Vores virksomhedsplan

Transkript

1 Kommunikationscentrets virksomhedsplan 2012

2 Vores virksomhedsplan Et øjebliksbillede, et pejlemærke, et kludetæppe eller et arbejdsredskab. Metaforerne står i kø for at blive brugt til at indlede dette skrift metaforer som ikke er dækkende hver for sig, men som tilsammen giver et godt billede af den plan, du er i gang med at læse. Virksomhedsplanen tegner et øjebliksbillede af os på Kommunikationscentret, og hvad vi tænker, at vi skal i gang med i Den er et godt pejlemærke for hvem vi er. Planen er lidt af et kludetæppe, for det er ganske meget vi foretager os. Spændende og værdifuldt er det, så vi vil gerne have så meget som muligt frem i lyset. Vores virksomhedsplan er samtidig et godt arbejdsredskab, som vi planlægger efter og gerne skulle kunne genkende os selv og vores virke i. Når året er omme kan vi som oftest se tilbage fra et nyt sted. Vi har samme ambition med vores virksomhedsplan for Læs med, se hvor vi er nu, og hvor vi gerne vil hen. God læselyst. Agnete Selvejer Centerleder 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Om Kommunikationscentret Hvem vi er - Hvad vi vil opnå - Hvad vi vil blive Indsatsområder Strategi 1: Helhedsorientering Strategi 2: Det effektive KC Strategi 3: Nyspecialisering og inklusion Strategi 4: Skærpelse af rolle og profil Strategi 5: Almen teknologi anvendt kompenserende Projekter Igangværende projekter og samarbejder Projekter i støbeskeen Status Mod en ny organisation Arbejdsmiljø Indsatsområder Digitalisering af driften Driftsoptimering gennem effektivisering, forenkling og udvikling af administrative arbejdsgange Faglig udvikling og kompetenceudvikling Kommunikative miljøer Anvendelse af evidensbaserede metoder Formidling og branding Udvikling af ydelser og samarbejder Bilag Organisationsdiagram Drift og økonomi Ydelses- og borgerstatistik

4 1. Om Kommunikationscentret På Kommunikationscentret arbejder vi med kommunikation og menneskers kommunikative behov og vanskeligheder fra mange forskellige faglige indfaldsvinkler. Vi er et specialpædagogisk undervisnings- og rådgivningscenter for børn og voksne med hørenedsættelser, med synsnedsættelser, med tale- eller stemmevanskeligheder, med erhvervet hjerneskade, med neurologiske sygdomme, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt udviklingsforstyrrelser alle udfordringer der påvirker et menneskes evne til at kommunikere. Vores kerneydelse er borgerens særlige behov Vores vigtigste ydelser retter sig direkte mod borgere med forskellige funktionsnedsættelser. Vi har eneundervisning og holdundervisning. Vi afdækker og afhjælper funktionsnedsættelsens konsekvenser for borgernes familieliv og arbejdsliv. Kompenserende teknologi tæt på borgeren er vores speciale Vi er specialister i kommunikationsteknologi, der kan afhjælpe funktionsnedsættelser, og vi yder både teknisk og pædagogisk support til både borgere og kommuner. Vi er ligeledes specialister i at anvende almen teknologi kompenserende. Vi er også et kursuscenter Vi udbyder en bred vifte kurser til alle, der arbejder professionelt med mennesker med komplekse kommunikationsbehov og til pårørende. Kurserne dækker et bredt felt, men har altid i sidste instans til formål at øge menneskers mulighed for mere selvstændighed og kommunikation. Et konsulenthus i udvikling Vi har konsulentydelser, der kan gøre både dag- og døgntilbud bedre. Vi rådgiver om kommunikativt miljø, om Alternativ og Støttende Kommunikation og om brugerundersøgelser og evalueringer. Vi har ansat projektkonsulenter, der indgår i udviklingsforløb med fokus på sammenhæng i borgerforløb på tværs af sektorer, med inklusion, med kvalitetssikring og frem for alt med alt, hvad der har at gøre med kommunikation for mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Vi deler vores viden Vi har en samlet sum af viden om kommunikationsvanskeligheder og om hvordan, de kan afhjælpes, som er stor. Vi bruger denne viden til at udvikle værktøjer, som både professionelle og pårørende kan bruge i samspil med mennesker med komplekse kommunikationsbehov, på skoler, i børnehaver, på institutioner, på ældreområdet og mange andre steder. En del af værktøjet er gratis og findes på hjemmesiden og en del har udviklings- og produktionsomkostninger, som vi skal have dækket. 4

5 Fakta om Kommunikationscentret Kommunikationscentret leverer borgerrettede ydelser til de fleste kommuner i Region Hovedstaden, og vores øvrige tilbud gælder hele Danmark. Vi er ca. 70 medarbejdere. Vi er audiologopæder - dvs. universitetsuddannede høre-, tale- og læsepædagoger, neuropsykologer, specialoptikere, speciallærere med faglig efteruddannelse, en antropolog og en cand.comm. - foruden administrative medarbejdere, der får det hele til at glide. Og en centerleder og tre afdelingsledere. Vi er en undervisningsinstitution ifølge lov om specialundervisning for voksne. Vi leverer desuden ydelser efter lov om folkeskolen, lov om social service og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vores driftsherre er Hillerød Kommune, hvor vi er organisatorisk placeret i Borger- og Social Service. Vi er også en del af VISOs leverandørnetværk. Vi er fuldt takstfinansierede og arbejder efter BestillerUdførerModellen. 5

6 Vidste du at. Kommunikation er en menneskeret. FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, har til hensigt at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, at de har frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg. Danmark har tiltrådt denne konvention. Tal der taler om KC så mange borgere har fået en af vores ydelser i så mange gange er gratisprogrammet Picto Selector downloadet fra vores hjemmeside 47 så mange kommuner har gjort brug af vores viden i mindst 23 er antallet af VISO-sager, vi har behandlet Mere end 2 millioner kr. så meget har fem kommuner sparet ved at lade os kvalificere deres bevilling af høreapparater 6

7 1.1. Hvem vi er - Hvad vi vil opnå - Hvad vi vil blive HVEM VI ER Kommunikationscentret er en kilde til specialiseret viden, der fremmer menneskers kommunikative, kognitive og sociale kompetencer og muligheder. Det gælder især mennesker med komplekse kommunikationsbehov. HVAD VI VIL OPNÅ Vi vil medvirke til at forbedre disse menneskers muligheder for at få opfyldt behovet for kommunikation, for rehabilitering og dermed uafhængighed og selvbestemmelse, for inklusion og for fastholdelse på arbejdsmarkedet. HVAD VI VIL BLIVE Vi vil være en fagligt og økonomisk bæredygtig organisation, med en stærk faglig kerne. Vi vil være en vigtig partner for kommunerne i inklusion. Vi vil skabe sammenhænge på tværs af givne grænser. Vi vil være specialister i almen teknologi anvendt kompenserende. Strategi 1 Helhedsorientering -Vi er driver på udviklingen af sammenhængende rehabiliteringsforløb i vores område -Vi udvikler vores fællesfaglighed for at løse komplekse opgaver -Vi arbejder med videndeling og med at bruge hinandens og andres kompetencer og faglighed Strategi 2 Det effektive KC -Vi arbejder med sidste nye viden ud fra anerkendte evidensbaserede metoder -Vi vil tilbyde en digital hovedindgang til KC -Vi arbejder på at sikre fortsat faglig og økonomisk bæredygtighed Strategi 3 Inklusion -Vi vil være aktive medspillere i kommunernes inklusionsdagsorden -Stille gennemarbejdet viden til rådighed for kommunerne om kommunikation i et inkluderende miljø i form af supervision, rådgivning af støttepersoner, kurser og udvikling af støttende faglige miljøer og temadage Strategi 4 Skærpelse af rolle og profil -Vi tænker sammen med vores kommunale samarbejdspartnere -Vi udvikler nye ydelser i takt med kommunernes behov -Vi er alle ambassadører for spredningen af vores faglige ekspertise -Vi arbejder aktivt med at dokumentere og offentliggøre vores resultater og arbejde Strategi 5 Almen teknologi anvendt kompenserende -Vi afdækker de mange muligheder i tablets vi arbejder med strategiske samarbejdspartnere, der udvikler apps -Vi arbejder omkostningsbevidst med kompenserende IKT -Vi fokuserer på at videreudvikle og fremsøge enkle og effektive værktøjer til øget kommunikation med IKT 7

8 2. Indsatsområder Strategi 1: Helhedsorientering KC som aktiv medspiller KC er en aktiv medspiller i skabe en helhedsorientering i opgaveløsningen på tværs af kommunen og på tværs af sektorer. KC har projektledelsen på et projekt, Sammenhæng på tværs i hjerneskaderehabilitering, som omfatter forskellige afdelinger i Hillerød Kommune, KC og sundhedsvæsenet. Projektet har til formål at skabe sammenhængende borgerforløb med hurtigere genoptræning og samfundsøkonomiske gevinster til følge. KC arbejder decentralt KC har indgået aftale med to kommuner om, at undervisningen af afasiramte borgere placeres decentralt. Det betyder, at der er optimale muligheder for tværfagligt samarbejde i sagerne. Undervisningen er placeret på genoptræningscentre, hvor kommunens fysioterapeuter og ergoterapeuter arbejder. Der er flere kommuner, der har vist interesse for en tilsvarende løsning. Vi arbejder videre med kommunernes viden Kommunerne har en stor mængde viden om deres egne borgere og deres specielle behov og udfordringer. Derfor er det oplagt i forbindelse med afdækning af en borgers sag at inddrage kommunens viden om borgeren, og på den måde øge det helhedsorienterede perspektiv. Organisation og videndeling KC arbejder hele tiden på at inddrage den facetterede faglighed, som vi spænder over, i afdækning og undervisning af den enkelte borger og borgerens funktionsnedsættelse. Vi har i begyndelsen af 2012 gennemført en organisationsændring, hvor funktionsgrupper, der tidligere var opdelte, er blevet samlet under en hat. Der er derfor skabt mulighed for fællesfaglighed og videndeling på tværs af tidligere organisatoriske grænser. Samtidig arbejder vi i teams for at bevare monofagligheden på et højt niveau. Videndeling har vi sat yderligere fokus på ved at implementere et videndelingnet til opbygning af en fælles fond af viden. Vi arbejder derfor i 2012 med at: o Skabe sammenhængende forløb og arbejde decentralt o Videndele systematisk med kommunerne o Konsolidere vores organisationsændring og videndele 8

9 2.2. Strategi 2: Det effektive KC Vi arbejder med effektivisering på mange forskellige fronter administrativt og fagligt. KC digitalt Under overskriften Det digitale KC vil vi tilbyde en digital hovedindgang til KC. Første skridt er overgang til elektroniske klientjournaler. Der er etableret procedurer for scanning, og vi arbejder på at beskrive hvilke procedureændringer, som er nødvendige for på sigt at muliggøre digital adgang for borgeren til egen journal. Desuden arbejder vi sammen med Hillerød Kommune på at kommunikere med borgere, der ønsker det, på Din post på borger.dk, hvilket vil give hurtigere information og samtidig vil være med til at reducere portoomkostninger. En borgersag kommer igennem mange hænder fra den begynder til den slutter internt i kommunen og eksternt. Arbejdsgangsanalyser kan afdække, om der er ting, der kan gøres enklere, og om der kan digitaliseres med gevinst. I samarbejde med Hillerød Kommune påbegynder vi disse analyser i Desuden vil vi evaluere på SMS-service, som er et tiltag, som vi igangsatte i 2011, for at se om det har en positiv effekt på antallet af afbud. KC evidensbaseret Det er rationelt og effektivt at arbejde evidensbaseret, og det gør KC derfor også i høj grad. Vi arbejder hele tiden på at evidensbasere en større og større del af vores arbejde. Hjerneskadeteamet arbejder med at udvikle undervisningsmateriale, der kan anvendes til borgere med afasi og deres pårørende, som bygger på den evidensbaserede metode Conversational Coaching (træning af samtalefærdigheder med inddragelse af videooptagelser). På længere sigt er formålet også at kunne udbyde kurser i dette på landsplan. Den danske udgave af ICF for børn International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand, har været ventet længe og forventes udgivet af Sundhedsstyrelsen efteråret Vi skal derefter i gang med at sætte os ind i den og bl.a. gennemgå vores ICF-skemaer på børneområdet, for at sikre os, at de er udarbejdet i overensstemmelse med ICF en. Vi arbejder derfor i 2012 med at: o Digitalisere o Igangsætte arbejdsgangsanalyse o Evidensbasere 9

10 2.3. Strategi 3: Nyspecialisering og inklusion Fokus på inklusion af børn Kommunerne arbejder med nye former for specialisering, hvor nærhed, rehabilitering og inklusion er nøgleord. Nyspecialisering betyder ikke afsked med specialpædagogikken, men at der ligger en opgave i at formidle vores fokus på omgivelser og relationer. Det nationale mål for inklusion er, at 97 % af alle elever i folkeskolen er inkluderet i et skoletilbud i Ikke kun på folkeskoleområdet hersker der en inklusionsdagsorden. Også på førskoleområde er der fokus på inklusion som handler om fagligt, socialt og fysisk at tilhøre et fællesskab. Vi bringer vores specielle viden ud til barnets almene miljø og kan bidrage med viden om kommunikation. Vi vil derfor tage bolden op, og på strategisk plan tænke sammen med vores samarbejdskommuner om, præcis hvilken rolle KC skal spille i årene fremoverfor at bidrage positivt til inklusion. Fokus på inklusion på arbejdsmarkedet Også på voksenområdet beskæftiger vi os med inklusion. Vi samarbejder med mange forskellige jobcentre, og vi ønsker at tænke sammen med dem, sådan at vores tilbud til voksne med funktionsnedsættelser målrettes også jobcentrenes fokus på arbejdsmarkedet og dermed inklusion. Vi har planlagt en kampagne med dette fokus, som skal løbe af stablen i 2012, og vi vil indbyde til samtænkning med alle vores kommuner i løbet af året. Vi vil også gerne placere flere af vores tilbud i borgernes nærmiljø. Inklusion af unge med ADHD kan fremmes ved hjælp af strukturhjælpemidler, som hjælper den unge med at holde styr på aftaler. Derfor arbejder KC på at fremme viden om disse værktøjer og har planlagt en kampagne rettet mod VUC og produktionsskoler, som tænkes især at benyttes af unge med ADHD. Vi planlægger ligeledes at afholde temadage for forskellige faggrupper om emnet. Inklusion er ligeledes temaet for en konference som vi arbejder på at afholde i efteråret 2012 med emnet specialviden til specielle børn i samarbejde med andre fagpersoner og nogle af kommunerne i vores område. Konferencen skal formidle viden om, hvad der skal til i omgivelserne, når børn med svære funktionsnedsættelser skal inkluderes i børnehaver og skoler. KC kan bl.a. formidle viden om IKT (Informations- og Kommunikationsteknologi), støttende kommunikation og hvordan omgivelserne kan tilrettelægges for at støtte børnenes indlæring og udvikling. Vi arbejder derfor i 2012 med at: o Tænke inklusion sammen med kommunerne o Tænke inklusion på børneområdet o Tænke inklusion af unge med ADHD 10

11 2.4. Strategi 4: Skærpelse af rolle og profil Hvem er Kommunikationscentret egentlig, og hvad kan vi? Det er ikke så ligetil at svare på, da vi har en meget bred vifte af specialkompetencer. De er selvfølgelig beskrevet i vores ydelseskatalog, men faktisk repræsenterer ydelseskataloget kun en lille del af det vi kan og vil, og hvis en kommune kommer med en ny opgave, er der en god sandsynlighed for, at vi kan løse den. Derfor er det også vigtigt for os, at kommunerne kender vores kompetenceområder, så de ved, hvad de kan efterspørge hos os. Vi vil tænke sammen med vores samarbejdspartnere om hvilke udfordringer, de står overfor lige nu og hvordan KC kan være medspiller i at overkomme disse udfordringer. Vi planlægger derfor en tænketur til vores samarbejdspartnere i løbet af 2012 med hovedtemaet Nyspecialisering og inklusion - hvordan kan KC bidrage? Et konkret eksempel på samtænkning med kommunerne, vil være et dialogmøde med kommunerne i vores område om børn med synsnedsættelse. Emnerne bliver bl.a. hvilke tilbud er der til unge med synsnedsættelse? Hvilke hjælpemidler er der brug for i skolen? Kommunerne ønsker at gøre brug af vores viden på området og vi er glade for at indgå i dialogen. For at udbrede kendskabet til hele Kommunikationscentrets arbejdsfelt har vi også brug for internt at sætte fokus på, hvad vi sammen kan gøre for at formidle vores mange kompetencer, når vi møder brugere, kommunale medarbejdere og fagpersoner. Vi arbejder derfor i 2012 med at: o Tænke vores rolle sammen med kommunerne o Være ambassadører for KC og alt hvad vi har på paletten 11

12 2.5. Strategi 5: Almen teknologi anvendt kompenserende Kommunikationscentret arbejder hele tiden på at sikre flere og flere adgange til redskaber, som sikrer, at så mange som muligt kan kompenseres med almen teknologi. Det indbefatter billige løsninger og løsninger, der er målrettet specifikke brugergrupper. Eksempler herpå er oversættelsen af Picto Selector, et gratis computerprogram til at fremstille symbolstøttende kommunikationsmaterialer, der nu er downloadet mere end gange fra vores hjemmeside. Mange flere kan nu støtte op omkring billedstøttet kommunikation til mennesker med særlige behov uden at det koster en mindre formue, og arbejdet med at udvide Picto Selector fortsætter i Vi har øje for effektive enkle værktøjer til specifikke behov. Et eksempel er oversættelsen af skriveredskabet Predictable, der er målrettet blandt andet gruppen af personer med ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) et værktøj vi tænker at fortsætte arbejdet med i Vi udvikler materialer som den symbolbaserede spørgeguide, som betyder at man kan gennemføre samtaler og interviews med borgere, der ellers ikke vil blive hørt i vigtige spørgsmål om eget liv. Spørgeguiden er færdigudviklet til specialområdet, og vi er nu gået i gang med at udvikle til ældreområdet. Vi udvikler nytænkende muligheder inden for eksisterende værktøjer for at effektivisere kommunikationen, inspirere fagpersoner og inddrage personer, der bruger ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation). Sidst men ikke mindst vil vi intensivere vores arbejde med at afdække, i hvor høj grad ipad kan bruges som kompenserende kommunikationsmiddel. Dette arbejde indbefatter dels at afsøge det stadigt voksende udbud af specialudviklede applikationer, dels at indgå strategisk samarbejde om udvikling og formidling med udvalgte specialfirmaer og indtænke i vores eget virke, hvordan disse apps kan bruges pædagogisk. Vi arbejder derfor i 2012 med at: o afdække de mange muligheder i ipad o arbejde omkostningsbevidst med redskaber til billedstøttet kommunikation o fokusere på at videreudvikle og fremsøge enkle og effektive værktøjer til øget kommunikation 12

13 3. Projekter 3.1. Igangværende projekter og samarbejder It-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale netværk og samfundsmæssig tilknytning Projektets formål er at etablere et netværk af kompetente og engagerede frivillige, der kan støtte afasiramte i at anvende elektronisk billedbaseret kommunikation. Netværket skal bidrage til, at afasiramte oplever øgede muligheder for at vedligeholde og udvikle sociale relationer og opretholde en aktiv deltagelse i samfundslivet. I samarbejde med: HjerneSagen Tidsperiode: 1. september juni 2014 Kontaktperson: Projektkonsulent Selena Forchhammer Thønnings og projektkonsulent Camilla Højgaard Nielsen, Videns- og Formidlingsenheden (VIFO), Kommunikationscentret Udviklingsprojektet: Flere unge år i uddannelse Hillerød Kommune er i gang med at etablere et Vejlednings- og uddannelsescenter, med den hensigt at understøtte en koordineret og helhedsorienteret unge-indsats på tværs af organisatoriske og fagprofessionellen skel. Kommunikationscentret er indkøbt til at yde støtte i forbindelse med udviklingsprojektet: Flere unge år i uddannelse, der omhandler udvikling af en tværgående samarbejds- og koordineringsmodel for Vejledningsog uddannelsescentret. Kommunikationscentrets opgave er: o Overordnet beskrivelse af - og anbefalinger til den tværgående samarbejds- og koordineringsmodel o Udarbejdelse af implementeringsplan o Konkretisering af samarbejds- og koordineringsmodelllen, i forhold til målgrupper og fælles procedurer. o Afprøvning af samarbejds- og koordineringsmodellen I samarbejde med: Hillerød Kommune; Borger- og Socialservice, Familie og Sundhed, Jobcentret, UU-vejledningen Opdragsgivere: Hillerød Kommune 13

14 Tidsperiode: Oktober 2011 juni 2012 Kontaktperson: Projektkonsulent Selena Forchhammer Thønnings, Videns- og Formidlingsenheden, Kommunikationscentret Sammenhæng på tværs Accelererede rehabiliteringsforløb i Hillerød Kommune Dette projekt sætter fokus på videreudvikling af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring borgere med erhvervet hjerneskade i Hillerød Kommune. Dette med henblik på yderligere at styrke indsatsen over for de borgere og deres pårørende, der har behov for et sammenhængende helhedsorienteret og koordineret rehabiliteringsforløb. Konkret ønsker projektet: o at afprøve og implementere en tværgående koordinatorfunktion, til at varetage den overordnede koordination og styring af det enkelte rehabiliteringsforløb, herunder beskrive den tværgående koordinatorfunktion og koordinatorernes samarbejde med det eksisterende tværfaglige hjerneskadesamråd. o at systematisere brugen af den specialiserede viden på hjerneskadeområdet, med henblik på at opkvalificere de medarbejdere der varetager opgaver i forhold til mennesker med erhvervet hjerneskade o at sikre en systematisk henvisning til Hjerneskadesamrådet af nye borgere med erhvervet hjerneskade i Hillerød kommune. Kommunikationscentret er ansøger af projektet, og har endvidere projektledelsen. I samarbejde med: Hillerød Kommune; Jobcentret, Borger og Socialservice, Ældre og sundhed Opdragsgivere: Kommunikationscentret i samarbejde med Hillerød Kommune Tidsperiode: april 2012 juni 2014 Kontaktperson: Projektkonsulent Selena Forchhammer Thønnings og projektkonsulent Lene Imbæk, Videns- og Formidlingsenheden, Kommunikationscentret Kompetenceudviklingsprojekt i Hillerød kommune Hillerød Kommune videreudvikler kvaliteten på kommunens botilbud og ønsker at skabe en praksis, hvor beboerne, uanset funktionsniveau, har høj grad af selvbestemmelse i hverdagen. Det betyder bl.a. at borgeren skal inddrages og have reel indflydelse i udarbejdelse af den pædagogiske handleplan. For at opnå dette mål, tilbydes det pædagogiske personale et fælles fundament for at støtte og skabe medinddragelse af mennesker med særlige behov. 64 pædagogiske medarbejdere 14

15 vil i løbet af projektet få undervisning i, hvordan de kan give borgerne støtte til kommunikation, struktur, overblik, forberedelse, hukommelse, selvstændighed, begreb om tid og rum, mv. gennem brug af grafiske symboler og metoder, såsom Talking Mats (se beskrivelse af Talking Mats på s. 25). Projektet er iværksat af Hillerød Kommune, som del af kommunens kompetenceudviklingsprojekt Her vil jeg bo her vil jeg arbejde. Kommunikationscentrets Videns- og Formidlingsenhed (VIFO) står for noget af undervisningen i projektet. Kommunikationscentret har ultimo 2011 overtaget projektledelsen af projektet. Opdragsgiver: Hillerød Kommune Tidsperiode: Januar 2011 ultimo 2012 Kontaktperson: Projektkonsulent Camilla Højgaard Nielsen IKT-uddannelsen Uddannelse af specialpædagogisk personale som særlige videnshavere og formidlere inden for kommunikation og udvikling med IKT som hjælpemiddel Et forløb af 13 måneders varighed, fordelt over ti kursusdage. Målgruppen er specialpædagogisk personale fra dag- og døgntilbud for mennesker med store funktionsnedsættelser. Formålet er at udvikle den specialpædagogiske it-kompetence, for derigennem at give personer med store funktionsnedsættelser øgede muligheder for aktivitet og deltagelse. At give den studerende tilstrækkelig viden om kompenserende teknologi til at opbygge miljøer, hvor kommunikation, leg og udvikling med IKT som hjælpemiddel bliver en naturlig del af hverdagen. At den studerende skal lære om alternative muligheder for kommunikation med udgangspunkt i IKT. Opstart af nye hold i Hillerød og Skanderborg i efterår Kontaktperson: Projektleder Michael Hjort-Pedersen 3.2. Projekter i støbeskeen Nærvær over nettet 1 Vi ønsker at undersøge om individuelt tilpasset kommunikationsteknologi kan gøre det lettere for ældre med svære funktionsnedsættelser at udvikle og fastholde sociale relationer samt at skabe struktur og overblik i hverdagen. Vi har afviklet et succesfuldt pilotprojekt på 15

16 plejecentret Birgittehjemmet, og ønsker i samarbejde med Flexus, som er leverandør af internetbaserede kommunikationssystemer for mennesker med kognitive handicap, at afvikle et fuldskalaprojekt med 100 deltagere. Meningsfuld og udviklende fritidsbeskæftigelse Om brug af IKT til udbygning af sociale relationer hos mennesker med funktionsnedsættelser. Målet er at udvikle et samlet koncept for, hvordan forskellige meningsfulde og IKT-baserede aktiviteter rettet mod borgere med funktionsnedsættelser kan etableres og anvendes. Samarbejdspartner: Alexandra Instituttet Kontaktperson: Projektkonsulent Selena Forchhammer Thønnings Struktur på strukturhjælpemidlet - øget selvstændighed og selvforvaltning hos unge med psykiske lidelser Formålet med dette projekt er at udvikle og forbedre mulighederne for at unge med psykiske lidelser kan opnå en øget grad af selvstændighed, selvforvaltning og indflydelse på eget liv. Dette vil vi gøre gennem brug af velfærdsteknologi, nærmere betegnet handifonen, som introduceres til de unge. Samarbejdspartnere (forventede): Hillerød kommune, Halsnæs kommune, Gribskov kommune Kontaktperson: Projektkonsulent Selena Forchhammer Thønnings 16

17 4. Status 2011 For at kunne fastholde timepriserne i 2012 har vi bl.a. vedtaget en ny organisationsstruktur, som trådte i kraft ved årsskiftet. På trods af dette nye fokus for vore indsatser, har vi formået at nå de fleste af vore planlagte mål. De næstfølgende sider er en status over året, der gik. Om organisationsændringen, indtjeningen og driften samt indsatsområderne Mod en ny organisation Pr. 1. januar 2012 fik vi - organisatorisk set - et nyt KC med en forenklet struktur, der bedre kan understøtte og fastholde en sund økonomi i fremtiden. Organisationsændringen betyder, at vi har reduceret antallet af afdelinger fra tre til to en voksenafdeling og en børneafdeling - og at vi dermed har nedlagt en afdelingslederstilling. I efteråret 2011 blev en stor del af kræfterne brugt på at forberede organisationen på den ny struktur. Der har været mange hensyn at tage i planlægningsfasen. At afsætte den fornødne tid til afdelings- og teammøder uden at spænde ben for indtjening og den daglige drift, har været en balancegang. En anden udfordring har været at skabe sammenhængskraft på tværs af fagteamene i de respektive afdelinger, men også på tværs af afdelinger. På et medarbejdermøde i september 2011 blev medarbejderne bedt om at definere de punkter som ledelsen skulle være opmærksom på ved den forestående organisationsændring. De mange gode synspunkter og forslag der kom, vil ledelsen arbejde videre med i Arbejdsmiljø KC s ledelse samarbejder med tillidsmand og sikkerhedsrepræsentanter om at være i dialog med medarbejderne om arbejdsmiljøet. Der bliver løbende gennemført arbejdspladsvurderinger. Desuden er ledelsen opmærksom på forhold som potentielt kan opleves at få indflydelse på arbejdsmiljøet, fx organisationsændringen. 17

18 MUS gennemføres løbende. Der er fokuss på sygefravær, og der bliver holdt omsorgssamtaler ved behov. Kommunikationscentrets sygefravær i 2011 var på 2,46 % - og det er stadig lavt i sammenligning med Der var ingen langtidssyge. KC deltager påå DHL-stafetten Indsatsområder Digitalisering af driften Følgende tiltag er blevet implementeret: o Fra 1. april 2011 har alle medarbejdere registreret tidsforbruget i de enkelte sager. s o Fra november scanness al indkommen post for at reducere den tid, der medgår til postbehandling. o Sms-servicee til borgere, som får en påmindelse om deres aftale, iværksat. Det har ikke været muligt at gennemføre e en overgang til elektroniske klientjournaler endnu, men der arbejdes fortsat med dette. Digital posthåndtering og elektroniskk adgang forr borgerne til egne journaler er endnu ikkee etableret, dette gennemføres i samarbejde med Hillerød Kommune Driftsoptimering gennem effektivisering, forenkling og udvikling af administrative arbejdsgange På baggrund af organisationsændringen har vi valgt at lade denn planlagte analyse af generationsskifteudfordringenn udgå som indsatsområde. Der har været indledende drøftelser medd Hillerød Kommune om gennemførelse af arbejdsgangsanalyser. Indsatsområdet videreføres til

19 Faglig udvikling og kompetenceudvikling Efteruddannelsesmidlerne er bl.a. givet til uddannelse inden for evidensbaserede metoder, såsom LSVT (Lee Silverman Voice Treatment), en intensiv metode til træning af stemmen hos borgeree med Parkinson. Sekretariatet var igennem et teambuildint ngforløb i 2011, finansieret af kompetenceudviklingsmidler fra f Hillerød Kommune. Resultatett er en arbejdsmiljømæssig forbedring, der er til at tage og føle på. Medarbejderne har fået nemmeree ved at videndele og koordinere opgaver med hinanden, både når der er god tid til t det, og når der virkelig er brug for det. Der er afsat tid til faglige oplæg på medarbejdermøder, udviklingsdage samt pædagogisk råds møder. Og der er i 2011 blevet gjortt en særlig indsats for at a inddrage medarbejderne i planlægningen af fagligt indhold på møderne. Derudover har medarbejderm rne haft mulighed for at deltage i studiegrupper med selvvalgte temaer. På et medarbejdermøde i forsommeren fremlagdee medarbejdere fra tre studiegrupper resultaterne af deres arbejde.. I december måned var der opstart for et nyt hold studiegrupper Kommunikative miljøer Kommunikationsmiljøet på KC De 120 mest brugte ord Som opfølgning på spørgeskemaundersøgelsen af borgernes syn på Kommunikationscentrets tilbud i 2010, har vi valgt at arbejde videre med fysiske kommunikative miljøer. Det har stået klart for os, at hvis vi skal ud og undervise bo- og 19

20 Skiltning på KC dagmiljøer i tilrettelæggelse af kommunikative miljøer, der tager højde forr brugerness behov, så er det først og fremmest vigtigt at ta vores egen medicin, og se på hvordan vi kan gøre Kommunikationscentret meree brugervenligt og tilgængeligt. Den 4. marts arrangeredes en udviklingsdag, hvor alle medarbejdere drøftede, hvad der skaber et godt fysisk kommunikationsmiljø, og kom med forslagg til forbedringer. Blandt de borgere vi leverer ydelser til, er der flere med særligee behov for støtte til att orientere sig, og mange af forslagene handlede om, hvordan det kan blivee lettere at finde f rundt. En arbejdsgruppe konkretiserede idéerne, og ved årets slutning s fremstod KC mere brugervenligt med ny skiltning. Udendørss har vi fået forbedret synlighedenn fra Skansevej, og indendørs har vi fået vejledende og ensartet skiltning i form af tekst og symboler på gulve og døre. Videndeling-net Et godt internt kommunikationsmiljø forudsætter også, at medarbejdernee kan tilbydes rum til videndeling. I mødeplanen er der søgt taget højde for behovet for fagligg videndeling, men i den travle dagligdag kan det være sværtt at finde fælles tid til en e gangsnak om, hvad der rører sig. For at imødekomme medarbejdernes ønske om øgede muligheder for videndeling, err der etableret en internetplatform for faglig udveksling et Videndeling-net.. Her kan KC s 20

21 medarbejdere poste faglige indlæg i forum og lægge undervisningsmaterialer ud til fælles gavn, inspiration og forhåbentlig af og til reducere forberedelsen af undervisning. En løbende og gensidig orientering om tiltag i andre afdelinger og funktionsgrupper, klæder også medarbejderne på til at formidle f KCC som ét, samlet kompetencecenter, der fagligt rummerr mange forskellige tilbud. Udvikling af kommunikationsmiljøer på bo- og dagtilbud Kommunikationscentret arbejder for udvikling af kommunikationsstøttende miljøer, ikke mindst i forhold til den gruppe mennesker, der har meget begrænsede forudsætninger for kommunikation. I 2011 har vi udarbejdet: o Den Symbolstøttede Spørgeguidee til interview af mennesker, der bedre kan forstå og udtrykke sig ved hjælp af billeder. Guiden leveres i formm af en værktøjskasse bestående af vejledningsmateriale, emneguide og færdiglavet materiale til interview, herunder symbolkort inden for forskellige emneområder. Guiden kan bruges ifm. udarbejdelse af handleplaner, brugerundersøgelser, tilsyn mv. o Konsulentbistand i tilrettelæggelse og afholdelse af brugerundersøgelser for borgere med begrænset verbal kommunikation o En ny ydelsee hvor vi gennemgår det fysiske kommunikative miljø m på bostedet, skolen eller aktivitetsværkstedet og kommer med idéer til forbedringer r, der tager højde for brugernes behov og rekvirentens ønsker. Symbolstøttet Spørgeguide Scan og læs mere: Brugerundersøgelser med symbolstøttet spørgeguide og Kortlægning af det kommunikative miljø er begge nye ydelser for læs mere på 21

22 Anvendelse af evidensbaserede metoder I løbet af 2011 er der uddannet endnu to medarbejdere i LSVT- metoden for at styrke den evidensbaserede undervisning af Parkinsonramte. Derudover arbejder vi videre med SPAARC og andre metoder, der anbefales i en MTVrapport (MedicinTeknisk Vurdering) fra 2011 på hjerneskadeområdet. ICF klassifikationen for børn og unge, som forventedes i en dansk udgave i foråret 2011, er endnu ikke udkommet i færdig version. Kommunikationscentret har i 2011 deltaget i ICF netværksmøde på børn og unge-området og vil, så snart klassifikationen foreligger, se på, hvordan den kan anvendes på KC. Hvad er SPAARC? SPAARC er en evidens baseret engelsk undervisningsmetode, hvor pårørende til afasiramte lærer at forstå og imødekomme den afasiramtes kommunikative begrænsninger i samtalen. Forkortelsen står for Supporting Partners of People with Aphasia in Relationship and Conversation. Hvad er ICF? Oversat til dansk står ICF for International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Formålet er, at på internationalt niveau skabe en fælles og ensrettet klassifikation i afdækningen af borgeres funktionsevnenedsættelser. ICF er vedtaget i WHO Formidling og branding Hjemmeside og informationsmateriale Kommunikationscentret fik ny hjemmeside i sensommeren Udgangspunktet har bl.a. været at skabe en mere brugervenlig hjemmeside med to indgange for hhv. kommuner og borgere; at vise diversiteten af vores arbejde med større synliggørelse af vores indtægtsdækkede virksomhed mhp. vidensformidling til pædagogisk personale mv. samt at give siden et mere visuelt islæt med billedslides og videoklip. Via hjemmesiden er der i løbet af efteråret søgt etableret et brugerpanel til evaluering af informationer på hjemmeside og andet skriftlig materiale. Kommunikationscentret har vedvarende fokus på redskaber og metoder, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde for at fremme kommunikation, deltagelse og medbestemmelse. Og vi vil gerne dele med os af vores viden. Hvor der er mulighed for det, udbyder vi gratis 22

23 små programmer og andre pædagogiske materialer til download på For at holde oss til ilden, har vi indført Månedens Download, så vi løbende får set s på, hvadd vi har i gemmerne ogg får delt vores viden med andre. I 2011 lanceredes fx computerprogrammet Picto Selector for første gang på dansk, oversat af Kommunikationscentret og til download på hjemmesiden. Picto Selector er udviklet i Holland og bruges til fremstilling af grafisk materiale til kommunikation. Programme et er gratis og kan derfor bruges ubegrænset af enhver. Og så kan det stort set det samme som mange tilsvarende betalingsprogrammer. I skrivende stund er vi oppe i downloads! Der er lagt en ny strategi for formidling af kurser mv. Den årligtt udsendte kursuspamflet er blevet erstattet med målgruppespecifikke omslag, som giver et samlet overblik over kurser, ydelser og produkter på ett givent område. Omslagene udsendess løbende med skiftende indhold. Picto Selector omfatter også flere symbol- Scan og samlinger. læs mere: Branding i det daglige arbejdee KC s medarbejderee er opmærksomme påå at sprede kendskabett til Kommunikationscentrets faglighed i deres daglige virke, hvad enten e det handler om kontakten til de kommunale sagsbehands lere, de eksterne arbejdspladser (skoler og sygehuse) eller brugerorganisationerne. Formidlingsindsatss ift. uddannelsesinstitutioner Der er taget kontakt til SOPU (Sundhed Omsorg Pædagogik Uddannelsen),, som har udvist interesse for et fagligt samarbejde med Kommunikationscentret. Mulighederne for et KC-kursustilbud i SOPU-regi, drøftes videree med SOPU. Formidlingskampagner Eksempel på tiltag iværksat 2011: o Formidlingskampagne på høreområdet ved udsendelse af informationsmateriale til relevante aktører. 23

24 o o Formidlingskampagne på synsområdet ved bl.a. udsendelse af informationsmateriale; deltagelsee på synstemadag; deltagelse medd stand på Kulturnætter i nærområdet. Formidlingskampagne rettet modd det fysiske kommunikative miljø på skoler, dag- og botilbud. Indsats flersporet, bl.a. ved udsendelse af informationsmateriale. Fremvisning af synshjælpemidler / Mobilitytræning - Hillerød Kulturnat 2011 Herudover kommer vi løbende ud og holder oplæg for brugerorganisationer, samarbejdspartnere, skoler og daginstitutioner, bo- og dagtilbud. Messer og konferencer Vi har intensiveret vores formidling på messer og konferencer. I 2011 deltog vi med en stand både på Hjælpemiddelinstituttets teknologimesse (HIT) og KL s Handicap- og Psykiatrimesse. Vi har holdt oplæg og workshops om emner som ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation) og social netværksteknologi anvendt kompenserende på VISO s årlige konference, HIT-messen og Isaac Danmarks konference. 24

25 Hvad er VISO? VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, placeret under Socialstyrelsen. KC er underleverandør til VISO. Vi har i 2011 bidraget med vores ekspertise i 23 VISO-sager på børne- og voksenområdet. Hvad er ISAAC Danmark? I Danmark er der etableret en national underafdeling til ISAAC (International Society of Augmentative and Alternative Communication). ISAAC er en privat interesse- og medlemsorganisation, som arbejder på at fremme kendskabet til ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation) Udvikling af ydelser og samarbejder På Kommunikationscentret bestræber vi os på at gøre brug af metoder, som i dagligdagen kan anvendes af borgere/pårørende/fagpersoner med konkrete resultater. Følgende er eksempler på tiltag i 2011: o Et internt kursus for KC-medarbejdere i Talking Mats, så flere kan få glæde af metoden i deres arbejde. P.t. har Kommunikationscentret fire Talking Matsinstruktører, som udbyder kurser til både fagpersoner og pårørende. o Fortsat udvikling af metoderne SPAARC og LSVT i vore tilbud, i det disse metoder også er anbefalet i MTV-rapporten fra 2011 om hjerneskaderehabilitering. Vi fastholder målene om at arbejde med Conversational Coaching i o Udvikling af skræddersyede kurser på stemmeområdet til logopæder i PPR-regi og andre faggrupper. Hvad er Talking Mats? Talking Mats er en struktureret og billedbaseret interviewmetode, som danner en overskuelig ramme for samtale. Metoden er velegnet til mennesker med kognitive og/eller kommunikative funktionsnedsættelser. Metoden er udviklet af forskere i alternativ og supplerende kommunikation på University of Stirling i Skotland. 25

26 Udvikling af tværfaglige ydelser og kurser En tværfaglig videndeling styrker opgaveløsningen og er afgørende for, at der kan udvikles målrettede tilbud til de borgere, der har dobbelte funktionstab. I 2011 er der løbende afholdt tværfaglige møder, som bl.a. har resulteret i disse nye tiltag: o Implementering af tværfaglige tjeklister på syn- og høreområdet for såvel konsulenter som sekretariat for bedre screening af borgere i den indledende kontakt. o Et synstræningstilbud for hjerneskaderamte borgere. o Tilbud om afdækning af kognitive vanskeligheder hos børn og unge samt vejledning og støttende samtaler til børnene/de unge og deres forældre. Tilrettelagt i et samarbejde med neuropsykolog og konsulenter på børneområdet. o Tilbud om kurser til personalegrupper, som arbejder med børn og unge med kognitive vanskeligheder som følge af ADHD, PCS, hjerneskade mv. Tilrettelagt i et samarbejde med neuropsykolog og konsulenter på børneområdet. Relationer til kommuner Der er afholdt to dialogmøder for inviterede kommuner hhv. i foråret og efteråret Formålet var dels at få viden om, hvad kommunerne efterspørger, dels at øge kommunernes viden om, hvad vi kan tilbyde. Blandt indslagene på møderne kan nævnes: o Kvalitetssikring af høreapparater. Denne nye ydelse, som har til formål at rådgive sagsbehandlere og borgere og begrænse antallet af apparater, der havner i skuffen i stedet for i øret, har ved årets slutning også vist sig at være særdeles økonomisk rentabel for de fem kommuner, der har indgået en samarbejdsaftale med KC på området. På otte måneder har kommunerne sparet mellem kr. til kr. på bevilling af høreapparater. o Gennemgang af LSVT-forløb for borgere med Parkinson samt tilbuddet om gratis download af Picto Selector, som i mange tilfælde vil kunne spare kommunerne for udgifter til bevillinger af licensprogrammer til samme formål. Udover dialogmøderne, har vi arrangeret to temaeftermiddage med fagligt indhold for kommunale sagsbehandlere. 26

27 5. Bilag 5.1. Organisationsdiagram Hillerød kommune Centerleder Agnete Selvejer Videns- og Formidlingsenheden (VIFO) Sekretariat administration, service, it Administrativ leder: Jette Enevoldsen Afd. for voksne: Tale, høre, syn, teknologi Stedfortr. for centerleder: Christina Bjerre Afd. for børn: Tale, syn, teknologi Afdelingsleder: Anne Birgitte Sørensen 27

28 5.2. Drift og økonomi Overskud 2009 Overskud 2010 Underskud 2011 Det lille underskud på kr. skyldes manglende rettidigt indbetalte refusioner. Gennem de seneste 3 år har takstudviklingen været nedadgående. Timepriser (voksenomr.) Fald i % Syn ,2 Tek ,1 Tale ,3 Høre ,4 Gennemsnit - takstpriser , Ydelses- og borgerstatistik Kommunikationscentret har i 2011 haft en samlet stigning i hhv. antal af ydelser og borgere, der benytter vores tilbud. Stigningen skyldes hovedsagelig, at der på høreområdet har været en markant efterspørgsel på kvalitetssikring af høreapparatbevillinger en ny ydelse, som blev oprettet i

29 5.000 Antal borgere og ydelser totalt Ydelser Borgere Antal borgere fordelt på funktionsområder Erhvervet hjerneskade Voksne Høre Voksne IKT Børn IKT Voksne Stamme Voksne Stamme Børn Stemme Voksne Syn Børn Syn Voksne Udviklingshæmmede Voksne Udviklingshæmmede Børn Læbe/gane Børn og Voksne Tale Børn I alt 2009 I alt 2010 I alt

30 1.600 Antal ydelser fordelt på funktionsområder Erhvervet hjerneskade Voksne Høre Voksne IKT Børn IKT Voksne Stamme Voksne Stamme Børn Stemme Voksne Syn Børn Syn Voksne Udviklingshæmmede Voksne Udviklingshæmmede Børn Læbe/gane Børn og Voksne Tale Børn I alt 2009 I alt 2010 I alt

31 Kommunikationscentrets statistik

32 Kommunikationscentrets statistik 2011 (forts.) 32

33 Kommunikationscentrets statistik 2011 (forts.) 33