Tryghed, social kapital og aldringens udfordring
|
|
- Aksel Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tryghed, social kapital og aldringens udfordring Af Gunnar Olesen, Jens Rudbeck og Jørn Støvring 1 En grundlæggende tryghedsfølelse er en væsentlig parameter for menneskers evne til at håndtere de udfordringer, som sygdom, aldring og institutionsanbringelse repræsenterer. En undersøgelse af danskernes tryghed, udført af en gruppe RUC-forskere for Trygfonden 2, har belyst sammenhænge mellem tryghed og social kapital. 1. Problem Undersøgelsens formål er at belyse sammenhængen mellem danskernes tryghed og sociale kapital, dvs. sociale netværk spændende fra den nærmeste, kernefamilien, over venner og kolleger til foreninger og idebetonede tilhørsforhold, set i kombination med netværkenes ressourcer og pålidelighed. 2. Teori Social kapital-begrebet har fundet stigende anvendelse i samfundsvidenskaberne i de senere år, ofte defineret som summen af tillidsrelationer mellem mennesker (familie og civilsamfund) samt mellem borgere og myndigheder. Omfattende, internationale undersøgelser har påvist klare sammenhænge mellem graden af social kapital og faktorer som folkesundhed, tilfredshed og god regeringsførelse. Et centralt element i den aktuelle undersøgelses definition af tryghed er, at man ikke alene indgår i tillidsbaserede sociale netværk, men at netværkene også er stærke nok til, at man kan regne med hjælp, når der er brug for det. Det være sig i form af vigtig information, dækning af sociale behov, hjælp når man er syg, emotionel eller økonomisk støtte under kriser eller m.h.t. oplevelse af sikkerhed i nærområdet. Tilgangen er således realistisk ved at forholde sig kontant til værdien af social kapital i lighed med økonomisk kapital. Nogle af disse behov kan velfærdsstaten dække for én, men de fleste kræver ét eller flere fungerende netværk. Tryghed i denne forstand ligger tæt op ad, hvad der også betegnes som tilfredshed, livskvalitet eller lykke. 1 Gunnar Olesen og Jørn Støvring er eksterne lektorer og Jens Rudbeck adjunkt ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter 2 Den sociale kontekst for tryghed og utryghed, Trygfonden
2 3. Metode Undersøgelsen kombinerer kvantitativ og kvalitativ metode og er gennemført dels ved interviews med 7 fokusgrupper, på hver på 8 11 personer, repræsentative for social spredning i Danmark 3. Dels blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse omfattende 737 personer i en repræsentativ kommune 4, med enkelte præciserende opfølgningsinterviews. Endelig blev der gennemført en særlig analyse af tryghed og utryghed blandt institutionsanbragte mennesker. Undersøgelsens hensigt er primært eksplorativt. Den tjener til at fremkomme med begrundede antagelser om sammenhænge mellem oplevet tryghed og social kapital, der kan fungere som strømpile for opmærksomhed om mulige/sandsynlige sammenhænge. I det følgende refereres de generelle resultater kort, hvorefter der fokuseres på de udfordringer for trygheden, som fremkommer af aldring, sygdom og institutionsanbringelse. I det konkluderende afsnit diskuteres den mulige sygeplejefaglige betydning af resultaterne. 4. Resultater 4.1 Generelt Resultaterne er ret positive vedr. danskernes tryghed, når befolkningen inddeles i fire grupper, nemlig dem med: 1. Stor tryghed, som indgår i flere ressourcestærke netværk, som de kan regne med. (59 %) 2. Middel tryghed, som har ét stærkt netværk, eller flere mindre stærke. (25 %) 3. Begrænset tryghed, som kun har ét netværk, som ikke er alt for stærkt. (11 %) 4. Manglende tryghed, som er ensomme, og hvis velfærd afhænger af den offentlige indsats (5%) Det vigtigste netværk er for de fleste også det nærmeste: Ægtefællen/partneren og den øvrige nære familie. Dernæst er det i nævnte rækkefølge venner, kolleger, dem man deler interesser med og fjernere familie. Men har man ikke nogle af disse netværk, rykker de andre selvsagt frem i betydning. Det forholder sig dog anderledes med en indvandrergruppe, hvor familien i form af slægten, har størst betydning og hvor venner ikke defineres på samme måde som hos de etniske danskere. Det er værd at bemærke, at over et vist minimum synes indkomst og formue ikke at have nogen identificerbar rolle for fordelingen i tryghedshierarkiet. Groft sagt er social kapital altså mere vigtig for trygheden end økonomisk kapital. 3 De fem grupper bestod af I: Ældre, Gladsaxe; II: Midaldrende kunstnere, Nørrebro; III: Midaldrende, Villakvarter, Slagelse; IV Midaldrende indvandrere, Roskilde; V: Unge studerende, Vesterbro; VI: Yngre, Greve; VII: Socialt Udstødte 4 Roskilde 2
3 år år år over 70 år høj middel lav Fordelingen af social tryghed inden for aldersgrupper Konklusionen synes at være, at det står ganske godt til med danskernes tryghed, hvad der harmonerer med gentagne internationale undersøgelser, hvor danskerne udpeges til verdens lykkeligste folk. Ikke kun pga. velfærdsstaten, men også pga. individernes egen sociale kapital, hvor det måske spiller en rolle, at Danmark er foreningernes land eller med et mere moderne udtrykt, vi har tradition for at netværke. Der er dog også i Danmark en befolkningsandel, i alle aldersgrupper, med begrænset eller manglende tryghed. Den repræsenterer dels den minoritet af udstødte, som aldrig har fået opbygget solide netværk, dels dem som er ramt af alvorlig sygdom og ægtefælles død, hvad der kan ryste en person og dennes netværk. Desuden kan sociale begivenheder som skilsmisse, fyring og økonomisk fallit gå voldsomt ud over netværkene. Når sådanne udfordringer materialiserer sig, er der risiko for at falde ned igennem grupperne i tryghedshierarkiet. 4.2 Udfordring til tryghed: Aldring For mange har aldringen en tendens til at reducere social kapital og tryghed. Billedet er dog nuanceret, idet den mest trygge aldersgruppe er de 60- til 70-årige. Efter de 70 starter det med at gnave i den sociale kapital og efter 80 accelereres effekten heraf, så et flertal af undersøgelsens deltagere over 80 oplever begrænset eller manglende tryghed. Beherskelse af moderne kommunikations-teknologi, , Internet og mobiltelefon, synes at have positiv betydning for trygheden hos ældre mennesker som et middel til øget kontakt og sikkerhed. Undersøgelsen giver dog ikke belæg for nogen direkte, lineær sammenhæng mellem social kapital og tilfredshed med livet hos ældre. Materialet understøtter, at de to størrelser er forbundne, men tyder på forekomst af mellemliggende variable. 3
4 Stor Middel Lav år år år år 50 til 59 år 60 til 69 år 70 til 79 år 80 til 89 år Fordelingen af livstilfredshed inden for aldersgrupper To grupper ældre (hver 9 personer) havde således en nogenlunde identisk fordeling mht. køn, indkomst og alder, og var begge præget af dårligt helbred og alvorlig sygdom. Personerne i den første gruppe oplevede stor til middel tryghed og havde betydelig livstilfredshed, trods alt, mens den anden oplevede manglende tryghed og lav livstilfredshed. Undersøgelsen giver dog ikke belæg for nogen direkte, lineær sammenhæng mellem social kapital og tilfredshed med livet hos ældre. Materialet understøtter, at de to størrelser er forbundne, men tyder på forekomst af mellemliggende variable. To grupper ældre (hver 9 personer) havde således en nogenlunde identisk fordeling mht. køn, indkomst og alder, og var begge præget af dårligt helbred og alvorlig sygdom. Personerne i den første gruppe oplevede stor til middel tryghed og havde betydelig livstilfredshed, trods alt, mens den anden oplevede manglende tryghed og lav livstilfredshed. Supplerende interviews med tre personer fra hver gruppe bidrog til afklaring af en mulig sammenhæng. Denne peger i retning af, at nogle ældre mennesker opretholder en subjektiv tryghedsfornemmelse, trods vanskelige og ensomme vilkår, tilsyneladende ikke så meget bygget på den aktuelle situation, som på hvad man kunne kalde deres erfarings- eller erindringstid, renterne af deres tidligere sociale kapital. 4.3 Udfordring til tryghed: Sygdom og plejehjem En gruppe interviews behandler betydningen af den sociale kontekst for tryghed, når man er ramt af alvorlig sygdom eller svækkelse, hvor skabelsen af social kapital bliver svær, og man overgår fra at være producent til forbruger deraf. Social kapital skabes overvejende, når mennesker interagerer frit i et lige bytte. Sygdom og svækkelse reducerer mulighederne for denne interaktion. Såvel for syge i eget hjem som ved udskrivning fra hospital berøres identiteten ikke for de trygge, som er dem der har en social kontekst, der kan reetableres. Utrygge patienter har ikke denne 4
5 kobling. De udtrykker typisk oplevelse af uhåndterbare forhold, krise i tilhørsforhold og manglende livstilfredshed. Af undersøgelsens gennemgang af journaler for udskrevne hospitalspatienter 5 fremgår, at det er afgørende for patienter, ved hjemkomst fra hospital efter alvorlig sygdom, at komme tilbage til den sociale ramme, rutiner i hjemmet og mulighed for at dyrke deres interesser. Disse tilhørsforhold reetablerer den sociale kontekst, og giver en kobling, som gør det muligt for patienterne at føle tryghed. Resultater fra plejehjem (Undersøgelse for Trygfonden, 2007) tyder på, at den sociale kapitals logik fortsat gør sig gældende for plejehjemsbeboere. Som hovedregel besøger familiemedlemmer deres plejehjemsanbragte relativt hyppigt. Derimod er det ikke ofte, at venner eller tidligere arbejdskammerater kommer på besøg. De ydre netværk er mindre stabile, også af den enkle årsag at familien fornyer sig, mens de jævnaldrende gradvist afgår ved døden eller svækkes. Som regel er det således en familiemæssig social kapital, der kan forbruges til sidst i livet, hvorimod den som kan være oparbejdet gennem et langt livs deltagelse i f.eks. foreningslivet ikke overlever udfordringerne i de seneste livsfaser. For demente plejehjemsbeboere (Undersøgelse for Trygfonden, 2007) udfordres identiteten, idet erindring om hvem man er eller var glider ud og gamle tilhørsforhold svækkes, mens man oplever en ny social kontekst hvor andre beboere og personale er vigtige aktører. Også for de demente er det sidste de glemmer imidlertid familien, selv hos svært demente er dette tilhørsforhold en sidste line tilbage. I svære tilfælde, men sjældent, brænder også den familiemæssige støtte dog ud, på baggrund af det overskud det kræver fortsat at relatere til en person som ændrer personlighed og kan reagere aggressivt. 5. Konklusioner Den aktuelle undersøgelse tager udgangspunkt i den sociale kontekst for tryghed. Hvor vægten i sygefaglig litteratur ligger på mestring, bygger tilgangen her på afprøvet tillid / social kapital. Forskellen er vigtig, da man i tillidsrelationen afgiver beslutningskontrol til en anden i en behovssituation, hvorimod mestring udøves af individet selv. Hvor der ikke er noget modsætningsforhold mellem de to tilgange peger vore resultater dog i retning af, at betydningen af den eksisterende sociale kapital ikke kan overdrives i forbindelse med, hvilke støtteforanstaltninger syge eller hjemsendte har behov for. Ved eksempelvis udskrivning efter kræftbehandling fra hospital synes det afgørende således ikke at være, om patienten selv kan mestre situationen, men om patientens familie kan. Vægten på den sociale kapitals betydning kan siges at være af en noget deterministisk karakter, da såvel kapitalen selv som dens evt. senere renter i form af et ressourcerigt erindringsliv er noget, man kan have været så heldig at skaffe sig i sine aktive, raske år, mens det som hovedregel er for sent, når man er blevet gammel og/eller alvorlig syg. For så vidt synes en almen konklusion at være, at det betaler sig at hæge om sin sociale kapital, tage den alvorligt og pleje den, da det åbenbart er med trygheden som med lykken, at den hverken er gods eller guld når først man allerede har en smule gods og guld, vel at mærke. I forlængelse af denne tankegang ser det ud, som om ens muligheder for at mestre aldringens og sygdommens udfordringer afhænger ganske meget af den opsparede sociale kapital fra det liv man har levet. 5 Klinisk sygeplejerske Anette Nielson og sygeplejelærer Marianne Linnet Rasmussen. Speciale Upub. 5
6 Man skal selvsagt ikke drage for firkantede konklusioner af en undersøgelse som den her refererede. Som nævnt behandler den således betydningen af social kapital i en konkret, realistisk forstand, ikke den mere vidtgående betydning, som etiske, religiøse og politiske tilhørsforhold kan udgøre. Sådanne tilhørsforhold kan have stor betydning for den faktor, som også fremhæves som betydningsfuld for mestring i sygeplejelitteraturen, nemlig den gave at kunne se en mening med ens liv, uanset hvordan det arter sig, og uanset om den konkrete sociale kapital måske er ringe. 6
Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm
18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mereLivskvalitet er forbundne kar
2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereSamspil arbejdsmarkedsindsats og sundhedsområdet. Bent Greve Region Midtjylland, 14. oktober, 2016
Samspil arbejdsmarkedsindsats og sundhedsområdet Bent Greve Region Midtjylland, 14. oktober, 2016 Folk vil gerne have noget at stå op til om morgenen Raske mennesker er generelt mere lykkelige end andre
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereÆldrepolitikken udkast
Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,
Læs mereFasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource!
"Seniorer har skabt et vigtigt fundament for en stærk dansk økonomi Fasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource! Et godt og langt arbejdsliv Alder er et tabu Virksomhederne frygter diskrimination
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereUlighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012
Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig
Læs mereNår socialt udsatte bliver gamle
Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereSygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereINSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked
INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereHVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?
KL S DEBATOPLÆG OM ET GODT ÆLDRELIV MARTS 2019 DEBATOPLÆG HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV? SAMLING AF DEBATSPØRGSMÅL 2 Forord KL 1. udgave, 1. oplag 2019 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk:
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereForældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret
Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen 11.01.2018 National Institute of Public Health Introduktion Rapporten handler om forældre-barn samspillets betydning
Læs mereTilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet
Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereHolmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.
08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereProjekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune
Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs mereDårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Læs mereNORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK
SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk
Læs merePlejeboliger i Horsens Kommune Temadrøftelse, Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. maj 2017.
Plejeboliger i Horsens Kommune Temadrøftelse, Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. maj 2017. Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben sagnr.:27.42.00-p00-2-17 Dato: 22-05-2017 Fremtidens ældre ønsker
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE
FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN 2019-2022 har fokus på syv områder Vi har haft en værdighedspolitik siden 2016. Den
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereSocial ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Læs mereAllerød Kommunes ældrepolitik
Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereForslag til Seniorpolitik 2017 og frem
Forord Der er rigtig mange stærke seniorer, der holder sig raske hele livet. I fremtiden vil der på trods af teknologiske fremskridt og en generelt sundere livsstil være ældre borgere, som har brug for
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereDemensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?
Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1
Læs mereAfgangsprojekt. Relationskompetence et krav og behov for udvikling
Afgangsprojekt SD Relationskompetence et krav og behov for udvikling Kompetencestrategien De fire kernekompetencer Læringskompetence Meningskompetence Forandringskompetence Relationskompetence Relationskompetence
Læs mereINTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?
INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereOp mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme
FREMTIDSSTUDIET 201 KAPITEL 9 - OP MOD 120.000 ENSOMME MELLEM 0 OG 89 ÅR Andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe, de 0-9-årige, efterfulgt af den ældste aldersgruppe, de 80-89-årige
Læs mereNOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund
Læs mereCOOL CAMP FOR FAMILIER RAMT AF BØRNEKRÆFT LIVSKRAFTCENTER.DK
COOL CAMP FOR FAMILIER RAMT AF BØRNEKRÆFT LIVSKRAFTCENTER.DK Hvad er LIVSKRAFT? LIVSKRAFT tidligere kendt under navnet ExcaliCare Children s Organisation, er grundlagt af to læger, Heidi Kristine Støve
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereSeniorpolitik 2017 og frem
Forord Der er rigtig mange stærke seniorer, der holder sig raske hele livet. I fremtiden vil der på trods af teknologiske fremskridt og en generelt sundere livsstil være ældre borgere, som har brug for
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereSkoleKom brugerfeedback 2012
SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereEgebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens
Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende
Læs mereNotat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide
Læs mereCOPM og IPPA - præsentation af resultater
COPM og IPPA - præsentation af resultater Kommunikationscentret måler borgernes egne oplevelser af effekten af deres undervisningsforløb. Anvendte målingsmetoder er COPM og IPPA. Her kan du læse om resultaterne
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereUndersøgelsesdesign - Det Gode Liv
12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber
Læs mereKan oplevelsen af meningsfuldhed i tilværelsen være med til at forebygge, at vi bliver ensomme og går i stå?
Kan oplevelsen af meningsfuldhed i tilværelsen være med til at forebygge, at vi bliver ensomme og går i stå? V. Anna Paldam Folker, anpf@sdu.dk Forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Folkeuniversitetet,
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereSamskabt Politik i den Almene Boligsektor
Samskabt Politik i den Almene Boligsektor Jacob Torfing Nyborg, 23. august, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på styrkelsen af det politiske lederskab Vores samfund står over for
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED
BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com
Læs mereØkonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-
Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereHvorfor gider folk være frivillige for andre folks børn?
Hvorfor gider folk være frivillige for andre folks børn? Oplæg ved DIF s udviklingskonference i Idrættens Hus den 23. januar 2012 v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Læs mereLivskraft hele livet. Seniorpolitik
Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Slottet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Slottet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereKvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem -
Læs mereStatistik viden eller tilfældighed
MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Ørestad Plejecenter. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Ørestad Plejecenter KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt
Læs mere