VIN. læs side 3. mod OL i london i 2012

Transkript

1 HK 11 okt-nov 2009 HK bladet for Studerende 8 sid er s tud stof E IN CHANC HER ER D VIN D elle r tab Pas på GLUBSKE SMS ER SMS ERNE TØMMER DIN BANKBOG læs side 3 REPORTAGE FRA TIETGENSKOLEN I ODENSE side 4-5 Mød verdensmesteren i badminton Kamilla Rytter Juhl, der har kurs mod OL i london i 2012 side 6-7

2 Hjemmefra - hva så? Det kan være svært at finde en ungdomsbolig eller et kollegieværelse, hvis du for eksempel skal starte på en ny uddannelse i en anden by. Der er i det hele taget mange ting at ordne, når du skal flytte hjemmefra. Du skal måske søge SU og melde flytning. På borger.dk har du nu adgang til begge dele. Her kan du også se de oplysninger, som det offentlige har registreret om dig og prøve den nye chatfunktion. Borger.dk giver dig et samlet overblik. Log ind på Min side og se alle dine offentlige oplysninger samlet ét sted. Det eneste, du behøver, er en digital signatur. Alle dine personlige skatte-, sundheds- og boligoplysninger er her. Kig på din seneste årsopgørelse og find ud af, om du skal have penge tilbage i skat. Du kan også læse om sikker sex, glødepærer og den nye 50-kroneseddel. HE V ville tale med Bertel Balloner, bannere og brandtaler var bare nogle af våbnene, da handelsskole- og gymnasieelever 6. oktober demonstrerede i København. Målet var Christiansborg Slotsplads, hvor de med tunge hip hop beats og en masse balloner ville vise deres vrede over regeringens planer om at spare millioner på deres uddannelser. HK/Ungdoms formand Victoria Ninosca Risbjerg Velasquez vil have regeringen til at tænke sig om en ekstra gang. - De vil spare 205 millioner på vores skoler, men det går bare ikke. Det er os unge, der er Danmarks fremtid, så os kan man ikke spare på, siger hun. HK/Ungdoms Victoria Ninosca Risbjerg Velasquez vil have regeringen til at støtte fremtiden. HK/Privatbladet UNG er produceret af: 2 HK privatbladet ung okt-nov 2009 Layout: Monsun Henrik Wanscher (DJ), Weidekampsgade 8, Lene Theill (DJ), 2300 København C Niels Møller Madsen (DJ), Tlf.: Næste nummer udkommer: Ane Vestbjerg (DJ), Mail: 44nmm@hk.dk Den 4. december 2009

3 N I D R E R E E C N CHA VIND eller t ab Pas på GLUBSKE SMS ER Du ville aldrig sige ja til at købe en ting i en forretning uden at kende prisen. Men med få klik på mobilen kan du bruge hundredvis af kroner på afstemninger, konkurrencer, spil og ydelser. Det er ikke kun dyrt, du kan også være uheldig at blive offer for fup og bedrag. Af Lene Theill Illustration Thomas Neumann Reklamen i tv virker lokkende, du kan vinde en cykel. En hurtig sms, og du får først chokket, når du på din næste telefonregning ser, at der er trukket 45 kroner for sms en. En IQ-test fanger dit øje på Facebook. Du svarer på spørgsmålene og er nødt til at indtaste dit telefonnummer, for at få tilsendt dit resultat. Desværre viser det sig, at du er blevet medlem af en hollandsk hjemmeside, der koster 45 kroner om måneden med 30 dages opsigelse. Du når ikke din telefon, det er et udenlandsk nummer, du ikke kender. Hvis du ringer tilbage, tjener fupmagerne 40 kroner på opkaldet og derefter 2060 kroner pr. minut. Pas på fupmagerne! Susanne Bager, der er jurist i Forbrugerstyrelsen, siger, at du skal betragte din mobil som et betalingsmiddel på lige fod med et kreditkort. Hun anbefaler, at du bruger den med omtanke. Mister du den, skal den straks spærres. Forbrugerstyrelsen får en del henvendelser fra folk, der føler sig snydt. Forbrugerankenævnet tager imod sa- ger, hvor folk er blevet trukket for mere end 800 kroner via telefonregningen, og ikke selv har godkendt det. Hvis du har været udsat for et fupnummer, skal du henvende dig til politiet. Du skal i det hele taget passe på med at være for hurtig på tasterne. - Hvis du er i tvivl om, hvad vilkårene er, og hvad det koster, så lad tasterne være, siger Susanne Bager. Læs mere om sms-reglerne på skriv sms i søgefeltet. HK privatbladet ung okt-nov

4 Må man kalde nogen Af Henrik Wanscher/ Fotos Mette Krull Mød Frederik Gravergaard og Susan Holst fra TietgenSkolens Handelsgymnasium i Odense. Han er 22 og er lige blevet færdig på skolen. Hun er 16 og er lige begyndt. På hver deres måde har de fået mulighed for at påvirke deres skoleliv på en måde, som elever på de fleste andre erhvervsskoler i Danmark kun kan drømme om. For på TietgenSkolens Handelsgymnasium har man droppet at tvinge regler og retningslinjer ned i halsen på eleverne. I stedet bruger hver ny klasse erfaringer og ønsker fra både elever og lærere til at lave en liste, der gør det klart, hvad der er god og dårlig opførsel. Og den ordning synes både den nuværende og den tidligere elev rigtig godt om. For Frederik Gravergaard handler det om, at skolen på den måde gør det lettere for eleverne at forholde sig personligt til reglerne. - Det er fedt, at skolen spørger eleverne til råds. Hvis jeg selv har været med til at lave en regel, så er det mere naturligt at følge den, forklarer Frederik Gravergaard. Det handler om respekt Det er Susan Holst helt enig i, men for hende drejer det sig også om, at skolen viser, at de respekterer eleverne. Det er rart, at jeg bliver hørt. Egentlig burde alle jo vide, hvordan man behandler hinanden ordentligt, men sådan er det jo desværre ikke. Derfor skal man gøre alt for at sørge for, at alle i klassen har det godt. Jeg tror, det kan blive et rent helvede, hvis skolen ikke spørger eleverne, siger hun. Som eksempel beskriver hun, hvor ubehageligt det kan være, hvis en klasse bliver delt op i kliker. I folkeskolen så jeg, hvordan det er, når en klasse ikke fungerer. Så begynder folk at tale bag ryggen på hinanden, og så bliver en fjer lynhurtigt til en masse høns. Det var rigtig ubehageligt, forklarer hun. Frederik Gravergaard har også et eksempel på, at metoden virker. Jeg kan huske en situation, hvor jeg var kommet op og skændes med en fra klassen. Det var skidt, men det udviklede sig ikke voldsomt, for vores lærer mindede os om, at vi jo selv havde været med til at bestemme, at man ikke opførte sig sådan i skolen, siger han. Og ansvaret for, at reglerne bliver overholdt, ligger ligeligt hos lærere og elever. Respekten skal gå begge veje, så alle er med til at overholde reglerne, siger Susan Holst. Hold hhgr fra TietgenSkolens Handelsgymnasium hjælper med at vise, hvor forskellige skolens elever er 4 HK privatbladet ung okt-nov 2009

5 LUDER? Det vil de fleste nok ikke mene. Men på TietgenSkolens Handelsgymnasium i Odense er eleverne selv med til at bestemme, hvad der er rimeligt. Vi har talt med to elever om, hvad den ekstra indflydelse betyder. HK privatbladet ung juni-juli

6 6 HK privatbladet ung okt-nov 2009

7 Badmintonspiller Kamilla Rytter Juhl, 25 år, er verdensmester i mixed double sammen med sin makker Thomas Laybourn. Jysk sejhed og en stærk vilje har gjort, at hun ved siden af badminton har taget en halv HH og en hel HG. Af Lene Theill / Foto Lisbeth Holten Q Hvad er din største oplevelse? A VM helt klart! Det var det vildeste. Vi slog nummer et, to og tre i verden. Jeg tudbrølede, da vi sikrede os medalje - det var stort. En af grundene til at det kulminerede for mig ved VM var, at jeg havde fået en kæreste. Det gav en frihed, for jeg tænkte, min kæreste elsker mig, uanset om jeg vinder eller taber. Jeg gik og smilede under hele VM-turneringen og var totalt afslappet, selvom jeg var i gang med at præstere det største i mit liv. Q Hvordan er det at være verdensmester? A Der er rigtigt mange, der gerne vil slå os. Det er det fedeste at slå dem, der er verdensmestre. Det bliver benhårdt at leve op til titlen. Det kræver rigtigt meget arbejde, for vi ligger rigtigt tæt - de fem-seks bedste par i verden. Q Du har taget en halv HH og en hel HG, hvorfor valgte du at gå på handelsskole? A Det var et naturligt valg, fordi fagene på skolen lød interessante og relaterede sig til den virkelige verden. Jeg kan godt lide matematik og erhvervsøkonomi og at arbejde med tal og systemer. Min tid på handelsskolen var vigtig for mig, da den gav mig lyst til at gå i skole igen. Jeg er ikke så boglig og synes, det var tungt i folkeskolen. Q Hvordan har du passet skole og badmintontræning på samme tid? A Da jeg gik på HH i Aalborg, var jeg endnu ikke begyndt at træne så meget, så jeg læste for fuld skrue det første år. Men da jeg havde hurtig fremgang i badminton ret tidligt, valgte jeg den karriere frem for skolen. Jeg flyttede til København og tog i stedet HG på Ishøj handelsskole. Skolen er vant til Team Danmark-elever, hvor uddannelsen passes ind efter sporten, så der var stor forståelse. Q Er der nogle ting fra badminton, du kan bruge, når du for eksempel går til eksamen? A Jeg ved, hvad det betyder at være mentalt forberedt og klar til eksplosion. Jeg har lært meget om, hvordan jeg præsterer bedst og kender mig selv rigtig godt. Jeg ved, hvad jeg har brug for at gøre for at føle mig godt tilpas. I badminton er det vigtigt at kunne fokusere under pres, og det bruger jeg også i andre sammenhæng. Q Hvad er dine planer for fremtiden? A Lige nu har jeg fuld fokus på OL Jeg læser i øjeblikket HF på enkeltfag, det er en fordel, hvis jeg skulle få lyst til at læse videre. Måske gør jeg HH færdig, for den giver mange muligheder. Jeg tror ikke, jeg kommer til at slippe badminton helt. De sidste mange år har det ikke stået på andet end badminton og lidt skole, så jeg skal ud og se verden, når jeg får tid. Kamilla har fuldført sætningerne Min største interesse er at spille badminton, jeg elsker virkelig spillet. Min største triumf var, da jeg blev verdensmester. Det sværeste er det pres at skulle leve op til forventningerne som verdensmester. Det værste jeg ved er forældre, der presser deres børn i badminton, så de mister lysten. Det bedste jeg ved er en dag med min kæreste, og når jeg besøger min familie i Skagen. HK privatbladet ung okt-nov

8 HK Ikke plads til alle elever er lige nu i skolepraktik. 53 af dem er mediegrafikere på Københavns Tekniske Skole. Selvom de arbejder fra 9-16, er det ikke helt det samme som praktik i en virksomhed. Af Ane Vestbjerg Foto Lisbeth Holten På 24-årige Philip Andersens skærm ses København i en grå silhuet. I forgrunden står Brorsons Kirke, mellem gråtonerne flyder pastelfarvede skyer, og unge står på skateboard og kører BMX. Philip studerer til mediegrafiker på Københavns Tekniske Skole, og han er ved at lægge sidste hånd på plakaten for kirkens børnegudstjeneste. Ihærdighed har skaffet ham opgaven, men den har ikke hjulpet ham i slaget om praktikplads. Philip er glad for skolepraktikken, men ønsker sig en praktikplads i en virksomhed, siger han. Jeg får en masse ud af at sidde her, men i en virksomhed lærer man af andre i branchen, som har jobbet som levevej. Og man skal lære at tjene penge på sine opgaver, siger Philip. Tilbage på SU Ved siden af ham sidder 19-årige Marlene Kjeldgaard, som gennem de sidste to år har søgt stillinger. Det lykkedes Marlene at få en plads i et skiltefirma. Men under krisen blev hun fyret. De første fire måneder gik det rigtigt godt, og der kom mange opgaver ind hele tiden. Men lige pludselig stod det bare stille, siger hun. Marlene er ligesom Philip glad for skolepraktikken, men det er surt for hende at være tilbage på SU. Stemningen her vil jeg gerne beholde. Det er fedt, at man altid kan få hjælp fra folk, som er gode til alt muligt forskelligt. Men økonomisk hænger det dårligt sammen for mig, siger Marlene. Fakta Skolepraktik erstatter ordinær praktik i en virksomhed. Du får kun opgaver fra non-profit organisationer, for der må ikke tjenes penge. Hvis du efter to måneder ikke har en praktikplads, bliver du indkaldt til møde om skolepraktik. Du mister retten til skolepraktik, hvis du ikke dukker op, og du får kun tilbuddet en gang. Du kan altid søge ordinær praktik, når du er i skolepraktik. Læs mere om skolepraktik på nettet: søg på skolepraktik 8 HK privatbladet ung Okt-nov 2009