At trække vejret roligt om natten
|
|
- Bjarne Erling Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyviden Syddansk Universitet særnummer oktober 2011 At trække vejret roligt om natten Gåden om iltens opståen Af professor Donald Canfield
2 NYVIDEN oktober 2011 særnummer Særnummer af Nyviden. Redaktion: Kent Kristensen (journalist, ansvh.), Martin Vikkelsø (layout og web), Presse og Formidling, Syddansk Universitet, tlf , Forsidefoto: Tidligt i jordens historie indeholdt luften ingen ilt, og havet var olivengrønt af jernforbindelser. Der var kun spredte vulkanøer, men ingen kontinenter, og månen var tættere på jorden. Illustration: Lisa Belhage. Fotos: Ole Friis, Stephen Hui Geological Museum og Scanpix. Tryk: one2one A/S. Oplag: ISSN
3 særnummer oktober 2011 NYVIDEN Donald Canfield Festforelæser ved Syddansk Universitets årsfest den 7. oktober 2011: Egentlig havde Donald Canfield en drøm om at blive keramiker. Eller musiker, for han elsker at spille guitar. Men han tvivlede på, at talentet ville række. I stedet tog han på Yale University og uddannede sig til en af verdens førende geokemikere. Han er således medlem af The National Academy of Sciences, som er det mest ansete videnskabelige akademi i verden. Undervejs i sin karriere har han blandt andet været ansat hos NASA og på Max Planck Institut for Marin Mikrobiologi, inden han i 1996 kom til Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Her er han leder af Nordisk Center for Jordens Udvikling. Centrets medarbejdere forsker i jordens tidligste liv for at få viden om, hvordan de kemiske forhold har påvirket miljøet og skabt muligheder for den biologiske udvikling. Et af de spørgsmål, som optager professor Donald Canfield, er, hvornår der opstod ilt i atmosfæren. I dag indeholder luften omkring en femtedel ilt, men så gunstige har forholdene ikke altid været. I denne festforelæsning fortæller Donald Canfield om iltens historie, og han giver et bud på, hvorfor der for omkring 2,3 milliarder år siden begyndte at blive mere af den. 3
4 NYVIDEN oktober 2011 særnummer På verdens top, Mount Everest, indeholder luften kun 31 procent så meget ilt som ved havets overflade. 4
5 særnummer oktober 2011 NYVIDEN Allerede ved 2000 meters højde begynder de fleste mennesker at hive efter vejret, og på Mount Everest er de fleste bjergbestigere nødt til at have iltmaske på. At trække vejret roligt om natten Gåden om iltens opståen Vi trækker vejret cirka gange om dagen, men for det meste er det ikke noget, vi tænker nærmere over. Det sker bare, uden at vi bekymrer os mere om det. Men forestil jer nu en vandretur i Alperne. Her gik jeg og troede, at jeg var i fin form, men de første par dage må jeg hive efter vejret, hver gang vi kommer op over meters højde. Heroppe er det atmosfæriske tryk 77 procent af, hvad det er ved havets overflade. Det betyder, at hver gang vi trækker vejret i de høje Alper, får vi kun 77 procent af den ilt, vi ville have fået ved den samme indånding i Odense. På verdens top, Mount Everest, indeholder luften kun 31 procent så meget ilt som ved havets overflade. Disse iltmængder er virkelig en udfordring, og de fleste bjergbestigere kæmper sig da også det sidste stykke op ad bjerget med iltmaske på. Konklusionen på alt dette er, at koncentrationen af atmosfærisk ilt spiller en rolle, i det mindste for os. Det gør den normalt også for dyrene. Hvis man fjerner al ilt, vil- le vi gå til grunde sammen med alle andre dyr her på Jorden. Gammelt mudder fortæller om fortiden Så hvad er det med den her ilt? Hvor kommer den fra? Har den altid været her? Er koncentrationen af den i atmosfæren stabil? Har vi mulighed for at forstå dens historie? De fleste ledetråde har vi fundet ved at søge i forhistoriske aflejringer, typisk mudder, som engang lå på bunden af havet. Gå en tur langs Odense Fjords mudderbanker og forestil dig, at de indeholder ledetråde, som forskere 100 millioner år ude i fremtiden kan bruge til at forstå kemien i nutidens verdenshave og atmosfære. Sporene er bundet sammen med mudderets kemiske sammensætning, og det er vores opgave at forstå, hvad disse kemiske ledetråde består af, og hvordan vi kan tolke dem. Lad os derfor se på noget virkelig gammelt mudder. 5
6 NYVIDEN oktober 2011 særnummer Verdenshavene indeholdt ikke ilt På billedet på næste side ses nogle 2,5 milliarder år gamle aflejringer fra Hamersley Basin i det nordvestlige Australien. Jorden er 4,5 milliarder år gammel, så disse aflejringer er aldersmæssigt tættere på Jordens oprindelse end på nutiden. Primitive organismer kunne leve Men hvor meget indeholdt den så? Ifølge forskernes seneste undersøgelser tyder det på, at atmosfæren indeholdt gange mindre ilt end den mængde, der er i luften i dag. Det er helt sikkert for lidt til, at dyr kan overleve. Spørgsmålet er, om der er Hvis man ser godt efter, vil man se, at de består af helt fine lag, hvilket betyder, at der på det tidspunkt ikke var nogen dyr, der kunne bringe uorden i dem. Men det virkelig interessante ved disse aflejringer er, at de er fyldt med jern, meget mere end den mængde, man I 2,5 milliarder år indeholdt de dybe verdenshave kun lidt eller ingen ilt. nogen organismer på Jorden, der kan nøjes med så lidt ilt? Et af forskningsemnerne i vores researchgruppe er at forsøge at forstå, præcis hvor lidt ilt, liv kan klare sig med. Som test har vi brugt E. coli, og vi dyrker den under forhold med gradvist mindre og finder i havmudder i dag. Disse aflejringer er umulige at forklare, hvis havene dengang var, som de er i dag: helt igennem rige på ilt. Når jern kommer i forbindelse med ilt, bliver det til rust, og det kan derfor ikke gå i opløsning. Det kan det derimod, når der ikke er nogen ilt. Det kan gå i opløsning og samle sig i disse utrolige aflejringer af jernmalmformationer, som vi ser i Australien. Konklusion: I 2,5 milliarder år indeholdt de dybe verdenshave kun lidt eller ingen ilt. Det betyder, at atmosfæren ligeledes indeholdt små mængder ilt, i hvert fald når vi sammenligner med i dag. mindre ilt. Vi benytter en ny og særlig sensitiv målingsteknologi, udviklet af kolleger ved Aarhus Universitet. Vores undersøgelser viser, at E. coli gladeligt finder sig i det, indtil der er så lidt ilt tilbage, at vi end ikke er i stand til at måle det længere. På det tidspunkt er der gange mindre ilt, end der er i vand, som er mættet med ilt. Så selv om der kun var lidt ilt i atmosfæren og i verdenshavene for 2,5 milliarder år siden, var der sandsynligvis alligevel nok til, at visse organismer kunne leve, i hvert fald nogle steder på Jorden. Pludselig steg mængderne af ilt For cirka 2,3 milliarder år siden oplevede Jorden en pludselig stigning i iltniveauet til noget, der ligner én procent af nutidens niveau. Det er stadig ikke særlig meget og så alligevel: Det er cirka tusind gange mere, end der tidligere havde været på Jorden. Denne stigning kan ses i klipperne. Et af de beviser, vi har, er, at mineraler som pyrit for mere end 2,5 milliarder år siden var i stand til at blive transporteret intakt ned ad de forhistoriske floder. Pyrit er mineraler, som uhyre nemt omdannes til andre kemiske former ved tilstedeværelsen af selv meget små mængder ilt. Derfor er de vigtige beviser i forskernes arbejde. Her en 2,7 milliarder år gammel klump. 6
7 særnummer oktober 2011 NYVIDEN Disse 2,5 milliarder år gamle aflejringer fra Australien er fyldt med jern. Det fortæller forskerne, at de dybe verdenshave på det tidspunkt kun indeholdt meget lidt eller slet ingen ilt. Pyrit er et uhyre oxygensensitivt mineral, og det omdannes hurtigt til andre kemiske former ved tilstedeværelsen af så lidt som cirka 0,1 procent af det nutidige iltniveau. Vi finder intet pyrit i flodaflejringer, der er mindre end 2,3 milliarder år gamle. I et andet stykke bevismateriale ser vi, at klipper på Jordens overflade for mere end Lille overskud af plantemateriale Så hvorfor steg iltniveauet? For at være helt ærlig findes der ikke et endegyldigt svar på dette, men hvis vi vil lede efter en forklaring, er vi nødt til at se nærmere på, hvorfor der overhovedet er ilt i atmosfæren. 2,3 milliarder år siden mistede deres jernindhold, Når man graver i sin have De fleste vil svare, at det er fordi, at plan- når de blev omdannet til jordterne laver det. Men planterne bruger i dag, er jorden for det meste arter. Som nogen måske kan huske, er Fe næsten lige så meget ilt om natten, som de transportabelt ved fraværet af ilt. Når man graver i sin have i dag, er jorden for det meste brun. Det skyldes, at Fe er bevaret som rust i en atmosfære, der er brun. producerer i løbet af dagen. Hvis denne balance var perfekt, dvs. hvis al ilten blev brugt op, så ville der på trods af planternes effektive produktion ikke være rig på ilt. Rust begyndte at dannes i den jord, der er mindre end 2,3 milliarder år gammel. Dette er et tydeligt tegn på en stigning i koncentrationen af ilt. nogen ilt, der ophobede sig i atmosfæren. Måske vil nogle umiddelbart tænke, at ilten ophober sig, fordi der vokser træer og andre planter. De træer, der danner vores skove 7
8 NYVIDEN oktober 2011 særnummer Burgess Shale er et område i Canada med meget berømte aflejringer af nogle af de tidligste fossiler på jorden. Forskere har fundet mere end en halv milliard år gamle fossiler, som fortæller en masse om det tidlige dyre- og planteliv. Her en rekonstruktion af en glasformet svamp, Canistrumella alternata. og ernærer vores brændeovne om vinteren, udgør rigtignok en umiddelbar ubalance mellem produktionen og forbruget af ilten. Men ligesom træet, der brænder op en kold vinteraften, rådner træerne og går i opløsning, og den proces kræver ilt. I gennemsnit forbrændes 99,9 procent af det plantemateriale, der er produceret via fotosyntese, gennem planternes egen respiration og forfald. Det vigtige er, at 0,1 procent af det producerede plantemateriale ikke forfalder. Det bliver til kulaflejringer på land og til organisk materiale i forhistoriske aflejringer. Disse små rester af organisk materiale udgør atmosfærens kilde til ilten. Prøv at samle et stykke kul op og tænk på, at det repræsenterede ilttilførslen til atmosfæren for millioner af år siden. Ligesom med pomfritter Hvad var der så med den store stigning i iltniveauet for 2,3 milliarder år siden? Nu har vi identificeret kilden til ilten i atmosfæren, men hvad bliver der af den? Meget af den reagerer med det organiske materiale i kul og i forhistoriske aflejringer, når geologiske processer sørger for, at mate- 8
9 særnummer oktober 2011 NYVIDEN rialet kommer op til jordoverfladen igen. Vulkaner producerer også gasser, som går i reaktion med ilten. Da Jorden var ung, var der mange vulkaner, men med tiden er der blevet mindre vulkansk aktivitet. Man mener, at for cirka 2,3 milliarder år siden reduceredes strømmen af gasser fra vulkansk aktivitet til et punkt, hvor ilten rent faktisk kunne begynde at dannes. Et analogt eksempel på denne proces er pomfritter. Forestil dig, at du kan lave pomfritter med en vis hastighed, men at alle kvarterets sultne børn spiser dem, så snart de er færdige. Så selv om du bliver ved med at lave dem, samler der sig aldrig rigtig nogen på din tallerken. Nu er det ved at være sent, og en efter en begynder børnene at løbe hjem for at spise. På et tidspunkt er der så få børn tilbage, at de ikke kan nå at spise alle de pomfritter, du laver. Ligesom ilten i atmosfæren begynder din tallerken nu at blive fyldt op. Faktisk har disse tidlige dyr måske haft et iltbehov, der nærmer sig 5-10 procent af niveauet i dag. Vigtig opdagelse Uden at gå for meget ind i alle de mange detaljer har vores gruppe opdaget yder- ligere to stigninger i det atmosfæriske iltniveau. Den første fandt sted for cirka 580 millioner år siden. Det er lang tid siden, men det skete på et vigtigt tidspunkt i dyrenes udvikling. Det var nogenlunde på denne tid, at de første større dyr begyndte at opstå. Disse dyr så meget anderledes ud end dem, vi kender i dag; men det er ikke svært at forestille sig vores forhistoriske forfædre bølge blidt af sted med havstrømmene, mens de fangede de små partikler, der flød forbi, eller, som i mange tilfælde, ligge sikkert fæstnet til havbunden. Trods deres enkle opbygning og forholdsvis begrænsede bevægelsesevner ville deres iltbehov have været meget større end de simple og små E. coli-celler, vi mød- For cirka 540 millioner år siden havde dyrene udviklet sig og kunne svømme og kravle i mudder. Anomalocaris var et vanddyr, som levede for godt 500 millioner år siden. Det var et af de største hvirvelløse dyr i denne periode. 9
10 NYVIDEN oktober 2011 særnummer Træer er meget vanskelige at nedbryde, og det faktum er tæt forbundet med iltens historie. te tidligere. Faktisk har disse tidlige dyr måske haft et iltbehov, der Omtrent samtidig med denne stigning udvikledes de første tunge nærmer sig 5-10 procent af niveauet i dag. Et fællestræk hos dyr rovfisk, der mindede om den nu uddøde panserhaj. er et relativt stort behov for ilt, og i vores arbejde argumenterer vi Rent faktisk fandt en fantastisk evolution af fiskearter sted på for, at den stigning i iltniveauet, der fandt sted for 580 millioner dette tidspunkt, og vi kæder denne evolution sammen med stigningen i iltniveauet. Mere ilt gjorde, at evolutionen tillod større år siden, rent faktisk banede vejen for dyreevolutionen. fisk at udvikle sig. Dyrene begyndte at udvikle sig Man kan anskue det på følgende måde: Træerne gjorde forskellen For mere end 580 millioner år siden fand- Hvorfor steg iltniveauet for 400 millioner tes der sandsynligvis nogle små dyr, som Træer begyndte også for levede et stille liv i en temmelig iltfattig verden. alvor at brede sig på Jorden for Efter stigningen i iltniveauet blev det omkring 400 millioner år siden. muligt at imødekomme større dyrs tilsvarende større behov for ilt, og således sørgede evolutionen for at skabe større dyr. Vi fik endda de første dyr, der begyndte at bevæge sig aktivt af sig selv. Det kræver en vis mængde ilt at kravle og svømme, og det ville have været umuligt i den relativt iltfattige verden for mere end 580 millioner år siden. For cirka 540 til 550 millioner år siden havde dyrene udviklet sig og var blevet til mange former, som vi mere eller mindre kan genkende i dag. På det tidspunkt kunne dyrene svømme i vandet og kravle og grave i mudderet. De trivedes, og vi kan se dette som begyndelsen på dyrenes tidsalder. Dengang mindede iltniveauet dog stadig mere om det, vi finder på toppen af Mount Everest, end det, vi har nede ved havoverfladen i dag. Mange fiskearter kom til Derfor er historien heller ikke færdig endnu. Vi har været tilbage i tiden og set på klipperne og deres kemi, og her opdagede vi yderligere en stigning i mængden af atmosfærisk ilt til et nærmoderne niveau for omkring 400 millioner år siden. år siden? Det ser ud som om, vi kan give træerne skylden. Træer begyndte også for alvor at brede sig på Jorden for omkring 400 millioner år siden. Træer producerer masser af hårdføre organiske materialer, som er temmelig svære at opløse, og derudover er det dem, der skaber mest organisk materiale for en given mængde næringsstoffer. Det vil altså sige, at hvis man tilfører en kop næringsopløsning til algerne i sin havedam, så får man en vis mængde nye alger. Tilfører man derimod samme kop næringsopløsning til et træ, får man meget mere træ ud af det. Og nu skal vi tilbage til pomfritterne. I stedet for at give nabobørnene en tallerken pomfritter giver vi dem to tallerkener solsikkekerner. Ligesom ilten i atmosfæren vil solsikkekerner have lettere ved at hobe sig op på en tallerken, både fordi de tager længere tid at spise (de er sværere at nedbryde), og fordi der er flere af dem. Vi kan konkludere, at historien om ilten i atmosfæren har været dynamisk og tæt forbundet med den biologiske evolutions historie. Og næste gang du kigger på et træ, kan du passende takke det for ikke blot at give os skygge og for at producere den ilt, vi indånder men også for at være så svær at nedbryde, at dets ilt medfører en høj koncentration i atmosfæren. 10
11 særnummer oktober 2011 NYVIDEN 11
12 Man mener, at for cirka 2,3 milliarder år siden reduceredes strømmen af gasser fra vulkansk aktivitet til et punkt, hvor ilten rent faktisk kunne begynde at dannes. Donald Canfield
I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereHvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereNår du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID.
OM AL T D OM AL TID SKOLE 1 8 PROGRAM FIND FORTIDEN MÅL TIDEN MÆRK TIDEN Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID. I skal finde fortiden,
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereSkabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereFællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars
Fællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars Et flerfagligt undervisningsforløb med geografi, biologi og fysik/kemi. Læringsmål i forhold til læseplanerne for geografi, biologi og fysik/kemi (vejledende):
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereSkriveråd til webnyheder
Skriveråd til webnyheder Webnyheders anatomi: Klar, informativ og fængende rubrik Underrubrik med artiklens vigtigste budskaber skrevet letlæseligt. Læseren skal kunne nøjes med rubrik og underrubrik for
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereKartoffel Karl og det store kartoffeleventyr
Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereI denne tekst skal du lære om:
TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereBegynd eller afrund jeres samtale med dette kort
Begynd eller afrund jeres samtale med dette kort Kommer børn nok ud? Synes du, at det er vigtigt, at børn får oplevelser med og i naturen? Hvorfor eller hvorfor ikke? Kommer dit barn nok ud og får de rigtige
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereEn vidunderlig bog om is
96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereMen det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik
16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs merePlanetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?
Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereMageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg
Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Historien om heksen, der heksede Madmor Inger om til Mageløse Madam Inger og fik hende til I dag bor der en masse søde børn og nogle voksne ude i huset på
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereFREDAG 3.JUNI LØRDAG 4.JUNI. skrevet af Allan
FREDAG 3.JUNI skrevet af Allan Efter arbejde mødes Anne Marie og jeg ved togstationen, og starter turen til Brisbane, hvor vi skal besøge Niels, som vi har studeret med på Aalborg Universitet. Aftensmaden
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereDengang det hele begyndte
TEKST HENRIK OLSEN ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL FOTO SØREN SOLKÆR STARBIRD Dengang det hele begyndte De er flere milliarder år gamle. De skubbede livet på Jorden i gang. Uden dem var drivhuseffekten løbet
Læs mereAlternative tømidler og deres virkning på vejtræer
Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereGuide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mere3 TIPS TIL STØRRE PERSONLIGT OVERSKUD. Vibe Bendix
3 TIPS TIL STØRRE PERSONLIGT OVERSKUD Vibe Bendix Indledning Tak for din interesse i mine 3 tips til større, personligt overskud. Inden vi går rigtigt i gang, vil jeg bede dig om at tage en dyb indånding,
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereINVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS
INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mereFælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie!
Fælles info Efterårsferie! Vi har åbent i efterårsferien fra kl. 06.30 til 16.00. Bemærk venligst at vi lukker 1 time tidligere end til daglig! Tilmelding ikke nødvendig (se forklaring om dette i de sidste
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereKunsten at formulere udfordringer
Kunsten at formulere udfordringer Sådan formulerer du udfordringer, så de motiverer og frister til nytænkning! Af Lise Damkjær og Lene Bornemann Innovationsstrategi Her får du vores bud på Danmarks nye
Læs mereKomet Støv nøglen til livets oprindelse?
Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne
Læs mereEventyret om det skæve slot
24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereOmvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev
1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der
Læs mereTag din have med, når du flytter
Tag din have med, når du flytter Kan du ikke bære at skulle forlade de planter i haven, som betyder meget for dig? Bare rolig du kan tage mange af dem med. Læs hvordan her. Har du fået et frugttræ på din
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereHavets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Læs mereQuickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: GHz.
Quickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: 2.4-2.4835GHz. DK 24.05.2018 / 53-0774 www.hwam.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Download IHS SmartControl appen* 3 Forbind rumtemperaturføleren med brændeovnen 3 Wi-Fi
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereNår du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSK- NINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet LYD.
K AN LYD TÆL L E S? Tæt på lyd Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSK- NINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet LYD. I skal undersøge, hvordan lyd bevæger sig, hvad vi bruger lyde
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereBrug fortællingen! Kontekst med stor dybde
Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde Hvad tænker I? Snak sammen med naboen Tid: 2 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget? Hvad har I noteret? Hvordan passer det til
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereGuide til: Amager for ALLE. Amager for EN, En sjov og aktiv opdagelsestur for hele familien
Guide til: Amager for EN, Amager for ALLE En sjov og aktiv opdagelsestur for hele familien VELKOMMEN TIL EN SJOV OG SANSELIG TUR Byvandringen er en selvforvaltende tur, hvor de voksne deltagere er ansvarlige
Læs mereHistorisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum
Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.
Læs mereProfessoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:
1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereGlæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)
Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereMichael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.
Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre
Læs mereHvad er det, du siger -2
Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt
Læs mereeuropas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP
europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereEt pædagogisk eventyr
Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs merePÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1
ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6
Læs mereSkruedyrenes evolution
Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres.
Læs mereRegnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.
TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.
Læs mereVi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:
Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereBilledet fortæller historier
Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung
Læs mere