Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi"

Transkript

1 Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi Plan på det voksenspecialiserede socialområde 2. årlige udgave, april 2015

2 Indhold 1 Formålet med planen Definitioner Forankring, processer og overordnet tidsplan Nationale strategier og handlingsplaner Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Målgrupper og behov i Frederiksberg Kommune Målgruppe 1: Personer med fysiske funktionsnedsættelser Målgruppe 2: Personer med psykiske funktionsnedsættelser Målgruppe 3: Personer med psykosociale problemer Indsatsspor for planen Spor 1 Selvhjulpenhed veje til selvstændig livsførelse Spor 2 Recovery & rehabilitering at komme sig Spor 3 Aktiv deltagelse kommunikation for alle Rammerne for arbejdet med velfærdsteknologi - TrygLab som omdrejningspunkt Handlingsplan Budget- og investeringsplan for Investeringsoversigt Status på implementerede, igangsatte og planlagte projekter i Implementerede, igangsatte og planlagte projekter i Prioritering af projekter for perioden Nye forslag Budget Forudsætninger for succes...29

3 1 Formålet med planen Velfærdsteknologi - en vej til en bedre dagligdag for borgerne Plan for velfærdsteknologi på det specialiserede socialområde danner ramme for planlægning og videreudvikling af kommunens velfærdsteknologiske projekter i perioden Planen skal ses som en samlet og helhedsorienteret indsats, der understøtter kommunens politik på området med særlig fokus på livskvalitet. Velfærdsteknologi er et middel til at lette hverdagen for borgere med fysiske, psykiske eller sociale funktionsbegrænsninger. For Frederiksberg Kommune er det afgørende, at de velfærdsteknologiske løsninger anvendes dér, hvor I befolkningen generelt er der de kommer den enkelte borger til gode, og at den enkelte borger selv en positiv holdning til oplever en kvalitet. Derfor er teknologien ikke et mål i sig selv. velfærdsteknologi, der rummer I befolkningen er der generelt en positiv holdning til velfærdsteknologi, store muligheder for at øge der rummer store muligheder for at øge den enkeltes selvstændighed den enkeltes selvstændighed og styrke de sociale relationer. Velfærdsteknologi kan i fremtiden og styrke de sociale relationer. bruges til i endnu højere grad at yde hjælp til selvhjælp i de eksisterende tilbud, og velfærdsteknologi vil erstatte nogle af de ydelser, som kommunerne leverer nu og frigøre ressourcer til andre formål. Formålet med planen for velfærdsteknologi er derfor at sikre sammenhængende faglige og teknologiske indsatser. Planen viser nogle af de mange facetter af den moderne velfærdsteknologi, og hvordan den kan bruges konstruktivt til gavn for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. Planen skal ses i sammenhæng med Frederiksberg Kommunes politikker på social og handicapområdet samt de pejlemærker, der er politisk besluttet på socialområdet. Særligt væsentligt er planens sammenhæng med Masterplan for det specialiserede socialområde for voksne, hvor blandt andet et sigte på social innovation tidligt i byggeprocesser, så anbefalinger til bæredygtige og innovative løsninger kan blive integreret i praksis i bomiljøer, udgør de to planers faglige og økonomiske fælles mål. De socialpolitiske pejlemærker indgår i kvalitetsstandarden for støtte til voksne med særlige behov. Planens initiativer om velfærdsteknologi bør især støtte de pejlemærker, der handler om den enkelte borgers livskvalitet. Det skal opnås ved at arbejde med: 1. Selvhjulpenhed 2. Recovery og rehabilitering 3. Aktiv deltagelse I plan for velfærdsteknologi lægges der op til, at de tre pejlemærker selvhjulpenhed, rehabilitering og aktiv deltagelse bruges som udgangspunkt for tre tilsvarende indsatsspor i det videre arbejde med velfærdsteknologien på det voksenspecialiserede socialområde. 2

4 1.1 Definitioner Planen opererer med en række centrale begreber, og disse skal i det følgende defineres nærmere. Det bemærkes indledningsvist, at Socialstyrelsens definition af recovery skelner mellem at komme sig helt og at komme sig socialt. Recovery - at komme sig helt betyder et totalt fravær af psykotiske symptomer, og borgeren vender tilbage til det funktionsniveau vedkommende havde inden sygdommen. For at blive betragtet sig som et menneske, der er kommet sig helt, kræves det, at bedringen er af en vis varighed og ikke er knyttet til nogen form for vedvarende psykiatrisk behandling. Ca. 25 pct. kommer sig helt fra en skizofrenilidelse. Recovery - At komme sig socialt betyder, at borgeren stadig kan fremvise kliniske tegn på psykisk lidelse, som eksempelvis at høre stemmer eller have paranoide vrangforestillinger. Men disse symptomer forhindrer ikke borgeren i at deltage i det sociale liv (arbejde, socialt netværk og deltagelse i sociale aktiviteter), og der er ikke sket indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Ca. 35 pct. kommer sig socialt af en skizofrenilidelse. Rehabilitering defineres som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og / eller sociale funktionsevne opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Selvhjulpenhed er primært det at kunne klare såkaldte ADL, Almindelig Daglig Livsførelse. ADL er funktioner i hjemmet som f.eks. personlig hygiejne, madlavning, vask og andet. Aktiv deltagelse kan både omfatte borgerens deltagelse i de nære netværk og aktivt medborgerskab i mere bred forstand, i lokal- og civilsamfundet bl.a. Velfærdsteknologi kan defineres på flere måder, men anvendes i denne plan som et fællesbegreb for blandt andet social-it, hverdagsteknologi, smart home teknologi, sundhedsteknologi og telesundhed. Social-it bruges om eksempelvis: apps til kommunikation og social netværk, der f.eks. kan anvendes på hverdagsteknologi som tablet, tablet og smartphone. Smart home teknologi er teknologi, der gør boligen intelligent og plejeteknologi, der varetager fysisk pleje. Eksempelvis eleverbare toiletter, spiserobotter og elektroniske vinduer. Sundhedsteknologi og telesundhed er teknologier, der støtter behandling og rehabilitering og recovery eksempelvis i psykiatrien. 1.2 Forankring, processer og overordnet tidsplan Planen for velfærdsteknologi lægger an til en helhedstænkning af kommunens velfærdsteknologiprojekter og skal ses som en samlet strategisk indsats. Planen er bygget op i to sektioner. Første sektion er en fast del med målgrupper, behov og teknologiske tendenser. Anden sektion er en rullende handlingsplan med en flerårig projekt- og investeringsplan, der årligt revideres, prioriteres og opdateres med aktuelle udmøntninger. Afvigelser i forhold til det enkelte projekts effektiviseringskrav håndteres gennem opfølgning i forventet 3

5 regnskab samt ved årlige opdateringer af planen for velfærdsteknologi. Her forelægger forvaltningen en status samt revideret plan for Socialudvalget, Magistrat og Kommunalbestyrelse med udgangspunkt i de målsætninger, der er fastsat for planen. Til budgetproces 2015 blev der derfor fremlagt en samlet plan, der indeholder investeringsplan med anlægsramme samt udmøntning/effektivisering for perioden Denne plan indeholder endvidere forslag til budgetplan 2016 med projektoversigt investering og udmøntning/effektivisering. Samtidig indgår planens projektforslag også som udvalgets fulde og integrerede andel i kommunens samlede digitaliseringsplan til brug for budgetproces For nogle projekter er det vanskeligt at estimere potentialet, hvorfor der i handlingsplanen, kun er angivet forventninger om et potentiale frem for konkrete økonomiske potentialer. Forventningen bygger på forvaltningens bedste skøn baseret på den faglige viden om området. Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at Frederiksberg Kommune på socialområdet med de igangværende og planlagte initiativer for planen mere end udmønter de fastlagte ambitioner og måltal på områderne. Forvaltningen følger løbende Finansministeriets og KL s udmeldinger på området og indarbejder disse i relevant omfang ved de årlige opdateringer af planen. 4

6 2 Nationale strategier og handlingsplaner De initiativer, der præsenteres i nærværende plan for anvendelse af velfærdsteknologi på socialområdet i Frederiksberg Kommune er i tråd med nationale handlingsplaner og strategier for brug af velfærdsteknologi samt gode erfaringer fra andre kommuner. Planen læner sig ligeledes op ad aktuelle socialpolitiske handleplaner og strategier, herunder regeringens psykiatrihandleplan 2014 Ligeværd- nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, regeringens udspil Alle skal med målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020, KL s debatoplæg fra 2013 Investér før det sker samt Handicappolitisk handlingsplan Fælles for disse handleplaner og udspil, er fokus på behovet for større helhed og sammenhæng i de kommunale indsatser samt tværsektoriel koordination. Ligeledes fremhæves anerkendelse af borgeren som ekspert i eget liv, pårørendeinddragelse, mulighed for aktiv deltagelse og inklusion. I forbindelse med borgere med psykisk sygdom betones bedre rehabilitering som en forudsætning for understøttelse af den enkelte borgers recoveryproces og for den samlede målgruppe, støtte til egenmestring og større selvhjulpenhed. Desuden fremhæves et forstærket fokus på at gøre dét, der virker ligesom at samskabelse betones som fremtidens centrale socialpolitiske redskab. De væsentligste handleplaner og udspil samt erfaringer fra andre kommuner vil blive præsenteret nedenfor. Fællesoffentlig strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet Fællesoffentlig strategi for digital velfærd Strategien bygger overordnet på målsætning om, at digitale muligheder skal medvirke til, at borgerne kan anvende egne ressourcer aktivt, samt at velfærdsopgaver i højere grad løses sammen med borgerne frem for for borgerne. Den fællesoffentlige strategi for digital velfærd er opdelt i syv fokusområder med 24 dertilhørende initiativer. Tre af de syv fokusområder er relevante for nærværende strategi for brug af velfærdsteknologi på socialområdet i Frederiksberg Kommune. Det drejer sig om fokusområde 1. Udbredelse af telemedicin i hele landet, idet dette fokusområde indeholder telepsykiatri (videosamtale mellem psykiatriske afdelinger og kommunale bosteder med henblik på øget koordination i forhold til udskrivning, behandling og rehabilitering) samt internetpsykiatri (psykiatrisk behandling online gennem videosamtale). Dette fokusområder har sit ophav fra regeringen, KL og Danske Regioners Handlingsplan for telemedicin fra Førstnævnte initiativ, telepsykiatri, er blevet gennemført som pilotprojekt i alle landets regioner og udvalgte kommunale bosteder og bliver evalueret af MedCom i første kvartal af Frederiksberg Kommune har ikke medvirket i pilotprojektet, men såfremt evalueringerne er positive, vil vi på sigt skulle forholde os til en eventuel national udbredelse, og dermed at bosteder i Frederiksberg Kommune i fremtiden sandsynligvis vil have videosamtaler med psykiatriske afdelinger. I forhold til initiativet omkring internetpsykiatri berører det som udgangspunkt ikke Frederiksberg Kommune, at borgere modtager psykiatrisk behandling online, da det er i regionalt regi. Alligevel skal vi orientere os i forhold til udviklingen, idet nærværende plan introducerer virtuel bostøtte for borgere med psykisk sygdom, der kan være samme målgruppe. Internetpsykiatri gennemføres som pilotprojekt i Region Syddanmark indtil marts 2015, hvorefter det evalueres og der bliver taget stilling til, hvorvidt internetpsykiatri skal udbredes nationalt. Et andet relevant fokusområde fra Fællesoffentlig strategi for digital velfærd er 3. Velfærdsteknologi i pleje og omsorg, der indeholder initiativerne hjælp til løft, vasketoiletter, spiserobotter i botilbud og bedre brug af 5

7 hjælpemidler. Som det fremgår denne plan for velfærdsteknologi på socialområde i Frederiksberg Kommune, arbejder vi med kortlægninger og udbredelse af disse konkrete teknologier ligesom, at vi arbejder med bedre brug af velfærdsteknologi til gavn for borgere med handicap. Det sidste fokusområde, som er relevant for denne plan, er 4. Nye digitale veje i sagsbehandlingen herunder initiativet mere viden om effektive indsatser på socialområdet. Et fokusområde, der stemmer overens med Frederiksberg Kommunes udvikling mod at arbejde mere med big data for at kunne tilbyde mere målrettede indsatser, der virker. 2.1 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi KL har netop sendt forslag til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi i høring hos alle kommuner. Indholdet i strategiens kapitel 11. Borgerne skal videst muligt mestre eget liv er relevant for denne velfærdsteknologiplan, da kapitlet indeholder strategiske målsætninger, som er i tråd med udviklingen på socialområdet i Frederiksberg Kommune. I Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi står blandt andet, at kommunerne frem mod 2020 vil arbejde mod at: Forbedre livskvaliteten for borgere med funktionsnedsættelser og socialt udsatte, ved at anvende mobile løsninger på socialområdet, som fremmer forebyggelse, inklusion og rehabilitering Gøre det muligt for borgere med fysiske og psykiske lidelser samt funktionsnedsættelser, at få adgang til social og sundhedsvæsenet hjemmefra, ved at udbrede standardiserede telesundhedsløsninger. Der lægges i strategien generelt stor vægt på et fokuseret fællesoffentligt samarbejde om digitalisering, hvor kommunerne bl.a. vil forsøge at holde regeringen fast på, at en bedre mobil- og bredbåndsdækning skal føres ud i livet. Der er i strategien ligeledes fokus på en prioritering af fælles infrastrukturløsninger i samarbejde med staten og regionerne, der skal understøtte en bedre datadeling i kommunerne og på tværs af den offentlige sektor. Handicappolitisk handlingsplan Et samfund for alle I regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2013 præsenteres visioner for handicapområdet. Her er der fokus på teknologiske løsninger, der kan forbedre fysisk tilgængelighed og gøre mennesker med handicap mindre afhængige af hjælp fra andre og dermed styrke deres selvhjulpenhed. Bedre fysisk tilgængelighed kan være i forhold til bygninger, boliger, nære byrum og i den offentlige transport. Handlingsplanen har også fokus på, hvordan nye digitale løsninger bliver tilgængelige for mennesker med handicap, så de sikres ligebehandling og størst mulig uafhængighed. National vidensbank for social IT Socialt Udviklingscenter (SUS) er sammen med 20 kommuner ved at opbygge en vidensbank med social IT. Frederiksberg Kommune deltager i projektet med to botilbud, der anvender social IT eller påbegynder arbejdet primo Formålet med vidensbanken er, at borgere, pårørende, fagpersonale og andre kan få et overblik over, hvilke teknologier der findes, og hvad de kan bruges til. Vidensbanken vil være tilgængelig på en hjemmeside. Alle deltagende kommuner bidrager med erfaringer til vidensbanken og de forskellige teknologier bliver herefter vurderet af henholdsvis et panel af eksperter og et af brugere. Vidensbanken har potentiale til at 6

8 kunne give gode input til arbejdet med velfærdsteknologi på socialområdet i Frederiksberg Kommune, ligesom at deltagelse i projektet skaber gode netværk, erfaringsudveksling og videndeling med andre kommuner. 7

9 3 Målgrupper og behov i Frederiksberg Kommune En del af rammesætningen for planen er tre gennemgående målgrupper på det voksenspecialiserede socialområde. Målgrupperne beskrives ud fra borgernes særlige behov og defineres med udgangspunkt i en generel funktionsnedsættelse eller udfordring. Planens tre målgrupper er følgende: Mennesker med fysiske funktionsnedsættelser Mennesker med psykiske funktionsnedsættelser Mennesker med psykosociale problemer Målgrupperne er forholdsvis brede, og indeholder borgere med varierende diagnoser, funktionsniveau og behov - alligevel er det borgere, som i mange tilfælde vil have gavn af samme typer af teknologier. Derfor arbejdes der med disse tre målgrupper frem for flere og mere snævre målgrupper. Figuren nedenfor viser de tre målgrupper, planen retter sig mod samt hvilke diagnoser, funktionsnedsættelser eller udfordringer, borgere i de tre målgrupper har. Figur 1. Planens tre målgrupper, og diagnoser eller udfordringer hos borgere i målgrupperne Fysiske funktionsnedsættelser Psykiske funktions nedsættelser Psykosociale problemer Synsnedsættelse Medfødt hjerneskade Alkoholmisbrug Hørenedsættelse Erhvervet hjerneskade Stofmisbrug Mobilitetsnedsættelse Udviklingshæmning Sociale problemer Autismespektrum Hjemløshed ADHD Sindslidelser Målgruppen for planen er væsentlig mindre end de godt 2000 sager, der hvert år er i socialafdelingen. Det skyldes, at de velfærdsteknologiske løsninger, først og fremmest, er målrettet borgere, der bor i Frederiksberg Kommune. På trods af, at planens målgrupper er forholdsvis brede og indeholder borgere med meget forskellige diagnoser, funktionsniveauer eller udfordringer, vil en stor del af borgerne på det specialiserede socialområde være en del af flere målgrupper. Det er tydeligt af figuren nedenfor, der viser, målgruppernes størrelse, og herunder antallet af borgere, som er en del af flere målgrupper. Figuren viser, at den største målgruppe er personer med psykiske funktionsnedsættelser, der udgøres af 173 borgere. Derudover er der 135 borgere, som både tilhører målgruppen borgere med psykiske funktionsnedsættelser og målgruppen borgere med psykosociale problemer. Det kan eksempelvis være en borger med autisme, som har misbrugsproblemer. Der er desuden 26 borgere, som alene tilhører målgruppen borgere med psykosociale problemer. Derudover er der 52 borgere i målgruppen fysiske 8

10 funktionsnedsættelser, og 27 borgere som både er i målgruppen fysiske - og psykiske funktionsnedsættelser. Sidstnævnte kan eksempelvis være en borger, som har synsnedsættelse og samtidig har en sindslidelse. Endelig er der 22 borgere, som hører til alle tre målgrupper. Det kan eksempelvis være en borger med mobilitetsnedsættelse, erhvervet hjerneskade og alkoholmisbrug. Figur 2. Målgruppernes størrelse defineret ud fra borgernes diagnoser Kilde: Incorp, tal fra 2014 Note: målgrupperne er defineret ud fra, hvilke diagnose den pågældende sagsbehandler har registreret for den enkelte borger. I de tilfælde, hvor der ikke er registreret en diagnose, er målgruppen defineret ud fra, hvilken indsats borgeren modtager. Note: Tallene er baseret på tal fra hele året 2014 og omfatter registreringen af 435 unikke borgere. Det er udelukkende borgere, der modtager et tilbud efter 107, 108 eller 85 i Frederiksberg kommune, dvs. ikke de frederiksbergborgere, der modtager tilbud i andre kommuner. Mens figur 2 ovenfor viser, hvilke diagnoser og udfordringer borgerne har, viser tabel 1 nedenfor, hvilken målgruppe de tilbud, som borgerne er visiterede til, henvender sig til, og hvor mange borgere, der modtager tilbuddet. Tabellen viser eksempelvis, at 70 borgere modtager kommunale tilbud, der primært henvender sig til personer med udviklingshæmning. 9

11 Tabel 1. Kommunens tilbud ud fra diagnoser og antallet af borgere i tilbuddene Målgruppen for tilbuddene på baggrund af diagnose Antal borgere som modtager tilbud Udviklingshæmmede 70 Sindslidende/psykosocial problemer 332 Psykosociale problemer 13 Enkeltmandsprojekt 3 Autisme 17 I alt 435 Kilde: InCorp, tal fra 2014 De følgende afsnit vil beskrive borgere i de tre målgrupper mere dybdegående. Formålet er, at give et så nøjagtigt grundlag for prioritering af projekter og generelle indsatsområder som muligt. 10

12 3.1 Målgruppe 1: Personer med fysiske funktionsnedsættelser Målgruppen består først og fremmest af borgere med bevægelseshandicap. For nogle er der tale om medfødte handicap, f.eks. i form af spasticitet eller muskelsvind, men for de fleste er det erhvervede handicap, herunder følger efter polio, sclerose og andre epidemiske eller neurologiske sygdomme. Til målgruppen hører også blinde og svagtseende, døve og tunghøre samt døvblinde. Målgruppen som helhed repræsenterer en meget bred variation i funktionsniveau. De fleste kan bo i egen bolig med lidt eller megen støtte, mens få har behov for egentlige botilbud. For borgerne i målgruppen er der fokus på støtteforanstaltninger, der Indsatserne for de 101 borgere i målgruppen er først og fremmest øger den enkeltes selvhjulpenhed støtteforanstaltninger, som kan gøre det muligt at leve et og muligheder for aktiv deltagelse selvstændigt liv i egen bolig. Dels drejer det sig om boligindretning og mange forskellige former for hjælpemidler, dels om praktisk støtte i hjemmet og eventuelt en ledsageordning, som giver mulighed for 15 timers ledsagelse om måneden. Da det er borgere, hvor der ofte er behov for i større eller mindre grad at kunne støtte eller kompensere for fysiske begrænsninger, er det det relevant at fokusere på smart home teknologi, der støtter den enkelte borgers selvhjulpenhed - også for de borgere, der har støtte fra en personlig hjælper 24 timer i døgnet. 11

13 3.2 Målgruppe 2: Personer med psykiske funktionsnedsættelser Denne gruppe er meget sammensat og består af borgere med udviklingshæmning, autisme - under fællesbetegnelsen autisme spektrum forstyrrelser -, sindslidelser, herunder psykoser og svære depressioner, kognitive problemer efter hjerneskade og nu også i stigende omfang ADHD. Derfor taler vi også om meget forskellige typer af psykiske funktionsnedsættelser, som både kan være medfødte - mange med udviklingshæmning, eller autisme - eller er kommet i en senere alder, som det ofte er tilfældet med sindslidelser og erhvervede hjerneskader. Graden af funktionsnedsættelser er også meget varierende, og de sociale indsatser spænder derfor bredt. Mange kan bo i egen bolig med socialpædagogisk støtte, mens andre har behov for egentlige botilbud med støtte fra personale. Her kan der være tale om enten støtte i dag- og aftentimer eller hele døgnet afhængig af beboernes funktionsniveau. Det vil for borgere i målgruppen Udover botilbuddene er der en lang række dagtilbud til de enkelte ofte være relevant at inddrage målgrupper, f.eks. beskyttet værksted, dagcentertilbud, væresteder social-it eksempelvis kognitive samt klub- og andre fritidstilbud. For disse målgrupper kan det f. eks individualiserede værktøjer i være relevant at inddrage social-it, eksempelvis kognitive behandling og forebyggelse. individualiserede værktøjer i behandling og forebyggelse. Det er vigtigt også at være opmærksom på, at mange med udviklingshæmning og autisme tillige har fysiske funktionsnedsættelser. Derfor kan der være behov for velfærdsteknologi, som både kompenserer det fysiske handicap, og løsninger, der styrker borgerens kognitive og kommunikative færdigheder. Der er derfor brug for fleksible løsninger, når der skal inddrages hverdagsteknologier og social- it i det pædagogiske arbejde. 3.3 Målgruppe 3: Personer med psykosociale problemer Målgruppen kan være vanskelig at definere, da der i vid udstrækning er tale om kombinationer af uspecificerede personlighedsforstyrrelser, psykosociale problemstillinger og misbrug. Et fælles kendetegn for gruppen er, at mange personer har et betydeligt misbrug eller blandingsmisbrug af stoffer eller alkohol. Målgruppen er også kendetegnet ved lavt selvværd og psykiske problemer, undertiden i form af lettere sindslidelser, som kræver behandling. De fleste er enlige, og mange er hjemløse i kortere eller længere perioder, fordi de kan have svært ved at holde fast i en bolig og svært ved at opnå og fastholde et arbejde. De sociale indsatser sker ofte sideløbende med tiltag til aktivering og lignende, og de omfatter først og fremmest misbrugsbehandling, undertiden i form af døgnbehandling samt støtte til at kunne bo i egen bolig. Teknologier som for eksempel selvmonitoreringsværktøjer, social-it til planlægning, overblik og struktur, samt virtuel bostøtte vil derfor være relevante for borgere i målgruppen. Borgere i målgruppen kan have gavn af selvmonitoringsværktøjer og apps til struktur og planlægning men også til at huske medicin eller styre økonomi. 12

14 Mange af de unge i målgruppen har særligt brug for intensiv støtte i en periode for at få styr på tilværelsen. Hverdagsteknologi kan derfor være en del af indsatsen i det pædagogiske arbejde og udgøre nye fleksible måder for borgeren at kommunikere med eksempelvis deres støttepersoner. 4 Indsatsspor for planen I forlængelse af målgrupperne arbejdes der i tre indsatsspor: selvhjulpenhed, recovery & rehabilitering og aktiv deltagelse. Planens sigte er at sætte rammen for, hvordan vi med velfærdsteknologi bedst opnår eller støtter målene for hver målgruppe af borgere. På den måde sikres det, at teknologien anvendes, hvor det er relevant, samtidig med at borgernes individuelle behov forbliver i centrum. 4.1 Spor 1 Selvhjulpenhed veje til selvstændig livsførelse I spor 1 er fokus på velfærdsteknologiske løsninger, der øger den enkelte borgers selvhjulpenhed længst muligt. Altså defineres indsatserne ud fra om, teknologien støtter borgerens egne fleksible og selvstændige livsførelse. Fokus på selvhjulpenhed skal sikre, at teknologierne støtter, at borgeren kan blive i eget hjem eller som støtte til, at borgeren kan klare hverdagen mere selvstændigt, når behovet opstår. Intelligent indretning med smart home teknologi kan være en løsning og brug af hverdagsteknologier som f.eks. eleverbare toiletter, spiserobotter, støvsugere og andet. Dette imødegås blandt andet ved at sigte på social innovation tidligt i byggeprocesser, så anbefalinger til bæredygtige og innovative løsninger kan blive integreret i praksis i bomiljøer. Teknologi, som støtter selvhjulpenhed kan også være værktøjer til planlægning, struktur og overblik, der gør borgeren i stand til at klare flere ting selv og være mindre uafhængig af andre. 4.2 Spor 2 Recovery & rehabilitering at komme sig For at sikre de bedst mulige forudsætninger for recovery og rehabilitering er der fokus på, hvordan teknologien kan understøtte den enkelte borgers proces mod at komme sig. Teknologiske værktøjer inddrages som nye måder at tænke behandling. Det kan eksempelvis være telesundhedsværktøjer i form af smartphone-apps til selvmonitorering af søvn, stress, angst, motion og andet, ligesom at det kan være virtuelle kommunikationsteknologier til eksempelvis at understøtte kommunikationen mellem borger og støttekontaktperson. Det kan ligeledes være kognitive teknologier, der eksempelvis gør det lettere at komme sig efter en hjerneskade, eller social-it til at udforme en individuel kriseplan, hvis man lider af psykisk sygdom, og kan have behov for øjeblikkelig viden om, hvad der virker, hvis man får det skidt. Apps på smartphones og andet social-it giver mulighed for både at støtte og styrke sociale relationer i hverdagen og samtidig gennemføre rehabilitering og recovery over fysiske afstande. Værktøjerne kan derfor inddrages i det forebyggende arbejde og som en del af en rehabiliterende indsats. 13

15 4.3 Spor 3 Aktiv deltagelse kommunikation for alle I sporet er der fokus på kommunikation som værktøj til aktiv deltagelse. I bredeste forstand støtter kommunikation muligheden for at deltage i de nære netværk og i lokal- og civilsamfundet. Kommunikation handler i denne sammenhæng derfor både om, at en borger trods fysiske handicap har adgang til klassiske kommunikationskanaler som f.eks. telefoni og virtuel kommunikation og også om at have adgang til sociale medier uafhængigt af psykiske eller fysiske begrænsninger. Borgeren skal derudover også have adgang til den nødvendige støtte, hvis særlige udviklingsforhold påvirker vedkommendes muligheder for at kommunikere, f.eks. autisme. I den sammenhæng kan elektroniske kommunikations- og planlægningsværktøjer bidrage til den støtte. Tablets og smartphones er nogle af de hverdagsteknologier, der kan inddrages, for at nå målet om aktiv deltagelse for mere sårbare grupper af Frederiksberg-borgere. 14

16 Figur 3 nedenfor viser, hvordan forskellige eksempler på velfærdsteknologi kan anvendes til at understøtte målgrupperne indenfor de tre indsatsspor. Figur 3 Velfærdsteknologier indenfor de tre indsatsspor Spor \ Målgrupper 1 Selvhjulpenhed 2 Recovery & Rehabilitering 3 Aktiv deltagelse Målgruppe 1 Personer med fysiske funktionsnedsættelser Smarthome teknologi... Sundhedsteknologi Virtuelle kommunikationsteknologier Målgruppe 2 Personer med psykiske funktionsnedsættelser Værktøjer til visualisering, planlægning og strukturering Social-IT, kognitive teknologier Hverdagsteknologi, Social-IT Målgruppe 3 Personer med psykosociale problemer... Initiativerne til målgruppe 3 der understøtter selvhjulenhed vil ofte igangsættes under spor Recovery Telesundhed,virtuelle kommunikationsteknologier, social-it Social It Virkeligheden vil typisk være mere dynamisk end rammen kan fremstilles, og en bestemt indsats kan støtte flere målsætninger. Samtidig vil der være mål, som ikke er beskrevet ved målgruppen, fordi det ikke er relevant i sammenhæng med velfærdsteknologi. En borgers mål kan f.eks. godt være både recovery, selvhjulpenhed og aktiv deltagelse, men i planens sammenhæng vil den teknologiske understøttelse kun være i form af kognitiv support til recovery. 15

17 5 Rammerne for arbejdet med velfærdsteknologi - TrygLab som omdrejningspunkt Arbejdet med at realisere masterplanens ambitioner vil bl.a. ske i regi af TrygLab, der er organiseringen af arbejdet med velfærdsteknologi på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune. TrygLab er både en ekstern og en intern organisering. Eksternt er ambitionen at opbygge et tættere samarbejde med en række eksterne parter for at styrke vores egne interne kompetencer, når det gælder innovation og implementering. I første omgang fokuseres på: private virksomheder, bruger- og borgerforeninger, fonde, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og forskningsinstitutioner og miljøer. De tættere relationer skal opbygges og udvikles i sammenhæng med konkrete projekter og partnerskaber både med enkeltorganisationer og i partnerskaber. De to første år er gennemført en række fælles rammesættende workshops og andre aktiviteter med følgende samarbejdspartnere: Ældrerådet, Ældresagen, Dansk Sygeplejeråd, Socialstyrelsen, KL, Falck, KMD, IT-universitetet, Gemeinschaft, SocialSquare, Copenhagen Living Lab, Refeldt mfl. Internt indgår relevante afdelinger og forvaltningsområder i udviklingsarbejdet, lige som der etableres en tæt kobling med hverdagsindsatser og masterplanen. Konkret udvælges grupper af ledere og medarbejdere til at udpege potentialer, udfordringer og løsninger i arbejdet med masterplanen. Samlet set skal TrygLab sikre, at der altid er: Fokus på borgerens behov og livssituation Tæt kobling mellem hverdagsindsatser og masterplanen Maksimal forankring, udvikling og spredning af velfærdsteknologi i Frederiksberg Kommune Tæt samarbejde og partnerskaber med eksterne aktører 16

18 6 Handlingsplan Planen lægger op til, at de fastsatte prioriteringer af selvhjulpenhed, recovery & rehabilitering og aktiv deltagelse gennem velfærdsteknologiske løsninger skal indgå i det fortsatte arbejde med at realisere planen over en flerårig periode. For at få et afsæt til at prioritere og udvikle de konkrete projekter er det derfor nødvendigt løbende at tilpasse mål, ressourcer og metoder samt økonomiske rammer. Målgruppe 1-3 er udgangspunktet for indsatserne. Indenfor rammerne af den samlede plan vil der være en række projekter, hvor teknologi, projektforankring og involvering af civilsamfundet vil gøre det muligt at håndtere flere målgruppers behov med indsatser, der er integrerede eller har relation til hinanden. Nedenstående figur tager præcis ovennævnte udgangspunkt; at målgrupperne er forskellige, men samtidig har en række fælles identiske behov og udfordringer, der kan imødekommes med identiske teknologier, metoder og tilgange. Naturligvis vil der være forskelle på en specifik teknologis relevans og potentielle effekt overfor den enkelte målgruppe. Derfor afhænger det af en individuel vurdering, om en teknologi bør implementeres gennem kortvarige parallelle projekter for hver målgruppe, eller om der er behov for et længerevarende fælles projektspor. Hvert projektspor repræsenterer typisk flere relaterede projekter. Det følgende kapitel er inddelt i fire hoveddele dele. Første del er en gennemgang af den samlede investerings og effektiviseringsplan for hele periode De efterfølgende to afsnit gennemgår status på forvaltningen af de allerede afsatte investeringer fra budget Afslutningsvist gennemgås en række forslag til yderligere investeringer i budget Budget- og investeringsplan for I tidligere års budgetter er investeringen i velfærdsteknologi prioriteret. Der er afsat midler til investering i 2015 og frem til 2017, som det fremgår af tabel 2: Tabel 2: Anlæg velfærdsteknologi (SU) Anlæg i alt I kommuneaftalen for indgår et mål for effektiviseringer i forhold til ny fællesoffentlig strategi for digital velfærd - Digital velfærd en lettere hverdag, hvor der lægges op til, at der skal iværksættes en samlet indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger. Den nationale udbredelse vurderes samlet set at kunne frigøre nettogevinster for mindst ½ mia. kr. i kommunerne ved fuld indfasning i Frederiksberg Kommunes andel udgør ca. 8,5 mio. kr. heraf. 17

19 Frederiksberg Kommune er foran dette nationale mål, alene på social- og sundhedsområderne. I 2017 lægges der således op til en samlet effektivisering på social- og sundhedsområderne på 11,2 mio. kr. Nedenstående tabel 3 fra budgetproces 2014 viser de besluttede effektiviseringsindsatser siden 2012: Tabel 3: Effektiviseringer Digitaliseringsplan 2012 Smartphones i hjemmeplejen (SOU) Virtuel genoptræning (SOU) Robotstøvsugere i fællesrum på plejecentre (SOU) Digitaliseringsplan 2013 Selvkørende støvsugere (SOU) Fælles medicinkort (SOU) Digitaliseringsplan 2014 Bedre sårvurdering og behandling (SOU) Borgerstyrede træningsforløb (SOU) Effektiv drift af moderniserede plejehjem (SOU) Tryghed i eget hjem (SOU) Netværk og tryghed døgnet rundt (SU) flyttet frem Digitaliseringsplan 2015 Effektive digitale arbejdsgange (AU) Funktions- og omsorgsstøt. Teknologi (SOU) Selvhjulpenhed og recovery (SU) I alt effektiviseringer Investeringer i alt Investeringsoversigt Med udgangspunkt i den forventede prioritering af projekter i vises projekternes potentiale i nedenstående tabel 4 og 4a. På nuværende tidspunkt kendes ikke de præcise investerings- og effektiviseringspotentialer for 2016 og frem, derfor vises forventningerne ved +, eller ++, der angiver henholdsvis godt potentiale og meget godt potentiale. Der vil forud for projektopstart i løbet af 2015 blive udarbejdet individuelle business cases, således at investeringsbehov og effektiviseringspotentiale endeligt fastsættes for det enkelte projekt. Alle projekter i tabel 4 afholdes indenfor den i tabel 2 beskrevne rammebevilling. Investerings- og effektiviseringspotentiale for projekter i tabel 4a forelægges socialudvalget i forbindelse med budgetproces

20 Tabel 4 Aktuel investeringsplan budget 2014 og kr SPOR 1 Selvhjulpenhed og rehabilitering Skylletoiletter Infoskærm Digital opslagstavle til bosteder ved 5 opslagstavler Spiserobotter Selvkørende støvsugere SPOR 2 - Recovery & rehabilitering Scan How Minvej App til opmærksomheds- og hukommelsestræning til hjerneskadede som eksempelvis CogMed SPOR 3 Aktiv deltagelse Social IT - Bredt Iprombs og andre struktureringsværktøjer Investering (anlæg) B2014 Investering (drift) SU Effektivisering Investering (anlæg) 400 B2014 Investering (drift) SU Effektivisering + Investering (anlæg) B2014 Investering (drift) + + SU Effektivisering Investering (anlæg) + B2015 Investering (drift) SU Effektivisering + Investering (anlæg) + B2015 Investering (drift) SU Effektivisering + Investering (anlæg) 100 B2014 Investering (drift) SU Effektivisering Investering (anlæg) + B2015 Investering (drift) SU Effektivisering + + Investering (anlæg) + B2015 Investering (drift) SU Effektivisering + + Investering (anlæg) 100 B2014 Investering (drift) SU Effektivisering Investering (anlæg) 200 B2014 Investering (drift) SU Effektivisering Total anlæg Tabel 4a 19

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE Velfærdsteknologi på det sociale område Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi Antal borgere Visionen: Velfærdsteknologi skal give flere muligheder > Fra projekt til drift og fra

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Til Direktørforum Indstilling med business case om personlige forebyggelsesplaner, peer to-peer support grupper og kommunikationsteknologi til borgere med sindslidelse, der ønsker at leve et mere selvstændigt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Tiltag 9: Tilpasning af puljen til frivilligt socialt arbejde Frederiksberg Kommune støtter det frivillige sociale arbejde ved at udbyde en pulje,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Center for Handicap, Roskilde Kommune:

Center for Handicap, Roskilde Kommune: Center for Handicap, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Handicap (CfH) blev dannet i 2010. En lang række tilbud om støtte og hjælp, aktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Folketingets Socialudvalg 23.august 2013 Vikærgården - eksperimentarium for velfærdsteknologi Udvikling, afprøvning, test, evaluering af nye løsninger

Folketingets Socialudvalg 23.august 2013 Vikærgården - eksperimentarium for velfærdsteknologi Udvikling, afprøvning, test, evaluering af nye løsninger Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 333 Offentligt Folketingets Socialudvalg 23.august 2013 Vikærgården - eksperimentarium for velfærdsteknologi Udvikling, afprøvning, test, evaluering af nye løsninger

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Ydelseskatalog. Bofællesskabet Østersøen

Ydelseskatalog. Bofællesskabet Østersøen Ydelseskatalog Bofællesskabet Østersøen Juni 2013 Forord Bofællesskabet Østersøen er et bofællesskab for yngre mennesker med forskellige former for udfordringer, i form af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser,

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Hjernetræning med robotter 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ivan Kjær Lauridsen Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail:ijk@aarhus.dk

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet Velfærdsteknologi 26. februar/rev. 28. februar 2012/js Tilbuddet er indenfor: Sundhed & Ældre Baggrundsoply s-ninger - Navn på tilbud / eller område som besvarelsen Angiv konkret velfærdsteknologisk tiltag

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere