Rønne håndværk og industri forening, Generalforsamling Formandens beretning.

Transkript

1 Rønne håndværk og industri forening, Generalforsamling 2015 Formandens beretning. Forleden dag, kunne man i en lokal netavis læse, at konkurser og tvangsauktioner, igen er nede på et plan, som før finanskrisen, i Faldet skyldes en tilsyneladende forbedring af privatøkonomien. Det er positive tegn, men vi har set dem før uden at væksten for alvor slog igennem. Jeg kunne således, i min beretning sidste år fortælle, at håndværksrådets mange medlemmer, så med positive briller mht. vækst i Faktisk var forventninger til 2014, de største man havde noteret sig, de sidste 6 år. Regeringens vækstplaner, og ikke mindst håndværkerfradraget, havde man store forventninger til. Undersøgelser viser også, at der kom gang i hjulene. Helt frem til 3. kvartal sidste år, så virksomhederne positivt på fremtiden, på trods af et mindre dyk i væksten. Men en analyse i 4. kvartal viste, at virksomhedernes tillid til fyldte ordrebøger i 2015, styrtdykkede,.. specielt i byggeriet. Den dystre stemning viste sig ikke mindst at være pga. af Boligjob ordningens ophør, ved udgangen af En ordning som holdt liv under de mindre virksomheders eksistens, skabte lærepladser og ikke mindst som en sidegevinst, førte til afskaffelse af sort arbejde, for skønnet 1,2 mia. danske kroner. I januar 2015, viste spørgerunder og analyser, at forhåbninger om en positiv udvikling i 2015, er skudt til hjørne, og nu ligger på laveste niveau siden Vi kan derfor kun herfra opfordre regeringen til, igen at igangsætte lignende erhvervsfremmende tiltag. Og igen så ser vi gerne, at tiltagene ikke kun kommer til fordel for byggeriet, men også gerne til fordel, for de andre af foreningens virksomheder. Mht. erhvervslivet på Bornholm, så er det industrivirksomheder som stjæler overskrifterne. Trods krise globalt, har de formået en væsentlig fremgang. Flere af Industrivirksomhederne har haft store investeringer, som nu viser sig at bære frugt. De lokale industri virksomheder, har også vist, at kundskab, kvalitet og leveringsgarantier, sagtens kan konkurrere med de andre landes, langt billigere produktions omkostninger. Det skal vi tage ved lære af!

2 Og det ser det også ud som om, at øens erhversfremmesystemer, Buisness center Bornholm og Bornholms vækstforum, har set. Der blev i december 2014, således udarbejdet en såkaldt erhvervsudviklingsstrategi for 2015 til 2020, kaldet vilje til vækst. I forslagets indledning står bla. følgende: Det bornholmske samfund og arbejdsmarked, er en del af den globaliserede verden, hvor vækstmulighederne kan synes uendelige for dem, der formår at markere sig med særlige evner, produkter eller services. Behovet for at skabe økonomisk vækst, øget beskæftigelse, sikre kvalificeret arbejdskraft og udvikling på Bornholm er ikke blevet mindre. Omvendt har mulighederne måske heller aldrig været større. Bornholms Vækstforum tager udfordringen op og fortsætter den offensive og fokuserede kurs for udvikling, til gavn for beskæftigelsen og den samfundsøkonomiske vækst. Kagen skal blive større. Det fremgår klart af materialet, at væksten ligger i produktion, turisme og fødevarevirksomhederne. Men det giver sig selv, at udvikler disse brancher og virksomheder sig, vil det dryppe på bygge og anlægsvirksomhederne, og mange andre brancher. Strategien ligger nu til høring, det må forventes den vedtages. Det er stadig hårdt arbejde at drive virksomhed. Måske end da, hårdere end nogensinde. For rigtig mange ledere i de små og mellemstore virksomheder, er den største daglige udfordring, at nærmest hele arbejdsdagen, som ofte er temmelig lang, går med at drifte virksomhederne. En spørgerunde af håndværksrådet, hos håndværksrådets medlemmer, viser det sig, at over 50 % mener de bruger alt for meget tid på ren drift af virksomheden, altså for bare at holde hjulene i gang. Og samme 50 %, derfor ikke har tid til udvikling af deres virksomheder. Op til 40 % mener de bliver involveret, i ting de måske slet ikke behøvede at involvere sig i. Men hvad er det så vi bruger al vores tid på. Ja i min egen branche, byggebranchen, så går meget af tiden med tilbudsarbejder. Til registreringer og dokumentation, til bygge og sikkerhedsmøder, og ikke mindst til dårlige beskrevne udbudsmaterialer. Vi sidder i dag med opgaver hvor vi, og det bare for at få lov til at give pris, skal fremsende sider op og sider ned, af referencer og beskrivelser. Og nogen gange, til

3 ingen verdens nytte. Således også, på en netop afholdt prækvalifikation, hvor over halvdelen af ansøgerne blev diskvalificeret. Igen frygtede man, at de bornholmske virksomheder, ville blive hængt ud som uduelige men bølgerne nåede ikke højere, da årsagen bare var, at rigtig mange ikke havde set på sidste side, under evt., at ansøgningen ikke måtte sendes ind digitalt. Men skulle fremsendes på papir, og i 3 eksemplarer.. Tilbuddet derimod, og al anden korrespondance, skulle foregå digitalt Ja.. man undres.. Samtidig er udbudsmaterialer i dag blevet forfærdelig ringe. Specielt dem som kommer fra den anden side af vandet. Igen side op og side ned, med alle mulige krav og normer, standarder og regulativer. Typisk med en basisbeskrivelse, en bygningsdel beskrivelse, en fagentreprisebeskrivelse, fra henvisning til henvisning, fra notat til notat, med et hav af rettelsesblade, men uden egentlig at beskrive hvad man skal give pris på, eller skal udføre. Og efterhånden med en tilbudsliste så lang, så man som virksomhed, er fuldstændig blottet således, at hvad man før satte til karrusellerne, nu også sætter til på gyngerne Også tidsplanerne er efterhånden så urealistiske og useriøse, at man er bagud før man er begyndt. Det lægger stort psykisk pres på håndværksvirksomheder og deres ansatte, og som før eller siden, fører til unødvendige ulykker på byggepladserne. Dette er efterhånden mere reglen, end undtagelsen, og det bør der sættes en stopper for. Det er ved gud ikke os virksomheder, som skal lave det arbejde, som bygherre betaler andre for. Hvis man i virksomhederne, så lykkedes med ikke at skulle bruge al sin tid på driften og andres arbejder, vil det også være muligt for virksomhederne at udvikle sig, hvilket altid er en nødvendighed, da ingen udvikling, typisk er lig med afvikling. De bornholmske virksomheder kommer inden for få år, til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor uhyre vigtigt, at vi får uddannet nogle flere faglærte. Alternativt vil vi på sigt se, at virksomheder ovrefra, kommer og udfører de opgaver, bornholmske virksomheder har udført til dato. I sådan et tilfælde, er det for alvor nedadbakke for Bornholm. Men for bornholmske virksomheder, er uddannelse af faglært arbejdskraft, en ulige kamp. Muligheden for den netop udlærte montør flytter f.eks til københavn, er temmelig stor, og desværre er det så ikke lige muligt, bare at

4 snuppe en fra nabokommunen. Endnu en af udkantens lod, som vi Bornholm især, bare må slås med. Alligevel, og heldigvis, så ser vi, at i hvert fald inden for de tekniske fag, bliver der taget langt flere lærlinge nu, end som tidligere. Måske skyldes det, at virksomhederne har kniven på struben. Men jeg fornemmer også, at man nogen gange, skal gribe tingene anderledes an, end kampagner og analyser. Således var jeg selv, tidligere på året, ude sammen med erhvervsskolen og fagforeningen, på besøg hos de andre vvs-virksomheder, for at sælge lærlinge. Sidste år blev alle vvs elever på skolen afsat, og i år, langt de fleste. Dette beviser endnu engang, at den direkte kontakt til virksomhederne, flytter noget. Som jeg ser det, tager så godt som alle firmaer, heriblandt forsyningsvirksomhederne, nu et ansvar. For at uddanne flere faglærte, skal der være noget at lave. Ingen virksomheder i dag, har råd til at have lærlinge gående og lave ingenting. Og det lærer de jo heller ikke noget af. Der er for tiden en debat omkring, hvad det egentlig koster virksomhederne, at uddanne lærlinge det tror jeg slet ikke jeg vil ind på for der er ikke noget alternativ Jeg kan dog oplyse, at der er tilskud til voksenlærlinge. Det er derfor uhyre vigtigt, at der for alvor snart kommer gang i beskæftigelsen. Af bidrag til beskæftigelse, pågår selvsamme hus som vi står i, Green solution House, som om noget har bidraget til den bornholmske beskæftigelse. Men også madkulturhuset i Gudhjem, børnehuset i Nexø, og snart Hammerhus besøgscenter, bidrager til beskæftigelsen, herudover smårenoveringer af skoler og plejehjem samt fjernvarmen, for slet ikke at tale det kommende campusbyggeri, som vi jo håber på kommer i udbud i fagentrepriser, således de bornholmske virksomheder kan byde ind, og de bornholmske lærlinge, kan være med til at bygge en skole for deres næste.herudover må det forventes at kommunen laver yderligere tiltag, for at få et acceptabelt indeklima, i de kommunale bygninger, her tænker jeg især, på skolerne. De private forbrugere, har heller aldrig haft flere penge end nu, og man for sågar mere for pengene, end tidligere år. Selvom vi alle håber, der er hjælp på vej fra regeringen med støtteordninger osv, så må vi ikke blive ved med at vente med renoveringerne. For kommer der tiltag fra regeringen, bliver det sandsynligvis med tilbagevirkende kraft. Støtteordningerne er både godt og ondt. Væksten går i stå når de ikke er der, og nærmest boomer når de iværksættes. På sigt er dette bare ikke løsningen.

5 Fornuftige aftaler med lokale banker, bør være noget af det, som driver en mere vedvarende og konstant beskæftigelse. Men fornuftige aftaler med lokale banker, kræver fornuftige og faste indtægter. Sidste år så vi den største redningsplan for øen, da der blev varslet lukning af slagteriet i Rønne. Bornholms regionskommune, forsyningsselskaberne og slagteriets ansatte, trak for alvor i arbejdstøjet, og reddede hvad der svarer til mere end 250 arbejdspladser. Man taber nærmest pusten når man tænker tilbage tak for den redning. Vi kan nu kun håbe på, at de lovede tiltag på slagteriet, bliver igangsat meget snart. Samtidig fik Kasernen i Rønne, ligeledes lov til at overleve, og det også med renoveringer oveni. Redningsmanøvrer af store arbejdspladser som nævnt tidligere, er meget politisk bestemt men så sandelig også pga. ildsjæle folk som brænder for opgaven, og som brænder igennem. Således også med færgeforliget, hvor et enkelt menneske med den helt rigtige ide, fik samlet nærmest hele øens underskrifter, og gik til transportministeren. Godt gået siger jeg bare. Ingen tvivl om det giver genlyd, selv hos en regering, som den ene dag ikke vil onde os få millioner, men dagen efter laver aftaler for milliarder, for resten af Danmark. Jeg er sikker på, at uanset politikernes næsvished, vil der komme et eller andet fornuftigt ud af initiativet. Vi i Rønne håndværk og industri forenings bestyrelse, kan kun se lys forude. Således vil evt. en ny Boligjob ordning, en udvikling og specialisering af virksomhederne via en fornuftig vækstplan, bedre udbud, bedre lånevilkår i bankerne, kommende kommunale energirenoveringer, større privatforbrug, opbakning til ildsjæle og en mere udkantsvenlig regering gøre, at 2015 Bliver året, hvor hele Bornholm vil opleve vækst og udvikling.

6 I 2014/2015 meldte 16 medlemmer sig ud af foreningen, men til gengæld meldte 25 nye medlemmer sig til. Så igen i år, er der plus på medlemskontoen. Velkommen til de nye medlemmer. Det vil sige vi pt. er 134 medlemmer, fordelt på 15 brancher. Til nye medlemmer, kan jeg fortælle, at virksomhederne i Rønne håndværk og Industriforening på en top 5, er fordelt som følgende: Der er flest tømrer/snedkervirksomheder, så kommer rådgivere og ingeniører sammen med industri og maskinfabrikker, 3 flest er malerne, 4 flest er flere forskellige butikker og andre virksomheder, og som 5 flest er elektrikerne. Altså er vi en meget bred forening. Små 20 % af vores medlemmer, har adresse uden for Rønne. Vores mange trofaste medlemmer, har oparbejdet en formue, som i 2014 har givet afkast på ,- kr. Det svarer til 4 %. Afkastet er opnået via en konservativ formuepleje, i Sydbank. Havde pengene stået på en alm. konto, havde afkastet for 2014 været hvad der svarer til 0,- kr. Afkastet for 2015 år, forventes at blive noget mindre. Aftalen er som sagt konservativ, altså med mindst mulig risici. Vi i bestyrelsen har aftalt, at det ikke er bestyrelsens formål, at spekulere og tjene penge, men blot at sørge for bevarelse af formuen, og hvad det så bringer. Driftsregnskabet viser overskud, men kun pga. en ekstraordinær indtægt, som Jens-Otto vil komme ind på. Der er i 2014 brugt flere penge på markedsføring, til gengæld har vi skruet ned for julefrokosten. Mht. kontingentet, tænker vi ikke forhøjelser i år. Årets legater er også tildelt udvalgte ansøgere. I alt 7 legater blev tildelt værdigt trængende og studerende. Herudover råder foreningen over et antal fonde, som efterhånden er svære at tildele legater fra. Fonde med formål, som at uddele legater af kr. årligt, til værdigt trængende selvstændige håndværkere i Rønne, er simpelthen ikke længere muligt. Bestyrelsen og bestyrelsens revisor, er derfor i gang med at ansøge civilstyrelsen om sammenlægninger, samt om mulighed for, at tildele større legater, f.eks til varetagelse af forskellige interesser, for selvstændige håndværkere i Rønne. I 2014 var der også plads til en studierejse, som endagstur. Tirsdag den 9. december, mødte 34 af foreningens medlemmer op, på P-pladsen ved Velkomstcenteret, og tog bussen ombord på Leonora, hvor turens første stop, var

7 hos Rambølls domicil, i Ørestaden. Herfra gik turen til Tietgenkollegiet, ligeledes i Ørestaden, hvorefter frokosten blev indtaget på Kulturhuset, Islands brygge. Efter at have slået mave, gik turen til mægtige Nordhavnen, som er ved at gennemgå en kæmpe forvandling, og fortsætter de næste 30 år. Efter fremvisning og buskørsel rundt på nordhavnen og havnens kilometerlange moler, fortsatte turen Til Industriens hus, hvor vi fik en kort historie om byggeriet, for efterfølgende at sidde i lokalerne ud mod Rådhuspladsen og ikke mindst nyde den store tagterrasse med udsigt over tivolis julelys. Et ret imponerende syn. De mange indtryk gav god appetit. Sidste stop var SticksNsushi på toppen af Tivoli Hotel. Og som sagt, ja, dette var en endagstur, med ankomst rønne Til nye medlemmer, kan jeg nævne, at afkast fra foreningens formue gør det muligt, at tage på sådanne ture, hvor foreningen typisk halvdelen af rejseudgifterne. Turen er i øvrigt refereret i vores sidste medlemsblad. Senere på aftenen ved jeg, at Hans-Aage vil have os med på en noget hårrejsende og meget historisk tur. Jeg vil her i min beretning også takke varelotteriet, og sige tak for det altid kærkomne økonomiske bidrag til vores forening, via salg af varelotterisedlerne. Vi har i 2014, overtaget Aakirkeby borgerforenings andel, da borgerforeningen ikke længere er en håndværkerforening. Husk på, at for hver solgt varelotteriseddel, får håndværksforeningerne 9,75,- kr. tildelt af varelotteriet. Jeg kan kun opfordre til, at få det budskab spredt ud, endnu engang. Varelotteriets midler går i øvrigt blandt andet, til legat til årets lærling. Af foreningsarbejder i perioden kan nævnes: Udarbejdelse af medlemsbladet. Bladet udkommer 4 gange årligt i 150 eksemplarer, og fremsendes foreningens medlemmer, samt personer og virksomheder, som vurderes at have interesse i vores forening. Besøg hos håndværksrådet, på folkemødet, hvor flere af bestyrelsens medlemmer, deltog i debatpanelerne. Deltagelse i varelotteriets varelotteriudvalgsmøder. Deltagelse i LUU-konferencer. Deltagelse i HIS-udvalgsmøderne, hvor vi desværre mistede næstformandskabet. Deltagelse årsmødet for håndværk og industriforeninger.

8 Deltagelse i repræsentantskabsmøde i young interprise Deltagelse i formandsmøde i silkeborg. Enkelte af møderne er refereret i medlemsbladene, under formanden har ordet. Herudover er vi aktive på håndværksrådets nyhedsbrev, kaldet lokal indflydelse, hvor vi bidrager med vores medlemsblad, Den 20 november afholdte vi informationsaften med pension for selvstændige på hotel Fredensborg, med knap så mange deltagende, men hvor spørgsmål kunne stilles løbende, og blev løbende besvaret. På sidst afholdte bestyrelsesmøde, fremlagde foreningens næstformand Torkild, en ide omkring et fælles styresystem til de andre håndværksforeninger, da alle sammen sidder med de samme opgaver som vi gør, omkring hjemmeside, medlemskartotek, indkrævninger af kontingenter osv. Torkild fik efterfølgende lov til at præsentere det på HIS-udvalgsmødet, hvor rigtig mange godt kunne se ideen. Det vil der også blive arbejdet videre med. Måske kan vi her være forgangsforening, for implementering af det. Som I kan høre er der nok møder at deltage i, ud over bestyrelsesmøderne. Jeg kan kun takke bestyrelsen for altid at deltage aktivt i alt hvad vi bliver inviteret til, om end vi også godt kunne tænke os flere medlemsarrangementer. Havde man ikke haft et arbejde ved siden, havde det hele været noget nemmere Foreningen fik ny sekretær i 2014/2015. Vores tidligere sekretær Birgit Zoffmann, valgte at gå af, fra 31/12. Jeg vil godt hermed takke Birgit for det gode sekretærarbejde. Birgit har altid bidraget til, at blandt andet generalforsamlinger er succesfuldt afholdt, efter Birgits nøje forarbejde. Jeg kan så samtidig benytte lejligheden til at byde Roar Schou velkommen på sekretærposten, som indtil videre har gjort det godt nok. Bestyrelsen skal have 2 nye medlemmer i år. Roar Schou og Hans-Aage Steenberg kan ikke genvælges, og det af helt naturlige årsager Tak for jeres bidrag til bestyrelsesarbejdet. Roar for hans måde, på altid at have finger på pulsen og hans ivrige arbejde i Young Interprise, som er fast punkt på dagsordenen. Hans-Aage for hans store bidrag til medlemsbladet, og ikke mindst hans fantastiske måde at planlægge vores studierejser på. Bestyrelsen har naturligvis, og i samarbejde med de 2 afgående medlemmer, fundet 2 egnede og kompetente forslag, til at indgå i bestyrelsen. Det afslører vi under punktet, valg af bestyrelse.

9 Til slut vil jeg sige tak til vores medlemmer, nye som gamle. Giv os gerne forslag til hvad man ønsker af arrangementer eller lign, og husk det er jer, som skaber foreningen. Fortsat god generalforsamling. 20. marts 2015 Jacob Svendsen