benytte biofaktoren kan Greve Kommune sørge for, at boligejere begrænser deres befæstede arealer og enten planter træer, buske el. lign. eller anlægger grønne tage. Al grøn bevoksning vil aktivt bidrage til at opsuge regnvand og dermed være med til at forebygge oversvømmelser. Beplantning optager i øvrigt samtidigt CO 2 fra luften og begrænser derved skaderne på miljø og sundhed. 25

26 Greve Kommune vil arbejde for, at vandafledning kan anvendes som bygningselement samtidig med funktion som regnvandsopsamling og forsinkelse. Eksempelvis kan regnvandsopsamling designes på en måde, så den visuelt er en naturlig del af bygningen og samtidig have den nyttige effekt med at opsamle vandet. Det kan give et incitament for borgere og virksomheder til at sikre nedsivning og afledning af regnvand. Dette kræver dog en ændring af kommunens spildevandsplan. Greve Kommune vil derfor håndtere dette spørgsmål i en kommende revision af spildevandsplanen. Fremme af nedsivning via spildevandsplanlægning Miljøministeren fremsætter i efteråret 2010 et lovændringsforslag, som indebærer, at det kommer til at koste penge for borgere og erhverv at få håndteret regnvand, hvor det hidtil har været gratis for borgere og virksomheder. Kampagner om regnvandsopsamling og nedsivning Greve Kommune vil iværksætte kampagner over for borgere og erhverv om vigtigheden af opsamling og nedsivning af regnvand, til mindre belastning af det kommunale kloaknet. Andre tiltag Byfortætning Greve Kommune vil arbejde for tættere bebyggelse, fordi det begrænser befæstede arealer. Skovrejsning, grønne områder mv. Greve Kommune er allerede involveret i samarbejder med Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsningsprojekter. Kommunen vil undersøge muligheden for at supplere disse projekter med anlæggelse af flere grønne områder eller korridorer. Sådanne områder kan aflede vandet ved oversvømmelser, opsuge vandet og kan endda opsuge CO 2 fra trafikken mv. Inddragelse af klimaændringer i vand- og naturplaner Greve Kommune vil arbejde for at inddrage klimaændringer i kommunens vand- og naturplaner, så også disse planer er tilpasset i forhold til klimaændringerne. 26

27 Tidsplan for klimatilpasningstiltag over for borgere og erhverv Implementering af klimatilpasningsstrategi Biofaktor i lokalplaner Kampagner Byfortætning Skovrejsning, grønne områder mv. Klimaforandringer i vand- og naturplaner = Forberedelse/ undersøgelser = Implementering = Drift/ relaterede aktiviteter = Evaluering 27

28 Fra ord til handling For at sikre, at klimaplanens ord omsættes til handling, har Greve Kommune lavet en projektorganisation med tildeling af ansvar for forskellige tiltag i projektgrupper. Disse projektgrupper vil fastsætte nærmere tidsplaner for de konkrete tiltag og udpege relevante ressourcepersoner og samarbejdspartnere mv. Projektorganisation på klimaområdet Byråd (BY) Træffer overordnede politiske beslutninger Klima- og Energipolitisk Udvalg (KEU) Drøftelse og indstilling til politisk beslutning i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomi- og Planudvalget og Byrådet Styregruppen for Klima- og Energipolitisk Udvalg (KEU) Overordnet administrativt ansvar for området, indstiller til KEU Klimakoordinator Projektleder for det samlede projekt, overordnet klima-ambassadør til sikring af implementering via synlighed og engagement Energi Projektgruppe Energiplanlægning og vejledning af institutioner, borgere og erhverv Transport Plan og Byg Projektgruppe Transportplanlægning og vejledning Projektgruppe Lokalplanlægning, byggesagsbehandling og vejledning af borgere og erhverv Projekt-gruppe Klimatilpasning Projekt-gruppe Klimatilpasning via planlægning og vejledning Kommunikation/ kampagner Adfærds- og oplysningskampagner over for institutioner, borgere og erhverv Projektgruppe Data og analyse Opfølgning på udvikling i energiforbrug og CO2- udledning Ambassadørnetværk Repræsentanter for relevante fagcentre, erhvervs- og boligforeninger mv., som skal formidle klimatiltag til og fra kommunalt institutionsniveau samt til borgere og erhverv 28

29 Sådan kan du bidrage til CO2- reduktion og klimatilpasning For dig, der har en virksomhed Energi: Her kan du som borger og virksomhed få vejledning til, hvordan du kan bidrage til at reducere kommunens CO 2 -udledning og tilpasse kommunen til klimaforandringer. Greve Kommune vil forbedre kommunens hjemmeside, så du fremover vil kunne få flere råd her. For dig, der er borger Energi: Spar på energien ved at slukke for apparater på stand-by (herved sparer du helt automatisk rigtig mange penge og en masse CO 2, uden at det kræver en investering) Indtænk klimahensyn ved nybyggeri og renovering spørg din byggesagsbehandler ved ansøgning om byggetilladelse Overvej solfanger på dit hus (et solfangeranlæg på 1-1,5 m kan dække % af din husstands årlige varmtvandsbehov) Overvej solceller på dit hus (10-40 m2 solceller kan dække et enfamiliehus elektricitetsbehov og spare meget CO 2 og penge på elregningen på langt sigt) Transport: Overvej mere energieffektivt produktionsmaskinel Overvej muligheder for at erstatte eksempelvis oliefyr med pillefyr eller andre mindre CO 2 -udledende opvarmningsformer Overvej at udnytte store tagflader og facader til solfangere og celler (kombinér evt. med grønne tage, som forstærker solfangeres effekt) Overvej transportplan for virksomhedens transport og/ eller for dine medarbejderes transport til og fra arbejde Klimatilpasning: Overvej grønne tage, som egner sig godt til store flade tagarealer på fabriksbygninger o. lign. Transport: Tag toget, bussen, cyklen eller gå frem for at tage bilen til og fra arbejde Klimatilpasning: Kør sammen med en kollega til arbejde Vælg grøn bevoksning frem for befæstede fliser, asfaltbelægning mv. Overvej grønt tag på dit hus 29

Klimaplan 2010-2020. for Greve Kommune. Udgave 1, 2010

Klimaplan 2010-2020. for Greve Kommune. Udgave 1, 2010 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Udgave 1, 2010 2 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Indhold Indledning... 3 Status: Hvor er Greve Kommune i dag, og hvor vil kommunen hen?... 5 Indsatsområde 1:

Læs mere

Klimaplan for Greve Kommune. Udgave 3, 2013

Klimaplan for Greve Kommune. Udgave 3, 2013 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Udgave 3, 2013 2 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Udgave 3, 2013 Indhold Indledning... 3 Status: Hvor er Greve Kommune i dag, og hvor vil kommunen hen?... 5 Indsatsområde

Læs mere

Klimaplan 2010-2020. for Greve Kommune. Udgave 2, 2012

Klimaplan 2010-2020. for Greve Kommune. Udgave 2, 2012 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Udgave 2, 2012 2 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Udgave 2, 2011 Indhold Indledning... 3 Status: Hvor er Greve Kommune i dag, og hvor vil kommunen hen?... 5 Indsatsområde

Læs mere

1 Klimaplan for Greve Kommune. Klimaplan for Greve Kommune Udgave 4, 2014

1 Klimaplan for Greve Kommune. Klimaplan for Greve Kommune Udgave 4, 2014 1 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Udgave 4, 2014 2 Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune Udgave 4, 2014 Indhold Vi gør Greve Grøn... 3 Over 20 % mindre CO 2

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 02.09.10 kl. 17:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Hans Barlach (C) Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Den nye klimadagsorden

Den nye klimadagsorden Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg

Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg - Side 1 af 5 Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg Indhold Indledning... 1 Tema 1: Energimæssige optimeringer i

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

5.1 Spørgsmål og besvarelser BESTEMMELSER OM KLIMATILPASNING

5.1 Spørgsmål og besvarelser BESTEMMELSER OM KLIMATILPASNING 5 BESTEMMELSER OM KLIMATILPASNING Besvarelser af spørgsmål om klimatilpasningsstrategier tyder på en positiv holdning til emnet. Men mange af de lokalplanbestemmelser der henvises til er for upræcise til

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version ) Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 18032014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Udkast til klima- og energipolitik

Udkast til klima- og energipolitik Udkast til klima- og energipolitik FORORD...2 INTRODUKTION...2 VISION OG FORMÅL...2 MÅL...2 PROCESSEN...3 ORGANISERING AF INDSATSEN EN TVÆRORGANISATORISK OPGAVE...4 GRÆNSEFLADER TIL ANDRE POLITIKKER...4

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. til

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. til HVIDOVRE KOMMUNE Dagsorden fællesmøde Ejendoms- og Arealudvalget og Teknik- og Miljøudvalget onsdag den 6. maj 2009, kl. 17.30 i mødelokalet Kystagerparken, lokal 3667, Teknisk Forvaltning, Multihuset.

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg 21. januar 2014 kl. 17:00 i Mødelokale 1 Medlemmer: Jan Wammen (V) Claus Engskov (O) Henrik Klem Lassen (I) Niclas Bekker Poulsen (A) Hans Barlach (C) Carsten Oddershede

Læs mere