Indledende borgermøde i forbindelse med VVM undersøgelse udbygning af motorvej E45/E45 Kolding V Fredericia S TIDSPUNKT

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Januar /08345 Ulrik Larsen REFERAT EMNE Indledende borgermøde i forbindelse med VVM undersøgelse udbygning af motorvej E45/E45 Kolding V Fredericia S TIDSPUNKT 25. august, 2010, kl. 19:00 21:00 STED Elbohallen, Taulov Planlægningschef Ole Kirk, bød velkommen og fortalte nærmere om baggrunden for igangsætningen af VVM-undersøgelsen. Herefter gennemgik projektleder Ulrik Larsen forholdene på projektstrækningen og fortalte nærmere om hvad der påtænkes at indgå i den kommende undersøgelse. Powerpoint fra mødet kan ses her Efter en kort pause var der spørgsmål og debat. I panelet sad: Planlægningchef Ole Kirk Projektleder Ulrik Larsen Civilingeniør Jakob Fryd Landinspektør Søren Baumgarten Spørgsmål og debat: 1. SPØRGERUNDE: Asta Sørensen, Skærbæk Spurgte, hvorfor man anslog, at trafik over de kommende 10 år ville stige med procent, når trafikken de sidste 18 år, ifølge Asta Sørensen, var steget over 100 procent. Asta Sørensen spurgte endvidere, om ikke høringsfristen 2. september var en meget kort indsigelsesfrist. Erling Tonnesen, Sønder Vilstrupvej 126 A Fortalte, at han på sin bopæl oplever to former for støj trafikstøjen fra motorvejen (især tung trafik) og støjen, når bilister passerer broen op til Sønder Vilstrup. Erling Tonnesen spurgte i tilknytning hertil, hvor mange db, der skulle være, før overvejede etablering af eksempelvis støjvolde. Lars Bjerregård, Erritsø Bemærkede indledningsvis, at han ikke hørte under den strækning, som var med i VVMundersøgelsen, men har bopæl ved den nye Lillebæltsbro på Jyllandssiden, hvor der, ifølge Lars Bjerregård, kører biler i døgnet. Lars Bjerregård udtrykte ønske om, at man ville medtage nye, støjdæmpende vejbelægninger samt støjafskærmning ved Lillebæltsbroen og nævnte herudover, at man burde interessere sig for bilernes dæk i forhold til reducering af støj. Han tilføjede, at strækningen fra den nye Lillebæltsbro efter hans mening var den allerværste, hvad angik støj. Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk CVR

2 2 af 12 Ang. spørgsmål om trafikprognose over kommende ti år (Asta Sørensen): forklarede, at der er grænser for, hvor stor en trafikstigning, der vil være i fremtiden, og at de nævnte 30 procent ville udgøre procent over en tyve års periode, hvor man hidtil har set en stigning på 100 procent. tilføjede, at mange familier efterhånden har to biler, og at der nok er grænser for, hvor meget ekstra man vil køre derudover. bemærkede, at Storebæltsbroens åbning har betydet et markant trafikspring. Ang. spørgsmål om høringsfrist (Asta Sørensen): svarede, at man allerede i begyndelsen af juli måned var startet med at annoncere, og at man derfor er af den opfattelse, at borgerne har haft rimelig tid. Tilføjede, at den nærværende runde ikke var så vigtig i forhold til at gøre indsigelser, men at formålet med et anlægsprojekts idefase generelt var at give borgerne mulighed for at komme med forslag eller gøre opmærksom på eventuelle problemer, som ikke allerede var opmærksom på. En proces som i øvrigt ikke opfattede som særligt tidskrævende. Man tilføjede, at der efterfølgende, når en gang kunne præsentere et konkret forslag (på baggrund af VVM-undersøgelsen), ville komme en offentlighedsfase på otte uger, og at der her ville være rigelig tid for borgerne til at formulere eventuelle indvendinger. Ang. spørgsmål om grænseværdier for støj (Erling Tonnesen): svarede, at Miljøstyrelsen anvender en vejledende grænseværdi på 58 db for vejstøj ved opførelse af nye boliger. Denne grænseværdi bruges til at vurdere, om en bolig var støjbelastet eller ej. oplyste, at der reelt ikke er nogen regler eller grænser for, hvor meget en vej må støje, men at den nævnte grænseværdi blev anvendt fx i forbindelse med kommunal udlægning af nye boligområder langs eksisterende veje. I en sådan forbindelse skal kommunen i lokalplanen sørge for, at grænseværdier for støj vil kunne overholdes i det nye boligområde. forklarede, at man i forbindelse med den strækning, som VVMundersøgelsen omfatter, analyserer de boligområder, som man kan se i forvejen er støjbelastede. Her vil man undersøge, hvad der kunne gøres de pågældende steder om man hensigtsmæssigt vil kunne opføre en støjskærm, og om støjskærmen i givet fald vil have tilstrækkelig effekt til, at det er omkostningseffektivt at sætte den op. Det blev tilføjet, at støjreducerende asfalt er en støjdæmpende foranstaltning, som man efterhånden anvender i vid udstrækning ved større, støjbelastede boligområder. Ang. spørgsmål om støjdæmpende foranstaltninger ved Lillebæltsbroen (Lars Bjerregaard): Svarede, at man på nærværende tidspunkt, som tidligere nævnt, primært anvender støjskærme og støjdæmpende asfalt. Den generelle politik i dag er, at man, i tilfælde hvor vejen vedligeholdes og samtidig passerer større, støjbelastede boligområder, som udgangspunkt vil lægge støjreducerende asfalt. Med hensyn til anvendelse og krav om støjreducerende bildæk bemærkede, at det ikke er s område, men at EU for nærværende barsler med en mærkningsordning til dæk, der skulle indikere hvilken støjklasse dækket tilhører et initiativ, som ifølge måske vil kunne medføre, at flere vælger mindre støjende dæk.

3 3 af SPØRGERUNDE: Poul Petersen, Storkereden (rampe 60) havde følgende fire punkter i sit indlæg: 1. Omlægning fra fire til seks spor: Poul Petersen anførte, at hvis man kun opfører seks spor på dele af strækningen vil man ikke opnå nogen fordele, men blot skabe flaskehalse. Poul Petersen foreslog desuden, at man kunne overveje at udnytte nødspor som ekstra kørespor, hvilket man havde succes med i andre lande. 2. Hastighed: Poul Petersen henviste til, at i debatoplægget nævnte, at man i forbindelse med VVM-undersøgelsen vil kigge på, om en udvidelse med seks spor kunne give en hastighedsforhøjelse op til 130 km/t og understregede, at han absolut ikke mente, man burde tillade hastighed på 130 km/t i dette område pga. de mange tilslutningsanlæg. Dette vil, ifølge Poul Petersen, skabe kødannelse og øge risikoen for ulykker. 3. Trafikledelse: Poul Petersen bemærkede, at trafikledelse, som nævnte i debatoplægget, lyder rigtig interessant og relevant for pågældende strækning, såfremt det indbefattede dynamiske reguleringer (tilpasset den akutte situation), som kunne foretages via elektronisk skiltning. En sådan regulering kunne fx være besked om, at man skulle bruge nødsporet som ekstra kørebane, nedsætte hastigheden eller signalere et forbud mod overhaling for lastbiler (og evt. personbiler, campingvogne og køretøjer med anhænger generelt). 4. Støj: Poul Petersen indvendte, at støjen efter hans opfattelse strækker sig meget længere end hvad fremgik af s illustrationer. Poul Petersen anførte, at støjen fx. ved motorvejskryds Fredericia og ved skæringen igennem Erritsø og Snoghøj op til Lillebæltsbroen er meget støjbelastet. Poul Petersen bemærkede, at der Ifølge tegningerne ikke er så mange boliger i nærheden, men at de boliger, som lå i en vis afstand fra Erritsø og Snoghøj, er ligeså hårdt ramt af støj som de boliger, der ligger tættere på. Poul Petersen henviste desuden i denne forbindelse til tidligere indlæg fra beboer (Lars Bjerregaard) omkring støj i området v. Lillebæltsbroen og opfordrede til, at man anvender både støjreducerende asfalt og støjskærme i nærheden af boligområder uanset antal af boliger. NN, (Mand), Skærbæk Anbefalede, at man i forbindelse med kommende VVM-undersøgelse kigger nærmere på tilslutningsanlæg pga. antallet af spøgelsesbilister. [NN støttede sig i følgende gennemgang til et kort/illustration, og der mangler derfor detaljer omkring de steder, der nævntes]. Tilføjede mht. tilslutningsanlæg i Fredericia, at dette mindede om en gammel Hørsholm motorvejstilslutning, men uden en hvid stribe mellem de to forskellige veje, hvilket, ifølge NN, gav masser af problemer, når store lastbiler skulle krydse. NN forklarede videre, at der, hvis kørte man til næste tilslutningsanlæg (nr. 60), er flere som kommer til at køre af ved Vejle, hvor de så skal vende, da man ikke kan komme af ellers. NN stillede sig undrende overfor hvorfor det ikke er blevet opført med to ramper til. Dette, gav NN udtryk for, var et typisk eksempel på at man, når man skal til Vejle, ligesom i et kløverbladssystem skal køre højre om og op, hvilket Ifølge NN er usædvanligt. NN tilføjede dernæst, at han mente det

4 4 af 12 værste sted er ved Skærbækvej, hvor man har to rundkørsler. Bemærkede i tilknytning hertil, at han selv tit er kommet fra København og er kørt af her og lige pludselig har haft biler fra venstre og mente derfor, at der er for kort afstand mellem denne tilkørsel og folk, der kommer fra Skærbækvej. Tilføjede, at den samtidig hælder, så den om vinteren, ifølge NN, må være et mareridt for lastbiler og tilføjede, at der også var et problem med tilslutningsanlægget ved Adelvej (nr 61). NN foreslog at man, ligesom i Odense, opfører en rundkørsel henover motorvejen (hvilket ifølge NN også bruges meget i Storbritannien) eller evt. et kløverbladssystem, hvis der er plads. NN pegede på, at man måske kan se på om man kan udforme tilslutningsanlæggene på strækningen på en mere stringens og ensartet måde da disse, ifølge NN, er forvirrende specielt for folk som ikke kører der til daglig.. NN bemærkede sluttelig, at han var imod tidligere forslag om anvendelse af nødspor (fremsat af Poul Petersen). Marianne Holm, Højgårdsvej, Taulov Forklarede indledningsvis, at hun bor på kanten til Elbodalen, ca. 500 m fra motorvejen, og at den støj, som opleves ved sydvestlig vind, hvor lastbiler kom op nede fra Elbodalen, er meget generende. Tilføjede, at hun i de forløbne 32 år, hvor hun har boet på stedet, har oplevet en væsentlig forværring af støjen hvilket også, ifølge Marianne Holm, skyldtes udbygning i forbindelse med Storebæltsbroen. Tilføjede, at specielt udrykningskøretøjer og lastbiler larmer usædvanligt meget ifølge Marianne Holm pga. udstødningen. Ang. indlæg om udvidelse til seks spor på hele strækningen (Poul Petersen): svarede, at den kommende undersøgelse vil kortlægge behovet for en udvidelse til 6 spor samt på hvilke strækninger det er relevant at udbygge. En mulighed i forbindelse med tætliggende ramper er at forbinde disse, hvorved der vil komme et fjerde spor herimellem. Ang. forslag om inddragelse af nødspor og trafikledelse (Poul Petersen): svarede, at inddragelse af nødspor, som en anden indlægsholder bemærkede (NN), havde nogle konsekvenser bl.a. at udrykningskøretøjer ville have vanskeligt ved at komme frem. Man tilføjede, at det, ved meget knappe ressourcer, dog var en mulighed, såfremt nødsporene på pågældende strækning var i en sådan stand, at de ville kunne klare daglig trafik. Bemærkede i tilknytning hertil, at trafikledelse i denne forbindelse ville være nødvendig for at kunne regulere trafikken. Ang. indlæg om forvirrende tilslutningsanlæg (NN): medgav, at der var anvendt stor kreativitet i forbindelse med ovennævnte tilslutningsanlæg, men tilføjede, at der normalt var gode grunde til, at tilslutningsanlæggene var udformet (så kreativt eller forvirrende) som de var bl.a. at man havde forsøgt at tilpasse disse til de lokale forhold. I denne forbindelse oplyste, at de to halve anlæg, som NN havde påpeget ovenfor, oprindeligt var tænkt som ét anlæg. Det var ligeledes korrekt, at Fredericia Kommune havde fået tilladelse til at lave de østvendte ramper v. Skærbækvej, og at man derfor mente, det kun var et spørgsmål om tid, inden de blev opført.

5 5 af 12 Ang. spørgsmål om støj (Marianne Holm): Svarede med henvisning til de støjkort, som Ulrik Larsen indledningsvis viste, at støjudbredelsen på kortet ikke strakte sig så langt ud som virkeligheden, og at bl.a. Erritsø og Snoghøj også tidligere havde været omtalt (Poul Petersen) som støjbelastede områder. understregede, at der i forbindelse med VVM-undersøgelsen ville blive foretaget nye beregninger med en større detaljeringsgrad end det viste, der blot var et udsnit af s støjkortlægning for statsvejnettet. tilføjede yderligere, at også større kommunale veje vil indgå i kommende beregninger, da disse også har indflydelse på den samlede mængde støj i området. bemærkede, at boligområder, belastet med 58 db eller derover, defineres som støjbelastede, men at nogle beboere, i og med at støj opleves subjektivt, stadig vil føle sig generet, selvom støjen var under 58 db. Ang. opfordring om at benytte skærme og støjreducerende asfalt uanset antal af boliger (Poul Petersen): svarede, at der ikke var praksis for at opsætte støjskærme ved enkeltliggende ejendomme, da en sådan løsning ofte var uforholdsmæssigt dyr. Man forklarede i tilknytning hertil, at en skærm i forbindelse med en enkeltliggende bolig typisk skulle være 150 m lang og derfor ville koste omkring 1,5 mio. kr. Samme skærm ville kunne skærme støjen for flere boliger, som lå sammenhængende i et boligområde. Ang. bemærkning omkring støj fra motorvejen i Elbodalen (Marianne Holm): Svarede, at Marianne Holms indlæg var taget til efterretning, men at det muligvis ville være vanskeligt at gøre noget ved støjen i den afstand fra vejen. Ang. bekymring for en øget hastighedsgrænse til 130 km/t (Poul Petersen): Svarede, at i vurderingen af, om det ville være muligt at øge hastigheden til 130 km/t, indgik vejens geometri horisontalt og vertikalt samt, som tidligere nævnt (Poul Petersen), antallet af tilslutningsanlæg. Det bemærkedes, at ved steder med mange forholdsvis tæt liggende tilslutningsanlæg normalt tilråder 110 km/t. 3. SPØRGERUNDE: Else Marie Lorentzen, Skærbæk Bemærkede ang. tilkørselsrampen ved Taulov mod Kolding, at det kunne være rart, hvis man fik en rampe, som var væsentlig længere, da det ofte, ifølge Else Marie Lorentzen, giver problemer, når man skal accelerere op og ned pga. de mange lastbiler. Else Maria Lorentzen tilføjede, at det ved Fredericia i retning mod Odense i mørke kan være rigtig svært at se, hvilken vejbane, man skulle ned af. Hun var bekendt med nogle bilister, som havde forvekslet venstresvingssporet i frakørslen med tilkørselssporet.

6 6 af 12 Joan Arler, Højkærvej, Sønder Vilstrup Bemærkede, at hun boede på det, som tidligere benævntes midterstykket i Sønder Vilstrup mellem Fredericia og Kolding. Joan Arler stillede sig kritisk i forhold til relevansen af motorvejsudvidelsen på dette stykke. Hun begrundede dette med, at yderpunkterne var belastet med omkring biler både v. Fredericia og Kolding mens midterstykket kun var belastet med omkring biler. Hun tilføjede, at der på dette stykke efter hendes opfattelse aldrig er kødannelse, med mindre der er tale om uheld. Joan Arler udtrykte bekymring i forbindelse med s udsagn om, at man først og fremmest ville gøre noget ved støjen i tæt bebyggede områder. Højkærvej, hvor Joan Arler bor ligger i et såkaldt landområde parallelt med og fra motorvejen og her er man meget generet af støjen, idet man ligger i niveau med motorvejen. Joan Arler vil derfor være ked af at få udvidet motorvejen, og syntes ikke, det er rimeligt, at man ikke får afskærmning, hvis motorvejen udvides. Joan Arler foreslog jordhøj som alternativ til hegn/støjskærm. Joan Arler spurgte endvidere om en ny Femern-forbindelse, som det er vedtaget at opføre i 2018, vil nedbringe trafikken østfra, der så i stedet vil gå sydover via Femern-forbindelsen, og om det medtages med i beregningerne. Peter Bøgh Petersen Spurgte om anlægget ved den nye Lillebæltsbro er en del af VVM-undersøgelsen. Ang. forslag om at se på ramper og tilslutningsanlæg v. Taulov og Kolding (Else M. Lorentzen): bemærkede, at man havde noteret sig forslaget, og at det ville indgå i VVMundersøgelsen. Ang. spørgsmål om relevans af udvidelse af motorvejen på midterstrækningen (Joan Arler): konstaterede, at den strækning, som havde fået til opgave at se på er en trafikal uensartet strækning. oplyste, at det største behov, rent objektivt set, er ved Kolding og knap så meget på den østlige strækning (både mellemstrækningen og den øvrige seks-sporede strækning). gav udtryk for, at resultatet af undersøgelsen meget vel kunne blive, at man ikke anbefalede at udvide mellemstrækningen. Der vil blive set på tilslutningsanlæg og støjforhold også selvom man ikke foreslår en udvidelse og det ville efterfølgende være op til politikerne i folketinget at beslutte, hvad der skal ske. Ang. spørgsmål om Femern-trafikken var taget med i beregninger (Joan Arler): Svarede herpå, at man først lige var startet og først nu skulle i gang med at lave trafikberegninger herunder også kapacitetsberegninger i krydsene. bemærkede, at der tidligere er lavet beregninger over konsekvenserne af en evt. Femern-forbindelse og at reduktionen i antallet af biler på strækningen (i størrelsesordenen biler) i denne sammenhæng næppe vil være hørbar.

7 7 af 12 Ang. støj v. Sønder Vilstrup (Højkærvej) ved spredt bebyggelse (Joan Arler): svarede, at strækningen vil blive gennemgået i detaljer, men at det på nuværende tidspunkt er umuligt at sige, hvor man ville foreslå evt. opsætning af støjskærme. Det vil dog blive medtaget i analysen og undersøgt. Ang. spørgsmål om området omkring Lillebæltsbroen (Peter B. Petersen): svarede, at de havde fået til opgave at foretage undersøgelsen fra Fredericia Syd (tilslutningsanlæg 59 v. Snoghøj Landevej) inklusiv det anlæg, hvor VVM-undersøgelsen starter, og mod vest. De 500 meter fra landfæstet og til tilslutningsanlæg 59 indgår derfor ikke i VVMundersøgelsen. Peter Bøgh Petersen Spurgte, hvem der så ville tage sig af det stykke. Hertil svarede, at den pågældende vejstrækning er statsvej, og indgår i den landsdækkende prioritering for støjreducerende indsatser. får via Finansloven en række midler til støjbekæmpelse, og at disse midler anvendes der, hvor man kunne opnå mest mulig støjreduktion pr. borger pr. investeret krone. Derfor ville pågældende strækning (fra Lillebæltsbroen) skulle konkurrere med øvrige støjbelastede strækninger på landsplan. 4. SPØRGERUNDE: Joan Arler, Højkærvej, Sønder Vilstrup Bemærkede, at i brochuren skrev, at der var seks huse, der var påvirket af støj, der overskred 68 db og spurgte, hvilke seks huse på denne strækning. det drejede sig om. : Forklarede, at man skal kigge i de bagvedliggende opgørelser. der ikke var medbragt på borgermødet. I den kommende nye støjberegning, der skal gennemføres for projektet vil dette blive yderligere detaljeret. Anders Nielsen, Taulov Kirkevej 30 Forklarede, at han bor meget tæt på motorvejen v. motorvejsbroen midt i Taulov og spurgte, om dette område vil komme i betragtning til støjskærm. Anders Nielsen spurgte ligeledes, hvor meget man vil grave ud på hver side af motorvejen. Anders Nielsen var nemlig af den opfattelse, at hans bopæl, hvis man graver mere end 5-10 meter ud, vil komme til at ligge meget tæt på motorvejen sammenlignet med nu. Anders Nielsen tilføjede, at han allerede nu har frit udsyn til motorvejen fra sit hus, og at beboerne her er meget støjbelastede, men at der ikke var tale om noget stort boligområde. Lars Bjerregaard, Erritsø Bemærkede, at han kunne forstå, at det område han bor i, ikke ville komme i betragtning til støjskærm. Han bad om, at man overvejer at opsætte støjskærme ved den nye Lillebæltsbro pga. den støj, som kom fra jernristene (dilatationsfuger) på broen. Han bemærkede i tilknytning hertil,

8 8 af 12 at der på nuværende tidspunkt var opsat noget afskærmning, som dog, ifølge Lars Bjerregaard, ikke nedsætter støjen i tilstrækkelig grad. Lars Bjerregaard opfordrede desuden til, at arbejder for at alle udenlandske (eller omregistrerede) lastbiler, som kører på danske motorveje, bliver opkrævet motorvejsafgift, da de, ifølge Lars Bjerregaard, slider på vejene og belaster beboerne omkring motorvejene med støj. NN (mand) Udtrykte undren over, hvad s opgave fra den første frakørsel (Erritsø) til motorvejskryds Fredericia gik ud på, da dette stykke ifølge NN allerede var sekssporet, og tilføjede, at der vel så måtte være tale om tilslutningsanlæggene skulle udbygges. Ang. spørgsmål om støjbelastede boliger opgjort i s pjece (Joan Arler): svarede, at støjforholdene som er beskrevet i pjecen, er baseret på resultatet af den del af den generelle strategiske støjkortlægning, som var foretaget for en stor del af statsvejnettet, og som også omfattede pågældende VVM-strækning. pointerede, at der ikke er tale om, at har fået udpeget de specifikke enkelte boliger og tilføjede, at man vil gå mere detaljeret til værks og medregne støj ved hver boligfacade, når nye beregninger skal laves i forbindelse med VVM-undersøgelsen. Ang. spørgsmål om støj v. bolig i Taulov (Anders Nielsen): svarede, at det på nuværende tidspunkt var svært at svare på detailspørgsmål, men at det umiddelbart ser ud som et område, hvor effekten af en støjskærm ville blive nærmere undersøgt. Supplement til ovenstående svar: tilføjede, at hvis det ender med, at man skal udvide motorvejen pågældende sted, vil der sandsynligvis skulle tages lidt af adgangsvejen til matriklen, og at der derved måske vil kunne opstå et problem. bemærkede, at det ikke er sikkert, at den nuværende adgang så vil kunne opretholdes. Det er et af de spørgsmål, hvor man i VVM-undersøgelsen vil skulle vurdere, hvad der er muligt, og om det evt. ville være nødvendigt at etablere en anden adgangsvej. Ang. støj v. Lillebæltsbroen fra dilatationsfurer: bekræftede at jernristene (dilatationsfugerne) støjer og understregede, at det er et problem, som er meget opmærksom på. Tilføjede, at samme problematik i øvrigt gjorde sig gældende ved Vejlefjordbroen, og at man her har forsøgt at udskifte dilatationsfuger med en anden type, desværre uden den store effekt, ligesom det også efterfølgende var forsøgt at reducere støjen ved opsætning af glasskærme. nævnte, at støjen måske kan komme fra undersiden af broen (stadig frembragt af dilatationsfugerne), hvilket vanskeliggør støjbekæmpelsen. arbejder på at indhente erfaringer fra udlandet som forhåbentlig kan bidrage til at løse problemet.

9 9 af 12 Ang. forslag om motorvejsafgift til udenlandsk indregistrerede lastbiler: svarede i denne forbindelse, at et meget bredt flertal i Folketinget (bestående af samtlige folketingets partier på nær Enhedslisten) i 2009 indgik et stort trafikforlig en grøn transportpolitik hvor man oprettede en infrastrukturfond på 90 mia. kr., og at man til finansiering af denne fond bl.a. besluttede, at udenlandske køretøjer i perioden frem til 2020 skal lægge 1 mia. i statskassen i afgifter. 5. SPØRGERUNDE: Erling Tonnesen Bemærkede, at s svar angående støjafskærmning og finansiering af disse var rimelig bredt formuleret, og spurgte i tilknytning hertil, hvor mange boliger der skal være, før betegnede noget som et større boligområde, og hvor mange mennesker der skal være bosat i området, før man overvejer opsætning af støjafskærmning. Poul Petersen, Storkereden (rampe 60) Bemærkede indledningsvis, at Fredericia Kommune i forbindelse med erhvervsudviklingen i området havde ønsket vestvendte frakørsels- og tilkørselsramper, hvor der på nuværende tidspunkt kun eksisterede østvendte ramper. Spurgte, om der på nuværende tidspunkt var skudt en pæl igennem det. Poul Petersen bemærkede dernæst, at han var bekymret i forbindelse med de generelle besvarelser, som leverede omkring støj. Han bemærkede, at i debatoplægget skrev, at en bedre belægning ville kunne reducere støjen med 2-3 db hvilket ifølge svarer til en halvering af trafikken. sagde imidlertid samtidigt, at det ikke var sikkert, at der ville være penge til at støjdæmpe, med mindre der var tale om tæt beboede områder. Poul Petersen mente, at dette var udtryk for en meget trist holdning, da den mindste reduktion ville være en hjælp. Han foreslog, at man undersøgte alternativer eksempelvis halvhøje beton-autoværn som, ifølge Poul Petersen, anvendtes i både Tyskland og Frankrig og som skulle være særdeles effektive. Preben Madsen, Kolding Landevej Forklarede, at han havde bopæl 100 meter fra Kolding Landevej og 200 meter fra motorvejen og derfor havde masser af støj (op til 100 db). Han bemærkede, at han ikke figurerede i den undersøgelse, hvor støjen var blevet målt. Preben Madsen foreslog, at man anvendte noget af jorden, der ville blive gravet fra, til støjvold, da en vold på 2 meter, ifølge Preben Madsen, måtte være bedre end ingenting Generel kommentar ang. støj: bemærkede, at der havde været flere spørgsmål angående støj, og at det var en misforståelse, hvis borgerne havde fået den opfattelse, at ikke tog støjproblemet på strækningen alvorligt. havde i særdeleshed til hensigt at undersøge til bunds, hvilke muligheder der var for støjdæmpning. Man understregede, at ikke havde en negativ holdning til muligheden for at støjdæmpe, men at det også var klart, at regeringen/folketinget også måtte se på økonomien i projektet. Man understregede, at der sagtens kunne forekomme (enkeltliggende) boliger hvor man vurderede, at det ville være hensigtsmæssigt at forlænge en skærm el lign. Det var imidlertid alt for tidligt at udtale sig om, hvorvidt

10 10 af 12 kunne gøre noget for at afhjælpe støjgener ved enkeltboliger, men at den kommende VVMundersøgelse i første omgang ville vise, hvor det ville være hensigtsmæssigt at skærme, og hvor man ville få en stor støjreduktion for pengene. Understregede, at havde forstået, at aftenens vigtigste budskab var støjreduktion. Støj var det, som bekymrede borgerne allermest, og at dette blev taget til efterretning. Ang. spørgsmål om rampe 60 (Poul Petersen): svarede, at tilslutning nr. 60 lå meget tæt på udfletningen mellem E20 og E45, og at transportministeren i forbindelse med forhandlinger med Fredericia Kommune, hvor Fredericia Kommune har fået tilladelse til at etablere østvendte ramper på tilslutningsanlægget ved Skærbækvej, derfor samtidig havde meddelt, at der ikke ville komme vestvendte ramper v. tilslutning nr. 60. NN, Hvad skal der ske på strækningen fra Motorvejskryds Kolding til Fredericia, og hvordan indgår en evt. ny Lillebæltsbro i undersøgelserne. Svar på ovenstående: Svarede, at det, som man var inde på tidligere, drejer sig om en meget uens strækning, hvor de fysiske forhold var meget forskellige. Fx havde man strækningen nord og vest om Kolding som objektivt set trængte til en udvidelse, dernæst trafikken på mellemstrækningen, som var relativt begrænset, og sidst den seks-sporede strækning ved Fredericia. Man forklarede, at man fra s side ikke på nuværende tidspunkt vidste, hvad undersøgelsen ville ende med, men at man ville kigge på ramper, rampetilslutninger og tilslutningsanlæg for at finde ud af, om disse kunne forbedres. Man ville også kigge på støj med henblik på reducering. Derudover ville man vurdere, om der var behov for at udvide pågældende strækning. tilføjede, at man samtidig på landsplan var i gang med strategiske undersøgelser i forbindelse med meget fremtidige investeringer, hvor man allerede nu var begyndt at diskutere, hvad der skulle ske, når Lillebæltsbroen ikke længere havde kapacitet til at klare trafikken. Skulle man fx bygge en parallelbro eller bygge en bro syd eller nord for den eksisterende? forklarede, at der derfor på længere sigt ville være mulighed for, at der blev anlagt noget, som kunne bidrage til at tage toppen af den fremtidige trafikstigning på strækningen. På nuværende tidspunkt betød dette imidlertid også, at der var usikkerhed omkring, hvad ville foreslå på strækningen. 6. SPØRGERUNDE: Lars Bjerregaard, Erritsø Spurgte om s opgave nu ville være at gå ud og lokalisere eventuelle problemer og udfordringer osv. for dernæst at give oplægget videre, og hvem der så i sidste ende ville beslutte, hvad der skulle ske om det var et politisk spørgsmål, og om der i forvejen var afsat (tilstrækkelige) midler. Ib Kring, Nyhavevej, Ammoniakhavnen Bemærkede, at hans nye nabo Ny Nitrogen havde haft planer om udstykning af op til ca. 400 boliger og udtrykte undren over, at ikke havde støjreduktionsplanerne med i tankerne

11 11 af 12 ud for dette område, som netop grænsede ned til Lillebælt. Ib Kring håbede, at var orienteret om denne og lignende planer. Han opfordrede til, at man behandlede støjproblemerne hele vejen ned til Lillebælt, da støjen, ifølge Ib Kring, kom lige så meget langs med motorvejen og ikke kun oppe fra broen. Erling Tonnesen Bemærkede, at ikke havde svaret på, hvor mange boliger og hvor mange beboere der skulle være inden for et område, for at det talte som et større bebygget område, hvor man mere nøjeregnende ville se på støjafskærmning. Ang. spørgsmål om hvordan definerer et større bebygget område (Erling Tonnesen): svarede, at man (som ovenfor forsøgt redegjort for), tog støjproblemerne meget alvorligt, og at der ikke lå faste regler for, om der skulle eksempelvis 6, 10 eller 20 boliger til, før man overvejede støjafskærmning, man at man forsøgte at vurdere dels effekten af skærmene, dels hvor stort et antal boliger, der ville få glæde af dem. : Ang. spørgsmål om endelig beslutning på baggrund af s undersøgelse: svarede, at det i sidste ende ville være folketingets partier, der tog stilling til resultatet af s VVM-undersøgelse og traf beslutning om, hvad der videre skulle ske. Tilføjede, at det ligeledes var Folketinget, der skulle finde ud af, om de ville vælge at følge alle s anbefalinger, eller evt. kun enkelte af dem, eller om de ville gøre noget helt tredje. Det tilføjedes yderligere, at man i forbindelse med udbygningen af E20 over Fyn mellem Odense og Middelfart havde besluttet at udvide hele strækningen (fra Odense vest til Middelfart) til seks spor, men at man i første omgang kun havde midler til at udvide strækningen fra Middelfart til Nørre Åby. Tilsvarende, tilføjede, ville det i nærværende tilfælde kunne ske, at folketinget efterfølgende meddelte, at man kun havde et begrænset beløb til rådighed. understregede, at det dog ikke var sådan, at man havde fået besked på, at der kun var et begrænset beløb til rådighed, men at opgaven gik ud på at tilvejebringe de realistiske forslag, der måtte være til at løse de problemer, som man kunne konstatere både på kort og på langt sigt. : Ang. støjafskærmning ved planlagte boligområder: Svarede, at der i denne forbindelse eksisterede særlige regler ifølge Planloven. Hvis der i denne forbindelse, som også tidligere nævnt, var nye boligområder, der blev lagt ud til eksisterende støjende veje, var det op til en lokalplan at sikre, at grænseværdien for støj ved boligerne i området ikke blev overskredet. tilføjede, at man ikke havde detailkendskab til førnævnte lokalitet, men at man gik ud fra, at der var blevet taget højde for det i lokalplanen i forbindelse med planlægning af det nye boligområde. Afslutning takkede for gode input og bemærkede, at samtlige kommentarer var noteret og ville indgå i overvejelser omkring det fremtidige arbejde. Tilføjede, at ville komme igen om et års tid og præsentere resultatet af VVM-undersøgelserne, hvor borgerne ville have

12 12 af 12 mulighed for at kommentere det arbejde, der var udført. Opfordrede til at man skrev til inden 2. september 2010, således at synspunkterne også fremkom på tryk, men understregede endnu en gang, at alle aftenens indlæg var blevet noteret og også ville fremgå af referatet af aftenens borgermøde, vil blive lagt på s hjemmeside.