Belysning af gang- og opholdsområder på hospitaler

Transkript

1 Rapport: Belysning af gang- og opholdsområder på hospitaler Opgørelse over eksisterende forhold på Radiologisk Klinik og Neurologisk Klinik på Rigshospitalet Carlo Volf MDD, Tak til: Sophusfonden Konsulent: Lysteknisk Selskab LTS Rapporten er første del af et projekt der har til formål at forbedre belysningen på gange og opholdsområder med udgangspunkt i Radiologisk Klinik og Neurologisk Klinik på Rigshospitalet, København

2 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Introduktion 4 DS Ordforklaring 5 Rigshospitalet 6 Registrering 7 Data 7 Metode 7 Resultater 10 Interviews 12 Metode 12 Resultater 13 Diskussion 15 Konklusion 22 NB 23 Bilag (se appendix): 1,2 Registreringer, belysningsstyrke 24 3,4,5,6 Registreringer, luminans 26 7,8 Spørgeskemaer 30 9 Resultater, interview med personale Resultater, interview med patienter Referencer

3 Resumé Dobbeltgangssystemet på mange hospitaler indebærer mangel på dagslys på gange og på opholdsarealer, hvor hyppigst meget personale og mange patienter er til stede hele tiden. De eksisterende lysforhold på Radiologisk og Neurologisk Klinik på Rigshospitalet vurderes dels ved lysregistrering og dels ved luminansregistrering i såvel dag- som nattevagten i månederne september og november I alt 98 personer fra personalet på Radiologisk Klinik og 27 patienter primært fra Neurologisk Klinik blev interviewet omkring adfærd og indtryk af belysningen på afdelingerne. Resultatet viser, at der er for store luminansspring især ved vinduer men også på vægge og stor varians i luminansen i løbet af dagen/året. Personalet kræver mere lys end patienterne, og personalet opfatter belysningen på dobbeltgangene forskelligt i løbet af dagen. Konklusion: Der er mulighed for at forbedre lysforholdene på gangen i hospitalets dobbeltgangssystemer

4 Introduktion Det er kendt at der er en direkte korrelation imellem lys og trivsel. Dårligt lys gør mange trætte, irritable og ukoncentrerede - og kan føre til hovedpine. For store luminansspring er årsag til synsnedsættende blænding, der på sigt kan resultere i træthed og hovedpine. (Arbejdsmiljøinstituttet/ Arbejdstilsynet 2005). En ny undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd (DSR) i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) anbefaler at der bliver set nærmere på personalets arbejdsmiljø på hospitaler, idet personale der ofte arbejder i skiftehold, har relativt større sygefravær end personale der arbejder indenfor normale arbejdstider. Belysningen er erfaringsmæssigt blandt de billigste arbejdsmiljøforhold at forbedre, men desværre også en af de mest uhåndgribelige faktorer. Langt de fleste opfatter belysningen på deres arbejdsplads som tilpas - idet de som regel ikke ved hvad de går glip af. Arbejdstilsynet anbefaler derfor som hovedregel at hvis blot flere end 10% af de ansatte er utilfredse med belysningen, er der god grund til at forbedre den. Denne rapport vil se nærmere på belysningen på gangområderne med udgangspunkt i to udvalgte afdelinger på Rigshopitalet, København. Gangene er oprindeligt tænkt som transportveje og fordelingsrum imellem de forskellige lokaler, og derfor stilles der i DS 703 ikke de samme krav til belysningen af gange som til belysning af andre opholdsområder. Men gangområderne spiller en central rolle på et hospital, de tjener udover transport flere andre formål for personale og patienter, såsom ophold og adspredelse. På grund af gangenes typiske placering inde imellem kontorer/sengestuer er de ofte uden direkte adgang til dagslys. Kunstlyset har derfor stor betydning for personales og patienters velbefindende på gangene og i tilhørende opholdsområder. Formålet med denne rapport er at bidrage med mere konkret viden om personales og patienters oplevelse af belysningen i gang- og opholdsområder samt brug af gang- og opholdsområder. Med henblik på at danne grundlag for at udforme en belysning, der i højere grad tager højde for de behov personale og patienter har og for deres indtryk og oplevelse af belysningen. I den forbindelse er der udvalgt to afdelinger på Rigshospitalet. Radiologisk Klinik, en afdeling med personale, og Neurologisk Afdeling, en afdeling med indlagte patienter. I rapporten ses nærmere på belysningsstyrke og på luminansfordeling på gangene. Især luminansfordelingen som har stor betydning for opfattelsen af belysningen. Rapporten skal ses som 1.del af et projekt der har til formål at forbedre belysningen på gangog opholdsområder med udgangspunkt i de to udvalgte afdelinger på Rigshospitalet. Næste del af projektet vil, ved hjælp af eksperimenter med belysningen på de 2 afdelinger, se nærmere på belysningen af gang- og opholdsområders betydning for personale og patienters velbefindende. Projektet kan på sigt resultere i en implementering af et nyt belysningsanlæg på afdelingerne. Implementeringen kan eventuelt efterfølgende blive fulgt op af undersøgelser af projektets betydning for personales og patienters daglige trivsel og være med til at danne grundlag for en generel forbedring af belysningen på gangarealer på hospitaler

5 DS 703 Kap Gange og elevatorer: Som alment krav gælder, at belysningen på alle tider af døgnet skal være tilstrækkelig og hensigtsmæssig for en hurtig og sikker færdsel mellem sygehusets forskellige lokaliteter. Hertil kommer, at blænding af liggende patienter, der transporteres ad gange og i elevatorer, så vidt muligt skal undgås. For almindelige transportgange henvises til DS700. Belysningsstyrken i gange, der støder op til sengestuer og til arbejsrum for personalet, skal indrettes med henblik på, at disse lokaliteter ofte anvendes til ophold for patienter og pårørende samt i udstrakt grad bruges som arbejdsrum for personalet, eksempelvis skrivning under stuegang mv. Belysningsstyken om dagen skal være omkring 200 lux, eventuelt helt eller delvist med dagslys, mendens den om natten bør være omkring 50 lux. Udformning og placering af armaturer i gange skal ske med henblik på at undgå, at der kastes lys ind i de tilstødende rum, specielt sengestuerne, og at modvirke blænding af patienter, der transporteres i liggende stilling. Ordforklaring BR95: Gældende bygningsreglement fra 1995 Dagslysfaktor: Hvor meget dagslys der er i et bestemt punkt indenfor i forhold til dagslyset udenfor(måles i %) DS 703, 1983: Dansk Standard for hospitalsbelysning, se fuldt uddrag om gangbelysning nedenfor. E: Belysningsstyrke, måles i lux Em: Middelbelysningsstyrke Emin: Minimumsbelysningsstyrke Emax: Maksimumsbelysningsstyrke Emin/Em Indikator for hvor jævn belysningen er (1 svarer til 100% jævn) Energiforbrug: Angives i kwh/år eller i kwh/m²/år. Farvetemperatur: Måles i forhold til det lys et stykke stål(sort legeme) udsender ved en given temperatur i Kelvin. Dagslys har en farvetemperatur på K (kølig). Et 36W/830 lysstofrør har en farvetemperatur på K. En glødepære har til sammenligning en farvetemperatur på K (varm). Farvegengivelse: Lysets evne til at gengive farver. Dagslys har en farvegengivelse på 100 Ra (maksimum). På afdelingerne benyttes 36W/830 lysstofrør som har en farvegengivelse på 85 Ra. I visse ældre armaturer benyttes lysstofrør farve 33 med et Ra-indeks på 64. En glødepære har til sammenligning en farvegengivelse på 98 Ra. Luminans: Udtryk for hvor lys en flade er (måles i cd/m²) Luminansspring: Overgange imellem forskellige luminanser, måles i forhold til hinanden, f.eks. 1:3 Reflektans: En flades reflektans er et udtryk for hvor meget fladen reflekterer af det indkommende lys. Fra 0 (0%) til 1(100%) Watt: W = J/s. Enhed for energi, måles i joule pr. sekund - 5 -

6 Rigshospitalet Rigshospitalet er bygget i Rigshospitalet er ligesom andre større og nyere hospitaler bygget op således at afstanden imellem de forskellige lokaler på en afdeling minimeres. Rigshospitalet har minimeret afstanden ved at have dobbelt-gange med rum på begge sider. Se Fig. A. Fig. A Skematiseret opbygning af hospitalsgange. Til venstre en gang fra o tallet, dengang var hospitalerne små og afstandene mindre. Opbygningen af Rigshospitalet ses til højre. For Rigshospitalets vedkommende ville en opbygning som den til venstre betyde at gangene istedet for de nuværende 178 m ville være ca. 720 m lange. I forvejen bliver der gået meget på hospitalet hver dag. En stikprøve, målt med skridttæller på Personalet på Radiologisk Afdeling, viste at der bliver gået op til ca skridt om dagen. Ulempen ved denne opbygning er at dagslyset lukkes ude fra gang- og opholdsområderne som får karakter af korridorer

7 Registrering Data Almenbelysningen på de to gangområder består af indbyggede armaturer (L=1.2 m) med hvidlakeret metal lamel-gitter, herudover er der enkelte, ældre armaturer m. hvid-opaliseret kryds-lamelgitter. Lyskilderne er lysstofrør 36W/830 med en farvetemperatur på 3000 K og med et farvegengivelsesindeks på 85. (I de ældre armaturer er lyskilden 36W/33). Hvert gangområde har 14 stk lysstofrør, hvilket giver et gennemsnitligt forbrug på ca. 5,4 W/m². Afdeling: Forbrug: Areal Forbrug/Areal: W (14x36W) 98 m² 5,1 W/m² W (14x36W) 90 m² 5,6W/m² W (14x36W) (natlys 5x10W) 98 m² 5,1 W/m² W (14x36W) 90 m² 5,6W/m² Metode Belysningsstyrke og luminans er registreret på begge afdelinger. Middelværdi for belysningsstyrke (Em) samt minimums-/maksimumsbelysningsstyrke (Emin/Emax) er beregnet for højre og venstre side af gangene. Ligeledes er luminanser for betydende flader blevet indtegnet for hvert gangområde. Registreringerne er foretaget dels i september og dels i november 2004, kl om natten og kl om dagen. Målingerne er udført i samarbejde med LTS. Lysregistreringerne er udført med luxmeter (Hagner, instrument nr. 7077) og målt i gulvniveau og ved den normalt tændte belysning. Hver måling er udført i et net med 1 m afstand imellem målepunkterne, hvor det har været nødvendigt er afstanden sat til 0,5 m. Der er foretaget løbende kontrol af indeks (mængde af dagslys) under målingen, således at dagslysfaktoren har kunnet bestemmes. Målingerne af lyset om dagen er foretaget v. jævnt overskyet himmel. Om natten er der efterfølgende blevet målt i de samme punkter. Se bilag, fig. E F. Luminansregistreringerne er foretaget med et håndholdt luminansmeter (Hagner model S2, intr. nr. S2495). Målingerne er foretaget på alle betydende flader i de udvalgte gangområder på afdelingerne. Hvor der har været forskelligheder indenfor samme flade er der målt den højeste og den laveste luminans. Målingerne er foretaget om dagen og om natten. Efterfølgende er de sat ind på et foto og luminanser af betydende flader indenfor synsfeltet er blevet indtegnet. Med henblik på at kunne bestemme årstidsrelaterede forskelle i luminans er der målt dels i september og dels i november. Se bilag, fig. G J

8 Radiologisk Klinik Radiologisk Klinik ligger på 2. sal i Hovedbygningen på Rigshospitalet. Afdelingen har ialt ca. 220 ansatte, inddelt i fire forskellige personalegrupper indenfor de forskellige speciale-afdelinger. Klinikken er bygget op af 5 sektioner, fordelt omkring de to elevatoropgange i Central-komplekset. Personalegangene ligger inde i bygningen - uden dagslys - med arbejdslokaler på den ene side, ind imod midten af bygningen, og kontorer på den anden side, ud imod facade. Patient-ventegangen ligger ud imod facade, og har dagslysadgang fra langsgående sidevinduer. Rapporten beskæftiger sig udelukkende med personalegangene der har vinduer for gangenes ender og er uden væsentlig dagslystilgang. Opbygningen er typisk for Radiologiske klinikker, der af historiske grunde er uden direkte dagslys p.g.a. røntgen-apparatur. I dag er dette ikke længere nødvendigt p.g.a. bedre teknologi. Opbygningen er iøvrigt karakteristisk for flere andre afdelinger på Rigshospitalet, se endvidere 2. Neurologisk Afdeling. Afsnit Afsnit Opgang 2 Afsnit Armatur Gangområde Arbejdsområde Kontorer N Fig. B Perspektivtegning af opbygningen af Radiologisk Klinik. De to gangområder der er beskrevet nærmere er markeret med fuld streg. Afdelingen er bygget op således at patient-ventegangen har dagslys imens personalegangen ikke har dagslys og personalegangen i begrænset omfang har dagslys (fra vindue forenden af gangen)

9 Neurologisk Afdeling Neurologisk Afdeling ligger på 8. og 9. sal i Hovedbygningen på Rigshospitalet. De to udvalgte afsnit er begge sengeafsnit for henholdsvis neurokirurgisk afdeling og neurologisk afdeling. Afsnit har ca. 35 ansatte og 24 sengepladser og afsnit har ca. 20 ansatte og 33 sengepladser. Karakteristisk for patientgangene er at de ligger midt i bygningen med arbejdslokaler på den ene side ind imod midten af bygningen og sengestuer på den anden side ud imod facade. Afsnit Opgang 3 Armatur Gangområde Arbejdsområde Sengestuer N Afsnit Opgang 2 Fig. C Perspektivtegning af sydlig halvdel af Neurologisk Afdeling. Alle afdelingerne fungerer som sengeafsnit. På tegningen er markeret placering af de to afsnit der ses nærmere på. (NB. Afsnit ligger på 8.etage, svarende til afsnit på tegning)

10 Resultater Belysningsstyrke (se bilag 1,2) 1) De to afdelinger har stort set identisk belysningsstyrke. Der er lille forskel i middelbelysningsstyrke, målt til mindre end 32 lux (se bilag 1 og 2, nat). Forskellen er fordelt ens imellem afsnit med personale og afsnit med patienter på følgende måde: a) Radiologisk Afd. (personale): Em afsnit = 111 lux og Em afsnit = 80 lux. b) Neurologisk Afd. (patienter): Em afsnit = 112 lux og Em afsnit = 82 lux. 2) Der er meget lidt tilgængeligt dagslys på gangene. Gangarealer uden direkte adgang til dagslys fra vindue i endevæg har 0 m² med dagslysfaktor >2%, gangarealer med vindue i endevæg har ca. 8 m² med dagslysfaktor på >2%. 3) Der er lille forskel i middelbelysningsstyrke imellem dag og nat. (Em dag Em nat = 0 lux < > 31 lux). 4) Lysfordelingen på gangen er meget jævn i den side væk fra armaturerne, minimumsbelysningsstyrken varierer fra 40 lux til 90 lux og afviger op til 38% fra middelbelysningsstyrke (Emin/Em >0,62). 5) Lysfordelingen er mindre jævn i armatursiden af gangbelysningen. Minimumsbelysningsstyrken varierer fra 40 lux til 117 lux, og afviger op til 60% fra middelbelysningsstyrke. (Emin/Em >0,40). Luminans (se bilag 3,4,5,6) 7) Luminansregistreringen viser at der er stor forskel imellem dag og nat på luminansen for vindue (op til faktor 500). Midt på dagen overskrider luminansspringet imellem vindue og nærmeste omgivelser 1:40. 8) Luminansregistreringen viser at der er stor forskel imellem vinterperiode (november) og sommerperiode (september). I sommerperioden er springet imellem vindue og nærmeste omgivelser over 1:40, hvorimod det er ca. 1:10 i vinterperioden. 9) Luminans på loft varierer stort set ikke i løbet af dagen (Variansloft = 0-14%), gulv varierer lidt (Variansgulv = 10% - 33%). (NB. Der ses bort fra reflektioner). 10) Luminans på lodrette flader varierer mere fra dag til nat. (Variansvæg = 25% - 50%). 11) Den høje luminans fra vindue for enden af gang giver reflektion i de blanke gulve og lofter, på den måde forøges størrelsen på luminansfeltet ved vindue. I november bliver det op til 5 gange større, i september bliver det op til 10 gange større. 12) Luminansen på computerskærme er forholdsvis lille (2 cd/m²). 13) Luminans på dørskilte, og døre, m.m. er lille (6-10 cd/m²). 14) Der er store luminansspring på vægge i armaturside af gang. Luminansforskelle på 1:30. (Anbefalet maksimumsspring er 1:10 for fjerne arbejdsomgivelser, Grandjean 1987)

11 a) Belysningsstyrke: Resultaterne viser at der generelt ikke er betydende forskelle i belysningsstyrken afdelingerne imellem (1). Forskellene kan skyldes varierende vedligeholdelsesfaktor samt at målingerne er foretaget i gulvniveau, hvor der skal tages et vist forbehold for skygger fra borde og senge. I midtersektorer er gangområderne afhængige af kunstlys da der ikke nogetsteds er en dagslysfaktor på >2%. (2). I ydersektorer (m. vindue) har kun ca. 9% (8 kvm) af området en dagslysfaktor >2% og er derfor også i høj grad afhængig af kunstlys. Belysningsstyrken om aften/nat er, p.g.a. det manglende dagslys, ikke væsentligt forskellig fra belysningsstyrken om dagen (3). Målingerne viser at lysfordelingen er jævn i den ene side af gang (længst væk fra armaturer) med en afvigelse (Emin/Em) på op til 38%, (svarende til ca. 20 lux) (4). Mens lysfordelingen er mere ujævn i modsatte side af gang (armaturside) med en afvigelse (Emin/Em) på op til 60%, (svarende til ca. 65 lux) (5). b) Luminans: Hvor belysningsregistreringerne viser en meget jævn og uforanderlig belysning i løbet af døgnet (3), viser luminansregistreringerne derimod at gangen er meget forskellig fra dag til nat samt fra årstid til årstid (september, november). Især området omkring vinduet giver stor variation fra dag til nat (7)(8). Væggene varierer med op til 50% mere lyshed om dagen end om natten. Størst variation er der på de vægge der er placeret overfor åbne døre til kontorer og sengestuer med dagslys. Gulvflader og især lofter, derimod, varierer mindre (gulve op til 33%, lofter op til 14%). (9)(10). Reflektioner i gulv og loft forstørrer luminansfeltet fra vinduet og er med til at forøge den synsnedsættende blænding, især i sommer-perioden (september) hvor luminansfeltet er dobbelt så stort som i vinter-perioden (november) (11). Computerskærme der er placeret på gang-områderne har en lav luminans (2 cd/m²). Skærmbilledet benytter mørk baggrund, hvilket giver større kontrast, og medfører at detaljer ses tydeligere. Reflektioner fra omgivelser ses tydeligere i skærme med lav luminans (12). Ligeledes har dørskilte en lav luminans (6 cd/m²) og kan være svære at læse (13) (Det forstærkes af at der er lille kontrastforskel imellem skrift og skilt). Ser vi nærmere på væggene, er der store luminanspring i armatursiden af gangene, op til faktor 1:30 imens modsatte side, væk fra armaturer har meget små luminansspring, op til 1:2 (14). Målingen af belysningsstyrken stemmer ikke overens med den oplevede lyshed på gangene (se interviews). Der opleves stor forskel imellem dag og nat, mens lux-målingerne ikke viser nævneværdig forskel imellem dag og nat

12 Interviews Metode Både de ansatte og patienter blev interviewet. Alle interviews foregik på Radiologisk Afdeling. Spørgeskemaerne blev testet inden de blev anvendt med henblik på at finde ud af hvilke spørgsmål personerne med rimelighed kunne forstå/besvare. (NB. Således er patienter ikke blevet spurgt om forskelle i opfattelse af belysning i løbet af dagen, da testen viste at de ikke med rimelighed kunne besvare spørgsmålet). Personale (PE) De ansatte på Radiologisk Afdeling blev interviewet om a) Adfærd og b) Indtryk af belysning på deres afdeling. Interviewet foregik ved skriftlig afkrydsning i et spørgeskema, se bilag 7. De ansatte blev inddelt i fire hoved-grupper; Radiograf/Sygeplejerske, Læge, Social&Sundhedsassistent/ Sygehjælper og Sekretær. Skemaet blev uddelt på det ugentlige møde for hver personalegruppe og efterfølgende indsamlet samme dag. Ialt blev 109 spørgeskemaer uddelt, heraf blev 98 besvaret, fordelt som følger: Radiograf/Sygeplejerske 34 Læge 28 Social & Sundhedsassistent/Sygehjælper 8 Sekretær 28 Ialt 98 Udfra resultaterne blev personalegrupperne Radiograf/Sygeplejerske, Læge og Social & Sundhedsassistent/Sygehjælper slået sammen til en personalegruppe, (kaldet Personale) da deres adfærd og indtryk har flere fællestræk. Personalegruppen Sekretær blev bibeholdt idet adfærd og indtryk i denne gruppe på flere områder adskiller sig væsentligt fra de øvrige personalegruppers. Inddelingen af de ansatte ser herefter således ud: Personale 70 Sekretærer 28 Patienter (PA) Tilfældigt udvalgte patienter blev interviewet om a) Adfærd, og b) Indtryk af belysningen på deres sengeafdeling. Interviewet foregik anonymt og i neutrale omgivelser - ikke på patientens sengeafdeling. Interviewfasen blev fordelt over ialt 4 uger og foregik mundtligt

13 ved afkrydsning udfra et spørgeskema, (se bilag 8). Ialt 27 patienter blev interviewet, fordelt som følger: Oppegående patienter (patienter uden fast tilknytning til seng) 16 Sengeliggende patienter (patienter med fast tilknytning til seng) 11 Resultater Personale (PE) (tal henviser til sp. i bilag 7,9,10,11) PE 1) Alle ansatte benytter gangen ofte (89% - 90%). PE 2) Personalet benytter relativt ofte gangen til ophold (Ofte:33%). Derimod benytter sekretærer mindre ofte gangen til ophold (Ofte:7%) (64% benytter den aldrig til ophold). PE 3) Personalet benytter i et vist omfang gangen til social adspredelse (Ofte:13%). Derimod benytter sekretærer sjældent gangen til social adspredelse (Ofte:0%) (Sjældent:68%). PE 4) Personalet benytter ofte opholdsområde (Ofte:65%). Derimod benytter sekretærer mindre ofte opholdsområde (Ofte:28%) (Sjældent:61%). PE 5) Relativt mange af de ansatte synes at belysningen i gangområderne er for mørk (33%-51%). Kun få synes den er for lys (0%-5%). PE 5) Personalet oplever forskel på belysningen i løbet af dagen. Således opfattes belysningen som mest mørk om eftermiddagen (51%) og mindre mørk om morgenen og aftenen (34%-35%). PE 5) Sekretærer oplever generelt ikke at der er forskel på belysningen i gangområderne i løbet af dagen. (Forskel: 9%). PE 5) Kun relativt få af de ansatte synes at belysningen er for lys (0%-1%) undtagen om morgenen hvor enkelte opfatter den som for lys (4%-5%). PE 7) En stor del af de ansatte synes generelt at belysningen i gangområderne er for kold (28%-65%). Kun få synes den er for varm (0%-5%). PE 7) Der er en svag tendens til at de ansatte opfatter belysningen i gangområderne som koldere om morgenen (46%-65%) end om aftenen (28%-56%). PE 8) Ca. halvdelen af personalet opfatter belysningen i opholdsområde som kold (44%) Ingen opfatter den som varm (0%). Patienter (PA) (tal henviser til sp. i bilag 8,12,13) PA 1,2,3,4) Der er stor forskel imellem sengeliggende patienters og oppegående patienters brug af gangen. Kun få sengeliggende patienter (9%-18%) benytter ofte gang- og opholdsområdet, imens et stort antal af de oppegående patienter (31%-88%) benytter gang- og opholdsområdet ofte

14 PA 4) Oppegående patienter benytter i høj grad opholdsområdet (88%). PA1,2)De fleste oppegående patienter benytter ofte gangen til ophold/spadsereture (62%- 69%). PA 3) En del af de oppegående patienter benytter ofte gangen til social adspredelse (31%). PA 5) Der er forskel imellem sengeliggende patienters og oppegående patienters opfattelse af belysningen. Ingen af de oppegående patienter synes at belysningen på gangen er for lys imens flere sengeliggende patienter (18%) oplever den som værende for lys. PA 5) Belysningsstyrken på gangen opfattes af patienterne som tilpas, kun af en mindre del af patienterne som for mørk. (9% - 12%). PA 6) Belysningsstyrken i opholdsområdet opfattes af patienterne som tilpas. Kun få oplever belysningen som for mørk (6%-18%). Ingen patienter opfatter den som for lys (0%). PA 7) Flertallet af patienter oplever belysningen på gangen som tilpas. En del patienter oplever belysningen som for kold (18%-25%) Ingen patienter oplever belysningen på gangen som værende for varm. (0%). PA 8) Ingen patienter opfatter belysningen i opholdsområdet som for varm, flere patienter (27%-31%) vurderer belysningen i opholdsområdet til at være for kold. Ligheder/forskelligheder imellem personale og patienter Færre patienter (9%-12%) opfatter belysningen på gangen som for mørk set i forhold til de ansatte, hvor langt flere (33%-51%) vurderer belysningen som for mørk. En del ansatte og patienter opfatter belysningen på gangen som for kold. Det lader til at især de ansatte (28%-56%) opfatter den som kold, hvorimod patienter i mindre grad oplever den som kold (18%-25%). Ca. halvdelen af personale (44%) og en del af patienterne (27%-31%) opfatter belysningen i opholdsrum som for kold. Ingen (0%) af de ansatte og patienter opfatter belysningen i opholdsrum som for varm. Patienter er mere tilfredse med belysningen på gangene end personalet, (patienter tilpas: 69%-94%, personale, tilpas: 31% - 72%). Det ses af resultaterne at både personale og sekretærer benytter gangen ofte. Personale benytter især gangen til ophold, men også til adspredelse imellem arbejdet. Sekretærer derimod benytter i mindre grad gangene til ophold og adspredelse. Sekretærer oplever ikke den store forskel på belysningen af gangområderne i løbet af dagen, hvorimod personalet oplever væsentlige forskelle på belysningen i løbet af dagen. Op imod halvdelen af Personalet opfatter belysningen af gangområderne som for mørk, især midt på dagen, hvorimod de oplever belysningen som mindre mørk om morgenen/aftenen. Belysningen opleves om morgenen som for lys af enkelte ansatte (4%-5%), hvorimod ingen af de ansatte (0%-1%) oplever belysningen som for lys om eftermiddag/aften

15 Om morgenen/eftermiddagen opleves belysningen som kold af op imod halvdelen af personalet, hvorimod belysningen i mindre grad opfattes som kold om aftenen (28%). Under 5% af de ansatte mener at belysningen er for varm, flest midt på dagen. Op imod halvdelen af personalet oplever belysningen i opholdsområdet som for kold (44%). De sengeliggende patienter benytter generelt ikke gang- og opholdsområder ret meget i forhold til de oppegående patienter. Det ses at de sengeliggende patienter i højere grad oplever belysningen på gangene som for lys (18%) i forhold til de oppegående patienter (0%). Flertallet af patienterne oplever belysningen på gang- og opholdsområder som tilpas. Dog er der en del patienter der opfatter belysningen af gang- og opholdsområder som for kold (18%- 31%) og få der opfatter den som mørk (6%-18%). I forhold til de ansatte oplever patienterne i højere grad belysningen som tilpas. Diskussion Hovedresultater fra registeringen: Der er stort set ikke tilgængeligt dagslys på dobbeltgang-områderne. Lysfordelingen er jævn, især i den ene side af gangen (væk fra armaturer) Luminans varierer på væggene, især i den ene side af gangen (ved armaturer) Luminans varierer meget i løbet af dagen og i løbet af året, især ved vinduer. Luminans på loft varierer ikke. Hovedresultater fra interviews: De ansatte benytter gangen ofte, personale benytter især gangen til ophold og i mindre grad til adspredelse. Sekretærer derimod benytter mest gangen til transport. Oppegående patienter benytter ofte gangen, især til ophold og spadsereture, samt i nogen grad til adspredelse. Sengeliggende patienter benytter sjældent gangen, den benyttes dog af en del til spadsereture og ophold. Personalets opfattelse af belysningen på gangene varierer i løbet af dagen. Sekretærers opfattelse af belysningen på gangene varierer ikke væsentligt i løbet af dagen

16 Personalet oplever gangene som mørke, patienter derimod oplever i mindre grad gangene som mørke. Hverken personale, sekretærer eller oppegående patienter, oplever belysningen af gangene som for lys. En del sengeliggende patienter oplever derimod belysningen på gangene som for lys. En del ansatte såvel som patienter oplever belysningen på gangene som for kold, ingen patienter og kun meget få ansatte oplever belysningen på gangene som for varm. En del personale såvel som patienter oplever belysningen i opholdsrum som for kold. Ingen opfatter belysningen i opholdsrum som for varm. Kravene i DS 703 (j.f. side 5) om 200 lux på gangene om dagen er ved måling 0.85 cm over gulv, i denne rapport er målingerne foretaget i gulvniveau. En omregning viser at den gennemsnitlige belysningsstyrke overholder kravene i DS bortset fra enkelte steder i gangsiden længst væk fra armaturer, hvor belysningsstyrken er for lav. Belysningen på afdelingerne er karakteriseret ved at armaturerne er trukket helt ud til den ene side af gangen. På den måde overholdes kravet fra DS 703 om at sengeliggende patienter så vidt muligt ikke må kunne blændes. Belysningen er meget jævnt fordelt nedad gangen, med en forskel på ca lux imellem middelbelysningsstyrken i armaturside og ikke-armaturside. Lysfordelingen er meget jævn i ikkearmaturside og mindre jævn i armaturside. En jævn lysfordeling har en tendens til at virke mørkere end en mere ujævn lysfordeling. Dette skyldes at den oplevede belysningsstyrke falder i takt med at belysningsforskellene gøres mindre. For at en jævn lysfordeling skal opfattes som lige så stærkt belyst som en mere ujævn lysfordeling kræves således ca. 5% - 10% mere lys/energi. (D.K.Tiller D.Phil, J.A.Veitch Ph.D 1995). Ser vi nærmere på luminansværdierne for gangene er der for store luminansspring på væggene i armatur-side, over 1:10. (Anbefalet maksimumsspring er 1:10 for fjerne arbejdsomgivelser, Grandjean 1987). De store luminansspring skyldes to faktorer: 1) Armaturplacering: Armaturernes yderlige placering i den ene side af gangen betyder at en del af væggen lyser kraftigt op, således at der er felter med luminanser på op til 300 cd/m² og luminansspring på op til 1:30 på væggene i armaturside. Omvendt er der for små luminansspring i ikkearmaturside. Et rum med små luminansspring opleves som jævnt belyst og kedeligt. Armaturer skal placeres længere væk fra væggene for at mindske de for store luminansspring på væggene, eventuelt kan væggenes reflektans også gøres mindre - og måske ved samme lejlighed tones i en varmere farve for at imødekomme personales og patienters ønske om varmere belysning. En sådan toning bør ikke være kraftig og evt. kun i mindre felter, idet den samtidig øger luminansspringet imellem vindue og væg. J.f. anbefalet minimumsreflektans for vægge på sengestuer: 0,4-0,6 (Amerikansk Standard, ANSI 95). 2) Vinduesplacering: Vinduerne for enden af gangene giver synsnedsættende blænding. På grund af den primære bevægelsesretning på langs af gangene har luminansen fra vinduer stor betydning for oplevelsen af belysningen på gangen. Omgivelserne kommer til at virke mørkere p.g.a. øjets tilpasning til de høje luminanser fra vinduer. Vinduerne giver især synsnedsættende blænding i

17 sommerperioden (september) hvor luminansspringet imellem vindue og omgivelser er mere end dobbelt så stort som i vinterperioden (november) (>1:40). Dette skyldes højere himmelluminans og generelt bedre vejr i sommermånederne. Spejlinger i gulve og lofter forøger størrelsen af endevinduets høje luminansfelt med op til 10 gange (bilag 4) og forøger dermed risikoen for synsnedsættende blænding. For at undgå for store luminansspring imellem vindue og omgivelser kan der i kunstbelysningen fokuseres på at gulve og lofter belyses bedre samt at beklædningen af gulve og lofter gøres lysere (større reflektans). På den måde forøges luminansen på gulve og lofter og luminansspringet imellem endevinduer og gulve/lofter reduceres til et mere acceptabelt niveau (<1:40 i et lokale, Grandjean 1987). Der bør ligeledes ses på en anden, mere mat gulv- og loftbeklædning, der ikke i samme grad spejler luminansen fra vinduet for derved at reducere størrelsen af luminansfelterne fra vinduer og dermed også risikoen for synsnedsættende blænding fra vinduer. Vel at mærke uden at gå på kompromis med gulvenes rengøringsvenlighed. Det er naturligt for øjet at tilpasse sig varierende luminanser. Luminansvariationerne må imidlertid ikke være så store eller bratte, at øjets kontrast-følsomhed forringes, (synsnedsættende blænding) fordi øjet derved kan blive overanstrengt med træthed og hovedpine til følge. Skarpe overgange mellem meget forskellige luminanser bør derfor undgås. Dette gælder bl.a. færden mellem lyse og mørke lokaler. F.eks. imellem gang-områder og kontorer med direkte sollys. Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at ældre personer generes langt mere af blænding end yngre, bl.a. fordi øjnenes tilpasning til ændrede lysforhold bliver langsommere med årene. (Arbejdsmiljø i grafiske virksomheder, 1981 og Arbejdsmiljøinstituttet, 2004). På grund af luminansfordelingens betydning for personalets velbefindende og arbejdsmiljø er det vigtigt at forbedre luminansforholdene på førnævnte punkter. Især da personalet, som interviewet viser, benytter gangene ofte. Færdsel imellem gangen og tilstødende rum sker i betydeligt omfang og giver synsnedsættende blænding, idet der midt på dagen er stor luminans fra vinduer på kontorer/sengestuer når man træder ind fra gangene. Tidligere forsøg med Virtual Daylight (belysningssystem der benytter polariseret, køligt lys, K, med højfrekvent forkobling på 60 khz og god farvegengivelse, 95) har vist at højere frekvens på armaturerne og bedre farvegengivelse ligeledes til en vis grad kan afhjælpe øjentræthed og før omtalte træthed og hovedpine. (John Stephanson). Se links i Referencer. Et så køligt lys vil dog forudsætte en form for lysstyring således at det kun bliver brugt i en begrænset periode, j.f. side 18. Hospitalets ansatte og patienter kan overordnet inddeles i 4 grupper, hver med deres adfærd: På den ene side er der personale og sekretærer og på den anden side er der oppegående patienter og sengeliggende patienter. Personale har direkte kontakt med patienterne og står for pleje og behandling af patienter, derfor færdes de meget rundt omkring på gangene. Sekretærer derimod, står for det mere administrative arbejde og har ikke kontakt med patienterne. De opholder sig typisk på deres kontorer hvor alt arbejde og adspredelse foregår og benytter langt overvejende kun gangen til transport

18 Oppegående patienter og sengeliggende patienter har forskellig adfærd og deres indtryk af belysningen er forskellig. Sengeliggende patienter benytter sig sjældent af gangen. Dog, mere end man umiddelbart skulle tro (Ofte:18%). Oppegående patienter benytter ofte gang- og opholdsområde, især til ophold og spadsereture (Ofte:62%-69%). Udfra hvor meget de enkelte grupper benytter gang- og opholdsområder, må det siges at især personale og oppegående patienters indtryk bør vægtes højt ved udformningen af belysningen, idet de benytter gang- og opholdsområderne ofte. Imens sekretærer og sengeliggende patienter i langt mindre grad benytter gang- og opholdsområderne og snarere opholder sig på deres kontorer/ sengestuer med adgang til dagslys. De ansatte kræver generelt mere lys end patienterne gør. Dette bør komme i betragtning på den måde at belysningsstyrken på gangene forøges og de ansattes krav kommer i første række, mens der holdes et øje på patienternes behov således at belysningsstyrken sættes ned når dagens arbejde er overstået, her er automatisk lysstyring en løsning. På afdelinger hvor der kun er ansatte bør belysningsstyrken på gangene generelt forøges. Hos personale ses at der er forskel i oplevelsen af belysningen i løbet af dagen, hvorimod sekretærer stort set oplever belysningen som ens dagen igennem. Dette kan skyldes at sekretærer arbejder på kontorer med adgang til dagslys samt med mulighed for at kunne opholde sig og adsprede sig på egne kontorer. De opholder sig ikke ret meget på gangen, og benytter i vidt omfang kun gangen til transport. Derimod er personale mere på farten og opholder sig hvor der nu er en pause i programmet, ofte på gangen. Ser vi nærmere på forskellene i opfattelsen hos personalet, opleves belysningen på gangene - paradoksalt nok - som mest mørk midt på dagen og mindst mørk om morgen/aftenen. Ligeledes er personalets tilfredshed med belysningen mindst midt på dagen (Tilpas:48%). Ses nærmere på resultaterne fra luminansregistreringen fås en del af forklaringen på forskellene i oplevelsen af belysningen. Der er store forskelle i luminans i løbet af døgnet, især fra vindue og i nogen grad vægge og gulv. Disse forskelle stemmer overens med forskellen i personalets opfattelse af belysningen i løbet af dagen. Belysningen opfattes mørkest midt på dagen p.g.a. den store luminansforskel imellem vindue og nærmeste omgivelser. I kraft af det meget høje, synsnedsættende luminansspring fra vindue til nærmeste omgivelser, ændres opfattelsen af belysningen på de nærmeste omgivelser til at være mørkere. P.g.a. placeringen af vinduet, for enden af gangen i bevægelsesretningen og i en central del af synsfeltet (macular regionen af øjet, indenfor 20 hvor øjet har 90% af dets synskraft, Cohen 1992) spiller luminansen fra vinduet en endog meget vigtig del af opfattelsen af belysningen på gangen. Ovenstående understreger vigtigheden af at arbejde med luminanser og ikke kun lux når et belysningsanlæg beregnes, (j.f. Piccoli, Soci, Zambelli, Pisaniello 2004). Et lux-meter forholder sig ikke retningsorienteret og tager ikke højde for det menneskelige øjes forskellige følsomhedscentre, Det gør derimod et luminansmeter, der ser det lys der kommer ind et bestemt punkt (svarende til øjet) og svarende til oplevelsen af belysningen. En anden faktor der kan medvirke til disse forskelle i opfattelsen af belysningen i løbet af dagen, er arbejdsrytme og døgnrytme. Personalet har normalt mest travlt ca. 2 timer før og efter frokost,

19 og derfor kræves mere lys til arbejdet på dette tispunkt. De biologiske forhold om eftermiddagen er ligeledes anderledes end om morgenen idet kroppen er kommet igang, kropstemperaturen er steget, og vi kan klare mere og stærkere lys. Dette kan blandt andet forklare den større utilfredshed med belysningsstyrken midt på dagen end om morgenen/aftenen hos personalet. Der er behov for at se nærmere på lysets farvetemperatur idet der synes at være en tendens til forskellige præferencer i løbet af dagen. Om morgenen ses en tendens til at belysningen opfattes som mere kold end senere på dagen. Dette kan skyldes den biologiske døgnrytme (G. C. Brainard), kropstemperaturen er lavere om morgenen end senere på dagen, derfor opfattes farver anderledes og det er ikke behageligt med for køligt lys på dette tidspunkt. Farvetemperaturens indvirkning på vores humør er påvist i en undersøgelse fra Malmø (Igor Knez 1995). Den viser at mænd og kvinders humør og dermed evne til at huske/løse problemer afhænger af belysningens farvetemperatur. Således er der en tendens til at mænd arbejder bedst (humør/ hukommelse/problemløsning) ved en køligere farvetemperatur (4.000 K), imens kvinder arbejder bedst (humør/hukommelse/problemløsning) ved en varmere farvetemperatur (3.000 K). Det lyder umiddelbart som en umulig opgave at stille begge køn tilfreds, og det forholder sig også således at den optimale farvetemperatur ikke findes. Der er derimod et område fra ca K til ca K hvor de to køn, samlet set, arbejder mest optimalt. Se fig. J. De her nævnte farvetemperaturer er kølige, da der er i forvejen en tydelig tendens i resultaterne der viser at både personale og patienter opfatter den eksisterende belysningen på K som for kold, vil det kun være interessant at arbejde indenfor ovenstående farvetemperatur-område på bestemte og afgrænsede tidspunkter af dagen. Undersøgelsen nævner ikke noget om tidspunkt på dagen, hvilket som nævnt, synes at have en vis betydning (PE6). En kølig belysning vil således ikke være hensigtsmæssig om morgenen hvor relativt mange foretrækker en varmere belysning end tilfældet er ved den nuværende belysning. En mulig løsning kunne være dynamisk lysstyring i løbet af dagen, det vil sige lys der automatisk skifter farvetemperatur og lysstyrke i løbet af dagen. Negativitet (difference) K Problem-løsning K Fig. D K Farvetemperatur K = = Kurve over negativitet (humør) og over problem-løsning for mænd og kvinder, set i forhold til belysningens farvetemperatur, K = relativt varmt lys og K = koldt lys. (Kilde: Igor Knez)

20 Patienter oplever ikke i samme grad som de ansatte belysningen af gangene som for mørk. Dette kan skyldes det faktum at de ikke er på arbejde ligesom de ansatte og derfor ikke mangler lys til at udføre arbejdsopgaver. Ligeledes kan det skyldes at de bor på hospitalet og derfor sammenligner belysningen med deres egen belysning derhjemme, som oftest er mørkere. Ovenstående forklarer dog ikke hvorfor de så ikke synes at belysningen er for lys - som den jo burde være i forhold til deres hjemlige belysning. Det kan måske skyldes at de betragter hospitalsbelysningen som en vigtig forudsætning for at læger og sygeplejersker kan udføre deres arbejde. Sengeliggende patienter oplever i højere grad belysningen på gangene som for lys end oppegående patienter gør, det kan skyldes at de, når de ligger ned, er mere udsat for blænding p.g.a. lavere niveau, samt at øjets mest lysfølsomme områder så at sige vender direkte op imod de høje luminanser fra armaturerne. Afslutningsvis skal det siges at patienterne generelt ikke virker ligeså bevidste om lyset på afdelingen som de ansatte gør. Dette kan skyldes at de ansatte er bekendt med afdelingen og kender belysningen, samt at de ansatte stiller større krav til belysningen p.g.a. deres arbejde. Udfra resultaterne i rapporten ses at det er muligt at forbedre belysningsforholdene på dobbeltgangene: Ved forsøg med alternativ placering af armaturer. Ved at belyse områder på gangene med særligt henblik på ophold. Ved at benytte dynamisk lysstyring, d.v.s. lys der skifter lysstyrke/farvetemperatur i løbet af dag/år. Ved at forbedre luminansforholdene på vægge. Det vil sige mindske de for store luminansspring i armaturside af gang samt forøge de for små luminansspring i ikke-armaturside af gang. Ved en fremtidig udformning af belysningsanlæg på gang- og opholdsområder må der ses på andre muligheder for placering af armaturer, samt eventuel en anden udformning der gør at lyset kommer mere ind mod midten af gangen, for at skåne personale og patienter for store luminansspring på væggene og heraf følgende træthed/hovedpine (<1:10 for fjerne arbejdsomgivelser, Grandjean 1987). Vel at mærke på en sådan måde at de sengeliggende patienter - der er følsomme overfor belysningen - ikke kan blændes. Da dobbeltgang-områderne i høj grad bliver benyttet til ophold, vil det være interessant at arbejde med en belysning der gør gangene mere opholdsvenlige og mindre transport-agtige. For eksempel ved at benytte lysstofrør med en bedre farvegengivelse og højere driftsfrekvens, (j.f. Virtual Daylight ) der ligedes mindsker træthed/hovedpine. For at mindske gangenes langstrakte form kan det være en mulighed, ved udformningen af belysning på gangene, at gå på tværs af gangretningen, eventuelt i et varieret, svunget forløb,

21 således at motorvejs-effekten blødes op og der dannes variationer og rum undervejs på gangene, hvor der kan være zoner til ophold. Det kan være interessant at arbejde med varierende lysstyrke i løbet af dagen. Således at belysningsniveauet er lavt om morgenen, hvor der er en tendens til at belysningen opfattes som stærkere end om eftermiddagen. Belysningsniveauet kan stige i løbet af formiddagen og eftermiddagen, på den måde reduceres den synsnedsættende blænding fra ende-vinduer, samtidig med at personalets behov for mere lys tilgodeses der hvor der normalt er mest travlt (fra kl ca ). I denne periode vil det også være interessant at prøve en lidt koldere belysning, j.f. fig. D. Om aftenen kan belysningsniveauet sænkes igen, idet de høje luminanser fra endevinduer er væk og personalet som regel har mindre travlt på arbejdet. En sådan dynamisk lysstyring vil også kunne tage højde for de årstidsrelaterede luminansforskelle. Endelig kan der arbejdes med luminanserne på vægge, gulve og lofter således at anbefalede grænseværdier for luminansspring ikke overskrides. (1:10 for fjerne arbejdsomgivelser samt 1:40 for hele gangområdet). Luminansvariationerne må dog på den anden side heller ikke være for små da det giver en oplevelse af et kedeligt og jævnt belyst gangområde

22 Konklusion Opfattelsen af belysning på dobbeltgang-områder har en helt anden logik end opfattelsen af belysning i mere kvadratiske lokaler med mere dagslys. I mere kvadratiske lokaler kommer der som regel dagslys ind fra siden og fra en større flade/flere vinduer. Belysningsniveauet opleves således lysere midt på dagen end om morgenen/aftenen, og belysningsstyrken kan som regel sænkes i takt med at der kommer mere dagslys (klassisk lysstyring). Det modsatte er tilfældet for dobbeltgang-områder, som p.g.a. de store luminansforskelle imellem ende-vindue og nærmeste omgivelser opleves mørkere om dagen end om morgenen/aftenen. Udfra resultaterne i denne rapport kan følgende konkluderes: Dobbeltgangene på hospitaler har stort set ikke dagslys. Dobbeltgangene benyttes i høj grad til ophold, spadsereture og adspredelse af både personale og patienter. Lysfordelingen på gangene er for jævn hvilket medfører at gangene virker mørkere. Der er store forskelle i luminans i løbet af året/dagen. Luminansforskellene er for store på vægge i armaturside af gangene og ved endevindue, hvilket resulterer i at gangene opleves som mørkere, p.g.a. synsnedsættende blænding. Personalet oplever forskel i belysningsstyrken i løbet af dagen: Belysningen opleves mørkest midt på dagen. Personalet kræver mere lys på gangene end patienterne gør. Især personale men også patienter oplever belysningen som for kold. Hospitalsgangene benyttes ofte til ophold og spadsereture og i nogen grad også til adspredelse. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at forbedre belysningen på gange og opholdsområder

23 NB Denne rapport har ikke beskæfttiget sig med farvegengivelse. I områder hvor der opholder sig mange mennesker og hvor der er begrænsede mængder dagslys er det optimalt at benytte lyskilder med så høj farvegengivelse som muligt. Symptomer som øjentræthed og deraf følgende træthed/hovedpine kan på den måde også i et vist omfang afhjælpes. Den bedste farvegengivelse fås med 5-pulverrør med en Ra-værdi på 95, men de er dyrere i drift end de på afdelingerne anvendte 3-pulverrør. Lysudbyttet pr. watt er nemlig ikke så stort. I dag er der udviklet et nyt 4-pulverrør. Dette rør har en bedre farvegengivelse end 3-pulverrør og et større lysudbytte pr. watt end 5-pulverrør. Med andre ord kombinerer 4-pulverrøret den gode farvegengivelse fra 5-pulverrøret med den økonomiske drift fra 3-pulverrøret. Da driftsudgifterne til belysningen er højere end anskaffelsesudgifterne, har energiforbruget ofte stor indflydelse på hvorvidt en lyskilde vil blive brugt eller ej. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten vil jeg gerne takke de personer der aktivt har støttet projektet, både økonomisk og moralsk. Deres interesse og engagement i projektet har været en stor drivkraft. Det drejer sig om: Sophusfonden, Lysteknisk Selskab LTS, civil ingeniør Vibeke Clausen. Radiologisk Klinik: klinikchef dr.med. Paul Nilsson, chefradiograf Johnny Madelung, klinisk kvalitetskoordinator Kim Rosted, sikkerhedsgruppen: afdelingssygeplejerske Marna Tranberg, sikkerhedsrepræsentant/radiograf Torben Vaaben, sikkerhedsrepræsentant/lægesekretær Lisbet V. Hansen. Personalet på Radiologisk Klinik og Neurologisk Klinik samt indvolverede patienter på Rigshospitalet