Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Transkript

1 Grønt regnskab 2012

2 Grønt regnskab 2012 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Biolog, Jesper Thomsen 2

3 INDLEDNING... 4 LEDELSENS EVALUERING MÅLOPFYLDELSE... 7 HERNING KOMMUNE SOM VIRKSOMHED...8 Skoler, institutioner og administration... 8 Energiforbrug... 8 Økologiske fødevarer...15 Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter...20 Borgerrettede aktiviteter og samarbejde...23 Indkøb...30 Klima...35 Kommunal transport...37 Kommunale ejendomme...39 Vejbelysning...40 Kommunalt ejet natur...41 Heder, enge og moser...42 Skove...44 Bynære grønne områder...46 Friluftsliv...48 Andre arealer, dyrkning og drift...50 DRIFT...52 HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE...55 Natur...55 Beskyttet natur...55 Skov...58 Vandløb...60 Ansvarsarter Invasive planter og dyr...67 Klima...69 El og varme...72 Vandindvinding og grundvandsbeskyttelse...76 Transport...80 Planlægning og byggeri...84 Genbrug og affald...87 Husholdningssaffald...87 Genbrugspladser

4 Indledning Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere kommunens grønne indsats og udvikling samt miljøets tilstand. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle og fastholde den grønne indsats og målopfyldelse. Desuden sikrer Grønt regnskab at kommunen kan få mest miljø for pengene. Regnskabet er opdelt i to dele: kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område. Det er derfor både en oversigt over den kommunale indsats og borgernes og virksomhedernes ageren. En grøn udvikling skabes nemlig på baggrund af en lokal indsats fra mange parter, både individuelt og i partnerskaber mellem erhvervsliv, borger og kommune. Det grønne regnskab skal gerne afspejle dette samspil! Et almindeligt talregnskab kan ikke vise hele billedet af den grønne udvikling i kommunen, da ikke alt kan opgøres i tal, og nogle opgørelser er alt for omfattende at foretage. Derfor indeholder det grønne regnskab også opgørelser over indsatser samt gode historier. Vi arbejder hele tiden med at forbedre data og indikatorer. Grønt regnskab består af en populærudgave, en hovedrapport, samt et antal bilagsrapporter der bl.a. viser energiforbrug mv. på de enkelte institutioner. Alle rapporter findes på kommunens hjemmeside. For at styrke kommunens grønne udvikling er der i 2012 igangsat et organiseret samarbejde på tværs af forvaltningerne. Derfor har direktionen for første gang foretaget ledelsens evaluering af årets grønne regnskab, som kan læses nedenfor. Vi håber, at Grønt regnskab kan skabe inspiration og interesse, så flere får lyst til at være med til at gøre en indsats for en grøn og positiv udvikling i Herning Kommune! 4

5 Ledelsens evaluering Ledelsens evaluering sammenfatter de væsentligste tendenser i årets grønne regnskab og peger samtidig på den fremtidige indsats for at fremme de enkelte målområder og kommunens grønne udvikling. Hvor går det fremad? Vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i Herning Kommune som geografisk område Vi er godt på vej mod målet om CO 2 -netral energiforsyning i 2025! Omstillingen til grøn energi slår endnu tydeligere igennem i 2012 end de forrige år. I Herning Kommune er vi stolte af at være oppe på 84 % vedvarende energi i elproduktionen og 50 % i varmeforsyningen. Med et fald i varmeforsyning fra oliefyr på 50 % og fra naturgasfyr på 79 % siden 2007, er vi på rette vej. Den positive status viser Herning Kommune som en grøn vækst-kommune, der tiltrækker og skaber innovative virksomheder og aktører, der tænker og investerer i en grønnere fremtid. Resultaterne skyldes mange parters indsats gennem flere år, herunder energiproducenternes omstilling til grøn energi koblet med kommunens administration og planlægning. Også erhvervslivet og borgerne er med til at skabe den positive udvikling. Det viser sig bl.a. gennem stor stigning i opsætning af solceller og en tredobling af ansøgninger om husstandsvindmøller siden Vindmølleplan implementeret og biogas tænkt ind i ny kommuneplan Kommunens vindmølleplan er nu implementeret og projektplanlægningen er i fuld gang. De første tre vindmøller er opstillet i Vildbjerg med en kapacitet, der opfylder 15 % af klimaplanens mål om vindmøllestrøm. Vi håber, at det etablerede plangrundlag vil tiltrække endnu flere vindmølleprojekter de kommende år. Biogasplanlægningen er i 2012 blevet indarbejdet i forslag til Kommuneplan Mulighederne for at etablere ét nyt stort anlæg i kommunen vil sammen med en revideret klimaplan i 2013 bane yderligere vej for opfyldelse af vores klimamål. Inddragelse af borgere og erhvervsliv flerdobles gennem Herning Cykler og Carbon 20 Næsten tre gange så mange mennesker har deltaget i kommunens naturture end i Derved styrkes kommunens mål om borgernes benyttelse og forståelse for naturen. I 2013 vil borgersamarbejdet også få høj prioritet gennem et nyt fælles Green Cities projekt, hvor flere metoder til at skabe adfærdsændringer i en grøn retning afprøves. Projektet vil i Herning Kommune blive gennemført i samarbejde med boligselskabet Fruehøjgård. Naturpleje på højt niveau i Herning Kommune Vi kan være stolte af vores indsats for at skabe en varieret natur med adgang til gode naturoplevelser for borgerne. Alle vores mål i naturpolitikken for 2012 er opfyldt og kommunens naturpleje og naturgenopretningsindsats er af høj standard. I 2012 er der også udviklet og implementeret en grøn struktur i den nye kommuneplan for Herning Kommune. Men kommunens indsats alene er ikke nok til at sikre naturen og den biologiske mangfoldighed i kommunen. For eksempel er den sammenhængende natur nødvendig for mange dyr og planters udviklingsmuligheder og overlevelse. Der er derfor behov for at forene alle gode kræfter i samarbejde mellem lodsejere og kommune, ligesom en national indsats er nødvendig. Kommunalt byggeri langt over målet om lavenergibyggeri Ser vi på Herning Kommune som virksomhed, er det centralt, at vi går foran og viser vej for en grøn udvikling. Derfor har vi også en lang række mål for bæredygtighed i egne rækker. Partnerskab for offentlige grønne indkøb, som Herning Kommune er tilsluttet, er et af de steder, hvor vi har konkrete grønne mål for indkøb og ydelser, og hvor vi er godt på vej til målopfyldelse. For målet om at 25 % af det kommunale nybyggeri skal være en energiklasse bedre end lovgivningen, er vi endda langt over målet med hele 89 % af byggeriet i Herning Kommune har altid haft stor fokus på samarbejde med borgere og erhvervsliv. I 2012 er aktiviteterne næsten tredoblet bl.a. gennem projekt Herning Cykler. Også EU- og Green Cities-projektet Carbon 20 kører godt på andet år. I projektet samarbejder kommunen og 16 lokale virksomheder om nedbringelse af virksomhedernes CO 2 -udledning. Målet om 20 % reduktion er inden for rækkevidde. 5

6 Ledelsens evaluering Hvor kan det blive endnu bedre? Kommunens egen indsats for reduktion af CO 2 -udldning får et løft Med 20 millioner afsat til energirenovering over de næste tre år og med et kommende samarbejde på tværs af forvaltningerne om energibesparelser, adfærdsændringer og ejerskab, får kommunens egen indsats for reduktion af CO 2 -udledning et løft. Udledningen har ganske vist været faldende, men ikke nok til at nå målet om 3,5 % reduktion årligt, og 25 % reduktion i 2015 i forhold til Et af de steder, hvor der er et stort potentiale for at nedbringe CO 2 -udledningen, er i forhold til den kommunale transport. Vi vil derfor i løbet af 2013 undersøge mulighederne for at udnytte dette potentiale og reducere CO 2 -udledningen. Der er en langsigtet økonomisk fornuft i at nedbringe ressourceforbruget i såvel kommunens bygninger som den kommunale transport. På dem måde går den miljømæssige og den økonomiske bæredygtighed hånd i hånd! Skolekøkken opnår 89 % økologi på et halvt år - samtidig er kommunens samlede økologiprocent stagneret. Den nye skole og integrerede institution Stjernen i Tjørring tænker grønt hele vejen rundt. Her har skolens køkken på et halvt år - og inden for budgetrammerne - opnået 89 % økologi og er dermed over målet om 75 % økologiske fødevarer i kommunens køkkener i Vuggestuerne har omkring 70 % økologi, og daginstitutionsområdet som helhed er der, hvor økologiprocenten er højest. Samlet har andelen af økologiske fødevarer dog været faldende siden 2009, og er nu stagneret på 20 %. Ældreområdet har det største fødevareforbrug og en økologiprocent på 10. På området ligger en politisk beslutning fra 2010 om at ophøre med indkøb af økologiske fødevarer begrundet i et ønske om en økonomisk besparelse. I 2013 vil det blive undersøgt, om der er mulighed for at tilbyde et økologisk alternativ i fritvalgsordningen til ældre, og der vil blive arbejdet med at forbedre de økologiske indkøbsmuligheder. Desuden vil der blive lagt vægt på en målrettet kommunikation for at inspirere køkkenerne til at øge andelen af økologiske fødevarer inden for de økonomiske rammer. Bæredygtighed i byggeri sættes i system fremover En af kommunens forpligtelser og mål igennem partnerskab for grønne indkøb er at anvende bæredygtige løsninger i kommunalt byggeri og renovering. Målet søges opfyldt i forbindelse med en større skolerenovering for 45 mio. kr. Renoveringen igangsættes i Gennem renoveringerne vil vi få erfaringer, der skal bruges til fremadrettet at sætte bæredygtighed i byggeriet i system og få de grønne krav med i udbud og kravspecifikationer. Grøn transport og CO 2 -reduktion fra landbruget opnås kun med indsats fra såvel lokale som regionale og landsdækkende parter Samtidig med at udledningen af CO 2 fra energiforbruget i hele kommune falder, er udledningen fra transportsektoren og landbrug stigende. De to sektorer udgør nu henholdsvis 35 og 42 % af kommunens samlede CO 2 - udledning. Som kommune kan vi arbejde med en fornuftig trafikplanlægning, gode muligheder for kollektiv transport og øget cykeltransport, som vi gør det gennem projekt Herning Cykler. Vi samarbejder også med nationale og regionale parter som fx Better Place, Arriva og Midtrafik, men der er behov for landsdækkende initiativer, hvis CO 2 -udledningen for transportsektoren virkelig skal begrænses. Det samme gælder for landbrugsområdet, hvor det er en indsats og et samarbejde mellem erhvervets parter, både lokalt, regionalt og landsdækkende, der skal etableres for at nå et resultat. 6

7 Målopfyldelse Herning Kommunes grønne regnskab forholder sig til kommunens grønne mål og forpligtigelser. Både de mål kommunen selv har sat og de mål vi har tilsluttet os via grønne aftaler. I øjeblikket er der grønne mål og forpligtigelser inden for følgende områder: Lovpligtige områder: - Agenda 21 forpligtelser - Miljølovgivning Indgåede aftaler og forpligtelser: - Green Cities miljøsamarbejde - Klimakommuneaftalen under Danmarks Naturfredningsforening - Partnerskab for grønne indkøb Herning Kommunes egne miljø-, naturog klimamål: - Klimaplan for Herning Kommune Naturpolitik for Herning Kommune - Grønne mål i Herning Kommunes kommuneplan - Andre grønne mål inden for forskellige fagområder (fremgår under de enkelte afsnit i grønt regnskab) Målopfyldelse Nedenfor er opstillet et skøn over, i hvor høj grad Herning Kommune efterlever indgåede og egne aftaler og politikker, samt en overordnet vurdering af målene under de enkelte aftaler. Aftale, forpligtelser eller egen politik Agenda 21 forpligtelser Green Cities aftalen samlet Green Citiesmål Klima Green Cities mål Vand Green Cities mål Økologi Green Cities mål Natur Green Cities mål Trafik Green Cities mål Affald Green Cities mål Fundament Klimakommuneaftalen Partnerskab for grønne indkøb Mål vedr. centralt indgåede aftaler/indkøb for: Børneartikler, papir, IT, træ, el-artikler Mål vedr. centralt indgåede aftaler/indkøb for: Fødevarer, tryksager, rengøringsartikler Mål vedr. transport Mål vedr. byggeri - energikrav til byggeri Mål vedr. byggeri - krav til byggeri og materialer Klimaplanen Naturpolitikken Efterleves aftalen? Ja, i middel grad Ja, i middel grad Nej, men forbedret i forhold til tidligere år Ja, i middel grad Ja, i middel grad Ja, i høj grad 7

8 Herning Kommune som virksomhed Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Herning Kommune administrerer en samlet bygningsmasse på ca m² inkl. de selvejende institutioner såsom haller og lignende. Det drejer sig om institutioner, skoler, plejehjem, administrationsbygninger, bygninger til kulturelt formål mv. I grønt regnskab for 2012 er medtaget m², hvoraf m² er opvarmet. Det resterende areal er udlejningsarealer og plejeboliger, hvor beboerne selv betaler størstedelen af driftsudgifterne. Denne del er ikke medtaget i grønt regnskab. Energiforbruget i de kommunale bygninger udgør en væsentlig udgift i skolernes, institutionernes og kommunens budgetter. De samlede udgifter til el, vand og varme er i 2012 på ca. 54 mio. kr. for de forbrugsafhængige områder. Tallet er ekskl. faste udgifter som arealbidrag, målerleje m.v. Energiforbruget fra kommunale ejendomme udgør samtidig den største del af CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed, nemlig 61 %. Derfor er indsatsen på dette område central for at nå kommunens mål om CO 2 -reduktion. Læs mere om CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed under afsnittet om klima. FAKTA Mål Green Cities aftalen: Vores el- og varmeforsyning er CO 2 -neutral inden udgangen af Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO 2 reduceret med 25 % i forhold til Vandforbruget i de kommunale bygninger skal reduceres med 25 % i 2020 i forhold til Mål fra Klimakommuneaftalen: Herning kommune som virksomhed skal reducere sin CO 2 -udledning med 3,5 % om året frem til Mål fra kurveknækkeaftalen er at: Reducere elforbruget 5 % inden udgangen af 2012 i forhold til forbruget i 2006 (2007). Gennemføre adfærdskampagner på rådhuset og andre institutioner herunder undervisning af pedeller. Indføre alle energibesparende foranstaltninger som påpeges ved energimærkning af ejendomme og som har tilbagebetalingstid på 5 år eller derunder. Målsætning for Kommunale Ejendomme er: Få reduceret forbruget eller helt udfaset brugen af fossile brændstoffer (naturgas og olie). Etablere alternativ energiforsyning til de kommunale bygninger i form af solceller, husstandsmøller eller solvarmeanlæg, hvor det er fornuftigt. Energitrimme ejendomme med højt varmeforbrug og dårlig afkøling. Få alle daginstitutioner, skoler og administrationsbygninger på automatisk energiopsamling. [ 1 Kurveknækkeraftalen er en aftale indgået mellem en kommune og El-sparefonden. I aftalen binder kommunen sig for en række energibesparelser og modtager til gengæld hjælp fra El-sparefonden.] 8

9 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Opgørelser Vi har i år medtaget stort set samme areal som i Dog er der bygninger, som i løbet af 2012 ophørte med deres anvendelse, og dertil er der kommet nogle få nye bygninger. Læs mere om forudsætningerne for beregningerne i bilagsrapporten. Samlet forbrug af el vand og varme I 2012 forbrugte bygningsmassen på m², hvoraf de m² er opvarmet, følgende: kwh el m³ vand MWh varme eller MWh varme graddagekorrigeret* CO 2 -udledningen var i 2012 på ton Elforbrug samlet Vandforbrug samlet MWh m Graddag korr. varmeforbrug samlet CO2-udledning samlet MWh ton [*Varme er graddagekorrigeret i forhold til graddagetal fra DMI målt i Herning. Dvs. at man regner på et gennemsnitstal og derfor udligner, så man kan sammenligne data fra år til år.] 9

10 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Konklusion beskrivelse af udviklingen El Det samlede elforbrug faldt 3,2 % i forhold til 2011 og 1,6 % i forhold til 2007, (som er basisår). Forbruget pr. m² har i 2012 været 32,9 kwh/m². Dette giver en fald på 4,7 % i forhold til 2011 og et fald på 7,3 % i forhold til Det er en positiv udvikling, men det afspejler dog ikke udelukkende aktive energibesparelser, da der er indregnet tomme bygninger med et lavt energiforbrug og nyt areal, hvor der ikke har været forbrug for hele året. Det relativt store fald i det samlede elforbrug fra skyldes bl.a. institutioner, der er lukkede eller ikke er kommunale længere, hvilket også reducerer energiforbruget. Efter at elforbruget toppede i 2009 har der været et fald 3 år i træk, og for første gang er forbruget mindre end referenceåret Vand Vandforbruget er faldet med 2,1 % i forhold til 2011 og 9,1 % i forhold til Her har der været en god udvikling de sidste par år. Udviklingen viser, at kommunens institutioner er bevidste om at spare på vandet. Varme Det samlede varmeforbrug er steget med 4,2 % i forhold til Det samlede graddage korrigerede varmeforbrug er dog faldet med 2,0 % i forhold til Graddagetallet for 2012 var større end Der har derfor været flere kolde dage i 2012 end i 2011, og derfor har vi i brugt mere varme i Men graddage korrigerer vi varmeforbruget, så det svarer til et normalt år, er der brugt mindre varme end i Varmeforbruget er dog sammenlagt steget og er i 2012 højere end udgangsåret Hvor står kommunale ejendomme i forhold til opfyldelse af de grønne forpligtelser: Kurveknækkeraftalen: I alt opnåede Herning Kommune at reducere elforbruget med 1,6 % totalt skønt det samlede bygningsareal samtidig er vokset med 6,13 %. Vi har fået vendt stigningen i elforbrug til et lille fald i forhold til forbruget i 2007, men der er lang vej endnu. Kurveknækkeraftalen blev opsagt medio 2012, da Go Energi blev nedlagt (tidligere Elsparefonden). Aftalen var alligevel udløbet ved årets udgang. Green Cites mål: CO 2 : Med udgangspunkt i at CO 2-udledningen for el var 405 g/kwh, er der på ejendomssiden opnået et fald på 11,49 % i forhold til udledningen i Kommunen har derfor fortsat en stor opgave i at få indhentet det resterende, hvis vi skal nå 25 % reduktion i Vand: Med de sidste års reduktion i vandforbruget er vi på rette vej. Den årlige reduktion skal dog forbedres en smule for at nå målet om 25 % reduktion i Klimakommuneaftalen: Fra 2009, hvor aftalen blev indgået, til 2012 er der sket et samlet fald på 13,9 % svarende til et årligt fald i gennemsnit på 4,6 % - hvor målsætningen er 3,5 %. CO 2 -udledningen er dog steget fra 2011 til 2012, og målsætningen er derfor langt fra opnået. Målet om 3,5 % reduktion gælder ikke kun CO 2 -udledningen fra kommunale ejendomme, men også for kommunal transport og vejbelysning. Det samlede fald i CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed har kun været ca. 1,5 % om året siden Læs mere i afsnittet om klima under kommunen som virksomhed. CO 2 Den landsdækkende CO 2 -udledningsfaktor for el ændres fra år til år pga. mere vedvarende energi i elproduktionen og pga. vejromstændigheder. For at kunne sammenligne direkte fra år til år har vi valgt altid at bruge samme faktor som året før. Denne måde at måle på viser derfor CO 2 -udledningen for 2012 fastsat til 405 g/kwh som i Derved er de to år helt sammenlignelige. Når vi regner med den nævnte CO 2 -udledningsfaktor for el, så har Herning Kommune opnået en CO 2 - besparelse på 11,49 % i forhold til forbruget i Men sammenligner vi 2012 med 2011 så var der en stigning i udledningen. Stigningen skyldes formentlig et relativt koldt år, og at der derved reelt blev brugt mere varme. Læs mere i afsnittet om klima under kommunen som virksomhed. 10

11 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Daginstitutioner: I 2012 forbrugte den i regnskabet medregnede bygningsmasse følgende: El: kwh mod kwh i 2011 Vand: m³ vand mod m³ i 2011 Graddage korrigeret varme: kwh mod kwh i 2011 CO 2 -udledningen var på tons mod ton i 2011 El Faldet i elforbrug fra 2011 til 2012 skyldes primært, at der er lukket børnehaver i løbet af Enkelte børnehaver har haft øget forbrug, som bl.a. skyldes, at de har fået øget antal børn og at enkelte er elopvarmet. Andre institutioner har opnået en besparelse ved adfærdsændringer. (Se bilagsrapport). Vand Vandforbruget er faldet med 3,3 % fra 2011 til 2012 og samlet 7 % i forhold til Årsagen ligger både i lukninger af institutioner, og i at ledere og medarbejdere er meget bevidste om at opdage spild. Varme Både det faktiske forbrug og det graddage korrigerede forbrug er faldet. Igen er årsagen hovedsagelig lukninger af institutioner. Elforbrug - Daginstitutioner Vandforbrug - Daginstitutioner MWh m Varmeforbrug - Daginstitutioner CO2-udledning - Daginstitutioner MWh ton

12 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Administrationsbygninger: I 2012 forbrugte den i regnskabet medregnede bygningsmasse, følgende: EL: kwh el mod i 2011 Vand: 4618 m³ vand mod 4763 i 2011 Samlet har der i administrationsbygninger været en stigning i forbruget af el og varme. Stigningen i el skyldes bl.a. samlingen af EDB serverrum i en central enhed. Graddage korrigeret varmeforbrug var MWh mod MWh i 2011 CO 2 -udledningen var på 740 ton mod 710 ton i 2011 Elforbrug - Administration Vandforbrug - Administration MWh m Varmeforbrug - Administration CO2-udledning - Administration MWh ton

13 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Skoler: I 2012 var der følgende forbrug: El: kwh el mod i 2011 Vand: m³ mod m³ i 2011 Graddage korrigeret varme: MWh mod MWh i 2011 I skolerne er der et lille fald i el-forbruget. Mens der er en stigning i både vand- og varmeforbruget. For vandforbruget er det andet år i træk, at der er sket en stigning, mens der for alle andre ejendomstyper er sket et fald. CO 2 -udledningen var på ton mod ton i 2011 Elforbrug - Skoler Vandforbrug - Skoler MWh m Varmeforbrug - Skoler CO2-udledning - Skoler MWh ton

14 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Aktiviteter igangsat i 2012 der har bidraget til områdets målopfyldelse Opstart af energitrimning på 5 skoler og på rådhuset. Uddannelse af skolepedeller. Udbygning af automatisk energiopsamling. Fokus på at opnå en forbedret udnyttelse af fjernvarmen på de ejendomme, som har haft en dårlig udnyttelse, med såvel økonomisk som energimæssig fordel til følge. Samling af aktiviteter i færre ejendomme (lukninger) giver også reduceret energiforbrug. Udbygning af automatisk energiopsamling. Den gode historie Herning Kommune startede i 2010 energitrimning på Holtbjergskolen. Trimningen af varmeanlægget bliver udført af Danfoss. Arbejdet er fortsat i Her i 2012 er energitrimningen startet op på 5 andre skoler og på Rådhuset. Igen i 2012 sendte Herning Kommune en række tekniske servicemedarbejdere på kursus i ejendomsservice. Dette har resulteret i at mange af servicemedarbejderne har fået nogle værktøjer til at finde måder at reducere energiforbruget på. Bl.a. er det lykkes for Rosenlund i Snejbjerg at nedbringe det årlige elforbrug i 2011 med 10 % i forhold til tidligere og fastholde det der i Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt regnskab og for yderligere målopfyldelse Byrådet har vedtaget at oprette en energisparepulje på ca. 20 mio. kr. Heraf skal ca. 13 mio. kr. gå til gennemførelse af besparelsesforslag, som står beskrevet i bygningernes energimærker. Byrådet vedtog, at forslag med en tilbagebetalingstid på op til 10 år skal gennemføres. Der vil i 2013 blive anvendt 7 mio. kr. fra denne pulje til energirenoveringen. Der igangsættes samtidig med energirenoveringen en proces omkring adfærdsændringer og ejerskab til energibesparelser i skoler, institutioner, plejehjem og administration. Bl.a. med inddragelse af pedellerne, skole- og institutionsledere mv. 14

15 Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Herning Kommune har i en årrække sammen med aftaleparterne i Green Cities haft fokus på fremme af økologi. Økologimålet er i høj grad bundet op på ønsket om at beskytte grundvandet, at gavne den biologiske mangfoldighed og minimere pesticid- og kemikalieforbrug i fødevareproduktionen. Målet er i 2012 ændret fra udelukkende at omfatte indkøb af økologiske fødevarer til nu også at inkludere mål om økologisk dyrket areal indenfor kommunegrænsen. Et mål kommunen, hvad privatejet landbrugsjord angår, kun kan påvirke indirekte gennem oplysning og dialog, og for den jord kommunen selv ejer, gennem forpagtningsaftaler. Herning Kommune har til gengæld med samtlige køkkener, kantiner og boder et betydeligt budget og dermed en potentiel handlekraft i forhold til indkøb af økologiske fødevarer, med plejehjemsområdet med langt det største fødevareforbrug. Green Cities målet understøttes af Statens nye Økologiske Handleplan. Her er målet at nå op på 60 % økologi i alle offentlige køkkener i Omlægning til økologi er også innovation, som bidrager til grøn omstilling og beskæftigelsen i Danmark og i Herning Kommune. Opgørelse Nedenfor er opgjort antal institutioner, der alle har et fødevareindkøb, hvor minimum 75 % er økologisk: SFO/klubber Integrerede inst Børnehaver Vuggestuer I alt En række institutioner blev fusioneret i august Tallene er derfor ikke sammenlignelige, idet flere institutioner i 2012 tæller for 1-3 af de tidligere. Børnehaver er i 2012 registreret under integrerede institutioner. FAKTA Mål: Mål fra Green Cities aftalen: Mindst 75 % af fødevareforbruget i de kommunale køkkener skal være økologisk i 2015*. Mindst 20 % af landbrugsarealet indenfor kommunegrænsen er økologisk ved udgangen af 2025 (herunder også kommunalt ejet areal). [*Målet er i 2012 ændret således, at slutdatoen for opnåelse af 75 % økologi i kommunens køkkener er rykket fra 2012 til 2015.] 15

16 Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Mål: 75 % økologi i Økologiprocenter i Herning Kommunes køkkener. Fritidshjem/klubber Hjemkundskab Skolemad Plejehjem/madservice * Kantiner/caféer Døgninstitutioner Integrerede institutioner Børnehaver Vuggestuer I alt Mål = 75 % Økologiprocenter fordelt på institutionstype i Herning [* Indrapportering på 0 % for 2011 fra plejehjem/madservice er sandsynligvis en fejl. Indkøbene har ikke ændret sig fra 2011 til 2012, hvorved det antages at økologiprocenten for 2011 burde være på 6 % ligesom den seneste registrering for 2012 viser.] 16

17 Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Konklusion beskrivelse af udviklingen Det grønne regnskab for økologi i Herning Kommune for 2012 afspejler fortsat en stagnerende udvikling. Samtidig er opgørelsen pga. færre indberetninger mindre valid. Registreringerne for 2011 viser sandsynligvis en lavere økologiprocent, end hvad der reelt er blevet indkøbt, idet der har været en fejlregistrering (se * ved grafen). Konklusionen kan dermed være, at økologiprocenten i Herning Kommune har været status quo siden Andelen af køkkener i Herning Kommune, der har leveret oplysninger til opgørelsen, har dog samtidig været rekordlav for I forhold til aftalen i Green Cities skal 70 % af alle kommunens køkkener indberette, før resultaterne er valide. I 2012 har 49 % af køkkenerne indberettet deres indkøb. Da det sandsynligvis er de økologisk bevidste institutioner, der har størst fokus på at få registreret deres arbejde med økologi i hverdagen, vil registreringen formodentlig afspejle en højere økologiprocent, end hvad der reelt er indkøbt. En overordnet konklusion for udviklingen af økologi i Herning Kommune vil derfor være forbundet med en vis usikkerhed. Det kan dog med sikkerhed konstateres, at den samlede mængde af økologi i Herning Kommune har været faldende over de sidste år. Samtidig kan man se en tydelig fordeling af økologi på de forskellige institutionstyper og langt størstedelen af det økologiske fødevareindkøb ligger i Børn og Unge-forvaltningen på daginstitutionsområdet. Det er også her man finder størstedelen af de køkkener, som har nået målet med 75 % økologi, med vuggestuerne i spidsen. Det er indenfor ældreområdet der er det største fødevareforbrug, på området ligger dog en politisk beslutning fra 2010 om at ophøre med indkøb af økologiske fødevarer, af økonomiske årsager. Med hensyn til skolemad skal det nævnes at indføring af økologi besværliggøres af at madtilbuddet ofte kommer fra eksterne leverandører. Med en økologiprocent på omkring 20 % i kommunens køkkener er Herning Kommune langt fra målet, og der skal ske en betydelig indsats, hvis kommunen skal rykke sig fra 20 til 75 % på to år. Økonomien er stadig en af flere barrierer for indføring af økologiske fødevarer, men der arbejdes dog videre for at opnå en øget andel af økologi. 17

18 Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Den gode historie Mad, måltider og økologi i Stjernekøkkenet Stjernekøkkenet på den nye Tjørring skole og institution Stjernen startede 1. august 2012, samtidig med at huset blev befolket af 450 børn og ca. 80 voksne. Alle daginstitutionsbørn får fuld forplejning. Skolebørn, fritidshjemsbørn og medarbejdere bestiller individuelt og fra dag til dag. Fra marts 2013 kan Lundgårdskolens elever og medarbejdere bestille mad fra stjernekøkkenet. Der arbejdes på, at køkkenet på sigt også kan levere mad ud af huset bl.a. til forældre og personale mv. Der har fra dag ét været enighed blandt alle Stjernens aktører om at udvikle det bedst tænkelige mad- og måltidstilbud som et dagligt bidrag til sundhed og trivsel og med fokus på ansvarlighed overfor miljø og ressourcer. Forældrebetalingen på 19 kr. pr. barn pr. dag, dækker % af alle udgifter (råvarer, lønninger mv.) resten finansieres af Stjernens budget. Målet er, at køkkenet skal være selvbærende bl.a. gennem salg ud af huset. Hvordan går det med økologien? Skolen fortæller: - Vi benytter en lokal, økologisk slagter. Alt kød, undtagen fjerkræ og en del af pålægget, er økologisk. På køddage beregner vi 50 g kød pr. barn. - Vi køber økologisk mel lokalt. - Vi handler desuden med Solhjulet (ren økologisk grossist) og BC Catering. - Vi laver alt med udgangspunkt i råvarer, dvs. fra bunden. Det holder prisen nede og giver det sjoveste og mest udfordrende køkken! - Vi er meget sæsonorienterede i menuplanlægningen. Det giver variation, billigste pris OG masser af næringsstoffer. - Vi er hysterisk opmærksomme på at minimere madspild! - Vi er oppe på 89 % økologi. FAKTA Fra skolens mad og måltidspolitik: I Stjernen tænkes sundhed og miljø som en sammenhængende helhed. For, også i fremtiden, at kunne fremstille sunde måltider af sunde råvarer, forpligter vi os til at være ressourcebevidste både i valg af råvarer og i hele produktionen. Økologiske råvarer vil udgøre en væsentlig del af det samlede forbrug, og der arbejdes målrettet på en øget andel. 18

19 Skoler, institutioner og administration Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets målopfyldelse Samarbejde med Økologisk Landsforening om tilbud til en række konventionelle landmænd i Herning Kommune om et uforpligtende omlægningstjek fra konventionel produktion til økologisk. Samarbejdet er fortsat fra 2011 og forventes afsluttet i Grøn Inspirationsdag, hvor daginstitutioner i Herning Kommune inviteres til en grøn dag med fokus på miljø, klima og økologi. Afholdes årligt og er planlagt til 30. maj Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt regnskab og for målopfyldelse Fortsættelse af tilbagevendende aktiviteter. Det undersøges, om der er mulighed for at tilbyde et økologisk alternativ i fritvalgsordningen til ældre, da det er på ældreområdet, der bruges flest fødevarer. Øget indsats for forbedrede økologiske indkøbsmuligheder. Grønt Nyhedsbrev omkring økologi, sund mad og udeliv til daginstitutionerne 4 gange om året. 19

20 Skoler, institutioner og administration Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter Miljøledelse er en måde, hvorpå man kan styre en virksomheds miljøpåvirkning. Med et miljøledelsessystem registrerer man status, sætter mål, udarbejder handleplan og afrapporterer årets indsats. Derefter sætter man nye mål for det kommende år, i forhold til den nye status. I grønt regnskab sætter vi fokus på alle de tiltag, der er i familie med miljøledelse, fx skoler og daginstitutioner med Grønt Flag og Grønt Spireflag. At arbejde med grønt flagordningen er ikke det samme som miljøledelse, men det er et redskab til en bevidst styring af grønne tiltag i skoler og daginstitutioner, ikke mindst på det pædagogiske område. Endelig fortælles der i dette afsnit også noget om grønne tiltag for skoler og daginstitutioner, der er med til skabe inspiration til at tænke miljø, sundhed og natur ind hverdag og drift. FAKTA Mål: Green Cities fundamentet: At kommunen gennem miljøledelse sikrer, at der arbejdes systematisk med miljø i hele kommunen, og at der følges op på miljøarbejdet. Opgørelser DRIFT og genbrugspladser I Herning Kommune er DRIFT det eneste område, der har et miljøledelsessystem certificeret efter ISO I 2012 er DRIFT ophørt med at administrere den eksterne bemanding af kommunens genbrugspladser. Bemandingen er overgået til kommunens Genbrug og Affaldsafdeling og dermed ophørt med at arbejde under miljøledelse. 20

21 Skoler, institutioner og administration Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter Skoler og daginstitutioner Grønt flag, grøn skole Grønt Flag, Grøn Skole er et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling for grundskolerne i Danmark udarbejdet af Friluftsrådet. Det grønne flag symboliserer, at skolen har gennemført et omfattende miljøundervisningsforløb af høj kvalitet og har opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Eleverne arbejder aktivt med forslag til løsning af miljøspørgsmål og lærer på den måde, hvordan de selv kan bidrage til løsning af miljøproblemer. Skolerne skal hvert år gennemføre et miljøtema for at få fornyet deres grønne flag. Ud af de 41 skoler i Herning Kommune, har følgende grønt flag: 2008: 2 skoler med grønt flag: Sdr. Felding Skole, Tjørring Skole. 2009: 1 skole med grønt flag: Tjørring Skole. 2010: 3 skoler med grønt flag: Fasterholt Skole Gjellerup Skole Tjørring Skole 2011: 1 skole med grønt flag: Tjørring Skole 2012: 1 skole med grønt flag: Tjørring Skole Grønt spireflag Grønt Spireflag er en minicertificeringsordning for daginstitutioner. Ved at gennemføre en række naturog miljøaktiviteter med børnene - og dokumentere forløbet - modtager institutionen et grønt spireflag fra Friluftsrådet. Spireflaget skal ligesom skolernes grønne flag holdes ved lige med årlige aktiviteter for at institutionen kan bevare flaget. År stk stk stk stk stk stk. Grønt spireflag Børnegården Regnbuens Søbørnehave Holtbjerg Børnehus Børnegården Regnbuens Søbørnehave Holtbjerg Børnehus Qualsholm Daginstitution Børnehaven Steen Blicher Qualsholm Daginstitution Bakkebo Fritidscenter, Børnehaven Steen Blicher Børnegården Regnbuens Søbørnehave Holtbjerg Børnehus Børnehaven Tusindfryd Lindbjerg Qualsholm Daginstitution Bakkebo Fritidscenter Børnehaven Steen Blicher Børnegården Trætoppen Bulderby Solsikken Sdr. Felding Børnehuset Holmegården Brønsgård Tangsøgård D.I.I PUFF Børnehaven Tusindfryd Lindbjerg Børnehaven Steen Blicher Børnehuset Holmegården Koustrupgård Lindbjerg Tangsøgård Qualsholm Daginstitution Børnehaven Tusindfryd D.I.I. PUFF Skalmejegården Kvalsholm Børnehaven Steen Blicher Børnehuset Holmegården Koustrupgård Lindbjerg Tangsøgård, Børnehaven Tusindfryd D.I.I. PUFF Bakkebo 21

22 Skoler, institutioner og administration Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter Konklusion beskrivelse af udviklingen Green Cities målet om miljøledelse i alle kommunens forvaltninger inden 2015 er i 2012 ændret fra at være et mål til at være en selvfølgelig del af det fundament, som Green Cities kommunerne bygger på. Formuleringen er desuden ændret, så miljøledelse kan forstås mere bredt og ikke kun som systemerne ISO eller EMAS. I Herning Kommune forsøger vi at bruge kommunens grønne regnskab som en form for miljøledelse, hvor alle afdelinger og forvaltninger sætter sig individuelle grønne mål, som de løbende følger op på, og hvor resultaterne årligt samles i det grønne regnskab. Det sker i en erkendelse af, at de to anerkendte miljøledelsessystemer er svære at håndtere i kommunalt regi og kræver især mange tidsressourcer i en tid, hvor der snarere skæres ned på medarbejderne end der opgraderes. Der er stadig kun en enkelt skole i Herning Kommune, der har Grønt Flag, nemlig Tjørring Skole. Det må konkluderes, at interessen for ordningen ikke har kunnet etableres eller prioriteres i skolerne i Herning Kommune. Antallet af daginstitutioner med Grønt Spireflag er igen steget. Generelt må det siges, at der er god interesse omkring ordningen blandt daginstitutionerne. Efter store omstruktureringer og sammenlægninger er der nu måske også lidt mere ro i daginstitutionerne til at arbejde med områder som Grønt Spireflag. Den positive udvikling med Grønne Spireflag i dagplejen ser ud til at fortsætte i år med tre dagplejere med Spireflag. Grønne tiltag i skoler og daginstitutioner Skoler Løvbakke Naturcenter er skolernes omdrejningspunkt for natur- og miljøforståelse. Centeret er drevet af kommunens naturskoleleder i skoleafdelingen, men henvender sig til børn i alle aldre. Her undervises i hvordan mennesker kan have indflydelse på naturen og kredsløbet. Der forsøges skabt en forståelse og glæde ved naturen, så den får bevaringsværdighed for den enkelte. Naturcentret benyttes ikke kun af kommunens skoler, også mange voksne, familier og grønne foreninger benytter stedet. Daginstitutioner Ørre Naturskole er - ligesom Løvbakke Naturcenter - drevet af kommunens naturskoleleder. Skolen, der har et lille dyrehold med geder, høns og gæs, henvender sig mest til daginstitutionerne. Her får børnene et tæt forhold til husdyr, og lærer hvordan vi skal behandle dyrene godt. På en økologisk gård i gåafstand, er ca. 15 hold om året med til at malke og dermed se, hvor mælken kommer fra. Grøn inspirationsdag Daginstitutionernes årlige grønne inspirationsdag er et andet omdrejningspunkt for grønne tanker og pædagogik. Her foregår en lang række grønne aktiviteter til inspiration for daginstitutionerne i deres hverdag, fx bålmad, legetøj af naturens råvarer, genbrug, krible krable-dyr, filtning, økomad og meget mere. Grøn Inspirationsdag arrangeres af Daginstitutionernes grønne råd i samarbejde med kommunens grønne guide. Det grønne råd, der består af 11 daginstitutioner, har siden det startede i 2000 arbejdet aktivt for mere miljø, natur og økologi i daginstitutionerne. antal personer Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets målopfyldelse Herning Kommune har i slutningen af 2012 etableret en tværfaglig organisering omkring kommunens grønne udvikling og målopfyldelse. Organiseringen omfatter et ledelsesmæssigt ophæng i direktionen og i en porteføljegruppe af stabschefer, samt en koordinerende gruppe med medarbejdere fra alle forvaltninger. Omdrejningspunktet er kommunens grønne regnskab. Samtidig skal dette nye tiltag understøtte kommunens grønne udvikling og målopfyldelse og sammenkoble denne med økonomiske, sundheds- og udviklingsmæssige fordele. Grøn Inspirationsdag Deltagere på Grøn Inspirationsdag Formidlingsaktiviteter på naturskolerne Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt regnskab og for målopfyldelse Fortsat fokus på grønt regnskab som redskab til styring af grøn udvikling og målopfyldelse, via den nye tværfaglige organisering. Fortsættelse af faste aktiviteter. 22

23 Herning Kommune som virksomhed Borger- og erhvervsrettede aktiviteter og partnerskaber Miljøformidling og samarbejde med borgere og erhvervsliv Herning Kommune er kendt for en høj grad af samarbejde og partnerskaber med erhvervsliv og borgere ikke mindst når det gælder grøn omstilling og bæredygtig vækst. Kommunen sætter desuden fokus på miljø- og naturformidling gennem kampagner, events og projekter. Formålet er at give borgerne viden, ejerskab og handlemuligheder til at træffe grønne valg, samt forståelse for og viden om naturen. Opgørelsen af resultater er udtryk for en fælles indsats borgerne, erhvervslivet og kommunen imellem. Det viser dermed også den borgerrettede del af Herning Kommunes Agenda 21 indsats, der lovgives om gennem planloven. Opgørelser Borgerrettede arrangementer med miljøfokus med direkte kontakt til borgere: År arrangementer deltagere arrangementer deltagere arrangementer deltagere arrangementer deltagere arrangementer deltagere* Ressourcer afsat til miljø- og klimaformidling samt samarbejde med borgere og virksomheder: År ,5 årsværk og kr ,5 årsværk og kr. FAKTA Mål: Green Cities fundament: Medlemskommunerne skal inddrage borgere og virksomheder, så miljøarbejdet bliver bredt forankret i kommunen ,25 årsværk og kr årsværk og kr ,25 årsværk og ca kr.* Borgerrettede arrangementer med naturfokus, naturformidling, offentlige ture mv.: År arrangementer - ca deltagere arrangementer - ca deltagere arrangementer - ca deltagere arrangementer - ca deltagere Ressourcer afsat til naturformidling, offentlige ture og samarbejde med borgerne om friluftsliv, naturpleje mv.: År ,5 årsværk og ca kr ,5 årsværk og ca kr årsværk og ca kr ,5 årsværk og ca kr. [* Den store øgning i antal arrangementer, deltagere og ressourcer skyldes opstarten af cykelprojektet Herning Cykler.] 23

24 Borgerrettede aktiviteter og samarbejde Konklusion beskrivelse af udviklingen Antallet af arrangementer og deltagere er et udtryk for den aktivitet og interesse, der er på området, men antallet er ikke i sig selv et mål. Målet er derimod, at det er kvalitativt gode arrangementer, fx i samarbejde mellem mange aktører, som fører til adfærdsændringer i en grøn retning. De kommunale ressourcer prioriteres ved at vælge de projekter, der giver mest miljø for indsatsen, og hvor der er størst interesse hos borgerne. Miljø- og naturformidling Miljø- og naturformidlingen har haft et godt år i 2012! Projekt Herning Cykler har fået vind i sejlene, og der er brugt et årsværk og 1,1 million kr. på de direkte borgerrelaterede projekter. Der er afholdt 22 cykelrelaterede arrangementer med i alt deltagere. Hertil kommer den indirekte formidling via hjemmeside, spørgeundersøgelse mv. Den øvrige miljøformidling har ligget på lidt lavere niveau end i Til gengæld har også Carbon 20-projektet, et EU-støttet offentlig-privat samarbejde om energibesparelser i virksomheder, kørt godt i 2012 (læs mere nedenfor). Naturformidlingsaktiviteterne er øget betydeligt med næsten dobbelt så mange aktiviteter og over dobbelt så mange deltagere. Det skyldes bl.a. ansættelse af en ny naturvejleder. Udover de offentlige ture og arrangementer formidler kommunen også naturforståelse til skoler og daginstitutioner gennem naturskolen. (Læs også afsnittene grønne tiltag for skoler og daginstitutioner). Opgørelser for særlige projekter: CIDEA Borgerundersøgelse Herning Kommune deltager i et forskningsprojekt, CIDEA, (Citizen Driven Environmental Action) ved Københavns Universitet. Gennem projektet er der i 2012 foretaget en borgerundersøgelse i Herning Kommune baseret på oplysninger fra 600 borgere, der er repræsentative for befolkningen i kommunen. Undersøgelsen giver et billede af Herningborgernes viden, motivation, adfærd og holdninger på klimaområdet. Følgende resultater kan fremhæves: 42 % af mændene og 21 % af kvinderne har økonomien som primære motivation til en klimavenlig adfærd. 36 % af kvinderne og 24 % af mændene har familiens sundhed som primære motivation til en klimavenlig adfærd. - Det er først og fremmest adspurgte under 55 år og de med erhvervsrettede eller videregående uddannelse, der er motiveret af sundhed. Den største potentielle motivationskilde til klimavenlig adfærd er opfordringer fra familie, venner og kolleger (32 % af de adspurgte), som den næststørste motivationskilde er opfordringer fra kommunen (64 % af de adspurgte). 43 % er enige i, at der burde lovgives mere for at skabe klimavenlig adfærd, mens 38 % er uenige. Lidt under halvdelen af de adspurgte har kendskab til Grøn Herning Uge, mens 12 % har deltaget i arrangementer og/eller brugt råd fra temaavisen eller arrangementerne. (Dette er et højt tal i forhold til hvad man normalt kan regne med af borgerdeltagelse og adfærdsændringer vedrørende den type arrangementer). 24

25 Borgerrettede aktiviteter og samarbejde Grøn Herning Uge Formålet med den grønne uge er at inspirere borgere og erhvervsliv til at handle energivenligt og grønt. I løbet af ugen kan borgerne deltage i en række aktiviteter. Der udgives en husstandsomdelt grøn avis med artikler, informationer og annoncer om energi, miljø og sundhed. Ugen arrangeres i samarbejde mellem Herning Kommune, Klimanetværk Herning og andre lokale aktører. I 2012 var der særligt fokus på cykler, og Herning Kommune benyttede den grønne uge til at fejre, at kommunen i 2012 blev udnævnt til årets cykelby. Antal aktiviteter, deltagere og samarbejdsparter i Grøn Herning Uge: aktiviteter med direkte kontakt til ca borgere - 7 formidlingstiltag via avis, radio, plakater, flyers mv aktive lokale samarbejdspartnere aktiviteter med direkte kontakt til ca borgere - 7 formidlingstiltag via avis, radio, plakater, flyers mv aktive lokale samarbejdspartnere, samt kommunale medarbejdere fra 7 forskellige afdelinger aktiviteter med direkte kontakt til ca borgere - 6 formidlingstiltag via avis, radio, plakater, flyers mv aktive lokale samarbejdspartnere og kommunale medarbejdere. Anerkendelse for en aktiv klima og energiindsats Herning Kommune uddeler sammen med Klimanetværk Herning anerkendelse for en aktiv klima- og energiindsats til lokale ildsjæle. Vi vil gerne påskynde den lokale indsats og inspirere andre til at handle grønt. I 2012 er der uddelt tre anerkendelser: Daginstitutionen Børneoasen (tidl. Koustrupgård): - Har udviklet en grøn og bæredygtig institution, der trods besparelser har bevaret 80 % økologiske fødevarer siden Institutionen sparer på el, vand og varme og sætter fokus på genbrug og anvendelse af miljø- og sundhedsvenlige produkter. Har fået de grønne tanker med ved den nylige sammenlægning og har gjort en aktiv indsats for at udbrede de grønne tanker. Café og bageri Aroma v. Mette Meldgaard og Martin Herlak - Har udviklet bageri og café med mange økologiske produkter. Fremmer jord til bord-konceptet og økologi ved i 2010 at købe et landbrug, som skal levere økologiske produkter til Aroma. Minimerer spild ved bl.a. at forædle rester til nye produkter og forære gårsdagens brød til Blå Kors. Minimerer energiforbruget i forretningen. Vivi Lykke Jensen, Uppercut Pure - Har fået miljøcertificering til Grøn Salon med miljøforbedringer til følge: En række miljø- og sundhedsskadelige kemikalier er droppet, der anvendes svanemærkede rengøringsmidler, der affaldssorteres og en løbende energiindsats er påbegyndt. Klimanetværk Herning - Klimanetværkets aktiviteter har været faldende i Netværksmøderne har været færre og netværket inddrages mere ad hoc i forbindelse med særlige aktiviteter. Netværkets parter er stadig aktive i forbindelse med Grøn Herning Uge. Den faldende aktivitet skyldes både et faldende engagement blandt deltagerne, og at kommunen ikke pt. kan prioritere at varetage en egentlig sekretariatsfunktion. Fremadrettet vil netværket derfor fungere mere ad hoc. Det forventes bl.a. at parter fra netværket inddrages i forbindelse med revision af kommunens klimaplan i

26 Borgerrettede aktiviteter og samarbejde Klimalandsby Studsgård Studsgård Borgerforening har sat som mål, at landsbyen skal nedbringe sin CO 2 -udledning med 25 % i 2012 (i forhold til 2007). Herning Kommune bakker op om initiativet, og kommunens Grønne Guide hjælper med planlægning og formidling. Nedenfor ses vigtige aktiviteter og resultater i Studsgård. Carbon 20 Projektet har som mål at etablere et forpligtende samarbejde med 100 virksomheder i 7 kommuner, for at få virksomhederne til at reducere deres udledning af CO 2 og andre drivhusgasser med 20 % i den treårige projektperiode fra 1. januar I Herning Kommune deltager 16 virksomheder. Der blev foretaget energiscreeninger i 2012, og virksomhederne har ud fra disse lavet klimaregnskaber, som hjælper dem med at følge udviklingen. Kommunen følger og støtter virksomhederne i projektet, der fortsætter til og med Tidsrum Aktiviteter i klimalandsby Studsgård Reduceret tons CO 2 fra 2009 til og frem Fællesspisning med klimavenlig mad 4,1 tons CO og frem 11 stk. 6 kw solcelleanlæg opsat 20,3 ton CO 2 /år oliefyr skiftet til fjernvarme, 23,4 tons CO 2 /år ha landbrugsjord omlægges til blandet løvskov 67 tons CO 2 /år 2011 og frem Genbrugsbutik salg af tøj* 4,5 tons CO og frem Papcontainer på Torvet 4,7 tons CO og frem Metalcontainer på Torvet 5,5 tons CO 2 CO 2 i alt siden tons CO 2 [* Ved at købe genbrugstøj i stedet for nyt tøj spares der i gennemsnit 3 kg CO 2 for hver 100 kr. der købes for. Dette svarer til den CO 2 -udledning, det giver at producere fx et sæt børnetøj og to stk. voksentøj.] 26