Kommunikationstræning ved hjælp af Marte Meo metoden

Transkript

1 Kommunikationstræning ved hjælp af Marte Meo metoden Gennemført ved Kardiologisk afdeling, Afsnit S1, Aalborg Sygehus Udarbejdet i november 2008 af Aase Marie Ottesen Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND UDVIKLINGSPROJEKTETS FOKUS, FORMÅL OG GENNEMFØRELSE FOKUS PROJEKTETS OVERORDNEDE FORMÅL DELTAGERE I UDVIKLINGSPROJEKTET PROJEKTETS TIDS OG HANDLEPLAN INDHOLD OG PLANER FOR TEMADAGENE GRUNDLAG SAMT AFDELINGENS FORUDSÆTNINGER OG FORVENTNINGER MÅLGRUPPE FOR TEMADAGENE FORMÅL MED TEMADAGENE PLANER FOR TEMADAGENES INDHOLD OG FORM FORANKRING OG DEN FREMTIDIGE IMPLEMENTERING I AFSNITTET EVALUERING AF TEMADAGENE EVALUERINGSDESIGN EVALUERINGSRESULTATER Resultater fra deltagernes evaluering Resultater fra evaluering gennemført via observationer på temadagene Resultater fra refleksioner og gruppedrøftelser på temadagene OVERVEJELSER FRA DE SAMARBEJDENDE ARRANGØRER ANBEFALINGER ANBEFALINGER OM UDBUD AF KOMMUNIKATIONSTRÆNINGSFORLØB ANBEFALINGER I FORHOLD TIL AFDELINGENS VIDEREUDVIKLING BILAGSFORTEGNELSE BILAG 1: NOTAT OM MARTE MEO METODEN BILAG 2: PROGRAM FOR TEMADAGENE OG LITTERATURLISTE BILAG 3: EVALUERINGSSKEMAER BILAG 4: GUIDE TIL EVALUERING VIA OBSERVATION BILAG 5: RESULTATER FRA EVALUERING GENNEMFØRT VED OBSERVATION

3 1 Indledning og baggrund Projektet blev iværksat på baggrund af en henvendelse fra Kardiologisk Afdeling, afsnit S1 på Aalborg Sygehus, som ønskede to temadage om kommunikation med det formål at videreudvikle og styrke deres kommunikationsfærdigheder og kompetencer i forhold til: Samtaler med patient og pårørende. Når et udviklingsprojekt kom på tale skyldtes det, at der i dialogen med afsnit S1 viste sig en interesse og åbenhed for at afprøve nye måder at formidle og kommunikere med patienterne på. Der var endvidere interesse for hos ledelsen at afprøve nye og anderledes måder at udvikle kommunikationsfærdigheder på eksempelvis ved brug af videooptagelser. I forhold til Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren var intentionen at nærme sig et første initiativ rettet mod: At udvikle ny, praksisrelevant viden om kommunikation og læring i forhold til borgerens sundhed og sygdom At arbejde kreativt og innovativt med at udvikle, afprøve kommunikationsmodeller og læringsaktiviteter, der retter sig mod forskellige grupper af borgere 1. 2 Udviklingsprojektets fokus, formål og gennemførelse 2.1 Fokus Projektets fokus har været: læring og kommunikation med borgeren 2.2 Projektets overordnede formål Det overordnede formål med projektet var ved gennemførelse af to temadage: At udvikle og afprøve en kommunikations og læringsmodel, hvor: Marte Meo metoden anvendes til at observere og analysere samspil og kommunikationsformer i sygeplejepersonalets daglige praksis, når de afholder samtaler med patienter og de pårørende, eksempelvis med det formål at formidle viden, at rådgive og vejlede Der er fokus på udvikling af sygeplejepersonalets kommunikations og samspilskompetencer gennem brug af Marte Meo Metoden. Der tages udgangspunkt i videooptagelser fra egen praksis Der tages afsæt i afdelingens værdigrundlag. 1 Med reference til: Visionsnotat for Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, side 7. 2

4 At evaluere den udviklede kommunikations og læringsmodel med henblik på om den kan udbydes som et kommunikationstrænings og læringsprogram/forløb til relevante faggrupper. 2.3 Deltagere i udviklingsprojektet Udviklingsprojektet er gennemført i et samarbejde mellem afdelingssygeplejerske Astrid Jørgensen, afsnit S1 Aalborg Sygehus, ekstern konsulent og Marte Meo terapeut Bente Weberskov og følgende fra University College Nordjylland: Udviklingskonsulent Birgitte Tørring, Efter og videreuddannelsesafdelingen, underviser Annegrethe Nielsen, Jordmoderuddannelsen samt projektleder Aase Marie Ottesen, Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren. Der er afholdt to temadage hvor sygeplejepersonalet i afsnit S1, Aalborg Sygehus har deltaget. Udover at deltage i temadagene har afdelingssygeplejersken i afsnit S1 indgået i planlægnings, udviklings - og evalueringsarbejdet ved deltagelse i ca. 4 møder af 2 timers varighed. Deltagerne fra University College og den eksterne konsulent har på forskellig vis bidraget såvel under selve afviklingen af kommunikationstræningsforløbet som i planlægningen, udviklingen og evalueringen af udviklingsprojektet. 2.4 Projektets tids og handleplan I det følgende fremgår plan for gennemførelse af temadage og udviklingsprojektet. Tidsramme Plan og opgaver 1. maj 18. juni 2008 Projekt beskrivelse og design udarbejdes Planlægning af temadag: - Udarbejde program og indhold - Afklare praktiske forhold som mødested, forplejning, kopiering af diverse materiale mv. - Valg af teoretisk referenceramme/litteratur - Introducere afdelingen til den valgte fremgangsmåde med brug af video - Udarbejde samtykkeerklæringer - Afsnit S1 leverer 2 videooptagelser af samtaler mellem sygeplejepersonale og patient/pårørende til brug ved 1.temadag 3

5 (deadline: 10.juni) - Udarbejde evalueringsmateriale 19.juni juni - 1.juli juli 2008 Første Temadag afvikles Sammenfatning af evalueringsresultat fra 1.temadag Evaluerings og planlægningsmøde: - Gennemgang af evalueringsresultat - Aftale dato for temadag nr. 2 - Planlægning og fordeling af opgaver vedr. temadag nr. 2 og udviklingsprojekt 14.august 2008 Møde afdelingssygeplejerske og projektleder i Videncentret med det formål at ideudveksle vedrørende evalueringsresultat, anbefalinger til fremtidig udbud mv. samt praktiske aftaler i forbindelse med videofilmninger 15. september 2008 Møde hvor 2.temadag planlægges 24.september 2008 Ultimo oktober - primo november 2008 Temadag nr. 2 afvikles Rapportering og afslutning af udviklingsprojektforløb 3 Indhold og planer for temadagene 3.1 Grundlag samt afdelingens forudsætninger og forventninger Afsnittets grundlag for at sætte fokus på kommunikation og samtale med patienten var udsprunget i forbindelse med personalemøde, hvor afsnittes særlige indsatsområder i sygeplejen i 2008 blev planlagt. Ved et indledende møde med afdelingssygeplejersken blev følgende forudsætninger og forventninger fra afdelingen skitseret: Forudsætninger: - Sygeplejepersonalet i afsnittet har meget forskelligartede kommunikative kvalifikationer og kompetencer. 4

6 - Der er stor faglig viden i afsnittet og erfaringsgrundlaget er bredt. - I afsnittet er der et internt tilbud for sygeplejepersonale med 0 3 års erfaring om at deltage i sygeplejefaglig vejledning, hvor afdelingssygeplejersken er tovholder. Det mere erfarne sygeplejepersonale har tilbud om at gå til sygeplejefaglig vejledning på hold sammensat på tværs af afsnit/afdelinger på sygehuset. Forventninger: Der er forventninger om høj deltageraktivitet ved de ønskede temadage f.eks. gennem kommunikationsøvelser og træning. Der er også interesse for at afprøve brug af videooptagelser. 3.2 Målgruppe for temadagene Al sygeplejepersonalet ved afsnit S1, Aalborg Sygehus dvs. sundhedsassistenter fordelt på to temadage. 50 sygeplejersker og 10 social og 3.3 Formål med temadagene Formålet var at videreudvikle og styrke sygeplejepersonalets kommunikationsfærdigheder og kompetencer i forhold til: Samtaler med patient og pårørende. 3.4 Planer for temadagenes indhold og form Det blev aftalt, at Marte Meo Metoden skulle anvendes som udgangspunkt for bearbejdningen, analysen og læringen under temadagen. I bilag 1 fremgår en kort beskrivelse af Marte Meo Metoden. Endvidere skulle afsnittets værdigrundlag indgå og være det fælles fundament for temadagene og det blev planlagt, at det skulle inddrages i undervisningen/læringsprocessen med videooptagelserne. Ved temadagene skulle der tages udgangspunkt i videooptagelser fra deltagernes egen praksis - dvs. samtaler mellem sygeplejepersonale og patient/pårørende - udvalgt af afsnittet i samråd med projektleder ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren. Der blev kalkuleret med, at der skulle anvendes to videooptagelser pr. temadag dvs. der var to patienter/deres pårørende samt to af afsnittets sygeplejepersonale, der skulle stille sig til rådighed i forhold til at blive videofilmet. Under afviklingen af temadagene skulle de filmede sygeplejepersonalemedlemmer endvidere være indstillet på at få en individuel tilbagemelding på udvalgte klip af videofilmningen klip, som havde fokus på kommunikations- og samspilssituationer, hvor sygeplejepersonen fik relationen med patienten/den pårørende til at lykkes. De udvalgte klip blev, efter grundig observation og analyse fra Marte Meo terapeutens side, udvalgt, så der var fokus både på teorien, sygeplejepersonens udvikling af 5

7 samspilskompetencer, og ligeledes på hvilken betydning det har for patienten/den pårørende at blive mødt med udgangspunkt i Marte Meo Metoden. De øvrige deltagere ved temadagen overværede de to sygeplejepersonalemedlemmers individuelle tilbagemelding på de udvalgte klip af videofilmningerne. Efter tilbagemeldingen var der dialog og fælles udveksling og læring i plenum. Når videooptagelserne fra deltagernes praksis forelå, blev de gennemset og på baggrund heraf blev der udvalgt hvilke teoretiske oplæg om kommunikation, der skulle holdes oplæg om udover undervisning i Marte Meo Metoden på temadagene. Følgende emner blev valgt henholdsvis ved 1. og 2.temadag: At strukturere en samtale og Hverdagslivet og dialogen. Før temadagen fik afsnittet skriftlig og mundtlig introduktion til temadagen vedr. den valgte fremgangsmåde, program for dagen og anbefalinger til litteratur mv. Program og litteraturliste fremgår i bilag 2. Som forberedelse til temadagen blev deltagerne bedt om at være opdateret på afsnittets værdigrundlag, at læse anbefalet litteratur samt individuelt at gøre sig overvejelser vedrørende hvordan afvikle samtaler ud fra de angive temaer, eksempelvis den svære samtale. 3.5 Forankring og den fremtidige implementering i afsnittet For at danne grundlag for forankring og en fremadrettet implementering i afsnittet af de erhvervede kommunikationsfærdigheder og den indhøstede viden, blev der iværksat følgende: - Under temadagene blev der indlagt tid til individuel refleksion og gruppedrøftelser, hvor fokus var på deltagernes oplevelser og overvejelser i relation til videooptagelserne, afsnittets værdigrundlag, teorioplæg om kommunikation og brug af Marte Meo Metodens fem principper. - Ved temadagenes afslutning blev deltagerne bedt om i mindre grupper at forholde sig til følgende spørgsmål: - Hvilke tanker/overvejelser lige nu i forhold til temadagens indhold? - Hvad med værdigrundlaget: Hvordan synes I Jeres værdigrundlag har været i spil i forhold til dagens videoklip? - De 3 vigtigste ting vi har lært/fået med os i dag? - Er der punkter vi ønsker at arbejde videre med/udvikle i vores daglige kommunikation og samtaler med patienterne? 6

8 - Hvad ønsker vi, at der fremover skal sættes fokus på/arbejdes med i forhold til kommunikationen i vores afsnit? og hvordan vil vi gøre? - Et fælles idekatalog, som afsnittet fremadrettet kan arbejde videre med. Idekataloget indeholder resultaterne af de individuelle refleksioner og gruppedrøftelserne, der løbende blev skrevet ned og indsamlet undervejs ved temadagene. 7

9 4 Evaluering af temadagene 4.1 Evalueringsdesign Evalueringsdesignet indeholdt følgende dele: - Evalueringsskema, der blev udfyldt af deltagerne ved temadagens slutning. Afdelingssygeplejersken og det sygeplejepersonale, der blev filmet, blev yderligere bedt om at svare på et tillægsskema. De anvendte skemaer ses i bilag 3. - Evaluering via observation foretaget under temadagene. Observationen tog udgangspunkt i en på forhånd beskrevet guide, der indeholdt områder vi særligt ønskede at få sat fokus på. Guiden ses i bilag 4. - I evalueringen anvendes derudover også de nedskrevne oplevelser og overvejelser, der kom frem under de individuelle refleksioner og gruppedrøftelser ved temadagene (beskrevet under afsnit 3.4. ovenfor) 4.2 Evalueringsresultater Resultater fra deltagernes evaluering Ved de to temadage har der i alt deltaget 51 sygeplejepersonalemedlemmer fra afsnit S1. 50 af deltagerne har indgivet evaluering. Heri indgår også afdelingssygeplejersken, som deltog ved begge dage. Der er i alt tre deltagere, der har medvirket i videooptagelser. Overordnet viser resultatet fra evalueringen, at deltagerne har fået udbytte af de to temadage. Hovedparten af deltagerne vurderer, at de er blevet mere opmærksomme på deres kommunikation i forbindelse med samtaler med patient og pårørende og at temadagene har kunnet bidrage til udviklingsmuligheder i deres kommunikation. Deltagerne tilkendegiver, at de specielt har fået inspiration til at udvide deres kommunikationsmæssige handlemuligheder i forhold til følgende specifikke kommunikationsfærdigheder: at lytte, at strukturere samtaler samt at have overblik over samtalen. Hovedparten af deltagerne vurderer, at Marte Meo Metoden er en anvendelig vejlednings og supervisionsmodel for dem i deres kliniske praksis og at Marte Meo Metodens fem principper fremover kan være en måde for dem at forholde sig til egen kommunikationspraksis på. Der er overvejende enighed om, at det har været anvendeligt at bruge video som læringsmetode ved temadagene. Endvidere har deltagerne oplevet sammenhæng mellem oplæg, refleksion i forhold til videooptagelser og diskussion i grupper og i plenum. 8

10 I det følgende fremstilles evalueringsresultaterne fra de to temadage. Generelt vil der indgå uddrag fra kommentarerne fra de åbne evalueringsspørgsmål til deltagerne. Afdelingssygeplejersken og de tre videofilmede deltagere har besvaret supplerende spørgsmål, som fremgår afslutningsvis. Spørgsmål besvaret af alle deltagere Er deltagerne blevet mere opmærksomme på deres kommunikation i forbindelse med samtaler med patient og pårørende? Forår 08 Efterår 08 Respondenter Procent Respondenter Procent Ja 24 92,3 % 23 95,8 % Nej 2 7,7 % 1 4,2 % I alt ,0 % ,0 % Hvilke udviklingsmuligheder ser deltagerne nu i forhold til deres egen kommunikation i disse sammenhænge? - At jeg kan blive mere bevidst i min samtale med patienten om hvad jeg vil med en samtale. Og at jeg i samtalen skal huske patienten og det han/hun vil. - Jeg skal være bedre til at prioritere tiden til at "gribe" initiativer fra patienterne eksempelvis i udskrivningssamtaler. - At blive bedre til at bruge samtaletiden konstruktivt ved at forbedre tid og indhold. Fortsætte med at se, lytte, tage alvorligt. Forsøge at bedre evnen til nærvær, som jeg mener jeg i forvejen bruger. - Empowerment, samtalerum, tildelt patient pleje = bedring af kommunikation. - At jeg via Marte Meo Metodens 5 overskuelige punkter oplever at kunne indgå i en egentlig dialog. - Jeg vil bruge mine kollegaer. Være mere opmærksom på min kommunikation og reflektere herpå. - Ikke være bange for at holde pauser. Blive bedre til at tænke på rummet og dettes betydning for nærværende samtale. - At rette en opmærksomhed herimod, at forholde mig bevidst til hvilke rammer jeg skaber omkring patienten, skabe bevidsthed omkring "initiativ". 9

11 - Mere opmærksomhed på at følge patientens egne initiativer. - Bruge tid på at medtænke de 5 principper, da jeg tænker at særlig observation af initiativ/turtagning kan bidrage til en bedre kvalitet i min kommunikation. Jeg skal kunne se det for at kunne reagere på dette. - Jeg har fået nogle redskaber, som jeg kan forsøge at implementere i min hverdag. - At vide, at anerkendelse og nærvær er små ting med kæmpe betydning. Bruge det meget mere til at følge patientens initiativer - også følelsesmæssige. I hvilken grad mener deltagerne, at temadagen har kunnet bidrage til udviklingsmuligheder i deres kommunikation jf. spørgsmålet ovenfor? 1 svarer til i meget lav grad og 5 til i meget høj grad. Forår 08 Efterår 08 Respondenter Procent Respondenter Procent 1 0 0,0 % 1 4,2 % 2 0 0,0 % 0 0,0 % ,2 % 8 33,3 % ,8 % 11 45,8 % ,9 % 4 16,7 % I alt ,0 % ,0 % Er der områder, deltagerne særligt vil arbejde videre med i forhold til udvikling af egne kommunikationsfærdigheder? - Vil inddrage patienten mere frem for bare at fortælle og forklare. Få patienten lidt mere på banen. - Ja, prøve at tænke igennem inden jeg går ind til patienten, hvad jeg vil med samtalen. Men også være opmærksom på, hvad patienten siger for at finde ud af, hvilken information han/hun har brug for. - Arbejde mere med den anerkendende/erkendende sygeplejerske. - Lade andre se og lytte med ved samtaler. - Umiddelbart er der ikke lige noget, der falder mig ind men selvfølgelig er der noget. Måske i forhold til kollegaer. - Forberedelse, struktur & formål, åben tale, aktiv lytning (følge initiativer). 10

12 - Turde være i pauserne - blive bedre til at afvente patienternes svar/respons. Blive bedre til at trække patienterne til side, så man ikke har "tilhørere". - At give mig tid. - At turde sætte tid på en samtale. - Anerkendelse af patientens egen handlekompetence. - At inddrage og være opmærksom på Marte Meo metodens 5 principper og fremhæve det betydningsfulde + det positive. Er der noget i forbindelse med temadagens indhold, der har gjort særligt indtryk? Forår 08 Efterår 08 Respondenter Procent Respondenter Procent Ja 22 91,7 % 19 86,4 % Nej 2 8,3 % 3 13,6 % I alt ,0 % ,0 % De der svarer ja på spørgsmålet ovenfor uddyber bl.a. på følgende måde: - Har set hvor godt "aktiv lytning" virker på patienten. Havde en fornemmelse af dette, men godt at se det på video også. - Videooptagelse og kropssprog - hvordan man "ser" meget ud af det. F.eks. nikke med hovedet osv. - At det umiddelbart er så simpelt. - Hvordan omsorg i sygeplejen kan komme til udtryk ved god kommunikation - evne til at se - lytte - anerkende - brug af humor - jvf. videooptagelser. At god kommunikation er en del af "kunsten i sygeplejen". - MM-metodens umiddelbare tilgængelighed. Artikel og oplæg om "den strukturerede samtale". - Videooptagelser viser rigtig meget, men jeg ved, at jeg ikke selv vil bryde mig om det. - Hvor stor indvirkning sygeplejerskens kommunikation har på samtalens udfald. Hvordan patienten "ændrer" sig i løbet af samtalen. - Videooptagelserne - de synliggjorde virkelig mange gode ting, man selv kan bruge. 11

13 - At det er vigtigt, at vi fokuserer på de gode ting, der foregår i samtalen. Vi kan ofte tvivle på, om det vi gjorde, er godt nok. Anerkendelse er vigtigt for sygeplejerske og patient. - At det er i orden at være styrende blot der tydeligt er nærvær. I hvilken grad har deltagerne fået inspiration til at udvide deres kommunikationsmæssige handlemuligheder i forhold til nedenstående specifikke kommunikationsfærdigheder? 1 svarer til i meget lav grad og 5 svarer til i meget høj grad. At lytte Forår 08 Efterår 08 Respondenter Procent Respondenter Procent 1 1 3,8% 0 0,0% 2 1 3,8% 1 4,2% ,5% 4 16,7% ,2% 9 37,5% ,6% 10 41,7% I alt ,0% ,0% At stille spørgsmål Forår 08 Efterår 08 Respondenter Procent Respondenter Procent 1 0 0,0% 0 0,0% 2 1 3,8% 2 8,3% ,6% 8 33,3% ,6% 12 50,0% ,9% 2 8,3% I alt ,0% ,0% 12

14 At strukturere samtaler du har med patienterne og deres pårørende Forår 08 Efterår 08 Respondenter Procent Respondenter Procent 1 1 3,8% 0 0,0% 2 1 3,8% 1 4,2% 3 2 7,7% 5 20,8% ,5% 12 50,0% ,2% 6 25,0% I alt ,0% ,0% At have overblik over samtalens forløb Forår 08 Efterår 08 Respondenter Procent Respondenter Procent 1 1 3,8% 0 0,0% 2 1 3,8% 1 4,2% ,2% 4 16,7% ,6% 12 50,0% ,5% 7 29,2% I alt ,0% ,0% 13

15 At formidle information Forår 08 Efterår 08 Respondenter Procent Respondenter Procent 1 1 3,8% 0 0,0% ,5% 2 8,3% ,5% 4 16,7% ,1% 10 41,7% ,1% 8 33,3% I alt ,0% ,0% Har deltagerne oplevet sammenhæng mellem oplæg, refleksion i forhold til videosekvens og diskussion i grupper og i plenum? Forår 08 Efterår 08 Respondenter Procent Respondenter Procent Ja 24 96,0% 21 95,5% Nej 1 4,0% 1 4,5% I alt ,0% ,0% Uddybes således af deltagerne: - God kombination. Godt at have videosekvenserne at diskutere ud fra. - Hele dagen har jo været en refleksionsøvelse i og med, at vi er blevet bedt om igen og igen at tænke over, hvad vi har set, samt at vi rent faktisk har set tingene igen og igen. - Gerne flere videoklip. Mindre udenomssnak og gentagelser. Godt med kun korte gruppesamtaler og små grupper. - Oplæggets indhold blev meget fint inddraget i videosekvensen. Oplægget kunne bidrage til at uddybe eksemplerne fra videosekvenserne. - Rigtig godt at have videooptagelserne - mere fokus på det nonverbale kropssprog. Kunne lettere se Marte Meo metoden i praksis. 14

16 - Der bliver hele tiden hæftet vores værdigrundlag på "undervisningen". Dermed knyttes det til vores hverdag. - Rigtig god sammenhæng. - Der var god tid til at alle kunne komme til orde - mange gode observationer og ideer. Vil Marte Meo metodens 5 principper være en måde for deltagerne efterfølgende at forholde sig til egen kommunikationspraksis? Forår 08 Efterår 08 Respondenter Procent Respondenter Procent Ja 25 96,2% 19 86,4% Nej 1 3,8% 3 13,6% I alt ,0% ,0% Uddybes således af deltagerne: - Vil tænke mere over de kommunikative principper/redskaber jeg bruger. - Medtænke principperne i min kommunikation. - Men synes fortsat ikke, at den er meget anderledes end empowerment og andre pædagogiske færdigheder, som man i forvejen bruger. - Den positive ånd. - Jeg tror jeg kan bruge dele af det ex. om struktur, positiv ledelse, forsøge at imødekomme patientens initiativ. - Ikke direkte. Ud fra gennemgangen af videosekvenserne har jeg fået nogle tips, og jeg kan klart bruge dele af Marte Meo metoden. Men bestemt ikke det hele. - Kommer godt rundt i alle aspekter i dialogen. Specielt det at følge initiativer. - Kan hjælpe med at give struktur. Kan hjælpe med at holde fokus på det vigtigste i samtalen. - De er nemme at huske og opsummerer super fint den anerkendende relation. - Den virker overskuelig og meget medmenneskelig og ikke så teoretisk. Nem at forholde sig til. 15

17 I hvilken grad oplevede deltagerne, at det var anvendeligt at bruge video? 1 svarer til i meget lav grad og 5 svarer til i meget høj grad. Forår 08 Efterår 08 Respondenter Procent Respondenter Procent 1 0 0,0% 0 0,0% 2 0 0,0% 2 8,7% 3 2 7,7% 2 8,7% ,4% 6 26,1% ,9% 13 56,5% I alt ,0% ,0% Uddybes således af deltagerne: - Jeg forstår tingene bedre, når jeg kan se dem. Rigtig godt det med at se - spole tilbage - se - stoppe - reflektere osv. - Det kunne ikke forklares uden video. - Visuelt, at se eksempler på, hvornår det lykkes. Fokus på det positive. - Siger mere end ord. Man kan se sit eget nonverbale sprog samt kan se, om man observerer alt patientens nonverbale sprog. - Ville gerne have set hele samtalen. Svært at få overblik. - Glædeligt med en varieret praksis der er genkendelig. Sætter et præcist fokus. - I forhold til at sætte fokus på specifikke kommunikationstyper/metoder fint, men ikke til andet end belysning af allerede kendte kommunikationsmekanismer. - Når man ser sig selv/andre bliver man mere fokuseret på, hvordan man selv er i en dialog. - Situationen bliver lidt kunstig, og det var meget ressourcestærke patienter, der var med. - Gav netop mulighed for at sætte fokus på det den enkelte ønskede at gøre bedre/arbejde videre med. - Det var godt at diskutere ud fra / snakke ud fra, idet man rent faktisk selv er " til stede", kan se/høre hvad der skete. - Kollegaer fortæller, at de har lært meget af forløbet. Sætter fokus på det nonverbale. - Ting, der er svære at forklare kan visualiseres. 16

18 - Lærerigt og gør teorien mere anvendelig. Vurderer deltagerne, at Marte Meo Metoden er en anvendelig vejlednings- og supervisions model for dem i den kliniske praksis? Forår 08 Efterår 08 Respondenter Procent Respondenter Procent Ja ,0% 19 86,4% Nej 0 0,0% 3 13,6% I alt ,0% ,0% Uddybes således af deltagerne: - Det kunne være lærerigt. - At informationen bliver tilpasset den enkelte og ikke blot bliver rutine. - I høj grad. Man lærer meget ved at se video og lærer nok mere ved selv at deltage. - Det kan bruges til supervision - men mener også det kræver, at der er en, der er specielt uddannet i Marte Meo til at gennemføre et sådant forløb og mener det kan være for svært at bruge i dagligdagen. - Jeg synes Marte Meo er kommunikation på en måde, som i andre typer, blot hedder noget andet. - De samme "boller" på nye glas med andre etiketter. - Der er ikke tid i det daglige til at det vil kunne udføres i praksis. - Både og - vil nok foretrække at trække på kollegaer i stedet. - For tidskrævende i hverdagen men udmærket som illustration til en temadag. - Man kunne optage flere samtaler, som man f.eks. kunne bruge i individuelle coach seancer to kollegaer imellem. - Tror vi alle kunne have glæde af at se os selv og forholde os aktivt til, hvad vi vil gøre bedre. - Vi kunne bruge den ved vores gruppe konference. - Lade evt. elever opsummere samtaler/evalueringer skriftligt for at synliggøre evt. forskellige opfattelser af samtaler. 17

19 I hvilken grad har den anviste litteratur været til inspiration og haft relevans? 1 svarer til i meget lav grad og 5 svarer til i meget høj grad. Forår 08 Efterår 08 Respondenter Procent Respondenter Procent 1 1 4,0% 0 0,0% 2 1 4,0% 4 19,0% ,0% 11 52,4% ,0% 4 19,0% ,0% 2 9,5% I alt ,0% ,0% Øvrige kommentarer fra deltagerne - I relation til litteratur: - Bedre at kunne høre oplæg og spørge ind til teorien. - Har ikke nået at læse den anbefalede litteratur. - Har fået lyst til at læse mere. - Det kunne have været fordelagtigt at fokusere på forskellige ting ved videosekvenserne, så vi havde set flere ting. - Det kunne have været godt først at se hele videoen uden kommentarer og så efter følgende bearbejdning, som der er blevet udført i dag. Det vil være med til at få en forståelse og indsigt i den enkelte situation forud for klippene. - Det har været godt at være forberedt på, hvad det handlede om. - Super godt kursus. - Tak for en inspirerende dejlig dag. - En god temadag med masser af inspiration til en hverdag med mange samtaler med forskellige forudsætninger. 18

20 Spørgsmål til medvirkende i videooptagelser Hvordan var det for Jer at få vejledning og supervision i forhold til Jeres samtale med patient og pårørende? - Mine bange anelser blev slet ikke aktuelle. Det var dejligt og lærerigt. Det var svært at huske samtalens indhold. Jeg havde været nervøs for at se mig selv. Det var godt kun at tage klip - ellers kunne man let føle sig udstillet. - Super godt. Den positive stemning/formidling gør, at man føler sig tryg og selv tør se på, at noget faktisk lykkes rigtig godt. - Positivt - godt at kunne se, hvordan man agerer. Kropssprog. Hvordan var det for Jer at høre Jeres kollegaers refleksioner i forhold til Jeres samtale med patient og pårørende? - Dejligt at høre deres anerkendelse af mit arbejde og min måde at gøre det på. - Ikke skræmmende som først antaget. Jeg tror alle kunne sætte sig ind i, hvordan det var at være den, der var på og derfor kunne komme med konstruktive kommentarer. - Positivt anerkendende. Er der noget, I specielt er blevet optaget af i forhold til Jeres kommunikation med patient og pårørende? - At være opmærksom på det emotionelle, som kom frem et øjeblik, denne erkendelse fik jeg ikke eller måske (ubevidst) ikke ville tage den op. - At følge initiativer - også især følelsesmæssige - at turde dette. - Nærværets betydning. Kunsten at holde pauser - skabe ro omkring situationen. - Er Marte Meo metoden en metode, som I kan anbefale i forhold til styrkelse og udvikling af kommunikationsfærdigheder? - Helt sikkert man tør mere, når det ikke gælder en vurdering. Det var godt at skulle forberede sig og have tænkt igennem hvad målet var, men samtidig give patienten mere plads. - Ja. - Ja, helt bestemt. 19

21 Spørgsmål til afdelingssygeplejerske I hvilken grad oplever du, at temadagen kan medvirke til at videreudvikle og styrke sygeplejepersonalets kommunikationsfærdigheder og kompetencer i forhold til samtaler med patient og pårørende? - Jeg hører, at de fleste synes, det var en spændende dag vedkommende og gav samtidig anledning til eftertanke om kommunikation mest i forhold til patienter, pårørende og nogle i forhold til kolleger en har fremhævet relation med andre mennesker. - Jeg har fået mange tilkendegivelser efter dagen. Både fra yngre som erfarne. Vil Marte Meo metoden fremover være en metode for jeres afdeling i forhold til styrkelse af kommunikationsfærdigheder? - Den enkelte personale skal synes det er en anvendelig metode for at det lykkes. Jeg kan se mange muligheder og vil medtænke i forhold til udvikling af den enkelte på forskellig vis. Ex. et tilbud til den enkelte i gruppesammenhæng. - Jeg ser muligheder for, hvordan vi kan anvende metoden. Måder/økonomi vil være en medvirkende faktor. I hvilken grad oplever du, at der blev skabt sammenhæng mellem temadagens indhold/forløb og værdigrundlaget i Kardiologisk afdeling? - Værdierne blev nævnt/trukket frem/tydeliggjort mange gange. - Værdigrundlaget var gennemgående. Er der områder du vurderer, at I med fordel kunne arbejde videre med i forhold til udvikling af kommunikationsfærdigheder i Kardiologisk Afdeling? - Kommunikation er altid vigtig. Det vil være den enkelte som skal have lysten, motivationen og skærpe sine sanser m.h.p. udvikling og som ledelse skal vi medtænke kommunikation på flere fronter og måder. - Jeg vil afvente, hvad kollegaer siger - lave fælles beslutning. 20

22 4.2.2 Resultater fra evaluering gennemført via observationer på temadagene Notater vedrørende de indhøstede observationer og de afsluttende refleksioner i plenum fra begge temadage kan ses i bilag 5. I det følgende trækkes nogen af resultaterne særligt frem: - Gennemgående vurderes, at der er en stor interesse og motivation hos deltagerne i forhold til afprøvning af Marte Meo Metoden. - I forhold til de forskellige teoretiske oplæg på begge dage kommer der umiddelbart kun få spørgsmål fra deltagerne, men undervejs trækker deltagerne elementer frem i den fælles dialog generelt i forhold til Marte Meo Metodens principper og specifikt tydeligt ved 1.temadag i relation til oplægget om, at strukturere en samtale. - At metoden tager sit udgangspunkt i de situationer, der lykkes afspejles igennem de forskellige emner og temaer, der tages op på temadagene. - Fra deltagerne, der ikke filmes tilkendegives megen ros til de filmede kollegaers præstationer og måder at kommunikere og forholde sig til patienterne på. De filmede deltagere udtrykker generelt forundring over det positive udfald af deres samtaler med patienterne. - På begge temadage spores der en tilbageholdenhed med at forholde sig til eksempler på mindre god kommunikation og at diskutere alternative handlemuligheder i den forbindelse eksempelvis observeres det, at problemer med kommunikation oftest omtales som strukturelle vanskeligheder - noget der vedrører manglende tid eller faciliteter eller som noget der var svært ved den enkelte patient eller patienttype. - Specielt på 2.temadag var det gennemgående fokus dialogbaserede samtaler. Her blev det ved flere lejligheder problematiseret: Hvordan vil det være, at have en dialogbaseret tilgang til samtalen, hvis patienten ikke er så let, så afklaret, så åben, så sproglig som i de to viste film? Hvad gør man så? Herigennem blev der fremført en vis skepsis i forhold til Marte Meo metoden, når samtaler ikke er lette eller skepsis i forhold til, at indgå i dialog med patienterne, når samtalens omstændigheder er vanskelige. Her kom uenighed med patienterne også op som en problematik, der optog mange af deltagerne specifikt relateret til anerkendelse, der indgår i afdelingens værdigrundlag her blev det diskuteret: Hvordan kan den sundhedsprofessionelle udvise anerkendelse, hvis der er uenighed med patienten?. Der fremkom flere perspektiver, som påpegede mulighederne for både at udvise anerkendelse og rumme uenigheder med patienten. - Marte Meo Metodens princip vedrørende at følge initiativ blev problematiseret set i forhold til, at den sundhedsprofessionelle har ansvar for at sikre, at patienten under en samtale også får den nødvendige vejledning og information før en evt. udskrivning. 21

23 - Ved begge temadage fik deltagerne undervejs meget fokus på de fysisk rammers betydning for at gennemføre samtaler, hvis afsnittets værdigrundlag om eksempelvis nærvær, respekt, fortrolighed og anerkendelse skal udmøntes i praksis. - I forbindelse med den afsluttende plenumdrøftelse fremkom der på begge temadage mange konkrete forslag til områder afsnittet med fordel kunne arbejde videre med eksempelvis: - at få etableret et samtalerum så der kan skabes bedre rum og rammer for den gode samtale med patienten, byggende på afdelingens værdigrundlag - at give patienterne mulighed for at forberede sig til samtaler, med opfordring om evt. at skrive spørgsmål ned - at overvære hinandens samtaler med henblik på gensidig udvikling Resultater fra refleksioner og gruppedrøftelser på temadagene Som nævnt tidligere foreligger der ved begge temadages afslutning et idekatalog. Idekataloget indeholder resultaterne af de individuelle refleksioner og gruppedrøftelserne, der løbende blev skrevet ned og indsamlet undervejs ved temadagene. I det følgende gives et kort udsnit af deltagernes refleksioner og overvejelser i forhold til selve samtalen med patienten: - Betydningen af at få struktureret samtalen ud fra patientens forudsætninger, at få sat mål op for samtalen, der er kendt af patienten samt evt. forventet tidsforbrug - Vigtigheden af pauser under samtalen og at møde patienten, hvor han er og tage sit udgangspunkt der, at lytte mere end at tale - Mere fokus på at følge patientens initiativer og vise anerkendelse - At få skabt dialog frem for formidling - Privathedens betydning måske åbner patienten sig mere? - Godt at se, at aktiv lytning og positiv bekræftelse af patientens initiativ faktisk virker i praksis patienten åbner sig, tager mere aktivt del i samtalens forløb - Være mere opmærksom på den nonverbale kommunikations betydning i samværet med patienten. 22

24 4.3 Overvejelser fra de samarbejdende arrangører I det følgende fremgår overvejelser og perspektiver fra de samarbejdende arrangører ved udviklingsprojektet: - Konceptet muliggør et kursustilbud for hele sygeplejepersonalegruppen, idet én dag er realistisk for hele gruppen. - Positivt at alle ansatte har deltaget, da det giver et fælles fundament, med mulighed for en målrettet indsats i afdelingen. - Ledelsesforankring er nødvendig såvel under selve afviklingen af temadagene med kommunikationstræning, som i forhold til den videre plan og indsats for at udvikle sygeplejepersonalets kommunikations og relationskompetencer. Det udarbejdede idekatalog kan være et godt redskab for ledelsen til sikring af forankringen og den fremadrettede implementering i afsnittet. - Marte Meo Metoden vurderes som anvendelig i kommunikationstræningsforløb bl.a. begrundet i, at metoden har sit udgangspunkt i de situationer, der lykkes. Mennesker vokser bedre ved at styrke deres gode sider, end ved at få rettet på deres dårlige. Der kan sagtens ske en læring ud fra at rette på de dårlige sider, men ved at arbejde med de gode sider, kan der foruden læring også udvikles en oplevelse af øget glæde og øget selvværdsfølelse hos personalet. Denne del er netop den pædagogiske side af den positive psykologi i forhold til, hvad der gør mennesker glade og positive og kan være med til at skabe arbejdsglæde. - Det vurderes, at Marte Meo Metoden på en udviklingsorienteret og nænsom måde kan medvirke til at udvikle medarbejdernes personlige og faglige relationskompetencer. - Metodens fokus på det relationelle møde mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, gør den unik og anvendelig i forhold til stort set alle situationer. Det være sig den uformelle samtale, den svære samtale, udskrivningssamtalen m.m. Sundhedsprofessionelle kan her være sygeplejepersonale, læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, radiografer, jordmødre m.fl. Metoden vurderes også anvendelig i forhold til medarbejdersamtaler, lederudviklingsforløb mv. - Den anerkendende tilgang er meget positiv og befordrende for udvikling i gruppen. Hvis der skulle indgå mere teori på temadagen kunne det omhandle teori om anerkendelse. - Brug af videooptagelser fra sygeplejepersonalets egen praksis og de individuelle tilbagemeldinger heraf overværet af kollegaer, kræver og forudsætter, at der er tryghed og tillid i gruppen. - Det har virket meget positivt og anvendeligt, at videooptagelserne har dannet udgangspunktet for valg af teorioplæg. 23

25 - Den indlagte tid til individuel refleksion og gruppedrøftelser under temadagene, hvor fokus var på deltagernes oplevelser og overvejelser i relation til videooptagelserne, afdelingens værdigrundlag, teorioplæg om kommunikation og brug af Marte Meo Metodens fem principper, vurderes at have været meget udbytterigt for deltagerne. Ses bl.a. via de mange kommentarer og overvejelser i evalueringsskemaerne fra deltagerne. - God vekselvirkning mellem teori og videooptagelserne fra praksis ved temadagene. Den høje vægtning af videooptagelser frem for megen teorifremstilling vurderes at have været en god prioritering og betydningsfuld for udbyttet. - Godt at få operationaliseret værdigrundlaget at få det italesat og anskueliggjort via videooptagelserne. - Mulighed for at tematisere kommunikationstræningstilbuddet eksempelvis: Den svære samtale, Den motiverende samtale og Udskrivningssamtalen. - Videooptagelserne vurderes at kunne anvendes i forskellige undervisningssammenhænge, men det er der ikke indhentet samtykke til. Det kunne være noget, der tænkes ind i evt. fremtidige forløb. - Observationsnoterne (bilag 5) indeholder mange anvendelige perspektiver, som afsnittet fremadrettet kan sætte fokus på og eventuelt vælge at arbejde videre med. - Observationsnoterne vurderes også at kunne give inspiration i dialogen om Marte Meo Metodens anvendelighed jævnfør eksempelvis deltagernes fremførte skepsis i forhold til brug af Marte Meo Metoden, når samtaler ikke er lette eller skepsis i forhold til, at indgå i dialog med patienterne, når samtalens omstændigheder er vanskelige. - Hvis kommunikationstrænings og læringsprogrammet udbydes som et fremtidigt kursustilbud, kan det anbefales, at den anvendte observationsmetode (anvendt i evalueringsøjemed i projektet) indgår som en del af tilbuddet. - For at få indblik i om temadagen, fremadrettet, har haft en effekt på sygeplejepersonalets kommunikationsfærdigheder, så kunne det være interessant at udføre en fornyet evaluering f.eks. om tre måneder. 5 Anbefalinger 5.1 Anbefalinger om udbud af kommunikationstræningsforløb De samarbejdende aktører i forbindelse med udviklingsprojektet, kan anbefale: 24

26 - At det afprøvede kommunikationstrænings og læringsprogram fremover udbydes til relevante faggrupper, som f.eks. fysioterapeuter, ergoterapeuter, radiografer, jordmødre, sygeplejepersonale, socialrådgivere, undervisere/lærere, pædagoger og kliniske vejledere. - At det afprøvede kommunikationstrænings og læringsprogram fremover kan udbydes til arbejdspladser f.eks. til en samlet personalegruppe, til monofaglige eller tværfaglig sammensatte grupper af medarbejdere, til ledergrupper eller til enkeltpersoner såvel medarbejdere som ledere. - At der sammen med, at kommunikationstrænings og læringsprogrammet udbydes, gives mulighed for at tilbyde konsulentydelse, der omfatter observationsevaluering/vurdering under forløbets afvikling i lighed med den anvendte metode/form under temadagene. - At der med baggrund i det afprøvede kommunikationstrænings og læringsprogram endvidere gives mulighed for at tilbyde særlige forløb, der skræddersyes, ud fra de ønsker og behov, der måtte være hos en rekvirent. 5.2 Anbefalinger i forhold til afdelingens videreudvikling Næste skridt i afsnittet kunne være: - En videreudvikling, hvor flere medarbejdere bliver filmet og hvor Marte Meo Metoden anvendes som vejlednings og supervisionsmetode under et forløb af længere varighed. - Et tilsvarende tilbud til sygeplejepersonale med specialfunktioner eksempelvis hjerteinsufficienssygeplejersken og rehabsygeplejersken (meget alene job ). - Et lignende tilbud til kliniske vejledere med overskriften: Den anerkendende samtale med den studerende. - Metoden kan eventuelt anvendes til kommunikationstræning af nyuddannede eller i forbindelse med sygeplejefaglig vejledning i afsnittet. - Metoden vurderes også at kunne anvendes i forhold til medarbejdersamtaler i afsnittet og lederudviklingsforløb. - For hver temadag er resultaterne af de individuelle refleksioner og gruppedrøftelser nedskrevet, så der foreligger et fælles idekatalog. Idekataloget kan være et godt redskab for afsnittet til sikring af forankringen og den fremadrettede implementering af de erhvervede kommunikationsfærdigheder og den indhøstede viden samt virke som inspiration til den videre udvklingsproces i afsnittet. Observationsnoterne (bilag 5) vurderes ligeledes at kunne anvendes af afsnittet i det videre arbejde. 25

27 6 Bilagsfortegnelse 6.1 Bilag 1: Notat om Marte Meo Metoden Marte Meo Metoden er baseret på analyse af videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer. Marte Meo Metoden er udviklet af hollænderen Marie Aarts 2. Hun påbegyndte arbejdet med videooptagelser tilbage i 1970 erne på baggrund af sit pædagogiske arbejde med autistiske og psykotiske børn. Hun havde svært ved at forklare forældre, hvorledes hun agerede i samspil med deres børn og fik ideen til at optage samspillene på video og her ud fra vise det. Det blev starten til udvikling af Marte Meo programmet, som nu er kendt i mange lande. Marte Meo er latin og betyder ved egen kraft og refererer til, at alle mennesker rummer potentialer for udviklingsstøttende dialog og samspil. Ved at fokusere på disse potentialer kan uhensigtsmæssige samspilsformer ændres til mere hensigtsmæssige former for samspil. Vi rummer alle elementer af naturlige udviklingsstøttende kommunikationspotentialer, og ved at blive opmærksom på disse kan samspillets kvalitet blive forbedret. Marte Meo Metodens sigte er at identificere de udviklingsstøttende kommunikationspotentialer, der er til stede i samspillet, og med disse som udgangspunkt aktivere og videreudvikle, de kommunikationspotentialer, der ikke er til stede i samspillet. Vores måde at relatere og samspille med andre på er ofte ubevidste strukturer grundlagt i den tidlige barndom. Vi bærer det med os senere i samspillet f.eks. med skolelæreren, vennerne, kæresten og i vores professionelle job som omsorgsudøvere af enhver art. Metoden kan dermed generaliseres ud på alle former for samspil, og alle kan forbedre deres kommunikationspotentialer for udviklingsstøttende dialog. Så ved egen kraft betyder, at samspilsændringerne kommer fra personen selv, og netop ved at blive opmærksom på, hvordan vi kommunikerer med andre, kan vi være med til at ændre uhensigtsmæssige samspil og dermed ændre kvalitativt på den følelsesmæssige relation. Marte Meo Metoden har konkretiseret principperne for naturlig udviklingsstøttende dialog, og disse underbygges af forskning indenfor det udviklingspsykologiske felt eksempelvis Daniel Stern(2000)og 2004) 3. Marte Meo Metoden kan forklares ud fra 3 vinkler 4 : 2 Sørensen, Jytte Birk (2000): Ser man det - Marte Meo Metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv.forlaget Dafolo. Sørensen, Jytte Birk (2002): Marte Meo metodens teori og praksis. Forlaget Systime. 3 Stern, Daniel (2000): Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzels Forlag. Side Stern, Daniel (2004): Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzels Forlag. Side Kristensen, R. Red. (2006): Fantastiske forbindelser, s

28 - Et menneske- og dannelsessyn hvor fokus er på samspil og relation mellem mennesker. Det er en selvpsykologisk tilgang, hvor det enkelte menneske formes og udvikles gennem spejling fra andre mennesker kvaliteten af samspillene bliver således af afgørende betydning for udvikling af det enkelte menneskes selvværd og selvopfattelse. - En kommunikationsmetode, som indeholder de grundlæggende elementer i udviklende samspil mellem mennesker. - En vejlednings-, supervisions- og behandlingsmodel hvor der, gennem iagttagelse af samspil på videooptagelser, laves analyse ud fra Marte Meo principperne. Der arbejdes ud fra videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer. Disse videooptagelser analyseres ud fra de 5 Marte Meo principper, som tager udgangspunkt i, at der skal være bestemte elementer tilstede i samspil for at de er udviklingsstøttende. Et Marte Meo forløb tager sit udgangspunkt i omsorgsgiverens problemstilling. Der laves videooptagelser af strukturerede samspil, hvor omsorgsgiveren har en dagsorden og dermed den positive ledelse, samt videooptagelser af ustrukturerede samspil, som er på barnets/brugerens præmisser. Marte Meo terapeuten analyserer videooptagelserne ud fra omsorgsgiverens problemstilling, brugerens udviklingsniveau og behov for støtte, omsorgsgiverens samspilskompetencer og udviklingsmuligheder, samt de 5 Marte Meo principper. Der udvælges på denne baggrund videoklip, som viser omsorgsgiveren i samspilssituationer, hvor hun er støttende overfor brugeren. Det er nemlig en meget vigtig filosofi i Marte Meo Metoden, at vi mennesker udvikler os bedst, når vi ser os selv i situationer hvor vi lykkes, frem for situationer, hvor vi måske ikke lykkes i vores omsorgsarbejde. Omsorgsgiveren ser videoklippene ved en tilbagemelding givet af Marte Meo terapeuten, og hun får herefter nogle arbejdspunkter, som skal øves 2-3 uger frem til næste filmning. Næste film optages og der analyseres osv. Dette gøres indtil omsorgsgiveren oplever, at problemstillingen er løst. Et typisk Marte Meo forløb indeholder 4-5- videofilmninger og strækker sig over ca. tre måneder. Det centrale i metoden er de 5 Marte Meo principper 5, som danner baggrund for analysen af videooptagelserne. Ved at lave interaktionsanalyse, hvor videooptagelserne ses i meget små sekvenser, gives der mulighed for at observere og analysere de initiativer, der tages og måden hvorpå de følges. Fokus er på det, som foregik i situationen og ikke på det, man husker og formoder, der foregik. Marte Meo Metodens 5 principper indeholder fundamentet i udviklingsstøttende samspil. 5 Sørensen, J. B. (2002): Marte Meo Metodens teori og praksis, s

29 De 5 Marte Meo principper: 1. At følge initiativ At følge initiativer nødvendiggør, at opmærksomheden er henledt på og koncentreret om den, som tager initiativerne. At følge initiativer er afgørende i udviklingsstøttende samspil, da det er fundamentet til oplevelse af selvværd og individualitet. Der er 3 former for initiativer: - Verbale initiativer - Handleinitiativer - Følelsesinitiativer Initiativer kan følges gennem negativ bekræftelse, ingen bekræftelse (negligering) eller positiv bekræftelse. 2. Positiv bekræftelse af initiativer Initiativer, der mødes i forståelse fra det empatisk spejlende selvobjekt, vil altid have indbygget en form for positiv bekræftelse. Når initiativer følges og positiv bekræftes af andre, opleves der typisk en positiv selvfølelse og mening, og ligeledes oplever man sig som et individ, der kan bidrage med noget værdifuldt. Når et menneskes initiativer følges og positivt bekræftes, dannes der udgangspunkt for bevarelse af selvværd, identitet, integritet og livskvalitet. Der er mange måder at følge initiativer på gennem positiv bekræftelse: Ved at svare, nikke, bruge mimik, sætte ord på og skabe mening, imitation, spørge uddybende ind. 3. At sætte ord på den andens og egne initiativer At sætte ord på den andens initiativer er en vigtig og betydningsfuld måde at følge og positiv bekræfte disse initiativer på. Sproget er en vigtig faktor i samspillet mellem mennesker. Både sprogets indhold og måden hvorpå sproget bruges er vigtig. Hos de mennesker, hvor sproget er enten under ud - eller afvikling, vil tonen og rytmen i det talte være meget vigtigt. Ved at sætte ord på sig selv kan omsorgsgiveren gøre sig selv forudsigelig og dermed skabe tryghed for brugeren. Også her vil tonen og rytmen i det talte være vigtig. Omsorgsgiverens brug af sproget vil altid stimulere sprog hos den anden. 28

30 4. Turtagning Turtagning handler om at man skiftes til at være givende og modtagende i samspil. Når initiativer følges og positivt bekræftes, vil der ofte opstå en naturlig turtagning i samspillet. Der er to former for turtagning. Den ene er i gruppesammenhæng, hvor omsorgsgiveren har den positive ledelse og dermed er ansvarlig for, at alle på en eller anden måde bliver en del af gruppen og at der skabes en følelse af samhørighed i gruppen. Den anden form for turtagning er omkring et emne eller en handling, hvor to eller flere deltager. Man skiftes her til at tage ture. 5. Positiv ledelse Positiv ledelse er aktuel i de strukturerede samspilssituationer, hvor omsorgsgiveren har en dagsorden for samspillet, f.eks. personlig hygiejne eller påklædning. Elementerne i positiv ledelse er: - Skabelse af en god følelsesmæssig stemning - At afstemme sig efter brugerens udviklingsniveau - At følge, positiv bekræfte og benævne initiativer, samt at tage ture Positiv ledelse øger ofte brugerens evne og lyst til samarbejde. 29

31 6.2 Bilag 2: Program for temadagene og litteraturliste Program for temadagen 19. juni 2008 Velkomst og indledning til dagen - Formål og dagens program - Afsæt i afsnittets værdigrundlag Marte Meo Metoden de 5 principper hvad/hvordan? Oplæg der relaterer sig til de to videooptagelser fra deltagernes egen praksis Bearbejdning, analyse og læringsforløb vedrørende videooptagelse 1. Videooptagelse 1 Viser sygeplejerske A i en målrettet udskrivningssamtale med patient og hans pårørende. Patienten har været indlagt 6 uger til antibiotikabehandling af endocarditis. Bearbejdning, analyse og læringsforløb vedrørende videooptagelse 2. Videooptagelse 2 Viser sygeplejerske B i det hun kalder den svære samtale med en patient, der gerne vil klare sin situation selv, men hvor sygeplejersken vurderer, at der kan være behov for, at tage mere over på nogen områder, hvor han ikke selv magter sin situation eksempelvis med hensyn til at træne/at få lavet sine aktive øvelser. Patienten har en alvorlig kronisk hjertesygdom med nedsat pumpekraft. Har gennem de sidste 20 år levet med kronisk sygdom. Har en gigtlidelse og er tidligere opereret for perforeret tyndtarm. Opsamling af dagens emne og indhold Evaluering og afrunding af dagen 30

32 Program for temadagen 24.september 2008 Velkomst og indledning til dagen - Formål og dagens program - Afsæt i afsnittets værdigrundlag Marte Meo Metoden de 5 principper hvad/hvordan? Oplæg der relaterer sig til de to videooptagelser fra deltagernes egen praksis: Hverdagslivet og dialogen Bearbejdning, analyse og læringsforløb vedrørende videooptagelse 1. Videooptagelse 1 Viser sygeplejerske C i en udskrivningssamtale med patient. Patienten har været indlagt med blodprop i hjertet og har fået foretaget en akut ballonudvidelse. Patienten vil gerne stoppe med at ryge. Under samtalen skal patienten gerne klædes på til at komme hjem og ikke være/blive bange for at leve. Patienten skal gerne gå fra samtalen med redskaber til at håndtere hverdagen. Bearbejdning, analyse og læringsforløb vedrørende videooptagelse 2. Videooptagelse 2 Viser sygeplejerske B i det hun kalder den svære samtale med en patient, der gerne vil klare sin situation selv, men hvor sygeplejersken vurderer, at der kan være behov for, at tage mere over på nogen områder, hvor han ikke selv magter sin situation eksempelvis med hensyn til at træne/at få lavet sine aktive øvelser. Inge Lise vil gerne have fokus på: Hvad er en god dag for patienten? Patienten har en alvorlig kronisk hjertesygdom med nedsat pumpekraft. Har gennem de sidste 20 år levet med kronisk sygdom. Har en gigtlidelse og er tidligere opereret for perforeret tyndtarm. Opsamling af dagens emne og indhold Evaluering og afrunding af dagen 31

33 Litteraturliste Til temadag om kommunikation i kardiologisk afdeling, Aalborg Sygehus 19.juni 2008 Litteratur, der anbefales læst inden temadagen Sørensen, Jytte Birk (2000): Ser man det - Marte Meo Metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv. Forlaget Dafolo. Kapitel 1, side Eide, Tom og Hilde Eide (2007): Kommunikation i praksis. Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Forlaget Klim Kapitel 10, side Notat om Marte Meo Metoden, udarbejdet af Aase Marie Ottesen, juni Supplerende litteratur Dansk Selskab for almen medicin (2001): Den motiverende samtale. Klaringsrapport Nr Kan downloades på: KTOEJER/KLARINGSRAPPORTER Eide, Tom og Hilde Eide (2007): Kommunikation i praksis. Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Forlaget Klim Mabeck, Carl E. (1999): Samtalen med patienten. Kommunikation og forståelse. Lægeforeningens forlag Martinsen, Kari (2006): Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag Side Prescott, Peter og Tore Børtveit (2005): Sundhed og ændring af adfærd. Dansk psykologisk Forlag Side Sørensen, Jytte Birk (2000): Ser man det - Marte Meo Metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv. Forlaget Dafolo. Sørensen, Jytte Birk (2002): Marte Meo metodens teori og praksis, Forlaget Systime Udarbejdet af Aase Marie Ottesen, juni

34 Litteraturliste Til temadag om kommunikation i kardiologisk afdeling, Aalborg Sygehus 24.september 2008 Litteratur, der anbefales læst inden temadagen Sundhedsstyrelsen (2006): Kommunikation om forebyggelse og sygdomsrisici et temahæfte. Side Notat om Marte Meo Metoden, udarbejdet af Aase Marie Ottesen, juni Sørensen, Jytte Birk (2000): Ser man det - Marte Meo Metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv. Forlaget Dafolo. Kapitel 1, side Eide, Tom og Hilde Eide (2007): Kommunikation i praksis. Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Forlaget Klim Kapitel 10, side Supplerende litteratur Dansk Selskab for almen medicin ( 2001): Den motiverende samtale. Klaringsrapport Nr Kan downloades på: KTOEJER/KLARINGSRAPPORTER Eide, Tom og Hilde Eide (2007): Kommunikation i praksis. Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Forlaget Klim Mabeck, Carl E. (1999): Samtalen med patienten. Kommunikation og forståelse. Lægeforeningens forlag Martinsen, Kari (2006): Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag Side Prescott, Peter og Tore Børtveit (2005): Sundhed og ændring af adfærd. Dansk psykologisk Forlag Side Sørensen, Jytte Birk (2000): Ser man det - Marte Meo Metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv. Forlaget Dafolo. Sørensen, Jytte Birk (2002): Marte Meo metodens teori og praksis. Forlaget Systime Udarbejdet af Aase Marie Ottesen, september

35 6.3 Bilag 3: Evalueringsskemaer Evaluering Temadag om kommunikation i Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Juni og september 2008 Formålet med denne evaluering er at indsamle deltagernes opfattelser af temadagens indhold, målopfyldelse og udbytte samt rammer, struktur og form. Vi håber, at du vil bruge tid på at udfylde dette spørgeskema, så vi har et godt grundlag for udvikling og justering af Temadagens fokus, indhold og metode.. Det udfyldte evalueringsskema afleveres ved temadagens afslutning. På forhånd tusind tak for hjælpen. 34

36 1. Er du blevet mere opmærksom på din kommunikation i forbindelse med samtaler med patient og pårørende? Ja Nej 2. Hvilke udviklingsmuligheder ser du nu i forhold til din egen kommunikation i disse sammenhænge? 3. I hvor høj grad mener du, at temadagen har kunnet bidrage hertil? I meget lav grad I meget høj grad 4 Er der områder du særligt vil arbejde videre med i forhold til udvikling af egne kommunikationsfærdigheder? 5. Er der noget i forbindelse med temadagens indhold, der har gjort særligt indtryk? Ja Nej Hvis ja uddyb gerne: 35

37 6. I hvilken grad har du fået inspiration til at udvide dine kommunikationsmæssige handlemuligheder i forhold til nedenstående specifikke kommunikationsfærdigheder? A. At lytte: I meget lav grad I meget høj grad B. At stille spørgsmål: I meget lav grad I meget høj grad C. At strukturere samtaler du har med patienterne og deres pårørende: I meget lav grad I meget høj grad D. At have overblik over samtalens forløb: I meget lav grad I meget høj grad E. At formidle information: I meget lav grad I meget høj grad 7. Har du oplevet sammenhæng mellem oplæg, refleksion i forhold til videosekvens og diskussion i grupper og i plenum? Ja Nej Uddyb gerne: 36

38 8. Vil Marte Meo Metodens 5 principper være en måde for dig efterfølgende, at forholde dig til egen kommunikationspraksis? Ja Nej Uddyb gerne: 9. I hvilken grad oplevede du, at det var anvendelig at bruge video? I meget lav grad I meget høj grad Uddyb gerne: 10. Vurderer du, at Marte Meo Metoden er en anvendeligt vejlednings- og supervisions model for jer i den kliniske praksis? Ja Nej Uddyb gerne: 11. I hvilken grad har den anviste litteratur været til inspiration og haft relevans I meget lav grad I meget høj grad 37

39 Øvrige kommentarer: 38

40 Tillæg til Evalueringsskema - Afdelingssygeplejerske 1. I hvilken grad oplever du, at temadagen kan medvirke til at videreudvikle og styrke sygeplejepersonalets kommunikationsfærdigheder og kompetencer i forhold til samtaler med patient og pårørende? 2. Vil Marte Meo metoden fremover være en metode for jeres afdeling i forhold til styrkelse af kommunikationsfærdigheder? 3. I hvilken grad oplever du, at der blev skabt sammenhæng mellem temadagens indhold/forløb og værdigrundlaget i Kardiologisk Afdeling? 4. Er der områder du vurderer, at I med fordel kunne arbejde videre med i forhold til udvikling af kommunikationsfærdigheder i Kardiologisk Afdeling? 39

41 Tillæg til Evalueringsskema Videoseancernes samtalende sygeplejersker 1. Hvordan var det for dig, at få vejledning og supervision i forhold til din samtale med patient og pårørende? 2. Hvordan var det for dig, at høre dine kollegers refleksioner i forhold til din samtale med patient og pårørende? 3. Er der noget du specielt er blevet optaget af i forhold til din kommunikation med patient og pårørende? 4. Er Marte Meo Metoden en metode, som du kan anbefale i forhold til styrkelse og udvikling af kommunikationsfærdigheder? 40

42 6.4 Bilag 4: Guide til evaluering via observation Følgende områder dannede baggrund for observation foretaget under temadagene: - Hvad sker der når man tager udgangspunkt i det positive som personen i videoen gør? (i modsætning til at kikke på revl og krat ) - Er de andre(deltagere) optaget af det der lykkes, eller er de fejlfindere? - Hvad sker der med deltagerne under temadagen i det hele taget? - Hvordan fungerer gruppedynamikken hvad bliver der taget op? - Hvordan tematiseres problemstillingerne af deltagerne? - Hvordan er det at være publikum (deltager, som ikke optræder på video) hvad observeres? - Hvordan håndteres sårbarheden i fremvisningssituationen? - Hvordan forholder publikum sig - eksempelvis blikretning, snakken med hinanden? - Hvordan er anerkendelse på spil i rummet? - Hvordan udfoldes Marte Meo Metodens tre vinkler (kommunikation, supervision som pejlemærke og udviklingssyn) 41

43 6.5 Bilag 5: Resultater fra evaluering gennemført ved observation Observationsnotat fra temadagen den 19.juni 2008 Observationen tog udgangspunkt i en række spørgsmål omhandlende metoden og deltagernes reaktioner. Jeg har her forsøgt at lave en sammenfatning af de punkter der i særlig grad påkaldte sig (min) opmærksomhed. Personalegruppens reaktioner I situationen blev alle bekræftet i at de gjorde det godt. De to der var på video, oplevede at se at de gjorde det bedre end de troede de havde gjort. Ingen af de to videofilmede havde forud for temadagen set deres egen præstation, noget der undrede mig eftersom de begge gav udtryk for at være spændte eller nervøse for hvad de ville få at se. En af de filmede gav udtryk for sit forhold til at modtage kritik af sin optræden. Hun sagde at hun oplevede at være bedre end hun troede hun var, men at det måske også skyldtes at der netop blev fokuseret på det positive? Omvendt var netop dette: at der fokuseredes på det positive, eksplicit årsagen til at hun havde indvilget i at deltage. Min konklusion er at denne sygeplejerske udtrykker en svaghed ved metoden: hun er glad for at blive bekræftet i at hun gør det godt og det at det positive ved hendes adfærd er det der vil blive fokuseret på, er udslagsgivende for at hun har været villig til at deltage. Men selvom hun er glad for dette, gør det hende også usikker fordi hun ved at eventuelle kritikpunkter ikke vil blive nævnt. Så hvor stor tiltro kan hun have til at hun reelt gør det mere godt end skidt? Svaret er jo at det kan hun ikke og at det ikke er det hun skal forvente at få svar på. At det for hende handler om at føle sig vurderet som (fag)person, er måske en effekt af det fokus der er på de to personer der stiller sig til rådighed. Marte Meo Metoden tilsiger netop at der tages udgangspunkt i det positive som personen i videoen gør. På et tidspunkt blev dette af deltagerne brugt til at affærdige noget der kunne have været en interessant kritik af den måde sygeplejerskerne har kontakt med patienterne på ved at sige at det nu er dokumenteret at her på afdelingen gør vi det godt og diskussionen er derfor ikke relevant. Deltagerne sad meget stille, men virkede meget opmærksomme i den individuelle vejledning og i den fælles opsamling. Rigtig mange over ½-delen af deltagerne siger noget i plenum og det virker som om der er en rigtig god og engageret stemning. Deltagerne var meget optagede af - i de samtaler i plenum der følger den individuelle videovejledning - at fremhæve det der lykkedes for personerne på videoerne hvilket virker meget fornuftigt med udgangspunkt i Marte Meo Metoden. I den første samtale fremhævede Bente en situation hvor hun syntes sygeplejersken 42

44 med fordel kunne have handlet anderledes i forbindelse med at følge følelses-initiativer, men en af kollegerne bakkede straks kollegaens handlemåde op. Jeg tolker dette som udtryk for at der ikke er ret stor åbenhed overfor at anerkende eksempler på mindre god kommunikation. I det hele taget oplevede jeg at der ikke var særlig interesse for at diskutere alternative handlemuligheder i gruppen. I hvor høj grad dette skyldes metodens begrænsning, ved jeg ikke, men det virker ikke som om det er let at formulere noget der er kritisk overfor personalets håndtering. På et tidspunkt provokerede Bente med udgangspunkt i en kritik fra en patient i videoen, men provokationen tages ikke videre op. Tematisering af problemstillinger med kommunikation Det var interessant, at problemer med kommunikationen kun omtaltes som strukturelle vanskeligheder altså noget med manglende tid eller faciliteter - eller som noget som var svært ved den enkelte patient eller patienttype. Dette fremstår umiddelbart som en modsætning til Bentes beskrivelse af den professionelle tilgang, der ikke placerer problemet i patienten, men i forholdet til patienten og altså som noget den professionelle har ansvar for. Denne modsætning omtaltes ikke. I begge de viste situationer fremfører patienterne en kritik af den behandling, de har fået. Og i begge tilfælde bliver patienterne affærdiget af sygeplejersken, men kritikken anerkendes ikke som kritik i vejledningssituationen. Gruppen viser anerkendelse som en fælles forståelse af, hvad der er svært, og hvilke krav man med rimelighed kan stille til sig selv som sygeplejerske på denne afdeling. Der er enighed om, at man ikke kan være perfekt hele tiden. Det er naturligvis rigtigt, men kan vel næppe være et mål for en afdeling, der gerne vil arbejde for at blive bedre. Metoder som blev benyttet i vejledningen Bente (Weberskov) vejledte meget personligt, respektfuldt og grundigt. Det virkede som om begge de videofilmede deltagere oplevede, at det var en god oplevelse, at de blev behandlet respektfuldt, og at deres forståelse af situationerne blev anerkendt. I de tilfælde hvor Bente nævnte, at man måske med fordel kunne have gjort noget andet eller mere i situationen, giver hun selv konkrete eksempler på måder, som man kunne have kommunikeret på. Dette giver den positive mulighed, at tilhørerne lettere kan tage pointen til sig, og kritikken kan fremtræde mere konkret, og eventuel forandring er lettere at gå til. Bente henviser meget tydeligt til konkrete udtryk for de elementer, hun diskuterer: anerkendelse, lytning, følge eller ikke følge følelses-initiativer. 43

45 Bente forsøger afslutningsvis at knytte teori til sin tilbagemelding (henviser til Yalom) og anvender faglige begreber ( at rumme følelserne ), men dette vækker ikke nogen tydelig genklang hos sygeplejerskerne, og Bente forfølger det ikke. Der anvendes præsentationer til at lægge en ramme omkring visningen af videoen, hvilket skaber en tydelig ramme omkring vejledningen, men også betyder at der ikke er plads til alternative dagsordener. Afsluttende refleksioner i plenum De to der modtog vejledning følte sig begge positivt bekræftede i situationen og mener man kan bruge Marte Meo Metoden noget mere til at udvikle kommunikationen med patienter på afdelingen. Der tales om forudsætningerne for at lave gode samtaler: - Man skal acceptere at det tager tid - Det skal prioriteres - Det skal respekteres af kollegerne at det prioriteres (hvilket åbenbart er et problem) - Det handler også om ledelsens holdning og udmeldinger Det blev diskuteret, hvad man kan gøre: - Man kan overvære andres samtaler bruge kollegerne til at have fokus på samtalen - Man skal huske at anerkende hinanden når man gør det godt - Man skal prøve at finde ud af hvad man gjorde de gange hvor det går godt - Anerkendelse er fint, men det er også godt at få sat spørgsmålstegn ved det man gør Forslaget om at være eksplicit omkring samtalers tidsramme diskuteredes: - Godt at turde sætte tid på sin kontakt med patienten. Hvis man kan sige at man har et kvarter, kan man godt (lettere) give patienten det kvarter - En rejser problemet om hvilket signal det mon sender når sygeplejersken går stærkt og ser travl ud? - Skal man gøre sig færdig (udover tidsrammen) eller skal man overgive patienten til en anden? Dette er der uenighed omkring. Måske handler det om tillid til at den anden vil gøre det godt nok. Dette betyder jo også at man skal holde det som andre har lovet. Eller at man skal acceptere at løfter bliver brudt og det er svært for sygeplejersken 44

46 Evaluering: Her nævnes forskellige ting: - Metoden er nem og tilgængelig - Det var godt for der sættes ord på noget af det man gør. Måske er vi bedre end vi tror? - Det var ikke slemt at være på for det er gode tilbagemeldinger - Det er godt at der er fokus på det positive - Når man er på video, er man meget eksponeret. Men det er man jo også til daglig (som sygeplejerske) - Når man har læst noget, behøver man ikke høre det igen. Hellere bruge tiden til noget andet - Det man læser, skal være relateret til vores verden. Det om Marte Meo var svært at relatere - Evt. fokus på flere emner eksempelvis ændring af adfærd kunne have været godt 45

47 Observationsnotat fra temadagen den 24.september 2008 Forberedelse Overvejelser forud for observationen at være særligt opmærksom på følgende fokuspunkter: - Deltagernes spørgsmål og overvejelser i relation til oplæg om risikokommunikation og til oplæg om Marte Meo Metoden - Hvordan bliver de udvalgte temaer - dialog, kommunikation og hverdagsliv sat i spil præsenteret, diskuteret og købt af deltagerne? - Hvordan bliver afdelingens værdier sat i spil - af deltagerne? Af oplægsholderne? - Dagens program - Tid, struktur? Plads til refleksion og det at følge deltagernes optagethed? Risikokommunikation og Marte Meo metoden Risikokommunikation aspekter i AGN oplæg, der kunne have været spændende at diskutere i gruppen: - Styr dig selv men på vores måde - Der er en tendens til, at sundhedsprofessionelle mener, at patienter der vælger en risikoadfærd gør det fordi de ikke er godt nok informeret. Hvad er det bagvedliggende budskab? - I må have mod til at sige noget forskelligt til de enkelte patienter! - I må have mod til ikke altid at vide og sige alt! Der blev ikke mulighed for, at stille spørgsmål til AGN. Der blev dog i forbindelse med dagens diskussioner trukket tråde til Annegrethes oplæg. Eksempelvis blev der ved flere lejligheder åbnet op for en diskussion om, hvordan kommunikation med patienter, som træffer valg, de fagprofessionelle ikke finder formålstjenlige, tackles. Dog er jeg undervejs og nu stadig i tvivl om, hvorvidt deltagerne efterfølgende kritisk reflekterer over egen praksis i relation til risikokommunikation. Marte Meo Metoden Metoden præsenteres: Udviklings- og menneskesyn, anvendelsesmuligheder, De 5 analyseprincipper og deltagerne bliver afslutningsvis inviteret til involvering. Deltagerne tilkendegiver, at de synes det lyder spændende og de er spændte på, at skulle i gang. Der stilles ikke spørgsmål til oplægget. De 5 principper demonstreres på glimrende vis, ved at hilse på Funder, Blomquist og Erik. For mig at se, indleder deltagerne, med dette klip på nethinden - pausen mellem teori og praksis, med stor forventning til det kommende arbejde med videoseancer. Anvendelse af videoklip, filmklip fra andre kontekster kunne være en interessant måde, at få indsigt i de fem principper og deres anvendelsesmuligheder i forhold til analyse af relationer og kommunikationsforløb. Sådanne forholdsvis neutrale klip kunne også lægge op til diskussioner 46

48 af metoden i forhold til udvælgelse af klip, prioritering af tilbagemelding. Det kunne også danne baggrund for diskussioner i forhold til tolkning. (En perspektivering fra observatør) Dialog kommunikation og hverdagsliv Der er igennem hele dagen et særligt fokus på dialog og på at følge patienternes initiativer. Give rum for pausen, være afventende og lyttende. På den måde følges den videooptagne sygeplejerske meget i sit ønske om fokus på dialog. Tråden omkring dialogbasering følges tæt igennem hele dagen og jeg har bestemt indtryk af, at det giver mening for deltagerne selvfølgelig i større eller mindre grad. Inddragelse af værdigrundlag Værdigrundlaget blev kort præsenteret i forbindelse med temadagens opstart og det blev igennem alle diskussioner i dagens forløb inddraget. Værdierne blev dog i mindre grad konkretiseret eksempelvis, blev det i mindre grad eksplicit, hvordan vi viser, at vi er nærværende eller hvordan vi viser, at vi er respektfulde. Værdien anerkendelse blev udfoldet i højere grad hvordan vises anerkendelse? Hvordan den sundhedsprofessionelle skal udvise anerkendelse, hvis der er uenighed med patienten blev diskuteret. Der fremkom flere perspektiver, som påpegede mulighederne for både at udvise anerkendelse og rumme uenigheder med patienten. En deltager gav udtryk for, at der kunne forekomme adfærd, som ikke ville kunne anerkendes. Program, tid og deltagernes refleksion Man kunne gøres sig overvejelser omkring, hvilke spørgsmål, der ville have været stillet til oplæg om sundhedsprofessionelles risikokommunikation, hvis deltagerne have fået mulighed og tid til det. AGN fremførte i sit oplæg mange udfordrende aspekter, som det kunne have været interessant, at høre deltagernes refleksioner til. Personalegruppens reaktioner Deltagerne følger meget interesseret med i den individuelle vejledning. Dog anes der en smule uro i slutningen af 1. seance ligesom, der observeres en lidt søvnig stemning mens de sidste to klip vises. Der er lidt manglende koncentration i rummet. Jeg overvejer, hvad den afglidende involvering kan afspejle: - Er seancen for lang tidsmæssigt? - Er de viste klip for ensartede? Er tilbagemeldingen for smalt fokuseret? - Er det at kommunikere dialogbaseret for anderledes for deltagerne? 47

49 - Er det banalt eller for alment for deltagerne? Deltagerne tilkendegiver umiddelbart efter første seance, at det var modigt og dejligt, at den involverede sygeplejerske ville stille op og deltage. Mange af deltagerne bidrager med deres refleksioner i den åbne dialog i plenum. Diskussionen styres og når derved rundt i mange hjørner. Flere gange fremføres synspunktet: Hvordan vil det være, at have en dialogbaseret tilgang til samtalen, hvis patienten ikke er så let, så afklaret, så åben, så sproglig som i de to viste film? Hvad gør man så? På den måde, fremføres en vis skepsis i forhold til Marte Meo metoden, når samtaler ikke er lette eller skepsis i forhold til, at indgå i dialog med patienterne, når samtalens omstændigheder er vanskelige. Tematisering af problemstillinger med kommunikation At lære dialogbaseret samtale. Der blev fremført synspunkter om, at det at kunne samtale dialogbaseret, er noget, man har i sig. Nogle har det bare og andre får det aldrig. Et ikke særligt udviklingsorienteret synspunkt, som vil betyde, at man kunne spørge: Hvorfor så tale om træning af kommunikationskompetencer, hvis det alligevel er formålsløst? Dette synspunkt (tænker jeg), kunne have været grebet med AGN kommunikationsteoretiske briller: Det er muligt, at nogle har det mere i blodet end andre, men der er mange greb, metoder og forståelser, som kan læres! Smilet i alvorens stund refleksioner i forhold til at anvende smil, latter og humor i samværet med patienterne. Hvem starter og følelsesmæssig afstemning. Rummets betydning Der var meget energi i denne problemstilling. Det viser sig også på denne temadag, at der er stor forskel for den deltagende sygeplejerske på denne samtale og vanlige samtale. Idet denne samtale foregår i et rum, hvor de er alene og uden forstyrrelser. Dette afstedkom mange refleksioner i forhold til anvendelse af private rum. Diskussioner hvori værdigrundlaget blev inddraget. Når der sættes meget fokus på en dialogbaseret samtale er det også vigtig at inddrage de faglige betragtninger. Patienterne har krav på og forventninger til, at sygeplejerskerne inddrager de hjertefaglige betragtninger i samtalen. Så det er en balancegang for den sundhedsprofessionelle - at styre samtale og at følge initiativ Uenighed med patienterne var en problematik, som optog flere deltagere. Ikke mindst fordi det blev tæt knyttet til det, at følge patienternes initiativ og til det, at påtage sig den professionelles rolle som faglig ekspert. En deltager gav udtryk for, at uenighed med en patient kan udløse et særligt ønske hos sygeplejersken om, at ville have sikkerhed for, at patienten ikke har misforstået noget. På baggrund af denne usikkerhed vil sygeplejersken derfor opfordre patienten til at fremføre sine argumenter for, at træffe det konkrete valg. Hensigten med denne opfordring er, at skabe mulighed for ny erkendelse og for at træffe nye (og bedre) valg. 48

50 Det kunne være interessant efterfølgende, at arbejde med træning af dette kommunikationsdilemma i relation til konkrete situationer udspillet i afdelingen (via Marte Meo Metoden eller via andre kommunikationstrænings modeller), med det formål at kvalificere sygeplejerskernes kommunikationskompetencer i forhold til at rumme uenighed, at bevare professionalismen og at anerkende patienten.(en perspektivering fra observatør!) Afsluttende refleksioner i plenum - Der er store ønsker om at have et samtalerum det er vigtigt af flere grunde: - For at efterleve vores værdier om at etablere relation til patienterne præget af nærvær og fortrolighed. - For at vare tage omsorgen professionelt og tage vare om etiske forhold beskytte patientens intimitet/integritet - For at efterleve værdien om engagement ikke at blive afbrudt og befordre nærvær - For at bedre patienternes mulighed for at få forståelse af egen situation ved en mere fortrolig og nærværende involvering fra personalet kan de måske blive mere afklarede om egen situation og derved ikke have brug for senere henvendelse. - Det er en væsentlig forudsætning for en god samtale med patienten, at sygeplejersken kender patienterne godt, derfor forslag om tildelt patientpleje. - I forhold til infakt-patienter er der områder vi skal igennem i samtalen og der er andre områder, hvor samtalens kan styres mere af patienterne selv. Skal vi slippe tjeklisten og udelukkende følge patienternes initiativ? Hvis vi slipper er der så noget vi SKAL sige og er det andet, der kan vente? Kan vi I afdelingen lave en fælles prioritering af, hvad vi SKAL sige? I forhold til disse spørgsmål bliver det understreget, at det er vigtig at fastholde fagligheden. Vi/I er faglige eksperter og patienterne forventer også faglighed af os/jer. - Ønsker om Model a la S2 Invitere patienterne til samtale. - Give patienterne mulighed for at forberede sig til samtalen opfordre til at skrive spørgsmål ned. Dette kunne være med til at skabe styring af samtalen. - Vi kunne anvende hjertefilmen, som baggrund for fælles samtale - Genindføre udlevering af billeder før og efter ballonbehandling det giver et godt visuelt udtryk og udgangspunkt for patientens sygdomsforståelse. - Samarbejde med Marte Meo konsulent i afdelingen sætte fokus på kommunikation med patienterne og kommunikation mellem kolleger. 49

51 - Anerkendelse af hinanden prioriteres give hinanden tid og rum til at samtale med patienterne eksempelvis ved, at tage hinandens klokker imens. - Tage hensyn til tid og døgnrytme når der planlægges gennemførelse af samtale med patienterne. - Coaching interkollegialt. Give hinanden tilbagemeldinger på konkrete oplevelser eller situationer og coache i forhold til nye handlemuligheder. 50