Budget Integrationsindsatsen

Transkript

1 Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Budget Integrationsindsatsen Fokusområde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Boligsocialt udvalg Behandlet i udvalget: 13/ Forvaltning: Social- og Sundhedsforvaltningen Behandlet i Økonomiudvalget: 19/ Afdeling: Integrationsafdelingen Vedtaget i Byrådet: 2/

2 Indholdsfortegnelse 1. Status Målsætninger og konkrete initiativer for Budget Bilag 1. Detaljerede budgetopstillinger Bilag 2. Nøgletal

3 1. Status 2003 Siden integrationsloven trådte i kraft i januar 1999 har kommunerne haft ansvaret for integrationen af nyankomne flygtninge og indvandrere. På grund af den eksisterende befolkningssammensætning modtager Høje- Taastrup Kommune dog kun familiesammenførte til borgere bosat i kommunen. Høje-Taastrup Kommune skal heller ikke modtage flygtninge i På grund af ændringer i Udlændingeloven, med virkning fra 1. juli 2002, forventes antallet af familiesammenføringer at være faldende i de kommende år. En opgørelse over antal opholdstilladelser givet i 1. kvartal 2003 til personer, der har søgt om familiesammenføring med borgere bosiddende i Høje-Taastrup Kommune, viser, at der er givet opholdstilladelse til i alt 26 personer i de første 3 kvartaler af 2003, mod 54 personer i de første tre kvartaler af Målsætninger for integrationsindsatsen Der er fortsat fokus på, at flygtninge og indvandrere i Høje-Taastrup Kommune skal være selvhjulpne og indgå i samfundslivet sammen med og i samme omfang, som kommunens øvrige befolkning. Sprogundervisning og aktivering Kommunen samarbejder med Sprogcentret om særlige forløb, der kombinerer sprogundervisning og aktivering. Det vil fremover være Erhvervscentret, der har det daglige samarbejde med Sprogcentret om tilbud om aktivering til Sprogcentrets kursister. Sprogcentrets budget blev, i forbindelse med Byrådets vedtagelse af kommunens budget for 2004, nedskrevet med kr. i forhold til Besparelsen er indarbejdet i budgettet på tilskud til Sprogcentret og er et led i en tilpasning af Sprogcentret til ny lovgivning og til aktuelt aktivitetsniveau. Med hensyn til de udmeldte kursister med lille progression, vil der blive givet et andet tilbud til de, der har ret og pligt hertil, indenfor rammen på aktiveringsområdet. Der arbejdes i den forbindelse med etablering af et vejledningsforløb. Formålet med forløbet er, at deltagerne afklares m.h.p. fremtidig aktivering eller job, samt at der iværksættes tiltag til udslusning af deltagerne i forhold til fremtidsplanerne. Formålet er endvidere mere generelt at opnå større viden om og afprøve nye metoder til aktivering af indvandrere med manglende eller langsom dansksproglig progression. Forløbet iværksættes i et tæt samarbejde mellem Høje-Taastrup Sprogcenter, det boligsociale arbejde i Taastrupgaard og Høje-Taastrup Kommune. Det er endvidere en del af forløbet, at personer, for hvem det måtte være relevant, kan screenes med henblik på kompenserende specialundervisning i Københavns Amts regi. Samarbejdet med kommunens to-sprogskonsulent om det pædagogiske tilsyn med Sprogskolen, som blev påbegyndt i slutningen af 2002, er fortsat i Kommunen har fået bevilget midler fra Integrationsministeriet til etablering af mentor-ordninger på offentlige eller private virksomheder. Midlerne anvendes dels til individuelle forløb, hvor en medarbejder frikøbes til at introducere en nyansat med etnisk minoritetsbaggrund. Dels indgår de som led i projekter, som der i øjeblikket arbejdes med iværksættelsen af. En større del af midlerne er reserveret til Job-Expressens arbejde med at skaffe job til flygtninge og indvandrere bosiddende i Tåstrupgård. Kontakt med lokalmiljøet Kommunens integrationskonsulenter har aktivt været involveret i arbejdet med at bygge bro mellem borgere med anden etnisk baggrund end dansk og foreningslivet i kommunen. Konsulenterne bistår i den forbindelse med rådgivning, fondsansøgninger, konfliktløsning, evalueringer, projektanalyser m.v. I 2002 har mere end 120 børn og unge fra Høje-Taastrup Kommune været tilknyttet aktiviteterne, der bl.a. omfattede hobbyværksted i Gadehavegård, et kriminalitetsdæmpende fodboldprojekt i Tåstrupgård, gymnastik i Charlotteager, 292

4 fodboldskole i B 70 samt et projekt, hvor en kampsportsforening etablerede satellithold i Tåstrupgård og Charlotteager. Økonomi Kommunen modtager tilskud til de udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er bosat i kommunen. De første 3 år efter at udlændingene har fået opholdstilladelse er de omfattet af introduktionsperioden. I introduktionsperioden får kommunen følgende former for statsrefusion Grundtilskud Programtilskud Ydelsesrefusion (kun til dem som får udbetalt introduktionsydelse) Tilskud til undervisning i dansk gives til kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende De følgende 3 år efter introduktionsperioden trappes grundtilskuddet ned, og det er den eneste form for statsrefusion kommunen modtager. Fra og med 1. januar 2004 sker der ændringer i finansieringen af integrationsområdet: Grundtilskuddet nedsættes med 300 kr./person/måned Programtilskuddet gradueres 2. og 3. år Aftrapningstilskuddet (4.-6. år) bortfalder, dog med overgangsordning i 2004, hvor staten yder et tilskud på kr./måned for hver udlænding, der har afsluttet introduktionsperioden inden 1/ Der indføres resultattilskud, der afløser aftrapningstilskuddene. Der er tale om to typer af resultattilskud: 1) Tilskud på kr. for hver udlænding, som har været i ordinær ustøttet beskæftigelse i min. 6 måneder indenfor den 3-årige introduktionsperiode og 2) Tilskud på kr. for hver udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet og består danskprøven på det niveau, som er målet i den individuelle kontrakt. Der indføres programtilskud til finansiering af virksomhedsbaserede tilbud til familiesammenførte, der forsørges af ægtefællen. Der indføres særskilt tilskud til mentorfunktion 293

5 2. Målsætninger og konkrete initiativer for Integrationspolitik Byrådet vedtog i februar 1999 kommunens overordnede integrationspolitik. Den overordnede målsætning for Høje-Taastrup Kommunes integrationsindsats er, at alle flygtninge og indvandrere taler og forstår dansk er selvhjulpne og selvforsørgende og indgår i samfundslivet på lige fod med den øvrige befolkning Integrationspolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige vedtagne mål, herunder arbejdsmarkedspolitikken. Administrative målsætninger Indenfor rammen af den overordnede integrationspolitik er der i 2003 især sat fokus på iværksættelse af nye tiltag i forhold til gruppen af selvforsørgere, herunder deres deltagelse i danskundervisningen; udvikling af samarbejdet med Sprogskolen om metoder til hurtigst mulig udslusning på arbejdsmarkedet; samt tiltag der kan motivere flere børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund til at deltage i idrætslivet. Endelig er der etableret et beredskab i forhold til unge, der er i risiko for indgåelse af tvangsægteskaber. Initiativer I sidste halvdel af 2002 og i løbet af 2003 er der vedtaget en række forslag til ændring af udlændingeloven, lovgivningen vedrørende danskundervisning og integrationsloven. Ændringerne i udlændingeloven forventes, som tidligere nævnt, at få væsentlig betydning for antal indrejste til kommunen. Det vil betyde et fald i indtægterne på grundtilskuddet. Modsat må der også forventes færre udgifter til introduktionsydelse, idet hovedparten af de indrejste vil være forsørget af deres familie, samt, på sigt, ligeledes færre udgifter til danskundervisning. 1. januar 2003 er en række ændringer i danskundervisningsloven trådt i kraft. Ændringerne giver blandt andet mulighed for, at andre end sprogcentre kan tilbyde danskundervisning i henhold til loven, og der gives mulighed for større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen, således at den kan tilpasses den enkelte, virksomhedernes eller uddannelsesinstitutionernes behov. Ændringerne har ikke betydning for finansieringen af danskundervisningen. Pr. 1. januar 2004 træder en helt ny danskuddannelseslov i kraft. Loven vil betyde indførelsen af en ny treårig modulopdelt danskuddannelse og indførelse af en taksameterbaseret finansieringsmodel. Forslaget kan på sigt betyde øgede udgifter til kommunen, i det omfang kursister ikke kan gennemføre uddannelsen på tre år på grund af længere tids fravær f.eks. i forbindelse med barsel, sygdom m.v., samt i det omfang kommunalbestyrelsen beslutter at andre, der ikke har gennemført uddannelsen på tre år, skal have mulighed for at fortsætte undervisningen. Endelig træder en række ændringer af integrationsloven i kraft pr. 1. januar Det betyder ændringer i finansieringen af integrationsindsatsen, idet grundtilskuddet reduceres, aftrapningstilskuddet i de tre første år efter introduktionsperiodens ophør bortfalder, programtilskuddet gradueres i forhold til hvilke typer af tilbud (om aktivering m.v.) som gives, og der indføres resultattilskud i forbindelse med, at udlændinge består danskprøven eller opnår ordinær beskæftigelse indenfor den 3-årige introduktionsperiode. De økonomiske konsekvenser af lovændringerne vil for kommunen afhænge af, i hvilket omfang de opnåede resultattilskud kan opveje bortfaldet af aftrapningstilskuddet og reduktionen i grundtilskuddet. 294

6 Sprogundervisning Samarbejdet med Høje-Taastrup Sprogcenter har i efteråret 2003 og vil fortsat i 2004 bære præg af samarbejdet om iværksættelsen af den ny danskuddannelseslov. Der samarbejdes desuden løbende om udvikling af nye projekter, f.eks. arbejdsmarkedsrettede forløb eller forløb målrettet kursister med særlige behov. I 2003 har Høje-Taastrup Kommune ansøgt Integrationsministeriet om midler til et coach-projekt for familiesammenførte (selvforsørgede) flygtninge- og indvandrerkvinder. Projektet er forankret på Sprogcentret og tager udgangspunkt i deres kursister. Det løber af stablen i perioden august 2003 sommeren Virksomhedskontakt Erhvervscentret vil fremover have ansvar for det daglige samarbejde med Sprogcentret om tilbud om aktivering til deres kursister. Samarbejde med lokale indvandrerforeninger I år 2000 påbegyndtes en målrettet indsats, der skulle fremme etniske minoriteters deltagelse i det lokale foreningsliv og i samfundslivet generelt. Hensigten er at bryde den stigende isolation blandt kommunens borgere med etnisk minoritetsbaggrund og sikre en fælles deltagelse i, og ansvar for, lokalsamfundet. Der blev taget udgangspunkt i det eksisterende foreningsliv, hvor trænere og ledere, i samspil med og med støtte fra kommunen, har fået redskaberne til at bygge bro til borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Til at støtte op omkring indsatsen i foreningslivet har Byrådet også i 2003 afsat en pulje på kr., som foreningerne kan søge til særlige integrationsinitiativer. Der vil fortsat være fokus på forældre- / familiesamarbejdet samt projekternes bæredygtighed, således at resultaterne ikke udvandes efter tilskudsperiodens udløb. Beredskab i forhold til ofre for tvangsægteskab Kommunen har fået bevilget midler fra Integrationsministeriet til udviklingen af et beredskab i forhold til ofre for tvangsægteskab. En tværfaglig gruppe af medarbejdere vil udgøre beredskabet, som dels skal iværksætte en præventiv indsats i forhold til tvangsægteskaber, dels skal bistå kommunens sagsbehandlere i sager om tvangsægteskaber og andre generationskonflikter i minoritetsfamilier. Som led i projektet gennemgår medarbejderne et uddannelsesforløb i konfliktløsning og mægling, samt blive undervist i de kulturelle aspekter af problemstillingerne. Integrationsrådet Formålet med Integrationsrådet er at medvirke til, at byrådets integrationsindsats er effektiv og sammenhængende samt egnet til at fremme etnisk ligestilling. Rådet kan afgive vejledende udtalelser om kommunens integrationsindsats. Integrationsrådets valgperiode følger byrådsperioden. Der blev derfor afholdt valg til rådet i februar Integrationsrådet afholdt supplementsvalg i juni 2003, idet et medlem var trådt ud, og der ikke længere var suppleanter, som kunne indtræde. Integrationsrådet har afholdt en række temamøder og har blandt andet på denne baggrund udarbejdet et målsætningspapir, som beskriver Integrationsrådets arbejde, overordnede mål, arbejdsform og fokusområder. Målsætningspapiret vil danne udgangspunkt for Integrationsrådets arbejde i de kommende år. Integrationsrådet har desuden i september 2003 afholdt netværksmøde for alle integrationsråd i Storkøbenhavn. Integrationsrådet har sin egen internetportal med hjemmeside-adressen: Formålet med portalen er dels at give mulighed for elektronisk stemmeafgivning i forbindelse med valg, dels, via hjemmesiden, at skabe en bedre dialog med borgerne om kommunens integrationsindsats. Integrationsrådet vil i 2003 arbejde for at udvikle den aktive brug af hjemmesiden. 295

7 3. Budget Integrationsindsatsen R 2002 B 2003 B 2004 BO 2005 BO Introduktionsprogram m.v Introduktionsydelse Arbejdsformidling Beskæftigelsesordninger Øvrige sociale formål Anden gæld Kontanthjælp vedr. visse gr. af flygtn Repatriering Hovedtotal Normeringerne er: R 2002 B 2003 B 2004 BO 2005 BO 2006 BO Introduktionsprogram m.v. 2,00 2, Arbejdsformidling 1,00 1,00 Hovedtotal 3,00 3,00 Budgettet dækker udgifter og indtægter vedrørende kommunens integrationsindsats, som er danskundervisning, kursus i samfundsforståelse, introduktionsydelse, aktiviteter for indvandrere og flygtninge samt program- og aktivitetstilskud. Arbejdsformidling dækker løn til 1 jobkonsulent på integrationskontoret. Beskæftigelsesordninger dækker udgifter og indtægter til danskundervisning for kontanthjælpsmodtagere. Øvrige sociale formål dækker pulje til frivilligt integrationsarbejde. 296

8 Bilag 1. Detaljerede budgetopstillinger 882 Integrationsindsatsen Introduktionsprogram m.v. R 2002 B 2003 B 2004 BO Integrationskonsulenter Sprogundervisning Husleje incl. varme Rengøring El Samfundsforståelse Løsøreforsikring Andre udgifter i f.m.introduktionsprogram Driftsudgifter overført fra Driftsudgifter Erik Husfeldtsvej Omstillingspulje Total Indtægt vedr. sprogundervisning AF Finansieringspulje indenfor bev Grundtilskud for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet Tilskud for udlændinge, der modtager aktivering under introduktionsprogrammet 93 Tilskud for udlændinge, der modtager kursus i samfundsforståelse og danskundervisning 94 Tilskud for udlændinge, der modtager særskilt tilrettelagt danskundervisning Tilskud efter udløb introduktionsperiode 4.år Tilskud efter udløb introduktionsperiode 5.år Tilskud efter udløb introduktionsperiode 6.år Tilskud til undervisning i dansk for øvrige kursister Grundtilskud for udlændinge Berigtigelser Total Hovedtotal På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende introduktionsprogrammet for udlændinge omfattet af integrationsloven. På funktionen registreres ligeledes udgifter til danskundervisning for personer omfattet af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl., samt udgifter til rengøring af Hytten m.v. På funktionen registreres endvidere de tilskud, der ydes efter udløb af introduktionsprogrammet. 297

9 54661 Introduktionsydelse Introduktionsydelse til udlændinge m/ophold før 1/7-02 Tilbagebetalingspligtig ydelse Ikke tilbagebetalingspligtig ydelse Individuel jobtræning Øvrige aktiviteter Introduktionsydelse til udlændinge m/ophold efter 1/7-02 R 2002 B 2003 B 2004 BO 2005 BO Total Tilbagebetalinger % refusion % refusion Total Hovedtotal På funktion 561 registreres udgifter og indtægter vedrørende introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde for udlændinge omfattet af integrationsloven Beskæftigelsesordninger R 2002 B 2003 B 2004 BO jobkonsulent Total 597 Arbejdsformidling Udgifter vedr. undervisning i dansk som andetsprog Statstilskud Total 598 Beskæftigelsesordninger Hovedtotal På funktion 597 registreres løn til jobkonsulenten, som hører under integrationsområdet. På funktion 598 registreres udgifter og indtægter vedrørende undervisning i dansk for aktiverede kontanthjælpsmodtagere Øvrige sociale formål R 2002 B 2003 B 2004 BO Øvrige sociale formål udgifter Indtægter Total På funktion 599 registreres udgifter og indtægter vedrørende understøttelse af det frivillige integrationsarbejde med særlig vægt på idrætsarbejdet. 298

10 Bilag 2. Nøgletal 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Andel flygtninge og indvandrere i % HTK Smnl. Gruppen Kbhvns Amt Hele landet 0,0 Andel flygtninge og indvandrere af samlet befolkn. Andel 0-5 årige flygt.&indv. Andel 6-16 årige flygtn.&indv. Kilde: ECO-nøgletal, tabel 270. Flygtninge og indvandrere Flygtninge og indvandrere udgør 8,5% af Høje-Taastrup Kommunes befolkning. Det er væsentligt over gennemsnittet for både Københavns Amt (5,5%) og Hele landet (3,4%). Andelen af de yngste er ligeledes væsentligt større end i de øvrige grupper. Den store andel af børn og unge indikerer, at antallet og andelen af personer med en udenlandsk baggrund vil være stigende i de kommende år. Der er dels tale om personer, der kommer til landet som familiesammenførte, og dels tale om efterkommere af herboende og tilflyttede (2. generation). Andel flygtninge med under 10,5 års ophold i Høje-Taastrup Kommune (i % af hele befolkningen) 1 0,5 0 HTK Smnl. Gruppen Kbhvns Amt Hele landet Kilde: ECO-nøgletal, tabel 270. Flygtninge og indvandrere Tabellen viser en større andel flygtninge og indvandrere i Høje-Taastrup Kommune i forhold til Københavns Amt, men i forhold til sammenligningsgruppen og hele landet er andelen lidt mindre. 299

11 Den procentvise fordeling af flygtninge med under 10,5 års ophold: Flygtninge og indvandrere i % Varighed HTK Amt DK 10 0 Under 6,5 års ophold 6,5-7,5 års ophold 7,5-8,5 års ophold 8,5-9,5 års ophold 9,5-10,5 års ophold Kilde: ECO-nøgletal, tabel 270. Flygtninge og indvandrere Knap 82,6% af flygtningene har været i landet i mindre end 8½ år. Høje-Taastrup Kommune med 74% ligger under tallene for hele landet men over tallene for amtet med 70,9%. Udenlandske statsborgeres oprindelsesland: Udenlandske statsborgere og asylansøgere pr indbyggere pr. 1. januar 2001 HTK Amt DK 0 Udenlandske statsborgere fra 3. Lande Udenl.stats.fra EU, Norden og Nordamerika Asylansøgere Udenlandske statsb. og asylansøgere i alt Kilde: ECO-nøgletal, tabel 275. Udlændinge Høje-Taastrup Kommune forventer ikke at skulle modtage nogle flygtninge i Dette billede kan dog ændre sig, hvis flygtningesituationen ændrer sig markant. Som det fremgår af ovenstående figur har Høje-Taastrup Kommune over dobbelt så mange udenlandske statsborgere og asylansøgere pr indbyggere end på landsplan. I forhold til amtet drejer det sig om 1/4 flere udlændinge. 300

12 Udlændingenes nationalitet i 2002 Den største gruppe udlændinge i Høje-Taastrup Kommune stammer fra Tyrkiet. Øvrige store grupper udlændinge kommer fra Pakistan, Bosnien/Hercegovina, Irak, Somalia m.fl. 32% af samtlige borgere er under 25 år, 22% i alderen år, 37% i alderen mellem 40 og 66 år og kun 9%, der er 67 år og derover. Flygtninge og indvandrere udgør 12% af alle 0-24 årige, 13% af årige, 6% af årige og 3% af 67 årige og derover. Til grund for budgetlægningen har administrationen erlagt følgende skøn over tilgangen af udlændinge: Nytilkomne efter 1/1-99 (helårspersoner) Nye pr. år (helårsprs.) I alt år Antal 4. år Antal 5. år Antal 6. år I alt Antal undervisning Antal aktiviering Som det fremgår vurderes der, at der efter ændringerne i lovgivningen kommer 40 personer til kommunen hvert år, som er omfattet af Integrationsloven. 301