danmarks domstole Indhold Forord Domstolsstyrelsen, oktober 2001 Formand for bestyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "danmarks domstole Indhold Forord Domstolsstyrelsen, oktober 2001 Formand for bestyrelsen"

Transkript

1 Temanummer 9 Oktober 2001 DANMARKS DOMSTOLE Procesbevillingsnævnet Hvad laver Procesbevillingsnævnet? Overraskelse for et nybagt nævnsmedlem Fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet Desuden: Justitia i Hjørring Forberedende lederuddannelse

2 danmarks domstole Indhold Forord Hvad laver Procesbevillingsnævnet? Overraskelse for et nybagt nævnsmedlem Forord I denne udgave af Danmarks Domstole sætter vi fokus på Procesbevillingsnævnet. Det gør vi, fordi Procesbevillingsnævnet er en unik institution, hvis funktion er af stor betydning for et velfungerende retssamfund. Den uafhængige behandling af ansøgninger om meddelelse af anden- og tredjeinstansbevillinger er således ikke blot af betydning for domstolenes arbejde, men i høj grad også afgørende for retsudviklingen og den enkelte borgers retssikkerhed. 2 Fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet Justitia i Hjørring Forberedende lederuddannelse Indblik i det svenske retssystem I nogle lande varetages Procesbevillingsnævnets opgaver af administrative organer eller af domstolene. I Danmark har vi valgt at oprette et uafhængigt organ, der virker i nær tilknytning til domstolssystemet uden at være en del af dette eller af den offentlige forvaltning. Procesbevillingsnævnets virksomhed er foruden at være forankret i juraen i høj grad også et spejl af samfundsudviklingen. Ansøgninger med baggrund i rockerkrigen, selskabstømmersagerne og udvisningssagerne har således præget nævnets første fem år. Selvom Procesbevillingsnævnet nu har eksisteret i fem år, er der formodentlig stadig nogle, der ikke har kendskab til nævnets eksistens og funktion. Det er derfor vores håb, at vi med denne udgave af Danmarks Domstole kan være med til at udbrede kendskabet til Procesbevillingsnævnet og dets opgaver. Domstolsstyrelsen, oktober 2001 Poul Søgaard Formand for bestyrelsen Justitia. Marmorfigur fra Marcus Gøyes gravmæle i Herlufsholm Kirke, udført i 1700 af Tomas Quellinus. Bent Carlsen Direktør

3 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Hvad laver Procesbevillingsnævnet? Af Højesteretsdommer Jørgen Nørgaard, formand for nævnet Foto: Lars Grunwald Procesbevillingsnævnets oprettelse og sammensætning Procesbevillingsnævnet blev oprettet i 1995, og siden 1. januar 1996 har nævnet forestået behandlingen af ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Bevillingsmæssigt og administrativt henhører nævnet under Domstolsstyrelsen. Reglerne om nævnets organisation og virksomhed findes i retsplejelovens kap. 1 a, Af forarbejderne til disse regler fremgår det, at nævnet hverken er en del af domstolssystemet eller en del af den offentlige forvaltning. Det sidstnævnte indebærer, at nævnet ikke er omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandsloven. Nævnet, der har 5 medlemmer, består af en højesteretsdommer som er født formand en landsdommer, en byretsdommer, en advokat med møderet for Højesteret og en universitetslærer i retsvidenskab. Kun formanden har arbejdet i nævnet som heltidsbeskæftigelse. For alle medlemmer er der beskikket en suppleant. Nævnets medlemmer kan kun afsættes efter de regler, der gælder for dommere, dvs. af Den Særlige Klageret. Det er nævnets medlemmer, der træffer afgørelse i sagerne, men rygraden i arbejdet er sekretariatet, der med fuld bemanding består af en sekretariatschef, en vicesekretariatschef, 8 fuldmægtige og 3 kontorfunktionærer. Med en årlig sagstilgang på sager, der skal afgøres på ca. 45 møder, siger det sig selv, at nævnets funktionsdygtighed beror på, at de indstillinger til sagernes afgørelse, som sekretariatet udarbejder, ligger på et højt niveau. Det er nævnets medlemmer, der træffer afgørelse i sagerne, men rygraden i arbejdet er sekretariatet, der med fuld bemanding består af en sekretariatschef, en vicesekretariatschef, 8 fuldmægtige og 3 kontorfunktionærer. Hvilke sager behandles i Procesbevillingsnævnet? 1. Efter retsplejelovens 368, stk. 2, kan en byretsdom i en civil sag, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst kr., kun ankes til landsretten, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse dertil og nævnet kan kun meddele anketilladelse, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. En sag er ikke af principiel karakter, uanset hvor uenig nævnet måtte være i dommens resultat, men det er klart, at en fornemmelse af, at resultatet meget vel kan blive/bør blive et andet i landsretten, er en (vigtig) faktor i henseende til at opfylde kriteriet særlige grunde. I 2000 realitetsbehandlede nævnet 96 sådanne ansøgninger og meddelte bevilling i 26 sager. 2. Efter retsplejelovens 371 kan domme i civile sager, der er afsagt af en landsret som 2. instans, kun ankes til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse og en sådan anketilladelse kan nævnet kun meddele, hvis sagen er af principiel karakter. Her er særlige grunde ikke nok. At kriteriet er snævrere ved 3. instansankebevillinger end ved 2. instansankebevillinger afspejler sig i statistikken. I 2000 realitetsbehandlede nævnet 222 ansøgninger om 3. instans-ankebevilling og meddelte bevilling i 21 sager. 3. Efter retsplejelovens 389, stk. 2, 391, stk. 2, og 584 a, stk. 2, kan en byrets afgørelser om sagsomkostninger i civile sager, der er fastsat til højst kr., kun kæres til landsretten, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse dertil hvad nævnet kan give, hvis særlige grunde taler derfor. I 2000 blev 34 ud af 96 ansøgninger imødekommet. Efter retsplejelovens 584, stk. 2, kan en byrets (fogedrets) afgørelse om udlæg, der har en økonomisk værdi af højst kr., kun kæres med nævnets tilladelse, der er betinget af, at særlige grunde taler derfor. I 2000 fik 23 ud af 40 ansøgninger grønt lys. 4. Ingen kendelser og beslutninger i civile landsrets- og Sø og Handelsretssager bortset fra delafgørelser i 3

4 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Formandens kontor. Foto: Lars Grunwald Nævnets arbejde er spændende og nødvendigt man føler virkelig, at man gør nytte. Man er en del af et lille hold, der hele tiden skal hjælpe med til, at det juridiske maskineri fungerer. I 2000 afgjorde Procesbevillingsnævnet sager. Sagerne fordeler sig som følger: 1. instanssager kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens 392, stk. 2, og tilladelse er betinget af, at kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. I 2000 blev 28 ud af 145 ansøgninger imødekommet. Landsrettens afgørelse i en fogedsag kan kun kæres, hvis Procesbevillingsnævnet betinget af, at kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter giver tilladelse dertil, jf. retsplejelovens 585, stk. 1. I 2000 blev 8 ud af 70 ansøgninger imødekommet. 5. I retsplejelovens 962, stk. 2, hedder det om anke fra byret til landsret i straffesager: Domme kan kun ankes af det offentlige, når andre offentligretlige følger end bøde og konfiskation kan idømmes efter de lovbestemmelser, tiltalen lyder på. Tiltalte kan kun anke, såfremt tiltalte har givet møde i sagen, og mere end 20 dagbøder eller en bøde på over kr. eller konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller andre offentligretlige følger er idømt. Afgørelser i henhold til 936 og 937 kan ikke indbringes for højere ret, og hertil føjes så i 962, stk. 3, at Procesbevillingsnævnet dog kan give anketilladelse i 962, stk. 2 - tilfældene, hvis sagen er af principiel karakter eller Bevillinger Realitetsafslag Fristafslag I alt 2. instans civile sager instans civile sager instans straffesager instans straffesager særlige grunde i øvrigt taler derfor. I 2000 realitetsbehandlede nævnet 169 ansøgninger om sådan anketilladelse 154 ansøgninger fra tiltalte og 15 fra anklagemyndigheden. Bevilling blev meddelt i 63 tilfælde 51 bevillinger til tiltalte og 12 til anklagemyndigheden. De 51 bevillinger til tiltalte dækker ikke over, at nævnet i et tilsvarende antal tilfælde enten fandt sagen principiel eller tiltalte dømt med urette, men der skal være en betydelig grad af sikkerhed for domfældelsens rigtighed, før en person afskæres fra at få en fældende dom i en straffesag prøvet ved ankeinstansen. 6. Efter retsplejelovens 966, stk. 1, om straffesager kan landsrettens dom i en ankesag kun ankes, hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tilladelse dertil hvad nævnet kan, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. I 2000 realitetsbehandlede nævnet 147 sådanne ansøgninger 144 ansøgninger fra tiltalte og 3 fra anklagemyndigheden. Tiltalte blev meddelt bevilling i 7 tilfælde, anklagemyndigheden i 2 tilfælde. 7 bevillinger er ikke mange, hverken absolut eller relativt, men man skal erindre, at Højesteret jo ikke kan prøve skyldspørgsmålet. 4

5 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Foto: Lars Grunwald 7. Retsplejelovens 968, stk. 3, indeholder regler om Procesbevillingsnævnets meddelelse af tilladelse til kære af landsretternes kendelser og beslutninger i ankesager, og 973 har regler om tilladelse til kære af landsretterne afgørelser i kæresager. Efter begge bestemmelser der omhandler straffesager er kriteriet principiel karakter eller særlige grunde. I 2000 realitetsbehandlede nævnet 119 sådanne ansøgninger 113 ansøgninger fra tiltalte (hvoraf 29 vedrørte varetægtsfængsling) og 6 fra anklagemyndigheden. Der blev meddelt bevilling i 20 tilfælde 15 til tiltalte og 5 til anklagemyndigheden. Sagsbehandlingen i Procesbevillingsnævnet Som nævnt ovenfor indkommer der ansøgninger om året til nævnet. Der gælder ret korte tidsfrister for indgivelse af de forskellige former for ansøgninger. Fristafslag udgør i dag knap 7% af nævnets afgørelser. En ansøgning om bevilling skal være skriftlig og begrundet og være ledsaget af kopi af den eller de afgørelser, som sagen vedrører, og kopi af relevante dokumenter. Sekretariatet underretter straks ansøgeren om ansøgningens modtagelse og giver ansøgeren en skriftlig orientering om sagens behandling i nævnet. Alle ansøgninger visiteres af sekretariatschefen/vicesekretariatschefen så vidt muligt samme dag som de modtages. Sagerne fordeles mellem fuldmægtigene, og det er derefter vedkommende fuldmægtigs sag i samarbejde med sekretariatschefen/vicesekretariatschefen at udarbejde den indstilling, der skal danne grundlag for nævnets afgørelse. Det er altså i udpræget grad juridisk arbejde, fuldmægtigene er beskæftiget med. I tilfælde, hvor en foreløbig gennemgang af sagen fører til, at en 2. eller 3. instansbevilling kan komme på tale, høres modparten i sagen. De normale høringsfrister er 14 dage. Ved ansøgninger inden for strafferetsplejens område indhentes sagens akter fra anklagemyndigheden. Nævnets afgørelser træffes på møder, der afholdes en gang om ugen med indstillingens fuldmægtig til stede under den enkelte sags behandling. Møderne er ikke offentlige, og sagens parter har ikke adgang. Beslutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed. I særlige tilfældegrupper har formanden efter skriftlige retningslinier fastsat af nævnet ved enstemmig beslutning bemyndigelse til at træffe afgørelse på nævnets vegne. Nævnets afgørelse meddeles ansøgeren uden angivelse af, hvem der har deltaget i sagens behandling, og hvorledes stemmerne er faldet. Meddelelse om nævnets afgørelse sendes til modparten i sagen, hvis denne er blevet underrettet eller hørt i anledning af ansøgningen. Også den eller de domstole, der har truffet afgørelse i sagen, underrettes. Udadtil begrundes nævnets afgørelse kun med en henvisning til den bestemmelse i retsplejeloven, konkursloven mv., som afgørelse er truffet efter. Typisk er det selvsagt en lettelse ikke at skulle begrunde sine afgørelser men af og til ønsker man, at man måtte. Nævnsbehandlingen er gratis for ansøgerne, og der kan ikke pålægges ansøgeren eller modparten sagsomkostninger i anledning af nævnsbehandlingen. Det er indlysende, at sagsbehandlingen i et procesbevillingsnævn ikke må være langvarig. Nævnet gennemførte i oktober kvartal 2000 en undersøgelse heraf. Undersøgelsen viste, at 40% af sagerne var helt færdigbehandlet efter 4 uger, at 60% var det efter 6 uger, at 74% var det efter 8 uger, at 80% var det efter 10 uger, at 84% var det efter 12 uger, at 88% var det efter 14 uger, og at 93% var det efter 16 uger. En personlig bemærkning Da jeg pr. 1. januar 2000 tiltrådte som Procesbevillingsnævnets formand var det ikke efter ansøgning, men fordi jeg efter Højesterets anciennitetssystem befandt mig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg så frem til 2 års udlændighed. Det blev en meget glædelig overraskelse. Nævnets arbejde er spændende og nødvendigt man føler virkelig, at man gør nytte. Man er en del af et lille hold, der hele tiden skal hjælpe med til, at det juridiske maskineri fungerer. Det giver fællesskab både i det daglige arbejde i sekretariatet og på de ugentlige møder i nævnet, som ikke er noget, der skal overstås, men noget man ser frem til. Det er en god arbejdsplads. d a n m a r k s d o m s t o l e / 9 /

6 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Det følgende er en opregning af nogle overraskelser, der har mødt mig som medlem af Overraskelse for et nybagt nævnsmedlem Af professor, dr.jur. Erik Werlauff Procesbevillingsnævnet fra januar De må læse videre, hvis De vil høre, om overraskelserne er positive eller negative. Krydsningen Fra den 1. januar 1996 overtog det uafhængige, domstolslignende organ Procesbevillingsnævnet som bekendt kompetencen til at meddele 2.- og 3. - instansbevillinger. Hermed blev mere end et århundredes diskussion om, hvem der skal være tærsklens vogter, afsluttet gennem et kompromis, der ved første øjekast må betegnes som overraskende. Kompetencen skulle nu ikke længere være hos en administrativ myndighed, og domstolene frabad sig at få den. Resultatet blev en ny myndighed, der nærmest er en krydsning mellem en domstolsfilial og et direktorat. Men krydsningen fungerer overraskende godt, som det vil ses i det følgende. Sammensætning Nævnets sammensætning er overraskende dristig. Den Særlige Klageret har dannet forbillede, så nævnet består af: En højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en universitetslærer i jura. Disse fem skal ud fra hver deres erfaringsgrundlag finde den rigtigste løsning på de mange sager. I erhvervslivet bruges betegnelsen synergi som et udtryk for, at en heldigt sammensat flerhed repræsenterer mere end summen af de enkelte elementer, dvs. at = 5. Denne synergieffekt ses også i nævnet. Når det træder sammen, bringes diskussionen langt mere frem end summen af, hvad de fem kunne have udtænkt ved deres skriveborde. Opfordringen Funktionsperioden er så tilpas kort (beskikkelse for 2 år, genbeskikkelse én gang for yderligere to år), at en hel del jurister i tidens løb vil få opfordringen til at indtræde som én af tærsklens vogtere. Beskedenhed bør ikke få nogen til at sige nej tak. At overvinde sin overraskelse ved at blive spurgt og at sige ja tak medfører en faglig og kollegial oplevelse for livet. Ugepakken Det har sin pris at høre til tærsklens vogtere. Til det nyindtrådte nævnsmedlems øvrige sagsbyrde føjes nu en sagspakke, der er overraskende stor, og som fornyes næsten ugentligt (for medlemmet) eller dog 1-2 gange månedligt (for suppleanten). Enten får man sin ugepakke sendt med posten, eller man bliver erindret om at tage næste uges pakke med sig, når man forlader fredagens nævnsmøde og fejlagtigt antager, at man omsider fortjener hvile. Man oparbejder snart et had-kærligheds-forhold til ugepakken. Hvert nævnsmedlem har sikkert sin Nævnets sammensætning er overraskende dristig. Den Særlige Klageret har dannet forbillede, så nævnet består af: En højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en universitetslærer i jura. måde at tackle pakken på. Min erfaring er, at man lige så godt kan komme i gang med den allerede i weekenden umiddelbart efter fredagsmødet. Man slipper for dårlig samvittighed i ugens løb, og eventuelle habilitetsproblemer kan meddeles sekretariatet hurtigst muligt, så sagen kan blive sendt til suppleanten. Had-kærligheds-forholdet til ugens pakke deles af medlemmets familie, som véd, at pakken vil koble medlemmet ud af familielivet i et antal timer. Det kan godt tage i alt 2/3 eller 1 dag at gennemgå ugens pakke. Hertil kommer, at nogle af problemerne vil beskæftige tankerne frem til fredagsmødet. Dette vil ofte medføre opslag i juridiske værker og tilbagevenden til pakken for at repetere spørgsmål. I de år, medlemskabet varer, præger ugepakken medlemmets dagligdag. Når man spørger sig selv, om man da hellere ville have været fri, er svaret imidlertid overraskende nok et ubetinget nej. Samtaler med andre nævnsmedlemmer synes at vise, at de har det på samme måde. Referatet Hver sag i ugepakken består af et referat, der er skrevet af én af sekretariatets faste jurister, samt kopi af sagens væsentlige bilag, herunder selvsagt den eller de domme eller kendelser, der søges om tilladelse til at indbringe for landsret eller Højesteret. Referatet vil ofte være gengivet, og der er tale om referater på et højt niveau, ikke helt sjældent af en responsumlignende karakter. Uanset at referenterne er unge jurister, har de et sådant overblik og jugement, at deres referater er særdeles værdifulde for nævnsmedlemmerne. Referaterne repræsenterer 6

7 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Nævnets reception. Foto: Lars Grunwald sund fornuft og indsigt, som man ellers kun ville forvente at finde hos ældre og mere erfarne jurister. særlig forvaltningsproces ved de almindelige domstole, eller ved forvaltningsdomstole i lighed med systemet i en række lande. Samarbejdet Hvis man som nævnsmedlem troede, man blot skal sætte sig ned og votere, bliver man overrasket. Der er heldigvis overskud hos medlemmer og medarbejdere til i de uformelle samtaler at komme langt omkring i juraens og juristernes verden, samfundet omkring os og Arsenal s seneste resultater. Man genfinder omgangstonen fra en kollegial domstol og dennes voteringsværelse. Blot smelter voteringsværelse og retssal her sammen, hvilket blandt andet har den fordel, at kaffe og kollegial samtale er tilladt i ledige stunder gennem mødet. Mere dansk kan det næsten ikke blive. Sagsgennemgangen Uanset at sagen er nævnsmedlemmerne vel bekendt, indledes behandlingen oftest med en kort rekapitulering af sagen. Dette sker selvsagt ved formanden, men referenten, der har tilbragt mange timer med netop denne sag, er med, så eventuelle tvivlsspørgsmål kan afklares på stedet. Nævnsmedlemmer supplerer med deres betragtninger. Det er overraskende, så godt et overblik man kan få over en sag på grundlag af referat, dom/kendelse, vigtigste bilag, forelæggelse og uformel drøftelse. Dette forekommer tankevækkende, når man i de kommende år skal til at drøfte sagsbehandlingsmåden for store mængder af retssager om prøvelse af forvaltningsakter, f.eks. i form af en Voteringen Herefter opfordrer formanden til votering. Rækkefølgen er ikke så formel som ved kollegiale domstole. Den, der har lyst til at ytre sig først i netop denne sag, gør det. Det er sjældent, man kan være uenig i referentens gennemgang af faktum og jus, men konklusionerne kan der være uenighed om. Et votum kan blot være en tilkendegivelse af, at man er enig med den eller de foregående, eller det kan været et mere udførligt indlæg med nuancer i forhold til referater og de øvrige medlemmers indlæg. Man mærker det enkelte nævnsmedlems interesser og specialer, men skønt sådanne er nyttige for nævnet, får en specialist Procesbevillingsnævnet har gennemført en undersøgelse af sagsbehandlingstiden i oktober kvartal 2000: Sagsbehandlingstid Sager I alt 0-4 uger % 4-6 uger 81 20% 6-8 uger 61 14% 8-10 uger 21 6% uger 17 4% uger 19 4% uger 20 5% Over 16 uger 28 7% I alt % d a n m a r k s d o m s t o l e / 9 /

8 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet Sekretariatschef Dorte Rønnemoes ved sit skrivebord. Foto: Lars Grunwald Af Mads Østergaard, fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet Fuldmægtigenes opgave er at yde juridisk bistand til Procesbevillingsnævnet. Fuldmægtigens arbejde består nærmere i primært at forberede sagerne med henblik på nævnets stillingtagen til, om procesbevilling skal meddeles. Fuldmægtigen udarbejder notitser om de enkelte sager indeholdende en gennemgang af sagens faktum, en juridisk gennemgang og indstilling om, hvordan nævnet bør afgøre sagen. Udarbejdelse af notitser sker med reference til sekretariatschefen og vicesekretarialdrig lov til at ride sine kæpheste. Det sørger nævnets geniale sammensætning de fem vogtere af forskellig juridisk herkomst altid for. Et votum kan ligesom andre steder afgives med forbehold, idet medlemmet vedgår at være i tvivl om resultatet. Herefter bliver argumenter og modargumenter fra de øvrige medlemmer afgørende for, hvordan dette medlem til sidst beslutter sig for at votere. Der er, uanset meningsforskelle, en udtalt faglig respekt for de øvrige medlemmers synspunkter og erfaringer. Titler og lønrammer er irrelevante. Dissens forekommer, men overraskende sjældent. Når først alle aspekter har været vendt og drejet, udkrystalliserer der sig ofte én beslutning som den rigtigste. Offentlighed Enkelte af nævnets sager har i høj grad offentlighedens bevågenhed, f.eks. videoafhøring af børn i en sædelighedssag. Det er imidlertid overraskende, hvor lidt bevidstheden om offentlighedens bevågenhed påvirker arbejdet. Nævnets medlemmer skal ikke deltage i nogen popularitetskonkurrence, men omhyggeligt gøre deres arbejde. Efterfølgende kan der læses om resultatet i pressen, men nogen sensation kan en sådan notits aldrig blive i sig selv. Eftersom nævnet kun har to muligheder en rød og en grøn knap at vælge imellem i sine afgørelser (idet jeg herved både regner realitets- og fristafslag som rødt), fortæller notitsen i avisen blot, at den pågældende sag nu er endeligt afgjort, fordi nævnet gav afslag, eller at næste akt har fået lov at begynde i en ny instans, fordi nævnet gav bevilling. En dag er det forbi Og en dag er det så forbi. Udnævnelsesperioden er definitivt udløbet, og man skal udtræde. Medlemmer, for hvem klokken falder i slag, er overraskede over, at årene gik så hurtigt, skønt de evindelige ugepakker og rejser var et slid og slæb. Et fælles træk er overraskelsen over, hvor meget de vil savne den særlige føling med alt, hvad der bevæger sig af juridisk interesse i Danmark, og hvor meget de også vil savne fællesskabet i nævnet. Der gik 128 år, fra Proceskommissionen i 1868 foreslog den administrative bevillingsordning afskaffet, til nævnet kunne begynde sit virke i Nu kan selv jeg der oprindelig var blandt tilhængerne af at lægge bevillingskompetencen hos domstolene indse, at Procesbevillingsnævnet har været værd at vente på som den bedst opnåelige (eller som jyde vil jeg sige: mindst ringe) vogter af tærsklen. Efter 6 års ansættelse som dommerfuldmægtig ved mindre byretter meldte lysten sig til at holde en pause fra domstolene for en periode for at søge andre faglige udfordringer. Mit ønske var tillige at eliminere de unoder, der opstår, når man som nyuddannet jurist bliver ansat som dommerfuldmægtig ved et lille embede, hvor der ofte ikke er ressourcer til i tilstrækkelig grad at varetage opgaven med hensyn til at uddanne dommerfuldmægtige. Det var på den baggrund, jeg i februar 2000 søgte orlov fra min ansættelse ved domstolene for at tiltræde en stilling som fuldmægtig i Procesbevillingsnævnets sekretariat. På nuværende tidspunkt er der ansat i alt 8 fuldmægtige i sekretariatet. Fuldmægtiggruppen er i øjeblikket bredt sammensat dels af forholdsvis nyuddannede jurister, og dels af jurister med en fortid i henholdsvis domstolene, advokatbranchen, Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen. Ansættelse sker typisk for en periode på 2 til 3 år, hvorfor der forholdsvis ofte sker udskiftning af fuldmægtige. 8

9 PROCESBEVILLINGSNÆVNET HANDLINGSPLANER Guldklumper på Intranettet atschefen. Dette er i sig selv en styrke, fordi fuldmægtigen på den måde får vendt de ikke sjældent forekommende komplicerede juridiske problemstillinger med en erfaren kollega og derved tillige får lejlighed til at drøfte spørgsmål om sproglig fremstilling m.v. Disse spørgsmål er vigtige elementer i fuldmægtigens arbejde, når man gør sig klart, hvad fuldmægtigens opgave er. Det er kort sagt fuldmægtigens opgave at skære en sag til og fremstille den så enkelt og overskueligt som muligt for nævnet. Da jeg blev ansat i nævnets sekretariat, var jeg spændt på, om jeg kunne vænne mig til en arbejdsform, som er meget forskellig fra en dommerfuldmægtigs. I begyndelsen bemærkede jeg især stilheden, og det var ikke helt nemt at koncentrere sig i 8 timer enten med hovedet begravet i bøger eller foran en skærm. Jeg fandt imidlertid snart ud af, at mine småbekymringer på alle måder blev opvejet af det meget positive faglige og kollegiale miljø, som er i Procesbevillingsnævnet. Det var en fornøjelse pludselig at være omgivet af så mange kollegaer med samme baggrund som en selv, og jeg fandt hurtigt ud af, at Procesbevillingsnævnet også socialt er en velfungerende arbejdsplads, hvilket man i vidt omfang kan takke en kompetent ledelse for. Fagligt set byder arbejdet i Procesbevillingsnævnet på mange udfordringer, især fordi der i vidt omfang er mulighed for at beskæftige sig indgående med vidt forskellige juridiske problemstillinger, små som Foto: Lars Grunwald store, men også fordi fuldmægtigen via sin deltagelse i nævnsmøderne får lejlighed til at overvære nævnets gennemgang af de sager, fuldmægtigen har behandlet. Derfor får fuldmægtigen en overordentlig kvalificeret og direkte respons på de udarbejdede notitser. Som fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet får man endvidere et indgående kendskab til, og overblik over, hvad der aktuelt rører sig ved domstolene. Procesbevillingsnævnet er således en spændende, professionelt udfordrende og moderne arbejdsplads, der råder over moderne edb-udstyr (windows 2000), med adgang til de fleste elektroniske udgivelser, et veludstyret bibliotek og har i øvrigt til huse i store nye lokaler på Rådhuspladsen. De lønmæssige forhold svarer i store træk til lønforholdene for dommerfuldmægtige, der gør tjeneste ved specialretterne. Efter 3 års anciennitet oppebærer en fuldmægtig på nyt lønsystem et pensionsgivende tillæg på kr. (tillige på gammelt lønsystem), og efter 4 års ansættelse et yderligere pensionsgivende tillæg på kr. (alene på det nye lønsystem). Jeg kan derfor varmt anbefale andre at søge ind i Procesbevillingsnævnet for en periode, ikke mindst fordi det for dommerfuldmægtige utvivlsomt vil være et godt redskab at have med sig i bagagen under en senere landsretskonstitution. Domstolsstyrelsen anbefaler, at alle embeder benytter sig af muligheden for at blive inspireret af de indsendte handlingsplaner, som er tilgængelige på Intranettet under målsætningsknappen. Her er der endvidere en vejledning om, hvordan handlingsplaner kan åbnes, læses og eventuelt udskrives i det printerfaste format Acrobat Reader. Domstolsstyrelsens bestyrelse vil på et møde den 28. september drøfte erfaringer med handlingsplaner og det videre arbejde med disse. Red. 9

10 KUNST I HJØRRING Justitia i Hjørring Fru Justitia pryder nu Civilretten i Hjørring, som det gennemgående tema for rettens nye udsmykning. Kunstneren Ole Tersløse Jensen står bag den nye udsmykning i civilretten i Hjørring, som i dette nummer af Danmarks Domstole ligeledes danner rammen for flere af tidsskriftets illustrationer. Som udgangspunkt for udsmykningsopgaven foretog Ole Tersløse Jensen en undersøgelse af det gængse retfærdighedssymbol: Justitia, der som regel afbildes med bind for øjnene, et sværd i den ene hånd og en vægt i den anden. Da jeg læste, hvordan billedet har udviklet sig, faldt jeg over et forhold, som jeg fandt bemærkelsesværdigt. Bindet for øjnene, der i dag betragtes som en illustration af Justitias objektivitet, blev første gang tilført symbolet i senmiddelalderen i et smædeskrift, der kritiserede det daværende retssystems uretfærdige og blinde afgørelser, skriver Ole Tersløse Jensen om baggrunden for udsmykningens koncept. Kunstneren vil med udsmykningen opremse nogle grundlæggende spørgsmål til vores gængse opfattelse af retfærdighed og i særdeleshed til den måde, vi traditionelt anskueliggør den på. I stedet for at nikke efterabende til de retlige afgørelser forsøger udsmykningen således at danne en tankevækkende kulisse til de handlinger, der skal foretages i retssalen, skriver han. Det er Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, som har bevilliget kroner til udsmykningen af henholdsvis retssal og venteværelse i Civilretten i Hjørring. Red. 10

11 KUNST I HJØRRING Foto: Finn Folsted 11

12 IT-NYT Af vicedirektør Henrik Hasseris Olesen, Domstolsstyrelsen Hjemmesidearbejdsgruppen er nu ved at lægge sidste hånd på arbejdet med at modernisere domstolenes hjemmeside. Med udgangspunkt i vores målsætning om at være åbne og imødekommende overfor befolkningen, andre myndigheder og samarbejdspartnere har det overordnede sigte for dette arbejde været at skabe en brugervenlig og informativ hjemmeside, som på den ene side fastholder en samlet præsentation af Danmarks Domstole på den kendte adresse, domstol.dk, og som på den anden side stiller embederne frit i forhold til, hvordan man hver især vil gøre brug af hjemmesiden. Subsites Den væsentligste nyhed er uden tvivl, at der etableres hjemmesider (såkaldte subsites) for alle embeder, som kan opdateres direkte fra embederne. Hvert enkelt embede bliver altså fremover redaktør for egen hjemmeside. Rent praktisk foretages opdateringen ved, at embedet via en særlig adresse på Internettet (som er beskyttet med password) får adgang til et opdateringsprogram, hvorfra man direkte kan overføre nyt indhold til embedets hjemmeside. Hvilke oplysninger, der skal lægges på hjemmesiden, bestemmes ved det enkelte embede. For at gøre arbejdet med at opdatere hjemmesiden så enkelt som muligt, er der imidlertid lagt skabeloner på opdateringssiden vedrørende emnerne praktiske oplysninger, retslister, domsresumeer, stillinger, statistik og nyheder. Det betyder ikke, at embedet er forpligtet til at lægge disse oplysninger på hjemmesiden, ligesom man ikke er afskåret fra at bruge hjemmesiden til at oplyse om andre end disse emner. Nyt design En anden, meget synlig nyhed på hjemmesiden er det nye design, som Mollerup Designlab har udviklet. Mollerup, der tidligere har løst designopgaver for Danmarks Domstole, udarbejdede tidligt i projektforløbet en designmanual, der fastlægger sidelayout, typografi, farvevalg med videre. På baggrund af disse designmæssige rammer har firmaerne Kontrast og Adcore stået for den egentlige opbygning og programmering af hjemmesiden. Det skal også nævnes, at udviklingsarbejdet også har omfattet en såkaldt usabilitytest, hvor almindelige internetbrugere uden særlig kendskab til domstolene har afprøvet hjemmesiden, grundlæggende for at besvare det helt centrale spørgsmål: Er siden let og logisk at bruge? Tidsplan Hvornår kan vi så begynde at bruge den nye hjemmeside? Som det fremgår af ovenstående, er Internetadgang en forudsætning for, at embederne kan opdatere hjemmesiden. I styrelsen har vi opstillet som mål, at der bør være adgang til nettet fra alle pc-arbejdspladser omkring den 1. november På denne baggrund er det i skrivende stund realistisk at planlægge hen imod, at den nye hjemmeside åbnes for offentligheden i slutningen af november eller i løbet af december måned. Forud herfor skal der naturligvis være en periode, formentlig af nogle ugers varighed, hvor embederne kan arbejde med opdateringen af egne hjemmesider. Det er planen at forelægge bestyrelsen en samlet tidsplan for hjemmeside- og Internetprojekterne på bestyrelsens møde den 28. september. Heri vil der også være fastlagt planer for den undervisning om opdatering af egne hjemmesider, som skal tilbydes medarbejdere fra samtlige embeder. I hjemmesidearbejdsgruppen er vi enige om, at vi med den nye hjemmeside vil få et godt grundlag for at benytte elektronisk nyhedsformidling fra Danmarks Domstole på en langt mere offensiv måde end hidtil, jf. også vores målsætninger på dette område. Det bliver således informationsmedarbejder Louise Seest, der løbende opdaterer nyhedsdelen på domstol.dk. Vi er imidlertid også opmærksomme på, at en hjemmeside til stadighed skal udvikles i takt med behov og tekniske muligheder med åbningen af den nye hjemmeside afslutter vi derfor ikke et projekt; vi indleder snarere et løbende arbejde med stadig udvikling af anvendelsen af Internettet. 12

13 FORBEREDENDE LEDERUDDANNELSE Forberedende lederuddannelse Af uddannelseskonsulent Inger Lis Andresen, Retten i Tønder. Som det ses på billedet er der fire personer tilstede ved denne eksamen. Kursisten i dette tilfælde Malene Balzer fra Retten i Århus, to censorer i dette tilfælde byretspræsident Claus Larsen og kontorchef Torben Krausing, Domstolsstyrelsen, samt undertegnede som eksaminator. Formålet med lederuddannelsen er blandt andet at give de, der uanset kvalifikationer, ikke opnår egentlige lederstillinger, en faglig og personlig udvikling, som gør dem i stand til at påtage sig yderligere ansvar og derved aflaste den øverste ledelse. Et af fokusområderne i målsætningerne for Danmarks Domstole er at ledere og medarbejdere udvikles og uddannes i takt med deres og arbejdspladsens behov. Et væsentligt tilbud for at nå dette mål er KFL Kontorpersonalets forberedende Lederuddannelse. Vi er netop i uge 34 påbegyndt det 5. KFL-kursusforløb. Der deltager i år 24 kursister på kurset. Kurset finder sted på Hotel Scandic i Silkeborg. Uddannelsens formål der er beskrevet nogle år før målsætningsdebatten for domstolene blev påbegyndt kan i punktform angives således: at motivere deltagerne til at medvirke i en samlet planlægning af embedernes virke, således at der opnås en effektiv og brugervenlig sagsbehandling, at fremme deltagernes personlige udvikling, herunder at bibringe deltagerne en forståelse af, at et godt samarbejde er nødvendigt for en effektiv udnyttelse af de menneskelige ressourcer, at forberede deltagerne til selvstændigt, men hovedsageligt i samarbejde med andre at kunne varetage ledelsesopgaver på mellemleder/lederniveau, samt disponere i administrative funktioner. Når dette kursusforløb er afsluttet med eksamen i april 2002 har 120 kursister gennemgået KFL, der er det eneste kursus, der indtil videre afsluttes med en eksamen. Denne eksamen har blandt kontorpersonalet givet anledning til en hel del diskussioner og måske også afholdt nogle fra at søge uddannelsen, og jeg vil derfor kort beskrive handlingsforløbet ved denne eksamen for derved forhåbentlig at være med til at aflive nogle negative myter. 13

14 FORBEREDENDE LEDERUDDANNELSE Bedømmelsen af den pågældendes præstation skal navnlig belyse viden, disponerings- og beslutningsevne, selvstændighed, kommunikationsevne, samarbejde, aktivitet og kapacitet til fortsat udvikling. Selve eksamen Som det ses på artiklens foto er der fire personer tilstede ved denne eksamen. Kursisten i dette tilfælde Malene Balzer fra Retten i Århus, to censorer i dette tilfælde byretspræsident Claus Larsen og kontorchef Torben Krausing, Domstolsstyrelsen, samt undertegnede som eksaminator. Eksamensforløbet er tilrettelagt således, at kursisten selv vælger sin fremlæggelsesform. Der er de hjælpemidler tilstede i lokalet, som kursisten har angivet at skulle bruge. (Overhead, flip-over, video m.v.) Eksamenspensum er den afsluttende projektopgave, som kursisten har udarbejdet, samt den teori, der er gennemgået på kurset. Kursisten præsenterer og forsvarer sin opgave normalt uden afbrydelser i ca. 25 minutter. Derefter stiller censorerne et par uddybende eller opklarende spørgsmål. Her gives der deltagerne mulighed for at demonstrere teoretisk viden og ledelsesmæssig indsigt. Umiddelbart efter eksaminationens afslutning modtager deltagerne en kort mundtlig vurdering af den udarbejdede afsluttende projektopgave og af præstationen ved eksamen. Der anvendes ikke karakterskala. Efter eksamens afholdelse nedskrives de foretagne vurderinger. Derefter foretages den endelige, samlede bedømmelse af kursisten. Bedømmelsen udfærdiges af censorerne samt kursusledelsen der består af 5 personer (1 dommer, 1 retsassessor /dommerfuldmægtig, 1 kontorleder, 1 repræsentant fra Domstolsstyrelsen samt undertegnede). Denne sammensætning er for at sikre størst mulig objektivitet og fairness. Bedømmelsen af den pågældendes præstation skal navnlig belyse viden, disponerings- og beslutningsevne, selvstændighed, kommunikationsevne, samarbejde, aktivitet, kapacitet til fortsat udvikling. Der sendes et eksemplar af bedømmelsen til kursisten, dennes chef og et eksemplar forbliver i Domstolsstyrelsen. Bedømmelsen afgives i en konstruktiv form, således at kursisten selv og andre (hvis man søger anden stilling) kan se, hvor præstationerne har været i top, og hvor der evt. kan sættes ind for yderligere udvikling. Faglig og personlig udvikling Da formålet med uddannelsen endvidere er at give de, der uanset kvalifikationer, ikke opnår egentlige lederstillinger, en faglig og personlig udvikling, således at disse vil være i stand til at påtage sig yderligere ansvarsområder og derved aflaste den øverste ledelse, er det vores erfaring, at netop det, at uddannelsen afsluttes med en eksamen og en bedømmelse højner deltagernes engagement og dermed også deres udbytte af uddannelsen. Heldigvis giver faktisk alle kursisterne da også udtryk for, at de efter dette kursusforløb og denne eksamen har gennemgået en større udvikling end de selv troede mulig. Vi har fra flere deltagere hørt sætningen: Efter dette kursus ser jeg bedre muligheder på min arbejdsplads både for publikum, mine kolleger og mig selv. Tidligere så jeg i højere grad problemer. Hvis vi skal holde fast i vores mål om at udvikle og drive et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse, og hvis vi skal kunne tiltrække og fastholde kvalificerede ledere og medarbejdere, er det i dag en nødvendighed, at der blandt alle personalegrupper foretages målinger af tilfredsheden på arbejdspladsen, men det er også gavnligt, at der findes målinger, der viser om alle ansatte ledere og medarbejdere yder den bedste kvalitet og den mest effektive indsats, eller der kan ske yderligere udvikling. Til det formål er blandt andet KFL et rigtig godt tilbud, og vi håber, at mange også i fremtiden vil søge dette kursus. 14

15 INDBLIK I DET SVENSKE RETSSYSTEM Indblik i det svenske retssystem Af kontorfuldmægtig Janne Lund Frederiksen, Retten i Nykøbing Falster Flere menneskelige ressourcer per sag, mange elektroniske hjælpemidler og kendskab til de svenske dommeres bemyndigelse til at vie folk er nogle af de faglige input, som personalet ved Retten i Nykøbing Falster fik med hjem fra deres tematur til Sverige. I maj måned drog vi, personalet ved Retten i Nykøbing Falster, på tematur til Sverige. Vi var 16 deltagere, som havde en fantastisk tur. Både socialt og fagligt har vi fået et stort udbytte af turen, som vi kan leve højt på længe. Således har vi fået et godt indblik i det svenske retssystems arbejde, set nogle smukke retsbygninger og fået oplysninger om interessante arbejdsmetoder. I Nyköping besøgte vi tingsrätten. Retten har til huse i en moderne og tidssvarende bygning, og i en flot udstyret retssal overværede vi en svensk retssag om rattfylleri och smitning som er spirituskørsel med påkørsel af andre biler mv. En svensk kvinde var anklaget, og forsvarer og anklager samt dommerpanel var på plads i retssalen, med alle os klar som tilhørere. Til en sådan sag, som i Danmark behandles af en dommerfuldmægtig på max. tre kvarter, bruger de i Sverige ikke mindre end en dommer, en dommerfuldmægtig og tre lægdommere i godt halvanden time. Tiltalte, der havde en promille på 2,3 og ikke tidligere var straffet, fik en dom på fængsel i to måneder. Førerretsfrakendelsen blev der ikke taget stilling til, da dette spørgsmål behandles af forvaltningsdomstolen, kaldet länsretten, og som i øvrigt findes i samme bygningskompleks som tingsrätten. I Sverige bruger de i det hele taget flere menneskelige ressourcer på hver enkelt sag, end vi gør herhjemme. Stockholms byret På en times kørsel fra Nyköping bringer bussen os på 3. dagen til Stockholm. Her modtages vi ved Stockholms byret af et dansk søskendepar Marianne og Allan Camitz. De er begge dommere i henholdsvis en omegnsretskreds til og i selve Stockholms retskreds. Marianne og Allan Camitz viser os rundt i rettens utrolig flotte bygning, som er i adskillige etager med en imponerende rund trappe i midten. En ting, flere af os bider mærke i med det samme, er, at der uden for retslokalerne er en elektronisk tavle, der viser nummeret på henholdsvis retssalen og den sag, som pt. behandles i lokalet. Ved siden af den elektroniske tavle hænger der en retsliste, så indkaldte kan se, hvor langt dommeren er kommet i dagens program. Herudover har svenskerne i de fleste retslokaler en mikrofon, således at de inde fra lokalet kan indkalde parterne via højtaler. I det hele taget har svenskerne generelt mange tekniske hjælpemidler i retssalene: Højtalere, mikrofoner, monitorer mv. Under den retssag vi overværede i Nyköping oplevede vi, at et vidne blev afhørt pr. telefon fra Göteborg, hvilket det tekniske udstyr fint kunne klare. Dommere som præster Af de dansk talende svenske dommere får vi fortalt om rettens arbejde, hvilket er meget interessant. Flere af os nyder, at vi får beretningen på dansk, så vi kan koncentrere os om indholdet i stedet for sproget. Efter at have set retsbygningen går vi til Rädhuset, som indeholder nogle formidable retssale, blandt andet en sikkerhedssal, en slotslignende retssal, hvor dommere mødes en gang om året og bliver velsignet af landsretspræsidenten, og et kirkeagtigt vielsesværelse. Dommerne i Sverige har nemlig bemyndigelse til at vie folk. Det kan foregå i en kort eller en lang version. Den korte version varer cirka 30 sekunder. Allan Camitz, som viser os rundt, beretter, at han engang har viet 21 par på halvanden time! 15

16 DANMARKS DOMSTOLE Tidsskrift for ca ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon Telefax Ansvarlig iflg. medieansvarsloven: Direktør Bent Carlsen Redaktion: Louise Seest Grafisk tilrettelæggelse: Jette Koefoed Grafisk produktion: Anton M. Jensen Oplag: 3300

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 P O R T R Æ T EN UHØJTIDELIG PRÆSIDENT Helt uhøjtidelig. Sådan har kolleger beskrevet Højesterets præsident, Poul Søgaard. Den tidligere advokat satte sig for bordenden

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Procesbevillingsnævnet

Procesbevillingsnævnet Procesbevillingsnævnet Årsberetning 2012 Procesbevillingsnævnet Årsberetning 2012 Udgivet af: Procesbevillingsnævnet St. Kongensgade 1-3, 2. sal 1264 København K Telefon 33 12 13 20 Telefax 33 12 10 77

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 28. september 2006 1. Den første lejekontrakt er nu på plads 2. Rundtur til retterne 3. Selvforvaltningsordningen for øvrig drift 4. Flytning af

Læs mere

Ankenævnet for Huseftersyn

Ankenævnet for Huseftersyn Ankenævnet for Huseftersyn Årsberetning 2010 Indholdsfortegnelse Formandens beretning 1. Generelt om Ankenævnet for Huseftersyn 1.1. Ankenævnets historiske baggrund 1.2. Ankenævnets nedlæggelse 1.3. Ankenævnets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Sådan klages der i Danmark

Sådan klages der i Danmark SÅ KLAGAR MAN I NORDEN NFT 2/1996 Sådan klages der i Danmark af Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring I Danmark er det kun få forbugerretlige forsikringstvister, der havner ved domstolene.

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S3888009- RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19.

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 22/9-2014 J.nr. 85A-ØL-5-14 J.nr. 85A-VL-8-14 Vejledende takster pr. 1. oktober 2014 for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt til

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 STYRKET RETSSIKKERHED FOR BORGERNE I SAGER MOD STATEN 4 MYNDIGHEDER MÅ IKKE TILBAGEHOLDE OPLYSNINGER,

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

om at klage sådan skal du gøre

om at klage sådan skal du gøre om at klage sådan skal du gøre 02 om Om at klage Heldigvis lever de fleste beboere i fsb fredeligt side om side. Heldigvis tager de fleste hensyn til naboen på den anden side af væggen. Og heldigvis kan

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001 Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Advokater splittede om blinde domsmænd

Advokater splittede om blinde domsmænd Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur

Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur Nordfyns Kommune Rekruttering af direktør for Børn og Kultur 23. januar 2013 1. Indledning Nordfyns Kommune ved kommunaldirektør Morten V. Pedersen har rettet henvendelse KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

Læs mere

Når Vi kører en sag for Dig

Når Vi kører en sag for Dig Når Vi kører en sag for Dig FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 KONFLIKTLØSNING Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring Af

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden 63 Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 29. juni 2006 1. Lokalisering af de kommende byretter 2. Bemærkninger i forbindelse med ønskerunden 3. Dommernes ønskerunde og lederstillinger

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 i sag nr. A2005.220: Landsorganisationen i Danmark for Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (adv. Steven Vallik) mod Helge Rasmussen & Søn v/ Peter Rasmussen Anders

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

behandlingen straffesager

behandlingen straffesager Om behandlingen af straffesager Orientering for lægdommere i straffesager ved Retten i Roskilde December 2011 1 Jeg byder Dem hjertelig velkommen som lægdommer (domsmand/nævning) ved retten i Roskilde.

Læs mere

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005.

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005. Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Mike Axdal Dato: 13. juli 2006 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-2001-0042 Dok.: ALJ40449 Ved e-mail af 1. februar 2005 har De klaget til Justitsministeriet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job ANKLAGER Er du en holdspiller, der kan gå selv? Så har vi det rette job mange muligheder Anklagemyndigheden er en del af Justitsministeriet. På hele ministerområdet har vi fokus på en bred og målrettet

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11 Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse Årsrapport 2010/11 Dækkende perioden 1. september 2010 til 31. august 2011 September 2011 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ]

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] 2011 Kolonihavernes Fælles Rådgivning FLEBO [RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] Jeg skal opfylde de krav som domstolene kræver som det fremgår af denne vejledning som jeg har hentet via internettet på domstole.dk

Læs mere

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene.

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. FRI PROCES Hvad er fri proces? Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. Hos fører vi mange retssager, hvor klienten har

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8 Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret Introduktionsmateriale Side 1 af 8 Processpil i skatteret Landsskatteretten arrangerer i samarbejde med Københavns Universitet i foråret

Læs mere

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet Nyhedsbrev Proces Fri proces 1. Aktualitet I den senere tid har en række sager, der har fået stor mediebevågenhed, skabt debat om principperne for bevilling af fri proces. Adgangen til fri proces er reguleret

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Salæret i fri proces sager

Salæret i fri proces sager Salæret i fri proces sager Advokatsalærer i sager hvor borgere har fri proces mod staten Advokatrådet April 2004 Resume Når en borger får fri proces til at føre retssag mod staten, er det staten, der betaler

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 Sag 270/2012 (2. afdeling) 2840 Incorporated ApS (advokat Michael Elkiær Andersen) mod G-Star Denmark (advokat Morten Schwartz Nielsen) I tidligere instanser

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Lida Hulgaard LH@hulgaardadvokater.dk Tlf. 38 40 42 08 1 TfS 2014.132 Lida Hulgaard:

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere