Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi"

Transkript

1 Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi Plan på det voksenspecialiserede socialområde 2. årlige udgave, april 2015

2 Indhold 1 Formålet med planen Definitioner Forankring, processer og overordnet tidsplan Nationale strategier og handlingsplaner Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Målgrupper og behov i Frederiksberg Kommune Målgruppe 1: Personer med fysiske funktionsnedsættelser Målgruppe 2: Personer med psykiske funktionsnedsættelser Målgruppe 3: Personer med psykosociale problemer Indsatsspor for planen Spor 1 Selvhjulpenhed veje til selvstændig livsførelse Spor 2 Recovery & rehabilitering at komme sig Spor 3 Aktiv deltagelse kommunikation for alle Rammerne for arbejdet med velfærdsteknologi - TrygLab som omdrejningspunkt Handlingsplan Budget- og investeringsplan for Investeringsoversigt Status på implementerede, igangsatte og planlagte projekter i Implementerede, igangsatte og planlagte projekter i Prioritering af projekter for perioden Nye forslag Budget Forudsætninger for succes...29

3 1 Formålet med planen Velfærdsteknologi - en vej til en bedre dagligdag for borgerne Plan for velfærdsteknologi på det specialiserede socialområde danner ramme for planlægning og videreudvikling af kommunens velfærdsteknologiske projekter i perioden Planen skal ses som en samlet og helhedsorienteret indsats, der understøtter kommunens politik på området med særlig fokus på livskvalitet. Velfærdsteknologi er et middel til at lette hverdagen for borgere med fysiske, psykiske eller sociale funktionsbegrænsninger. For Frederiksberg Kommune er det afgørende, at de velfærdsteknologiske løsninger anvendes dér, hvor I befolkningen generelt er der de kommer den enkelte borger til gode, og at den enkelte borger selv en positiv holdning til oplever en kvalitet. Derfor er teknologien ikke et mål i sig selv. velfærdsteknologi, der rummer I befolkningen er der generelt en positiv holdning til velfærdsteknologi, store muligheder for at øge der rummer store muligheder for at øge den enkeltes selvstændighed den enkeltes selvstændighed og styrke de sociale relationer. Velfærdsteknologi kan i fremtiden og styrke de sociale relationer. bruges til i endnu højere grad at yde hjælp til selvhjælp i de eksisterende tilbud, og velfærdsteknologi vil erstatte nogle af de ydelser, som kommunerne leverer nu og frigøre ressourcer til andre formål. Formålet med planen for velfærdsteknologi er derfor at sikre sammenhængende faglige og teknologiske indsatser. Planen viser nogle af de mange facetter af den moderne velfærdsteknologi, og hvordan den kan bruges konstruktivt til gavn for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. Planen skal ses i sammenhæng med Frederiksberg Kommunes politikker på social og handicapområdet samt de pejlemærker, der er politisk besluttet på socialområdet. Særligt væsentligt er planens sammenhæng med Masterplan for det specialiserede socialområde for voksne, hvor blandt andet et sigte på social innovation tidligt i byggeprocesser, så anbefalinger til bæredygtige og innovative løsninger kan blive integreret i praksis i bomiljøer, udgør de to planers faglige og økonomiske fælles mål. De socialpolitiske pejlemærker indgår i kvalitetsstandarden for støtte til voksne med særlige behov. Planens initiativer om velfærdsteknologi bør især støtte de pejlemærker, der handler om den enkelte borgers livskvalitet. Det skal opnås ved at arbejde med: 1. Selvhjulpenhed 2. Recovery og rehabilitering 3. Aktiv deltagelse I plan for velfærdsteknologi lægges der op til, at de tre pejlemærker selvhjulpenhed, rehabilitering og aktiv deltagelse bruges som udgangspunkt for tre tilsvarende indsatsspor i det videre arbejde med velfærdsteknologien på det voksenspecialiserede socialområde. 2

4 1.1 Definitioner Planen opererer med en række centrale begreber, og disse skal i det følgende defineres nærmere. Det bemærkes indledningsvist, at Socialstyrelsens definition af recovery skelner mellem at komme sig helt og at komme sig socialt. Recovery - at komme sig helt betyder et totalt fravær af psykotiske symptomer, og borgeren vender tilbage til det funktionsniveau vedkommende havde inden sygdommen. For at blive betragtet sig som et menneske, der er kommet sig helt, kræves det, at bedringen er af en vis varighed og ikke er knyttet til nogen form for vedvarende psykiatrisk behandling. Ca. 25 pct. kommer sig helt fra en skizofrenilidelse. Recovery - At komme sig socialt betyder, at borgeren stadig kan fremvise kliniske tegn på psykisk lidelse, som eksempelvis at høre stemmer eller have paranoide vrangforestillinger. Men disse symptomer forhindrer ikke borgeren i at deltage i det sociale liv (arbejde, socialt netværk og deltagelse i sociale aktiviteter), og der er ikke sket indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Ca. 35 pct. kommer sig socialt af en skizofrenilidelse. Rehabilitering defineres som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og / eller sociale funktionsevne opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Selvhjulpenhed er primært det at kunne klare såkaldte ADL, Almindelig Daglig Livsførelse. ADL er funktioner i hjemmet som f.eks. personlig hygiejne, madlavning, vask og andet. Aktiv deltagelse kan både omfatte borgerens deltagelse i de nære netværk og aktivt medborgerskab i mere bred forstand, i lokal- og civilsamfundet bl.a. Velfærdsteknologi kan defineres på flere måder, men anvendes i denne plan som et fællesbegreb for blandt andet social-it, hverdagsteknologi, smart home teknologi, sundhedsteknologi og telesundhed. Social-it bruges om eksempelvis: apps til kommunikation og social netværk, der f.eks. kan anvendes på hverdagsteknologi som tablet, tablet og smartphone. Smart home teknologi er teknologi, der gør boligen intelligent og plejeteknologi, der varetager fysisk pleje. Eksempelvis eleverbare toiletter, spiserobotter og elektroniske vinduer. Sundhedsteknologi og telesundhed er teknologier, der støtter behandling og rehabilitering og recovery eksempelvis i psykiatrien. 1.2 Forankring, processer og overordnet tidsplan Planen for velfærdsteknologi lægger an til en helhedstænkning af kommunens velfærdsteknologiprojekter og skal ses som en samlet strategisk indsats. Planen er bygget op i to sektioner. Første sektion er en fast del med målgrupper, behov og teknologiske tendenser. Anden sektion er en rullende handlingsplan med en flerårig projekt- og investeringsplan, der årligt revideres, prioriteres og opdateres med aktuelle udmøntninger. Afvigelser i forhold til det enkelte projekts effektiviseringskrav håndteres gennem opfølgning i forventet 3

5 regnskab samt ved årlige opdateringer af planen for velfærdsteknologi. Her forelægger forvaltningen en status samt revideret plan for Socialudvalget, Magistrat og Kommunalbestyrelse med udgangspunkt i de målsætninger, der er fastsat for planen. Til budgetproces 2015 blev der derfor fremlagt en samlet plan, der indeholder investeringsplan med anlægsramme samt udmøntning/effektivisering for perioden Denne plan indeholder endvidere forslag til budgetplan 2016 med projektoversigt investering og udmøntning/effektivisering. Samtidig indgår planens projektforslag også som udvalgets fulde og integrerede andel i kommunens samlede digitaliseringsplan til brug for budgetproces For nogle projekter er det vanskeligt at estimere potentialet, hvorfor der i handlingsplanen, kun er angivet forventninger om et potentiale frem for konkrete økonomiske potentialer. Forventningen bygger på forvaltningens bedste skøn baseret på den faglige viden om området. Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at Frederiksberg Kommune på socialområdet med de igangværende og planlagte initiativer for planen mere end udmønter de fastlagte ambitioner og måltal på områderne. Forvaltningen følger løbende Finansministeriets og KL s udmeldinger på området og indarbejder disse i relevant omfang ved de årlige opdateringer af planen. 4

6 2 Nationale strategier og handlingsplaner De initiativer, der præsenteres i nærværende plan for anvendelse af velfærdsteknologi på socialområdet i Frederiksberg Kommune er i tråd med nationale handlingsplaner og strategier for brug af velfærdsteknologi samt gode erfaringer fra andre kommuner. Planen læner sig ligeledes op ad aktuelle socialpolitiske handleplaner og strategier, herunder regeringens psykiatrihandleplan 2014 Ligeværd- nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, regeringens udspil Alle skal med målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020, KL s debatoplæg fra 2013 Investér før det sker samt Handicappolitisk handlingsplan Fælles for disse handleplaner og udspil, er fokus på behovet for større helhed og sammenhæng i de kommunale indsatser samt tværsektoriel koordination. Ligeledes fremhæves anerkendelse af borgeren som ekspert i eget liv, pårørendeinddragelse, mulighed for aktiv deltagelse og inklusion. I forbindelse med borgere med psykisk sygdom betones bedre rehabilitering som en forudsætning for understøttelse af den enkelte borgers recoveryproces og for den samlede målgruppe, støtte til egenmestring og større selvhjulpenhed. Desuden fremhæves et forstærket fokus på at gøre dét, der virker ligesom at samskabelse betones som fremtidens centrale socialpolitiske redskab. De væsentligste handleplaner og udspil samt erfaringer fra andre kommuner vil blive præsenteret nedenfor. Fællesoffentlig strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet Fællesoffentlig strategi for digital velfærd Strategien bygger overordnet på målsætning om, at digitale muligheder skal medvirke til, at borgerne kan anvende egne ressourcer aktivt, samt at velfærdsopgaver i højere grad løses sammen med borgerne frem for for borgerne. Den fællesoffentlige strategi for digital velfærd er opdelt i syv fokusområder med 24 dertilhørende initiativer. Tre af de syv fokusområder er relevante for nærværende strategi for brug af velfærdsteknologi på socialområdet i Frederiksberg Kommune. Det drejer sig om fokusområde 1. Udbredelse af telemedicin i hele landet, idet dette fokusområde indeholder telepsykiatri (videosamtale mellem psykiatriske afdelinger og kommunale bosteder med henblik på øget koordination i forhold til udskrivning, behandling og rehabilitering) samt internetpsykiatri (psykiatrisk behandling online gennem videosamtale). Dette fokusområder har sit ophav fra regeringen, KL og Danske Regioners Handlingsplan for telemedicin fra Førstnævnte initiativ, telepsykiatri, er blevet gennemført som pilotprojekt i alle landets regioner og udvalgte kommunale bosteder og bliver evalueret af MedCom i første kvartal af Frederiksberg Kommune har ikke medvirket i pilotprojektet, men såfremt evalueringerne er positive, vil vi på sigt skulle forholde os til en eventuel national udbredelse, og dermed at bosteder i Frederiksberg Kommune i fremtiden sandsynligvis vil have videosamtaler med psykiatriske afdelinger. I forhold til initiativet omkring internetpsykiatri berører det som udgangspunkt ikke Frederiksberg Kommune, at borgere modtager psykiatrisk behandling online, da det er i regionalt regi. Alligevel skal vi orientere os i forhold til udviklingen, idet nærværende plan introducerer virtuel bostøtte for borgere med psykisk sygdom, der kan være samme målgruppe. Internetpsykiatri gennemføres som pilotprojekt i Region Syddanmark indtil marts 2015, hvorefter det evalueres og der bliver taget stilling til, hvorvidt internetpsykiatri skal udbredes nationalt. Et andet relevant fokusområde fra Fællesoffentlig strategi for digital velfærd er 3. Velfærdsteknologi i pleje og omsorg, der indeholder initiativerne hjælp til løft, vasketoiletter, spiserobotter i botilbud og bedre brug af 5

7 hjælpemidler. Som det fremgår denne plan for velfærdsteknologi på socialområde i Frederiksberg Kommune, arbejder vi med kortlægninger og udbredelse af disse konkrete teknologier ligesom, at vi arbejder med bedre brug af velfærdsteknologi til gavn for borgere med handicap. Det sidste fokusområde, som er relevant for denne plan, er 4. Nye digitale veje i sagsbehandlingen herunder initiativet mere viden om effektive indsatser på socialområdet. Et fokusområde, der stemmer overens med Frederiksberg Kommunes udvikling mod at arbejde mere med big data for at kunne tilbyde mere målrettede indsatser, der virker. 2.1 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi KL har netop sendt forslag til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi i høring hos alle kommuner. Indholdet i strategiens kapitel 11. Borgerne skal videst muligt mestre eget liv er relevant for denne velfærdsteknologiplan, da kapitlet indeholder strategiske målsætninger, som er i tråd med udviklingen på socialområdet i Frederiksberg Kommune. I Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi står blandt andet, at kommunerne frem mod 2020 vil arbejde mod at: Forbedre livskvaliteten for borgere med funktionsnedsættelser og socialt udsatte, ved at anvende mobile løsninger på socialområdet, som fremmer forebyggelse, inklusion og rehabilitering Gøre det muligt for borgere med fysiske og psykiske lidelser samt funktionsnedsættelser, at få adgang til social og sundhedsvæsenet hjemmefra, ved at udbrede standardiserede telesundhedsløsninger. Der lægges i strategien generelt stor vægt på et fokuseret fællesoffentligt samarbejde om digitalisering, hvor kommunerne bl.a. vil forsøge at holde regeringen fast på, at en bedre mobil- og bredbåndsdækning skal føres ud i livet. Der er i strategien ligeledes fokus på en prioritering af fælles infrastrukturløsninger i samarbejde med staten og regionerne, der skal understøtte en bedre datadeling i kommunerne og på tværs af den offentlige sektor. Handicappolitisk handlingsplan Et samfund for alle I regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2013 præsenteres visioner for handicapområdet. Her er der fokus på teknologiske løsninger, der kan forbedre fysisk tilgængelighed og gøre mennesker med handicap mindre afhængige af hjælp fra andre og dermed styrke deres selvhjulpenhed. Bedre fysisk tilgængelighed kan være i forhold til bygninger, boliger, nære byrum og i den offentlige transport. Handlingsplanen har også fokus på, hvordan nye digitale løsninger bliver tilgængelige for mennesker med handicap, så de sikres ligebehandling og størst mulig uafhængighed. National vidensbank for social IT Socialt Udviklingscenter (SUS) er sammen med 20 kommuner ved at opbygge en vidensbank med social IT. Frederiksberg Kommune deltager i projektet med to botilbud, der anvender social IT eller påbegynder arbejdet primo Formålet med vidensbanken er, at borgere, pårørende, fagpersonale og andre kan få et overblik over, hvilke teknologier der findes, og hvad de kan bruges til. Vidensbanken vil være tilgængelig på en hjemmeside. Alle deltagende kommuner bidrager med erfaringer til vidensbanken og de forskellige teknologier bliver herefter vurderet af henholdsvis et panel af eksperter og et af brugere. Vidensbanken har potentiale til at 6

8 kunne give gode input til arbejdet med velfærdsteknologi på socialområdet i Frederiksberg Kommune, ligesom at deltagelse i projektet skaber gode netværk, erfaringsudveksling og videndeling med andre kommuner. 7

9 3 Målgrupper og behov i Frederiksberg Kommune En del af rammesætningen for planen er tre gennemgående målgrupper på det voksenspecialiserede socialområde. Målgrupperne beskrives ud fra borgernes særlige behov og defineres med udgangspunkt i en generel funktionsnedsættelse eller udfordring. Planens tre målgrupper er følgende: Mennesker med fysiske funktionsnedsættelser Mennesker med psykiske funktionsnedsættelser Mennesker med psykosociale problemer Målgrupperne er forholdsvis brede, og indeholder borgere med varierende diagnoser, funktionsniveau og behov - alligevel er det borgere, som i mange tilfælde vil have gavn af samme typer af teknologier. Derfor arbejdes der med disse tre målgrupper frem for flere og mere snævre målgrupper. Figuren nedenfor viser de tre målgrupper, planen retter sig mod samt hvilke diagnoser, funktionsnedsættelser eller udfordringer, borgere i de tre målgrupper har. Figur 1. Planens tre målgrupper, og diagnoser eller udfordringer hos borgere i målgrupperne Fysiske funktionsnedsættelser Psykiske funktions nedsættelser Psykosociale problemer Synsnedsættelse Medfødt hjerneskade Alkoholmisbrug Hørenedsættelse Erhvervet hjerneskade Stofmisbrug Mobilitetsnedsættelse Udviklingshæmning Sociale problemer Autismespektrum Hjemløshed ADHD Sindslidelser Målgruppen for planen er væsentlig mindre end de godt 2000 sager, der hvert år er i socialafdelingen. Det skyldes, at de velfærdsteknologiske løsninger, først og fremmest, er målrettet borgere, der bor i Frederiksberg Kommune. På trods af, at planens målgrupper er forholdsvis brede og indeholder borgere med meget forskellige diagnoser, funktionsniveauer eller udfordringer, vil en stor del af borgerne på det specialiserede socialområde være en del af flere målgrupper. Det er tydeligt af figuren nedenfor, der viser, målgruppernes størrelse, og herunder antallet af borgere, som er en del af flere målgrupper. Figuren viser, at den største målgruppe er personer med psykiske funktionsnedsættelser, der udgøres af 173 borgere. Derudover er der 135 borgere, som både tilhører målgruppen borgere med psykiske funktionsnedsættelser og målgruppen borgere med psykosociale problemer. Det kan eksempelvis være en borger med autisme, som har misbrugsproblemer. Der er desuden 26 borgere, som alene tilhører målgruppen borgere med psykosociale problemer. Derudover er der 52 borgere i målgruppen fysiske 8

10 funktionsnedsættelser, og 27 borgere som både er i målgruppen fysiske - og psykiske funktionsnedsættelser. Sidstnævnte kan eksempelvis være en borger, som har synsnedsættelse og samtidig har en sindslidelse. Endelig er der 22 borgere, som hører til alle tre målgrupper. Det kan eksempelvis være en borger med mobilitetsnedsættelse, erhvervet hjerneskade og alkoholmisbrug. Figur 2. Målgruppernes størrelse defineret ud fra borgernes diagnoser Kilde: Incorp, tal fra 2014 Note: målgrupperne er defineret ud fra, hvilke diagnose den pågældende sagsbehandler har registreret for den enkelte borger. I de tilfælde, hvor der ikke er registreret en diagnose, er målgruppen defineret ud fra, hvilken indsats borgeren modtager. Note: Tallene er baseret på tal fra hele året 2014 og omfatter registreringen af 435 unikke borgere. Det er udelukkende borgere, der modtager et tilbud efter 107, 108 eller 85 i Frederiksberg kommune, dvs. ikke de frederiksbergborgere, der modtager tilbud i andre kommuner. Mens figur 2 ovenfor viser, hvilke diagnoser og udfordringer borgerne har, viser tabel 1 nedenfor, hvilken målgruppe de tilbud, som borgerne er visiterede til, henvender sig til, og hvor mange borgere, der modtager tilbuddet. Tabellen viser eksempelvis, at 70 borgere modtager kommunale tilbud, der primært henvender sig til personer med udviklingshæmning. 9

11 Tabel 1. Kommunens tilbud ud fra diagnoser og antallet af borgere i tilbuddene Målgruppen for tilbuddene på baggrund af diagnose Antal borgere som modtager tilbud Udviklingshæmmede 70 Sindslidende/psykosocial problemer 332 Psykosociale problemer 13 Enkeltmandsprojekt 3 Autisme 17 I alt 435 Kilde: InCorp, tal fra 2014 De følgende afsnit vil beskrive borgere i de tre målgrupper mere dybdegående. Formålet er, at give et så nøjagtigt grundlag for prioritering af projekter og generelle indsatsområder som muligt. 10

12 3.1 Målgruppe 1: Personer med fysiske funktionsnedsættelser Målgruppen består først og fremmest af borgere med bevægelseshandicap. For nogle er der tale om medfødte handicap, f.eks. i form af spasticitet eller muskelsvind, men for de fleste er det erhvervede handicap, herunder følger efter polio, sclerose og andre epidemiske eller neurologiske sygdomme. Til målgruppen hører også blinde og svagtseende, døve og tunghøre samt døvblinde. Målgruppen som helhed repræsenterer en meget bred variation i funktionsniveau. De fleste kan bo i egen bolig med lidt eller megen støtte, mens få har behov for egentlige botilbud. For borgerne i målgruppen er der fokus på støtteforanstaltninger, der Indsatserne for de 101 borgere i målgruppen er først og fremmest øger den enkeltes selvhjulpenhed støtteforanstaltninger, som kan gøre det muligt at leve et og muligheder for aktiv deltagelse selvstændigt liv i egen bolig. Dels drejer det sig om boligindretning og mange forskellige former for hjælpemidler, dels om praktisk støtte i hjemmet og eventuelt en ledsageordning, som giver mulighed for 15 timers ledsagelse om måneden. Da det er borgere, hvor der ofte er behov for i større eller mindre grad at kunne støtte eller kompensere for fysiske begrænsninger, er det det relevant at fokusere på smart home teknologi, der støtter den enkelte borgers selvhjulpenhed - også for de borgere, der har støtte fra en personlig hjælper 24 timer i døgnet. 11

13 3.2 Målgruppe 2: Personer med psykiske funktionsnedsættelser Denne gruppe er meget sammensat og består af borgere med udviklingshæmning, autisme - under fællesbetegnelsen autisme spektrum forstyrrelser -, sindslidelser, herunder psykoser og svære depressioner, kognitive problemer efter hjerneskade og nu også i stigende omfang ADHD. Derfor taler vi også om meget forskellige typer af psykiske funktionsnedsættelser, som både kan være medfødte - mange med udviklingshæmning, eller autisme - eller er kommet i en senere alder, som det ofte er tilfældet med sindslidelser og erhvervede hjerneskader. Graden af funktionsnedsættelser er også meget varierende, og de sociale indsatser spænder derfor bredt. Mange kan bo i egen bolig med socialpædagogisk støtte, mens andre har behov for egentlige botilbud med støtte fra personale. Her kan der være tale om enten støtte i dag- og aftentimer eller hele døgnet afhængig af beboernes funktionsniveau. Det vil for borgere i målgruppen Udover botilbuddene er der en lang række dagtilbud til de enkelte ofte være relevant at inddrage målgrupper, f.eks. beskyttet værksted, dagcentertilbud, væresteder social-it eksempelvis kognitive samt klub- og andre fritidstilbud. For disse målgrupper kan det f. eks individualiserede værktøjer i være relevant at inddrage social-it, eksempelvis kognitive behandling og forebyggelse. individualiserede værktøjer i behandling og forebyggelse. Det er vigtigt også at være opmærksom på, at mange med udviklingshæmning og autisme tillige har fysiske funktionsnedsættelser. Derfor kan der være behov for velfærdsteknologi, som både kompenserer det fysiske handicap, og løsninger, der styrker borgerens kognitive og kommunikative færdigheder. Der er derfor brug for fleksible løsninger, når der skal inddrages hverdagsteknologier og social- it i det pædagogiske arbejde. 3.3 Målgruppe 3: Personer med psykosociale problemer Målgruppen kan være vanskelig at definere, da der i vid udstrækning er tale om kombinationer af uspecificerede personlighedsforstyrrelser, psykosociale problemstillinger og misbrug. Et fælles kendetegn for gruppen er, at mange personer har et betydeligt misbrug eller blandingsmisbrug af stoffer eller alkohol. Målgruppen er også kendetegnet ved lavt selvværd og psykiske problemer, undertiden i form af lettere sindslidelser, som kræver behandling. De fleste er enlige, og mange er hjemløse i kortere eller længere perioder, fordi de kan have svært ved at holde fast i en bolig og svært ved at opnå og fastholde et arbejde. De sociale indsatser sker ofte sideløbende med tiltag til aktivering og lignende, og de omfatter først og fremmest misbrugsbehandling, undertiden i form af døgnbehandling samt støtte til at kunne bo i egen bolig. Teknologier som for eksempel selvmonitoreringsværktøjer, social-it til planlægning, overblik og struktur, samt virtuel bostøtte vil derfor være relevante for borgere i målgruppen. Borgere i målgruppen kan have gavn af selvmonitoringsværktøjer og apps til struktur og planlægning men også til at huske medicin eller styre økonomi. 12

14 Mange af de unge i målgruppen har særligt brug for intensiv støtte i en periode for at få styr på tilværelsen. Hverdagsteknologi kan derfor være en del af indsatsen i det pædagogiske arbejde og udgøre nye fleksible måder for borgeren at kommunikere med eksempelvis deres støttepersoner. 4 Indsatsspor for planen I forlængelse af målgrupperne arbejdes der i tre indsatsspor: selvhjulpenhed, recovery & rehabilitering og aktiv deltagelse. Planens sigte er at sætte rammen for, hvordan vi med velfærdsteknologi bedst opnår eller støtter målene for hver målgruppe af borgere. På den måde sikres det, at teknologien anvendes, hvor det er relevant, samtidig med at borgernes individuelle behov forbliver i centrum. 4.1 Spor 1 Selvhjulpenhed veje til selvstændig livsførelse I spor 1 er fokus på velfærdsteknologiske løsninger, der øger den enkelte borgers selvhjulpenhed længst muligt. Altså defineres indsatserne ud fra om, teknologien støtter borgerens egne fleksible og selvstændige livsførelse. Fokus på selvhjulpenhed skal sikre, at teknologierne støtter, at borgeren kan blive i eget hjem eller som støtte til, at borgeren kan klare hverdagen mere selvstændigt, når behovet opstår. Intelligent indretning med smart home teknologi kan være en løsning og brug af hverdagsteknologier som f.eks. eleverbare toiletter, spiserobotter, støvsugere og andet. Dette imødegås blandt andet ved at sigte på social innovation tidligt i byggeprocesser, så anbefalinger til bæredygtige og innovative løsninger kan blive integreret i praksis i bomiljøer. Teknologi, som støtter selvhjulpenhed kan også være værktøjer til planlægning, struktur og overblik, der gør borgeren i stand til at klare flere ting selv og være mindre uafhængig af andre. 4.2 Spor 2 Recovery & rehabilitering at komme sig For at sikre de bedst mulige forudsætninger for recovery og rehabilitering er der fokus på, hvordan teknologien kan understøtte den enkelte borgers proces mod at komme sig. Teknologiske værktøjer inddrages som nye måder at tænke behandling. Det kan eksempelvis være telesundhedsværktøjer i form af smartphone-apps til selvmonitorering af søvn, stress, angst, motion og andet, ligesom at det kan være virtuelle kommunikationsteknologier til eksempelvis at understøtte kommunikationen mellem borger og støttekontaktperson. Det kan ligeledes være kognitive teknologier, der eksempelvis gør det lettere at komme sig efter en hjerneskade, eller social-it til at udforme en individuel kriseplan, hvis man lider af psykisk sygdom, og kan have behov for øjeblikkelig viden om, hvad der virker, hvis man får det skidt. Apps på smartphones og andet social-it giver mulighed for både at støtte og styrke sociale relationer i hverdagen og samtidig gennemføre rehabilitering og recovery over fysiske afstande. Værktøjerne kan derfor inddrages i det forebyggende arbejde og som en del af en rehabiliterende indsats. 13

15 4.3 Spor 3 Aktiv deltagelse kommunikation for alle I sporet er der fokus på kommunikation som værktøj til aktiv deltagelse. I bredeste forstand støtter kommunikation muligheden for at deltage i de nære netværk og i lokal- og civilsamfundet. Kommunikation handler i denne sammenhæng derfor både om, at en borger trods fysiske handicap har adgang til klassiske kommunikationskanaler som f.eks. telefoni og virtuel kommunikation og også om at have adgang til sociale medier uafhængigt af psykiske eller fysiske begrænsninger. Borgeren skal derudover også have adgang til den nødvendige støtte, hvis særlige udviklingsforhold påvirker vedkommendes muligheder for at kommunikere, f.eks. autisme. I den sammenhæng kan elektroniske kommunikations- og planlægningsværktøjer bidrage til den støtte. Tablets og smartphones er nogle af de hverdagsteknologier, der kan inddrages, for at nå målet om aktiv deltagelse for mere sårbare grupper af Frederiksberg-borgere. 14

16 Figur 3 nedenfor viser, hvordan forskellige eksempler på velfærdsteknologi kan anvendes til at understøtte målgrupperne indenfor de tre indsatsspor. Figur 3 Velfærdsteknologier indenfor de tre indsatsspor Spor \ Målgrupper 1 Selvhjulpenhed 2 Recovery & Rehabilitering 3 Aktiv deltagelse Målgruppe 1 Personer med fysiske funktionsnedsættelser Smarthome teknologi... Sundhedsteknologi Virtuelle kommunikationsteknologier Målgruppe 2 Personer med psykiske funktionsnedsættelser Værktøjer til visualisering, planlægning og strukturering Social-IT, kognitive teknologier Hverdagsteknologi, Social-IT Målgruppe 3 Personer med psykosociale problemer... Initiativerne til målgruppe 3 der understøtter selvhjulenhed vil ofte igangsættes under spor Recovery Telesundhed,virtuelle kommunikationsteknologier, social-it Social It Virkeligheden vil typisk være mere dynamisk end rammen kan fremstilles, og en bestemt indsats kan støtte flere målsætninger. Samtidig vil der være mål, som ikke er beskrevet ved målgruppen, fordi det ikke er relevant i sammenhæng med velfærdsteknologi. En borgers mål kan f.eks. godt være både recovery, selvhjulpenhed og aktiv deltagelse, men i planens sammenhæng vil den teknologiske understøttelse kun være i form af kognitiv support til recovery. 15

17 5 Rammerne for arbejdet med velfærdsteknologi - TrygLab som omdrejningspunkt Arbejdet med at realisere masterplanens ambitioner vil bl.a. ske i regi af TrygLab, der er organiseringen af arbejdet med velfærdsteknologi på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune. TrygLab er både en ekstern og en intern organisering. Eksternt er ambitionen at opbygge et tættere samarbejde med en række eksterne parter for at styrke vores egne interne kompetencer, når det gælder innovation og implementering. I første omgang fokuseres på: private virksomheder, bruger- og borgerforeninger, fonde, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og forskningsinstitutioner og miljøer. De tættere relationer skal opbygges og udvikles i sammenhæng med konkrete projekter og partnerskaber både med enkeltorganisationer og i partnerskaber. De to første år er gennemført en række fælles rammesættende workshops og andre aktiviteter med følgende samarbejdspartnere: Ældrerådet, Ældresagen, Dansk Sygeplejeråd, Socialstyrelsen, KL, Falck, KMD, IT-universitetet, Gemeinschaft, SocialSquare, Copenhagen Living Lab, Refeldt mfl. Internt indgår relevante afdelinger og forvaltningsområder i udviklingsarbejdet, lige som der etableres en tæt kobling med hverdagsindsatser og masterplanen. Konkret udvælges grupper af ledere og medarbejdere til at udpege potentialer, udfordringer og løsninger i arbejdet med masterplanen. Samlet set skal TrygLab sikre, at der altid er: Fokus på borgerens behov og livssituation Tæt kobling mellem hverdagsindsatser og masterplanen Maksimal forankring, udvikling og spredning af velfærdsteknologi i Frederiksberg Kommune Tæt samarbejde og partnerskaber med eksterne aktører 16

18 6 Handlingsplan Planen lægger op til, at de fastsatte prioriteringer af selvhjulpenhed, recovery & rehabilitering og aktiv deltagelse gennem velfærdsteknologiske løsninger skal indgå i det fortsatte arbejde med at realisere planen over en flerårig periode. For at få et afsæt til at prioritere og udvikle de konkrete projekter er det derfor nødvendigt løbende at tilpasse mål, ressourcer og metoder samt økonomiske rammer. Målgruppe 1-3 er udgangspunktet for indsatserne. Indenfor rammerne af den samlede plan vil der være en række projekter, hvor teknologi, projektforankring og involvering af civilsamfundet vil gøre det muligt at håndtere flere målgruppers behov med indsatser, der er integrerede eller har relation til hinanden. Nedenstående figur tager præcis ovennævnte udgangspunkt; at målgrupperne er forskellige, men samtidig har en række fælles identiske behov og udfordringer, der kan imødekommes med identiske teknologier, metoder og tilgange. Naturligvis vil der være forskelle på en specifik teknologis relevans og potentielle effekt overfor den enkelte målgruppe. Derfor afhænger det af en individuel vurdering, om en teknologi bør implementeres gennem kortvarige parallelle projekter for hver målgruppe, eller om der er behov for et længerevarende fælles projektspor. Hvert projektspor repræsenterer typisk flere relaterede projekter. Det følgende kapitel er inddelt i fire hoveddele dele. Første del er en gennemgang af den samlede investerings og effektiviseringsplan for hele periode De efterfølgende to afsnit gennemgår status på forvaltningen af de allerede afsatte investeringer fra budget Afslutningsvist gennemgås en række forslag til yderligere investeringer i budget Budget- og investeringsplan for I tidligere års budgetter er investeringen i velfærdsteknologi prioriteret. Der er afsat midler til investering i 2015 og frem til 2017, som det fremgår af tabel 2: Tabel 2: Anlæg velfærdsteknologi (SU) Anlæg i alt I kommuneaftalen for indgår et mål for effektiviseringer i forhold til ny fællesoffentlig strategi for digital velfærd - Digital velfærd en lettere hverdag, hvor der lægges op til, at der skal iværksættes en samlet indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger. Den nationale udbredelse vurderes samlet set at kunne frigøre nettogevinster for mindst ½ mia. kr. i kommunerne ved fuld indfasning i Frederiksberg Kommunes andel udgør ca. 8,5 mio. kr. heraf. 17

19 Frederiksberg Kommune er foran dette nationale mål, alene på social- og sundhedsområderne. I 2017 lægges der således op til en samlet effektivisering på social- og sundhedsområderne på 11,2 mio. kr. Nedenstående tabel 3 fra budgetproces 2014 viser de besluttede effektiviseringsindsatser siden 2012: Tabel 3: Effektiviseringer Digitaliseringsplan 2012 Smartphones i hjemmeplejen (SOU) Virtuel genoptræning (SOU) Robotstøvsugere i fællesrum på plejecentre (SOU) Digitaliseringsplan 2013 Selvkørende støvsugere (SOU) Fælles medicinkort (SOU) Digitaliseringsplan 2014 Bedre sårvurdering og behandling (SOU) Borgerstyrede træningsforløb (SOU) Effektiv drift af moderniserede plejehjem (SOU) Tryghed i eget hjem (SOU) Netværk og tryghed døgnet rundt (SU) flyttet frem Digitaliseringsplan 2015 Effektive digitale arbejdsgange (AU) Funktions- og omsorgsstøt. Teknologi (SOU) Selvhjulpenhed og recovery (SU) I alt effektiviseringer Investeringer i alt Investeringsoversigt Med udgangspunkt i den forventede prioritering af projekter i vises projekternes potentiale i nedenstående tabel 4 og 4a. På nuværende tidspunkt kendes ikke de præcise investerings- og effektiviseringspotentialer for 2016 og frem, derfor vises forventningerne ved +, eller ++, der angiver henholdsvis godt potentiale og meget godt potentiale. Der vil forud for projektopstart i løbet af 2015 blive udarbejdet individuelle business cases, således at investeringsbehov og effektiviseringspotentiale endeligt fastsættes for det enkelte projekt. Alle projekter i tabel 4 afholdes indenfor den i tabel 2 beskrevne rammebevilling. Investerings- og effektiviseringspotentiale for projekter i tabel 4a forelægges socialudvalget i forbindelse med budgetproces

20 Tabel 4 Aktuel investeringsplan budget 2014 og kr SPOR 1 Selvhjulpenhed og rehabilitering Skylletoiletter Infoskærm Digital opslagstavle til bosteder ved 5 opslagstavler Spiserobotter Selvkørende støvsugere SPOR 2 - Recovery & rehabilitering Scan How Minvej App til opmærksomheds- og hukommelsestræning til hjerneskadede som eksempelvis CogMed SPOR 3 Aktiv deltagelse Social IT - Bredt Iprombs og andre struktureringsværktøjer Investering (anlæg) B2014 Investering (drift) SU Effektivisering Investering (anlæg) 400 B2014 Investering (drift) SU Effektivisering + Investering (anlæg) B2014 Investering (drift) + + SU Effektivisering Investering (anlæg) + B2015 Investering (drift) SU Effektivisering + Investering (anlæg) + B2015 Investering (drift) SU Effektivisering + Investering (anlæg) 100 B2014 Investering (drift) SU Effektivisering Investering (anlæg) + B2015 Investering (drift) SU Effektivisering + + Investering (anlæg) + B2015 Investering (drift) SU Effektivisering + + Investering (anlæg) 100 B2014 Investering (drift) SU Effektivisering Investering (anlæg) 200 B2014 Investering (drift) SU Effektivisering Total anlæg Tabel 4a 19

Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi

Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi Plan 2016-2019 på det voksenspecialiserede socialområde 2. årlige udgave, april 2015 Indhold 1 Formålet med planen... 2 1.1

Læs mere

Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi. Plan 2015-2018

Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi. Plan 2015-2018 Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi Plan 2015-2018 1. årlige udgave, april 2014 Indhold Kapitel 1. Formålet med planen... 3 Velfærdsteknologi - en vej til en

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Tryghed gennem velfærdsteknologi. Masterplan 2015-18

Tryghed gennem velfærdsteknologi. Masterplan 2015-18 Tryghed gennem velfærdsteknologi Masterplan 2015-18 3. årlige udgave, april 2014 Indhold Masterplan for tryghed understøttet af velfærdsteknologi... 1 1 Formål med masterplan... 2 1.1 Sammenhængende faglig

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE Velfærdsteknologi på det sociale område Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi Antal borgere Visionen: Velfærdsteknologi skal give flere muligheder > Fra projekt til drift og fra

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Dokumentation, Effekt og Resultatmåling

Dokumentation, Effekt og Resultatmåling Dokumentation, Effekt og Resultatmåling Motivation Motivation... I alle afdelinger sættes der fokus på dokumentation, Effekt og Resustatmåling. Konkret sker der måling i Rusmiddelcentret ved, at borgerne

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...

Læs mere

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik 35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. besluttede, at de i sagen beskrevne elementer foreløbigt udgør et samlet plangrundlag

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering 2017-2020 Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Strømninger på handicapområdet

Strømninger på handicapområdet Strømninger på handicapområdet Kick-off møde den18. maj 2015 v./ kontorchef Randi Lykou, Kontor for kommunikationshandicap, sjældne handicap og specialundervisning, Disposition Den overordnede ramme den

Læs mere

Socialpsykiatrien Assens Kommune

Socialpsykiatrien Assens Kommune Socialpsykiatrien Assens Kommune Om Socialpsykiatrien Hvad er socialpsykiatri? Hvilke kommunale opgaver? Hvem er målgruppen? Hvor kommer de fra? Hvordan gør vi? Hvorfor? Rehabilitering, vækst og udvikling

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

UDSATTEPOLITIK

UDSATTEPOLITIK UDSATTEPOLITIK 2015-2018 Titel: Udsattepolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk Tryk:

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre. Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse, /VS P /VS/HI

Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse, /VS P /VS/HI Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse,2015 25.08 2015/VS 27.00.00.00-P22-1-15/VS/HI En indgang i Velfærd og Sundhed En indgang for voksne borgere med sindslidelse til Horsens Kommune på

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Det gode liv Strategi for udvikling og specialisering Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Strategiens formål er at understøtte det gode liv for borgere

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Kommunal strategi for TELESUNDHED

Kommunal strategi for TELESUNDHED Kommunal strategi for TELESUNDHED Danmark som Telemedicinsk foregangsland, IDA - 29. august 2013 Poul Erik Kristensen, Center for social og sundhed, KL Hvad er telesundhed? Telemedicin Telesundhed Velfærdsteknologi

Læs mere

Bilag 1: Oplæg til temadrøftelse

Bilag 1: Oplæg til temadrøftelse Bilag 1: Oplæg til temadrøftelse Input til strategi for velfærdsteknologi i Socialforvaltningen - HVAD NU HVIS? 1 2 Indhold Indledning... 4 HVAD NU HVIS?... 4 Hvad er velfærdsteknologi?... 4 Vision: København

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere