danmarks domstole Indhold Forord Domstolsstyrelsen, oktober 2001 Formand for bestyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "danmarks domstole Indhold Forord Domstolsstyrelsen, oktober 2001 Formand for bestyrelsen"

Transkript

1 Temanummer 9 Oktober 2001 DANMARKS DOMSTOLE Procesbevillingsnævnet Hvad laver Procesbevillingsnævnet? Overraskelse for et nybagt nævnsmedlem Fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet Desuden: Justitia i Hjørring Forberedende lederuddannelse

2 danmarks domstole Indhold Forord Hvad laver Procesbevillingsnævnet? Overraskelse for et nybagt nævnsmedlem Forord I denne udgave af Danmarks Domstole sætter vi fokus på Procesbevillingsnævnet. Det gør vi, fordi Procesbevillingsnævnet er en unik institution, hvis funktion er af stor betydning for et velfungerende retssamfund. Den uafhængige behandling af ansøgninger om meddelelse af anden- og tredjeinstansbevillinger er således ikke blot af betydning for domstolenes arbejde, men i høj grad også afgørende for retsudviklingen og den enkelte borgers retssikkerhed. 2 Fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet Justitia i Hjørring Forberedende lederuddannelse Indblik i det svenske retssystem I nogle lande varetages Procesbevillingsnævnets opgaver af administrative organer eller af domstolene. I Danmark har vi valgt at oprette et uafhængigt organ, der virker i nær tilknytning til domstolssystemet uden at være en del af dette eller af den offentlige forvaltning. Procesbevillingsnævnets virksomhed er foruden at være forankret i juraen i høj grad også et spejl af samfundsudviklingen. Ansøgninger med baggrund i rockerkrigen, selskabstømmersagerne og udvisningssagerne har således præget nævnets første fem år. Selvom Procesbevillingsnævnet nu har eksisteret i fem år, er der formodentlig stadig nogle, der ikke har kendskab til nævnets eksistens og funktion. Det er derfor vores håb, at vi med denne udgave af Danmarks Domstole kan være med til at udbrede kendskabet til Procesbevillingsnævnet og dets opgaver. Domstolsstyrelsen, oktober 2001 Poul Søgaard Formand for bestyrelsen Justitia. Marmorfigur fra Marcus Gøyes gravmæle i Herlufsholm Kirke, udført i 1700 af Tomas Quellinus. Bent Carlsen Direktør

3 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Hvad laver Procesbevillingsnævnet? Af Højesteretsdommer Jørgen Nørgaard, formand for nævnet Foto: Lars Grunwald Procesbevillingsnævnets oprettelse og sammensætning Procesbevillingsnævnet blev oprettet i 1995, og siden 1. januar 1996 har nævnet forestået behandlingen af ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Bevillingsmæssigt og administrativt henhører nævnet under Domstolsstyrelsen. Reglerne om nævnets organisation og virksomhed findes i retsplejelovens kap. 1 a, Af forarbejderne til disse regler fremgår det, at nævnet hverken er en del af domstolssystemet eller en del af den offentlige forvaltning. Det sidstnævnte indebærer, at nævnet ikke er omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandsloven. Nævnet, der har 5 medlemmer, består af en højesteretsdommer som er født formand en landsdommer, en byretsdommer, en advokat med møderet for Højesteret og en universitetslærer i retsvidenskab. Kun formanden har arbejdet i nævnet som heltidsbeskæftigelse. For alle medlemmer er der beskikket en suppleant. Nævnets medlemmer kan kun afsættes efter de regler, der gælder for dommere, dvs. af Den Særlige Klageret. Det er nævnets medlemmer, der træffer afgørelse i sagerne, men rygraden i arbejdet er sekretariatet, der med fuld bemanding består af en sekretariatschef, en vicesekretariatschef, 8 fuldmægtige og 3 kontorfunktionærer. Med en årlig sagstilgang på sager, der skal afgøres på ca. 45 møder, siger det sig selv, at nævnets funktionsdygtighed beror på, at de indstillinger til sagernes afgørelse, som sekretariatet udarbejder, ligger på et højt niveau. Det er nævnets medlemmer, der træffer afgørelse i sagerne, men rygraden i arbejdet er sekretariatet, der med fuld bemanding består af en sekretariatschef, en vicesekretariatschef, 8 fuldmægtige og 3 kontorfunktionærer. Hvilke sager behandles i Procesbevillingsnævnet? 1. Efter retsplejelovens 368, stk. 2, kan en byretsdom i en civil sag, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst kr., kun ankes til landsretten, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse dertil og nævnet kan kun meddele anketilladelse, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. En sag er ikke af principiel karakter, uanset hvor uenig nævnet måtte være i dommens resultat, men det er klart, at en fornemmelse af, at resultatet meget vel kan blive/bør blive et andet i landsretten, er en (vigtig) faktor i henseende til at opfylde kriteriet særlige grunde. I 2000 realitetsbehandlede nævnet 96 sådanne ansøgninger og meddelte bevilling i 26 sager. 2. Efter retsplejelovens 371 kan domme i civile sager, der er afsagt af en landsret som 2. instans, kun ankes til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse og en sådan anketilladelse kan nævnet kun meddele, hvis sagen er af principiel karakter. Her er særlige grunde ikke nok. At kriteriet er snævrere ved 3. instansankebevillinger end ved 2. instansankebevillinger afspejler sig i statistikken. I 2000 realitetsbehandlede nævnet 222 ansøgninger om 3. instans-ankebevilling og meddelte bevilling i 21 sager. 3. Efter retsplejelovens 389, stk. 2, 391, stk. 2, og 584 a, stk. 2, kan en byrets afgørelser om sagsomkostninger i civile sager, der er fastsat til højst kr., kun kæres til landsretten, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse dertil hvad nævnet kan give, hvis særlige grunde taler derfor. I 2000 blev 34 ud af 96 ansøgninger imødekommet. Efter retsplejelovens 584, stk. 2, kan en byrets (fogedrets) afgørelse om udlæg, der har en økonomisk værdi af højst kr., kun kæres med nævnets tilladelse, der er betinget af, at særlige grunde taler derfor. I 2000 fik 23 ud af 40 ansøgninger grønt lys. 4. Ingen kendelser og beslutninger i civile landsrets- og Sø og Handelsretssager bortset fra delafgørelser i 3

4 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Formandens kontor. Foto: Lars Grunwald Nævnets arbejde er spændende og nødvendigt man føler virkelig, at man gør nytte. Man er en del af et lille hold, der hele tiden skal hjælpe med til, at det juridiske maskineri fungerer. I 2000 afgjorde Procesbevillingsnævnet sager. Sagerne fordeler sig som følger: 1. instanssager kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens 392, stk. 2, og tilladelse er betinget af, at kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. I 2000 blev 28 ud af 145 ansøgninger imødekommet. Landsrettens afgørelse i en fogedsag kan kun kæres, hvis Procesbevillingsnævnet betinget af, at kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter giver tilladelse dertil, jf. retsplejelovens 585, stk. 1. I 2000 blev 8 ud af 70 ansøgninger imødekommet. 5. I retsplejelovens 962, stk. 2, hedder det om anke fra byret til landsret i straffesager: Domme kan kun ankes af det offentlige, når andre offentligretlige følger end bøde og konfiskation kan idømmes efter de lovbestemmelser, tiltalen lyder på. Tiltalte kan kun anke, såfremt tiltalte har givet møde i sagen, og mere end 20 dagbøder eller en bøde på over kr. eller konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller andre offentligretlige følger er idømt. Afgørelser i henhold til 936 og 937 kan ikke indbringes for højere ret, og hertil føjes så i 962, stk. 3, at Procesbevillingsnævnet dog kan give anketilladelse i 962, stk. 2 - tilfældene, hvis sagen er af principiel karakter eller Bevillinger Realitetsafslag Fristafslag I alt 2. instans civile sager instans civile sager instans straffesager instans straffesager særlige grunde i øvrigt taler derfor. I 2000 realitetsbehandlede nævnet 169 ansøgninger om sådan anketilladelse 154 ansøgninger fra tiltalte og 15 fra anklagemyndigheden. Bevilling blev meddelt i 63 tilfælde 51 bevillinger til tiltalte og 12 til anklagemyndigheden. De 51 bevillinger til tiltalte dækker ikke over, at nævnet i et tilsvarende antal tilfælde enten fandt sagen principiel eller tiltalte dømt med urette, men der skal være en betydelig grad af sikkerhed for domfældelsens rigtighed, før en person afskæres fra at få en fældende dom i en straffesag prøvet ved ankeinstansen. 6. Efter retsplejelovens 966, stk. 1, om straffesager kan landsrettens dom i en ankesag kun ankes, hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tilladelse dertil hvad nævnet kan, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. I 2000 realitetsbehandlede nævnet 147 sådanne ansøgninger 144 ansøgninger fra tiltalte og 3 fra anklagemyndigheden. Tiltalte blev meddelt bevilling i 7 tilfælde, anklagemyndigheden i 2 tilfælde. 7 bevillinger er ikke mange, hverken absolut eller relativt, men man skal erindre, at Højesteret jo ikke kan prøve skyldspørgsmålet. 4

5 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Foto: Lars Grunwald 7. Retsplejelovens 968, stk. 3, indeholder regler om Procesbevillingsnævnets meddelelse af tilladelse til kære af landsretternes kendelser og beslutninger i ankesager, og 973 har regler om tilladelse til kære af landsretterne afgørelser i kæresager. Efter begge bestemmelser der omhandler straffesager er kriteriet principiel karakter eller særlige grunde. I 2000 realitetsbehandlede nævnet 119 sådanne ansøgninger 113 ansøgninger fra tiltalte (hvoraf 29 vedrørte varetægtsfængsling) og 6 fra anklagemyndigheden. Der blev meddelt bevilling i 20 tilfælde 15 til tiltalte og 5 til anklagemyndigheden. Sagsbehandlingen i Procesbevillingsnævnet Som nævnt ovenfor indkommer der ansøgninger om året til nævnet. Der gælder ret korte tidsfrister for indgivelse af de forskellige former for ansøgninger. Fristafslag udgør i dag knap 7% af nævnets afgørelser. En ansøgning om bevilling skal være skriftlig og begrundet og være ledsaget af kopi af den eller de afgørelser, som sagen vedrører, og kopi af relevante dokumenter. Sekretariatet underretter straks ansøgeren om ansøgningens modtagelse og giver ansøgeren en skriftlig orientering om sagens behandling i nævnet. Alle ansøgninger visiteres af sekretariatschefen/vicesekretariatschefen så vidt muligt samme dag som de modtages. Sagerne fordeles mellem fuldmægtigene, og det er derefter vedkommende fuldmægtigs sag i samarbejde med sekretariatschefen/vicesekretariatschefen at udarbejde den indstilling, der skal danne grundlag for nævnets afgørelse. Det er altså i udpræget grad juridisk arbejde, fuldmægtigene er beskæftiget med. I tilfælde, hvor en foreløbig gennemgang af sagen fører til, at en 2. eller 3. instansbevilling kan komme på tale, høres modparten i sagen. De normale høringsfrister er 14 dage. Ved ansøgninger inden for strafferetsplejens område indhentes sagens akter fra anklagemyndigheden. Nævnets afgørelser træffes på møder, der afholdes en gang om ugen med indstillingens fuldmægtig til stede under den enkelte sags behandling. Møderne er ikke offentlige, og sagens parter har ikke adgang. Beslutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed. I særlige tilfældegrupper har formanden efter skriftlige retningslinier fastsat af nævnet ved enstemmig beslutning bemyndigelse til at træffe afgørelse på nævnets vegne. Nævnets afgørelse meddeles ansøgeren uden angivelse af, hvem der har deltaget i sagens behandling, og hvorledes stemmerne er faldet. Meddelelse om nævnets afgørelse sendes til modparten i sagen, hvis denne er blevet underrettet eller hørt i anledning af ansøgningen. Også den eller de domstole, der har truffet afgørelse i sagen, underrettes. Udadtil begrundes nævnets afgørelse kun med en henvisning til den bestemmelse i retsplejeloven, konkursloven mv., som afgørelse er truffet efter. Typisk er det selvsagt en lettelse ikke at skulle begrunde sine afgørelser men af og til ønsker man, at man måtte. Nævnsbehandlingen er gratis for ansøgerne, og der kan ikke pålægges ansøgeren eller modparten sagsomkostninger i anledning af nævnsbehandlingen. Det er indlysende, at sagsbehandlingen i et procesbevillingsnævn ikke må være langvarig. Nævnet gennemførte i oktober kvartal 2000 en undersøgelse heraf. Undersøgelsen viste, at 40% af sagerne var helt færdigbehandlet efter 4 uger, at 60% var det efter 6 uger, at 74% var det efter 8 uger, at 80% var det efter 10 uger, at 84% var det efter 12 uger, at 88% var det efter 14 uger, og at 93% var det efter 16 uger. En personlig bemærkning Da jeg pr. 1. januar 2000 tiltrådte som Procesbevillingsnævnets formand var det ikke efter ansøgning, men fordi jeg efter Højesterets anciennitetssystem befandt mig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg så frem til 2 års udlændighed. Det blev en meget glædelig overraskelse. Nævnets arbejde er spændende og nødvendigt man føler virkelig, at man gør nytte. Man er en del af et lille hold, der hele tiden skal hjælpe med til, at det juridiske maskineri fungerer. Det giver fællesskab både i det daglige arbejde i sekretariatet og på de ugentlige møder i nævnet, som ikke er noget, der skal overstås, men noget man ser frem til. Det er en god arbejdsplads. d a n m a r k s d o m s t o l e / 9 /

6 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Det følgende er en opregning af nogle overraskelser, der har mødt mig som medlem af Overraskelse for et nybagt nævnsmedlem Af professor, dr.jur. Erik Werlauff Procesbevillingsnævnet fra januar De må læse videre, hvis De vil høre, om overraskelserne er positive eller negative. Krydsningen Fra den 1. januar 1996 overtog det uafhængige, domstolslignende organ Procesbevillingsnævnet som bekendt kompetencen til at meddele 2.- og 3. - instansbevillinger. Hermed blev mere end et århundredes diskussion om, hvem der skal være tærsklens vogter, afsluttet gennem et kompromis, der ved første øjekast må betegnes som overraskende. Kompetencen skulle nu ikke længere være hos en administrativ myndighed, og domstolene frabad sig at få den. Resultatet blev en ny myndighed, der nærmest er en krydsning mellem en domstolsfilial og et direktorat. Men krydsningen fungerer overraskende godt, som det vil ses i det følgende. Sammensætning Nævnets sammensætning er overraskende dristig. Den Særlige Klageret har dannet forbillede, så nævnet består af: En højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en universitetslærer i jura. Disse fem skal ud fra hver deres erfaringsgrundlag finde den rigtigste løsning på de mange sager. I erhvervslivet bruges betegnelsen synergi som et udtryk for, at en heldigt sammensat flerhed repræsenterer mere end summen af de enkelte elementer, dvs. at = 5. Denne synergieffekt ses også i nævnet. Når det træder sammen, bringes diskussionen langt mere frem end summen af, hvad de fem kunne have udtænkt ved deres skriveborde. Opfordringen Funktionsperioden er så tilpas kort (beskikkelse for 2 år, genbeskikkelse én gang for yderligere to år), at en hel del jurister i tidens løb vil få opfordringen til at indtræde som én af tærsklens vogtere. Beskedenhed bør ikke få nogen til at sige nej tak. At overvinde sin overraskelse ved at blive spurgt og at sige ja tak medfører en faglig og kollegial oplevelse for livet. Ugepakken Det har sin pris at høre til tærsklens vogtere. Til det nyindtrådte nævnsmedlems øvrige sagsbyrde føjes nu en sagspakke, der er overraskende stor, og som fornyes næsten ugentligt (for medlemmet) eller dog 1-2 gange månedligt (for suppleanten). Enten får man sin ugepakke sendt med posten, eller man bliver erindret om at tage næste uges pakke med sig, når man forlader fredagens nævnsmøde og fejlagtigt antager, at man omsider fortjener hvile. Man oparbejder snart et had-kærligheds-forhold til ugepakken. Hvert nævnsmedlem har sikkert sin Nævnets sammensætning er overraskende dristig. Den Særlige Klageret har dannet forbillede, så nævnet består af: En højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en universitetslærer i jura. måde at tackle pakken på. Min erfaring er, at man lige så godt kan komme i gang med den allerede i weekenden umiddelbart efter fredagsmødet. Man slipper for dårlig samvittighed i ugens løb, og eventuelle habilitetsproblemer kan meddeles sekretariatet hurtigst muligt, så sagen kan blive sendt til suppleanten. Had-kærligheds-forholdet til ugens pakke deles af medlemmets familie, som véd, at pakken vil koble medlemmet ud af familielivet i et antal timer. Det kan godt tage i alt 2/3 eller 1 dag at gennemgå ugens pakke. Hertil kommer, at nogle af problemerne vil beskæftige tankerne frem til fredagsmødet. Dette vil ofte medføre opslag i juridiske værker og tilbagevenden til pakken for at repetere spørgsmål. I de år, medlemskabet varer, præger ugepakken medlemmets dagligdag. Når man spørger sig selv, om man da hellere ville have været fri, er svaret imidlertid overraskende nok et ubetinget nej. Samtaler med andre nævnsmedlemmer synes at vise, at de har det på samme måde. Referatet Hver sag i ugepakken består af et referat, der er skrevet af én af sekretariatets faste jurister, samt kopi af sagens væsentlige bilag, herunder selvsagt den eller de domme eller kendelser, der søges om tilladelse til at indbringe for landsret eller Højesteret. Referatet vil ofte være gengivet, og der er tale om referater på et højt niveau, ikke helt sjældent af en responsumlignende karakter. Uanset at referenterne er unge jurister, har de et sådant overblik og jugement, at deres referater er særdeles værdifulde for nævnsmedlemmerne. Referaterne repræsenterer 6

7 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Nævnets reception. Foto: Lars Grunwald sund fornuft og indsigt, som man ellers kun ville forvente at finde hos ældre og mere erfarne jurister. særlig forvaltningsproces ved de almindelige domstole, eller ved forvaltningsdomstole i lighed med systemet i en række lande. Samarbejdet Hvis man som nævnsmedlem troede, man blot skal sætte sig ned og votere, bliver man overrasket. Der er heldigvis overskud hos medlemmer og medarbejdere til i de uformelle samtaler at komme langt omkring i juraens og juristernes verden, samfundet omkring os og Arsenal s seneste resultater. Man genfinder omgangstonen fra en kollegial domstol og dennes voteringsværelse. Blot smelter voteringsværelse og retssal her sammen, hvilket blandt andet har den fordel, at kaffe og kollegial samtale er tilladt i ledige stunder gennem mødet. Mere dansk kan det næsten ikke blive. Sagsgennemgangen Uanset at sagen er nævnsmedlemmerne vel bekendt, indledes behandlingen oftest med en kort rekapitulering af sagen. Dette sker selvsagt ved formanden, men referenten, der har tilbragt mange timer med netop denne sag, er med, så eventuelle tvivlsspørgsmål kan afklares på stedet. Nævnsmedlemmer supplerer med deres betragtninger. Det er overraskende, så godt et overblik man kan få over en sag på grundlag af referat, dom/kendelse, vigtigste bilag, forelæggelse og uformel drøftelse. Dette forekommer tankevækkende, når man i de kommende år skal til at drøfte sagsbehandlingsmåden for store mængder af retssager om prøvelse af forvaltningsakter, f.eks. i form af en Voteringen Herefter opfordrer formanden til votering. Rækkefølgen er ikke så formel som ved kollegiale domstole. Den, der har lyst til at ytre sig først i netop denne sag, gør det. Det er sjældent, man kan være uenig i referentens gennemgang af faktum og jus, men konklusionerne kan der være uenighed om. Et votum kan blot være en tilkendegivelse af, at man er enig med den eller de foregående, eller det kan været et mere udførligt indlæg med nuancer i forhold til referater og de øvrige medlemmers indlæg. Man mærker det enkelte nævnsmedlems interesser og specialer, men skønt sådanne er nyttige for nævnet, får en specialist Procesbevillingsnævnet har gennemført en undersøgelse af sagsbehandlingstiden i oktober kvartal 2000: Sagsbehandlingstid Sager I alt 0-4 uger % 4-6 uger 81 20% 6-8 uger 61 14% 8-10 uger 21 6% uger 17 4% uger 19 4% uger 20 5% Over 16 uger 28 7% I alt % d a n m a r k s d o m s t o l e / 9 /

8 PROCESBEVILLINGSNÆVNET Fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet Sekretariatschef Dorte Rønnemoes ved sit skrivebord. Foto: Lars Grunwald Af Mads Østergaard, fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet Fuldmægtigenes opgave er at yde juridisk bistand til Procesbevillingsnævnet. Fuldmægtigens arbejde består nærmere i primært at forberede sagerne med henblik på nævnets stillingtagen til, om procesbevilling skal meddeles. Fuldmægtigen udarbejder notitser om de enkelte sager indeholdende en gennemgang af sagens faktum, en juridisk gennemgang og indstilling om, hvordan nævnet bør afgøre sagen. Udarbejdelse af notitser sker med reference til sekretariatschefen og vicesekretarialdrig lov til at ride sine kæpheste. Det sørger nævnets geniale sammensætning de fem vogtere af forskellig juridisk herkomst altid for. Et votum kan ligesom andre steder afgives med forbehold, idet medlemmet vedgår at være i tvivl om resultatet. Herefter bliver argumenter og modargumenter fra de øvrige medlemmer afgørende for, hvordan dette medlem til sidst beslutter sig for at votere. Der er, uanset meningsforskelle, en udtalt faglig respekt for de øvrige medlemmers synspunkter og erfaringer. Titler og lønrammer er irrelevante. Dissens forekommer, men overraskende sjældent. Når først alle aspekter har været vendt og drejet, udkrystalliserer der sig ofte én beslutning som den rigtigste. Offentlighed Enkelte af nævnets sager har i høj grad offentlighedens bevågenhed, f.eks. videoafhøring af børn i en sædelighedssag. Det er imidlertid overraskende, hvor lidt bevidstheden om offentlighedens bevågenhed påvirker arbejdet. Nævnets medlemmer skal ikke deltage i nogen popularitetskonkurrence, men omhyggeligt gøre deres arbejde. Efterfølgende kan der læses om resultatet i pressen, men nogen sensation kan en sådan notits aldrig blive i sig selv. Eftersom nævnet kun har to muligheder en rød og en grøn knap at vælge imellem i sine afgørelser (idet jeg herved både regner realitets- og fristafslag som rødt), fortæller notitsen i avisen blot, at den pågældende sag nu er endeligt afgjort, fordi nævnet gav afslag, eller at næste akt har fået lov at begynde i en ny instans, fordi nævnet gav bevilling. En dag er det forbi Og en dag er det så forbi. Udnævnelsesperioden er definitivt udløbet, og man skal udtræde. Medlemmer, for hvem klokken falder i slag, er overraskede over, at årene gik så hurtigt, skønt de evindelige ugepakker og rejser var et slid og slæb. Et fælles træk er overraskelsen over, hvor meget de vil savne den særlige føling med alt, hvad der bevæger sig af juridisk interesse i Danmark, og hvor meget de også vil savne fællesskabet i nævnet. Der gik 128 år, fra Proceskommissionen i 1868 foreslog den administrative bevillingsordning afskaffet, til nævnet kunne begynde sit virke i Nu kan selv jeg der oprindelig var blandt tilhængerne af at lægge bevillingskompetencen hos domstolene indse, at Procesbevillingsnævnet har været værd at vente på som den bedst opnåelige (eller som jyde vil jeg sige: mindst ringe) vogter af tærsklen. Efter 6 års ansættelse som dommerfuldmægtig ved mindre byretter meldte lysten sig til at holde en pause fra domstolene for en periode for at søge andre faglige udfordringer. Mit ønske var tillige at eliminere de unoder, der opstår, når man som nyuddannet jurist bliver ansat som dommerfuldmægtig ved et lille embede, hvor der ofte ikke er ressourcer til i tilstrækkelig grad at varetage opgaven med hensyn til at uddanne dommerfuldmægtige. Det var på den baggrund, jeg i februar 2000 søgte orlov fra min ansættelse ved domstolene for at tiltræde en stilling som fuldmægtig i Procesbevillingsnævnets sekretariat. På nuværende tidspunkt er der ansat i alt 8 fuldmægtige i sekretariatet. Fuldmægtiggruppen er i øjeblikket bredt sammensat dels af forholdsvis nyuddannede jurister, og dels af jurister med en fortid i henholdsvis domstolene, advokatbranchen, Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen. Ansættelse sker typisk for en periode på 2 til 3 år, hvorfor der forholdsvis ofte sker udskiftning af fuldmægtige. 8

9 PROCESBEVILLINGSNÆVNET HANDLINGSPLANER Guldklumper på Intranettet atschefen. Dette er i sig selv en styrke, fordi fuldmægtigen på den måde får vendt de ikke sjældent forekommende komplicerede juridiske problemstillinger med en erfaren kollega og derved tillige får lejlighed til at drøfte spørgsmål om sproglig fremstilling m.v. Disse spørgsmål er vigtige elementer i fuldmægtigens arbejde, når man gør sig klart, hvad fuldmægtigens opgave er. Det er kort sagt fuldmægtigens opgave at skære en sag til og fremstille den så enkelt og overskueligt som muligt for nævnet. Da jeg blev ansat i nævnets sekretariat, var jeg spændt på, om jeg kunne vænne mig til en arbejdsform, som er meget forskellig fra en dommerfuldmægtigs. I begyndelsen bemærkede jeg især stilheden, og det var ikke helt nemt at koncentrere sig i 8 timer enten med hovedet begravet i bøger eller foran en skærm. Jeg fandt imidlertid snart ud af, at mine småbekymringer på alle måder blev opvejet af det meget positive faglige og kollegiale miljø, som er i Procesbevillingsnævnet. Det var en fornøjelse pludselig at være omgivet af så mange kollegaer med samme baggrund som en selv, og jeg fandt hurtigt ud af, at Procesbevillingsnævnet også socialt er en velfungerende arbejdsplads, hvilket man i vidt omfang kan takke en kompetent ledelse for. Fagligt set byder arbejdet i Procesbevillingsnævnet på mange udfordringer, især fordi der i vidt omfang er mulighed for at beskæftige sig indgående med vidt forskellige juridiske problemstillinger, små som Foto: Lars Grunwald store, men også fordi fuldmægtigen via sin deltagelse i nævnsmøderne får lejlighed til at overvære nævnets gennemgang af de sager, fuldmægtigen har behandlet. Derfor får fuldmægtigen en overordentlig kvalificeret og direkte respons på de udarbejdede notitser. Som fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet får man endvidere et indgående kendskab til, og overblik over, hvad der aktuelt rører sig ved domstolene. Procesbevillingsnævnet er således en spændende, professionelt udfordrende og moderne arbejdsplads, der råder over moderne edb-udstyr (windows 2000), med adgang til de fleste elektroniske udgivelser, et veludstyret bibliotek og har i øvrigt til huse i store nye lokaler på Rådhuspladsen. De lønmæssige forhold svarer i store træk til lønforholdene for dommerfuldmægtige, der gør tjeneste ved specialretterne. Efter 3 års anciennitet oppebærer en fuldmægtig på nyt lønsystem et pensionsgivende tillæg på kr. (tillige på gammelt lønsystem), og efter 4 års ansættelse et yderligere pensionsgivende tillæg på kr. (alene på det nye lønsystem). Jeg kan derfor varmt anbefale andre at søge ind i Procesbevillingsnævnet for en periode, ikke mindst fordi det for dommerfuldmægtige utvivlsomt vil være et godt redskab at have med sig i bagagen under en senere landsretskonstitution. Domstolsstyrelsen anbefaler, at alle embeder benytter sig af muligheden for at blive inspireret af de indsendte handlingsplaner, som er tilgængelige på Intranettet under målsætningsknappen. Her er der endvidere en vejledning om, hvordan handlingsplaner kan åbnes, læses og eventuelt udskrives i det printerfaste format Acrobat Reader. Domstolsstyrelsens bestyrelse vil på et møde den 28. september drøfte erfaringer med handlingsplaner og det videre arbejde med disse. Red. 9

10 KUNST I HJØRRING Justitia i Hjørring Fru Justitia pryder nu Civilretten i Hjørring, som det gennemgående tema for rettens nye udsmykning. Kunstneren Ole Tersløse Jensen står bag den nye udsmykning i civilretten i Hjørring, som i dette nummer af Danmarks Domstole ligeledes danner rammen for flere af tidsskriftets illustrationer. Som udgangspunkt for udsmykningsopgaven foretog Ole Tersløse Jensen en undersøgelse af det gængse retfærdighedssymbol: Justitia, der som regel afbildes med bind for øjnene, et sværd i den ene hånd og en vægt i den anden. Da jeg læste, hvordan billedet har udviklet sig, faldt jeg over et forhold, som jeg fandt bemærkelsesværdigt. Bindet for øjnene, der i dag betragtes som en illustration af Justitias objektivitet, blev første gang tilført symbolet i senmiddelalderen i et smædeskrift, der kritiserede det daværende retssystems uretfærdige og blinde afgørelser, skriver Ole Tersløse Jensen om baggrunden for udsmykningens koncept. Kunstneren vil med udsmykningen opremse nogle grundlæggende spørgsmål til vores gængse opfattelse af retfærdighed og i særdeleshed til den måde, vi traditionelt anskueliggør den på. I stedet for at nikke efterabende til de retlige afgørelser forsøger udsmykningen således at danne en tankevækkende kulisse til de handlinger, der skal foretages i retssalen, skriver han. Det er Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, som har bevilliget kroner til udsmykningen af henholdsvis retssal og venteværelse i Civilretten i Hjørring. Red. 10

11 KUNST I HJØRRING Foto: Finn Folsted 11

12 IT-NYT Af vicedirektør Henrik Hasseris Olesen, Domstolsstyrelsen Hjemmesidearbejdsgruppen er nu ved at lægge sidste hånd på arbejdet med at modernisere domstolenes hjemmeside. Med udgangspunkt i vores målsætning om at være åbne og imødekommende overfor befolkningen, andre myndigheder og samarbejdspartnere har det overordnede sigte for dette arbejde været at skabe en brugervenlig og informativ hjemmeside, som på den ene side fastholder en samlet præsentation af Danmarks Domstole på den kendte adresse, domstol.dk, og som på den anden side stiller embederne frit i forhold til, hvordan man hver især vil gøre brug af hjemmesiden. Subsites Den væsentligste nyhed er uden tvivl, at der etableres hjemmesider (såkaldte subsites) for alle embeder, som kan opdateres direkte fra embederne. Hvert enkelt embede bliver altså fremover redaktør for egen hjemmeside. Rent praktisk foretages opdateringen ved, at embedet via en særlig adresse på Internettet (som er beskyttet med password) får adgang til et opdateringsprogram, hvorfra man direkte kan overføre nyt indhold til embedets hjemmeside. Hvilke oplysninger, der skal lægges på hjemmesiden, bestemmes ved det enkelte embede. For at gøre arbejdet med at opdatere hjemmesiden så enkelt som muligt, er der imidlertid lagt skabeloner på opdateringssiden vedrørende emnerne praktiske oplysninger, retslister, domsresumeer, stillinger, statistik og nyheder. Det betyder ikke, at embedet er forpligtet til at lægge disse oplysninger på hjemmesiden, ligesom man ikke er afskåret fra at bruge hjemmesiden til at oplyse om andre end disse emner. Nyt design En anden, meget synlig nyhed på hjemmesiden er det nye design, som Mollerup Designlab har udviklet. Mollerup, der tidligere har løst designopgaver for Danmarks Domstole, udarbejdede tidligt i projektforløbet en designmanual, der fastlægger sidelayout, typografi, farvevalg med videre. På baggrund af disse designmæssige rammer har firmaerne Kontrast og Adcore stået for den egentlige opbygning og programmering af hjemmesiden. Det skal også nævnes, at udviklingsarbejdet også har omfattet en såkaldt usabilitytest, hvor almindelige internetbrugere uden særlig kendskab til domstolene har afprøvet hjemmesiden, grundlæggende for at besvare det helt centrale spørgsmål: Er siden let og logisk at bruge? Tidsplan Hvornår kan vi så begynde at bruge den nye hjemmeside? Som det fremgår af ovenstående, er Internetadgang en forudsætning for, at embederne kan opdatere hjemmesiden. I styrelsen har vi opstillet som mål, at der bør være adgang til nettet fra alle pc-arbejdspladser omkring den 1. november På denne baggrund er det i skrivende stund realistisk at planlægge hen imod, at den nye hjemmeside åbnes for offentligheden i slutningen af november eller i løbet af december måned. Forud herfor skal der naturligvis være en periode, formentlig af nogle ugers varighed, hvor embederne kan arbejde med opdateringen af egne hjemmesider. Det er planen at forelægge bestyrelsen en samlet tidsplan for hjemmeside- og Internetprojekterne på bestyrelsens møde den 28. september. Heri vil der også være fastlagt planer for den undervisning om opdatering af egne hjemmesider, som skal tilbydes medarbejdere fra samtlige embeder. I hjemmesidearbejdsgruppen er vi enige om, at vi med den nye hjemmeside vil få et godt grundlag for at benytte elektronisk nyhedsformidling fra Danmarks Domstole på en langt mere offensiv måde end hidtil, jf. også vores målsætninger på dette område. Det bliver således informationsmedarbejder Louise Seest, der løbende opdaterer nyhedsdelen på domstol.dk. Vi er imidlertid også opmærksomme på, at en hjemmeside til stadighed skal udvikles i takt med behov og tekniske muligheder med åbningen af den nye hjemmeside afslutter vi derfor ikke et projekt; vi indleder snarere et løbende arbejde med stadig udvikling af anvendelsen af Internettet. 12

13 FORBEREDENDE LEDERUDDANNELSE Forberedende lederuddannelse Af uddannelseskonsulent Inger Lis Andresen, Retten i Tønder. Som det ses på billedet er der fire personer tilstede ved denne eksamen. Kursisten i dette tilfælde Malene Balzer fra Retten i Århus, to censorer i dette tilfælde byretspræsident Claus Larsen og kontorchef Torben Krausing, Domstolsstyrelsen, samt undertegnede som eksaminator. Formålet med lederuddannelsen er blandt andet at give de, der uanset kvalifikationer, ikke opnår egentlige lederstillinger, en faglig og personlig udvikling, som gør dem i stand til at påtage sig yderligere ansvar og derved aflaste den øverste ledelse. Et af fokusområderne i målsætningerne for Danmarks Domstole er at ledere og medarbejdere udvikles og uddannes i takt med deres og arbejdspladsens behov. Et væsentligt tilbud for at nå dette mål er KFL Kontorpersonalets forberedende Lederuddannelse. Vi er netop i uge 34 påbegyndt det 5. KFL-kursusforløb. Der deltager i år 24 kursister på kurset. Kurset finder sted på Hotel Scandic i Silkeborg. Uddannelsens formål der er beskrevet nogle år før målsætningsdebatten for domstolene blev påbegyndt kan i punktform angives således: at motivere deltagerne til at medvirke i en samlet planlægning af embedernes virke, således at der opnås en effektiv og brugervenlig sagsbehandling, at fremme deltagernes personlige udvikling, herunder at bibringe deltagerne en forståelse af, at et godt samarbejde er nødvendigt for en effektiv udnyttelse af de menneskelige ressourcer, at forberede deltagerne til selvstændigt, men hovedsageligt i samarbejde med andre at kunne varetage ledelsesopgaver på mellemleder/lederniveau, samt disponere i administrative funktioner. Når dette kursusforløb er afsluttet med eksamen i april 2002 har 120 kursister gennemgået KFL, der er det eneste kursus, der indtil videre afsluttes med en eksamen. Denne eksamen har blandt kontorpersonalet givet anledning til en hel del diskussioner og måske også afholdt nogle fra at søge uddannelsen, og jeg vil derfor kort beskrive handlingsforløbet ved denne eksamen for derved forhåbentlig at være med til at aflive nogle negative myter. 13

14 FORBEREDENDE LEDERUDDANNELSE Bedømmelsen af den pågældendes præstation skal navnlig belyse viden, disponerings- og beslutningsevne, selvstændighed, kommunikationsevne, samarbejde, aktivitet og kapacitet til fortsat udvikling. Selve eksamen Som det ses på artiklens foto er der fire personer tilstede ved denne eksamen. Kursisten i dette tilfælde Malene Balzer fra Retten i Århus, to censorer i dette tilfælde byretspræsident Claus Larsen og kontorchef Torben Krausing, Domstolsstyrelsen, samt undertegnede som eksaminator. Eksamensforløbet er tilrettelagt således, at kursisten selv vælger sin fremlæggelsesform. Der er de hjælpemidler tilstede i lokalet, som kursisten har angivet at skulle bruge. (Overhead, flip-over, video m.v.) Eksamenspensum er den afsluttende projektopgave, som kursisten har udarbejdet, samt den teori, der er gennemgået på kurset. Kursisten præsenterer og forsvarer sin opgave normalt uden afbrydelser i ca. 25 minutter. Derefter stiller censorerne et par uddybende eller opklarende spørgsmål. Her gives der deltagerne mulighed for at demonstrere teoretisk viden og ledelsesmæssig indsigt. Umiddelbart efter eksaminationens afslutning modtager deltagerne en kort mundtlig vurdering af den udarbejdede afsluttende projektopgave og af præstationen ved eksamen. Der anvendes ikke karakterskala. Efter eksamens afholdelse nedskrives de foretagne vurderinger. Derefter foretages den endelige, samlede bedømmelse af kursisten. Bedømmelsen udfærdiges af censorerne samt kursusledelsen der består af 5 personer (1 dommer, 1 retsassessor /dommerfuldmægtig, 1 kontorleder, 1 repræsentant fra Domstolsstyrelsen samt undertegnede). Denne sammensætning er for at sikre størst mulig objektivitet og fairness. Bedømmelsen af den pågældendes præstation skal navnlig belyse viden, disponerings- og beslutningsevne, selvstændighed, kommunikationsevne, samarbejde, aktivitet, kapacitet til fortsat udvikling. Der sendes et eksemplar af bedømmelsen til kursisten, dennes chef og et eksemplar forbliver i Domstolsstyrelsen. Bedømmelsen afgives i en konstruktiv form, således at kursisten selv og andre (hvis man søger anden stilling) kan se, hvor præstationerne har været i top, og hvor der evt. kan sættes ind for yderligere udvikling. Faglig og personlig udvikling Da formålet med uddannelsen endvidere er at give de, der uanset kvalifikationer, ikke opnår egentlige lederstillinger, en faglig og personlig udvikling, således at disse vil være i stand til at påtage sig yderligere ansvarsområder og derved aflaste den øverste ledelse, er det vores erfaring, at netop det, at uddannelsen afsluttes med en eksamen og en bedømmelse højner deltagernes engagement og dermed også deres udbytte af uddannelsen. Heldigvis giver faktisk alle kursisterne da også udtryk for, at de efter dette kursusforløb og denne eksamen har gennemgået en større udvikling end de selv troede mulig. Vi har fra flere deltagere hørt sætningen: Efter dette kursus ser jeg bedre muligheder på min arbejdsplads både for publikum, mine kolleger og mig selv. Tidligere så jeg i højere grad problemer. Hvis vi skal holde fast i vores mål om at udvikle og drive et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse, og hvis vi skal kunne tiltrække og fastholde kvalificerede ledere og medarbejdere, er det i dag en nødvendighed, at der blandt alle personalegrupper foretages målinger af tilfredsheden på arbejdspladsen, men det er også gavnligt, at der findes målinger, der viser om alle ansatte ledere og medarbejdere yder den bedste kvalitet og den mest effektive indsats, eller der kan ske yderligere udvikling. Til det formål er blandt andet KFL et rigtig godt tilbud, og vi håber, at mange også i fremtiden vil søge dette kursus. 14

15 INDBLIK I DET SVENSKE RETSSYSTEM Indblik i det svenske retssystem Af kontorfuldmægtig Janne Lund Frederiksen, Retten i Nykøbing Falster Flere menneskelige ressourcer per sag, mange elektroniske hjælpemidler og kendskab til de svenske dommeres bemyndigelse til at vie folk er nogle af de faglige input, som personalet ved Retten i Nykøbing Falster fik med hjem fra deres tematur til Sverige. I maj måned drog vi, personalet ved Retten i Nykøbing Falster, på tematur til Sverige. Vi var 16 deltagere, som havde en fantastisk tur. Både socialt og fagligt har vi fået et stort udbytte af turen, som vi kan leve højt på længe. Således har vi fået et godt indblik i det svenske retssystems arbejde, set nogle smukke retsbygninger og fået oplysninger om interessante arbejdsmetoder. I Nyköping besøgte vi tingsrätten. Retten har til huse i en moderne og tidssvarende bygning, og i en flot udstyret retssal overværede vi en svensk retssag om rattfylleri och smitning som er spirituskørsel med påkørsel af andre biler mv. En svensk kvinde var anklaget, og forsvarer og anklager samt dommerpanel var på plads i retssalen, med alle os klar som tilhørere. Til en sådan sag, som i Danmark behandles af en dommerfuldmægtig på max. tre kvarter, bruger de i Sverige ikke mindre end en dommer, en dommerfuldmægtig og tre lægdommere i godt halvanden time. Tiltalte, der havde en promille på 2,3 og ikke tidligere var straffet, fik en dom på fængsel i to måneder. Førerretsfrakendelsen blev der ikke taget stilling til, da dette spørgsmål behandles af forvaltningsdomstolen, kaldet länsretten, og som i øvrigt findes i samme bygningskompleks som tingsrätten. I Sverige bruger de i det hele taget flere menneskelige ressourcer på hver enkelt sag, end vi gør herhjemme. Stockholms byret På en times kørsel fra Nyköping bringer bussen os på 3. dagen til Stockholm. Her modtages vi ved Stockholms byret af et dansk søskendepar Marianne og Allan Camitz. De er begge dommere i henholdsvis en omegnsretskreds til og i selve Stockholms retskreds. Marianne og Allan Camitz viser os rundt i rettens utrolig flotte bygning, som er i adskillige etager med en imponerende rund trappe i midten. En ting, flere af os bider mærke i med det samme, er, at der uden for retslokalerne er en elektronisk tavle, der viser nummeret på henholdsvis retssalen og den sag, som pt. behandles i lokalet. Ved siden af den elektroniske tavle hænger der en retsliste, så indkaldte kan se, hvor langt dommeren er kommet i dagens program. Herudover har svenskerne i de fleste retslokaler en mikrofon, således at de inde fra lokalet kan indkalde parterne via højtaler. I det hele taget har svenskerne generelt mange tekniske hjælpemidler i retssalene: Højtalere, mikrofoner, monitorer mv. Under den retssag vi overværede i Nyköping oplevede vi, at et vidne blev afhørt pr. telefon fra Göteborg, hvilket det tekniske udstyr fint kunne klare. Dommere som præster Af de dansk talende svenske dommere får vi fortalt om rettens arbejde, hvilket er meget interessant. Flere af os nyder, at vi får beretningen på dansk, så vi kan koncentrere os om indholdet i stedet for sproget. Efter at have set retsbygningen går vi til Rädhuset, som indeholder nogle formidable retssale, blandt andet en sikkerhedssal, en slotslignende retssal, hvor dommere mødes en gang om året og bliver velsignet af landsretspræsidenten, og et kirkeagtigt vielsesværelse. Dommerne i Sverige har nemlig bemyndigelse til at vie folk. Det kan foregå i en kort eller en lang version. Den korte version varer cirka 30 sekunder. Allan Camitz, som viser os rundt, beretter, at han engang har viet 21 par på halvanden time! 15

16 DANMARKS DOMSTOLE Tidsskrift for ca ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon Telefax Ansvarlig iflg. medieansvarsloven: Direktør Bent Carlsen Redaktion: Louise Seest Grafisk tilrettelæggelse: Jette Koefoed Grafisk produktion: Anton M. Jensen Oplag: 3300

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Civile sager 2. instans Anke 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. 368, stk. 8, jf. 371 (Sø- og Handelsrettens afgørelser) Straffesager

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Procesbevillinger GADJURA. Ole Dybdahl Hans Kardel. Under medvirken af Susanne Gamberg Hanne Liibeck Johansen Kristine Queitsch

Procesbevillinger GADJURA. Ole Dybdahl Hans Kardel. Under medvirken af Susanne Gamberg Hanne Liibeck Johansen Kristine Queitsch Procesbevillinger Ole Dybdahl Hans Kardel Under medvirken af Susanne Gamberg Hanne Liibeck Johansen Kristine Queitsch GADJURA Forord 5 Kapitel 1 Procesbevillingsnævnets oprettelse, sammensætning m.v....

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 Sag 139/2015 Advokat Mogens Olesen kærer Vestre Landsrets kendelse i sagen: A (advokat Mogens Olesen) mod B (advokat Hanne Louise Mikkelsen) I tidligere

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Nævnet under overfladen

Nævnet under overfladen Nævnet under overfladen Procesbevillingsnævnet er ikke retsskabende og har derfor en naturlig rolle i baggrunden, mener nævnets nye formand. Men bag scenen er nævnets position i dag alt andet end usynlig.

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund for udarbejdelse af

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2).

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2). Vejledning vedr. behandling af sager i DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG Formålet med denne vejledning er at give en fremstilling af, hvorledes en konkret sag behandles i DS Ordensudvalg, således at parterne

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

Justitsministeriet Civilafdelingen

Justitsministeriet Civilafdelingen Justitsministeriet Civilafdelingen jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 1 M O B I L 4 1 2 3 8 8 6 1 M E N N E S K E R E T.

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Procesbevillingsnævnet. Årsberetning 2014

Procesbevillingsnævnet. Årsberetning 2014 Procesbevillingsnævnet Årsberetning 2014 1 Procesbevillingsnævnet Årsberetning 2014 Udgivet af: Procesbevillingsnævnet St. Kongensgade 1-3, 2. sal 1264 København K Telefon 33 12 13 20 Hjemmeside: www.procesbevillingsnaevnet.dk

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011 Sag 76/2011 A (advokat Jens Bruhn-Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

VELKOMMEN TIL RETTEN I HOLBÆK. Indhold:

VELKOMMEN TIL RETTEN I HOLBÆK. Indhold: Vi har lavet denne folder for at give vores brugere et bedre indblik i, hvad vi laver, hvem vi er, og hvordan vores nye retsbygning er indrettet. Folderen indeholder desuden også en del praktiske informationer,

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA-2009-520-0007 Behandling af erstatningskrav omfattet af retsplejelovens 1018 a, stk. 2, 1. led, i sager, hvor der er idømt fængselsstraf

Læs mere

Vejledning til domsmænd og nævninger

Vejledning til domsmænd og nævninger Vejledning til domsmænd og nævninger Juli 2007 Domstolsstyrelsen Trykt i 11.000 eksemplarer Design: Communikanten Tryk: VesterKopi Indhold Indledning... 5 Udtagelse til hvervet som lægdommer.... 6 Udtagelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 221-231/2016 Advokaterne Steen Leonhardt Frederiksen, Mette Lauritzen, Michael Steffensen, Daniel Rosenkilde Larsen, Hugo Steinmetz, Rolf Lindegaard

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret

Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret Der er i alt knapt 200 svar, og heraf er ca. 160 fra advokater, anklagere og lægdommere. Antallet af svar på de enkelte spørgsmål er varierende

Læs mere

Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003.

Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003. 1 Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003. Ydelser Vores sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet. Sagsbehandlingen skal være grundig, og der afsættes fornøden tid til

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet Bekendtgørelse nr. 192 af 15. marts 2006 Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet I medfør af 56, stk. 9, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og efter drøftelse

Læs mere

Referat - Åben tillægsdagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Referat - Åben tillægsdagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Referat - Åben tillægsdagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. 20:00 Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende:

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-16-04 Den 21/12-2005 Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Dette er en revideret udgave af Vestre Landsrets handlingsplan for 2005 I, som indeholder

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 Sag 126/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Erling Kragh-Pedersen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aalborg den 31. oktober 2014 og

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 Sag 258/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) Sagen angår spørgsmålet om varetægtsfængsling af T under anke af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. april 2015 Sag 262/2014 Anne Lyngbye Melsen (advokat Rasmus Mangor Andersen) mod Fredensborg Kommune (advokat Kurt Bardeleben) og Vejdirektoratet (Kammeradvokaten

Læs mere

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer DOMSMAND OG NÆVNING Om at være lægdommer 2 OM AT VÆRE LÆGDOMMER I Danmark kan du som borger blive udtaget som lægdommer. Det betyder, at du kan blive indkaldt til at medvirke i straffesager som enten domsmand

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

KAP17. Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292]

KAP17. Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292] KAP17-LBKG 2010-08-11 nr 961 Almenlejeloven Page 1 of 12 KAP17 Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292] 96 293) I kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere beboerklagenævn til afgørelse af

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 4. maj 2016 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 056/16 (Sermersooq Kredsrets sagl.nr. SER-AMM-KS-0015-2009) Anklagemyndigheden (J.nr. 5516-98791-00001-07)

Læs mere

Retningslinjer for prøvesager

Retningslinjer for prøvesager Østre Landsret Præsidenten J.nr. 81A-ØL-46-07 J.nr. 85A-VL-002-10 Revideret januar 2014 Retningslinjer for prøvesager 1. Retsplejelovens bestemmelser om prøvesager Efter retsplejelovens 133 har en advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24.

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 P O R T R Æ T EN UHØJTIDELIG PRÆSIDENT Helt uhøjtidelig. Sådan har kolleger beskrevet Højesterets præsident, Poul Søgaard. Den tidligere advokat satte sig for bordenden

Læs mere

H Ø J E S T E R E T S E M B E D S R E G N S K A B 2002 (Højesterets bidrag til virksomhedsregnskab for domstolene for 2002)

H Ø J E S T E R E T S E M B E D S R E G N S K A B 2002 (Højesterets bidrag til virksomhedsregnskab for domstolene for 2002) H Ø J E S T E R E T S E M B E D S R E G N S K A B 2002 (Højesterets bidrag til virksomhedsregnskab for domstolene for 2002) Udviklingen i aktivitet, sagstilgang og sagsbeholdning. Tilgangen af nye sager

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Procesbevillingsnævnet

Procesbevillingsnævnet Procesbevillingsnævnet Årsberetning 2012 Procesbevillingsnævnet Årsberetning 2012 Udgivet af: Procesbevillingsnævnet St. Kongensgade 1-3, 2. sal 1264 København K Telefon 33 12 13 20 Telefax 33 12 10 77

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Ankenævnet for Huseftersyn

Ankenævnet for Huseftersyn Ankenævnet for Huseftersyn Årsberetning 2010 Indholdsfortegnelse Formandens beretning 1. Generelt om Ankenævnet for Huseftersyn 1.1. Ankenævnets historiske baggrund 1.2. Ankenævnets nedlæggelse 1.3. Ankenævnets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Lida Hulgaard LH@hulgaardadvokater.dk Tlf. 38 40 42 08 1 TfS 2014.132 Lida Hulgaard:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 156/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Juel Halberg, beskikket) I tidligere instans er truffet beslutning af Østre Landsrets 18. afdeling

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse 1. Formål. Vedtægter for DIPU's kursusråd. 1.1 Styrke samarbejdet mellem studerende, terapeuter og ledelse 1.2 Inspirere til fornyelse og ændringer af såvel administrative som undervisningsmæssige arbejdsgange.

Læs mere

Procesbevillingsnævnets årsberetninger fra årene 2003 til 2011 kan findes på http://www.procesbevillingsnaevnet/årsberetninger

Procesbevillingsnævnets årsberetninger fra årene 2003 til 2011 kan findes på http://www.procesbevillingsnaevnet/årsberetninger Procesbevillingsnævnet Årsberetning 2011 Udgivet af: Procesbevillingsnævnet Rådhuspladsen 45-47, 4. sal 1550 København V Telefon 33 12 13 20 Telefax 33 12 10 77 Hjemmeside: www.procesbevillingsnaevnet.dk

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. august 2016 Sag 62/2016 T (advokat Stine Gry Johannessen, beskikket) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten

Læs mere

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. BEK nr 20 af 17/01/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-440-0160 Senere ændringer til forskriften BEK nr 748 af 11/06/2010

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Hanne Kjærulff og Niels Fenger. Appeltilladelser

Hanne Kjærulff og Niels Fenger. Appeltilladelser Hanne Kjærulff og Niels Fenger Appeltilladelser Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Hanne Kjærulff og Niels Fenger Appeltilladelser 1. udgave, 1. oplag 2016 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET september 2016 - 2 1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

Kend spillereglerne!

Kend spillereglerne! Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse

Læs mere

B0951005-IDJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

B0951005-IDJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG B0951005-IDJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 29. oktober 2015 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Alex Puggaard, Malou Kragh

Læs mere

Appeltilladelser i civile sager Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser. Af sekretariatschef Hanne Kjærulff

Appeltilladelser i civile sager Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser. Af sekretariatschef Hanne Kjærulff ff Appeltilladelser i civile sager Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser Af sekretariatschef Hanne Kjærulff Indholdsfortegnelse 1 INTRODUKTION... 4 1.1 Kriterier for at meddele appeltilladelser

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 Sag 41/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Ole Schmidt) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 10. afdeling den 16. december

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere