Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark. Flere og bedre job MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE.

Transkript

1 Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Slutrapport!fsnit markeret med * er at finde i både regionalfonds- og socialfondsrapporten

2 Indholdsfortegnelse 0. Resumé Identifikation Økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark Socialfondsprogrammet Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program er og analyse af forløbet Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne Oplysninger om målgrupper i henhold til bilag XXIII Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Kvalitativ analyse Oplysninger om overensstemmelse med EU-retten Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst Forenkling* Administrative regler og procedurer* Gennemførsel og projektgenerering* Ændringer i konteksten omkring det operationelle programs gennemførelse Ændringer af nationale regler* Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark* Eventuel væsentlig ændring som omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006* Komplementaritet med andre instrumenter Administrativ koordination med anden EU-støtte Tilsynsforanstaltninger* Artikel 62, revisionsmyndigheden Ordninger vedr. dataindsamling* Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Opfyldelse af mål og analyser af resultaterne og forløb Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb ESF-programmer: Sammenhæng og koncentration Teknisk Assistance fra Den Europæiske Socialfond Information til offentligheden*... 69

3 Resumé 0. Resumé For de ca. 1,8 mia. kr., som Danmark fik tildelt fra Socialfonden, er der givet tilsagn til 253 projekter under programmet. I alt er der i programperioden startet mere end deltagere på en socialfondsaktivitet. Gennemførelsen af projekterne har resulteret i, at antallet af virksomheder, der har udviklet eller implementeret nye organisatoriske modeller, samarbejdsformer, processer eller produkter, er langt højere end forventet ved programmets begyndelse. Det samme gælder for antallet af virksomheder, der indgår i samarbejde og netværk om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkultur. Antallet af personer, der som følge af deres projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job, er til gengæld mindre end forventet. Størstedelen af deltagerne mener at have fået et fagligt eller beskæftigelsesmæssigt udbytte af socialfondsindsatsen. Programmet er nået ud til mange virksomheder og har generelt sammen med regionalfondsprogrammet haft betydelig, positiv effekt på virksomhedernes omsætning og beskæftigelse. Programmidlerne er anvendt fuldt ud, og programmet er gennemført med en lav fejlrate. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 3

4 Kapitel 1 Identifikation 1. Identifikation Operationelt program Slutrapport Mål: Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Støtteberettiget område: Danmark Programmeringsperiode: Programmets nr.: CCI 2007DK052PO001 Programmets titel: Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job Dato for overvågningsudvalgets godkendelse af rapporten: 27. marts 2017 Det danske socialfondsprogram Flere og bedre job under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse blev godkendt af Kommissionen den 16. april I overensstemmelse med artikel 67 i rådets generelle forordning 1083/2006 af 11. juli 2006 skal forvaltningsmyndigheden for EU s strukturfondsprogrammer fremsende en slutrapport for hvert program til Kommissionen. Slutrapporten blev godkendt af Overvågningsudvalget (OU) den 27. marts 2017 efter skriftlig høring. 1.1 Økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark For programperioden var Danmark tildelt 509,6 mio. euro, ligeligt fordelt mellem socialfondsog regionalfondsprogrammet, svarende til 1.898,2 mio. kr. for hvert program, jf. figur 1.1. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 4

5 Kapitel 1 Identifikation Figur 1.1. Strukturfondsmidlerne i Danmark (mio. kr., løbende priser). Tildelingen til Danmark pr. prioritet under regionalfonds- og socialfondsprogrammet. Strukturfondsindsatsen i Danmark Socialfondsprogrammet Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Ramme: 1.137,7 mio. kr. Socialfondsprogrammet Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Ramme: 688,2 mio. kr. Regionalfondsprogrammet Prioritet 1 Innovation og viden Ramme: 1.825,9 mio. kr. Anm.: På hvert program er der en prioritet på teknisk bistand på 72,3 mio. kr. I alt resulterede den samlede strukturfondsindsats i tilsagn til 597 projekter fordelt med 253 projekter på socialfondsprogrammet og 344 projekter på regionalfondsprogrammet. I Danmarks Strategiske Referenceramme (NSRF) var der ikke sat mål for strukturfondsindsatsen. Strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 pct. årligt), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil derfor kun have haft en forholdsvis lille effekt på BNP pr. indbygger. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrage til at opfylde de overordnede mål (NSRF s. 69) Socialfondsprogrammet Socialfondsprogrammets formål var at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved at forbedre vækstvilkårene i regionerne inden for de fire vækstkilder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling, videnopbygning,!nvendelse af ny teknologi, og Etablering og udvikling af nye virksomheder. Dette skulle ske inden for Lissabon-aftalernes målsætninger og Europa 2020-strategiens prioriteter og målsætning samt Danmarks strategiske tilgang. Socialfondsprogrammet bestod af to programprioriteter prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke og prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken, jf. figur 1.2. Dertil kom en prioritet om teknisk bistand. 1 Der er redegjort for strukturfondsindsatsens mål og indikatorer i hhv. regionalfondsprogrammets og socialfondsprogrammets bilag 1. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 5

6 Kapitel 1 Identifikation Figur 1;2; Strukturen i socialfondsprogrammet Flere og bedre job Den Europæiske Socialfond, Mål 2, Flere og bedre job Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke (Bedre job) Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken (Flere job) Prioritet 3 Teknisk bistand Vækstkilde: Udvikling af menne - skelige ressourcer Vækstkilde: Innovation, viden - deling og viden - opbygning Vækstkilde: An - vendelse af ny teknologi Vækstkilde: Udvikling af menne - skelige ressourcer Vækstkilde: Etablering og udvikling af nye virksom - heder Vækstkilde: An - vendelse af ny teknologi Kilde: Socialfondsprogrammet s. 54 Prioritet 1 havde til formål at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for at kvalificere og anvende kompetencerne i arbejdsstyrken og hos personer, der har et arbejdskraftpotentiale, så produktivt som muligt. Den gennemførte indsats på Prioritet 2 handlede om at lave initiativer, som kunne medvirke til at udvide arbejdsstyrken. Herunder initiativer med henblik på at inddrage ressourcer og kompetencer, som ikke hidtil har været udnyttet fuldt ud. Det kunne f.eks. være initiativer, som sigtede på at nedbryde barrierer for udvidelse af arbejdsstyrken. Derudover indeholdt Prioritet 2 muligheder for at igangsætte aktiviteter med henblik på at styrke iværksætteriindsatsen og anvendelsen af ny teknologi. De fire vækstkilder var indsatsområder under de to programprioriteter se figur 1.2. Inden for disse indsatsområder skulle der efter rådsforordningerne og programmerne desuden tages en række tværgående hensyn, herunder ligestillings-, miljø-, beskæftigelses- og territorielle hensyn. Socialfondsprogrammet dækkede hele landet. Udmøntningen af hovedparten af socialfondsmidlerne er sket gennem de regionale vækstfora. De regionale vækstfora har løbende i programperioden indstillet projekter til gennemførelse på baggrund af de enkelte regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. I de enkelte regioner har en række aktører, fx kommuner, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter, bidraget til indholdet i disse strategier via deres deltagelse i vækstfora. Udmøntningen af de sidste 10 pct. af midlerne er sket gennem den nationale konkurrenceudsatte pulje (KUP). I forbindelse med programtilrettelæggelsen blev der med udgangspunkt i de fire vækstkilder aftalt en række mål og indikatorer for programgennemførelsen og dens resultater. Nærværende slutrapport indeholder blandt andet en række tabeller og kvalitative analyser til opfølgning på de aftalte mål og indikatorer. Kapitel 2 omhandler den overordnede udvikling på programniveau fra strategi til gennemførelse af indsatsen. Kapitel 3, der omhandler gennemførelsen af den prioriterede indsats, indeholder en uddybning Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 6

7 Kapitel 1 Identifikation af kapitel 2 for så vidt angår indsatsområderne. I kapitel 4, som i årsrapporterne har omhandlet sammenhængen mellem den danske strukturfondsindsats og EU 2020-strategien, er der alene henvist til tidligere indhold, da en opdatering af indholdet ikke giver mening for den periode, hvor programmet har været under nedlukning. Kapitel 5 omhandler teknisk assistance, og kapitel 6 er en gennemgang af informationstiltag i programperioden. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 7

8 2. Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Kapitel 2 ser overordnet på programgennemførelsen kvantitativt og kvalitativt. Det er en gennemgang af udviklingen på det overordnede programniveaus prioriteter En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) og Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) samt teknisk assistance. Oversigterne dækker hele programperioden. Hovedvægten i kapitlet er på afsnit 2.1.6, der indeholder vurdering af opfyldelsen af resultatmål på baggrund af de kvantificerbare indikatorer og en tematiseret gennemgang af projektindholdet. Kapitlet forholder sig desuden til projekternes strategiske bidrag til EU 2020-stategien og følger op på Lissabonstrategiens målsætninger, jf. øremærkningskategorierne. Derudover indeholder kapitlet en gennemgang af de globale mål, væsentlige socioøkonomiske ændringer og den finansielle gennemførelse, herunder programmets n+2 målopfyldelse. Kapitlet sluttes af med en beskrivelse af andre forhold i programgennemførelsen, herunder bl.a. en analyse af projektgenerering og afslagsstatistik, de væsentligste udfordringer, ændringer i konteksten omkring programmet, komplementaritet med andre instrumenter og en redegørelse for tilsynsforanstaltninger. 2.1 er og analyse af forløbet Afsnit er rene tabeloplysninger og kan findes i bilag 1. Af bilag 1 fremgår også den kumulative fordeling af data for gennemførelsen på de enkelte år samt rapportens samlede obligatoriske tabeloplysninger Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater En totaloversigt over oplysninger om programmets mål og indikatorer er indtastet i Kommissionens SFC database og findes i bilag Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver Tabellen over de finansielle oplysninger medtaget i betalingsanmodningerne findes i bilag Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne Oplysninger i henhold til del C bilag II i Kommissionens forordning nr. 846/2009 jf. tilsagn Oplysninger om målgrupper i henhold til bilag XXIII Disse oplysninger er behandlet i slutrapportens kapitel 2 og Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Der er i programperioden tilbagebetalt ,19 kr. (svarende til ,03 euro) i udbetalt EU-støtte i forbindelse med revisionskontrol Kvalitativ analyse Samlet set er målopfyldelsesgraden tilfredsstillende med en meget høj målopfyldelse for de virksomhedsrettede aktiviteter under socialfondsindsatsen, men dog med en lavere målopfyldelse for de deltagerrettede aktiviteter. Størstedelen af deltagerne på de deltagerrettede aktiviteter mener at have fået et fagligt eller beskæftigelsesmæssigt udbytte af socialfondsindsatsen. Den finansielle gennemførelse er overordnet forløbet meget tilfredsstillende med opfyldelse af n+2-forpligtelsen i alle år. Projekterne har bidraget til EU2020-strategien. Samtidigt konstateres udfordringer med hensyn til at indfri de globale mål, Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 8

9 hvor forklaringen formodentlig kan findes i den økonomiske krise under programperioden. 2 Det skal her understreges, at strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 pct. årligt), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil derfor kun have en forholdsvis lille effekt på de globale mål. Der er dog gode indikationer på, at strukturfondsmidlerne på lokalt og regionalt plan har medvirket til at skabe vækst og beskæftigelse i perioden (jf. afsnit om registerbaserede målinger s ). Der er en betydelig målretning af socialfondsindsatsen mod henholdsvis beskæftigede og ledige via opdelingen af programmet i de to prioriteter: Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) har til formål at styrke de regionale vækstvilkår i dybden ved at fjerne vækstbarrierer i virksomhederne mv. og understøtte udbuddet af relevante kompetencer i regionerne. 146 projekter 1.126,7 mio. kr. i EU-tilsagn Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) har til formål at styrke de regionale vækstvilkår i bredden ved at udvide virksomhedernes rekrutteringsgrundlag og udvide arbejdsstyrken. 107 projekter 693,7 mio. kr. i EU-tilsagn I de årlige afrapporteringer til Kommissionen er der løbende på overordnet plan fulgt op på programindikatorerne. I denne slutrapport foretages den endlige opfølning på den faktiske udmøntning af resultaterne på programmets indikatorer. Indsatsen måles med udgangspunkt i målene for de to ovennævnte programprioriteter og for de fire vækstkilder. Målene og målopfyldelsen fremgår af rapportens tabeller og figurer. De programspecifikke indikatorer er defineret i programmernes bilag 1, og er indrettet til: - at følge overordnede tendenser i aktivitetsdeltagelse, output og resultater på de to prioriteter (og fire indsatsområder) i socialfondsprogrammet - at identificere deltagende virksomheder og personer, som det er vurderet, at deltagelsen kan have en effekt på, med henblik på indsamling af cpr. nr. og cvr. nr. til brug for efterfølgende registerbaseret effektvurdering. Der måles på tre slags indikatorer: Inputindikatorer: Måling af forventet antal deltagende personer og virksomheder/institutioner/organisationer. Outputindikatorer: Løbende måling af aktivitetsgennemførelsen inkl. antal deltagende personer og virksomheder/institutioner/organisationer. indikatorer: Løbende måling af afsluttede deltagende personers resultater. Måling ved projektafslutning for deltagende virksomheder/institutioner/organisationers resultater. Bemærk, at der er tale om indikatorer primært beregnet på den årlige rapportering. Evaluering og effektmåling foretages ikke via programindikatorerne i slutrapporten. Læs mere om relationen mellem 2 De globale mål er de overordnede, samfundsøkonomiske mål, som ved udarbejdelsen af programmet blev fastsat med udgangspunkt i regeringens globaliseringsstrategi. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 9

10 programindikatorer, evaluering og effektmåling, herunder registerbaseret måling og beskæftigelseseffekter, senere i dette afsnit. målene behandles i rapportens kapitel 2, mens kapitel 3 omhandler gennemførelsesmål (Input og Outputindikatorer). Under de to prioriteter har projekterne været delt op i følgende to grundlæggende projekttyper: Projekttype A: Aktiviteten i projekterne var rettet mod den enkelte deltager og sigtede på at opkvalificere personens kompetencer. Deltagernes resultater blev løbende målt i de igangværende projekter. Deltagerresultaterne baserer sig på deltagersurvey til alle personer i forbindelse med påbegyndelse og afslutning af et deltagerrettet projekt. Projekttype B: Aktiviteten var primært rettet mod virksomheder/institutioner/organisationer og sigter på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og rekrutteringsgrundlag. erne af denne indsats blev målt ved afslutningen af det enkelte projekt. erne er opgjort på baggrund af et effektvurderingsskema til projekterne. målene for de enkelte projekttyper under de to programprioriteter fremgår af tabel 2.1 nedenfor. Målt på tilsagnsbeløb var 51 pct. af projektaktiviteten på prioritet 1 registreret som projekttype A. På prioritet 2 var 65 pct. af projektaktiviteten registreret som projekttype A. Tabel 2.1. nedenfor samt tabel , som findes i bilag 1, beskriver målopfyldelsen ud fra de overordnede programindikatorer. Nedenstående tabel 2.1. viser, at knap deltagere har opnået et resultat af socialfondsindsatsen. I alt er der i programperioden startet mere end deltagere på en socialfondsaktivitet (jf. tabel 2.8). Afsnit indeholder analyser af resultaterne, mens kapitel 3 omhandler aktivitetsgennemførelsen. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 10

11 Tabel 2.1. Opgørelse af de endelige resultater for indsatsen under socialfondsprogrammet i programperioden Tabeller for hver kvantificerbar indikator, se bilag 1. Type er Endeligt mål for af igangsatte aktiviteter Antal igangsatte projekter Tilsagnsbeløb i mio. kr. og i pct. af prioritetens ramme 1A - Personer der som følge af deres 1A projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende ,7 eller nyt job. mio. kr. 1B 1B - Antal virksomheder / institutioner / organisationer der som følge af deres projekt-deltagelse har udviklet / (a) pct. af prioritetsrammen implementeret nye organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter. 2A - Antal personer, der som et resultat af 2A deres projekt-deltagelse er kommet i beskæftigelse / kommet tættere herpå / har hævet deres kompetenceniveau. 2B Antal virksomheder / institutioner / ,7,mio. kr. 101 pct. af prioritetsrammen 2B organisationer, der indgår i samarbejde og netværk om udvidelse af arbejdsstyrken og (a) 40 styrkelse af iværksætterkultur. Anm.: At tilsagnsvolumen på prioritet 2 udgør 101 pct. af rammen skyldes reglen om 10 pct. fleksibilitet mellem prioriteterne. Den samlede målopfyldelse Med udgangspunkt i den strategiske rapport fra 2012 samt strategisk evaluering 2012, og med socialfondsindsatsens relativt beskedne andel af BNP (0,03 pct. af BNP årligt) i erindring, kan det konstateres, at den danske strukturfondsindsats med sin stærke orientering mod Lissabon-strategien har bidraget til at håndtere nogle af de udfordringer, som Kommissionen i lyset af EU-2020 strategien har anbefalet Danmark at være opmærksom på. Det kan også konstateres, at deltagerne i projekterne har haft et positivt udbytte af deltagelsen. En beregning af udbytte i forhold til gennemførelse viser, at ca. 75 pct. af beskæftigede og ledige deltagere har svaret, at de har fået et kompetenceløft, som har medført, at de har fået udvidet deres kompetencer i forhold til varetagelse af deres jobfunktioner i bredden og/eller i dybden. Dvs. deltageren kan varetage nye (flere) jobfunktioner eller varetage de eksisterende jobfunktioner bedre. Dermed udviser den gennemførte aktivitet den ønskede kvalitet. Dette vidner om en god kvalitet i projekterne, da det er indbygget som forudsætning i indikatorsystemet, at ca. 70 pct. af deltagerne skulle opnå et kompetenceløft gennem deres deltagelse i projekterne. Som konstateret i de årlige rapporter har der i gennemførelsen været større fokus på de virksomhedsrettede og organisationsudviklende aktiviteter, end det oprindeligt blev antaget ved Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 11

12 målfastsættelsen på programmeringstidspunktet. Dette ser forvaltningsmyndigheden som et udtryk for, at den regionale efterspørgsel efter denne type projekter har været større end antaget. Dette har afspejlet sig i indstilling af projekter, som udvikler nye metoder og undervisningsformer eller etablerer nye samarbejder mellem skoler, universiteter og virksomheder de såkaldte type B projekter. Omvendt har det haft konsekvenser for målopfyldelse for de deltagerrettede aktiviteter, at der ved programperiodens ophør fx var registreret godt deltagere på prioritet 1, svarende til ca. 68 pct. af det deltagerantal, der blev estimeret ved målfastsættelsen ved programstart i 2007 på deltagere. Det betyder samtidig, at det ikke er muligt at opnå det oprindelige mål om, at personer får forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job, jf. tabel 2.1. Til gengæld viser en opgørelse for de virksomhedsrettede aktiviteter, at målet for de virksomhedsrettede aktiviteter er overopfyldt. Som supplement til de aktivitetstal, som oplyses i kapitel 3, er der i forbindelse med denne slutrapport lavet en opgørelse over den offentlige/private deltagelse i projekterne. Opgørelsen nedenfor giver en klar indikation af, at private virksomheders deltagelse i programmet har været omfattende. Selvom tallene skal tolkes med forbehold, så er 80 pct. af de deltagende interessenter, som er registreret i PRV- systemet, private virksomheder. Opgørelsen er lavet ved en samkøring af data fra Projektrapporteringsværktøjet (PRV) og oplysninger fra CVR.dk. Forbeholdet skyldes, at der fx ikke er en entydig sammenhæng mellem branchetilknytning i CVR-registeret og opdelingen på sektor (offentlig/privat). Tabel 2.2 Fordeling af CVR-numre på sektor i procent 3 Prioritet 1 Prioritet 2 Samlet Offentlig Privat Uoplyst I alt Endelig skal det nævnes, at der især under prioritet 2 blev gennemført en vellykket ungeindsats, som har bidraget til at mindske unges frafald fra ungdomsuddannelserne. Indsatsen skal ses i sammenhæng med et antal relativt store projekter inden for områder som metoder til forbedring af ungdomsuddannelsessystemet og unges gennemførelse af ungdomsuddannelse og praktik. Projekterne er gennemført som et supplement til den nationale ungdomsgaranti. I alt har godt unge gennemført et deltagelsesforløb i et socialfondsprojekt. Det skal her bemærkes, at den vellykkede ungeindsats af tekniske årsager ikke tælles med i resultatindikatoren for de deltagerrettede aktiviteter. Det skyldes, at indikatoren bl.a. tæller ændring af arbejdsmarkedsstatus, hvilket der ikke er tale om i ungeindsatsen, da succesen netop består i, at de unge 3 Opgørelsen af de private deltagervirksomheder er baseret på, 1) udtræk fra PRV, der omfatter CVR nummer og adresseoplysninger for alle de virksomheder, der er indrapporteret af regionalfondsprojekter og 2) udtræk fra cvr.dk, der omfatte cvr-nummer og brancheoplysninger for alle danske virksomheder. Brancheoplysningen i cvr-registreret indtastes i forbindelse med oprettelsen af virksomheden og angives som en sekscifret DB07-branchekode. Der findes ikke en entydig sammenhæng mellem branchetilknytning og sektor (privat/offentlig) og derfor skal opgørelsen tolkes med forbehold. For virksomheder/ institutioner/organisationer i kategorien uoplyst har det ikke været muligt at samkøre data; Det kan eksempelvis skyldes fejlindtastninger i CVR-nummeret, at branchekoden er angivet til uoplyst i CVR registeret og at der ved samkøringen ikke kan genfindes brancheoplysninger for CVR-numre som er ophørt. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 12

13 ikke ændrer arbejdsmarkedsstatus men derimod bliver på ungdomsuddannelsen i stedet for at falde fra. En del af årsagen til den lavere målopfyldelse for prioritet 2 kan således findes i tekniske forhold. Sammenfatning prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Samlet set viser de positive resultater, at de strategiske formål med prioritet 1 indsatsen udmøntes i praksis. I tråd med prioritetens sigte om at skabe bedre jobs, er der for knap deltagere tale om en direkte opkvalificering og udvikling af arbejdskraften. Der er en meget fin målopfyldelse for de projekter, som primært har haft virksomhedsfokus. Det drejer sig om aktiviteter inden for virksomhedstilpasning, udvikling af nye undervisningsmetoder og nye samarbejdsmodeller mellem virksomheder samt universiteter og skoler generelt i regionerne med henblik på tilpasning af udbud og efterspørgsel efter relevante kompetencer. Udbuddet af relevante kompetencer er, som følge af socialfondsaktiviteten, øget, og der er gennem projektaktiviteten tilvejebragt mere innovative og produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Sammenfatning prioritet 2 udvidelse af arbejdsstyrken Generelt er opfyldelsen af de fastsatte resultatmål højere på prioritet 2 end på prioritet 1, hvilket skal ses i lyset af, at der ved en programændring i 2011 blev overflyttet knap 200 mio. kr. til indsatsen under prioritet 2. En tilsvarende justering af målene for de to prioriteter blev på det pågældende tidspunkt ikke vurderet relevant grundet beløbets størrelse. Det kan samlet konstateres, at projektaktiviteterne og deltagergennemførelsens resultater i høj grad afspejler, at de strategiske formål med prioritet 2 er udmøntet i praksis. Understøttelsen af målet om at styrke ungdomsuddannelserne, og at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er slået tydeligt igennem i de igangsatte projektaktiviteter. En del af resultatet vil dog først vise sig på lidt længere sigt og fremgår således ikke umiddelbart af resultatindikatoren. Derudover har hovedparten af projekterne virkning på aktiviteter inden for gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet, som f.eks. tilbud til ledige borgere i et område som kompetenceudvikling i virksomheder, metodeudvikling omkring forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet og udvidelse af arbejdsstyrken. Programindikatorer, evaluering og effektmåling Det er i årsrapporterne konstateret, at programindikatorerne er et udmærket overvågningsredskab og har den fordel, at de kan aggregeres på tværs af de mange forskellige projekter med forskellig projektaktivitet inden for samme indsatsområde. Men i mange tilfælde er programindikatorerne et forholdsvist svagt redskab til at måle effekter på projektniveau. Det afspejler, at indikatorerne blev opstillet, før programmerne gik i gang og derfor skulle favne en potentiel meget bred vifte af projekter, som følger af de forholdsvis frie rammer i programmerne. Mens programindikatorerne således har givet et mere grovkornet billede af programgennemførelsens retning, er det muligt gennem samarbejdsprojektet med Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og regionerne at tegne et faktuelt billede af indsatsens effekter. På baggrund af projekternes præcise oplysninger i forbindelse med oplysninger vedrørende programindikatorerne om de deltagende virksomheder, institutioner og organisationer sker der en løbende indsamling af CVR og CPR numre fra de involverede virksomheder og personer. Disse oplysninger danner baggrund for at kunne foretage den registerbaserede overvågning og effektmåling, som forvaltningsmyndigheden og de regionale vækstfora Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 13

14 har gennemført, og som man kan se resultater af senere i dette afsnit. De nævnte svagheder ved programindikatorerne er desuden baggrunden for, at alle ansøgere om strukturfondsmidler fra primo 2011 har været forpligtet til at opstille målbare succeskriterier og indikatorer for aktiviteter, output og effekt, som kommer tættere på at belyse, hvad der faktisk sker i det enkelte projekt. Det er fortsat et krav, at projekterne også skal forholde sig til programindikatorerne, idet disse som nævnt er aftalt med Kommissionen, og fordi de er de eneste indikatorer, som kan lægges sammen på tværs af projekterne. Endelig foreligger der en række projektevalueringer tæt på det enkelte projekt og evalueringer af strukturfondsindsatsen, som rækker ud over programindikatorerne, hvor der kan søges mere information om effekterne af strukturfondsindsatsen. 4 Se endvidere sammendraget nedenfor af resultater fra den regionale effektanalyse og afsnit vedrørende ordninger for dataindsamling er og analyse af de foreløbige resultater Som opfølgning på strategierne for strukturfondsindsatsen redegøres der nedenfor mere detaljeret for den indsats, der har ført til resultaterne. Det samlede resultat prioritet 1 og prioritet 2 Tabel 2.1 oven for viser målene og målopfyldelsen baseret på projekternes faktiske projektresultater. Ved afslutningen af programperioden havde godt deltagere samlet for prioritet 1 og 2 afsluttet et kompetenceudviklingsforløb på et socialfondsprojekt jf. tabel 2.8. Ser vi alene på gruppen af beskæftigede og ledige deltagere, så har 75 pct. opnået et fagligt eller beskæftigelsesmæssigt udbytte af socialfondsindsatsen. Dertil kommer, at de uddannelsessøgende, som deltager i projekterne, ser ud til i projektperioden at være fastholdt i uddannelse - en effekt som af tekniske årsager ikke tælles med i resultatindikatoren. 4 Link til evalueringsrapporter om strukturfondsindsatsen og forvaltningsmyndighedens site vedr. effektmåling af strukturfondsindsatsen: Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 14

15 Figur 2.1. Deltagersammensætningen på de afsluttede deltagers arbejdsmarkedsstatus ved projektstart (programniveau) 5% 5% 3% Uden for arbejdsstyrken af andre årsager 2% 33% Uden for arbejdsstyrken pga. uddannelsesaktiviteter 31% 54% Lønmodtagere Selvstændige Kortvarigt ledige Længerevarende ledige Fra den deltagersurvey, som alle deltagere på socialfondsindsatsen har svaret på, er der nærmere oplysninger om indsatsens karakter i relation til resultatindikatorerne. I nedenstående tabel 2.3 ses svarene for Socialfondens deltagere, der indgår i resultatindikatorerne fordelt på prioritet 1 og 2. Tabel 2.3. er af den samlede socialfondsindsatsen for deltagende personer. er af socialfondsindsatsen for deltagende personer Prioritet 1 Antal personer der har oplyst, at de har forbedret deres kompetencer i forhold til deres nuværende kompetenceområde eller forbedret deres kompetenceniveau i forhold til nye kompetenceområder. Prioritet 2 Prioritet 1 og Personer der har fået nye jobfunktioner som et led i eller som følge af deltagelse i et projekt Ledige eller personer uden for arbejdsstyrken der er kommet i beskæftigelse Personer uden for arbejdsstyrken der er kommet i arbejdsstyrken Personer der i løbet af deres projektdeltagelse har etableret egen virksomhed Set over hele programperioden forsvandt der mange industriarbejdspladser i Danmark. Netop inden for industrierhvervene har socialfondsindsatsen markeret sig. Det fremgår af slutrapportens kapitel 3, at en relativt stor del (35 pct. af deltagerne på prioritet 1) kommer fra industrierhverv. Figur 2.2 nedenfor afspejler, hvordan de afsluttede deltagere er fordelt antalsmæssigt på programmets prioriteter, opdelt på deres arbejdsmarkedstilknytning samt køn. Udover at afspejle, at de to programprioriteters forskellige størrelsesforhold også går igen i deltagerantallet, viser figuren, at prioritet Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 15

16 1-indsatsen helt overvejende omfatter de beskæftigede, og prioritet 2-indsatsen omfatter flest personer uden for arbejdsstyrken (uddannelsessøgende) og ledige. Figur 2.2. Arbejdsmarkedstilknytning og kønsfordelingen blandt de afsluttede deltagere Prioritet 1: Beskæftigede Prioritet 2: Beskæftigede Prioritet 1: Ledige Prioritet 2: Ledige Prioritet 1: Uden for arbejdsstyrken Prioritet 2: Uden for arbejdsstyrken Kvinder Mænd Det fremgår af kønsfordelingen for alle de afsluttede deltagere, at der var en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder (47 pct. kvinder), jf. figur 2.2. Forvaltningsmyndigheden har ved hjælp af projektrapporteringsværktøjet hvert halve år indsamlet elektroniske oplysninger om, præcist hvilke virksomheder og personer hvert enkelt strukturfondsprojekt har effekt på. Som det bl.a. fremgår af årsrapporten for 2011, så viser data, at strukturfondsindsatsen har været spredt ud i hele landet. Samtidigt synes der at have været et relativt højt antal projekter samlet omkring byer med universiteter. Programmets indsatsområder Indsatsen har, som nævnt, været fokuseret på de fire vækstkilder Udvikling af de menneskelige ressourcer, Etablering og udvikling af nye virksomheder, Innovation, videndeling og viden opbygning og Anvendelsen af ny teknologi ; Der var ikke sat mål på indsatsområdeniveau i den nationale strategiske referenceramme (NRSF), men der blev i forbindelse med programmeringen sat en række delmål under de enkelte indsatsområder til brug for vurdering af målopfyldelsen og gennemførelsen på indsatsområderne under de to prioriteter. De nævnte mål fra EU 2020-strategien vedrørende beskæftigelse og uddannelse må formodes at være understøttet af den gennemførte socialfondsindsats i nogenlunde samme omfang som de globale mål for programmets fire vækstkilder (se afsnittet om de globale mål). Nedenfor er væsentlige resultater herfra analyseret. idet programmets samlede resultatmål er fordelt på delmålene for indsatsområderne under de to programprioriteter. Udvikling af menneskelige ressourcer Der kan iagttages en pæn resultatopfyldelse og aktivitetsgennemførelse. Der er konstateret en bemærkelsesværdig høj deltagelse fra unge under uddannelse, navnlig på prioritet 2. målene er overopfyldt på begge prioriteter, jf. resultatopgørelsen nedenfor. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 16

17 opgørelse af afsluttede projekter og deltagerforløb Udvikling af menneskelige ressourcer Priroritet 1: Bedre job Mål: personer med forøget kompetenceniveau Målopfyldelse: /113% * 200 virksomheder institutioner, organisationer med styrkede kompetencer inden for udvikling af menneskelige ressourcer Målopfyldelse: 1.817/908,5% Prioritet 2: Flere job Mål: personer er kommet i beskæftigelse kommet tættere på beskæftigels, har fået forøget kompetenceniveau Målopfyldelse /163% * 100 virksomheder institutioner, organisationer med styrkede kompetencer inden for udvikling af menneskelige ressourcer Målopfyldelse: 743/743% Udvikling af menneskelige ressourcer står med 171 projekttilsagn og et tilsagnsbeløb på 814 mio. kr. på prioritet 1 og 388 mio. kr. på prioritet 2 som den største indsats under socialfondsprogrammet (svarer til ca. 66 pct; af indsatsen målt på tilsagn); Vækstkilden Udvikling af menneskelige ressourcer har både målt på tilsagn og i resultatopfyldelse i hele programperioden haft den højeste gennemførelse. Indsatsområdet har i hele programperioden været højt eller meget højt prioriteret i de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handleplaner. Udvikling af menneskelige ressourcer under prioritet 1 omhandlede grundlæggende to typer aktiviteter og projekttyper afhængig af, om det er personer eller virksomheder/institutioner/organisationer, der har været i centrum for aktiviteten. Dels en projekttype med fokus på kompetenceudvikling af beskæftigede på alle niveauer i virksomhederne, institutionerne og organisationerne og dels en projekttype med udvikling af virksomhedernes kompetencer, ledelse m.v. og virksomhedens omstillingsevne til en globaliseret økonomi. Udvikling af menneskelige ressourcer på prioritet 2 omfattede især aktiviteter, hvis formål var at udvide arbejdsstyrken, herunder også aktiviteter der omhandlede samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder om mere arbejdsmarkedsrelevans i uddannelsessystemet og unges gennemførelse af ungdomsuddannelserne. I 2012 gennemførtes temaevalueringen af indsatsområdet. 5 Heri konstateres det, at navnlig tre udfordringer adresseres i de på det tidspunkt igangsatte projekter: Globalisering, produktivitet og unge i uddannelse. 5 Temaevaluering af den danske strukturfondsindsats Udvikling af menneskelige ressourcer ; Udarbejdet af LB Analyse for Erhvervsstyrelsen, november Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 17

18 Evalueringens hovedkonklusioner: - Den generelle socialfondsindsats forventes at leve op til de fastsatte formål. Det betyder, at de gennemførte projekter har medvirket til at forbedre deltagernes kompetenceniveau samt forbedret deltagernes muligheder for at komme i beskæftigelse, som følge af deltagelse i et socialfondsprojekt. Der kan dog ikke konstateres nævneværdig regional variation på tværs af de regionale vækstfora med hensyn til deltagernes kompetenceudbytte pct. af beskæftigede og 53 pct. af de ledige har opnået et højt kompetenceudbytte som følge af deres deltagelse i et socialfondsprojekt - 92 pct. af de beskæftigede, der fik nye kompetencer, kunne efterfølgende anvende dem på deres arbejdsplads, svarende til 57 pct. af samtlige deltagende beskæftigede pct. af de ledige, der fik nye kompetencer, kunne anvende dem til at komme i beskæftigelse eller tættere på job som en direkte følge af deres projektdeltagelse, hvilket svarer til 21 pct. af samtlige deltagende ledige. Temaevalueringen af den danske strukturfondsindsats Udvikling af menneskelige ressourcer. Udarbejdet af LB analyse for Erhvervsstyrelsen. Ungeindsats Kommissionens positionspapir 6 til Danmark vedrørende programperioden påpegede bl.a., at fondene bør understøtte de danske udfordringer med frafald på ungdomsuddannelserne og især blandt unge på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Uagtet at socialfondsprogrammet ikke har forhåndsangivne målgrupper, har programmet gennem de regionale prioriteringer og via den Konkurrenceudsatte pulje i perioden formået at opfange behovene for at gennemføre en relativt omfattende indsats for unge via socialfondsindsatsen. En aktiv indsats for at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er et højt prioriteret mål i den danske uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik. Socialfonden har vist sig effektiv til at understøtte, supplere og udvikle den nationale indsats med fokus på tidlig og aktiv indsats over for unge, der er gledet ud af uddannelsessystemet eller er i fare for det. En meget stor del af deltagerne i prioritet 2 indsatsen i programperioden har været unge studerende. Samlet blev der registreret startende unge deltagere på de to programprioriteter. Initiativerne for unge i aldersgruppen år omfatter både prioritet 1 og prioritet 2 aktiviteter, som omhandlede dels at forbedre uddannelsessystemet, herunder at bringe mere arbejdsmarkedsrelevans i uddannelsessystemet, og initiativer på selve uddannelsesstederne målrettet unge med særlige behov, fx særlige vejledningsbehov, lektiehjælpsordninger, mentorordninger m.v. - hvilket er typisk prioritet 2 aktiviteter. Endvidere kan der være tale om aktiviteter, som omhandlede særligt udsatte unge, som er faldet ud af uddannelsessystemet og unge uden arbejde. Initiativerne fungerer korresponderende med ungdomsgarantien med mål om: 6 Position of the Commission Services on the development of Partnership Agreement and programmes in Denmark for the period , s. 11. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 18

19 - At få unge uden uddannelse i uddannelse - At få unge med en uddannelse i job - At give unge uden uddannelse og uden forudsætninger for at begynde og afslutte en almindelig uddannelse den nødvendige opkvalificering/færdigheder for at kunne få en ordinær uddannelse En række af projekterne har haft til formål at arbejde med frafaldsproblematikken. Der er dog også i programperioden iværksat indsatser rettet mod de mere ressourcestærke unge, fx da det i forbindelse med Danmarks Vækstråds møde den 15. juni 2012 blev besluttet, at en del af midlerne under den konkurrenceudsatte pulje skulle fordeles inden for temaet: Unges talent skaber vækst og produktivitet i virksomheder via bedre samspil med erhvervsskolerne ; Disse projekter skulle adressere udfordringer med erhvervsuddannelsernes manglende fokus på de stærke elever, både i forbindelse med uddannelsesforløb på erhvervsskolerne og i forbindelse med uddannelsesforløb i virksomhederne. Der er således igangsat flere initiativer med forskelligt formål under strukturfondsindsatsen med særligt fokus på de unge. Samlet er alle målene for indsatsen for udvikling af menneskelige ressourcer opnået. Både for så vidt angår virksomhedsrettede og deltagerrettede aktiviteter. Innovation, videndeling og videnopbygning Innovationsindsatsen under strukturfondene har helt overvejende været varetaget som regionalfondsindsats. Samlet set har innovationsindsatsen været det største indsatsområde under de danske strukturfondsprogrammer. Innovationsindsatsen på socialfondsprogrammet kom senere i gang, og blev udmøntet hovedsageligt i den sidste del af strukturfondsperioden. Samlet set er der givet tilsagn for 262 mio. kr. til innovationsprojekter. Innovationsindsatsen er målt på tilsagnsbeløb det næststørste indsatsområde under socialfondsindsatsen. opgørelse af afsluttede projekter og deltagerforløb Innovation, videndeling og videnopbygning Socialfonden Mål: 200 virksomheder, institutioner og organisationer er blevet mere innovative Målopfyldelse: 1.285/642,5% Socialfonden personer skal blive mere innovative Målopfyldelse 5.893/39% Målene for innovation, videndeling og videnopbygning, som de blev defineret i socialfondsprogrammet før programstarten, er gengivet i ovenstående figur og omfatter både personers og virksomheders innovationskompetencer, herunder også samspillet om innovation gennem fx samarbejder mellem skoler, videninstitutioner og virksomheder om udvikling af innovation og innovationskompetencer. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 19

20 Det er afspejlet tydeligt i de opnåede resultater, at hovedparten af de gennemførte aktiviteter på indsatsområdet har været de virksomhedsrettede type-b projekter. Tilsagnsbeløbet for type-b projekterne er på 182 mio. kr., mens det for type-a projekterne udgør 81 mio. kr. Dette har samtidigt betydet et lavere deltagerantal end oprindeligt antaget ved programstart. Overordnet har innovationsindsatsen således haft en anden karakter end oprindeligt forudsat. Ser man på deltagerne isoleret, så har det samlede antal startende deltagere i en innovationsindsats i alt været på godt deltagere. Heraf er blevet mere innovative jf. målet for indsatsen. Dette svarer til et resultat på ca. 74 pct. og altså på højde med den oprindelige forudsætning om, at godt 70 pct. ( ud af ) skulle blive mere innovative (jævnfør tabel 3.1). Etablering og udvikling af nye virksomheder Indsatsen rettet direkte mod virksomhederne nåede allerede i 2013 måltallet. målet for iværksætterindsatsens deltagerrettede aktiviteter blev næsten opnået med en samlet målopfyldelse på 86 pct. Indsatsområdet var alene placeret på prioritet 2 og udgjorde ca. en tredjedel af prioritet 2 indsatsen. Iværksætterindsatsen var målt på tilsagnsbeløb det tredjestørste indsatsområde under socialfondsindsatsen. Gennemførelsen af iværksætterindsatsen under Socialfonden har navnlig fundet sted inden for aktiviteter, der omhandler udvikling af iværksætterkompetencer og iværksætterkulttur og i mindre grad inden for rådgivning af iværksættere. Iværksættere og vækstvirksomheder spiller en vigtig rolle i for konkurrence og innovation i økonomien. opgørelse af afsluttede projekter og deltagerforløb Etablering og udvikling af nye virksomheder Socialfonden Mål: personer er kommet i beskæftigelse /blevet selvstændige/har forbedret deres iværksætterkompetencer og er kommet tætter på arbejdsmarkedet Målopfyldelse: 5.326/86% * 100 virksomheder/organisationer/institutioner er indgået i samarbejde og netværk om rådgivning og styrkelse af iværksætterkultur Målopfyldelse: 4.842/4.842% De ovenstående resultater indikerer, at strukturfondsindsatsen samlet har haft en positiv effekt på iværksætteriområdet. De virksomhedsrettede mål blev, som det gør sig gældende generelt, overopfyldt. Deltagermålet blev knapt opnået. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 20

21 Anvendelse af ny teknologi opgørelse af afsluttede projekter og deltagerforløb Anvendelsen af ny teknologi Socialfonden Prioritet 1 Mål: 200 virksomheder, institutioner og organisationer er blevet mere innovative Målopfyldelse: 551/275,5% Socialfonden prio. 1 Mål: personer med styrkede kompetencer Målopfyldelse 3.606/17% Socialfonden prio. 2 Mål: personer med styrkede kompetencer Målopfyldelse: 0/0% Ved programperiodens ophør var der registreret 10 projekter under Anvendelse af ny teknologi på prioritet 1, heraf havde halvdelen af projekterne mindre tilsagn på under 2,5 mio. kr. Indsatsområdet, som findes på begge prioriteter, bidrog til prioritet 1 med 4 pct. af prioritet 1 midlerne. På prioritet 2 er der kun givet tilsagn til ét projekt under!nvendelse af ny teknologi (et finansielt instrument), som udgjorde knap 9 pct. af prioritet 2 midlerne. En af årsagerne til den beskedne andel af projekter under indsatsområdet kan være, at de to indsatsområder for innovation og ny teknologi har vist sig at være vanskelige indholdsmæssigt at adskille fra hinanden i den praktiske gennemførelse af programmet. For Socialfonden kan det også gøre sig gældende, at de fleste projekter har elementer af udvikling af menneskelige ressourcer, og projekter med både teknologielementer og udvikling af menneskelige ressourcer kan være registreret under udvikling af menneskelige ressourcer. Den registreringsmæssige opdeling af projekterne på indsatsområderne afspejler derfor nok ikke det fulde billede af programmets faktiske teknologiindsats, hvilket løbende har været omtalt i årsrapporterne. Ydermere blev det eneste projekt på prioritet 2, Velfærdsteknologifonden, grundet projektets særlige fondskarakter ikke målt som de øvrige deltagerrettede aktiviteter. Derfor anses nulopfyldelsen af målet af tekniske årsager ikke som retvisende. Det ved programstarten fastsatte overordnede mål på prioritet 1 om personer med styrkede kompetencer var derfor ikke muligt at opnå med den fatiske gennemførelsesrate. Det skal nævnes, at dette mål blev fastsat ud fra en forventning om, at der ville være deltagere på Anvendelse af ny teknologi på prioritet 1. Det faktiske deltagertal var på Det opnåede resultat på personer skal derfor ses i lyset heraf. Samlet kan det konstateres, at der på programmeringstidspunktet har været høje forventede mål for indsatsområdet, som i den faktiske gennemførelse ikke realiserede sig på deltagersiden. Som det gør sig Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 21

22 gældende for de øvrige indsatsområder, så har indsatsen også her været mere virksomhedsrettet end oprindeligt forudsat, hvilket har betydet en overopfyldelse af det forventede mål for denne del af indsatsen under!nvendelse af ny teknologi ; Tematiseret gennemgang af de afsluttede projekter I tabel 2.4 fremgår de udgiftskategorier, som anvendes under socialfondsprogrammet i Danmark. Tabel 2.4. Udgiftskategorier inden for Lissabon-strategien i relation til socialfondsprogrammet i Danmark Kode Prioriteret tema Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 62 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme af iværksætterånd og innovation. 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Forbedring af den menneskelige kapital 72 Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene uddannelser og erhvervsuddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og en videnbaseret økonomi. I nedenstående redegøres for, hvordan projekterne under socialfondsprogrammet indholdsmæssigt fordeler sig på Lissabon-strategiens udgiftskategorier. Samtidigt redegøres for, hvordan de enkelte afsluttede projekter har bidraget til at nå de overordnede resultatmål for indsatsen under Socialfonden. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 22

23 Tabel 2.5. Fordeling af tilsagn under prioritet 1, prioritet 2 og samlet for Socialfonden på udgiftskategori, pct. Prioriteret tema Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 62 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme af iværksætterånd og innovation 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne i alt Priritet 1 Prioritet 2 Samlet Socialfond 57% 29% 47% 18% 21% 19% 75% 50% 66% Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse i alt Forbedring af den menneskelige kapital 72 Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene uddannelser og erhvervsuddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og en videnbaseret økonomi Forbedring af den menneskelige kapital i alt I alt afsluttede projekter 4% 25% 12% 4% 25% 12% 20% 24% 22% 20% 24% 22% 100% 100% 100% Udgiftskategori 62: 97 projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 850 mio. kr., svarende til ca. 47 pct. af det samlede tilsagnsbeløb. Projektaktiviteten under denne kategori har typisk udviklingsmål inden for virksomhedstilpasning generelt i regionen og tilpasning af udbud og efterspørgsel efter relevante kompetencer. Projekterne har for eksempel omhandlet kompetenceudvikling blandt en klynge af virksomheders ansatte eller kan være relateret et specifikt teknologisk eller innovativt område. Kompetenceudviklingen kan både være i forhold til deltagerens eksisterende jobfunktioner eller i forhold til, at den ansatte kvalificeres til at kunne varetage nye jobfunktioner. Udgiftskategori 63: 38 projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 350 mio. kr., svarende til ca. 19 pct. af det samlede tilsagnsbeløb. Tilskuddene er givet til aktiviteter, som typisk omfatter centrale udviklingsmål om samarbejde og netværk mellem virksomheder eller klynger, tilpasning af produktionsprocesser til ændrede markedskrav, metodeudvikling f.eks. nye markedsføringsmetoder og formidling af ny viden gennem samarbejde og netværk mellem videninstitutioner og private virksomheder. Samtidigt kan der også være tilknyttet kompetenceudvikling af ansatte, vidensmedarbejdere og for eksempel ledere. Samarbejdet kan have meget forskellig karakter og omfang. Udgiftskategori 66: 58 projekter har modtaget en samlet EU-støtte på 221 mio. kr., svarende til ca. 12 pct. af det samlede tilsagnsbeløb. Tilskuddene er givet til aktiviteter, som omhandler projektaktiviteter inden for gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være tilbud til ledige borgere i et område om kompetenceudvikling i virksomheder, nedbringelse af sygefravær samt metodeudvikling omkring forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet og udvidelse af arbejdsstyrken. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 23

24 Udgiftskategori 72: 60 projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 399 mio. kr., svarende til ca. 22 pct. af det samlede tilsagnsbeløb. Typisk vil projekterne under denne kategori have aktører fra universiteter og erhvervsskoler i centrum. Projekterne kan for eksempel indeholde metodeudvikling på et universitet eller en erhvervsskole, som afprøves i praksis med deltagelse af lærere og studerende fra de pågældende universiteter eller erhvervsskoler og med deltagelse af virksomhederne og deres ansatte. Registerbaserede målinger sammendrag Hovedparten af de erhvervsudviklingsprojekter, der medfinansieres af Regionalfonden og Socialfonden, sigter på at skabe vækst og beskæftigelse i private virksomheder. I samarbejde med de seks regionale vækstfora og Danmarks Statistik har Erhvervsstyrelsen udviklet et værktøj, som på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik gør det muligt at følge udviklingen i de private virksomheder, der har deltaget i indsatsen. Samtidigt kan værktøjet bruges til at vurdere, hvorvidt strukturfondsindsatsen har haft en effekt på beskæftigelsen og omsætningen i de virksomheder, der har deltaget. Den seneste monitorering og effektvurdering fokuserer på de godt 400 projekter, der blev igangsat i perioden 2007 til Målingerne fokuserer ikke på enkeltprojekter, men på syv tværregionale indsatsområder, som de regionale vækstforumsekretariater har inddelt projekterne i. 7 Alle syv indsatsområder omfatter både regionalfonds- og socialfondsprojekter. Effektmålingerne fokuserer på udviklingen i de private deltagervirksomheder i perioden 2011 til I alt private deltagervirksomheder kan genfindes i Danmarks Statistik registre. Inden for alle syv tværregionale indsatsområder har de deltagende virksomheder oplevet en stigning i beskæftigelse og omsætning i perioden 2011 til Hvorvidt strukturfondsindsatsen har bidraget til fremgangen i de deltagende virksomheder vurderes ved at sammenligne udviklingen i deltagervirksomhedernes fuldtidsbeskæftigelse og omsætning med udviklingen i en gruppe af virksomheder, der ligner de deltagende virksomheder på en række observerbare baggrundskarakteristika, men som ikke har deltaget i strukturfondsindsatsen (en såkaldt kontrolgruppe). Metoden er nærmere beskrevet i boks 1. Effektvurderingen indikerer, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på deltagervirksomhedernes beskæftigelse i alle syv indsatsområder, jf. figur 2.3. Det viser sig ved, at andelen af virksomheder, der har oplevet fremgang i fuldtidsbeskæftigelsen, er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Eksempelvis oplevede ca. 56 pct. af deltagerne i indsatsområdet Energi, klima og miljø en positiv vækst i beskæftigelsen fra 2011 til 2015, mens det samme kun var tilfældet i knap 42 pct. af de virksomheder, som ikke har deltaget i indsatsen, men som ligner de deltagende virksomheder (på lokalisering, størrelse, branche, alder og historisk udvikling) (kontrolgruppen). Statistiske test viser, at det med mere end 95 pct. sikkerhed kan fastslås, at forskellen på de to grupper ikke skyldes tilfældigheder. Således indikerer testresultaterne, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på de deltagende virksomheders beskæftigelsesudvikling inden for indsatsområdet Energi, klima og miljø. Det samme er tilfældet i de øvrige seks indsatsområder. Effektvurderingen skal tolkes med nogle vigtige forbehold (se boks 1). 7 De syv tværregionale indsatsområder er: Energi, klima og miljø, Sundheds- og velfærdsløsninger, Fødevarer, Turisme, Kreative erhverv og design, Tværgående indsats inden for innovation, forretningsudvikling, iværksætteri, mv. og Uddannelse og kompetenceudvikling. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 24

25 Figur 2.3. Andel virksomheder med positiv vækst i fuldtidsbeskæftigelsen (1. halvår 2011 til 1. halvår 2015) Anm.: Figuren viser andelen af virksomhederne i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen, der har haft positiv vækst i beskæftigelsen fra 1. halvår 2011 til 1. halvår Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er større i deltagerpopulationen end i kontrolpopulationen i alle indsatsområder. Forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen kan i princippet skyldes statistiske tilfældigheder. Det kan man teste statistisk ved at beregne den såkaldte p-værdi, der angiver sandsynligheden for at forskellen på andelen blot skyldes tilfældigheder. I syv indsatsområder er p-værdien tæt på nul (jf. figuren), hvilket betyder, at man kan afvise, at forskellen på deltager- og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. Normalt forudsætter man, at p-værdien skal være 0,05 (5 pct. signifikansniveau) eller lavere for at afvise, at forskellene skyldes tilfældigheder. Den samme virksomhed kan have deltaget i flere projekter i forskellige indsatsområder. Effektvurderingen er også målt på virksomhedernes omsætning. Her indikerer målingerne, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på omsætningen i seks ud af syv indsatsområder (kun inden for indsatsområdet Sundheds- og velfærdsløsninger kan der ikke måles signifikante effekter). Effektmålingen går rent statistisk ud på at sammenligne andelen af virksomheder med høj vækst i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen, jf. boks 1. Man kan imidlertid også få et estimat på den samlede (absolutte) jobskabelse ved at sammenligne deltagervirksomhedernes faktiske samlede beskæftigelse (antal fuldtidsjob) med, hvordan beskæftigelsen i deltagervirksomhederne ville have været, hvis deltagervirksomhederne havde oplevet samme vækst som kontrolgruppen (se boks 1, som også beskriver nogle vigtige forbehold ved målinger på den absolutte jobskabelse). Der er betydelig forskel fra indsatsområde til indsatsområde på størrelsesordenen af de estimerede beskæftigelseseffekter, jf. tabel 2.6. Der er skabt flest arbejdspladser (ca ) i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling og færrest i Sundheds- og velfærdsløsninger (ca; 300); Man kan ikke lægge jobskabelsen sammen på tværs af indsatsområder, idet samme virksomhed kan have deltaget i flere indsatsområder. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 25

26 Tabel 2.6. Estimater på jobskabelsen i de syv tværregionale indsatsområder efter 5 år (målt i 1. halvår 2015) Antal deltagervirksomheder Samlet budget (mio. kr.) Antal skabte fuldtidsjob efter 5 år (årsværk) Pris pr. skabt job efter 5 år (kr.) Energi, klima og miljø Sundheds- og velfærdsløsninger Fødevarer Turisme Kreative erhverv og design Tværgående indsatser Uddannelse og kompetenceudvikling !nm;: Deltagervirksomheder med over 100 ansatte og virksomheder uden match i kontrolgruppen er frasorteret; Ved at sætte jobskabelsen i forhold til projektbudgetterne kan man få et groft estimat på, hvad det i gennemsnit har kostet at skabe et job (se sidste søjle i tabel 2.3). Prisen varierer fra ca kr. for Uddannelse og kompetenceudvikling til ca; 1;8 mio; kr; for Sundheds- og velfærdsløsninger ; Sådanne målinger skal naturligvis tolkes meget varsomt: For det første skal selve jobskabelseseffekterne som nævnt tolkes forsigtigt (se boks 1 for en uddybning). For det andet kan der være udgifter, som ikke indgår i beregningerne, men ideelt bør medregnes i prisen på at skabe et job; Således undervurderer den forholdsvis lave jobskabelsespris inden for Uddannelse og kompetenceudvikling den reelle pris, idet en del af de konkrete uddannelsesaktiviteter er foregået i det ordinære uddannelsessystem og derfor ikke er medtalt i strukturfondsprojekternes budgetter (det er fx tilfældet, hvis strukturfondsprojektet har omfattet aktiviteter, som har tilskyndet personer til at tage en uddannelse, men ikke har finansieret selve uddannelsesforløbet). For det tredje har en lang række projekter slet ikke haft jobskabelse som sit (primære) formål, men kan have haft fokus på fx produktivitetsforbedringer. For sådanne projekter kan jobskabelsesprisen i sagens natur være meget høj uden at det nødvendigvis er udtryk for, at projektet er en fiasko. For det fjerde kan jobeffekterne tage forskellig tid om at vise sig. Det kan således ikke udelukkes, at nogle jobeffekter vil være større (eller mindre), hvis der måles efter fx syv år (i stedet for fem år). Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 26

27 Boks 1. Effektmålingsmetode Effektvurderingen af beskæftigelseseffekterne foretages teknisk ved at sammenligne andelen af deltagervirksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen med andelen af kontrolgruppevirksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen. Kontrolgruppen har ikke deltaget i strukturfondsindsatsen, men ligner deltagergruppen målt på antal ansatte, branche, lokalisering og vækst forud for effektmålingsperioden. Hvis andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er statistisk signifikant større i deltagergruppen end i kontrolgruppen, indikerer dette, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på deltagervirksomhederne. Testresultaterne skal tolkes forsigtigt, idet der kan være vigtige karakteristika, der ikke tages højde for i dannelsen af kontrolgruppen, herunder uobserverbare karakteristika som virksomhedernes motivation og engagement, vækstorientering, vækstpotentiale, udviklingsbehov mv. Samtidig skal testresultaterne tolkes med forbehold for såkaldte selektionsproblemer. Eksempelvis som følge af at nogle deltagere udvælges på baggrund af vækstambitioner, og derfor adskiller sig fra kontrolgruppen på denne vigtige parameter. Det kan således ikke udelukkes, at en forholdsvis høj vækst i deltagervirksomhederne delvist kan tilskrives sådanne karakteristika snarere end effekter af deltagelse i strukturfondsprojekterne. Effektvurderingen skal desuden fortolkes med det forbehold, at alle projekter inden for samme indsatsområde betragtes som ét projekt. Der tages altså ikke højde for forskelle i de enkelte projekters virkemidler og evt. variationer i, hvornår effekter kan forventes at indtræffe. Derfor er effektvurderingen meget grovkornet og skal tages med flere forbehold end normalt. Umiddelbart er det dog svært at sige, om aggregeringen af flere projekter vil tendere at overvurdere eller underestimere effekterne. Statistisk går effektmålingen på at sammenligne andelen af virksomheder med høj vækst i deltagergruppen med den tilsvarende andel i kontrolgruppen. Effektmålingen kan imidlertid også give et estimat på, hvor mange job der absolut set er skabt. Estimatet på beskæftigelseseffekten findes som forskellen på den faktiske udvikling i deltagervirksomhedernes beskæftigelse og den udvikling, deltagervirksomhedernes havde haft, hvis de havde oplevet samme vækst som kontrolgruppen sidstnævnte er det bedste skøn på, hvordan det ville være gået deltagervirksomhederne, hvis de ikke havde deltaget i strukturfondsindsatsen. Når man sammenligner den absolutte beskæftigelsesudvikling i hele deltagergruppen med den absolutte beskæftigelsesudvikling i kontrolgruppen vejer store virksomheder i sagens natur mere end små virksomheder. Man kan således godt forestille sig, at projekterne har haft positiv effekt på jobskabelsen i de små virksomheder, men at dette helt eller delvist overskygges af en negativ udvikling som ikke har noget med projekterne at gøre i nogle få større virksomheder. Det omvendte kan også være tilfældet. De store virksomheder (over 100 ansatte) er frasorteret for at reducere denne risiko. Da den enkelte virksomhed kan indgå i flere projekter i forskellige indsatsområder, kan de estimerede effekter på beskæftigelsen ikke adderes på tværs af indsatsområderne. Effekterne på omsætning beregnes på samme måde som effekterne på jobskabelse. For nærmere beskrivelse af metoden (indirekte standardisering) henvises til Registerbaseret effektmåling metodebeskrivelse (Erhvervsstyrelsen, 2016). Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 27

28 De tværgående hensyn miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder Miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder var eksplicit nævnt i ansøgningsskemaet til strukturfondsmidlerne som områder, ansøger skulle forholde sig til. Derudover gjaldt det generelt, at der ved udvælgelsen af projekter skulle lægges vægt på de tværgående hensyn (miljø, ligestilling, beskæftigelse samt yderområder, landdistrikter og byer). Tankegangen var, at det regionale vækstforum ved valg mellem to projekter, som i øvrigt havde samme kvalitet, valgte det projekt, som samtidig havde størst positiv effekt i forhold til de tværgående hensyn. I nedenstående tabeller ses en opgørelse af de igangsatte projekters tværgående hensyn for henholdsvis miljø, ligestilling og beskæftigelse. Tabel 2.7. Opgørelse af de tværgående hensyn: miljø, ligestilling og beskæftigelse Tværgående hensyn tilsagn Miljø Ligestilling Beskæftigelse Positiv Ingen Negativ Anm.: Der indgår oplysninger fra samtlige 253 projektbevillinger. Jf. tabel 2.7 forventede ingen af projekterne, der var givet tilsagn til, at der vil være negative konsekvenser for nogle af de tværgående hensyn. Med hensyn til ligestilling forventede 99 af projekterne en positiv effekt. 230 af projekterne forventede positiv effekt på beskæftigelsesområdet, mens 57 af projekterne forventede en positiv effekt i forhold til miljøet. I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev der indgået en national politisk aftale om, at yderområderne 8 skal have mindst samme andel af strukturfondsmidlerne som i strukturfondsperioden Det vil konkret sige, at mindst 35 pct. af de samlede midler i strukturfondsperioden , under målet for regional konkurrenceevne og beskæftigelse, skal anvendes til gavn for yderområderne. Samlet for både Regionalfonden og Socialfonden var yderområdeandelen på 36 pct., og målet er således opfyldt. Opgørelsen er baseret på de regionale vækstforumsekretariaters oplysninger om den andel af det afgivne tilsagn både for Regional- og Socialfonden, der anvendes til gavn for regionens yderområder. Sammendrag af gennemførelsen jf. artikel 10 i 1081/2006 De årlige og endelige rapporter om gennemførelsen, jf. artikel 67 i forordning (EF) nr. 1083/2006 skal, når det er relevant, indeholde et sammendrag om gennemførelsen af: 8 Yderområderne er nærmere afgrænset og defineret i NSRF s. 32 ff. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 28

29 a. Integrering af kønsaspektet og eventuelle kønsspecifikke foranstaltninger b. Foranstaltninger til forøgelse af indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet og derved til styrkelse af deres sociale integration c. Foranstaltninger til styrkelse af minoriteters integration på arbejdsmarkedet og derved til forbedring af deres sociale integration d. Foranstaltninger til styrkelse af andre dårligt stillede gruppers, herunder handicappedes, integration på arbejdsmarkedet samt deres sociale integration e. Innovative aktiviteter, herunder en beskrivelse af temaerne, disses resultater, udbredelse og integration f. Tværnationale og/eller interregionale foranstaltninger. Socialfondsprogrammet har ikke indeholdt forhåndsangivne målgrupper. Socialfondsprogrammets fokus har været på vækst og erhvervsudvikling. Socialfondsprogrammets indsats har dog kunnet håndtere forskellige projekters målgrupper. Det betyder, at det regionalt strategisk var muligt at prioritere forskellige målgrupper, afhængigt af de identificerede behov fx deltagere med en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, svag arbejdsmarkedstilknytning eller deltagere/virksomheder inden for bestemte brancher etc. Forvaltningsmyndigheden kan registrere og følge op på deltagelsen i forhold hertil. Jf. artikel 10 a I relation til artikel 16 i den generelle forordning er ligestillingshensynet integreret på alle politikområder helt svarende til, hvordan hensynet indgår i Fællesskabets strategiske retningslinjer og som et tværgående hensyn i socialfondsprogrammet. Hensynet indgår overalt i forberedelse, gennemførelse, overvågning og evaluering, jf; forordningen; Der er konsekvent foretaget registrering af alle projektdeltageres køn, og al overvågning af deltagergennemførelsen kan opdeles på køn. Ved programperiodens ophør var der i alt afsluttede deltagere, heraf udgjorde kvinder 47 pct. Der er under socialfondsprogrammets forskellige indsatsområder udpeget særlige indsatsområder sigtende på en kønsmæssig skævhed. Her kan projekterne Kvinder på vej og Kvinder for fremtiden fremhæves. Projekterne har medvirket til at styrke Region Hovedstadens økonomiske udvikling ved at bringe kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse eller starte iværksættervirksomhed. Dette er sket via anvendelsen af fleksible kombinationsforløb med fokus på danskundervisning, praktik og udvikling af faglige og personlige kompetencer. Endeligt kan det nævnes, at 39 pct. af socialfondsprojekterne forventede at have positiv effekt på ligestillingen, resten forventede en neutral effekt, jf. afsnittet om de tværgående hensyn. Jf. artikel 10 b, c og d Kommissionen har tidligere ønsket en beskrivelse af, i hvilket omfang socialfondsindsatsen har været rettet mod indsatser dels for unge og dels for grupper med særlig risiko for marginalisering. Sidstnævnte omfatter personer, for hvem der er barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, altså prioritet 2.1- indsatsen. Socialfondens indsatsområde 2.1 Udvikling af menneskelige ressourcer omhandler mere specifikke initiativer til en forstærket indsats for at skabe bedre rammebetingelser for anvendelse af arbejdskraftpotentialet som bidrag til at skabe mere vækst og udvikling. Der peges i programmet på barrierer for udvidelse af arbejdsstyrken i forhold til: Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 29

30 Aldersbarrierer Etniske barrierer Handicapbarrierer Andre barrierer Inden for indsatsområde 2.1 er der i alt givet tilsagn for ca. 388 mio. kr. I Danmark registreres minoritetsgrupper og deltagere med handicap ikke. Derfor er der ikke en deltageropgørelse herfor. Der er dog en række eksempler på, at der er givet tilsagn til projekter med fokus på netop disse områder fx er der jf. nedenfor gennemført flere projekter for ADHD-ramte. Deltagerne registreres i forhold til, om deltageren er migrant. Deltageren registreres på grundlag af egen eller forældres indvandring. I alt er der, jf. tabel 2.8., registreret migrant deltagere, hvilket svarer til en andel på godt 8 pct. af det samlede antal registrerede afsluttede deltagere. Som konkret eksempel kan projektet Etnisk erhvervsfremme nævnes; Projektet har modtaget et EU tilskud på 24 mio; kr; til arbejdet med at fremme etablering, overlevelse og vækst for nydanske iværksættere og mindre virksomheder med nydanske ejere. Forvaltningsmyndigheden bad i 2013 de regionale vækstforumsekretariater om kort at beskrive, hvilke projekter af denne karakter vækstforum har iværksat i perioden vedr. unge, personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt uddannede arbejdstagere og unge. På den baggrund har sekretariaterne beskrevet en række projekteksempler, der alle er målrettet personer inden for disse kategorier, og nogle af sekretariaterne knyttede bemærkninger her til: På Bornholm har der i perioden været gennemført et større projekt med fokus på at øge antallet af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse, herunder med fokus på, hvordan man letter overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse samt med fokus på problemet med at skaffe praktikpladser. Der har også været igangsat flere projekter med fokus på kompetenceløft til ansatte, typisk lavtuddannede såvel som ledige. I Syddanmark har vækstforum i starten af programperioden støttet pilotprojekt vedr. brobygning til arbejdsmarkedet. Projektet skulle give kommuner erfaringer med at få ledige i matchgruppe 4 og 5 på arbejdsmarkedet via nyskabende metoder og indsatser, og herunder at det kunne betale sig at implementere de nyskabende metoder og indsatser i den ordinære drift. Endvidere har Syddansk Vækstforum haft fokus på at få flere ufaglærte og faglærte ansatte i mindre virksomheder til at blive realkompetencevurderet med henblik på at blive efteruddannet og herunder opnå at blive faglært. Endvidere har der været gennemført et projekt med formål om at mindske sygefravær og fremme tilbagevenden til arbejdspladsen. Midtjylland: Vækstforum har vægtet projekter for lavt uddannede arbejdstagere meget højt i hele perioden. Lige som ungegruppen og personer på kanten af arbejdsmarkedet har været højt prioriteret. Fx har projektet fra udsat til ansat haft mål om at få flere sindslidende ind på arbejdsmarkedet, projekt vedrørende mestring af sygdom på vej mod arbejdsmarkedet samt et projekt, hvor målgruppen var ADHDramte. For personer med indvandrerbaggrund er der gennemført et projekt om Etnisk Erhvervsfremme, som er gennemført i samarbejde med andre regioner, projekt jobsløjfen, som sigter mod at bringe mindst 200 borgere tilhørende etniske minoriteter af ikke-vestlig herkomst i job Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 30

31 Nordjylland: Vækstforums indsats for unge skal særligt fremhæves, og der blev i 2013 indstillet yderligere midler til at fortsætte denne indsats, idet der hele tiden kommer unge med behov for en særlig indsats. Et projekt der omhandler kvalificering til nye job er særligt målrettet langtidsledige og arbejdssøgende med en korterevarende uddannelse. Endvidere er der iværksat projekter vedr. personer med indvandrerbaggrund, bl.a. et projekt der omhandler at fastholdelse af ressourcestærke landbrugsmedarbejdere i udkantsdanmark. Sjælland: Der er gennemført en række projekter inden for grupperne af unge, personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavtuddannede. F.eks. et projekt vedr. realkompetenceløft med delmål i den forbindelse om at styrke motivation for uddannelse blandt ikke-brugere af eksisterende uddannelsestilbud og for kortuddannede. Et andet projekt har formål om at afprøve effekten af forskellige indsatser i forhold til at få ledige i matchgruppe 3+4 på det ordinære arbejdsmarked med varigt fodfæste. Endvidere nævnes eksempler som Direktørskolen for etniske iværksættere og et projekt for ADHD-ramte. Region Hovedstaden: Sekretariatet har meldt en række projekteksempler ind inden for gruppen af unge fx projekterne: Relationer der forpligter, Udvikling med udsigt, UCE og Erhvervsrettet Uddannelseslaboratorium. For personer med indvandrerbaggrund, er der bl.a. gennemført et projekt vedr. ledige nydanske erhvervsdrivende og etnisk erhvervscenter samt Kvinder på vej og Kvinder for fremtiden. Endelig gennemføres projekter for langtidsledige bl.a. projekt I arbejde igen, Start igen og job og uddannelse for borgere på Vestegnen med adfærds, kontakt og trivselsvanskeligheder. For lavtuddannede er der gennemført et projekt om at komme fra ufaglært til faglært på rekordtid. Derudover registreres antallet af deltagere, som er ældre arbejdstagere. De afsluttede deltagere i aldersgruppen fra 55 år til 64 år udgør lidt over 10 pct. af det samlede antal afsluttede deltagere, jf. tabel 2.8. Der henvises endvidere til afsnittet neden for vedr. støtte efter målgruppe. Jf. artikel 10 e Der identificeres i socialfondsprogrammet (s. 65) en række rammebetingelser, som har betydning for virksomhedernes mulighed for innovation i en globaliseret økonomi, hvor virksomhedernes innovationspotentiale hænger sammen med virksomhedernes adgang til viden, kvaliteten af denne viden og samspillet med forsknings-, viden og uddannelsesinstitutioner. Rammebetingelserne for innovation er for eksempel: Regional innovationskapacitet Samspil om innovation Klyngerelationer Virksomhedernes evne til at udnytte ny viden. Socialfondens indsatsområde 1.2 omhandler netop innovation og videndeling. Der er, jf. gennemgangen af indsatsområdet i kapitel 3, afgivet tilsagn for 262 mio. kr. til området. Jf. artikel 10 f Der er ikke gennemført tværnationale og interregionale foranstaltninger under programmet. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 31

32 Støtte efter målgruppe I nedenstående tabel 2.8 ses den samlede deltagersammensætning for hele socialfondsindsatsen. Tabel 2.8. Samlet deltagergennemførelse (prioritet 1 og 2) fordelt på køn, arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse i hele programperioden Hele programperioden Startende Afsluttende Total Kvinder Total Kvinder Totalt deltagertal I beskæftigelse heraf selvstændige Ledige heraf langtidsledige > 12 Erhvervsinaktive heraf under uddannelse Unge (15-24 år) Ældre arbejdstagere Migranter Folkeskolen eller tilsvarende Ungdomsuddannelse heraf gymnasium - heraf erhvervsuddannelse Mellemlang videregående Lang videregående Uden afsluttet uddannelse Anm.: Oplysninger i henhold til implementeringsforordning annex 23. Oplysningerne er indhentet fra deltager-survey. I kapitel tre er deltagersammensætningen behandlet og analyseret for de enkelte prioriteter. Således er der gennemført en række projekter for dels unge og dels for grupper med særlig risiko for marginalisering. Fx er der gennemført en række projekter, der har givet lavtuddannede og personer på kanten af arbejdsmarkedet realkompetenceløft med henblik på at opnå at blive faglært. Desuden er der gennemført projekter målrettet personer med anden etnisk baggrund end dansk med særlige efteruddannelsesbehov. Fx er projektet Etnisk Erhvervsfremme gennemført i samarbejde mellem flere regioner. Projekter kan også være målrettet et behov for ledelsesudvikling og for kompetenceudvikling for ledere eller målrettet specifikke brancher. Projekterne har ofte målsætninger om metodeudvikling og nye metoders implementering i den ordinære drift (type b projekter). Igennem programperioden og i takt med den finansielle krise kan der konstateres et skifte i sammensætning af de startende deltagere på socialfondsprojekter, jf. figur 2.4. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 32

33 Figur 2.4. Deltagernes arbejdsmarkedsstatus ved projektstart (årlig, procentvis fordeling) Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Fordelingen af de startende deltagere ud fra arbejdsmarkedstilknytning er varieret gennem programperioden jf. figur 2.4. For startende deltagere uden for arbejdsstyrken er der helt overvejende tale om, at ungeindsatsen slår igennem i deltagersammensætningen, jf. nedenfor. Af figuren fremgår, at andelen af deltagere uden for arbejdsstyrken falder hen mod slutningen af perioden, hvilket tilskrives at nogle store unge-projekter blev afsluttet i perioden. Særligt er netop indsatsen for unge blevet fremhævet, jf. de danske nationale mål om at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 60 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Socialfondsindsatsen understøtter disse mål. Nedenstående figur 2.5 viser fordelingen af de unge deltagere, der er under uddannelse, på køn og migrantstatus. Migranter indgår på lige fod med etniske danskere i indsatsen. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 33

34 Figur 2.5. Fordeling af unge deltagere under uddannelse på køn og migrantstatus (antal og pct.) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Prioritet Prioritet Programniveau Kvinder Heraf migranter Mænd Heraf migranter Anm.: I figuren indgår unge under uddannelse, der har svaret ja eller nej på spørgsmålet om, hvorvidt deltageren eller deltagerens forældre er indvandret til Danmark. Oplysningerne er indhentet fra deltager-survey. Det skal, som tidligere nævnt, bemærkes, at en stor gruppe af (unge) uddannelsessøgende, på prioritet 2 ikke måles på resultatindikatoren og dermed ikke direkte bidrager positivt til den samlede succesrate for både beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken, da for eksempel spørgsmålene om nye jobfunktioner kun i mindre grad synes at kunne indfange resultaterne af denne indsats. Det kan dog bemærkes, at ved projektophør var 93 pct. af disse deltagere stadig under uddannelse. Indsatsen støtter således op om de nationale mål på uddannelsesområdet. Følgende projekter kan nævnes som eksempler på projekter, der arbejdede med at fastholde unge i uddannelsessystemet: Fastholdelseskaravanen og Hold fast ; I alt er der, jf. tabel 2.8, registreret afsluttede deltagere i aldersgruppen fra år. Dette svarer til en andel på 35 pct. af det samlede antal afsluttede deltagere. Ungeindsatsen slår særligt igennem på prioritet 2, hvor 62 pct. af de afsluttede deltagere er unge i aldersgruppen 15 til 24 år. Der er altså klare tegn på, at socialfondsindsatsen på prioritet 2 har haft styrket fokus på ungeindsatsen. De globale mål De globale mål i socialfondsprogrammet er, jf. tabel 2.9, opstillet i forhold til de to programprioriteter og fire vækstkilder, som udgør programmets indsatsområder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning,!nvendelsen af ny teknologi samt Etablering og udvikling af nye virksomheder. Nedenfor følges op på de globale mål for socialfondsprogrammet. Målopfyldelsen skal ses i sammenhæng med den generelle socioøkonomiske udvikling. Generelt har den økonomiske afmatning og den langsomme genopretning, som har kendetegnet perioden siden midten af 2008, gjort det vanskeligere at indfri socialfondsprogrammets globale målsætninger. Den socioøkonomiske udvikling beskrives nærmere i afsnit Det skal understreges, at strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 pct. årligt), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil derfor kun have en forholdsvis lille effekt på de globale mål. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrage til at opfylde målene, jf. også afsnittet om registerbaserede målinger. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 34

35 Udviklingen i hovedparten af de indikatorer, som anvendes nedenfor, kan følges gennem den regionale benchmark af regionerne, som Erhvervsstyrelsen foretager på og i den årlige Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne. Tabel 2.9. Oversigt over mål og indikatorer for socialfondsindsatsen Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Etablering og udvikling af nye virksomheder Prioritet 1: I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 pct. (udgangspunkt 76,3 pct. i 2005) Prioritet 2: I 2013 er beskæftigelses - frekvensen 72,7 pct. (udgangspunkt: 72,6 pct. i 2005) I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative (baseline: 40 pct. i CIS3, ) I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU (baseline: nr. 10 i CIS3, ) I 2013 er den gennemsnitlige IKTanvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 pct. (baseline: 56 pct. i 2005) I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag (baseline: 8,5 pct. i 2003) I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 pct. (udgangspunkt: ca. 5 pct. i 2003) I 2013 deltager 30 pct. af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 pct. i 2004) I 2013 deltager 15,5 pct. af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca.10,5 pct. i 2003) Kilde: Socialfondsprogrammet s På impactniveau måles indsatsen ved sit (relativt begrænsede) bidrag til opnåelsen af nogle mere overordnede mål som f.eks. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser. Udvikling af menneskelige ressourcer Globale mål i programmet: I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 pct. (udgangspunkt: 76,3 pct. i 2005) I 2013 deltager 45 pct. af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 pct. i 2003) I 2013 deltager 30 pct. af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 pct. i 2004) I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen 72,7 pct. (udgangspunkt: 72,6 pct. i 2005) Erhvervsfrekvens Den oprindelige målsætning i socialfondsprogrammet er baseret på en arbejdsstyrke omfattende de årige. Som følge af reformer i Danmark er definitionen imidlertid ændret til år. Det globale mål i socialfondsprogrammet er fortsat at fastholde erhvervsfrekvensen på 2005-niveauet, hvilket med den nye definition vil sige mindst 78 pct. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 35

36 Som følge af den økonomiske krise er erhvervsfrekvensen faldet betydeligt siden Danmark havde i 2013 en erhvervsfrekvens på 74,8 pct. for aldersgruppen år og var således endnu ikke tilbage på 2005-niveauet. 9 Den danske erhvervsfrekvens er dog fortsat høj set i internationale sammenhænge. Uddannelse De oprindelige målindikatorer i socialfondsprogrammet om en uddannelsesdeltagelse på 30 pct. af de årige og uddannelsesdeltagelse på 15,5 pct. af de ufaglærte i aldersgruppen år er ændret til at omfatte de årige med henblik på at give et mere retvisende billede af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse. Ved at ændre afgrænsningen til årige undgås den forholdsvis store andel af de årige, der deltager i det ordinære uddannelsessystem. 10 Med den nye definition var udgangspunktet i 2005, at 25 pct. af alle de årige inden for de seneste fire uger deltog i uddannelse (mod 27 pct. med den gamle definition). Den oprindelige målsætning om en 3 pct. point stigning svarer således til, at Danmark med den nye definition skal op på 28 pct. i Dette mål var opfyldt i 2013, da andelen af de år, der havde deltaget i uddannelse inden for de seneste fire uger, var på 29 pct. For uddannelsesaktiviteten blandt de ufaglærte i aldersgruppen år er målsætningen, at 15,5 pct. skal have deltaget i uddannelsesaktivitet inden for de seneste fire uger i Dette mål var opfyldt, da 20 pct. af de ufaglærte havde deltaget i uddannelse inden for de seneste fire uger i Beskæftigelsesfrekvens Definitionen af beskæftigelsesfrekvensen er i lighed med erhvervsfrekvensen ændret til at omfatte årige i stedet for årige. Med den nye definition er målsætningen, at beskæftigelsesfrekvensen i 2013 skal være 74,3 pct. (mod 74,2 pct. i 2005). Det svarer til den oprindelige målsætning om en stigning på 0,1 procentpoint. Lige som erhvervsfrekvensen faldt beskæftigelsesfrekvensen betydeligt fra 2008 og frem til I de seneste år er beskæftigelsesfrekvensen vokset svagt, men er endnu ikke tilbage på 2005-niveauet. Beskæftigelsesfrekvensen var i 2013 på 70,7 pct., og således et stykke fra at opfylde programmets globale målsætning. 11 Innovation Globale mål i programmet: I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU De nyeste internationale sammenligninger for perioden i Redegørelse om vækst og konkurrenceevne viser, at Danmark kun indtager en 11. plads målt på andel innovative virksomheder. 12 At dømme efter de seneste data er det dermed ikke sandsynligt, at Danmark kan opfylde det globale mål om at være blandt de fem mest innovative lande i EU. 9 Der er databrud mellem 2008 og 2009 på grund af ændret opgørelsesmetode. Arbejdsstyrken faldt med ca personer alene på grund af metodeændring. 10 Konkurrenceevneredegørelsen 2010 (Regeringen) 11 Der er databrud mellem 2008 og 2009 på grund af ændret opgørelsesmetode. Beskæftigelsesniveauet faldt med ca personer alene på grund af metodeændring. 12 Redegørelse om vækst og konkurrenceevne (Regeringen, 2016) Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 36

37 De nationale tal for andele innovative virksomheder kan følges frem til perioden Andelen af innovative virksomheder har været nogenlunde konstant igennem hele perioden. I 2013 var andelen af innovative virksomheder 46 pct., og Danmark er således et stykke fra at opfylde socialfondsprogrammets globale mål på 50 pct., jf. figur 2.6. Figur 2.6. Andel innovative virksomheder, , , , , , , og (pct.) Anm.: Antal virksomheder, som har gennemført mindst en af fire innovationstyper (nyt produkt, ny proces, ny organisation eller ny markedsføring), i pct. af samtlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik. Pct. Anvendelse af ny teknologi I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 pct. Siden målet blev opstillet, har Danmarks Statistik ændret de spørgsmål, som virksomhederne stilles vedr. deres anvendelse af IKT. Virksomhedernes IKT-anvendelse er derfor målt med de to indikatorer, som fremgår af figur 2.7 Elektronisk salg: Virksomheder der har modtaget ordrer online og Elektronisk køb: Virksomheder der har afgivet ordrer online. Ændringen i opgørelsesmetoden betyder at erhvervslivets IKT-anvendelse ikke kan følges i hele perioden , som det globale mål vedrører, og målopfyldelsen kan derfor ikke evaluereres. Målt på de to nye indikatorer har danske virksomheders anvendelse af IKT været stigende fra 2009 og frem til 2013, mens andelen er faldet fra 2013 til Figur 2.7. Indikator for IKT-anvendelsen (pct.) Elektronisk køb: Virksomheder, der har afgivet ordrer on-line Elektronisk salg: Virksomheder, der har modtaget ordrer on-line Anm.: Databrud fra 2010 til 2011 idet den finansielle sektor ikke længere indgår i undersøgelsen. Kilde: Danmarks Statistik Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 37

38 Iværksætteri Globale mål i programmet: I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag. Udgangspunkt 8,5 pct. i 2003 I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 pct. Etableringsraten Efter en betydelig nedgang i etableringsraten fra 2007 til 2009 som følge af den økonomiske afmatning, voksede andelen af nye virksomheder igen fra 2009 til 2013, jf. figur 2.8. I 2013 er etableringsraten 7,6 pct., hvilket er under socialfondsprogrammets målsætning om en etableringsrate på 8,5 pct. Figur 2.8. Etableringsrater, (pct.) Pct Anm.: Nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv i pct. af samtlige virksomheder. Der er databrud fra 2008 til Kilde: Danmarks Statistik Vækstiværksættere Siden det oprindelige mål blev opstillet, har OECD og Eurostat ændret metoden for opgørelse af vækstiværksættere med henblik på bedre international sammenlignelighed. Med den nye definition betegnes virksomheder som vækstiværksættere, hvis de to år efter etableringen har mindst ti ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 10 pct. Med den nye definition af vækstiværksættere kan man kun følge udviklingen fra 2006 til 2013, jf. figur 2.9, hvorfor det ikke er muligt at evaluere opfyldelsen af det globale mål, som vedrører perioden Andelen af vækstiværksættere faldt betydeligt fra 2008 til 2009 som følge af den økonomiske afmatning. I perioden fra 2009 til 2012 var andelen af vækstiværksættere tæt på uændret, mens andelen af vækstiværksættere voksede fra 2011 til Stigningen i andelen af vækstiværksættere fra 2011 til 2012 skyldes at det samlede antal nye virksomheder, som antallet af vækstiværksættere sættes i forhold til, faldt betydeligt, mens antallet af vækstiværksættere forblev uændret. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 38

39 Figur 2.9. Andel vækstiværksættere (10+), (pct.) Anm.: Vækstiværksættere defineres som virksomheder, der højst er fem år gamle, og som i løbet af de første to leveår har mindst 10 ansatte. I de efterfølgende tre år skal virksomheden have en gennemsnitlig årlig vækst i omsætning eller antal ansatte på mindst 10 pct. Vækstiværksætterene sættes i forhold til alle nye virksomheder, der har mindst 10 i løbet af de første to leveår. Der er ikke noget krav om at virksomhederne skal overleve frem til beregningsåret. Kilde: Danmarks Statistik De finansielle resultater og målopfyldelse Der er i programperioden ikke konstateret gennemførselsproblemer på programmet, hvilket blandt andet ses ved, at der ikke har været problemer med at opfylde den løbende n+2-forpligtelse. Samtidigt er programmidlerne ved afslutningen fuldt anvendt, og Forvaltningsmyndigheden har fremsendt betalingsanmodning til Kommissionen svarende til den samlede finansielle ramme Programanvendelse på udgiftskategorier, jf. Lissabon-strategien I afsnittet gennemgås fordelingen på udgiftskategorier, jf. Lissabon-strategien 13, mål i fællesskabets strategiske retningslinjer og programmets indsatsområder. Under socialfondsprogrammet er hele indsatsen rettet mod Lissabon-strategiens øremærkningskategorier. Valget af øremærkningskategorier under Socialfonden og det vejledende skøn over udgiftsfordeling fremgår af afsnittet, sammen med oplysninger om den faktiske fordeling. Bilag 1 tabel giver en samlet oversigt over detaljerede oplysninger om anvendelsen af fondsmidlerne i henhold til del C, bilag II, i Kommissionens forordning nr. 846/2009, jævnfør tilsagn. Programanvendelsen jf. udgiftskategorier Der har været en klar sammenhæng mellem den måde indsatsen under socialfondsprogrammet har været gennemført på, og de indsatsområder der er anvist i fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed. I afsnittet analyseres fordelingen på udgiftskategorier, jf. Lissabon-strategien 14, mål i fællesskabets strategiske retningslinjer og programmets prioriteter. De strategiske overskrifter i Lissabon-strategien og de tilknyttede udgiftskategorier giver informationer om programmernes bidrag til Lissabon-strategien. Den enkelte kategori definerer hovedindholdet af 13 Målene i fællesskabets integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, jf. udgiftskategorierne i den generelle forordning, art. 9 stk. 3, og bilag IV. 14 Målene i fællesskabets integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, jf. udgiftskategorierne i den generelle forordning, art. 9 stk. 3, og bilag IV. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 39

40 projektaktiviteterne, og på den måde er de konkrete aktiviteter i projekterne koblet til Lissabon-strategien, jf. tabel Tabel Udgiftskategorier inden for Lissabon-strategien i relation til socialfondsprogrammet i Danmark Kode Prioriteret Lissabon tema Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 62 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme af iværksætterånd og innovation. 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Forbedring af den menneskelige kapital 72 Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene uddannelser og erhvervsuddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og en videnbaseret økonomi. Under socialfondsprogrammet er hele indsatsen rettet mod Lissabon-strategiens øremærkningskategorier. 15 I tabel fremgår den vejledende fordeling af udgiftskategorierne fra programmet, samt den realiserede fordeling jævnfør programperiodens projekttilsagn. Tabel Programanvendelsen, jf. Lissabon-strategien (pct.) Strategisk overskrift: Udgiftskategori Vejledende fordeling jf. Samlet fordeling (kategoriseringskoder) programmet Lissabon-strategien Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 62, 63 48% 64% Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse Forbedring af den menneskelige kapital 66 29% 12% 72 19% 21% Teknisk bistand 85,86 4% 3% I alt 100% 100% Samlet set under de to prioriteter i socialfondsprogrammet er lidt over halvdelen af indsatsen (64 pct.) fokuseret på aktiviteter, hvis mål er forbedring af arbejdstagernes, virksomhedernes og iværksætternes tilpasningsevne til en globaliseret økonomi. Disse 64 pct. er fordelt således, at set i forhold til den samlede anvendelse af midlerne, er 45 pct. af EU-støtten dedikeret til aktiviteter, der omhandler udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme af iværksætterånd og innovation. De resterende 19 pct. af aktiviteterne omhandler udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Dette svarer stort set til forventet ved programimplementeringen. Mere detaljeret viser nedenstående figur fordelingen af tilsagn på begge prioriteter på hver enkelt udgiftskategori. 15 Danmarks strategiske referenceramme, s. 68. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 40

41 Figur Fordeling af tilsagn på udgiftskategorier (mio. kr. og pct.) Prioritet 1 Prioritet 2 Kategori 66 4% Kategori 72 21% Kategori 72 24% Kategori 62 30% Kategori 63 18% Kategori 62 57% Kategori 66 25% Kategori 63 21% Anm.: Udgiftskategorierne fremgår af tabel 2.10 og Aktiviteterne under udvikling af systemer og strategier for livslang læring foregår hovedsagelig på Socialfondens prioritet 1, en kvalificeret arbejdsstyrke, og bygger på strategierne om at understøtte mekanismer, som øger virksomhedernes investeringer og konkurrenceevne og arbejdstagernes deltagelse i livslang uddannelse og uddannelse på virksomhederne. Som det fremgår af slutrapporten i øvrigt, er et bredt spektrum af virksomhedernes ledere og medarbejdere repræsenteret i aktiviteterne - fra lavt uddannedes kompetenceudvikling i livslang læring til udvikling af ledelsesfærdigheder i virksomhederne med henblik på forbedring af konkurrenceevnen i den globaliserede økonomi. Aktiviteterne omfatter både selve kompetenceudviklingen og også systemopbygningen og organisations- og metodeudvikling med henblik på at opfylde den videnbaserede økonomis færdighedsbehov. Den lidt lavere procentuelle gennemførelse end forventet under temaet om at skabe bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse skal navnlig ses i sammenhæng med, at ungeindsatsen har vist sig højt prioriteret, og at 21 pct. (forventet 19 pct.) af den samlede socialfondsindsats gennemføres under temaet for forbedring af den menneskelige kapital og vedrører både prioritet 1- og 2-indsatsen. Aktiviteterne er bredspektret i metodevalget og omhandler hovedsagelig målene om, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, men der er også tale om aktiviteter, der har mål om at styrke forbindelserne mellem højere læreanstalter, forskningscentre, teknologiske centre og virksomheder, navnlig ved netværksaktiviteter og partnerskaber i projekterne. Fordelingen på udgiftskategorier rammer ikke helt den fordeling, der blev skønnet ved programperiodens begyndelse. Afvigelserne anses dog at ligge inden for et rimeligt niveau, hvor afvigelserne kan forklares som en naturlig konsekvens af den ændrede socioøkonomisk situation og de deraf ændrede behov for aktiviteter i programgennemførelsen. Dette ses blandt andet gennem øget behov for en styrket ungeindsats og øget behov for at tage produktivitetsudfordringen op gennem aktiviteter, hvis formål at skabe mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på Det operationelle programs gennemførelse Programgennemførelsen er i det store hele forløbet planmæssigt. Der har været fokus på, om alle midler kunne forpligtes i tide, og på projekternes gennemførelsesrate i forhold til budgettet. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 41

42 Projektgenerering: afslagsstatistik og udvælgelsesprocedurer 16 I programperioden modtog forvaltningsmyndigheden 324 indstillinger om socialfondstilskud fra de regionale vækstfora til behandling, jf. tabel Heraf indstillede vækstfora 81 projekter til afslag. Tabel Antal ansøgninger, indstillinger og afslag i programperioden Afgørelser - alle indstillinger Tilsagn Afslag Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum I alt Afslag i pct. af afgørelser 16% 3% 34% 12% 35% 2% 20% Anm.: Projekter under den konkurrenceudsatte pulje indgår ikke i opgørelsen. Der er stor variation i afslagsprocenterne. Forvaltningsmyndigheden vurderer, at en del af årsagen hertil er de forskellige måder, vækstfora har tilrettelagt deres ansøgningsprocedurer på. I forbindelse med temaevalueringen i undersøgte evaluator, hvordan hvert af vækstforaene organiserede deres ansøgningsrunder. Denne organisering er omtalt i årsrapporten for 2012 og forklarer en del af variationen i afslagsprocenterne. Samlet set har de varierende afslagsprocenter båret præg af, at der i nogle vækstfora er sket en selektion i den samlede ansøgningsmængde, som ikke bliver tydelig for forvaltningsmyndigheden i form af indstillinger om afslag på strukturfondsansøgninger. Forvaltningsmyndigheden har løbende fulgt op på vækstforas forvaltningspraksis, fx i form af procedurebeskrivelser i forbindelse med vedligeholdelsen af forvaltningsmyndighedens beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemer ( artikel 71-beskrivelsen ); I forlængelse heraf er der efter behov fulgt op på vækstforas procedurer på trimestermøderne mellem forvaltningsmyndigheden og de enkelte sekretariater. Finansielle Instrumenter I Danmark er der ikke en lang tradition for anvendelse af strukturfondsfinansierede finansielle instrumenter. Det har været muligt at gøre brug af finansielle instrumenter siden programperioden , men Danmark indførte sit første instrument i perioden Siden er nye kommet til i programperioden I Danmark har man valgt at etablere de finansielle instrumenter uden for de fælles EU-initiativer, Jeremie og Jessica. I stedet er de etableret i regionalt regi og som kapitalfonde, der foretager investeringer eller tilbyder lån til virksomheder. Der er således på nuværende tidspunkt ingen nationale finansielle instrumenter støttet strukturfondene samlet set finansieret ni Regionalfonden og fire på Socialfonden. af strukturfondene. I programperioden regionale kapitalfonde i Danmark fordelt med fem har på 16 Med udvælgelsesprocedurer menes i dette afsnit den måde, ansøgningsprocesser i praksis er organiseret på. 17 Temaevaluering af den danske strukturfondsindsats : Udvikling af menneskelige ressourcer, november 2012, LB Analyse Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 42

43 Tabel Oversigt over regionale kapitalfonde i Danmark finansieret af Socialfonden Navn Vækstforum Tilsagn fra strukturfonde Fonden Cat invest Zealand 2 b Velfærdsteknologi - fond Lånefond yderområderne Midtjysk Iværksætterfond til Samlet budget Medfinansiering Sjælland 21,9 mio. kr. 44,9 mio. kr. Private midler Syddanmark 69,7 mio. kr. 151,3 mio. kr. Regionale udviklingsmidler og private investorer Syddanmark 20,0 mio. kr. 40,6 mio. kr. Private midler Midtjylland 63,4 mio. kr. 143,7 mio. kr. Private midler Målgruppe Nye og mindre virksomheder Iværksætter- og opstartsvirksomheder Iværksættere og yngre SMV er Iværksættere Når forvaltningsmyndigheden giver tilskud til oprettelse af et finansielt instrument, følger en række krav med. Blandt andet skal der foreligge en forretningsplan for fonden, og der skal udarbejdes investeringsaftaler med de deltagende virksomheder efter de gældende regler for strukturfondene. Samtidigt gælder, at tilskuddet fra strukturfondene skal være sat i omløb mindst én gang inden projektperiodens ophør, og at eventuelle uforbrugte midler kun kan anvendes med tilladelse fra forvaltningsmyndigheden. I det omfang det finansielle instrument råder over tilbagebetalte midler, skal formålet opretholdes til udgangen af De danske kapitalfonde medfinansieres med offentlige såvel som private midler. Investeringerne sker som lånekapital, egenkapitalinvesteringer eller en kombination heraf. Der eksisterer ikke strukturfondsfinansierede garantiordninger, men sådanne eksisterer i nationalt regi. Den sjællandske og de to syddanske fonde er oprettet som erhvervsdrivende fonde, mens den midtjyske fond er oprettet under fonde og andre selvejende institutioner. Kapitalfondene er alle oprettet som evergreen fonde, hvilket i praksis betyder, at fondene fortsætter deres virke, efter at den strukturfondsrelaterede del af projektet er afsluttet. Fondene fortsætter således med at cirkulere tilbageløbsmidler inden for den enkelte fonds formål på ubestemt tid, hvorfor fondene også i fremtiden vil bidrage til at skabe resultater og stille kapital til rådighed for blandt andet små og mellemstore virksomheder i Danmark. For nærmere uddybning af den enkelte fonds exitstrategi henvises til de konkrete beskrivelser nedenfor. Velfærdsteknologifond i Region Syddanmark Velfærdsteknologifonden fik tilsagn om strukturfondsstøtte i Fonden er en del af Fonden for Syddansk Vækstfremme, som består af Velfærdteknologifonden og Syddansk Lånefond til yderområderne (se nedenfor). Administration af Fonden for Syddansk Vækstfremme har været i EU-udbud og blev vundet af Accelerace Management A/S. Fondens formål er at foretage låne- og venturekapitalinvesteringer i iværksætter- og opstartsvirksomheder inden for velfærdsteknologi og -services. Fondens oprindelige bevilling var 51 mio. kr. men der er sidenhen givet to tillægsbevillinger, den seneste i juni Fondens socialfondsbevilling udløb den 31. marts 2016, og fonden har samlet fået udbetalt 61 mio. kr. fra Socialfonden, hvilket betyder, at 87 pct. af fondens bevilling er anvendt. Af det udbetalte beløb er 53 mio. kr. udbetalt til virksomhederne, hvilket svarer til 87 pct. af den til fonden udbetalte støtte. Fonden har investeret i 18 virksomheder og ydet lån til 36 virksomheder, hvoraf nogle af virksomhederne både har modtaget lån og investering. Det er estimeret, at fonden gennem de udførte lån og investeringer har skabt 75 jobs. Da fondens socialfondsbevilling udløb, var der endnu ikke genanvendt returløbsmidler. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 43

44 Fondens administrator har evalueret fonden sammen med Syddansk Lånefond til yderområderne. Af denne evaluering fremgår det, at evaluator ved fondens etablering var af den opfattelse, at virksomhederne ville komme mere eller mindre af sig selv, når bare der var kapital til rådighed. Det viste sig imidlertid hurtigt, at antallet af henvendelser var ret beskedent, dels fordi fonden i starten ikke var særlig kendt som en mulig kilde til finansiering, og dels fordi antallet af selskaber inden for det velfærdsteknologiske område med et betydeligt vækstpotentiale var mindre end forventet. Derfor har fonden måttet tage en meget mere opsøgende og udviklende rolle end forvent. Dette arbejde har ført til, at aktiviteten er vokset, men det har også vist sig, at arbejdet med at gøre en virksomhed klar til en finansiering har været betydeligt mere omfattende end først antaget. For at løse denne udfordring har fonden bl.a. foretaget en række mikroinvesteringer i størrelsesordenen kr., som har haft til formål at bidrage til, at selskabet kunne komme et skridt videre og dermed gøre sig klar til investering fra fonden og syndikeringspartnerne. Administrator kan konkludere, at kravet om syndikeringskapital og fondens aktive rolle i at fremskaffe denne er medvirkende til, at fonden har fået et dybere indblik i de enkelte investeringsemner, ligesom fonden har opbygget et omfattende netværk af potentielle investorer. COWI gennemførte en midtvejsevaluering i slutningen af Af rapporten fremgår det overordnet, at der synes at være en fornuftig sammenhæng mellem tilrettelæggelsen af aktiviteterne og de mål, som var opstillet for fonden. I COWIs vurdering er der to hovedpunkter; Managementteamet har haft den fornødne indsigt i og erfaring med venturemarkedet, og det har været muligt for bestyrelsen at konstituere sig på en måde, så relevante kompetencer er sat i spil. Det fremgår af fondens vedtægter, at det er en evergreen fond, der kan opløses hvis mindst trefjerdedele af bestyrelsesmedlemmerne stemmer for. En opløsning forudsætter tilladelse fra Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen. I dette tilfælde skal fondens midler anvendes til støtte for den regionale udvikling i Syddanmark. Fondens formål er at arbejde for at fremme værditilvæksten og væksten i iværksættervirksomheder i Syddanmark inden for velfærdstekonolgi- og service, særligt med fokus på ydreområderne, ved at indskyde venturekapital i sådanne virksomheder. Fondens formål er også at yde lån til iværksættervirksomheder med henblik på at støtte den regionale udvikling i Syddanmark. Fondens overskud skal anvendes til at yde økonomisk støtte til den regionale udvikling i Syddanmark. Syddansk Lånefond til yderområderne Syddansk Lånefond fik tilsagn om strukturfondsstøtte i 2011, og fonden er en del af Fonden for Syddansk Vækstfremme, som består af Velfærdteknologifond i Region Syddanmark (se ovenfor) og Syddansk Lånefond. Administration af Fonden for Syddansk Vækstfremme har været i EU-udbud og blev vundet af Accelerace Management A/S. Formålet med fonden er at tilbyde lån til iværksættere og yngre små og mellemstore virksomheder i yderområderne i Region Syddanmark. Fondens socialfondsbevilling udløb den 31. december 2015, og fonden har samlet fået udbetalt 20 mio. kr. fra Socialfonden, hvilket vil sige, at fonden har anvendt det fulde tilsagn, som har været uændret gennem løbetiden. Af det udbetalte beløb er 17 mio. kr. udbetalt til virksomhederne, hvilket svarer til 86 pct. af den samlede støtte. Fonden har udlånt til ni virksomheder. Det er estimeret, at fonden gennem de udførte lån og investeringer har skabt 24 jobs. Da fondens socialfondsbevilling udløb, var der endnu ikke genanvendt returløbsmidler. For evaluering af fonden og beskrivelse af fondens exitstrategi henvises til afsnittet vedrørende Velfærdsteknologifonden. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 44

45 Midtjysk Iværksætterfond Midtjysk Iværksætterfond fik tilsagn om strukturfondsstøtte i Fonden administreres af Nupark Accelerace Management A/S, som vandt opgaven ved udbud. Fondens formål er at investere i nye videnstunge og innovative virksomheder, der har potentiale til at blive nye vækstvirksomheder fortrinsvis inden for CleanTech, IKT, bioteknologi og medicoteknik samt energi og miljø. Fondens oprindelige bevilling var på 50 mio. kr. men der er efterfølgende givet flere tillægsbevillinger, senest i december Fondens socialfondsbevilling udløb den 30. april 2016, og fonden har samlet fået udbetalt 63 mio. kr. fra Socialfonden, hvilket betyder, at fonden har anvendt det fulde tilsagn. Af det udbetalte beløb er 59 mio. kr. udbetalt til virksomhederne, hvilket udgør 92 pct. af den samlede støtte. Fonden har investeret i 14 virksomheder og ydet lån til 24 virksomheder, hvoraf nogle af virksomhederne både har modtaget lån og investering. Det er estimeret, at fonden gennem de udførte lån og investeringer har skabt 108 jobs. Da fondens socialfondsbevilling udløb, havde den derudover genanvendt 8 mio. kr. i returløbsmidler. Det er administrators overbevisning, at fonden ikke alene har bidraget til at reducere et finansierings-gap, men samtidig har bidraget til at aktivere business angels, som har fundet det interessant at investere i de pågældende selskaber med baggrund i, at der kom yderligere kapital fra fonden. Som et resultat af, at der var en investeringsaktivitet til stede i form af fonden, blev det samtidig muligt at understøtte Next Step Challenge-programmet i Holstebro, hvor Bang og Olufsen, Færchfonden og Accelerace Management i et samarbejde har tiltrukket udenlandske nystartede selskaber til at deltage i en iværksætterkonkurrence. En undersøgelse, administrator har gennemført, viser, at de selskaber, der er investeret i, er meget nye, og der er tale om selskaber, der vokser og fortsat har vækstforventninger. Undersøgelsen viser samtidig, at langt størstedelen af de selskaber, som enten har været i et Acceleraceforløb eller er blevet investeret i via fonden, også har fået kapital andre steder fra. Fonden har med dette tiltag bidraget til, at investeringsmiljøet omkring nystartede virksomheder er blevet styrket. Det er administrators overbevisning, at der igennem investeringerne er skabt mulighed for, at iværksættervirksomhederne får lejlighed til at bevise deres evne til at vokse. Der er stillet kapital til rådighed til deres planer, hvilket i en række tilfælde har været altafgørende for deres yderligere udvikling. Det fremgår af fondens fundats, at det er en evergreen fond, som kan opløses ved bestyrelsens beslutning. Beslutning om opløsning eller ændringer i fundatsen kan kun ske med Erhvervsstyrelsens samtykke frem til I tilfælde af opløsning skal fondens midler anvendes i overensstemmelse med fondens formål. Fondens formål er at investere i nye videnstunge og innovative virksomheder sammen med andre investorer. Investeringerne kan ligeledes foretages som lån, eventuelt med ret til konvertering til selskabskapital. Eventuelle gevinster opnået i forbindelse med investeringer foretaget af fonden, skal anvendes til foretagelse af yderligere investeringer i overensstemmelse med fondens formål. Cat Invest Zealand 2b Cat Invest Zealand 2b fik tilsagn om strukturfondsstøtte i Fonden udgør supplerende kapital til Cat Invest Zealand 1. Fonden administreres af Capnova efter 3 pct.-reglen. 18 Fondens formål er at følge den hidtidige linje fra Cat Invest Zealand, som ikke er branchespecifik, men med fokus overvejende på industriel produktion, teknologiudviklende virksomheder og CleanTech i bred forstand. En fællesnævner er investeringer med henblik på at øge produktiviteten, at udnytte potentialet for internationalt salg og at skabe arbejdspladser i regionen. Fondens oprindelige bevilling var 7,5 mio. kr. Den har siden modtaget flere tillægsbevillinger. Fondens socialfondsbevilling udløb den 1. juli 2016, og fonden har samlet fået udbetalt 18 Jf. artikel 43, stk. 4 litra b) i Kommissionens forordning 1828/2006 Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 45

46 22 mio. kr. fra Socialfonden, hvilket vil sige, at den har anvendt den fulde bevilling. Af det udbetalte beløb er 21 mio. kr. udbetalt til virksomhederne, hvilket svarer til 96 pct. af den samlede støtte. Fonden har investeret i ni virksomheder og ydet lån til ni virksomheder. Det er estimeret, at fonden gennem de udførte lån og investeringer har skabt 35 jobs. Da fondens socialfondsbevilling udløb, var der endnu ikke genanvendt returløbsmidler. Cat Invest Zealand er evalueret sammen med Cat Invest Zealand 1 og 2a (etableret under Regionalfonden) samt Capnova Link (som vedrører vejledning og facilitering) af en ekstern evaluator. Evalueringen af både fondene og Capnova Link konkluderer, at aktiviteterne gjorde en mærkbar forskel for erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Evaluator konkluder bl.a., at netop den kendsgerning, at administrator ikke alene var en traditionel erhvervsfremme- og projektudviklingsaktør, men var meget tæt på virksomhederne og erhvervslivet via sine investeringsaktiviteter, gav denne en stor troværdighed og respekt blandt regionens virksomheder. Det var derfor også evalueringsteamets generelle anbefaling, at Capnova fortsat burde satse på at have en god balance mellem investeringsaktiviteter og vejlednings- og faciliteringsaktiviteter. Evalueringen peger også på, at der i Region Sjælland fremadrettet er et stort behov for en professionel erhvervsfremmeaktør med netop Capnovas kompetencer, såvel som et behov for de specifikke indsatser i fonden og Link. Det fremgår af fondens vedtægter, at det er en evergreen fond, der kan opløses hvis samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for. En opløsning forudsætter Erhvervsstyrelsens samtykke, og kan ikke finde sted tidligere end efter udgangen af I tilfælde af opløsning skal fondens midler anvendes i overensstemmelse med fondens formål. Hvis dette ikke er praktisk muligt, skal midlerne anvendes til aktiviteter, der fremmer samspillet mellem universiteter og erhvervslivet. Fondens formål er at investere sine midler i innovative vækstvirksomheder sammen med andre investorer. Investeringer kan også foretages som lån, eventuelt med ret til konvertering til kapitalandele. Eventuelle gevinster opnået i forbindelse med investeringer skal anvendes til foretagelse af yderligere tilsvarende investeringer. Ændringer af fondens vedtægter skal godkendes af Erhvervsstyrelsen. Overvågningsudvalgets arbejde i programperioden * Overvågningsudvalget holdt sit første møde i september 2007 og derefter to møder årligt til og med 2015, i alt 17 møder. Typiske emner var: Den økonomiske gennemførelse Samlet fremdrift i tilsagn og indstillinger Gennemførelse på socialfondsprogrammets to prioriteter Gennemførelse på regionalfondsprogrammets indsatsområder Gennemførelse yderområdeandel N+2-opfyldelse Der var generelt stor opmærksomhed fra udvalgets side på gennemførelsestempoet for projekterne, ikke mindst for projekter med finansieringsinstrumenter, hvor manglende fremdrift en overgang gav anledning til bekymring. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 46

47 Mod slutningen af programperioden fulgte både forvaltningsmyndigheden og vækstforumsekretariaterne tæt op på omfanget af tilbagefaldsmidler under de enkelte prioriteter med henblik på genanvendelse af overskydende midler. Orientering om TA-finansierede aktiviteter Forvaltningsmyndigheden orienterede løbende om fordelingen af TA mellem vækstforumsekretariaterne og forvaltningsmyndigheden, herunder forvaltningsmyndighedens forbrug af TA, som gik til bl.a. legalitetskontrol, sagsbehandling, kontrol, revision, IT, information og kommunikation, evaluering, netværk mv. Årsrapporter Udvalget drøftede og godkendte årsrapporter på møderne med mulighed for efterfølgende at sende detaljerede bemærkninger til forvaltningsmyndigheden. Den konkurrenceudsatte pulje og Globaliseringsfonden Forvaltningsmyndigheden orienterede løbende om status på implementeringen af den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler. Derudover blev der orienteret om projekter under Globaliseringsfonden, som også blev administreret af forvaltningsmyndigheden. Kommissionens orientering Kommissionen orienterede som observatør på hvert møde om aktuelle emner. Samhørighedspolitikken Mod slutningen af programperioden orienterede forvaltningsmyndigheden på hvert møde om arbejdet med det nye regelsæt og programmer for Oplysninger om overensstemmelse med EU-retten Der er ikke i programgennemførelsen konstateret særlige forhold vedrørende implementering af EU-retten. Overholdelsen af EU-retten er en del af den løbende kontrol af programimplementeringen, bl.a. fra forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden, jf. afsnit Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst Forenkling* Forvaltningsmyndigheden har løbende i programperioden arbejdet med at forenkle administrationsgrundlaget. Fokus har været på at forbedre formidlingen af eksisterende regler og hjælperedskaber frem for ændringer eller introduktion af nye, da erfaringerne viser, at hyppige ændringer i sig selv kan være en fejlkilde. Derfor ændres regler og redskaber kun, hvor disse ændringer vurderes at være væsentlige og nødvendige. En væsentlig forenkling skete i 2010 med afsæt i Kommissionens godkendelse af forvaltningsmyndighedens forslag til en udokumenteret standardsats for indirekte omkostninger. Derudover kan nævnes, at forvaltningsmyndigheden i 2009 gik bort fra et krav om, at projekter skulle indsende alle bilag ved afrapportering. Kravet var indført for at sikre opbevaring af bilag, men blev af projekterne opfattet som en stor administrativ byrde. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 47

48 2.3.2 Administrative regler og procedurer* En række regler og procedurer blev ajourført og revideret: Standardbreve blev ajourført, bl.a. for tilsagn, udbetalinger og budgetændringer. IT-systemet TAS blev videreudviklet, og udviklingen af projektrapporteringsværktøjet fortsatte. Tilpasning og revidering af det elektroniske ansøgningsskema Ny procedure blev indført, hvorefter forvaltningsmyndigheden to gange årligt, kort før projekternes indsendelse af regnskaber, udsender brev til samtlige projekter. Heri opregnes kravene til udarbejdelse af korrekt regnskabsmateriale, ligesom der gives gode råd om, hvordan afrapporteringen i praksis kan tilrettelægges, så fejl og mangler undgås. I efteråret 2012 gennemførte forvaltningsmyndigheden en analyse af de administrative byrder, som støttemodtagerne oplever ved gennemførelse af et strukturfondsstøttet projekt. Analysen byggede bl.a. på inddragelse af brugerne, og resultaterne pegede på et behov for yderligere at styrke den projektspecifikke formidling af regler og redskaber. På den baggrund indførte forvaltningsmyndigheden i januar 2013 skræddersyede, obligatoriske opstartsmøder for samtlige projekter, som modtog tilsagn fra denne dato. Endvidere kunne det konstateres, at flere af projekterne havde mange spørgsmål til og udfordringer med, hvorledes de skulle dokumentere og kontrollere overholdelsen af statsstøttereglerne. For at imødekomme projekternes behov for en bedre vejledning i at opfylde reglerne, så udarbejdede styrelsen i 2013 en række dokumenter vedrørende statsstøtte, herunder forskellige eksempler på beregning af statsstøtte i forskelige situationer. På baggrund af erfaringerne med opstartsmøderne i 2013 og 2014 reviderede forvaltningsmyndigheden i slutningen af 2014 konceptet for opstartsmøder, således at de projektspecifikke vilkår og faldgruber i endnu højere grad sættes i fokus på møderne. Desuden blev det besluttet at foretage serviceopkald til alle projekter, som afrapporterer første gang og projekter, som af andre grunde vurderes at have behov for skræddersyet vejledning, f.eks. fordi de har fået ny regnskabsmedarbejder eller tidligere har lavet mange fejl. Serviceopkaldene planlægges, så de foretages, umiddelbart før projekterne skal sende regnskaber ind til forvaltningsmyndigheden. Formålet med opkaldene er at klæde projekterne på til at kunne identificere mulige faldgruber og undgå fejl ved at gøre dem opmærksomme på, hvor de kan finde oplysninger om den korrekte fremgangsmåde. De projekter, som kontaktes, får også kontaktdata på medarbejdere i forvaltningsmyndigheden, som vil kunne vejlede dem i tilfælde af tvivl Gennemførsel og projektgenerering* Forvaltningsmyndigheden har fulgt udviklingen i gennemførsel og projektgenerering tæt for at sikre, at der blev fulgt op på manglende fremdrift. Forvaltningsmyndighedens overvågning omfattede både momentum i indstillings- og tilsagnsvolumen for de enkelte vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og teknisk assistance. Forvaltningsmyndigheden etablerede medio 2013, efter godkendelse i overvågningsudvalget i efteråret 2012, en fælles pulje af de resterende, regionalt fordelte strukturfondsmidler for at fremme disponeringen af de sidste midler. I 2014 overførte forvaltningsmyndigheden, efter at have indhentet de nødvendige bemyndigelser, restmidler fra den konkurrenceudsatte pulje og teknisk assistance til anvendelse i projekter indstillet af vækstfora. Der blev i forbindelse med statusrapporteringer og udbetalinger fulgt op over for enkeltprojekter på baggrund af fælles vurderinger i forvaltningsmyndigheden og vækstforumsekretariaterne. Dette skete blandt andet på trimestermøder med vækstforumsekretariaterne, hvor n+2-situationen, projekternes gennemførelsesrate og spørgsmålet om fuld udnyttelse af rammerne blev drøftet. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 48

49 Overvågningsudvalget havde ligeledes fokus på både n+2-situationen, gennemførelsestempoet og en rettidig forpligtelse af programperiodens midler. Udvalget var særligt opmærksomt på gennemførelsestempoet i kapitalfondene. 2.4 Ændringer i konteksten omkring det operationelle programs gennemførelse Dette afsnit indeholder dels en kort omtale af ændringer i nationale regler, dels en gennemgang af de seneste års regionaløkonomiske udvikling Ændringer af nationale regler* Der blev udstedt en overordnet lov om administration af tilskud fra Regional- og Socialfonden. I henhold til denne lov blev der udarbejdet bekendtgørelser, der regulerede administrationen. Loven og bekendtgørelserne har udgjort det nationale lovgrundlag for administrationen af fondenes midler i Danmark. Love og bekendtgørelser er løbende blevet ajourført i takt med, at der opstod behov for mindre tilpasninger af administrationen. Støtteberettigelsesreglerne blev i programperioden ændret to gange, hvor væsentligste årsag til ændringerne var indførelsen af forenklede omkostningsbegreber. I 2009 indførtes standardsatser for løn og deltagerunderhold, og i 2011 indførtes en udokumenteret standardsats til dækning af bl.a. indirekte omkostninger Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark* Den internationale økonomiske afmatning og den efterfølgende langsomme genopretning indebærer, at den økonomiske situation i Danmark ser væsentligt anderledes ud ved strukturprogrammernes afslutning, end da de blev til. I årene efter 2008 oplevede Danmark ligesom resten af Europa stigende ledighed og negativ eller svag økonomisk vækst. I de seneste år har ledighedsniveauet været faldende, og beskæftigelsen er vokset. Væksten har dog fortsat været svag og målt på bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger er velstanden i Danmark stadig under niveauet i Produktivitetsvæksten i Danmark har siden midten af halvfemserne været blandt de laveste i OECDområdet, og produktivitetsudviklingen er fortsat svag i Danmark. Produktion Væksten i Danmark har været svag, men positiv i de seneste år. Bruttonationalproduktet (BNP) voksede med 1,7 pct. i 2014 og 1,6 pct. i Fremgangen ventes at fortsætte i de kommende år, hvor væksten ventes at blive henholdsvis 0,9 pct. i 2016, og 1,5 pct. i Ledighed og beskæftigelse På landsplan er den sæsonkorrigerede bruttoledighed (som omfatter både aktiverede og ikke-aktiverede ledige personer) faldet svagt igennem en årrække til 4,2 pct. i oktober Det svarer til ca ledige. Ledighedsniveauet i oktober 2016 var fortsat over det historisk lave niveau i midten af 2008, men antallet af ledige er reduceret med ca personer i forhold til midten af Økonomisk Redegørelse 2016, Økonomi- og Indenrigsministeriet, august 2016 Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 49

50 De seneste tal for beskæftigelsesudviklingen dækker indtil 3. kvartal Den samlede beskæftigelse vokset med ca personer fra 1. kvartal 2013 til 3. kvartal 2016, jf. figur Figur Den samlede beskæftigelse i Danmark, 1. kvartal kvartal 2016 (1000 personer) (sæsonkorrigeret) personer Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Beskæftigelsesfremgangen dækker over en stigning på knap personer i den private sektor og et fald på godt personer i den offentlige sektor. Fremgangen i den private beskæftigelse er bredt funderet på tværs af brancher, men har været kraftigst inden for handel og transport, erhvervsservice, bygge og anlæg og industrierhvervene. Produktiviteten Da produktivitetsudviklingen er konjunkturfølsom, skal udviklingen i produktiviteten i de seneste år ses i lyset af det kraftige omslag i økonomien. Produktivitetsniveauet faldt fra 4. kvartal 2007 til 2. kvartal 2009, mens den i den efterfølgende periode voksede betydeligt. Fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 faldt produktivitetsniveauet igen, jf. figur Figur Bruttoværditilvækst pr. arbejdstime, 1.kvt kvt (sæsonkorrigeret), kr BVT pr. time Anm.: Bruttoværditilvækst er opgjort i sæsonkorrigerede 2010-priser, kædede værdier. Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik 2.5 Eventuel væsentlig ændring som omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006* I perioden siden ultimo 2014 var der ikke væsentlige ændringer i operationers varighed, som Kommissionen skal underrettes om. I hele programperioden er der rejst krav om tilbagebetaling i 2 sager i forbindelse Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 50

51 med ophør med en produktionsaktivitet som følge af konkurs. I begge tilfælde er konkursboet opgjort uden dækning af forvaltningsmyndighedens krav. Forvaltningsmyndigheden har undersøgt uregelmæssigheder og foretaget de nødvendige finansielle korrektioner. For programperioden er der ved fremsendelse af den endelige slutafregning samlet foretaget 15 indberetninger til OLAF. 20 Alle disse OLAF-sager er lukket i IMS. Der er ingen udeståender i den endelige slutafregning, hverken OLAF-sager eller andre sager, der kan påvirke EU s budget negativt eller som er karakteriseret som potentielt uregelmæssige og derfor kræver yderligere opfølgning. Der er således ingen udeståender, der kan påvirke den endelige slutafregning. 2.6 Komplementaritet med andre instrumenter Som anført i årsrapporterne er koordinationen mellem de to danske strukturfondsprogrammer tæt, da programmerne fra begyndelsen er udarbejdet inden for samme strategiske og organisatoriske ramme. Der henvises til uddybning heraf i tidligere rapporter. Forordningsgrundlagets regel om fleksibilitet mellem fondene 21 giver i princippet en ekstra mulighed for samspil og synergi mellem fondene. Reglen indebærer, at Regionalfonden i et vist omfang kan yde tilskud til aktiviteter, der normalt kun er støtteberettigede under Socialfonden og omvendt. Således kan der i regionalfondsprojekter opnås tilskud på op til 10 pct. af de afholdte udgifter til socialfondslignende aktiviteter, hvis disse aktiviteter er nødvendige for en hensigtsmæssig gennemførelse af projektet. Det tilsvarende gør sig gældende for socialfondsprojekter. Her opnår projektet kun tilskud fra den ene fond, men med inddragelse af reglerne om støtteberettigelse fra den anden fond. I praksis udnyttes denne regel imidlertid sjældent (under en halv pct. af de støtteberettigede udgifter) Administrativ koordination med anden EU-støtte Den administrative koordination sikres i første omgang ved, at sekretariaterne for de regionale vækstfora på ansøgningstidspunktet undersøger, om et projekt er støttet eller eventuelt kan støttes med midler fra Landbrugs- eller Hav- og Fiskerifonden. Spørgsmål herom indgår i den obligatoriske tjekliste, som vækstforumsekretariaterne skal udfylde ved indstilling om tilsagn. Et tilsvarende spørgsmål indgår i forvaltningsmyndighedens tjekliste, som skal udfyldes inden udstedelse af tilsagn. Også på afregningstidspunktet oplyser ansøger om projektets finansiering. Derudover begyndte forvaltningsmyndigheden i 2011 at udveksle lister over ansøgere, som havde søgt om tilskud, med NaturErhvervstyrelsen, som administrerer tilskudsordningerne under Landbrugs- og Hav- og Fiskerifonden. Denne praksis har siden 2015 været beskrevet i en særlig procedure for dobbeltfinansieringstjek. Der er i alt identificeret 11 projekter, hvor der ud fra sammenfald af CVR-numre blev vurderet at være risiko for dobbeltfinansiering. I ingen af tilfældene er det konstateret, at der var tale om dobbeltfinansiering. 20 IHT. KF nr. 1828/2006 artikel 28 indberetninger. 21 Jf. Rådets forordning (EF) Nr. 1083/2006, artikel. 34, stk. 2. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 51

52 2.7 Tilsynsforanstaltninger* I afsnittet redegøres for tilsyns- og evalueringsforanstaltninger truffet af forvaltningsmyndigheden eller Overvågningsudvalget Artikel 62, revisionsmyndigheden Revisionsmyndigheden har, i henhold til (EF) Nr. 1083/2006 artikel 62, gennemført en række revisioner, hvis resultater sammenfattes nedenfor. For yderligere oplysninger henvises til revisionsmyndighedens endelige kontrolrapport. Systemrevisioner Der er ikke gennemført systemrevisioner i referenceperioden Alle organer i forvaltnings- og kontrolsystemet er afdækket gennem systemrevisioner i tidligere år. Alle systemrevisioner er afsluttede og fulgt op. Revisionsmyndigheden har gennem hidtidigt gennemførte systemrevisioner samt projektrevisioner (med lave fejlrater) kunnet konkludere, at risikoen for fejl er lav. Der er ej heller tidligere konstateret fejl af systemisk karakter. Projektrevisioner Der er udtaget tre uafhængige stikprøver baseret på betalingsanmodninger fremsendt til Kommissionen; én for 2015 og to for 2016 i alt 18 projektrevisioner på Socialfonden. Der er anvendt samme stikprøvemetode for stikprøveudvælgelse såvel som ved subsampling. Stikprøveenheden er projekter (som kan indeholde flere regnskaber). Alle projekter har således haft samme mulighed for at blive udtaget til revision og tilsvarende gælder alle udgifter. Der er beregnet en projekteret fejlrate for på 0,14 pct. Fejlraten overstiger ikke det tolerable fejlniveau på 2 pct. Det er revisionsmyndighedens vurdering, at der ikke er tale om systematiske fejl, men enkeltstående tilfælde, som ikke påvirker revisionsmyndighedens erklæring om afslutning. På baggrund af de udførte stikprøverevisioner er det revisionsmyndighedens vurdering, at de implementerede forvaltnings- og kontrolsystemer er effektive og fungerer tilfredsstillende. Nedenfor fremgår revisionsmyndighedens endelige erklæring om afslutning. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 52

53 Erklæring om afslutning Jf. 1828/2006 bilag VIII (B) Til Europa-Kommissionen, Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion 1. INDLEDNING Undertegnede, der repræsenterer revisionsmyndigheden, har for det operationelle program: Flere og bedre job CCI 2007DK052PO001 for perioden undersøgt resultaterne af den revision, der i overensstemmelse med revisionsstrategien af revisionsmyndigheden eller på dennes vegne er foretaget af programmet (og har udført det yderligere arbejde, jeg har anset for nødvendigt). erne af undersøgelsen og det yderligere arbejde er gengivet i vedlagte endelige kontrolrapport (som også indeholder de for den årlige kontrolrapport nødvendige oplysninger for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016). Jeg har planlagt og udført dette arbejde med henblik på at få rimelig sikkerhed for, at betalingsanmodningen for saldoen af Fællesskabets bidrag til det operationelle program er korrekt og gyldig, og at de underliggende transaktioner, der er omfattet af den endelige udgiftsoversigt, er lovlige og formelt rigtige. 2. UNDERSØGELSENS OMFANG Undersøgelsen blev udført i overensstemmelse med revisionsstrategien for dette program og er beskrevet i vedlagte endelige kontrolrapport i henhold til artikel 62, stk. 1, litra e), i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006. Der forelå ingen begrænsninger for undersøgelsen. 3. UREGELMÆSSIGHEDER OG FEJLPROCENTER De konstaterede uregelmæssigheder og fejlprocenter er ikke af en sådan art, at de udelukker en erklæring uden forbehold, i betragtning af forvaltningsmyndighedens tilfredsstillende håndtering af dem og tendensen i forekomsten over tid. ERKLÆRING UDEN FORBEHOLD På grundlag af ovennævnte undersøgelse er det min opfattelse, at den endelige udgiftsoversigt i alle væsentlige henseender giver et retvisende billede af de udgifter, der er afholdt under det operationelle program, at betalingsanmodningen for saldoen af Fællesskabets bidrag til dette program er korrekt, og at de underliggende transaktioner, der er omfattet af denne endelige udgiftsoversigt, er lovlige og formelt rigtige. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 53

54 2.7.2 Ordninger vedr. dataindsamling* Mål, indikatorsystem og ordninger vedrørende dataindsamling indikatorerne for de faktiske resultater var en del af programmets overvågningssystem. De baserede sig på projektets egne oplysninger om projektets resultat for de deltagende virksomheder, institutioner og organisationer. I resultatindikatoren afspejledes både en intensiv indsats blandt få aktører og/eller en bredere indsats blandt mange aktører. Programindikatorerne havde den fordel, at de kunne aggregeres på tværs af de mange projekter med forskellig projektaktivitet inden for samme indsatsområde. Men i mange tilfælde var programindikatorerne et forholdsvist svagt redskab til at effektmåle det enkelte projekt. Disse svagheder var baggrunden for, at forvaltningsmyndigheden i det justerede ansøgningsskema fra primo 2011 introducerede projektspecifikke målbare succeskriterier for aktiviteter, output og effekter, som kom tættere på at belyse, hvad der rent faktisk skete i det enkelte projekt, og hvad der kommer ud af projektet. Alle projekter, som derefter blev indstillet til tilsagn, skulle opstille sådanne projektspecifikke målbare succeskriterier for aktiviteter, output og effekter. Det var fortsat et krav, at projekterne også skulle forholde sig til programindikatorerne, idet disse var de eneste indikatorer, som kunne lægges sammen på tværs af projekter. Forvaltningsmyndigheden og de regionale vækstforumsekretariater har de seneste par år sat intensiveret fokus på at øge viden om, hvad der kommer ud af de midler, som bliver brugt til regionaludvikling i Danmark. Forvaltningsmyndigheden har løbende indsamlet effektdata. Gennem et online værktøj indsamles deltageroplysninger (socialfondsprogrammet) og effektdata indhentes hos alle afsluttede projekter (regionalfonds- og socialfondsprogrammet) i forbindelse med endelig afregning. Forvaltningsmyndigheden har årligt offentliggjort en redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne, som på baggrund af en række makro-indikatorer måler de danske regioners præstationer og rammevilkår inden for vækstkilderne uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation. De regionale indikatorer tager udgangspunkt i de nationale indikatorer fra regeringens redegørelse om vækst og konkurrenceevne, som måler Danmarks rammevilkår og præstationer over tid og sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 54

55 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver 3. Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Hvor kapitel 2 særligt belyser gennemførelsen af socialfondsindsatsen i forhold til programmets overordnede målsætninger, omhandler kapitel 3 opfyldelsen af mål og analyser af gennemførelsen. Gennemførelsen belyses med udgangspunkt i de vækstvilkår, som indsatsen forventes at påvirke. Den kvalitative analyse heraf inddrager de finansielle oplysninger, væsentlige fysiske indikatorer samt øvrige relevante oplysninger. Der er ikke er tale om væsentlige ændringer i forhold til tidligere år. Hovedparten af aktiviteterne har for begge prioriteter fundet sted inden for vækstkilden Udvikling af menneskelige ressourcer, og andelen af virksomhedsrettede projekter har generelt været højere end forventet. En komplet oversigt over programmets mål og indikatorer findes i bilag Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Opfyldelse af mål og analyser af resultaterne og forløb Afsluttede projekter og deres resultater Ved programperiodens udgang var der på prioritet 1 gennemført 146 projekter. 83 af projekterne var kompetenceudviklingsprojekter (type A projekter), mens 63 af projekterne var organisations- og strategiudviklingsprojekter (type B projekter). For en nærmere gennemgang af de afsluttede projekters resultater henvises til afsnit Gennemførelse på indsatsområder set i forhold til mål I tabel 3.1 nedenfor opsummeres output-målene eller gennemførelsesmålene for prioritet 1 En Kvalificeret arbejdsstyrke, samt tilsagnsfordelingen fordelt på de tre indsatsområder under prioritet 1: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning samt!nvendelsen af ny teknologi ; Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 55

56 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.1 Prioritet 1: Oversigt over igangsatte aktiviteter (output), tilsagn på indsatsområder og opfyldelsesgrader på aktivitetsgennemførelsen. Beløb og tilsagnsfordeling er i mio. DKK. Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Antal projekter/ti lsagn Tilsagnsbeløb (mio. kr.) Mål for Registreret deltagelse Prioritet 1 i alt ,7 Samlet deltagerantal Samlet antal virksomheder, institutioner, organisationer Udvikling af menneskelige ressourcer , , ) Samlet aktivitet deltagere A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse A antal deltagere registreret under ,4 rammebetingelsen udvikling af organisationer og strategier 2 112B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen udvikling af organisationer / strategier under udvikling af menneskelige ressourcer 1 Innovation, videndeling og videnopbygning ,8 Samlet aktivitet deltagere A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse ,0 122A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen samarbejde om innovation B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen samarbejde vedrørende innovation , ) Anvendelse af ny teknologi Samlet aktivitet deltagere 10 49, A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse , A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen samspil om ny teknologi B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen samspil om ny teknologi , ) 1) Under antal nye organisationsformer oplyses antallet af deltagende virksomheder, institutioner og organisationer inden for de enkelte rammebetingelser. Siden 2010 har forvaltningsmyndigheden indsamlet oplysninger om alle deltagende virksomheder / institutioner og organisationer som forventes at have gavn af deres deltagelse i projektet. De angivne tal er udtryk for projekternes selvangivne registreringer. 2) Deltagertallene baserer sig på deltagersurvey for alle deltagere, der er startet på et socialfondsprojekt. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 56

57 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Kvalitativ analyse af aktivitetsgennemførelsen og mål Figur 3.1. Fordeling af tilsagn i perioden på indsatsområderne under prioritet 1 Innovation, videndeling og videnopbygning 23% Anvendelse af ny teknologi 5% Udvikling af menneskelige ressourcer 72% Indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer var klart det største på prioritet 1, jf. figur 3.1. Hele 72 pct. af det samlede tilsagnsbeløb for prioriteten er anvendt til projekter inden for dette indsatsområde. Det næststørste er Innovation, videndeling og videnopbygning indsatsen under dette område svarer til 23 pct. af det samlede tilsagnsbeløb for prioriteten. Endeligt er de resterende fem pct. anvendt til projekter inden for!nvendelse af ny teknologi ; Fordelingen mellem projekttype A (deltagerrettede aktiviteter) og projekttype B (virksomhedsrettede aktiviteter) er stort set lige på prioritet 1, jf. figur 3.2. Fordelingen varierer dog en del fra indsatsområde til indsatsområde. Figur 3.2. Tilsagnsfordeling på projekttype A: Kompetenceudvikling og projekttype strategiudvikling, prioritet 1. B: Organisations- og 100% 90% 80% 70% 60% 348,6 181,8 24,6 555,0 50% 40% 30% 20% 10% 465,4 81,0 25,3 571,7 0% 1.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 1.2. Innovation, videndeling og videnopbygning 1.3. Anvendelse af ny teknologi Prioritet 1 i alt Projekttype A Kompetenceudvikling Projekttype B Organisations- og strategiudvikling / samspil Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 57

58 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Gennemførelse for de deltagerrettede aktiviteter I programperioden har der været startende deltagere på projektaktiviteter under prioritet 1, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2. Prioritet 1: Deltagergennemførelsen fordelt på køn, arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse i hele programperioden. Hele programperioden Startende Afsluttende Total Kvinder Total Kvinder Totalt deltagertal I beskæftigelse heraf selvstændige Ledige heraf langtidsledige > 12 Erhvervsinaktive heraf under uddannelse Unge (15-24 år) Ældre arbejdstagere Migranter Folkeskolen eller tilsvarende Ungdomsuddannelse heraf gymnasium heraf erhvervsuddannelse Mellemlang videregående Lang videregående Uden afsluttet uddannelse 893 Anm.: Oplysninger i henhold til implementeringsforordning annex 23. Oplysningerne er indhentet fra deltager-survey Svarende til at indsatsen under prioritet 1 primært har været rettet mod de beskæftigede, var mere end af de startende deltagere i beskæftigelse. Generelt har der i gennemførelsen vist sig et lavere faktisk deltagerantal end forventet på målfastsættelsestidspunktet til gengæld har det vist sig, at virksomhedsinddragelsen er betydeligt højere end forventet jf. afsnit Der blev i perioden i alt igangsat lidt over deltagerforløb. Det oprindelige mål fra programmeringstidspunktet var på forløb. Dette slår også igennem i forhold til den endelige resultatopnåelse, da resultatmålet for de deltarettede aktiviteter, som tidligere nævnt, ikke er opnået, mens resultaterne i meget høj grad overstiger forventningerne for de virksomhedsrettede aktiviteter. Tabel 3.3 viser deltagernes branchetilhørsforhold. I tabellen er deltagerne, som er ansat i industrierhverv, markeret. Det bemærkes, at en væsentlig del af deltagerne netop kommer fra disse erhverv ( deltagere), svarende til 35 pct. af det samlede respondenttal for prioriteten. Af øvrige højt repræsenterede brancher kan nævnes forretningsservice, hotel og restaurationsbranchen samt sundhedsområdet. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 58

59 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.3. Oversigt over deltagernes branchetilhørsforhold, prioritet 1. Type virksomhed / institution / organisation deltageren arbejder i Procent Antal Type virksomhed / institution / organisation deltageren arbejder i Procent Antal Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding 2 % 805 Detailhandel og reparationsvirksomhed 3 % Føde-, drikke- og tobaksvare-industri 7 % Hoteller og restauranter 8 % Tekstil- beklædning og læder-industri 1 % 538 Transportvirksomhed 4 % Træ-, papir- og grafisk industri 3 % Post og tele 0 % 247 Kemisk industri og plastindustri 3 % Finansiering og forsikring, pengeinstitut 0 % 94 Sten-, ler- og glasindustri 0 % 140 Udlejning og ejendomsformidling 2 % Jern- og metalindustri 11 % Forretningsservice 7 % Møbelindustri 1 % 383 Offentlig administration 3 % Elektronikindustri 3 % Undervisning 4 % Anden industri/fremstilling 8 % Sundhedsvæsen 10 % Energi og vandforsyning 1 % 447 Sociale institutioner 1 % 715 Bygge- og anlægsvirksomhed 7 % Foreninger, kultur 5 % Autohandel, service og tankstationer 0 % 174 Ikke besvaret 3 % Engroshandel (undt. biler) 3 % Antal respondenter 100 % Anm.: Tallene er opgjort på baggrund af deltagersurvey og svar på deltagerens nuværende eller seneste branchetilhørsforhold. Respondentantallet er Deltagerne bliver spurgt om deres jobfunktion ved projektforløbets start. Deltagernes fordeling på jobfunktioner fremgår af tabel 3.4 (defineret ud fra diskokoder). Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 59

60 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.4. Oversigt over deltagernes jobfunktion ved forløbets start, prioritet 1. Mænd Kvinder I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ledelse i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor Akademisk arbejde i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. Undervisning på universiteter, gymnasier, erhvervsskoler og folkeskoler Teknikerarbejde ved produktion og transport, assistance ved handel og administration; undervisnings- omsorgs og assistentarbejde i sundhedssektoren samt assitentarbejde ved politi og toldarbejde Kontorarbejde, post og betjentarbejde, butiks- og salgsarbejde; omsorgs- og plejearbejde i den private sektor Arbejde indenfor landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværkspræget arbejde Proces og maskinoperatørarbejde samt transport og anlægsarbejde Andet arbejde I alt Anm.: Tallene er opgjort på baggrund af deltagersurvey og svar på deltagerens jobfunktion ved forløbets start. Respondentantallet er Deltagerne fordeler sig på alle niveauer i virksomhederne, dog er der flest deltagere, som arbejder med ledelse, hvilket er i overensstemmelse med rammebetingelserne under Udvikling af menneskelige ressourcer om ledelses- og organisationsudvikling, herunder bedre grundlag for rekruttering af ledere. Det er særligt mændene, der arbejder med ledelse, mens kvinderne primært er beskæftiget med Kontorarbejde, post og betjentarbejde, butiks- og salgsarbejde og omsorgs- og plejearbejde i den private sektor Gennemførelse for de virksomhedsrettede aktiviteter Den overordnede virksomhedsdeltagelse på prioritet 1 ligger generelt højt med en samlet målopfyldelsesprocent på pct., jf. tabel 3.1. Den høje målopfyldelsesgrad kan blandt andet forklares ud fra målemetoden. I opgørelsen af nye organisationsformer indgår blandt andet antallet af partnere og netværksdeltagere i projekterne, som udtryk for virksomhedernes, institutionernes og organisationernes samarbejde om konkrete aktiviteter i projekterne. Generelt kan der iagttages en pæn deltagelse af virksomheder/organisationer/institutioner. På den baggrund kan det konstateres, at antallet af aktører inden for de virksomheds- og organisationsrettede aktiviteter har været på et tilfredsstillende højt niveau i projektperioden Sammenfatning af aktivitetsgennemførelsen på prioritet 1 Samlet set viser aktivitetsgennemførelsen for deltagere på prioritetens indsatsområder en kraftig vægtning af indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer. Størstedelen af deltagerne er knyttet til indsatsområdet. Det er samtidigt det indsatsområde, som primært bidrager til den overordnede målopfyldelse for prioriteten. Aktivitetsgennemførelsen for de deltagerrettede aktiviteter på Innovation, videndeling og videnopbygning samt på!nvendelsen af ny teknologi er i forhold hertil lille. Deltagersammensætningen afspejler prioritetens strategiske sigte med udvikling af rammebetingelserne for virksomhedsudvikling og bedre job. Samtidigt viser den høje organisations- og virksomhedsdeltagelse, at der har været flere aktører involveret i projekterne end forventet i de opsatte mål ved programstart under de tre indsatsområder. Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 60

61 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Samlet set kan det konstateres, at målopfyldelsesgraderne varierer i forhold til målene mellem de enkelte projekttyper. Der er en overopfyldelse af målene inden for de direkte virksomhedsrettede aktiviteter - type B projekterne, herunder også de virksomhedsrettede aktiviteter, der samtidig har kompetenceudvikling tilknyttet. Til gengæld blev der igangsat færre rene kompetenceudviklingsprojekter (type A projekter), end forudsat ved målfastsættelsen ved programimplementeringen. Dermed er målopfyldelsesgraderne for type A projekterne lavere, hvilket vurderes at modsvares af den nævnte øgede type B-aktivitet. Vedrørende tilsagnsudviklingen, se afsnittet for den finansielle gennemførelse i kapitel Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb Afsluttede projekter og deres resultater Ved programperiodens udgang var der på prioritet 2 gennemført 107 projekter. 67 af projekterne var kompetenceudviklingsprojekter (type A projekter), mens 40 af projekterne var organisations- og strategiudviklingsprojekter (type B projekter). For en nærmere gennemgang af de afsluttede projekters resultater henvises til afsnit Gennemførelsen på indsatsområder set i forhold til mål I tabel 3.5 nedenfor opsummeres output-målene eller gennemførelsesmålene for prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken, samt tilsagnsfordelingen fordelt på de tre indsatsområder under prioritet 2: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning samt!nvendelsen af ny teknologi ; Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 61

62 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.5. Prioritet 2: Oversigt over igangsatte aktiviteter tilsagn på indsatsområder og opfyldelsesgrader af aktivitetsgennemførelsen (output) Beløb og tilsagnsfordeling er i mio. kr. Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Antal projekter Tilsagnsbeløb (mio. kr.) Mål for Registreret deltagelse Prioritet 2 i alt ,7 Samlet deltagerantal Samlet antal deltagende virksomheder Udvikling af menneskelige ressourcer ,4 Samlet aktivitet deltagere Samlet aktivitet virksomheder / organisationer / institutioner A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Uddannelse og efteruddannelse , A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Samarbejde og netværk ,6 212B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen Samarbejde og netværk A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Organisations og strategiudvikling 213B Antal nye organisationsformer (samarbejder / processer / produkter) under rammebetingelsen Organisations- og strategiudvikling 4 24,3 Etablering og udvikling af nye virksomheder ,6 Samlet aktivitet deltagere Samlet aktivitet virksomheder / organisationer / institutioner A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Iværksætterkompetencer , A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Rådgivning B Antal nye organisationsformer (samarbejder, / processer / produkter) under rammebetingelsen 4 13, Rådgivning 223A: Antal deltagere under rammebetingelsen Iværksætterkultur B Antal nye organisationsformer (samarbejder, / processer / produkter under rammebetingelsen iværksætterkultur) 10 81, Anvendelse af ny teknologi 1 60,7 231A Antal deltagere registreret under 1 60, rammebetingelsen Uddannelse og efteruddannelse 1) Under antal nye organisationsformer oplyses antallet af deltagende virksomheder, institutioner og organisationer inden for de enkelte rammebetingelser. Siden 2010 har forvaltningsmyndigheden indsamlet oplysninger om alle deltagende virksomheder/ institutioner som forventes at have gavn af deres deltagelse i projektet. De angivne tal er udtryk for projekternes selvangivne registreringer. Deltagertallene baserer sig på deltagersurvey for alle deltagere, der er startet på et socialfondsprojekt Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 62

63 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Kvalitativ analyse af aktivitetsgennemførelsen og mål Figur 3.3. Fordeling af tilsagn på indsatsområderne under prioritet 2. Anvendelse af ny teknologi 9% Etablering og udvikling af nye virksomhede 35% Udvikling af menneskelige ressourcer 56% Som på prioritet 1 tegnede indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer sig for hovedparten af indsatsen (56 pct. af de samlede tilsagnsbeløb på prioriteten), jf. figur 3.3. Iværksætterindsatsen tegnede sig for 35 pct;, mens tilsagn under!nvendelse af ny teknologi udgjorde 9 pct. af det samlede tilsagnsbeløb under prioritet 2. Målt på tilsagnsbeløb var 65 pct. givet til kompetenceudvikling (type A projekter), jf. figur 3.4. Figur 3.4. Tilsagnsfordeling på projekttype A: Kompetenceudvikling og projekttype strategiudvikling, prioritet % B: Organisations- og 90% 80% 70% 147,9 94,9 242,8 60% 50% 60,7 40% 30% 20% 240,5 149,7 450,9 10% 0% 2.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 2.2. Etablering og udvikling af nye virksomheder 2.3. Anvendelse af ny teknologi Prioritet 2 i alt Projekttype A Kompetenceudvikling Projekttype B Organisations- og strategiudvikling / samspil Slutrapport, Socialfondsprogrammet Flere og bedre job side 63