Et behov for at indføje en skematisk oversigt med definition af centrale elementer.

Transkript

1 Version 2 / april 2009

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Vigtige begreber i beredskabsplanen Organisation Planens opbygning Beredskabsplanens trin Alarmering Iværksættelse af kirurgisk beredskab Afdelinger, som alarmeres via kaldebordet ved kirurgisk beredskab Iværksættelse af CBRN-beredskab Afdelinger, som alarmeres via kaldebordet ved CBRN-beredskab CBRN-hændelser af nuklearmedicinsk karakter CBRN-hændelser af biologisk karakter Lægeassistance til skadestedet Identifikationscentral (IC) Indlæggelse og registrering Post- og budtjeneste Kriseterapeutisk beredskab Depot B Børnepasning Døde Brand på sygehuset Bombetrussel Information om nødtelefoner Hjælpemidler - rådgivning Tilbage til normalt beredskab Bilag 1 Katastrofejournal Bilag 2 Nødtelefoner Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 2 af 32

3 1. Forord Hermed foreligger der en ny version af OUH s beredskabsplan. Den er gældende for matriklen i Odense. Der er flere årsager til, at der har været behov for revision: Etableringen af AMK (regionens Akut Medicinske Koordinationscenter) Etableringen af AMA Et ønske om at reducere trinnene i planen fra 4 til 3 Introduktion af begrebet CBRN-beredskabet, der specificerer det medicinske beredskab i fire hovedtyper: - Chemisk - Biologisk - Radiologisk - Nukleart Et behov for at indføje en skematisk oversigt med definition af centrale elementer. Afdelingerne O, V og AMA er centrale afdelinger i relation til beredskabet, men alle afdelinger skal udarbejde sin egen beredskabsplan på baggrund af denne fælles overordnede beredskabsplan. Det formelle grundlag for beredskabsplanen Regionen er i henhold til Sundhedsloven og Beredskabs- og Præhospital bekendtgørelse nr. 977 af 26. september 2006 forpligtet til at udarbejde en plan for sygehusberedskabet herunder det præhospitale beredskab, lægemiddelberedskabet samt beredskabet i primærsektoren. Beredskabet skal planlægges i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning (2007) og tilhørende bilagssamling Bilag til Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskab (2007). Regionens plan skal revideres mindst én gang i hver valgperiode, og den skal blandt andet beskrive samspillet mellem regionens plan og beredskabsplanerne på de enkelte sygehuse. Planlægningen skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab. Beredskabet skal være fleksibelt og kunne optrappes og tilpasses den aktuelle hændelse. Ansvaret for regionens plan ligger hos Region Syddanmarks Sundhedsberedskabs- og præhospitals-udvalg. Ansvaret for Odense Universitetshospitals beredskabsplan ligger hos Beredskabskomiteen, Odense Universitetshospital. Regionens plan AMK I planlægning af det regionale beredskab indgår AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter), som fysisk er placeret på Odense Universitetshospital. AMK leder og koordinerer regionens samlede, sundhedsberedskabsmæssige indsats ved større hændelser. Odense Universitetshospitals beredskabsplan Odense Universitetshospitals beredskabsplan er bygget op med udgangspunkt i det daglige beredskab, som er dimensioneret til at kunne håndtere op til 2 svært tilskadekomne eller op til 3 forurenede/forgiftede patienter. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 3 af 32

4 Planen er inddelt i trin, således at man kan optrappe indsatsen afhængig af antallet af tilskadekomne. Jo flere tilskadekomne, jo højere trin skal der aktiveres. Hvis der er tale om fysisk tilskadekomne med kvæstelser, brandskader eller forfrysninger, aktiveres det kirurgiske beredskab. Hvis der er tale om kemiske, biologiske eller radiologiske/nukleare skader, aktiveres det medicinske beredskab, hvor der skal tages stilling til typen af skade(r) (CBRN-beredskabet). Beredskabsplanen er en overordnet plan, der beskriver, hvorledes et øget beredskab aktiveres herunder hvilke afdelinger, der skal aktiveres og hvordan de skal aktiveres. De afdelinger, som kan blive berørt af en aktivering af beredskabsplanen, skal hver især ved afdelingsspecifik beredskabsplan sikre, at afdelingens deltagelse i beredskabet i overensstemmelse med denne plan kan imødekommes umiddelbart. Hver afdeling skal udpege en person der har ansvaret for beredskabsplanen i afdelingen. Nyansat personale vil i forbindelse med introduktionskursus få en kort gennemgang af planen. Personalet i nøgleafdelinger vil få supplerende information og træning i den afdeling, hvor de er ansat. Det er den enkeltes pligt at være orienteret om egen funktion i en beredskabssituation Som udgangspunkt skal alle patienter have behandling på et niveau svarende til hospitalets sædvanlige standard, og det tilstræbes, at personalet så vidt muligt kommer til at arbejde med vante rutiner og i kendte lokaliteter. Den enkelte afdeling er selv ansvarlig for opdatering af lokal beredskabsplan ligesom det er afdelingens ansvar at orientere beredskabskomiteen om eventuelle rettelser i planen, herunder telefonnumre mv. (Rettelser bedes meddelt sekretær Pia Rosenkold, Direktionen). Planerne skal være tilgængelige på afdelingernes intranetsider. Alarmering af Odense Universitetshospital Beredskabsplanen på Odense Universitetshospital aktiveres, hvis der forventes et antal tilskadekomne, der ikke kan klares med det daglige beredskab (Trin 0), og det er altid beredskabslederen, der bestemmer, hvilket beredskab og hvilket trin der skal aktiveres. Beredskabspligt Beredskabslederen er i kraft af sin funktion som beredskabsleder berettiget til at pålægge deltagelse i sygehusberedskabet. Der henvises til Lovbekendtgørelse nr. 134 af 1. marts 2004 om beredskab: 56 Den, der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra det tidspunkt, hvor den pågældende er fyldt 18 år, indtil det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 65 år, pålægges at gøre tjeneste i redningsberedskabet (beredskabspligt), hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet. Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom, herunder hvilke myndigheder, der kan pålægge beredskabspligt. Stk. 2 Den, der skal møde ved forsvaret i tilfælde af krise eller krig, er ikke omfattet af stk. 1. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 4 af 32

5 57 Offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. Bekendtgørelse nr. 255 af 9. april 1996 om beredskabspligt: 4 Pålæg om beredskabspligt kan gives af: 5) Amtsrådet og Hovedstadens Sygehusfællesskab til løsning af opgaver inden for sygehusberedskabet. Pligten kan pålægges den, der bor eller opholder sig i amtskommunen, i Københavns eller Frederiksberg Kommune. 2. Vigtige begreber i beredskabsplanen AMK: Akut Medicinsk Koordinationscenter (regional funktion placeret på OUH aktuelt i skadestuen betjenes af V-læger og sekretærer fra skadestuen) KOOL: Koordinerende læge er den ambulancelæge, der først ankommer til indsatsområdet. KOOL leder den medicinske indsats i et indsatsområde. KOOL tilkaldes af vagtcentralen. Alarmcentralen (112): Den central, borgerne ringer til i nødsituationer. Betjenes af politiet, som sender anmodninger om hjælp videre til vagtcentralerne. Vagtcentral: De centraler, der styrer ambulancetjenesten og brandvæsenets ressourcer ofte i samarbejde med AMK (aktuelt Falck s vagtcentraler) Beredskabsleder: I alle situationer, hvor beredskabet aktiveres, udpeges en beredskabsleder. Det er altid en O- læge primært bagvagten eller dennes substitut, indtil en O-overlæge kan tilkaldes og møde frem. Udrykningshold: Kan rekvireres af AMK og består af 2 eller flere personer, almindeligvis fra Anæstesi- og Ortopædkirurgisk afdeling/skadestue. Kirurgisk beredskab: Det beredskab, der aktiveres i forbindelse med større ulykker med mange fysisk tilskadekomne CBRN-beredskab = medicinsk beredskab: Det beredskab, der aktiveres ved hændelser af chemisk, biologisk, radiologisk eller nuklear karakter. Rensefaciliteter: De skyllefaciliteter (bl.a. et telt), der kan etableres foran skadestuen ved behov for rensning af patienter (supplement ved CBRN-episoder), inden de kommer ind i selve huset. Skallukning: Den procedure, der sikrer, at sygehuset aflåses Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 5 af 32

6 3. Organisation AMK-Syd AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) aktiveres af politiets alarmcentral (112) ved Trin 3 (hændelser med mere end 10 tilskadekomne ved kirurgisk beredskab og hændelser med mere end 30 eksponerede ved CBRN beredskab). AMK skal altid orienteres ved aktivering af biologisk, radiologisk eller nukleart beredskab. AMK beslutter ud fra hændelsens omfang og hvor hændelsen er sket hvilke af regionens sygehuse, der skal aktiveres. AMK er elektronisk koblet op til de 7 akutsygehuse i regionen herunder Odense Universitetshospital. På skadestuerne er placeret en pc og en skærm. AMK er i kontakt med politikredsene og de øvrige indsatskomponenter. AMK kommunikerer med beredskabslederen på Odense Universitetshospital og med KOOL i indsatsområdet. Når AMK er aktiveret, er det AMK, der er sygehusvæsenets kontakt til skadestedet og til andre indsatsenheder og myndigheder. AMK kommunikerer med de enkelte sygehuse via sygehusenes beredskabsleder. Kommunikationen foregår primært elektronisk. AMK råder over en ressourcedatabase indeholdende regionens sundhedsfaglige ressourcer. AMK meddeler til KOOL, hvortil patienterne skal visiteres, idet AMK har det samlede overblik over kapaciteten i Regionens sundhedsvæsen. Beredskabsledelsen Beredskabsledelsen består af beredskabslederen, ledende sygeplejerske i Skadestuen/traume-koordinator samt en anæstesiologisk overlæge. Ved iværksættelse af CBRNberedskab indgår den vagthavende overlæge/bagvagt fra AMA i beredskabsledelsen. Herudover indgår ved biologisk beredskab også altid den vagthavende overlæge/bagvagt fra infektionsmedicinsk Afdeling Q. Det er altid en O-læge, der er beredskabsleder. Hvis ovennævnte personer i startfasen er optagede af andre opgaver, indgår deres naturlige stedfortrædere i funktionerne. Beredskabsplanen aktiveres af bagvagten, Afdeling O. Beredskabslederen skal efter aktivering af beredskabet være iført orange vest. Bagvagtens beredskabslederfunktion varer, indtil en O-overlæge er tilkaldt og kan overtage beredskabsledelsen, hvilket fysisk sker ved, at den orange vest overdrages. Funktionen opretholdes herefter, til beredskabet afblæses af beredskabslederen. Ved aktivering af radiologisk/nukleart beredskab kontaktes Nuklearmedicinsk Afdeling med henblik på rådgivning af beredskabsledelsen. Beredskabslederen har ansvaret for den samlede indsats på hospitalet og støttes af beredskabsledelsen og eventuelt beredskabsstaben. Beredskabslederen udpeger en O-overlæge/bagvagt med ansvar for Skadestue/Modtageområdet og Kirurgisk Ambulatorium. Beredskabslederen kommunikerer med AMK, som ved større ulykker koordinerer den samlede sundhedsberedskabsmæssige indsats i Region Syddanmark. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 6 af 32

7 Lægelig visitator Ved Trin 1 i det kirurgiske beredskab er beredskabslederen lægelig visitator. Ved Trin 2 og 3 i det kirurgiske beredskab udpeger beredskabslederen en lægelig visitator primært fra Afdeling O - eventuelt en speciallæge fra en af de andre kirurgiske afdelinger. Ved Trin 3 i CBRN-beredskabet udpeger beredskabslederen en lægelig visitator primært fra AMA eventuelt en speciallæge fra en af de andre medicinske specialafdelinger. Lægelig visitator udstyres med et actioncard. Disse findes i Skadestuen. Lægelig visitator får hjælp af 2-3 sekretærer, samt en sygeplejerske fra Skadestue/Modtageområdet. Beredskabsstaben: Ved Trin 2 kan beredskabslederen indkalde beredskabsstaben og ved Trin 3 skal beredskabsstaben indkaldes til hjælp for beredskabslederen. Beredskabsstaben består af nedennævnte personer eller disses stedfortrædere: Formand for beredskabsstaben er ledende overlæge for Afdeling O (Niels Dieter Röck) Formanden for beredskabskomiteen (Direktør Jens Peter Steensen) Afdelingssygeplejerske i Skadestue/Modtagelse (Laila Bøhrk) Leder af Servicecentret (varetages af FM-chef Steen Reinholdt Sørensen, Facilities Management) Ledende overlæge for AMA (Michael Hansen-Nord) Oversygeplejerske AMA (Lene Wichmann) Så vidt muligt en repræsentant for Nuklearmedicinsk Afdeling, når der er tale om radiologisk/nuklearmedicinsk beredskab og en repræsentant for Infektionsmedicinsk Afdeling Q, når der er tale om biologisk beredskab. Beredskabsstaben samles i konferencerum i Skadestue/Modtagelse (2272). Beredskabsstaben skal - sammen med beredskabslederen - have overblik over hospitalets samlede ressourcer, herunder operations-, intensiv- og sengekapacitet, personaleressourcer samt hvor patienterne befinder sig i systemet, (jævnfør kapitel 14 Indlæggelse og registrering ) og er desuden kontaktorgan til pressen vedrørende forhold på Odense Universitetshospital. Beredskabsstaben tager stilling til aktivering af børnepasningsordning ved Trin 3, jævnfør kapitel 17. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 7 af 32

8 Beredskabskomiteen Beredskabskomiteen har ansvaret for Odense Universitetshospitals beredskabsplan. Medlemmer af beredskabskomiteen Navn og titel Afdeling Lokalnr. / evt. privatnr. / mobilnr. Formand, direktør Jens Peter Steensen Direktionen 1340 / / Vicekontorchef Finn Thaarup Direktionssekretariatet 2011 / / Ledende overlæge Niels Dieter Röck Ortopædkirurgisk Afdeling O 2261 / / Overlæge Lars Henrik Frich Repr. for overlægerådet 3902 / / Overlæge Ivan Petersen Anæstesiologisk Afdeling V 3722 / / Oversygeplejerske Hanne Rytter Repr. for oversygeplejerskerådet 2226 / / Afdelingssygeplejerske Laila Bøhrk Skadestue/Modtagelse 2296 / / Sektionsleder Leo Falden Rengøring- og Patientservice 2564 / / FM-chef Steen R. Sørensen Facilities Management 2900 / / IT-driftsleder Caroline Thrane IT-Afdelingen (arb.)/ / Ledende overlæge Michael Hansen-Nord AMA 2673 / / Beredskabskoordinator Suzanne Lang-Jensen Anæstesiologisk Afdeling V 2614 / / Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 8 af 32

9 4. Planens opbygning Beredskabslederen (overlæge/bagvagt, afdeling O) beslutter, ud fra meldingen, at iværksætte et bestemt beredskab og et bestemt trin, afhængigt af katastrofens karakter og omfang. Kirurgisk beredskab aktiveres, hvis det af meldingen fremgår, at der er tale om patienter med overvejende fysiske skader (fly-, tog-, bus- og bilulykker, sammenstyrtede huse, tribuner og lignende brandskader og forfrysninger). Ved medicinske hændelser aktiveres CBRN-beredskab - tidligere benævnt medicinsk beredskab hvor der skal tages stilling til karakteren af beredskabet og til, om der er behov for rensefaciliteter mv. Der skelnes i beredskabsplanen mellem dagtid (hverdage fra 08-15) og vagttid (hverdage fra samt lørdag/søndag/helligdag). Primært aktiveres den plan og det trin, der skønnes mest relevant (automatikfase). Hvis det skønnes nødvendigt, kan man efterfølgende iværksætte en anden plan og et andet trin. Ved behov kan beredskabslederen/beredskabsstaben etablere en omsorgstjeneste for fysisk uskadte. Ved behov for større kriseterapeutisk indsats aktiveres dette via AMK. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 9 af 32

10 5. Beredskabsplanens trin Beredskabslederen beslutter hvilket trin der aktiveres. Kirurgisk beredskab Trin 0: Normalt beredskab. Gælder ved melding om 1-2 svært tilskadekomne. Trin 1: Aktiveres ved melding om 3-5 svært tilskadekomne Trin 2: Aktiveres ved melding om 6-10 svært tilskadekomne/og eller op til 50 moderat/lettere tilskadekomne Trin 3: Aktiveres ved melding om mere end 10 svært tilskadekomne og/eller mere end 50 moderat/lettere tilskadekomne CBRN-beredskab Trin 0: Normalt beredskab. Gælder ved melding om 1-3 eksponerede. Der handles i overensstemmelse med generelle medicinske instrukser. Trin 1: Aktiveres ved melding om op til 4-10 eksponerede personer eller patienter Trin 2: Aktiveres ved melding om eksponerede personer eller patienter Trin 3: Aktiveres ved melding om mere end 30 eksponerede personer eller patienter Der skal altid umiddelbart tages stilling til om der er tale om hændelser af primært chemisk, biologisk, radiologisk eller nuklear karakter om der er behov for etablering af rensefaciliteter om der er behov for tilkald af nuklearmedicinsk ekspertise og/eller infektionsmedicinsk ekspertise Chemisk beredskab Aktiveres ved melding om gas-, røg- eller kemikalie- eksponerede personer eller patienter. Biologisk Beredskab Aktiveres ved mistanke eller viden om personer eller patienter på eller på vej til Odense Universitetshospital, der kan være smittede/forgiftede med biologisk agens. AMK skal altid orienteres ved aktivering af biologisk beredskab. Radiologisk /nukleart beredskab Ved melding om ulykke, hvor der kan forventes patienter, der har været udsat for radioaktiv stråling, aktiveres nuklearmedicinsk beredskab. AMK skal altid orienteres ved aktivering af radiologisk/nukleart beredskab. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 10 af 32

11 6. Alarmering Alarmering af udrykningshold Det er AMK, der anmoder om sundhedsfaglig assistance til et indsatsområde i form af et udrykningshold. Når anmodningen kommer om et udrykningshold, skal beredskabslederen udpege personer fra Afdeling O og bagvagten på Afdeling V skal udpege personer fra Afdeling V. Mindre end 10 tilskadekomne Melding om en ulykke med op til 10 tilskadekomne indgår til Skadestuen fra Falck, politi eller ambulancelæge. Meldingen modtages af ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen, som indhenter oplysning om ulykkens art hvor det er sket antal tilskadekomne og om muligt et skøn over, hvor mange svært og lettere tilskadekomne, der er, samt - hvis der er tale om CBRN-situationer - om karakteren af påvirkningen. Klokkeslettet noteres og meldingen videregives til mellemvagten eller bagvagten Afdeling O (eller dennes substitut), som ud fra de givne oplysninger aktiverer beredskabsplanen. Den læge på Afdeling O, som aktiverer beredskabsplanen, er herefter indtil videre beredskabsleder. Hvis melding om en CBRN-hændelse indgår direkte til AMA/Nuklear-medicinsk Afdeling fra skadestedet, skal bagvagten på AMA/Nuklearmedicinsk Afdeling orientere bagvagt, Afdeling O, som orienterer Skadestuen og tager stilling til, om CBRN-beredskab skal aktiveres. Mere end 10 tilskadekomne Ved ulykker med mere end 10 tilskadekomne alarmeres Odense Universitetshospital af AMK. Ulykkens art, lokation mv. vil fremgå af skærmen i Skadestuen. Det forudsættes, at Odense Universitetshospital, inden for den første time, kan modtage det antal svært, moderat, og lettere tilskadekomne, der er anført i ressourcedatabasen. Hvis ikke, skal beredskabslederen meddele AMK aktuel kapacitet. Ud fra meldingen fra AMK beslutter beredskabslederen, hvilket trin der skal aktiveres på Odense Universitetshospital. Alarmeringslister De enkelte afdelingsledelser skal selv etablere et alarmeringssystem, der sikrer, at nødvendigt personale indkaldes i henhold til de afdelingsspecifikke beredskabsplaner. Der skal tilstræbes et system, der belaster hospitalets telefoner mindst muligt. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 11 af 32

12 Følgende afdelinger skal revidere alarmeringslister hver måned: Skadestue/Modtagelse, O-ambulatorium. Afdeling V. Afdelingerne O, A, T, U, K, L, Z, D, F, E, B, C, AMA, J, Q, M, N, P, R, S, G, I og Y, X Operationsgangene A, T, U, Z, D, F, E og O. Radiologisk afdeling KIA BFG Rengøring- og Patientservice. Afdelinger, som ikke har en formel vagtforpligtigelse, skal aflevere ajourførte lister over telefonnumre på nøglepersoner til kaldebordet. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 12 af 32

13 7. Iværksættelse af kirurgisk beredskab Trin 0 (normalt beredskab 1-2 tilskadekomne) Der handles i overensstemmelse med traumemanualen. Trin 1 (3-5 svært tilskadekomne) Beredskabslederen alarmerer: Skadestuens ansvarshavende sygeplejerske, som alarmerer kaldebordet. Anæstesibagvagt (4952) O's operationsgang (2219 eller 2221 (dag) 2418 (vagt)), som forbereder stand by. Beredskabslederen Ifører sig orange vest Bemander Skadestue/Modtagelse med 3 O-læger herunder leder af Skadestue/Modtagelse Prioriterer sammen med speciallæger fra afdelingerne A, T, U, Radiologisk afdeling, og V behandlingen af de tilskadekomne. Til Skadestuen tilgår 3 anæstesihold, 2 bioanalytikere, 2 radiografer og 4 serviceassistenter. Tilkaldte læger skal henvende sig til beredskabslederen i Skadestuen. Tilkaldte læger er ansvarlige for at orientere egen afdeling om situationen. Trin 2 (6-10 svært tilskadekomne) Beredskabslederen alarmerer: Skadestuens ansvarshavende sygeplejerske, som alarmerer kaldebordet. Anæstesibagvagt (4952) O's operationsgang (2219 eller 2221(dag) 2418 (vagt)), som går på stand by. Orienterer lægevagten (vagttid) Lægelig Visitator fra Afdeling O Lokalt kriseterapeutisk beredskab (psykiatrisk beredskabsleder) på 3788/mobil Beredskabslederen: Ifører sig orange vest Iværksætter tilkald af 3 O-læger, som skal bemande Skadestue, Modtagelse og Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Lægelig Visitator visiterer i døren til Skadestuen patienterne i: Svært tilskadekomne til Skadestuen. Moderat tilskadekomne til Modtagelsen. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 13 af 32

14 Lettere tilskadekomne til Ortopædkirurgisk Ambulatorium O Til Skadestuen tilgår 5 anæstesihold, 3 bioanalytikere (dag/aften), 2-3 bioanalytikere (nat) 4 radiografer og 8 serviceassistenter. Stue 1 i Modtagelsen og samtlige stuer i Skadestuen bemandes med et team bestående af en kirurg, et anæstesihold, samt 1-2 skadestuesygeplejersker. Ortopædkirurgisk Ambulatorium O bemandes med O-læger samt plejepersonale/sekretærer og serviceassistenter. Beredskabslederen etablerer sig i Skadestuens reception - og holder sig i kontakt med visitator og kommunikerer med AMK via skærm. Beredskabslederen skal holde sig orienteret om situationen i Skadestuen, Modtagelsen, Ortopædkirurgisk Ambulatorium O og operationsgangene. Beredskabslederen skal vurdere den aktuelle kapacitet på operationsgangene sammen med anæstesiologisk overlæge i Skadestuen. Beredskabslederen kontaktes på Beredskabslederen varetager kontakt til Klinisk anæstesi, Røntgenafdeling, Afdelingen for Biokemi, Farmakologi og Genetik, Klinisk Immunologisk Afdeling, Rengøring- og Patientservice samt øvrige afdelinger. Beredskabslederen indkalder beredskabsstaben ved behov. Beredskabslederen har ansvaret for kontakten til pressen, vedrørende forhold på Odense Universitetshospital. Indkalder beredskabslederen beredskabsstaben, overgår opgaven med kontakt til pressen til beredskabsstaben. Tilkaldte læger skal henvende sig til beredskabslederen i Skadestuen. Tilkaldte læger er ansvarlige for at orientere egen afdeling om situationen. Trin 3 (mere end 10 svært tilskadekomne) Beredskabslederen alarmerer: Skadestuens ansvarshavende sygeplejerske, som alarmerer kaldebordet Anæstesibagvagt (4952) O's operationsgang (2219 eller 2221 (dag) 2418 (vagt)), som går på standby Orienterer lægevagten (vagttid) Lægelig Visitator fra Afdeling O Lokalt kriseterapeutisk beredskab (Psykiatrisk beredskabsleder) på 3788/mobil Beredskabslederen Ifører sig orange vest: Bemander Skadestuen med 8 O-læger. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 14 af 32

15 Etablerer identifikationscentral i ortopædkirurgisk ambulatorium O's sekretariat (se kapitel 14). Lægelig visitator visiterer i døren til Skadestuen patienterne i Svært tilskadekomne til Skadestuen Moderat tilskadekomne til Modtagelsen Lettere tilskadekomne til Ortopædkirurgisk Ambulatorium O Stue 1 i Modtagelsen og samtlige stuer i Skadestuen bemandes med et team bestående af en kirurg, et anæstesihold, samt 1-2 skadestuesygeplejersker. Ortopædkirurgisk Ambulatorium O bemandes med O-læger samt plejepersonale/sekretærer og serviceassistenter. Til Skadestuen tilgår 5 anæstesihold, 3 bioanalytikere (dag/aften), 2-3 bioanalytikere (nat), 4 radiografer og 8 serviceassistenter. Beredskabslederen etablerer sig i Skadestuens reception og holder sig i kontakt med visitator og kommunikerer med AMK via skærmen. Beredskabslederen skal holde sig orienteret om situationen i Skadestuen, Modtagelsen, Ortopædkirurgisk Ambulatorium O og operationsgangene, og varetager kontakt til Klinisk anæstesi, Radiologisk afdeling, Afdelingen for Biokemi, Farmakologi og Genetik, Klinisk Immunologisk Afdeling, Rengøring- og Patientservice samt øvrige afdelinger. Beredskabslederen skal vurdere den aktuelle kapacitet på operationsgangene sammen med anæstesiologisk overlæge i Modtagelsen. Beredskabsstaben tager stilling til børnepasningsordning (se kapitel 17). Beredskabslederen har ansvaret for kontakten til pressen, indtil beredskabsstaben er etableret. Beredskabslederen kontaktes på Tilkaldte læger skal henvende sig til beredskabslederen i Skadestuen. Tilkaldte læger er ansvarlige for at orientere egen afdeling om situationen. Brandskader, forfrysninger og ætsningsskader Ved katastrofer med mange brandskader, forfrysninger og ætsningsskader alarmerer beredskabslederen vagthavende på Plastikkirurgisk Afdeling Z (3712/bagvagtens mobiltelefon), eventuelt via kaldebordet samt Stericentralen (Kaldebordet). Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 15 af 32

16 8. Afdelinger, som alarmeres via kaldebordet ved kirurgisk beredskab Meldingen indgår til kaldebordet fra skadestue-sygeplejersken efter beredskabslederens beslutning. Trin 0 (normalt beredskab) Traumeteam tilkaldes. Trin 1 (3-5 svært tilskadekomne) Følgende alarmeres med meldingen: Kirurgisk beredskab Trin 1 Bagvagten Afdeling A (6-2100) til Skadestuen. Bagvagten Afdeling U (1069). Bagvagten Afdeling T (3663) til Skadestuen. Radiologisk Afdeling (2183). Klinisk Immunologisk Afdeling (3571). Afdelingen for Biokemi, Farmakologi og Genetik (2821). Rengøring- og Patientservice (6-2746). Aften ( ) Der indkaldes 3 sygeplejersker og 1 sygehjælper/social- og sundhedsassistent til Skadestuen. Nat ( ) Der indkaldes 6 sygeplejersker og 3 sygehjælpere/social- og sundhedsassistent til Skadestuen. Trin 2 (6-10 svært tilskadekomne) Følgende alarmeres med meldingen: Kirurgisk beredskab Trin 2 Bagvagten Afdeling A (6-2100) til Skadestuen. Bagvagten Afdeling U (1069). Bagvagten Afdeling T (3663) til Skadestuen. Radiologisk Afdeling (2183). Klinisk Immunologisk Afdeling (3571). Afdelingen for Biokemi, Farmakologi og Genetik (2821). Rengøring- og Patientservice (6-2746). Operationsgang D (2348). Bagvagt Afdeling L ( ) Bagvagt Afdeling Z (dagtid 3712/vagttid via Kaldebordet) 9 sygeplejersker, 2 sygehjælpere/social- og sundhedsassistenter (aften), 12 sygeplejersker, 4 sygehjælpere/social- og sundhedsassistenter (nat) indkaldes til Skadestuen. Patienthotel (1371) Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 16 af 32

17 Trin 3 (mere end 10 tilskadekomne) Følgende alarmeres med meldingen: Kirurgisk beredskab trin 3: Bagvagten Kirurgisk Afdeling A (6-2100/lokal 6302) til Skadestuen Bagvagten Neurokirurgisk Afdeling U (1069) Bagvagten Hjerte- Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T (3663) til Skadestuen Radiologisk Afdeling (2183) Klinisk Immunologisk Afdeling (3571) Afdelingen for Biokemi, Farmakologi og Genetik (2821) Rengøring- og Patientservice (6-2746) Operationsgang Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D (2348) Bagvagt Urinvejskirurgisk Afdeling L (mobil ) Bagvagt Plastikkirurgisk Afdeling Z (3712 dagtid) Sygehusapotek Fyn (2773 (dagtid)) Alle sygeplejersker, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter til skadestue/modtageområdet indkaldes Stericentralen (dag: 2778/2677/4467) (Aften/nat: Merete Stenum tlf /mobil ) Centrallager (dag: 2953/2677) (Aften/nat: Merete Stenum tlf /mobil ) Facilities Management (2904) Beredskabsstaben Hospitalskøkkenet (2941) (aften/nat: Køkkenchef Birgitte Lund, tlf / ) Vaskeri (2926) (aften/nat: Vaskerichef Dan Hubert, tlf / ) Afdeling K (3475) Bagvagt AMA (AkutModtageAfdeling) (1057) Bagvagt Reumatologisk Afdeling C (mobil ) Bagvagt Lungemedicinsk Afdeling J (mobil ) Bagvagt Infektionsmedicinsk Afdeling Q (mobil ) Hjertemedicinsk Afdeling B (1078/6-2102) Øjenafdeling E (2801) Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F (2802) Neurologisk Afdeling N ( ) Geriatrisk Afdeling G (6-2227) Hudafdeling I (6312/mobil ) Endokrinologisk Afdeling M (3421) Afdeling for medicinske mavetarmsygdomme S (6-2119) Onkologisk Afdeling R (3820) Nyremedicinsk Afdeling Y (3658) Børneafdeling H (1074) Patienthotellet (1371) Psykiatrisk Afdeling P (3788/ ) Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 17 af 32

18 9. Iværksættelse af CBRN-beredskab Ved melding om en større ulykke/hændelse af CBRN-karakter, skal der altid tages stilling til, om der er tale om ekstern forurening, der kan kræve etablering af skyllefaciliteter samt til, om der er tale om radiologisk eller nuklearmedicinsk forurening eller særlig smittefare, der kræver særlig agtpågivenhed. Hvis der kan forventes et større antal forurenede patienter, tager beredskabslederen stilling til, om der skal etableres skallukning af Odense Universitetshospital (dvs. aflåsning af samtlige indgange). Skallukning etableres ved henvendelse herom til Kaldebordet (Receptionen). Patienter, der transporteres fra et skadested, forventes at være rensede. Patienter, der selv henvender sig vil generelt være let eksponerede og i nogle tilfælde ueksponerede. Patienter, der har været eksponerede for kemiske stoffer, skal renses, inden de lukkes ind på hospitalet. Til dette formål opstilles telt med rensefaciliteter foran Skadestuen. Telt opstilles ved henvendelse til Rengøring- og Patientservice. Alle medicinske afdelinger skal være forberedte på at skulle rydde afdelingen med henblik på kohorte-isolation. Trin 0 (1-3 patienter) normalt beredskab Der handles i overensstemmelse med generelle medicinske instrukser. Trin 1 (4-10 patienter) Beredskabslederen alarmerer: Skadestuens ansvarshavende sygeplejerske, som alarmerer kaldebordet. Bagvagt AMA (1057). Beredskabslederen: Ifører sig orange vest. Kontakter Hjertemedicinsk Afdeling B (1078/6-2102, evt. via kaldebord), hvis der skønnes behov for kardial monitorering. Kontakter Infektionsmedicinsk Afdeling Q (mobil evt. via kaldebord) ved biologisk beredskab. Kontakter Nyremedicinsk Afdeling Y (3658, evt. via kaldebord), hvis der skønnes behov for dialyse. Tager stilling til opstilling af rensefaciliteter Tager stilling til skallukning Tager stilling til involvering af Nuklearmedicinsk Afdeling (dagtid 2980/vagttid 1087/SIS ) Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 18 af 32

19 Patienterne vurderes af bagvagt fra Akut Modtage Afdeling (AMA) og anæstesiolog i fællesskab og visiteres til AMA samt hvis relevant og nødvendigt til ITA, PITA, BRITA, VITA, COPA og NIA. Til Skadestuen tilgår 2 serviceassistenter og 1 anæstesihold og 2 radiografer. Tilkaldte læger skal henvende sig til beredskabslederen i Skadestuen. Tilkaldte læger er ansvarlige for at orientere egen afdeling om situationen. Trin 2 (11-30 patienter) Beredskabslederen alarmerer: Skadestuens ansvarshavende sygeplejerske, som alarmerer kaldebordet. Bagvagt AMA (1057). Beredskabslederen Ifører sig orange vest. Lægevagten orienteres (VAGTTID).(tlf ) Kontakter Infektionsmedicinsk Afdeling Q (mobil evt. via kaldebord) ved biologisk beredskab. Kontakter Hjertemedicinsk Afdeling B (1078/6-2102, evt. via kaldebord), hvis der skønnes behov for kardial monitorering. Kontakter Nyremedicinsk Afdeling Y (3658, evt. via kaldebord), hvis der skønnes behov for dialyse. Vurderer, om afdelingerne Endokrinologisk Afdeling M, Afdelingen for medicinske mavetarmsygdomme S, Onkologisk Afdeling R eller andre afdelinger skal alarmeres og kontakter disse (evt. via kaldebord). Tager stilling til opstilling af rensefaciliteter Tager stilling til skallukning (Kaldebordet kontaktes) Tager stilling til involvering af Nuklearmedicinsk Afdeling (dagtid 2980/vagttid 1087/SIS ) Patienterne vurderes af bagvagt fra Akut Modtage Afdeling (AMA) og anæstesiolog i fællesskab og visiteres til AMA samt hvis relevant og nødvendigt til ITA, PITA, BRITA, VITA, COPA og NIA. Eksponerede patienter visiteres efter registrering til AMA, ITA, PITA, BRITA, VITA, COPA, DOPA, FOPA og NIA. Ikke eksponerede patienter visiteres efter registrering til andre medicinske afdelinger end AMA (B, C, G, M, S, J, Y, Q og evt. X), samt til afdelingerne Neurologisk Afdeling N, Onkologisk Afdeling R og Hudafdeling I. Til Skadestuen tilgår 3 anæstesihold, 4 radiografer og 6 serviceassistenter. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 19 af 32

20 Beredskabsleder vurderer, om auditoriet, Kløvervænget 6/Kirkesalen eller andre større lokaler skal åbnes til patientobservation. Beredskabslederen indkalder beredskabsstaben ved behov. Tilkaldte læger skal henvende sig til beredskabslederen i Skadestuen. Tilkaldte læger er ansvarlige for at orientere egen afdeling om situationen. Trin 3 (over 30 patienter) Beredskabslederen alarmerer: Skadestuens ansvarshavende sygeplejerske, som alarmerer kaldebordet. Bagvagt AMA (1057). Beredskabslederen Ifører sig orange vest. Orienterer Lægevagten (VAGTTID).(tlf ) Kontakter Infektionsmedicinsk Afdeling Q (mobil evt. via kaldebord) ved biologisk beredskab. Kontakter Hjertemedicinsk Afdeling B (1078/6-2102, eventuelt via kaldebord), hvis der skønnes behov for kardial monitorering. Kontakter Nyremedicinsk Afdeling Y (3658, eventuelt via kaldebord), hvis der skønnes behov for dialyse. Etablerer identifikationscentral i Ortopædkirurgisk Ambulatorium O's sekretariat (se kapitel 14) Vurderer, om auditoriet Kløvervænget 6/Kirkesalen eller andre større lokaler skal åbnes til patientobservation og/eller om patienterne skal flyttes til andre sygehuse. Tager stilling til opstilling af rensefaciliteter. Tager stilling til skallukning (Kaldebordet kontaktes). Tager stilling til involvering af Nuklearmedicinsk Afdeling (dagtid 2980/vagttid 1087/SIS ) Beredskabslederen indkalder beredskabsstaben. Patienterne vurderes af bagvagt fra Akut Modtage Afdeling (AMA) og anæstesiolog i fællesskab og visiteres til AMA samt hvis relevant og nødvendigt til ITA, PITA, BRITA, VITA, COPA og NIA. Eksponerede patienter visiteres efter registrering til AMA, ITA, PITA, BRITA, VITA, COPA, DOPA, FOPA og NIA. Ikke eksponerede patienter visiteres efter registrering til andre medicinske afdelinger end AMA (B, C, G, M, S, J, Y, Q og eventuelt X) samt til afdelingerne Neurologisk Afdeling N, Hudafdeling I, og Onkologisk Afdeling R. Til Skadestuen tilgår 5 anæstesihold, 4 radiografer, 10 serviceassistenter. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 20 af 32

21 Tilkaldte læger skal henvende sig til beredskabslederen i Skadestuen. Tilkaldte læger er ansvarlige for at orientere egen afdeling om situationen. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 21 af 32

22 10. Afdelinger, som alarmeres via kaldebordet ved CBRN-beredskab Meldingen indgår til kaldebordet fra skadestue-sygeplejerske efter beredskabsleders beslutning Trin 0 (normalt beredskab) Hjertestophold tilkaldes. Trin 1 (4 til 10 patienter) Følgende alarmeres med meldingen: CBRN-beredskab Trin 1: Speciallæge, anæstesi (4952). Rengøring- og Patientservice (6-2746). Afdelingen for Biokemi, Farmakologi og Genetik (2821). Radiologisk afdeling (2183). Sygehusapotek Fyn (dagtid: 2773, vagttid: kaldebord). Aften ( ) Der indkaldes 3 sygeplejersker og 1 sygehjælper/social- og sundhedsassistent til Skadestuen Nat ( ) Der indkaldes 6 sygeplejersker og 1 sygehjælper/social- og sundhedsassistent til Skadestuen Trin 2 (11 30 patienter) Følgende alarmeres med meldingen: CBRN-beredskab Trin 2: Speciallæge, anæstesi (4952). Rengøring- og Patientservice. (6-2746). Afdelingen for Biokemi, Farmakologi og Genetik (2821). Radiologisk afdeling (2183). Sygehusapotek Fyn (dagtid: 2773, vagttid: kaldebord). Patienthotellet (1371) Neurologisk Afdeling N ( ). Onkologisk Afdeling R (3820) Hudafdeling I (6312/mobil ). Aften ( ) Der indkaldes 9 sygeplejersker og 2 sygehjælpere/social- og sundhedsassistenter til Skadestuen Nat ( ) Der indkaldes 12 sygeplejersker og 4 sygehjælpere/social- og sundhedsassistenter til Skadestuen Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 22 af 32

23 Trin 3 (over 30 patienter) Følgende alarmeres med meldingen: CBRN-beredskab Trin 3: Speciallæge, anæstesi (4952) Rengøring- og Patientservice (6-2746) Afdelingen for Biokemi, Farmakologi og Genetik (2821) Radiologisk afdeling (2183) Sygehusapotek Fyn (dagtid: 2773, vagttid: kaldebord) Alle sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter og sekretærer til skadestue/modtageområdet indkaldes Beredskabsstaben Hovedkøkkenet Sygehusvaskeriet Centraldepotet Teknisk Afdeling Portørorganisationen Neurologisk Afdeling N ( ). Bagvagt AMA (AkutModtageAfdeling) (1057) Bagvagt Reumatologisk Afdeling C (mobil ) Bagvagt Lungemedicinsk Afdeling J (mobil ) Bagvagt Infektionsmedicinsk Afdeling Q (mobil ) Geriatrisk Afdeling G (mobil /6-2122) Hudafdeling I (6312/mobil ) Endokrinologisk Afdeling M (3421) Afdelingen for medicinske mavetarm sygdomme S (3972). Onkologisk Afdeling R (3820). Nyremedicinsk Afdeling Y (3658). Børneafdeling H (1074). Patienthotellet (1371) Børnecentret (afventer telefonnummer og procedure) Psykiatrisk Afdeling P (3788/ ) Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 23 af 32

24 11. CBRN-hændelser af nuklearmedicinsk karakter Ved melding om ulykke, hvor der kan forventes patienter, der har været udsat for radioaktiv stråling, tages der konkret stilling til kontakt til Nuklearmedicinsk Afdeling. Dette sker telefonisk (2980/ 1087). Alternativt kan Statens Institut for Strålebeskyttelse kontaktes (døgnvagt tlf ) Beredskabsleder skal tillige tages stilling til behov for etablering af rensefaciliteter og skallukning. Nuklearmedicinsk Afdeling kan kun have en konsultativ og målende rolle. 12. CBRN-hændelser af biologisk karakter Patienter, der har været eksponerede for, eller hvor der er mistanke om eksponering med biologisk agens, skal renses, inden de lukkes ind på hospitalet. Til dette formål opstilles telt med rensefaciliteter foran Skadestuen. Telt opstilles ved henvendelse til Rengøring- og Patientservice. Eksterne hændelser Ved eksterne hændelser forstås situationer, hvor der uden for hospitalet befinder sig erkendte smittede og syge personer, som det er hensigten at indlægge. Ved eksterne hændelser vil Odense Universitetshospital modtage information via AMK, som løbende samler og videreformidler informationer fra regionen og embedslægeinstitutionen vedrørende antal patienter og deres tilstand. Beredskabslederen orienteres af AMK. Bagvagten på AMA alarmeres af AMK og iværksætter Infektionsmedicinsk Afdeling Q's beredskabsplan. Personer, der er blevet kontamineret (forurenet) med muligt biologisk agens og som ikke er blevet renset på skadestedet, skal renses efter samme retningslinjer som ved kontamination med kemiske stoffer. Patienter med symptomer på smitsom sygdom skal indlægges udenom skadestue/modtageområdet og direkte på Infektionsmedicinsk Afdeling Q. Interne hændelser Situationer, hvor man f.eks. på grund af et større antal patienter med ensartet, men uafklaret symptombillede, får mistanke om, at de kunne være smittede med et agens i forbindelse med en terrorhændelse. I denne situation er det vigtigt, at informationen om dette bliver viderebragt via AMK til andre sygehuse, således at man der kan være opmærksom lignende tilfælde. Ved interne hændelser kontaktes AMK (1550) Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 24 af 32

25 13. Lægeassistance til skadestedet Ved større ulykker, hvor der er en KOOL på skadestedet og hvor AMK er alarmeret, kan der være behov for at udsende ekstra læger og eventuelt sygeplejersker til skadestedet. KOOL fungerer som leder af den sundhedsfaglige indsats i indsatsområder og kommunikerer i denne situation med AMK og handler i øvrigt i overensstemmelse med sit actioncard. Hvis der udsendes udrykningshold på 2, 4 eller flere personer fra Ortopædkirurgisk og Anæstesiologisk Afdeling, er disse underlagt KOOL. Opgaverne for udrykningsholdet er at foretage triage (= opdeling under katastrofe- eller krigsforhold af patienter i tre kategorier: De der ikke skønnes at kunne overleve trods behandlingsforsøg; de, der kan klare sig uden behandling; og den højst prioriterede patientkategori, hos hvem behandling vil være livsreddende) og behandling af de tilskadekomne. Udrykningshold medbringer tasker, medicin, tøj mv. fra Depot B. 14. Identifikationscentral (IC) Aktiveres ved trin 3 af beredskabslederen. Etableres af ledende lægesekretær, Afdeling O/stedfortræder Trin 3 (mere end 10 svært tilskadekomne kirurgiske patienter eller 30 CBRN-patienter) IC registrerer ved hjælp af den afrivelige del af katastrofejournalen de patienter, som indbringes (se under "Indlæggelse og registrering"). IC samarbejder med politiet, som også får en registreringsseddel. Politiet sender oplysninger om indbragte patienter og døde til politistationen i Odense. Politiet er ansvarlig for registreringen af samtlige ulykkesofre, identifikation af døde, information til pårørende og nyhedsmedier samt regulering af trafik i sygehusområdet. IC etableres i Ortopædkirurgisk Ambulatorium, O's sekretariat (3586, 3589). Politiet etableres i medicinstuen, Ortopædkirurgisk Ambulatorium (3562, fax ) Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 25 af 32

26 15. Indlæggelse og registrering Indlæggelse Alle patienter skal igennem ambulanceindgangen i Skadestuen. Ved trin 3 aflåses indgangen for gående patienter i Skadestuen. Patienter, som ikke kommer fra katastrofestedet, og som normalt indlægges uden om skadestue/modtagelse (f.eks. fødepatienter), skal indlægges via de adgangsveje, der normalt benyttes. Skadestedskort Skadestedskort anvendes af KOOL, udrykningshold (anæstesilæge/anæstesisygeplejerske), lægehold (anæstesilæge/anæstesisygeplejerske/ortopæd-kirurgisk læge/skadestuesygeplejerske) samt redningsmandskab på skadestedet. Kortet findes hos redningsmandskabet samt i udrykningstaskerne. Kortene er entydigt nummererede. Kortet bruges til registrering af persondata, findested, eventuelle diagnoser og behandling på skadestedet, samt transportprioritering. Skadestedskortet anvendes til orientering for hospitalet og indgår senere i journalen. Skadestedskortnummeret anvendes af AMK til registrering af patienterne. Katastrofejournal Ved trin 0, 1 og 2 anvendes den normale elektroniske registrering. Ved trin 3 anvendes katastrofejournal. Katastrofejournalen (bilag 1) indeholder de oplysninger, som er nødvendige for visitation og behandling i en katastrofesituation, indtil den endelige journal foreligger. Til patienter, som ikke kommer fra katastrofestedet, benyttes også katastrofejournal, men denne mærkes med lilla mærkat. Journalen består af 4 dele: To afrivelige dele, som bruges af politiet henholdsvis hospitalet til registrering af basale oplysninger om patienten. De afrivelige dele er selvkopierende til patientdelen. En patientdel med oplysninger og observationer, der følger patienten (den egentlige journal). Nummererede mærkater til mærkning af ejendele, laboratorierekvisitioner, røntgenhenvisninger, identifikationsarmbånd mv. Ved patientens ankomst til hospitalet udfyldes den øverste del af blanketten med oplysning om ankomsttidspunkt, identitet samt pårørendes adresse (for de patienter, der ikke kan identificeres, bevidstløse og døde angives køn og skønnet alder). Skadens art angives og skadens omfang afkrydses. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 26 af 32

27 Der påføres så mange oplysninger som muligt - afhængig af tidspresset. Som minimum skal hver patient have oprettet en katastrofejournal med tilhørende blanketnummer og have påsat et rødt armbånd med et tilsvarende nummer. Når patienten er vurderet, anføres det, hvortil patienten visiteres (Ortopædkirurgisk Ambulatorium O, Afdeling A's operationsgang, Radiologisk afdeling osv.). Når patienterne flyttes fra en afdeling til en anden, skal dette meddeles beredskabsstaben (2272). De forreste afrivelige dele viderebringes fra visitator til hospitalets Identifikationscentral (Ortopædkirurgisk Ambulatorium O's sekretariat), hvor den ene videregives til politiet og den anden opbevares i identifikationscentralen. Lægelige oplysninger om patienten, notater om dennes skader, ordinationer, undersøgelser og behandling, oplysninger om kredsløb, væsketerapi og bevidsthedsgrad (Glasgow Coma Scale), anføres på katastrofejournalen. Katastrofejournalen anvendes, indtil trin 3 er afblæst, og indtil der er oprettet sædvanlig journal. Når patienten udskrives, skal patientdelen sendes med eventuelle resterende etiketter til ldentifikationscentralen (rørpost E-1). Hvis tilskadekomne afgår ved døden eller er døde ved ankomst til hospitalet, underrettes Identifikationscentralen og beredskabsstaben om dette. Patienten overflyttes til 6-timers stue eller til Afdelingen for Klinisk Patologi (jævnfør kap. 20), og patientdelen af katastrofejournalen forbliver hos patienten. 16. Post- og budtjeneste Ved behov for post- og budtjeneste kan denne rekvireres på 3739 (sektionsleder Morten Mortensen, Portørorganisationen). 17. Kriseterapeutisk beredskab Etablering af lokalt kriseterapeutisk beredskab sker ved beredskabslederen via psykiatrisk beredskabsleder, Afdeling P (3788/ ). Det lokale kriseterapeutiske beredskab yder omsorg for uskadte, lettere tilskadekomne og pårørende til katastrofeofre, som indbringes til Odense Universitetshospital. Det lokale kriseterapeutiske beredskab etableres i Psykiatrisk Afdeling, Blok 1 i P's Ambulatorium og i P's Ergoterapis lokaler. Ved trin 1-2 forbliver patienterne/pårørende i Modtagelsen. Ved trin 3 samles uskadte og pårørende i Patienthotellets kantine. Herfra ledsages de til Afdeling P af en serviceassistent. Ved behov for større kriseterapeutisk indsats etableres denne af AMK. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 27 af 32

28 18. Depot B I kælderen under Skadestuen findes Depot B, hvor tøj, tasker med behandlingsudstyr og skadestedskort befinder sig. Dette udstyr medtages af udrykningshold (anæstesilæge/anæstesisygeplejerske)/lægehold (anæstesilæge/anæstesisygeplejerske/ortopædkirurgisk læge/skadestuesygeplejerske) i forbindelse med udkald til større ulykker og katastrofer. Direkte ansvarlig for tøj, beklædning, forureningsdragter, kommunikationsudstyr mv. er afdelingssygeplejerske Laila Bøhrk, Skadestuen. Direkte ansvarlig for medicin, lægetaske mv. er overlæge Ivan Petersen, Afdeling V. 19. Børnepasning Personale, som har behov for at få passet børn, skal henvende sig i børnecentret. Børnepasningsordningen etableres via beredskabsstaben ved Trin Døde Patienter, som af læge har fået konstateret uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed, køres til 6-timers stuen i kælderen under Skadestuen og holdes under opsyn, indtil sikre dødstegn foreligger. I mangel af plads skal egnet opbevaringssted for døde findes efter aftale mellem beredskabslederen og politi. Har en læge hos en patient konstateret sene, sikre dødstegn, eller er der hos afdøde åbenbare dødelige skader eller kvæstelser, som ikke er forenelige med fortsat liv, for eksempel forkulning eller knusning af kraniet, kan patienten føres til Morgue. 21. Brand på sygehuset Der henvises til brand- og evakueringsplan for de enkelte afdelinger. 22. Bombetrussel Procedure ved modtagelsen af en "bombetrussel" mod sygehuset. Bombetrusler kan modtages af enhver, der er ansat på Odense Universitetshospital. Den, der skal modtage truslen, skal forsøge at få så mange oplysninger som muligt. I lokaltelefonbogen ligger et skema med spørgsmål, man skal forsøge at få svar på. Efter modtagelse af truslen underrettes den ansvarlige leder. På de kliniske afdelinger er den ansvarlige leder i dagtiden afdelingsledelsen og uden for dagtiden vagthavende bagvagt. Ansvarlig ledelse for de øvrige områder på Odense Universitetshospital er Teknisk Afdeling. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 28 af 32

29 Den ansvarlige leder skal, ud fra det foreliggende, vurdere alvoren i henvendelsen. Vurderes situationen som værende ikke alvorlig, sammensættes et søgehold, som orienteres om truslens indhold og som derefter foretager en eftersøgning på sygehuset eller dele heraf. Søgeholdet sammensættes af personale fra afdelingen samt personale fra Rengørings- og Patientservice. Vurderes situationen som alvorlig, skal ansvarlig leder underrette politiet og opgive et kontaktpunkt på hospitalet. Den ansvarlige leder har ansvaret på stedet. Hvis politiet skønner det nødvendigt, overtager politiet ansvaret - herunder beslutning om eventuel evakuering. Ansvar for fremskaffelse af transportkapacitet til de patienter, der skal evakueres, påhviler politiet. Direktionen skal underrettes. Iværksættelse af sikkerhedsforanstaltninger, hvor evakuering ikke er mulig (tidsmangel eller andet): Vinduer og døre åbnes, således at trykbølgen ved en eventuel eksplosion kan passere. Patienterne placeres så lavt som muligt og længst muligt fra vinduer (gerne under seng). Løse genstande fjernes (lukkes inde). 23. Information om nødtelefoner Såfremt der er afbrydelser på telefonnettet, som ikke skyldes apparatfejl/ledningsfejl, men udelukkende en centralfejl, vil nedenstående telefonnumre blive koblet ind som nødnumre. De vil herefter kunne benyttes som et almindeligt bynummer. Ved opkald under nødprocedure fra nødtelefonerne tastes eller Opkald fra disse numre vil indgå til telefonisterne i telefoncentralen, som derefter vil videreekspedere alle vigtige/livsvigtige beskeder. Ud over nødtelefoner (se bilag 2), vil samtlige stationære betalingstelefoner (se eventuelt oversigtskort for placeringer i forhaller mv.) kunne benyttes til opkald på samme måde som nødtelefonerne. Derudover kan mobiltelefoner anvendes og eventuelt afdelingens patienttelefon. Husk, at alle transportable nødtelefoner skal sættes til i nærheden af afdelingskontorerne, således at opkald til ovennævnte kan foretages. Foruden disse muligheder kan blandt andet samtaleanlæggene i centralkomplekset (bygning 1, kælder, stue og 1. sal) benyttes til opkald til telefonisterne. Kaldebord = nr Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 29 af 32

30 24. Hjælpemidler - rådgivning AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) (1550) Indsatskort for kemikalieuheld (fra Beredskabsstyrelsen). Sygehusets kemikalieberedskab, vejledning i håndtering af kemikalieforurenede personer (1995). Bagvagt Afdelingen for Biokemi, Farmakologi og Genetik (6-2223). Sygehusapotek Fyn (vagthavende tlf. 2773, evt. via kaldebordet). Nukleart beredskab, (2980/ 1087 kun i dagtimerne) Forgiftningscentralen tlf Tilbage til normalt beredskab Når situationen er under kontrol og beredskabslederen beslutter at gå tilbage til normalt beredskab, meddeles dette ad de samme kanaler via kaldebordet, som ved etablering af beredskabet. Derefter samles personalet til en første, umiddelbar gennemgang af forløbet. Under ledelse af beredskabsleder og beredskabsstab samt eventuelt psykolog udveksles erfaringer, oplevelser og kommentarer. Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 30 af 32

31 Bilag 1 Katastrofejournal Odense Universitetshospitals beredskabsplan april 2009 Side 31 af 32