Notat. Udviklingsplan for Område Viborgvej 2013/14. Aarhus Kommune. Den dag, hvor der ikke længere er grin på områdeledermøderne, - Ole Ibsen

Transkript

1 Notat Udviklingsplan for Område Viborgvej 2013/14 Den dag, hvor der ikke længere er grin på områdeledermøderne, går jeg på pension - Ole Ibsen Aarhus Kommune Børn og Unge MBU-Fællessekretariat Sagsnr. 12/ Journalnr. Sagsbeh. Jesper Roesgaard Villadsen Telefon Direkte telefon jerovi@aarhus.dk 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en udviklingsplan og hvorfor har vi den? Indledning vision for området Udviklingspunkter 2013/ Baggrunden for udviklingspunkterne De vigtigste indsatsområder i Område Viborgvej De ni strategier understøtter udviklingspunkterne Udviklingspunkter under Bedre viden 0-18 år Udviklingspunkter under Udvikling af udskolingen Udviklingspunkter under Øget inklusion Udviklingspunkter under Øget brug af pædagogisk IT Afslutning Bilag 1: Område Viborgvej i tal Bilag 2: Børn og Unges ni strategier Bilag 3: Børn og Unges styringsfilosofi

3 1. Hvad er en udviklingsplan og hvorfor har vi den? En Områdeudviklingsplan (OUP) er et ledelsesværktøj for områdechef og områdeledere, og tjener i den forbindelse flere formål. OUP er et strategisk og dynamisk redskab, der er retningsgivende og styrende for de tværgående udviklingsprojekter, der i en 2-årig periode prioriteres i et konkret område (jf. Børn og Unges 8 overordnede områder). OUP er et dialogredskab og et fælles arbejdsredskab, der skal formidles og anvendes af alle decentrale ledere, og løbende drøftes i område-med og på områdeledermøder. OUP skaber sammenhæng mellem det lokale arbejde og det centrale niveau, og de områdevise indsatser relaterer sig således til centralt fastsatte beslutninger, strategier og indsatsområder. Sammenhæng til ydre vilkår, grundlag og strategi Aarhus Byråd vedtog i 2008 børn og unge-politikken som den overordnede ramme for alle indsatser, tilbud og fællesskaber for børn, unge og familier i Aarhus Kommune. Børn og Unges overordnede vision er på den baggrund at udvikle: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Der er indenfor denne ramme formuleret fire effektmål, der udstikker retning og mål for Børn og Unges samlede arbejde: Læring og Udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. Trivsel og sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår 3

4 sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Via Børn og Unges Udviklingsplan udfoldes de fire effektmål i ni strategier, som har til formål at angive retningen på og støtten til de decentrale enheder i arbejdet med Børn og Unges vision og mål. De ni strategier præsenteres i Bilag 2. Selve tilrettelæggelsen af arbejdet med børnene og de unge er lagt i hænderne på de decentrale enheder. Effektmål og strategier sikrer således både retning og det størst mulige decentrale råderum indenfor de rammer, som byrådet har udstukket. Børn og Unges styringsfilosofi kan indrammes i 5 centrale principper: Børn og Unge er en åben og værdistyret organisation Børnene og de unge i centrum Vilje til fælles rammer og retning i Børn og Unge Tillid til råderum for decentrale løsninger Balanceret dokumentation af resultater og effekt Se bilag 3 for uddybning af Børn og Unges styringsfilosofi. Der følges op på arbejdet med effektmålene i kvalitetsrapporterne, der dermed danner afsæt for udviklingen af de enkelte tilbud og samtidig medvirker til at sikre den røde tråd i arbejdet. For hvert enkelt dagtilbud/skole/fu-tilbud gælder det, at kvalitetsrapporten og den efterfølgende kvalitetssamtale omsættes i en lokal udviklingsplan (LUP), der følges op af en samtale mellem enhedens lederteam og områdechefen. På samme vis har kvalitetsrapporten for fælles funktionerne været drøftet områdevis med de 8 områders lederteams, og der er udarbejdet en udviklingsplan for fælles funktionerne (FFUP). Nedenstående figur illustrerer kvalitetsudviklingen i områderne. 4

5 Figur 1 Kvalitetsudvikling i områderne Lokale Udviklingplaner Fællesfunktionernes udviklingsplan På baggrund af de lokale kvalitetsrapporter og udviklingsplaner samt fællesfunktionernes kvalitetsrapport er der udarbejdet en 0-18 års kvalitetsrapport for hele kommunen. Denne rapport blev ledsaget af en byrådsindstilling, som pegede på de væsentligste problemstillinger på tværs af områderne. Med den tværgående kvalitetsrapport og dertilhørende byrådsindstilling som det primære afsæt har fælles funktionerne udvalgt otte konkrete udviklingsprojekter, der indgår i fællesfunktionernes udviklingsplan. Og med henblik på at skabe sammenhæng mellem det lokale arbejde og det centrale niveau udarbejdes områdeudviklingsplanerne. Fire fælles indsatsområder i Børn og Unge På baggrund af byrådets målsætninger og udmeldinger, de lokale kvalitetsrapporter og kvalitetsdrøftelserne for fælles funktionerne, er der udvalgt fire målsætninger, der står centrale for arbejdet i Børn og Unge i de kommende år. De fire indsatsområder er bedre viden 0-18 år, udvikling af udskoling, øget inklusion, samt øget brug af pædagogisk it. Disse fire indsatsområder udgør således en del af rammen for de enkelte områders OUP 2013/2014. Indsatsområderne beskrives kort i det følgende. Bedre viden 0-18 år: Dette indsatsområde rummer byrådets beslutning om, at vi skal styrke grundlaget for videreudvikling af dag-, undervisnings- og fritidstilbuddenes pædagogiske praksis med afsæt i bedre viden om, hvad der virker (Kvalitetsrapport 2011). Det handler om, at vi skal finde flere og 5

6 bedre tegn på kvalitet på 0-6 års området, herunder at vi skal afdække mulighederne for at inddrage børnenes stemme på 0-6 års området; det handler også om at styrke sammenhængen mellem dagtilbud og undervisning/sfo og fra indskoling til udskoling/uddannelsesparathed via et stærkere fælles sprog og en stærkere fælles viden om de børn, man deles om. Byrådet har samtidig besluttet, at vi skal styrke forældreinddragelsen og øge omfanget af videndeling (KVR 2011). Både forældreinddragelse og videndeling skal derfor tænkes ind som ressourcer/metoder i forhold til indsatsområdet. Dette gælder også for de øvrige 3 indsatsområder. Udvikling af udskolingen: Dette indsatsområde rummer byrådets beslutning om, at vi skal sikre en generel tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges muligheder for at få en ungdomsuddannelse (Kvalitetsrapport 2011). Øget inklusion: Dette indsatsområde rummer byrådets beslutning om, at normalområdet i højere grad skal løfte opgaven for det store flertal af kommunens borgere, blandt andet ved at udvide det eksisterende rummelighedsbegreb i normalsystemet på de store serviceområder. Det kræver til stadighed nytænkning og udvikling både inden for opgaveløsningerne på normalområdet, det specialiserede område, samt i overgangene herimellem (Budgetforliget for 2012). Øget brug af pædagogisk it: Dette indsatsområde rummer byrådets beslutning om, at Aarhus skal være i front, når det handler om at udnytte IT til at skabe læring for alle børn og unge. For at realisere dette er forligspartierne enige om at investere i digitalisering i tre spor: 1) Kapacitetsopbygning og tilgængelighed, 2) Indsigt og læring, 3) Udsyn og partnerskaber (Budgetforliget for 2013). I hvert af Børn og Unges otte områder er der under de fire indsatsområder udvalgt en række udviklingspunkter, der udgør de konkrete tiltag i det pågældende område. Dertil kommer, at hvert af Børn og Unges otte områder kan supplere med yderligere indsatsområder efter behov. Dette vil fremgå af den enkelte OUP. 6

7 2. Indledning vision for området I Område Viborgvej er det vores vision, at børnene og de unge udvikler sig til at blive kompetente verdensmedborgere. Derfor vil vi bidrage til at udvikle robuste børn og unge, som kender deres værd, og som aktivt medvirker til at skabe et liv, der er meningsfuldt for dem selv. I det arbejde vil vi prioritere tænkning, herunder refleksion og nysgerrighed, samt udviklingen af sociale kompetencer. Og det er samtidig afgørende for os, at alle børn og unge oplever, at medarbejdere, ledere og forældre engagerer sig i et samarbejde om et fælles mål. Vi vil skabe stærke demokratiske fællesskaber. Og derfor vil vi have et rigt og meningsfuldt institutions- og fritidsliv, hvor vi i samarbejde med foreninger og det lokale erhvervsliv kan støtte og udvikle børn og unge. For os i Område Viborgvej er trivsel blandt ledere og medarbejdere en afgørende katalysator for gode resultater. Derfor vil vi fortsætte arbejdet med social kapital blandt ledere og medarbejdere, ligesom vi fortsat vil udvikle arbejdspladser, der understøtter medarbejdernes nysgerrighed, motivation og potentialeudvikling. Som et led i at efterleve vores vision arbejder vi ud fra ledelsesstrategiens fokus på det lokale råderum: Ledere på alle niveauer fortolker, udnytter og udfordrer det lokale råderum, og planlægger og gennemfører forandringer i retfærdige, gennemskuelige og involverende processer. Område Viborgvejs udviklingsplan hviler således på en platform, som foruden Børn og Unge politikken og de fire effektmål består af områdets vision samt ledelsesstrategiens fokus på det lokale råderum. 7

8 3. Udviklingspunkter 2013/14 Område Viborgvej opererer med seks udviklingspunkter for 2013/14, som kan inddeles under de fire fælles indsatsområder (se afsnit 1). 3.1 Baggrunden for udviklingspunkterne Udover de fælles indsatsområder, som er en væsentlig del af fundamentet for udviklingsprojekterne for Område Viborgvej, bygger denne udviklingsplan på et fundament, som også består af: 1. De vigtigste indsatsområder for Område Viborgvej, som udspringer af lokale kvalitetsrapporter, kvalitetssamtaler samt interne drøftelser i området. 2. Børn og Unges ni strategier, som vil fungere som understøttende vejviser for arbejdet med udviklingspunkterne De vigtigste indsatsområder i Område Viborgvej På baggrund af kvalitetssamtaler, lokale kvalitetsrapporter samt interne drøftelser i området har vi besluttet, at de vigtigste indsatsområder for Område Viborgvej er: 95 %-målsætningen: Det er vores mål, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Børn og unges faglighed: I arbejdet med at styrke fagligheden er det afgørende at sikre passende udfordringer for alle børn og unge. Overvægt og fravær: Vi vil reducere fraværet og antallet af overvægtige børn og unge. Derfor vil vi styrke vores viden om sammenhængen mellem henholdsvis kost, bevægelse og læring samt sammenhængen mellem trivsel og fravær. Forældreinddragelse og kommunikation: Vi skal styrke inddragelsen af og kommunikationen med forældre, da de udgør de vigtigste ressourcer i forhold til de børn og unge, der bruger vores dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Kommunikation og videndeling: Vi skal styrke kommunikationen og videndelingen blandt medarbejdere og ledelse særligt på tværs af skoler, dagtilbud og FU. Understøttelse af fællesskabet: Vi skal arbejde på at skabe de bedste betingelser for at alle børn og unge bliver en del af et fællesskab. Sprogindsatsen for 0-2-årige: Af budgetforliget for fremgår det blandt andet, at byrådet ønsker en tidlig og forstærket sproglig indsats i dagtilbud. I Område Viborgvej har vi en ambition om, at så mange børn som muligt har et alderssvarende sprog, når de begynder i børnehaven. Det forudsæt- 8

9 ter, at vi i samarbejde med sundhedsplejen styrker vores fokus på, at flere børn skal begynde tidligere i vuggestue. Det indebærer samtidig et større forældresamarbejde og uddannelse af sprogvejledere i vuggestuen. Vi vil desuden arbejde med at implementere Forebyggelsesstrategien, som er obligatorisk for alle otte områder De ni strategier understøtter udviklingspunkterne Det tredje led i fundamentet for udviklingspunkterne er Børn og Unges ni strategier (se bilag 2). Det indebærer, at arbejdet med hvert udviklingspunkt vil tage afsæt i de for udviklingspunktet relevante strategier. Ledelsesstrategien vil dog blive anvendt i arbejdet med alle udviklingspunkter. 9

10 3.2. Udviklingspunkter under Bedre viden 0-18 år Udviklingspunkt 1: Kommunikation med forældre om 0-18 års perspektivet Sammenhæng: Område Viborgvej vil styrke inddragelsen af og kommunikationen med forældrene. Særligt den kommunikation, som vedrører sammenhængen mellem de indsatser, der går på tværs af dagtilbud, skole og FU i et 0-18 års perspektiv. Udviklingsprojektet flugter således med det fokus i Bedre viden 0-18 år, som stiller skarpt på en større fælles viden og tydeligere sammenhæng fra dagtilbud til udskolingen. Effekt Vores mål er: At give forældrene en forståelse for sammenhængen mellem de indsatser, der bliver arbejdet med i dagtilbud, skoler, FU og ungdomsuddannelser. Vi har opnået målet, når: Andelen af forældre til børn i dagtilbud, der vælger den lokale skole, stiger. Forældrebestyrelser tager initiativ til at indgå i samarbejde med andre forældrebestyrelser indenfor lokaldistriktet. Ydelser Vi opnår vores mål ved: At videndele på tværs af dagtilbud, skoler, FU, UU m.fl., så medarbejdere i eksempelvis et dagtilbud får større viden om skoleforløbet, og medarbejdere i skolen får større viden om FU og ungdomsuddannelser. At alle institutioner udarbejder en forpligtende strategi for forældrekommunikation, som skal bidrage til at skabe sammenhæng i de enkelte distrikter. Forud herfor skal der udarbejdes en fælles ramme for en kommunikationsstrategi, som angiver en række minimumskrav til institutionernes strategier. At afholde en temadag for områdets ledere og formænd for forældrebestyrelser. Men procesunderstøttelse fra Kommunikation rettes fokus mod den optimale forældrekommunikation. Organisering Med henblik på at sikre videndeling indføres en ordning med 10

11 job swop på tværs af dagtilbud, skole og FU i lokaldistrikterne. Det første år udvikler og afprøver lederne ordningen, og i det andet år indgår medarbejdere i job swop ordningen. I samarbejde med kommunikationsafdelingen udarbejder OUPskrivegruppen en fælles ramme for en kommunikationsstrategi. Ressourcer Understøttelse fra Kommunikation. En eventuel finansiering af job swop ordningen kan med fordel hentes fra kursusmidler, da formålet er det samme nemlig større viden. Evaluering/evalueringsplan Udviklingspunktet, herunder ydelserne, evalueres på første heldagsmøde i 2014 samt i de decentrale LUP-samtaler. Understøttende Strategier Strategi for kommunikation Strategi for Forældresamarbejde Strategi for personale Udviklingspunkt 2: En styrket forældreinddragelse Sammenhæng: Forældreundersøgelsen viser, at Område Viborgvej har et forbedringspotentiale i forhold til inddragelsen af forældrene. Området har mange erfaringer med forældreinddragelse, men der er behov for en afklaring af, hvad forældrene ønsker at blive inddraget i, og hvordan de ønsker at blive inddraget. Med svarene herpå bidrager udviklingspunktet til at styrke viden i et 0-18 års perspektiv. Effekt Vores mål er: At styrke forældreinddragelsen. Vi har opnået målet, når: Vi har opnået målet, når andelen af forældre, der er tilfredse med inddragelsen, er minimum 80% i Område Viborgvej. Det måles ud fra de indikatorer fra forældretilfredshedsundersøgelsen, der vedrører inddragelse. 11

12 Ydelser Vi opnår vores mål ved: At undersøge forældres behov for inddragelse, herunder om hvad og hvordan. Undersøgelsen skal omfatte en bred gruppe af forældre i hvert lokaldistrikt, og den skal kunne bidrage til lokale initiativer. Der udarbejdes en fælles skabelon for spørgeskema, som de decentrale skal anvende i undersøgelsen.. Tidsplanen er: o Juni 2013: Udarbejdelse af fælles skabelon for spørgeskema. o Ultimo 2013: Gennemførelse af undersøgelse o Primo 2014: Opfølgning på undersøgelse. Organisering I samarbejde med relevante afdelinger i Børn og Unge forvaltningen udarbejder OUP-skrivegruppen den fælles skabelon, ligesom grupper koordinerer og gennemfører undersøgelsen. Ressourcer Understøttelse fra Pædagogik og Integration og/eller Fællessekretariatet. Evaluering/evalueringsplan Udviklingspunktet evalueres i områdeledergruppen, i område-med samt via brugertilfredshedsundersøgelsen. Understøttende Strategier Strategi for forældresamarbejde Strategi for kommunikation Udviklingspunkt 3: Sunde og tilstedeværende børn Sammenhæng: Kvalitetsrapporterne fra skolerne viser, at fraværet og antallet af overvægtige børn er for højt i Område Viborgvej. Den udfordring vil vi imødekomme igennem målrettede og lokalt forankrede strategier. En forudsætning for en målrettet indsats er imidlertid bedre viden om sammenhængen mellem trivsel på den ene side og overvægt og fravær på den anden side. En undersøgelse heraf vil derfor blive afsættet for arbejdet med udviklingspunktet. Det bidrager således til at styrke 12

13 viden i et 0-18 års perspektiv. Effekt Vores mål er: At øge andelen af sunde og tilstedeværende børn. Vi har opnået målet, når: Andelen af overvægtige børn i Område Viborgvej er under 15%, og når alle lokaldistrikter har reduceret andelen med 25%. Andelen af elever med bekymrende fravær er under 2,7%, og når alle lokaldistrikter har reduceret andelen med 50%. Ydelser Vi opnår vores mål ved: At undersøge sammenhængen mellem henholdsvis trivsel, herunder mobning, og overvægt samt trivsel og fravær. Trivsel? overvægt Trivsel? fravær At udbrede det brede sundhedsbegreb samt relevante dele af forebyggelsesstrategien. At udarbejde lokale trivsels- og sundhedsstrategier. Organisering I samarbejde med relevante deltagere fra Børn og Unge forvaltningen udarbejder medlemmer af områdeledergruppen en klar produktbeskrivelse, ligesom de sikrer, at undersøgelsen bliver gennemført. Arbejdet med udbredelsen af sundhedsbegrebet, forebyggelsesstrategien samt trivsels- og sundhedsstrategierne forankres i lokaldistriktsgrupperne. Ressourcer Understøttelse fra Sundhed og Trivsel og/eller Pædagogik og Integration. Evaluering/evalueringsplan Udviklingspunktet evalueres i områdeledergruppen og i område-med. Evalueringen vil tage afsæt i data fra skolerne samt i den årlige trivselsundersøgelse. 13

14 Understøttende Strategier Strategi for sundhed og trivsel Strategi for personale 14

15 3.3 Udviklingspunkter under Udvikling af udskolingen Udviklingspunkt 4: Styrket faglighed Sammenhæng: Område Viborgvej har en udfordring med fagligheden hos børnene og de unge. Det afspejler det samlede karaktergennemsnit for alle afgangselever i området, som ligger under kommunegennemsnittet og landsgennemsnittet. Med henblik på at imødekomme den udfordring kræver det et bredt spektrum af indsatser. Fra undersøgelser ved vi blandt andet, at større elevinvolvering har en positiv effekt på fagligheden, ligesom vi ved, at et godt samarbejde på tværs af udskolingen, FU og UU er afgørende for fagligheden. Effekt Vores mål er: At styrke børn og unges faglighed. Vi har opnået målet, når: Det samlede gennemsnit for alle afgangselever i Område Viborgvej er lige så højt som kommunegennemsnittet og/eller landsgennemsnittet. Ydelser Vi opnår vores mål ved: At etablere og udbrede læringsmiljøer, der fremmer børn og unges involvering, dannelse og motivation. At sikre målrettet understøttelse fra FU vedrørende særligt udfordrede elever. At indgå samarbejdsaftale mellem Område Viborgvej, herunder skoler, FU og områdechefen, og UU. At skærpe formålet med at indgå i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, herunder samarbejdet i Samarbejdsforum Vest. Der kan eventuelt indhentes erfaringer fra Område Silkeborgvej. Organisering Ydelserne vedr. læringsmiljøer og understøttelse vedrørende særligt udfordrede elever. Skoleledere, FU-leder samt områdechef indgår i drøftelser med 15

16 UU. Ressourcer Der afsættes øremærkede midler fra FU til understøttelsen af de særligt udfordrede elever. Evaluering/evalueringsplan Udviklingspunktet evalueres på det årlige områdeledermøde i juni. Her skal der blandt andet følges på karaktergennemsnittet og trivselsundersøgelsen, herunder elevinvolveringen. Understøttende Strategier Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed 3.4. Udviklingspunkter under Øget inklusion Udviklingspunkt 5: Et styrket lokalt samarbejde om inklusion Sammenhæng: Byrådet har besluttet, at udvide det eksisterende rummelighedsbegreb i normalsystemet på de store serviceområder, herunder på børn og unge området. Det stemmer fornuftigt overens med områdets ambition om at skabe de bedste betingelser for, at alle børn og unge bliver en del af et fællesskab. Derudover hænger det fornuftigt sammen med områdets ambition om at sikre passende udfordringer for alle børn og unge. I inklusionsindsatsen er det lokale samarbejde et afgørende element. Derfor vil området iværksætte en række lokalt forankrede og samarbejdsorienterede initiativer, som skal imødekomme udfordringerne. Effekt Vores mål er: At sikre større inklusion i almenområdet. At sikre udfordringer til alle børn og unge. Vi har opnået målet, når: Antallet af anbringelser er faldende. Andelen af børn i specialklasserne er faldende. 16

17 Andelen af børn, der begynder tidligt i dagtilbud, er stigende. Andelen af børn med sprogstøttebehov er faldende. Andelen af eleverne i distriktet, der går i folkeskolen, er fastholdt eller øget. Ydelser Vi opnår vores mål ved: At igangsætte samarbejde mellem skoler og FU om teambuilding og om aktiviteter for elever på tværs af skolerne i området. At udarbejde lokale planer for anvendelse af inklusionsmidler for 0-6 års området. At udvikle et formaliseret samarbejde mellem dagtilbud, skoler og FU om overgange. Med afsæt i udvikling af fælles indikatorer fra SUS, elevplaner og uddannelsesparathedserklæringer, skal der sikres et fælles sprog og viden i området. At styrke samarbejdet på tværs af faggrupper ikke mindst set i lyset af den kommende skolereform. At udvikle og udbrede tilbud til børn og unge med særlige talenter i Område Viborgvej. At udvide brugen af og kendskabet til netværksmodellen på områdeledermøderne. At fortsætte arbejdet med Fællesskaber for alle 0-18 år samt inddrage de relevante dele af Forebyggelsesstrategien. Organisering Ydelserne er primært forankret i lokaldistrikterne. Ressourcer Der afsættes midler til teambuilding, hvor det foreslås at inddrage UNO Friluftscenter. Med henblik på at udvide kendskabet til netværksmodellen indhentes bistand fra Socialforvaltningen v. Alice Stensbo. Evaluering/evalueringsplan Udviklingspunktet evalueres løbende på områdeledermøder og i område-med. Den løbende evaluering vil også inddrage erfaringer fra Tilstmodellen. Understøttende Strategier Strategi for rummelighed Strategi for læring og udvikling Strategi for kommunikation 17

18 Strategi for personale 3.5. Udviklingspunkter under Øget brug af pædagogisk IT Udviklingspunkt 6: Integration af IT i dagligdagen Sammenhæng: Arbejdet med pædagogisk IT er i gang i Område Viborgvej. Både på skolerne, i dagtilbuddene og i FU. Der er imidlertid et stigende behov for en større integration af pædagogisk IT i hverdagen. Særligt set i lyset af byrådets beslutning om, at Aarhus skal være i front, når det handler om at udnytte IT til at skabe læring for alle børn og unge. Effekt Vores mål er: At integrere IT som en naturlig del af børnenes, de unges samt medarbejdernes dagligdag. I forlængelse heraf er det ambitionen at udvikle en medarbejder-app, som skal bruges til styrke samarbejdet i området. Vi har opnået målet, når: Indkøb af papirmateriale, herunder lærebøger og printerpapir, falder. Trafikken på dagtilbuddenes, skolernes og FU s netværk er stigende. Ydelser Vi opnår vores mål ved: At styrke medarbejdernes it-motivation og it-forståelse ved at udnytte muligheder, kompetencer og ideer, som ikke nødvendigvis flugter med den hierarkiske struktur. Det fordrer en vis kalkuleret risikovillighed fra den decentrale ledelses side. At styrke kommunikationen til SKOLF om områdets efterspørgsel. En styrket kommunikation vil kvalificere SKOLF s understøttelse af de decentrale enheder i området. At udvikle en medarbejder-app, som skal bidrage til at udvikle og øge kendskabet til hinanden på tværs af dagtilbud, skoler og FU, ligesom den skal styrke det tværgående samarbejde i et 0-18 års perspektiv. Udviklingen af APP en skal som udgangspunkt foregå som et pilotprojekt i Lokaldistrikt Møllevang. 18

19 Organisering Indsatsen vedrørende medarbejderne forankres lokalt. Der etableres drøftelser mellem SKOLF og i første omgang områdeledergruppen med henblik på et målrettet samarbejde. APP en udvikles i samarbejde mellem kommunikationsafdelingen og repræsentanter fra Lokaldistrikt Møllevang. Ressourcer Understøttelse fra SKOLF og Kommunikation. Der anvendes midler fra innovationspuljen til udviklingen af APP en. Evaluering/evalueringsplan Udviklingspunktet evalueres løbende på områdeledermøder og i område-med. Pilotprojektet med APP en i Møllevang evalueres første gang i oktober Understøttende Strategier Strategi for kommunikation Strategi for personale Strategi for læring og udvikling 4. Afslutning Udviklingsplanen skal betragtes som et dynamisk værktøj, der løbende kan opdateres. Som hovedregel vil udviklingsplanen blive gennemgået hvert kvartal i henholdsvis områdeledergruppen og i område-med. Enkelte udviklingsprojekter kræver dog hyppigere opmærksomhed. Udviklingsplanen præsenteres på områdets internat på Fuglsøcentret den 16. og 17. maj 2013, hvor udmøntningen af udviklingsprojekterne for første gang vil blive drøftet. 19

20 Bilag 1: Område Viborgvej i tal FAKTA Område Viborgvej består af: 6 folkeskoler og et 10. klassecenter 7 dagtilbud 1 FU-tilbud med klubber, ungdomsskole og legepladser 3 selvejende institutioner Ca børn og unge under 18 år Ca fuldtidsansatte. 20

21 Bilag 2: Børn og Unges ni strategier Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere har et stort lokalt råderum, som de bliver støttet og styrket i at udnytte og udfordre. Aarhus Byråd har høje ambitioner for byens børn og unge. Ambitionerne er beskrevet i byens børn og ungepolitik, der danner grundlag for konkrete mål for børn og unges læring, trivsel og sundhed, rummelighed og for et godt forældresamarbejde. Målene beskriver den effekt, som arbejdet med børnene og de unge skal have, og vi taler derfor om de fire effektmål. For hvert effektmål er der vedtaget en strategi for arbejdet med kerneopgaven. Disse faglige strategier danner rammen om arbejdet med børnene og de unge. De fire faglige strategier Strategi for Læring og udvikling: Vi udfordrer og stimulerer børn og unges potentialer, kreativitet og skabertrang ved at skabe tilpassede, varierede og inspirerende læringsmiljøer. Strategi for Sundhed og trivsel: Vi fremmer børn og unges fysiske og psykiske trivsel, handlekompetence og robusthed og styrker muligheden for at træffe sunde valg. Vi er opmærksomme på de enkelte børn og unge og samarbejder om en rettidig indsats. Strategi for Rummelighed: Vi skaber robuste pædagogiske miljøer, hvor alle børn og unges ressourcer og holdninger bringes i spil. Vi skaber forudsætningerne for, at alle børn og unge kan og vil indgå i åbne, anerkendende og forpligtende fællesskaber. Vi sikrer, at alle børn og unge inddrages i relevante beslutninger om egne vilkår. Strategi for Forældresamarbejde: Med udgangspunkt i, at forældrene er børn og unges vigtigste voksne skaber vi konstruktive relationer sammen med forældrene gennem vedkommende og varierede samarbejdsformer, hvor det er tydeligt, hvilke forventninger parterne har til hinanden. De fem støttestrategier For at sikre den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer, som er til rådighed, er der besluttet yderligere fem strategier, der fungerer som støtte for de faglige strategier. Støttestrategierne har som mål at un- 21

22 derstøtte en organisation, hvor det er naturligt at samarbejde om kerneopgaven. Det skal være naturligt at dele viden, spørgsmål, erfaringer og tvivl i bestræbelserne på at løse kerneopgaven med størst mulig effekt for børnene og de unge. Støttestrategierne skal understøtte HMU s vision om attraktive arbejdspladser. Strategi for Ledelse: Ledere på alle niveauer vil fortolke, udnytte og udfordre det lokale råderum, og planlægge og gennemføre forandringer i retfærdige, gennemskuelige og involverende processer Vores arbejdspladser vil tiltrække og fastholde kvalificerede ledere, der vil være med til at udvikle Børn og Unge og realisere vores vision, værdier og mål Vi vil gennemføre vedvarende, systematisk ledelses- og kompetenceudvikling for alle ledere i Børn og Unge. Vi har særlig opmærksomhed på det tidlige lederskab Vi vil udvikle et stærkt samarbejde mellem ledere og medarbejdere Vi vil insistere på, at både medarbejdere og ledere har ret til god ledelse Strategi for Personale: Vi vil arbejde systematisk med at styrke et samarbejde om kerneopgaven præget af tillid og retfærdighed Vi vil understøtte og udvikle attraktive og bæredygtige arbejdspladser ved at insistere på et godt arbejdsmiljø Vi vil sikre alle indflydelse på eget arbejde, og insisterer på, at alle har ansvar for at udvikle en god arbejdsplads Vi vil gøre os umage i gode processer med en passende kombination af forudsigelighed i kvalitetskrav og uforudsigelighed, som muliggør oplevelser i arbejdet Vi vil handle frit under ansvar i arbejdet med meningsfulde og veltilrettelagte arbejds-opgaver, så vi samtidig oplever tryghed og dynamik i arbejdet Strategi for Kommunikation: Vi vil gøre det let og naturligt at dele, viden, spørgsmål og erfaringer Vi vil fremme åbenhed og lyst til at bruge kommunikation til at udfordre og udforske det lokale råderum Vi vil forbinde de enkelte dele af organisationen og skaber sammenhæng ved at styrke gode relationer Vi vil gøre det, vi siger, og sige det, vi gør, såvel indadtil som udadtil 22

23 Strategi for Organisering: Organiseringen af opgaverne sker altid med fokus på helhed og sammenhæng i realiseringen af de faglige mål i Børn og Unge. Tværgående strategiske opgaver placeres tæt på den øverste ledelse. Der lægges mest mulig kompetence for opgavevaretagelse, faglig udvikling, styring og kvalitetssikring hos den udførende linjeorganisation. Strategi for Drift: Vi vil frigøre flest mulige ressourcer til varetagelse af Børn og Unges kerneopgave. Det fordrer, at den bedste og billigste opgaveløsning sikres både centralt og decentralt. Vi vil vedvarende analysere og følge udviklingen i behov og tekniske muligheder og udfordre vaner og rutiner, så opgaveløsningen altid organiseres på den mest effektive og hensigtsmæssige måde. De centrale afdelinger skal løbende søge at forenkle den administrative opgaveløsning, ligesom medarbejderne som en del af helheden i Børn og Unge - skal opfatte sig som leverandører af administrativ service i forhold til borgerne og de decentrale enheder. 23

24 Bilag 3: Børn og Unges styringsfilosofi Børn og Unge er en del af Århus Kommune og har dermed et ansvar for at medvirke til at realisere den fælles vision for Århus: Århus - en god by for alle Alle skal have mulighed for at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner. Vi skal i fællesskab hjælpe dem, der har brug for det. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. Integration skal være vores styrke. Århus en by i bevægelse Nye idéer skal dyrkes og prøves af i utraditionelle samarbejdsformer. Vi skal være forrest med udvikling og brug af ny teknologi. Vi skal orientere os internationalt og gøre os gældende blandt de bedste. Børn og Unge yder sit særlige bidrag til at skabe en god by for alle og en by i bevægelse baseret på værdierne troværdighed, respekt og engagement. Visionen for Børn og Unge politikken indrammer indsatsen: Børn og unge udvikler sig til glade, sunde børn og unge med selvværd. Børn og unge som er personligt robuste, livsduelige og kreative. Børn og unge som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer. Børn og unge der oplever medborgerskab og bruger det. Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber. På den måde kan Børn og Unge være med til at give vores vigtigste råstof nemlig vore børn og unge evne, vilje og styrke til at sikre udvikling, mangfoldighed og sammenhængskraft i vores samfund. Hele børn og Unge politikken udgør sammen med de byrådsvedtagne effektmål rammerne og de 9 strategier den overordnede retning for alle ca ansatte i Børn og Unge. Børn og Unges organisering bygger på fælles værdier, forståelse og anerkendelse af helhed, tværfaglighed og sammenhæng en rød tråd igennem alle indsatser og tilbud fra 0 til 18 år. Anerkendelse af og tillid til et stort decentralt råderum inden for de overordnede rammer og retninger giver ikke bare motivation og trivsel. Lokalt forankrede og differentierede indsatser for børn og unge 24

25 giver også de bedste resultater og effekter. Effekter som er vigtige at dokumentere og kommunikere for at kunne bygge videre på. Børn og Unges styringsfilosofi kan indrammes i fem centrale principper: Børn og Unge er en åben og værdistyret organisation Børnene og de unge i centrum Vilje til fælles rammer og retning i Børn og Unge Tillid til råderum for decentrale løsninger Balanceret dokumentation af resultater og effekt Omsat til handling betyder det at: Forvaltningen er en ressource for både den decentrale og centrale ledelse Vi stiller os til rådighed og involverer os differentieret og kvalificeret med respekt for fælles rammer Vi medvirker til løsninger med respekt for det lokale råderum Vi deler viden ved at inspirere og lade os inspirere Vi tænker og handler i helheder og gør os umage 25