Rønne Håndværker og Industri forening Formandens beretning

Transkript

1 Rønne Håndværker og Industri forening Formandens beretning Rønne 17. marts 2017 Rønne håndværker og industri forening er medlem af håndværksrådet. Det er blandt andet gennem håndværksrådet, vi arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder, de bedste betingelser for vækst og udvikling. Håndværksrådets medlemmer repræsenterer små og mellemstore virksomheder indenfor byggeri, industri, auto, service og flere af butiksfagene. Medlemsskaren repræsenterer derfor en stor og mangfoldig del af Danmarks erhvervsliv. I rønne håndværker og industri forening, er det bygge og industri virksomheder, som der naturligvis er flest af. I håndværksrådets seneste analyse, hvor omkring 1000 medlemsvirksomheder har deltaget, Viser tallene at byggebranchen har haft den største positive udvikling i bygge og industrivirksomheder, var dem som så mest positivt på Danmarks økonomiske situation. Bygge og industrivirksomhederne havde i sidste kvartal 2016, en bedre økonomi, end samme kvartal året før. Forventningen til årets resultat, var også langt højere i disse virksomheder, end de andre virksomheder som håndværksrådet repræsenter. Mht. investeringer, var det industrivirksomhederne, efterfulgt af byggevirksomheder, som mente at det var mere fordelagtigt at investere da, end på samme tidspunkt året før tegnede sig derfor positivt for bygge og industri virksomhederne. Man kan vist også forvente, at 2017 peger i samme retning, og også her på Bornholm. I 2016 blev mange større byggeprojekter sparket i gang på Bornholm. Byggerier som Campus, Hammershus besøgscenter, akutafd. På Bornholms sygehus, som i øvrigt netop er afleveret, flere større dagligvarer butikker, (hvor enkelte af dem, trods alt benytter lokal arbejdskraft), fjernvarmen og dertilhørende opgaver gør, at de fleste bornholmske virksomheder har fyldte ordrebøger. Hertil kommer kommunens Energibesparende tiltag i flere bygninger, boligselskabernes renoveringslyst, erhvervslivet, heriblandt hotelrenoveringer med mere, buldrer derudaf. Og man kan godt forvente at de private følger med. Der er i det hele taget et hav af projekter i gang, og også et hav af kommende projekter. Til alle de kommende projekter, er det uhyre vigtigt, at vi skaffer det mandskab der skal til, ellers må vi se det gå til firmaer ovre fra. Hvordan det lykkedes, vil vi hører mere om af rune. Men vi må ikke gøre hastværk til lastværk, og lade os rive med som nogle af de oversøiske gør, men i stedet huske at levere den gode kvalitet på arbejdet, som bornholmske håndværkere er så kendt for. Man fristes næsten til at spørge sig selv, er der så ikke noget at brokke sig over men selvfølgelig er der det... Dårlige udbud præger stadig markedet. En undersøgelse fra Dansk byggeri viser, at på landsplan, vil 7 ud af 10 virksomheder, med under 10 ansatte, ikke byde ind på offentlige opgaver, pga. dårlig udbudsproces. 50 % af de adspurgte virksomheder, finder simpelthen udbudsmaterialet for ringe til at prissætte. Det har vi med vores egne øjne oplevet, om ikke på kommunale udbud, så i hvert fald på statslige udbud. Det er min overbevisning, at hvis udbudsmaterialet er dårligt, vil projektet 9 ud af 10 gange, også gå dårligt. Gad vide hvornår vores bygherrer lærer det.

2 En anden ting vi altid oplever er også, at der sjældent er tid til at udføre opgaverne. Projekterne bliver tidsmæssigt mere og mere presset, det går utvivlsomt ud over kvaliteten af byggeriet, kvaliteten på arbejdsglæden, og kvaliteten på sikkerheden for vores ansatte. For en fortsat fremgang for de små og mellemstore virksomheder på Bornholm, anbefaler vi endnu engang, at opgaverne bliver udbudt i mindre portioner, og i fagentrepriser. Rønne håndværker og industri forening, vil i det kommende år arbejde stålsat på, at kommunen og andre bygherrer, for en forståelse af dette behov. Et af de næste offentlig udbud, vi venter spændt på, er skolerenoveringerne. Jeg ved at de bliver udbudt i en teknik entreprise og en bygningsentreprise. Det er rigtigt fornuftigt at få delt opgaverne op i flere entrepriser, men reelle fagentrepriser, havde vi hellere set. Det havde givet flere virksomheder mulighed for at byde ind. Tidspunktet for udbuddet, må vel også siges at være meget lidt rettidigt. En sådan opgave skal udbydes langt tidligere på året, således at de bornholmske virksomheder og deres ansatte, har mulighed for at planlægge ferier, leverancer osv. vi ved jo alle godt, at dette skal hastes igennem i en sommerferie, men ingen af os ved endnu hvem som skal lave det, og det giver så sandelig nogle udfordringer En ting skal de dog have ros for, og det er at man omsider har indset, at vores børn skal have ordentlige vilkår at blive undervist i, her tænker jeg på de midler som er blevet sat af til ventilation i undervisningslokalerne. For lige at blive ved undervisningslokalerne, så ser vi jo, at flere af erhvervsuddannelserne på Bornholm lukker. Lukningerne er en konsekvens af, at staten ønsker en besparelse på skolerne på 2 % årligt. Hvorfor staten mener der kan hentes 2 % om året på skolerne, skal jeg være usagt, men sagen er den, at behovet for erhvervsuddannelserne vil være voldsomt stigende, de næste år. Derfor er det ærgerligt, at man ikke lige kan stikke en finger i jorden, før man lukker uddannelserne. At lukke en uddannelse, er en smal sag, at genstarte en uddannelse er langt mere krævende. Og vi har vidst det længe, og hørt på det længe. Men at behovet for erhvervsuddannelserne i fremtiden er til stede, mærkede virksomhederne for alvor i 2016, og efter sigende, bliver det meget værre. Jo flere undersøgelser der laves, jo værre bliver resultaterne. De sidste undersøgelser viser, at vi kommer til at mangle op til faglærte, frem imod år 2025, dog ikke på Bornholm alene, bare rolig, men på landsplan. Vi kommer således alle sammen til at betale dyrt, for de seneste nedprioriteringer af erhvervsuddannelserne, og politikken omkring, at vi alle skulle have en lang videregående uddannelse. Resultaterne kan blive flaskehalse i byggerierne, afviste eller uløste opgaver, manglende personale til vedligehold af bygninger og installationer, hos såvel offentlige og private. Vi vil komme til at se ukurante og alternative løsninger, og i værste fald øget brug af udenlandsk arbejdskraft, som ikke kender danske standarder og normer. Med risiko for at gentage mig selv, fra de forrige år, så er det altså nu, at alle må tage ansvar. Det gælder folkeskoler, erhvervsskoler, politikerne, kommunerne, forældrene og ikke mindst virksomhederne. Håndværket skal på skoleskemaet, så vores børn allerede i grundskolen lærer, hvor vigtigt håndværket er for samfundet, og de skal opleve hvor attraktivt et arbejdsliv man kan have, som faglært. Virksomhederne og skolerne skal lægge et større arbejde i, at gøre uddannelserne mere attraktive. Forældrene skal sørge for, at deres børn kender mulighederne og indholdet i en uddannelse som faglært, meget gerne hjulpet på vej af uddannelsesvejledere, som ikke

3 nødvendigvis skal stille sig tilfreds, hvis en elev siger de godt ved hvad de vil, hvis de vælger en gymnasial uddannelse, med en måske uvis fremtid. Til forældrene kan jeg nævne, at der findes en god hjemmeside som hedder; ditbarnsfremtid.dk, hvor man sammen med sit barn, kan gennemgå hver enkel erhvervsuddannelse. Opgaven med at få flere unge ind i erhvervsuddannelserne, bliver på Bornholm hjulpet godt på vej. Business Center Bornholm har sammen med et konsulentfirma kommet frem til, at man i 2018, forventer at der mangler 800 uddannede personer på Bornholm, indenfor de erhvervsfaglige fag. Man har derfor taget initiativ til, at samle brancheforeninger, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, studievejledere og Bornholms Regionskommune med henblik på, at udvikle en bornholmsk model for et samarbejde på tværs af alle relevante aktører på Bornholm, der kan afhjælpe problemet. Initiativet kaldes Bornholmermodellen, og bunder i en rapport over 20 interviews af bornholmske aktører, som tilsammen dækker de relevante uddannelser på Bornholm. Interviewsene gav tilsammen følgende konklusioner: 1: Der er bred enighed om, at der er et problem på Bornholm. Man ved at arbejdsstyrken bliver mindre, hvilket betyder at der på sigt vil være mangel på faglært arbejdskraft. Man er også enige om, at man er nødt til at gå anderledes til værks end i dag for at løse problemet. 2: Der er en generel opfattelse af, at mange fravælger en erhvervsfaglig uddannelse, idet folkeskoleeleverne ikke har et stort nok kendskab til deres muligheder efter folkeskolen. Derfor mener flere, at de forskellige brancher skal blive bedre til at skabe et attraktivt billede af sig selv over for eleverne i en tidligere alder. 3: Der er en opfattelse af, at mange af de små virksomheder fravælger lærlinge, da de har svært ved at binde sig i en længere periode, og oplever det administrativt besværligt. Derudover peger flere på, at virksomhederne mangler information om de forskellige lærlingeaftaler, man kan indgå. Dette er en barriere, da dele- eller kombinationsaftaler kan være en potentiel mulighed for mange af de små virksomheder. Mange virksomheder ved heller ikke, at praktikcenteret tilbyder at hjælpe virksomheder med administrative opgaver. 4: Mange udtrykker, at de unge ikke er rustet godt nok til ansøgningsprocessen og mødet med virksomhederne, og at eleverne mangler undervisning og hjælp til at udarbejde ansøgninger og cv, samt hvordan man tager kontakt til lærepladser? Herudover er der ofte en forventning fra virksomhedernes side om, at eleverne skal være meget opsøgende, hvilket er svært for mange unge. Og 5: Flere beskriver, at der er et stort gab i forventninger mellem virksomhederne og de unge. Mange virksomheder mener, at de unge ikke forstår arbejdskulturen på arbejdspladsen, når de kommer fra erhvervsskolen. Derudover er opfattelsen, at de unge mangler basiskompetencer, og virksomhederne opfatter dem derved som ukvalificerede. Virksomhederne har tilmed svært ved at forstå de unge i forhold til almen opførsel. Derved er der opstået et forventningsgab, som har medført, at flere virksomheder har fravalgt at have elever. For at imødekommende de 5 konklusioner, så anbefaler rapporten at bornholmermodellen vil bestå af: - En kampagne over for folkeskoleelever organiseret af brancheforeningerne med henblik på Markedsføring af brancherne, for at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne.

4 - En Kommunikationsindsats over for de små virksomheder med henblik på at motivere og informere om de forskellige aftaler, som Campus Bornholm udbyder, samt information omfagligt niveau og kompetencer, med henblik på at imødekomme forventningsafstemning. - Et uddannelsesforløb for eleverne til ansøgningsprocessen og i mødet med virksomhederne, hvor de trænes og forberedes. - At praktikcenteret på Campus Bornholm får ansvar for de unges ansøgningsproces. - En praktikpladskampagne som opfordrer virksomhederne til at tage lærlinge og koordineres af Campus Bornholm, samt at brancheforeningerne stiller lærlingegaranti som skal svare til behovet og branchernes realistiske muligheder. Forslagene blev efterfølgende drøftet i grupper af de indbudte, og gode og dårlige elementer i modellen blev fundet. En styregruppe i Business center Bornholm, arbejder videre med projektet. I samme forbindelse kan jeg også fortælle, at Campus Bornholm er ved at søsætte et projekt kaldet Bedre erhvervsuddannelser, et projekt som skal motivere flere unge til at tage erhvervsuddannelser. Et øget fokus på overgangen fra grundskole til erhvervsskole, et øget samarbejde med erhvervslivet, og som gerne skulle resultere i at skabe flere praktikpladser. Vi kan kun herfra anbefale vores medlemsvirksomheder, til at tage godt imod og deltage aktivt i, hvad der kommer fra de fronter. Ud fra kendskabet til min egen branche, er antallet af praktikpladser på landsplan steget med 25 %. De andre brancher halter lidt efter, men er dog også godt på vej. På Bornholm er man heller ikke i tvivl, når nogen ønsker at tage ansvar, og søger lærlinge. På det sidste har man vist ikke kunne undgå at læse, at den kommunale forsyningsvirksomhed søger lærlinge. Lad der bare gå trend i det. Disse nævnte tiltag er vigtige, men når det er sagt, så er det altså afgørende, at vi som virksomheder, allerede nu, og jeg mener allerede på mandag, får ansat lærlinge, svarende til de hænder, vi ser vi kommer til at mangle de næste år. Hvis vi ikke agerer i disse gode tider, så bliver de svære tider, rigtig svære. Og til de unge derude, vil jeg samtidig sige, tag nu en erhvervsfaglig uddannelse venner, det er der både penge og fremtiden ligger. At krisen er overstået ses også på mange andre gode ting for Bornholm. Det er for tiden som om, at den ene gode nyhed, afløser den anden. Beskæftigelsen stiger, erhvervsejendomme bliver nærmest revet væk, og trods et faldende befolkningstal, så var Bornholm inde i en så positiv udvikling, at der var flere som flyttede til Bornholm, end som fraflyttede. Det skyldes indvandringen, vil nogen måske sige, og ja, også derfor, men så sandelig også fordi, at børnefamilierne fra København og Sjælland, har vendt blikket mod vores dejlige ø, og de billige huse. Og gud ske tak og lov for det, for dem får vi brug for, ikke mindst for at opretholde væksten på Bornholm. For at Bornholm vækster, viste sig ved offentliggørelse af de regionale tal fra Danmarks statistik. Bornholm havde i 2016 ganske enkelt landets højeste væksttal. Målt pr. indbygger, har væksten været på 3,3 % i bruttonationalproduktet. Sammenlignet med Danmark som helhed, var væksten 1,3 %. Sagt på en anden måde, så er vi rigtig gode til at få noget for vores ressourcer, og vi er gode til at sikre væksten. Væksten menes at skyldes en bredere turistsæson, billigere færgebilletter, et meget aktivt fødevareområde, og folkemødet, som giver en voksende og stigende interesse for øen. Og oveni alt dette, formår Bornholm samtidig at have fokus på co2 udslippet, langt hurtigere end de ellers ret høje krav vi har stillet, til den.

5 Det er også de bornholmske skoler, som viser vejen, når det gælder innovation og entreprenørskab. Antallet af skoleelever som møder innovation og entreprenørskab i deres undervisning, ligger på Bornholm langt over landsgennemsnittet. Eleverne lærer at samarbejde på en helt ny måde, de lærer at tænke ud af boksen, i stedet for kun at lære rigtigt og forkert. Jeg vil tillade mig at citere et notat fra fonden for entreprenørskab, som tidligere på året havde et indlæg i vores medlemsblad. Ingen ved som bekendt, hvad fremtiden bringer. I dag mindre end nogensinde. Verden udvikler sig så hurtigt, at vi reelt ikke ved, hvordan arbejdsmarkedet ser ud om 5, 10, 20 år. Derfor er de klassiske faglige skolefærdigheder ikke længere nok. Det er derfor helt essentielt, at eleverne træner deres faglige kreativitet og innovative kompetencer, så de hjemmevant kan navigerer i alt det nye og se muligheder i det ukendte for derved at løse dem. Fonden for entreprenørskab Bornholm, er støttet af 25 lokale erhvervsvirksomheder, og her i blandt rønne håndværker og industri forening. Jeg skal i den forbindelse nævne fra formanden for fonden, at der er plads til mange virksomheder endnu. Torsdag den 8. december var Rønne håndværker og industri forening på jule ekskursion til København. Som sædvanligvis vis, lejede vi en bus, som fulgte os hele vejen. At rejse på denne måde, kan næsten ikke blive nemmere. Turens første bygning som skulle inspiceres, var hotel Crown Plaza, som er et 4 stjernet hotel i Ørestaden, og som må betragtes som værende Danmarks førende hotel indenfor bæredygtighed. Udover en spændende gennemgang af bygningen, fik vi også et fantastisk kig ud over hele Ørestaden, fra de øverste penthouse lejligheder. Herfra gik turen til et nyere område på Holmen, hvor en arkitekt fik vist os rundt blandt flotte nye bygningsværker af fleretagers rækkehuse, som tilsammen blev en hel lille bydel. Frokosten blev indtaget hos Dansk arkitektur center på Christianshavn, med udsigt over havnearealerne. Frokosten gav os energi til en havnevandring, fra Christianshavn over den nye bro til papirøen, som blandt andet huser Copenhagen Street Food, en stor nedlagt hal, hvor alverdens mad bliver til i små campingovne, over bål, eller andre alternative metoder. Et rigtigt sjovt og jordnært sted. Et godt eksempel var vel de gamle toiletter med glasdøre, eller salondøre, hvilket gav toiletbesøg med fuld skue. Gåturen gik tilbage over den nye inderhavnsbro, til Kvæsthus molen og Sankt Annæ plads. Vandringen afsluttedes med en kaffepause i Skuespilhuset. Ved Sankt Annæ plads, gik turen med bus til rundvisning på Nordisk film i Valby. Rundvisningen gav et historisk sus, men også et indblik i, hvor meget man bliver snydt, når man ser en film eller serie, her tænker jeg på kulisserne osv. Den lange dag, blev afsluttet på restaurant Teaterkælderen, med syngende tjenere og god mad var der afgang mod Ystad, og vi var alle retur på øen kl når man lander efter sådan en tur, føler man at man har været væk i flere dage, med de mange indtryk. At man kan nå så meget, på en enkelt dag, for kr. 1100,-. Det er Hans-Aages fortjeneste og ikke mindst vores solide økonomi. I bestyrelsen sidder vi ikke på hænderne. For lidt over et år siden, besluttede bestyrelsen, at indføre hvad man kan kalde for, et nyt medlemsstyre system. Systemet er nu næsten fuldt implementeret, og Jer som medlemmer, har taget så godt imod det, at vi vil kalde det en succes. Men hvorfor gjorde vi nu det. Vi mener, at vi som bestyrelse, har et ansvar for, at foreningen følger med tiden, fremstår professionelt og hvor det skal være nemt og hurtigt, at kommunikere med jer vores medlemmer. Med dette system sørger vi for, at det bliver nemmere for medlemmer

6 og for kommende bestyrelser, at holde styr på kontingentopkrævninger, tilmeldinger til arrangementer osv. Det vil også sige, at fremover vil tilmeldinger og betalinger ske over nettet. I kan allerede nu selv logge jer ind, og rette jeres profiler og oplysninger på jeres medlemskab, således at I er sikre på, at det er de rette oplysninger, bestyrelsen ligger inde med. Et eksempel på, at kommunikation i dag kræver de rette oplysninger, er at hvis vi har det rette mob. Nummer til jer, så har I i dag modtaget en sms fra bestyrelsen, hvor vi ønsker jer en god generalforsamling. Har I ikke fået denne sms, bør I logge jer ind, og tilføje jeres mobil nummer. Vi er den første håndværker og industri forening i landet, som benytter dette system. Det har givet opmærksomhed hos Håndværksrådet, hvor Torkild blandt andet sidder i en arbejdsgruppe, og hvor Håndværksrådet vil bruge rønne håndværker og industri forening, som foregangsbillede, for resten af landets håndværkerforeninger. Dette er vi i bestyrelsen rigtig stolte af. Torkild er allerede booket til at deltage i flere generalforsamlinger rundt om i landet, for at fortælle om vores tiltag. Rønne Håndværker og Industri forening, får som tidligere nævnt, også midler fra Varelotteriet. For hver solgt varelotteriseddel hos vores kollektører, tilgår noget af beløbet til vores forening. Nogen af disse midler, går blandt andet til kåring af Årets lærling. Varelotteriet uddeler årligt gevinster, og i december sidste år, var det en bornholmer som løb med ikke mindre end 2.mio. kr. Gid det var mig. Til lykke med gevinsten. Varelotteriet arbejder pt. på planer om at deltage i årets folkemøde. Bestyrelsen indbudte sidste år medlemmerne til at deltage i et informationsmøde om den nye tilbudslov. Responsen og interessen var ikke overvældende, så mødet blev aflyst. Det er klart, at det gør at bestyrelsen kigger indad, og ser hvad som kan gøres bedre næste gang. I den forbindelse vil jeg hermed opfordre jer medlemmer til, at kontakte os med henblik på hvad vi kan samle foreningen omkring, af lignende møder og arrangementer. Der er i dag 132 blandet private og virksomhedsmedlemmer, af Rønne Håndværker og Industri forening, fordelt på forskellige brancher. Sidste år mistede forening desværre prominente medlemmer, ja foreningen mistede i alt 6 medlemskaber. Til gengæld er det lykkedes os at få 4 nye medlemmer, tak til dem. Men det vil stadig sige, at vi skal ud og finde nye medlemmer, for at opretholde vores høje medlemstal, og det må I meget gerne hjælpe os med. Husk at fortælle synes jeg, den gode historie om vores forening, når i kommer omkring. For at fortælle de gode historier, benytter vi blandt andet foreningens medlemsblad. Bladet udkommer 4 x årligt, i 150 eksemplarer. Input til bladet kommer fra bestyrelsen, fra medlemmer og med hjælp fra ekstern konsulent, og trykkes hos et lokalt firma. Bladet sponsoreres af medlemsvirksomhederne, tak til dem. Herudover deltager bestyrelsen i de indbudte møder som følger med, som BCB-møder, I LUU-møder, i Varelotteriudvalgs-møder, I Håndværksrådets formandsmøder, i repræsentantskabsmøder i entreprenørskab Bornholm, samt i andre forenings og organisationsmøder. Jeg synes i det hele taget, at bestyrelsen er vel repræsenteret i hele erhvervs og uddannelses arbejdet på Bornholm. Det vil jeg godt sige tak til bestyrelsen for at deltage så aktivt i.

7 Årets afkast på formuepleje blev på kr ,- omtrent kr ,- bedre end sidste år. Omkostningerne har været lave, pga. vi kun har udenlandsrejser, hver andet år. Årets resultat er derved som forventet på kr ,-, og med en beholdning på stabile kr. 4.5 mio. Mht. kontingent, så tænker vi, at kontingentet fortsætter som nu, på kr. 500,-. Mht. rejse, så ved jeg Hans-Aage pønser på noget, som vi ikke kan melde ud nu, men I vil blive informeret når bestyrelsen har det på plads. Mht. afholdelse af generalforsamlingen, så har vi i år jo valgt at lade vores bedre halvdele deltage. Det giver lidt mere liv, og lur mig om det ikke også giver anledning til spørgsmål og ideer fra dem, som vi kan benytte fremadrettet. Så vil jeg sige tak til bestyrelsen, og tak til jer medlemmer som tegner vores forening. Og som formand på foreningens vegne, får man lyst til blot at bekræfte, hvad flere lokalpolitikere samt erhvervsfolk går og siger for tiden, det er svært at få armene ned. Fortsat god generalforsamling. Formand Jacob Svendsen