Anbringelse uden for hjemmet servicelovens denne procedure omhandler ikke tvangsreglerne i forbindelse med en børn- og ungeudvalgssag

Transkript

1 Anbringelse uden for hjemmet servicelovens denne procedure omhandler ikke tvangsreglerne i forbindelse med en børn- og ungeudvalgssag Lovgrundlag m.v. Servicelovens og 58. Socialministeriets vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge, pkt. 301 (vejledning nr. 3). Vigtige SM` henvisninger: Kompetence: Der henvises til kompetenceplan. Vedr. mål/målgruppe: Barnet/den unge kan anbringes uden for hjemmet, når problemernes omfang og/eller karakter ikke kan løses med forebyggende foranstaltninger. Det skal vurderes, om forældrene, på nogen måde med anden støtte, vil kunne bringes i stand til at varetage barnets/den unges behov. Der skal arbejdes målrettet med forældrene, mens barnet er anbragt, med henblik på hurtigst mulig hjemgivelse. Som udgangspunkt skal unge ikke anbringes uden for hjemmet, men i stedet anbringes i egne boliger i Aabenraa Kommune med støtte. Modsat skal mindre børn anbringes tidligt med henblik på et optimalt og relevant udbytte af anbringelsen. Parallelt med den tidligere anbringelse af børn, skal der arbejdes målrettet på at udvikle forældrenes kompetencer, med henblik på hjemgivelse hurtigst muligt. Forældrene skal inddrages under anbringelsen via ofte besøg, og i videst muligt omfang indgå i barnets hverdag. Det skal fremgå af handleplanen, hvordan der arbejdes med forældrene under anbringelsen. Børn, der anbringes, skal så vidt muligt placeres i plejefamilier frem for på opholdssteder og døgninstitutioner, og det skal altid afdækkes, hvorvidt børnene kan anbringes i netværket. Undervisning af anbragte børn Når det besluttes, at et barn i den skolepligtige alder anbringes, skal der altid, forud for valg af anbringelsessted, findes et relevant skoletilbud til barnet. Dette gøres i tæt samarbejde med PPR, således at barnet skoleplaceres optimalt. Der kan være tale om 2 former for anbringelse, en frivillig anbringelse, hvor forældrene har samtykket i foranstaltningen eller en tvangsmæssig anbringelse, hvor anbringelsen finder sted uden forældrenes samtykke 1

2 Tvangsmæssig anbringelse Efter 58 kan Børn- og Ungeudvalget træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge, hvis der er åbenbar risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge vold eller andre alvorlige overgreb misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. Det er desuden en betingelse, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet. Hvornår retter foranstaltningen sig mod barnet og hvornår mod forældremyndighedsindehaveren hvilken kommune skal træffe afgørelsen se pkt. 97 og 101 i vejledningen. Et barn eller en ung får i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet selvstændig opholdskommune, jf. retssikkerhedslovens 9a, stk. 4. Det får betydning i de tilfælde, hvor forældrene flytter til en anden opholdskommune. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune har kompetence til at træffe afgørelse om: anbringelsessted m.v. efter servicelovens 69, stk. 1. ændring og revision af handleplanen efter servicelovens 70 samvær og kontakt efter servicelovens 71 og hjemgivelse eller tidsbegrænset opretholder anbringelsen efter servicelovens 68 og 61. Endvidere har barnets eller den unges opholdskommune kompetence til at træffe afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens 52, stk. 3 og 52a, i det omfang foranstaltningerne udelukkende eller primært er knyttet til barnets forhold under anbringelsen. Efter servicelovens 71, stk. 6, kan barnets opholdskommune eller handlekommune yde støtte til udgifter til forældrenes transport i forbindelse med møder i barnets opholdskommune eller handlekommune. Forældreevneundersøgelse samt afgørelser om støtteperson efter servicelovens 54, er eksempler på, at indsatsen retter sig mod forældrene. Hvis foranstaltningen eller den sociale indsats primært retter sig mod forældrene, er det deres opholdskommune, der er kompetent til at træffe afgørelse om støtte. Hvis afgørelsen derimod primært vedrører barnets eller den unges forhold, og er rettet mod barnets eller den unge, fordi den er af væsentlig betydning for anbringelsen eller for andre forhold i barnets eller den unges liv, er barnets eller den unges opholdskommune kompetent. En forældreevneundersøgelse retter sig primært mod forældrene, og afgørelsen herom skal træffes af forældremyndighedsindehaverens opholdskommune, i samarbejde med barnets kommune. Tværkommunal underretning Den tværkommunale underretning i servicelovens 152 gælder også i de situationer, hvor forældrene flytter til en anden kommune efter, at deres barn er blevet anbragt udenfor hjemmet. Det bevirker, at forældrenes nye opholdskommune er forberedt på, at de skal yde forældrene den nødvendige støtte i forbindelse med anbringelsen, og at de skal indgå i et samarbejde med barnets handlekommune med henblik på at arbejde med familien for at løse de problemer i hjemmet, der har bevirket anbringelsen. Det er således forældrenes opholdskom- 2

3 mune, der skal udarbejde/revidere den særskilte handleplan, som er udarbejdet for forældrene. Se pkt. 281 og 105. Mors ret til orlov, når barnet anbringes fra fødslen Barselslovens 13. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten, dog højst indtil 46 uger efter fødslen. Er barnet dødfødt eller dør det inden den 32. uge efter fødslen, bevarer faderen retten til fravær efter 7, stk. 3. Tilsvarende bevarer den registrerede partner, der har stedbarnsadopteret barnet, retten til fravær efter 8, stk. 8, 1. pkt., hvis barnet er dødfødt eller dør inden den 32. uge efter fødslen. Stk. 2. Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har en af de adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger efter barnets død. Sagsgang/procedure: Inden en anbringelse finder sted, skal følgende foreligge: 50 undersøgelse se særskilt procedure Servicelovens 50 undersøgelse Handleplaner - se 140 og 57c, stk. 1 og 2 Børnesamtalen Samtale med barnet/den unge inden anbringelsen, ved opfølgning samt ved ophør af foranstaltningen. Der skal udarbejdes et notat om samtalen, fx i journalen eller på et særskilt ark. Samtykkeerklæring Ved afgørelse om frivillig anbringelse, jfr. servicelovens , skal der foreligge samtykke fra forældremyndighedsindehaver(e) og den unge, der er fyldt 15 år. Når forældrene har fælles forældremyndighed skal begge give samtykke, uanset om de bor sammen eller ej. Samtykke gives ved underskrift på samtykkeerklæringen. Samtykke skal omfatte formålet med anbringelsen (informeret samtykke). Det betyder, at forældrene skal være enige i, at barnet bedst er hjulpet ved en anbringelse uden for hjemmet. Selve behandlingsplanen/handleplanen mv., behøver forældrene ikke at være enige i. Såfremt der af en eller anden årsag ikke har været muligt at indhente samtykke, bør dette fremgå af sagen. Hvis f.eks. den ene af forældremyndighedsindehaveren opholder sig i udlandet, skal det fremgå af sagen, hvilke tiltag man har gjort sig, for at opsøge forældremyndighedsindehaveren. Samtykke til anbringelse skal efter servicelovens 54 omfatte formålet med anbringelsen (informeret samtykke). På samtykkeerklæringen skal ligeledes fremgå, at børnepengene ved barnets anbringelse ikke vil komme til udbetaling (bidrag, familieydelse, børnetilskud). Hvis kun den ene forælder vil samtykke, skal sagen forelægges Børn- og Ungeudvalget til en tvangsmæssig afgørelse. Barnet har ret til en fast støtteperson jfr. servicelovens 68b, stk. 4 3

4 Barnet har ret til en fast støtteperson fra familien eller netværket under anbringelsen. Der er ikke tale om en ansættelse. I særlige tilfælde, kan der gives økonomisk tilskud til støttepersonen eks. vis til dækning af udgifter til benzin, telefonsamtaler m.m. 68b, stk. 4. Barnet har ret til, at kommunen skal være det behjælpelig med at finde en person fra familien eller netværket, der kan støtte barnet/den unge under anbringelsen (ikke en af kommunens ansatte). Formålet er at give anbragte børn bedre muligheder for at opretholde et forhold til deres nære familie og øvrige netværk, bl.a. for at forebygge ensomhed. Barnet er ikke pligtig til at modtage hjælp fra en støtteperson. Kommunen har ikke pligt til at iværksætte en støtteperson fra familien og netværket, hvis en sådan ikke kan findes. Hvis barnet selv udpeger en støtteperson, skal kommunen overveje, om personen vil kunne udgøre en stabil voksenkontakt i barnet eller den unges liv. Der stilles ikke krav om formaliserede møder mellem barnet og støttepersonen, men der udarbejdes en aftale om, hvordan kontakten holdes ved lige under barnets anbringelse. Barnets ret til samvær med fokus på barnets bedste. Det er alene barnet/den unge der skal have ret til samvær med forældrene, søskende, bedsteforældrene, og øvrige familie og netværk. Det betyder, at barnet/den unge skal høres og inddrages i beslutningen, og afgørelser om samvær skal træffes ud fra, hvad der er til barnets bedste. Barnets bedste kan netop indebære kontakt til den biologiske familie, også i tilfælde hvor forældrene er psykisk syge, misbrugere osv. Det personrettede tilsyn/opfølgning af handleplan (det driftsorienterende tilsyn udføres af tilbudsafdelingen) - 70, stk. 2 Der skal foretages opfølgning af handleplaner 2 x årligt, samt foretages børnesamtale med barnet/tilsyn i anbringelsesstedet 2 x årligt. Formålet er at sikre, at der følges op på handleplanens mål og indsats. Barnet må gerne medtage en bisidder under samtalen med rådgiveren, men anbringelsesstedet må som hovedregel ikke være tilstede. Barnets klagerettigheder, servicelovens 167, stk. 1 og 2 Børn fra 12 år kan klage over en afgørelse. De har ret til gratis advokatbistand under en klagesag, og ret til aktindsigt efter forvaltningsloven og dermed ret til at udtale sig, inden afgørelsen træffes. Følgende afgørelser kan indbringes til Det sociale Nævn: 1) Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter 52, stk. 3 2) Ungepålæg efter 57 b 3) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter 68, stk. 2 4) Valg af anbringelsessted efter 68 b, stk. 1 5) Ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v. efter 69, stk. 1 6) Samvær og kontakt efter 71, stk. 2, og 7) Afgørelser i sager om bisidder, jfr. 48 a. I det omfang afgørelsen angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes for Det sociale Nævn. 4

5 OBS: Samtykke skal først forelægge ved det fyldte 15. år. Hjemgivelse og flytning af anbringelsen har opsættende virkning. Tilbud til forældrene 54 - formålet er dels at forældrene får hjælp til at klare de problemer, der var årsag til anbringelsen, så børnene igen kan hjemgives og dels at forældrene får støtte til samvær med barnet under anbringelsen. Forældre skal tilbydes en støtteperson, når de har børn anbragt uden for hjemmet efter servicelovens Desforuden skal vi udarbejde en særskilt handleplan til forældrene og træffe afgørelse om, hvorvidt forældrene har behov for anden støtte (familiebehandling, misbrugsbehandling, forældrekurser, programmer, støtte efter anden lovgivning eller lignende). Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen, med henblik i at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en evt. hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen, jfr. 54, stk. 2. Afgørelsen skal begrundes, ligesom der skal gives klagevejledning. Jfr. 54, stk. 2, skal vi udarbejde en handleplan for støtten til forældrene, der skal beskrive forældrenes behov for støtte. tidligere var lovteksten, jfr. 140, stk. 8 kommunalbestyrelsen skal tilbyde en handleplan. Ved hjemgivelse: Af barnets handleplan skal fremgå, hvilken former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien og i tiden efter barnets hjemgivelse stk. 6. Tilbud om støtteperson se særskilt procedurebeskrivelse. Betaling for anbringelsen - Bekendtgørelse nr af om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 år til og med 22 år. Forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet, jfr Skema vedr. forældrebetaling findes på Internettet (Schultz Lovsamling): Oplysning om indkomstgrundlaget, til brug for beregning af forældrebetalingen, indhentes på KMD E-Indkomst. Servicelovens 159. Indenrigs- og socialministeren kan fastsætte regler om, at forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet, jf. 52, stk. 3, nr. 7. Der kan ikke fastsættes betaling for et døgnophold efter 52, stk. 3, nr. 7, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter 68 a. Kommunen kan give hel eller delvis fritagelse for betaling, jfr. 7 i bekendtgørelsen. I de tilfælde, hvor der kan gives hel/delvis fritagelse for betaling er følgende: 7. Kommunen kan, selvom der efter de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge betaling, meddele hel eller delvis fritagelse herfor i følgende tilfælde: 1) når opholdet har et udpræget behandlingssigte, 2) når fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes medvirken ved gennemførelsen af støtten, 3) når der må regnes med særlig store udgifter for forældrene i forbindelse med opretholdelsen af kontakten med barnet eller den unge, 5

6 4) når den unge tidligere med egen indtægt har bidraget til sit og familiens underhold eller efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort dette, hvis barnet eller den unge ikke havde fået ophold uden for hjemmet, 5) når forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller anbringelsessteder for børn og unge. Når det er besluttet, at et barn skal anbringes uden for hjemmet, skal rådgiveren udfylde Bevillingsskema, der afleveres til administrationen. Administrationen sørger for at der bliver lavet en beregning på forældrebetalingen. Beregning af forældrebetalingen Administrationen indhenter de økonomiske oplysninger via KMD E-Indkomst, og beregner forældrebetalingen ud fra indkomsten. Beregningsskemaet i Schultz Lovsamling benyttes. Det er kun forældremyndighedsindehavere, der har forsørgelsespligten over for et barn. Det betyder, at hvis eksempelvis mor er samboende med en anden person, skal dennes indtægt ikke medregnes. Administrationen afleverer beregningen til rådgiver, som tager stilling til, om forældrene skal betale det beregnede beløb. Er beregningen OK sender administrationen brev til forældrene. Hertil bruges Kruseblanket nr Såfremt der skal dispenseres, skal rådgiveren kontakte forældrene for at få indhentet yderligere økonomiske oplysninger (der laves en økonomisk beregning identisk med en beregning som når vi laver beregning efter 52a, stk. 1, nr. 2). Fremgår det af denne nye beregning, at der skal dispenseres, gives besked til administrationen, der udsender brev til forældrene vedrørende betalingsfastsættelse. Der skal laves opfølgning 1 x årligt på forældrebetalingen. Rådgiveren giver administrationen besked på, om forældrene fortsat skal sættes i betaling. Administrationen laver beregning på forældrebetalingen, jfr. ovenstående. Kommunen indtræder i retten til børnebidrag fra en evt. bidragspligtig. Er der ikke fastsat bidrag, skal kommunen henvende sig til statsamtet og sørge for, at der bliver fastsat et bidrag, som så tilfalder kommunen. Kommunen kan dog, hvor særlige grunde taler derfor, helt eller delvis undlade at rejse betalingskrav overfor den bidragspligtige. 11. Kommunen kan dog, hvor særlige grunde taler derfor, helt eller delvis undlade at rejse betalingskrav over for den bidragspligtige. Særlige grunde kan fx foreligge, når den bidragspligtige har varetaget omsorgen for barnet eller den unge, og der foreligger en af de fritagelsesgrunde, der er nævnt i 7. Særlige grunde kan endvidere fx foreligge, hvor der ikke hidtil har været pålagt bidrag, fordi det ved separation, skilsmisse eller faktisk samlivsophævelse er aftalt, at hver af forældrene varetager den direkte forsørgelse af et eller flere børn. Valg af anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen Kommunen skal vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnet/den unges behov. Kommunen skal samtidig vurdere anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile omsorgsrelationer. Det understreges desuden, at barnet skal anbringes i en plejefamilie, hvis det konkret er hensigtsmæssigt af hensyn til barnet eller den unges behov. Barnets reform pr. 1. januar 2011 kommunale plejefamilier 6

7 Kommunale plejefamilier skal have godkendelse til at have særlige behandlingskrævende børn og unge i pleje. Disse plejefamilier kan på grund af deres særlige kompetencer og kvalifikationer løfte en større indholdsmæssig opgave i indsatsen overfor disse børn og unge. Selv om de kommunale plejefamilier er bedre rustet end alm. plejefamilier, skal der i hvert enkelt tilfælde overvejes, om den kommunale plejefamilie kan tage hånd om barnets vanskeligheder eller om der skal tilbydes anden støtte, som f.eks. psykologhjælp eller behandling på en specialiseret institution sideløbende med anbringelse i plejefamilien. Kommunale plejefamilier skal have mere efteruddannelse og supervision end andre plejefamilier, og der skal tages stilling til deres arbejdsvilkår senest i forbindelse med indgåelse af den konkrete plejeaftale. Valg af anbringelsessteder, 66 Anbringelse uden for hjemmet efter 52, stk. 3, nr. 7, kan ske i følgende anbringelsessteder: o plejefamilier for børn og unge o kommunale plejefamilier, jfr. 142, stk. 1 o netværksplejefamilier, jfr. 142, stk. 2 o egne værelser samt kollegier og kollegium lignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin bolig, jfr. 142, stk. 6. o godkendte opholdssteder for børn og unge, jfr.. 142, stk. 7 o døgninstitutioner for børn og unge, herunder delvis lukkede, jfr. 67. Søskende skal forsøges anbragt i samme anbringelsessted - 68b, stk. 3 Barnets skal, så vidt det er muligt, anbringes i samme anbringelsessted som barnets søskende, med mindre børnene har forskellige støttebehov. Skolegang Samtidig med valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnet eller den unges skolegang, jfr. servicelovens 68b, stk. 1. Er anbringelsesstedet beliggende i anden kommune Opholdskommunen har pligt til at underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen. Pligt til at høre anbringelsessteder (ikke det samme som partstatus) Kommunen forpligtes til at høre anbringelsesstederne i 3 indgribende typer af afgørelser vedr. børn der er anbragt: Afgørelser om samvær Afgørelser om hjemgivelse Afgørelse om skift af anbringelsessted. Høringspligten indebærer, at kommunen forud for disse afgørelser skal høre anbringelsesstedet, og at deres udtalelse skal tillægges passende vægt i sagsgrundlaget. Udtalelsen indgår derved også som materiale i eventuelle klagesager. Der skal dog være mulighed for, at kommunen i særlige tilfælde som f.eks. akutte sager, kan undlade at høre anbringelsesstedet, inden afgørelsen træffes. Anbringelsesstedet skal dog efterfølgende høres, og udtalelsen skal lægges på sagen. Forslaget har til formål at give kommunen et mere oplyst grundlag at træffe afgørelserne på, så barnets behov bedre kan tilgodeses. Det forventes at medføre en bedre indsats over for barnet, idet et anbringelsessted gennem et primært kendskab til barnet forventes at kunne bidrage væsentligt til vurderingen af barnets behov og trivsel. 7

8 Ingen formkrav til høringen. Høringen kan være en skriftlig udtalelse, et møde, eller udtalelse pr. telefon. Dog har kommunen notatpligt. Anbringelsesstedet har ikke pligt til at udtale sig til kommunen. Kommunen har ikke pligt til at følge anbringelsesstedets udtalelse. Bevilling af en døgnforantaltning skal afgøres i døgnvisitationsudvalget Aabenraa kommune har gennemført lean-projekt vedr. døgnvisitation. Følgende procedure blev besluttet i december 2010 med ikrafttrædelse 1. januar 2011 forinden der kan træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet: Match igangsættes inden behandling i døgnvisitationsudvalget Myndighedsafdelingen og Tilbudsafdelingen vurderer sammen i matchningsprocessen hvilke foranstaltninger, der vil være passende til barnets behov, og hvad de økonomiske konsekvenser til foranstaltningerne vil være. Det betyder, at der i matchningsprocessen sker en kobling mellem faglighed og økonomi, hvilket styrker visitationsudvalgets beslutningsgrundlag. Der henvises til særskilt procedure vedr. match og døgnvisitation, udarbejdet af Helle Malene Olsen, Aabenraa Kommune, dateret december Af barnets handleplan til Døgnvisitationsudvalget skal fremgå Daginstitution Såfremt plejebarnet skal benytte daginstitution, skal det fremgå af handleplanen. Forældrebetalingen for daginstitutionspladsen bevilges, efter servicelovens , jfr. vejledningens pkt Dagtilbud betragtes som en del af foranstaltningen/anbringelsen. Kommunen har overtaget barnets forsørgelse, og derfor kan forældrene ikke pålægges denne udgift. Udgiften til institutionspladsen (driftsudgiften) betales af Dagtilbud. Skoleudgifter Barnets skoleudgifter (folkeskolen) betales af skoleforvaltningen. Såfremt plejebarnet skal benytte et særligt skoletilbud (fx privat betalingsskole), skal det fremgå af handleplanen og udgiften til selve undervisningen betales af skoleforvaltningen. Forældrenes egenbetaling til den private undervisning betales af Myndighedsafdelingen ( ). Kommunen har overtaget barnets forsørgelse, og derfor kan forældrene ikke pålægges denne udgift. Udgift til SFO Fremgår det af handleplanen, at barnet skal gå i SFO, betaler skoleforvaltningen for selve SFO udgiften (driftsudgifterne). Forældrebetalingen for SFO bevilges efter servicelovens , jfr. vejledningens pkt SFO betragtes som en del af foranstaltningen/anbringelsen. Kommunen har overtaget barnets forsørgelse, og derfor kan forældrene ikke pålægges denne udgift. 8

9 Døgnvisitationsudvalgets mødevirksomhed. Der afholdes møde i døgnvisitationsudvalget den 1. og 3. torsdag i måneden. Sagen fremsendes til administrationen i Tinglev, Inge Petersen, senest 1 uge (torsdagen) før visitationsmødet. Inge kopierer og fordeler sagen/-erne til visitationsudvalgets medlemmer. Akut opståede situationer anbringes barnet/den unge i akutaflastning I akut opståede situationer træffer de daglige ledere af henholdsvis Myndighedsafdelingen og Tilbudsafdelingen, afgørelsen. Familieplejekonsulent/rådgiver - hvem gør hvad? Opgave Myndighedsafsnit Leverandørafsnit Anbringelse i familiepleje Inden anbringelsen Anbringelse i familiepleje: Under anbringelsen Udarbejder 50 undersøgelse Udfærdiger handleplan. Orienterer i god tid Tilbudsafdelingen, om at sagen er på vej. Videresender sagen til match- og døgnvisitation. Skal af sagsmaterialet fremgå de forventede ekstra udgifter som supplerende aflastning, psykologbistand o.lign. Tager stilling til samvær. Er den koordinerende myndighed i sagen og er den der skal refereres til fra de involverede samarbejdspartere, bortset fra plejefamilierne, der refererer til familieplejekonsulenterne. Har kontakten til forældremyndighedsindehaveren. Har børnesamtalen med barnet mindst 2 x årligt (tilsynet). Orienterer konsulenten efter behov. Indkalder forældremyndighedsindehaveren, familien, konsulenten og andre samarbejdspartnere til opfølgnings-møder vedr. barnet. Første gang efter 3 måneder, herefter 2 x årligt. Udsender dagsorden samt tager referat af mødet. Reviderer/justerer handleplanen 9 Finder egnet match af plejefamilie. Tager stilling til vederlag, jf. kompetenceplan. Efter visitationen: Indgår kontrakt med familieplejen. Familieplejekonsulenten vurderer omfanget af etableringsudgifter inden for indskrivningsbeløbets ramme. Præsenterer forældremyndighedsindehaveren og sagsbehandleren for familieplejen. Deltager i indskrivningsmøde med forældre, barn og sagsbehandler (tjekliste udarbejdet). Ordner de administrative forhold i forbindelse med ansættelsen af plejefamilien (tjekliste udarbejdet). Fører tilsyn med plejefamilien. Sikrer at plejefamilien udarbejder statusrapporter. Første gang efter 3 måneder, herefter 2 x årligt. Deltager og er ordstyrer i opfølgningsmøderne. Har kompetencen til genforhandling af plejevederlag, jf. kompetenceplan. Bevilger enkeltydelser i henhold til de fastsatte takster (katalog).

10 løbende efter behov. Anbringelse i familiepleje: Ophør af anbringelse Anbringelse i socialpædagogiske opholdssteder Anbringelse på døgninstitution Indkalder til sidste opfølgningsmøde. Har forinden afholdt børnesamtalen. Involverer i god tid Tilbudsafdelingen/ familieplejekonsulenten med hensyn til opsigelsesvarslet. Udarbejder 50 undersøgelse. Udfærdiger handleplan. Orienterer i god tid Tilbudsafdelingen, om at sagen er på vej. Videresender sagen til match og døgn-visitation Følger under anbringelsen af barnet. Opfølgning 3 mdr. efter anbringelsen herefter 2 x årligt. Varetager børnesamtalen 2 gange årligt. Varetager samarbejdet med forældrene under anbringelsen. Udarbejder 50 undersøgelse Udfærdiger handleplan. Orienterer i god tid Tilbudsafdelingen, om at sagen er på vej. Videresender sagen til match og døgn-visitation Følger under anbringelsen barnet Opfølgning 3 mdr. efter anbringelsen herefter 2 x årligt. Varetager børnesamtalen. Varetager samarbejdet med forældrene under anbringelsen. Ordner de administrative forhold i forbindelse med ophør (giver besked til lønkontoret m.v.) Finder egnet socialpædagogisk opholdssted. Præsenterer forældre og sagsbehandler for stedet. Indgår kontrakt med opholdsstedet. Opholdsstedet udarbejder statusrapport til brug for opfølgningen. Rapporten udarbejdes 1. gang 3 måneder efter anbringelsen, herefter 2 x årligt. Opholdsstedet afholder statusmøder 2 x årligt på baggrund af statusrapporterne. Opholdsstedet indkalder og afholder statusmøder, 1. gang 3 måneder efter anbringelsen, herefter 2 x årligt. Udsender dagsorden og tager referat af mødet. Tilbudsafdelingen fører det generelle tilsyn med opholdsstedet, hvis stedet er beliggende i Aabenraa Kommune. Finder egnet døgninstitution. Præsenterer forældre og sagsbehandler for institutionen. Institutionen udarbejder statusrapport 1. gang 3 måneder efter anbringelsen, herefter 2 x årligt. Institutionerne indkalder til møderne og afholder statusmøder 1. gang 3 måneder efter anbringelsen herefter 2 x årligt. Institutionen indkalder til møderne, udsender dagsorden og tager referat af møderne. Varetager det generelle tilsyn på institutionen (ved egne døgninstitutioner). Indgår entreprenøraftaler med institutionen. Opfølgning Se ovennævnte skabelon. 10

11 Klageadgang. Afgørelse omkring den frivillige anbringelse kan ikke ankes. Det er Børn- og Ungeudvalget der træffer afgørelse, om anbringelsen skal være tvangsmæssig. Såfremt forældrene er utilfreds med den måde, bistandsudøvelsen udføres på, kan dette ankes til Det sociale Nævn. Dækning af transportudgifter i forbindelse med møder i Ankestyrelsen, servicelovens 168, stk. 5. I forbindelse med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen efter servicelovens 168, stk. 5. Ydelsen er ikke trangsbestemt. Det er forældrenes og barnets eller den unges opholdskommune, der finansierer ydelser efter bestemmelsen. Vær opmærksom på, at det er forældrenes egen bopælskommune, der skal afholde udgiften (dette er bekræftet af Ankestyrelsen RF). Når plejefamilier holder ferie i udlandet med plejebørnene PAS Hvis plejefamilier holder ferie i udlandet med plejebørnene, SKAL de medbringe dokumentation på, at de har ret til at tage børnene med til udlandet dette gælder såvel i som uden for EU. At børnene medbringer pas er IKKE nok. Der skal foreligge en officiel skrivelse med kommunalt stempel og sagsbehandlers underskrift. Denne skrivelse skal foreligge på engelsk. I Acadre, under skabeloner, ligger en skrivelse til brug herfor. Husk: Se tjekliste i forbindelse med anbringelsen. 11

12 Tjekliste i forbindelse med anbringelsessager: Foranstaltning Foretaget / dato Initialer Hjemgivet / dato Sagsbehandleren sørger for: 50 undersøgelse. Handleplaner 140: Barnet + forældrene. Børnesamtalen. Samtykkeerklæringer underskrives af forældremyndighedsindehaver(e) + den unge over 15 år. Tilbud om støtteperson, jf. servicelovens 54. Tilbud om fast støtte-/kontaktperson til barnet, 68 b, stk. 4 Visitationsskema til match-møde og døgnvisitation. Afgørelse om anbringelse kruseblanket nr og bevillingsskrivelse med klagevejledning, sendes til forældremyndighedsindehaver/e. Oplysning om at kommunen indtræder i retten til børneydelserne skal fremgå af kruseblanket nr (uden samtykke) Kruseblanket nr (med samtykke). Ved anmodning om fastsættelse af bidrag, benyttes kruseblanket nr Samværsfastsættelse. Fastsættelse af opfølgningsmøder. Erklæring om oplysningspligt skal underskrives, jfr. retssikkerhedslovens 11. Erklæringen skal fornyes én gang årligt. Kruseblanket nr Betaling for anbringelsen: Bevillingsskema udfyldes i forbindelse med anbringelsen og afleveres til administrationen, der herefter videresender til Laila, Økonomisk afdeling i Tinglev. Sagsbehandler tager stilling til og vurderer beregning af forældrebetaling, og giver administrationen besked. Indberet til Ankestyrelsens statistik. I efterværn hos anden kommune sendes evt. et refusionstilsagn til ny kommune. Husk kopi af refusionstilsagn til Laila, Økonomisk afd. Ved anbringelsens ophør: Sagsbehandleren skal huske at give administrationen besked ved hjemgivelse af barnet/den unge, eller hvis barnet/den unge får et nyt anbringelsessted + kopi til Laila, Økonomisk afd. Indberet ophør til Ankestyrelsens statistik. Administrationen sørger for: Når barnets adresse skal ændres, udfyldes flyttemeddelelsen og påføres et notat fra sagsbehandleren om, at barnet er anbragt uden for eget hjem, og påføres herefter sagsbehandlerens underskrift og titel. Hertil bruges kruseblanket nr Indsendelse af Indberetning til folkeregisteret til den unges nye bopælskommune eller hvis barnet/den unge får et nyt anbringelsessted, for at få bloktilskud Hertil bruges kruseblanket nr Administrationen giver UdbetalingDanmark besked om stop for udbetaling af børnefamilieydelser. Bevillingsskema sendes til Frida Madsen, Skole og Undervisning, såfremt der er en anbringelse uden for kommunen. Bevillingsskema sendes til Tanja Ruwald Olesen, Dagtilbud, såfremt der er en anbringelse. Beregning af forældrebetaling + opfølgning heraf 1 x årligt (juni måned). Brev til forældremyndighedsindehaver(e) angående beløbets størrelse på forældrebetaling/egenbetaling / Økonomi (give Laila, Økonomisk afd. besked). 12

13 Statistik Indberette til Ankestyrelsens anbringelsesstatistik senest 4 uger efter afgørelsen eller sagshændelsen ved: Nye indberetningsskemaer for Bilag 1. Opsummering af de væsentligste ændringer i indberetningsskemaerne Skema 1: Antallet af spørgsmål halveres Fra 2010 omfatter skema 1 kun 0-17 årige. Antallet af spørgsmål er reduceret fra 34 til 17. Skemaet anvendes som hidtil til indberetning af afgørelser om anbringelse af børn og unge, som kommunen har handlepligt for samt til indberetning af overtagelse af handlepligt fra anden kommune. Indberetningspligten er udvidet med unge, som anbringes til afsoning eller bliver varetægtsfængslet i surrogat i et anbringelsessted. Skemaet er suppleret med tre nye spørgsmål (spørgsmål 5.a, 5.b og 5.c), om opstart af den aktuelle sag om anbringelse og tidspunktet for kontakt til forældre/fagpersoner. Klassifikationen af anbringelsestyper er revideret, så den i højere grad afspejler lovgivningen. Skema 2. Forenklinger mv. Fra 2010 omfatter skema 2 kun 0-17 årige. Skema 2 er desuden forenklet på en række punkter. Blandt andet er der en reduktion i antal spørgsmål ved indberetning af hændelse 3, generel opfølgning. Indberetning af hændelse 7, effektuering af efterværn, er overført til det nye skema 3. Klassifikationen af anbringelsestyper er revideret, så den i højere grad afspejler lovgivningen. Årsager til ophør (hændelse 5) er tilpasset svarende til klassifikationen ved ændring af anbringelsessted (hændelse 1). Skemaet er suppleret med et nyt spørgsmål, om der er truffet afgørelse om hjemgivelsesperioden (spørgsmål 5.1). Spørgsmålet er indføjet til belysning af lovændringer om kontinuitet i anbringelsen, der trådte i kraft den 1. juli 2009 (Lov nr. 318 af 28/4-2009). Nyt skema 3: årige i døgnophold (efterværn) indberettes i nyt skema 3 Fra 2010 skal alle oplysninger om årige, som fortsætter eller genetableres i døgnophold, indberettes i et særskilt skema 3. Oplysningerne har hidtil skullet indberettes i enten skema 1 eller 2. På skema 3 skal indberettes: handlepligt fra det 18. år (eller senere), der overtages fra anden kommune beslutning om at videreføre døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år beslutning om genetablering i anbringelsessted for årige beslutning om at årige flytter til et andet anbringelsessted ved åriges ophør i anbringelsessted hvor sagen overdrages til anden handlekommune Herudover er vejledningerne til de tre skemaer ved at blive opdateret. Pjecen og de foreløbige vejledninger kan ses på Ankestyrelsens hjemmeside: Der henvises i øvrigt til Ankestyrelsens pjece Sådan indberetter du til anbringelsesstatistikken. 13