INSPIRATION TIL BEDRE PAUSER PÅ UNGDOMSUDDANNELSER LÆRERVEJLEDNING

Transkript

1 INSPIRATION TIL BEDRE PAUSER PÅ UNGDOMSUDDANNELSER LÆRERVEJLEDNING

2

3 PAUSER er en værdifuld investering i en skoledag med mange forskellige opgaver, krav og sanseindtryk. I pausen restituerer vi både fysisk og mentalt, vi sorterer input og får mulighed for at mærke efter, hvordan vi egentlig har det. Tænk på kroppen som et batteri: Den virker i et stykke tid, og derefter har den brug for at blive ladt op. Det samme gælder hjernen, som har brug for, at vi af og til stempler ud. Husker vi ikke at genoplade krop og hjerne, risikerer vi at slide vores batteri op og blive trætte, ukoncentrerede og måske ligefrem stressede. Pauser kan både være aktive for at øge koncentration og læring, sociale for at fremme trivslen samt rolige og dermed et pusterum til mental opladning. Vi har alle individuelle behov, hvilket også afspejler sig i forskellige pausebehov. Denne pjece giver inspiration til forskellige typer af pauser og pausebehov. Pjecen er udviklet som led i partnerskabet mellem Københavns Kommune og ungdomsuddannelserne om bedre trivsel og sundhed blandt unge.

4 8 FORDELE ved pauser 1 Hjernen lader op. Det bliver lettere at lære nyt og huske faglige detaljer Giver større overblik, og det bliver lettere at se genveje og enkle løsninger. Gør det lettere at prioritere tiden og holde mange bolde i luften. Gør det lettere at koncentrere sig og tænke kreativt i længere tid nye idéer kan poppe op. Giver mere åbenhed og overskud til at bede om hjælp. Gør det lettere at mærke grænser for, hvad man kan klare både fagligt, fysisk og psykisk. Giver restitution til kroppen det skaber balance i nervesystemet. Det giver fornyet energi til den efterfølgende opgave. Fælles pauser er vigtige, fordi følelsen af at høre til virker afstressende.

5 SÅDAN bruger du pjecen I denne pjece finder du øvelser, der kan anvendes som små pauser i undervisningen. Øvelserne er egnede til brug i klassen. Øvelserne er varierende i længde og med forskellige formål, hvilket gør det muligt at finde øvelser til forskellige undervisningssituationer og behov. Den måde, I holder pause på, skal passe til eleverne og situationen. Nogle af øvelserne skal måske afprøves nogle gange, før I lykkes med dem. Det vigtigste er dog at få indlagt pausen og få et afbræk fra det, I er i gang med, og dermed give hjernen en pause eller skabe et fælles grin i klassen. Pjecen er inddelt i tre pausetyper: Energizers, Brain Breaks og Teambuilding. TIPS! Frisk luft - Åbn vinduerne mens I laver en øvelse for at få frisk luft i lokalet. Hjernen har brug for ilt for at kunne fungere en hel dag. Fælles frokost - Motivér eleverne til at spise fælles frokost. Det kan være en simpel måde at fremme trivslen i klassen, og alle føler sig på den måde inkluderet i fællesskabet. Sluk for omverdenen - Opfordr eleverne til at slukke telefonerne i et bestemt tidsrum. Det kan fremme koncentrationen i undervisningen og styrke det nærværende fællesskab i pauserne.

6 VIDSTE DU, at 52 % af de unge synes, at det er en god pause at få sin krop med i undervisningen. fysisk aktivitet har en positiv effekt på reduktion af angst og depression? fysisk aktivitet kan bidrage til øget selvtillid? skærmfrie pauser er vigtige for hjernen? Mobilpauser stjæler reelle pauser og mulighed for fritænkning. en mikropause på bare 30 sekunder øger dit fokus med 15 procent? en pause også bare kan være at glo ud i luften og lave ingenting?

7 ENERGIZERS er fysiske øvelser, der skaber bevægelse af kroppen, og som kan være med til at brænde stresshormoner af. De løfter humøret og giver ny energi, mens hjernen får en pause. Hjernen bliver mere plastisk og fungerer mere optimalt, efter man har brugt sin krop. NÅR DU benytter energizers i undervisningen, anbefaler vi, at du har fokus på, at alle elever kan være med og har de nødvendige forudsætninger for at deltage samt synes, det er sjovt. du anvender energizers, hvor du selv og eleverne synes, det passer bedst. Prøv dig frem og vurdér sammen med eleverne, hvornår det fungerer for jer.

8 15 AKTIVITETS- STAFET At samarbejde, have det sjovt og bevæge sig sammen Inden øvelsen går i gang, skal der af aktivitetslederen laves kort med bevægelser, der skal udføres, og der skal opsættes kegler, der viser løbebanens længde. Deltagerne deles op i hold af 4-6 personer. Første elev løber ned til en kegle, vender et kort og udfører den bevægelse, der står angivet. Herefter tages kortet med tilbage til gruppen, og næste person på holdet løber afsted. Når holdet har udført bevægelserne og fået alle kortene med hjem, sætter alle på holdet sig ned. Den første gruppe, der sidder ned, har vundet stafetten. TIP! I denne øvelse kan man bidrage til læringen ved også at have kort med faglige opgaver, der skal løses af eleverne. Eleverne kan ligeledes selv bidrage med at definere opgaverne. 01

9 2 SHAKIN STEVENS At grine og bevæge sig sammen Deltagerne står op, eventuelt i en rundkreds. Først rystes højre hånd fire gange, mens der tælles højt. Derefter rystes venstre hånd fire gange, derefter højre fod, venstre fod og til sidst hele kroppen. Når deltagerne har prøvet det hele igennem én gang, tages det hele i ét rap. For hvert gennemløb gøres runden kortere: Fire ryst, tre ryst, to ryst og til sidst ét ryst. Sæt gerne tempoet op undervejs, så deltagerne til sidst springer rundt. TIP! Tilføj med tiden gerne andre dele, der skal rystes, eksempelvis hovedet, øjenlågene eller tungen. 02

10 5 WILD WEST At give ny energi ved at grine og bevæge sig sammen Deltagerne stiller sig i en cirkel med én i midten. Personen i midten stiller sig med hænderne i siden, som var de pistoler fra det vilde vesten. Uden at give tegn trækker personen i midten pludselig sine pistoler og skyder mod en af personerne i cirklen ved at råbe bang. Vedkommende, der bliver skudt mod, skal nu dukke sig så hurtigt som muligt, og de to ved siden af personen skal nu skyde efter hinanden. Den, som bliver skudt, bliver den nye person i midten. Hvis vedkommende, der bliver skudt mod af personen i midten, ikke når at dukke sig, inden personerne ved siden af skyder, dør vedkommende selv og stiller sig ind som ny person i midten. Det er personen i midten, der vurderer, hvem der var hurtigst i duellen. TIP! Hvis man vil tilføje et konkurrenceelement, kan man løbende lade personen, der bliver skudt, udgå af legen, så der til sidst kun står to overlevende tilbage. De sidste to stiller sig ryg mod ryg og går, for hvert tal personen i midten siger, et skridt væk fra hinanden. På et på forhånd aftalt tal skal de to vende sig og skyde mod hinanden. For at gøre det sværere, kan man aftale, at de to deltagere først må skyde, når personen i midten siger et tal, der er deleligt med tallet 6. Eksempelvis ( bang ). 03

11 5 TÆLLE TRIN At skabe bevægelse, skærpe koncentrationen og få fornyet energi Deltagerne stiller sig i en rundkreds. Aktivitetslederen viser, at når vedkommende siger 1, går alle et skridt frem, 2 et skridt tilbage, 3 et skridt til højre og 4 et skridt til venstre. Aktivitetslederen siger i første runde 1, 2, 3, 4, og deltagerne udfører trinene. Aktivitetslederen begynder derefter at bytte rundt på rækkefølgen, og deltagerne skal nu selv koncentrere sig om at finde de rette trin. TIP! Øvelsen kan blive sværere ved at tilføje, at A er et skridt tilbage, B er et skridt frem, C er et skridt til venstre, og D er et skridt til højre. Når alle har prøvet det, kan aktivitetslederen vælge at blande det hele og eksempelvis sige A, 3, D, B, 2, 1, C. Øvelsen fungerer bedst, hvis aktivitetslederen nogenlunde selv kan finde ud af de lidt komplicerede trin-kombinationer. Omvendt bidrager det også til grin, hvis vedkommende ikke selv kan finde ud af det. 04

12 10-30 WALK N TALK At skabe bevægelse, lære nyt og øge trivslen Opdel eleverne i grupper to og to. Hver elev forbereder spørgsmål til et forudbestemt emne. Herefter går eleverne sammen og stiller spørgsmål til hinanden, som skal besvares. TIP! Denne øvelse kan benyttes i alle fag og på alle årgange, hvor spørgsmålene tilpasses det enkelte fag og niveau. Øvelsen kan benyttes som metode til at lære nyt ved at stille spørgsmål til eksempelvis brug af faglige begreber eller diskussion af en tekst. For en mere dynamisk måde at lave øvelsen på kan der skiftes makker efter et par minutter for derefter at fortsætte øvelsen. Det kan være en god idé at lade eleverne lave øvelsen udenfor. På den måde får de også frisk luft og dermed fornyet energi til hjernen. 05

13 BRAIN BREAKS er rolige øvelser, som har fokus på at give hjernen en mental pause og genoplade batterierne. De er optimale i forhold til at skabe indre ro og afslapning, før vi igen skal fokusere. Kroppens ro-hvile-system aktiveres, åndedrættet er roligt, og vi bliver afslappede. NÅR DU benytter brain breaks i undervisningen, anbefaler vi, at du forbereder dig på instruktionerne og de mellemliggende pauser med fokus på at gennemføre øvelsen i et roligt tempo. du undervejs i øvelsen er opmærksom på dit eget åndedræt. Ved at trække vejret i et roligt tempo sikrer du dig at instruere i et roligt og behageligt stemmeleje. du koncentrerer dig om at holde fokus på øvelsen. For at kunne lede øvelsen er det vigtigt at holde fokus, da deltagerne meget let mærker det, hvis dit fokus er andetsteds.

14 3 BLOMSTER- HÅND At skabe ro og skærpe opmærksomheden Deltagerne sidder på deres pladser. Aktivitetslederen beder deltagerne om at lukke øjnene, knytte hænderne blidt og lægge dem på knæene foran dem. Deltagernes opgave er at udfolde hænderne som en blomst, der springer ud, på præcist 1 minut. Når alle er klar, siger aktivitetslederen nu, og når der er gået 1 minut, stoppes legen. Nogle vil have foldet hænderne ud alt for tidligt, mens andre kun vil være halvt færdige. TIP! Gentag gerne øvelsen et par gange. Øvelsen kan gøres lidt sværere ved, at deltagerne skal bruge enten 3 eller 5 minutter på at udfolde hænderne. 06

15 5 BRAIN GYM At øge energiniveauet, når det er ved at være lavt Deltagerne skal op at stå og udføre de følgende instruktioner, som gives af aktivitetslederen. Hold en kort pause mellem hver instruktion. INSTRUKTION - Luk øjnene og træk vejret dybt tre gange i dit eget tempo Det giver ilt til hjernen. Stræk kroppen igennem, tag armene over hovedet og til siderne og ned mod gulvet Det giver fornyet energi til kroppen. Læg højre hånd lige under modsatte kraveben og venstre på maven, massér lidt og byt Det styrker samarbejdet mellem de to hjernehalvdele. Massér hage og kæbe med begge hænder. Massér ørerne fra flip og rundt Det skærper opmærksomheden. Lav krydsøvelser, hvor du på skift krydser modsatte albue og knæ mod hinanden Det forbinder højre og venstre hjernehalvdel. Stil dig solidt på fødderne og giv lidt efter i knæene. Mærk kontakten mellem dine fodsåler og underlaget Det styrker jordforbindelsen. Ryst arme og ben og tag et par dybe vejrtrækninger. Vend din opmærksomhed udad igen. Drik eventuelt en god slurk vand Vand er liv til hjernen. 07

16 5-15 KROPS- SCANNING At skabe en rolig pause, hvor kroppen er i fokus Deltagerne sidder på deres stole og følger instruktionerne, som gives af aktivitetslederen. Det er vigtigt, at deltagerne ikke sidder for tæt. Hold en pause mellem hver instruktion og tal i et roligt tempo. INSTRUKTION - Sæt dig rigtig godt til rette på stolen. Lad fødderne have kontakt til gulvet. Sæt dig gerne helt tilbage i stolesædet, så du får støtte i lænden. Lad overarmene hænge løst og tungt fra skuldrene og lad underarme og hænder hvile afslappet på dine lår. Luk øjnene og vend opmærksomheden indad. Ret opmærksomheden mod dit åndedræt. Tag en dyb indånding og pust langsomt ud. Tag igen en dyb indånding og hav en fornemmelse af at kunne give slip på udåndingen. Vend tilbage til dit almindelige åndedræt og flyt nu opmærksomheden til dine fødder. Mærk føddernes kontakt til gulvet. Mærk fødder og ben i deres fulde længde fra fodsåler til hofteled. Mærk kontakten mellem lår, baller og stolesædet. Mærk din rygsøjle fra halebenet til nakken. Mærk ryggens bredde fra rygsøjlen til siderne af din krop. Mærk kroppens bagside i sin helhed. 08 Ret opmærksomheden mod forsiden af overkroppen. Mærk maven og brystkassen. Registrér de bevægelser, der naturligt sker sammen med dit åndedræt. Mærk kroppens forside i sin helhed.

17 Løft skuldrene mod ørerne. Hold et øjeblik. Giv efter og lad dem synke ned igen. Mærk en afslappet tilstand i dine skuldre og nakke. Mærk dine arme i sin fulde længde fra skulderleddene til fingerspidserne. Mærk din hals og nakke og hvordan hovedet balancerer øverst på kroppen. Mærk fornemmelsen af ro og afspænding i og omkring dit hoved og ansigt. Mærk hele kroppen fra toppen af hovedet til dine fødder. Registrér hvilken fornemmelse du har i kroppen lige nu og her. Indstil dig på, at kropsscanningen er ved vejs ende. Ret opmærksomheden ud og blink øjnene åbne igen. TIP! Inden deltagerne vender opmærksomheden ud igen, og øvelsen afsluttes, kan du indlægge en pause på et par minutter med ro eller musik. Afslut eventuelt øvelsen med at vippe med fødderne og strække armene over hovedet. Bevæg kroppen igennem og skab liv i kroppen igen. 08

18 5-7 ÅNDEDRÆTS- At skabe indre ro og opmærksomhed Deltagerne sidder på deres stole rundt i rummet, hvor de ikke forstyrrer hinanden. De lytter og følger instruktionerne fra aktivitetslederen. Hold en pause mellem hver instruktion og tal i et roligt tempo. INSTRUKTION - Sæt dig godt til rette på stolen. Placér begge dine fodsåler i gulvet og gør din ryg rank, men dog afspændt. Din nakke skal være i forlængelse af rygsøjlen og tjek også, at din lænd er afspændt. Luk øjnene eller kig frem foran dig uden at kigge på noget bestemt. Flyt din opmærksomhed til dit ansigt. Giv efter i dine kæber, kinder, pande, øjne og lad din tunge hvile i bunden af din mund. Vend nu din opmærksomhed mod dit åndedræt. Tag en dyb indånding, der går helt ned til maven. Lad derefter åndedrættet vende tilbage til sin naturlige rytme og lad det være, som det er. Uanset hvordan det føles lige nu. Mærk hvordan luften kommer ind i din krop og forlader den igen. Følg nu indåndingen hele vejen ind gennem næsen og ned i lungerne. Mærk hvordan lungerne fyldes og tømmes for luft. Mærk hvordan brystkassen udvides og trækker sig sammen. Læg mærke til, om der er noget, der strammer, eller på anden måde forhindrer dig i at trække vejret frit. Uanset hvordan det føles, er det helt i orden. Bare lad det være, som det er. 09

19 Prøv nu at mærke, om maven bevæger sig en smule ind og ud i takt med åndedrættet. Hvis maven er helt stille, er det bare det, du lægger mærke til. Du kan nu vælge at flytte din opmærksomhed til det sted, hvor du tydeligst mærker dit åndedræt. Det kan være, det er ved næsen, brystkassen, lungerne eller ved maven. Mærk hvordan det føles lige nu. Når der indimellem kommer tanker, så læg mærke til, hvad de handler om, og giv så venligt slip på tankerne uden at tænke dem færdigt. Hver gang du opdager, at din opmærksomhed er flyttet væk fra fornemmelsen af dit åndedræt, vender du stille og roligt opmærksomheden tilbage til vejrtrækningen. Det er helt naturligt, at tanker kommer og går, så bare registrer dem, og vend så opmærksomheden tilbage til åndedrættet. Lige så mange gange det er nødvendigt. Hver gang du vender din opmærksomhed tilbage til åndedrættet, træner du din opmærksomhed. Fortsæt med at lægge mærke til dit åndedræt. Til luften der trækkes ind i kroppen og forlader den igen. Lige nu er der ingenting, der skal være anderledes, end det er. Alt er, lige som det skal være. Og du er, lige som du skal være. Åndedrættet er som et anker, der kan hjælpe dig til at holde fast i dig selv og din indre ro. Sid et øjeblik mere og bare nyd oplevelsen af ro. Gør nu klar til at afslutte øvelsen og vende tilbage til rummet omkring dig. Du kan lige så langsomt åbne øjnene, måske bevæge dig lidt. Læg mærke til, hvordan du har det lige nu. Husk at takke dig selv for at have lavet denne øvelse. TIP! Der skal være god tid mellem hver instruktion. Det er en god idé, at du er opmærksom på dit eget åndedræt under øvelsen og ikke laver instruktionerne hurtigere, end du selv kan have et roligt åndedræt undervejs. 09

20 3-10 STRÆK AF KROPPEN At give omsorg og fornyet energi til kroppen Deltagerne står rundt i rummet. Alle har god plads omkring sig. Deltagerne følger aktivitetslederens verbale og kropslige instruktioner til at lave gode stræk af kroppen. INSTRUKTION - Stræk armene over hovedet og kom helt op på tå. Stræk til henholdsvis den ene og den anden side. Det er tilladt at gabe. Træk skuldrene op til ørerne og hold spændingen et øjeblik. Giv slip og lad skuldrene falde tungt ned på en udånding. Gentag 2-5 gange. Læg hovedet lige til siden, så øret nærmer sig skulderen. Løft ikke skulderen. Hold strækket mens du trækker vejret dybt og roligt. Rul hovedet i en halvcirkel foran kroppen og ud til modsatte side. Hold et stræk mens du fortsat trækker vejret dybt og roligt. Ryst hele kroppen igennem. TIP! Der er mange muligheder i denne øvelse. Kun fantasien sætter grænsen. Øvelsen kan eventuelt afsluttes med at klappe kroppen igennem. To og to kan man klappe hinandens bagside fra skuldre til fødder, mens man selv klapper egen forside af kroppen. Benyt blide, men faste klap. 10

21 TEAMBUILDING er sociale øvelser, der kan skabe en sjov pause med masser af grin. De kan bidrage til at fremme trivslen i klassen. Det er muligt at lære nye klassekammerater bedre at kende og styrke fællesskabet på tværs af mindre grupperinger i klassen. NÅR DU benytter teambuilding i undervisningen, anbefaler vi, at du tydeliggør, at der i øvelserne er tale om et fælles mål. For at opnå det fælles mål kræver det, at deltagerne samarbejder, og det kan styrke følelsen af fællesskab. du gør det klart, at alle har et ansvar for, at øvelsen lykkes bedst muligt. du fejrer, når samarbejdet lykkes. Måske lykkes det deltagerne at samarbejde om øvelsen første gang, du prøver den, måske lykkes det først tredje gang. Uanset hvad er det vigtigt at fejre vellykket samarbejde, da det øger sammenholdet og styrker fællesskabsfølelsen.

22 5 HILSE PÅ At grine og have det sjovt sammen Deltagerne står i en klump på gulvet. Alle skal nu gå hen til en anden, give hånd og sige sit navn. Når man har givet hånd med en anden, overtager man den andens navn: Hvis du har givet hånd med Mette, hedder du Mette næste gang, du skal give hånd. På den måde vil navnene vandre rundt. TIP! Der er mange muligheder i denne øvelse. Lav eventuelt en regel om, at man skal sætte sig, når man får sit eget navn tilbage, eller lave en øvelse af en art. Deltagerne kan også, ud over navnet, fortælle en ting om sig selv, f.eks. Jeg hedder Mette, og jeg spiller tennis. Den person, som nu bliver Mette, kan så gå videre og selv finde på en ny hobby til Mette, som f.eks. kan ende med at være korsanger. 11

23 5 HOPPE PÅ SAMME TID At blive bedre til at fornemme andre og styrke samarbejdet Deltagerne stiller sig i en tæt rundkreds skulder mod skulder. Alle skal lukke øjnene. Deltagerne skal nu prøve at time det, så alle hopper samtidig, uden at sige noget. Sørg for, at ingen styrer. Prøv flere gange, indtil der er opnået fælles opmærksomhed. TIP! Gå eventuelt ned i knæ, så er det nemmere at time hoppet. 12

24 10-15 MORDER At grine og bevæge sig sammen Deltagerne stiller sig i en tæt rundkreds med lukkede øjne. Alle har de den ene hånd mod midten og tommelfingeren i vejret. Aktivitetslederen bøjer nu én eller flere af deltagernes tommelfingre nedad afhængigt af, hvor mange mordere aktivitetslederen vil have. Aktivitetslederen råber derefter morderen er løs, og alle åbner øjnene. Alle går rundt og kigger på hinanden. Morderen dræber ved at få øjenkontakt og blinke til sit offer. Offeret venter et par sekunder og dør derefter gerne under dramatiske omstændigheder. Hvis den døende rammer nogen andre under faldet, dør disse også. Hvis en anden har set blinket, rækker han eller hun fingeren i vejret og råber jeg anklager, men for at kunne bruge anklagen til noget, skal en anden deltager sige jeg støtter. Ellers bortfalder anklagen, og morderen hærger videre. Når der er en anklager og en støtter, stopper alle op, og på kommando fra aktivitetslederen råbes der 1, 2, 3 død over morderen. På 3 peger de to på den formodede morder. Er gættet rigtigt, dør morderen. Peger de to på to forskellige personer uanset om disse to begge er mordere eller peger de på den samme, men én som ikke er morder, dør de selv. Er der mere end én morder, risikerer man naturligvis, at morderne dræber hinanden ved at blinke samtidig. Så er legen slut. Hvis der er yderligere mordere, kan legen blot fortsætte. 13 TIP! Opfordr deltagerne til at leve sig ind i rollen, det gør det sjovere.

25 SANDHEDER OG 1 LØGN At lære hinanden bedre at kende Deltagerne stiller sig fordelt på gulvet og skal nu gå rundt og hilse på hinanden. Hver gang, de mødes med en ny, skal de fortælle to sandheder og én løgn om sig selv. Den anden skal derefter gætte, hvad der er sandt, og hvad der er falskt. Når de har gættet på hinanden, går de videre til en ny makker. Lad øvelsen fortsætte i nogle minutter, indtil lige før energien falder. TIP! Sørg for, at deltagerne skynder sig videre og ikke bliver hængende for længe ved hinanden, da det vil tage energien ud af øvelsen. For at undgå stop i øvelsen kan aktivitetslederen fortælle deltagerne, at de gerne må være mere end to ad gangen, der udveksler sandheder og løgne. 14

26 TÆLLE TIL 21 At styrke samarbejdet og skærpe koncentrationen Deltagerne stiller sig i en cirkel, så alle kan se hinanden. De skal nu kollektivt tælle til 21. Deltagerne skal altså på skift hjælpe med at tælle fra Samme person må ikke sige et tal to gange i træk, men der er ikke nogen regel om, at alle skal være deltagende. Aktivitetslederen kan starte med at sige 1, hvorefter deltagerne på skift skal tælle videre. Er der flere, der på samme tid siger et tal, starter øvelsen forfra. Det er vigtigt, at denne regel håndhæves, da øvelsen ellers falder til jorden. Det er vigtigt at blive ved, indtil der er talt til 21, selvom det kan virke stressende. Det skal nok lykkes. Pointen er netop, at projektet kun kan lykkes, hvis alle koncentrerer sig om hinanden og om at være i nuet. TIP! Tempoet fastsættes af deltagerne selv, men øvelsen lykkes bedst, når man i gruppen kan mærke, at det er tid til et tal. Bliver det sådan, at det kun er tre deltagere, der styrer øvelsen, kan aktivitetslederen vælge at indføre en regel om, at alle skal sige et tal. 15 Aktiviteten kan gøres sværere ved også at indføre alfabetet. Aktivitetslederen starter så øvelsen ved at sige 1 og A, og deltagerne skal nu holde koncentrationen på begge dele. Siges et tal på samme tid, starter talrækken forfra. På samme måde starter alfabetet forfra, når et bogstav nævnes på samme tid. Nævnes både et bogstav og et tal samtidig, starter begge rækker forfra.

27 10 ÆNDRE TRE TING At skærpe koncentrationen og øge kendskabet til hinanden Deltagerne stiller sig sammen to og to og står med ca. en meters mellemrum med front mod hinanden. Den ene får nu 2 minutter til at se på vedkommende overfor og huske alt, hvad vedkommende har på, og hvilket ansigtsudtryk personen har. Når de 2 minutter er gået, vender personen, der skulle iagttage, sig om. Det er nu makkerens opgave at ændre tre ting ved sit ydre. Det kan være alt fra beklædningsgenstande til kropsholdning. Personen, der skulle iagttage, skal nu prøve at se, om han eller hun kan finde de tre ting, som er ændret. Lykkes det ikke at finde ud af det inden for 2 minutter, afsløres de ændrede ting, og rollerne byttes om. TIP! Denne øvelse kan også laves i grupper, hvor aktivitetslederen laver ændringer i eksempelvis lokalet, mens deltagerne har lukkede øjne. Herefter er det gruppernes opgave at finde ændringerne hurtigst muligt. Øvelsen kan suppleres med på forhånd at aftale en straf eller en belønning ved henholdsvis fiasko eller succes. 16

28 BRUG FOR FLERE PJECER? SKRIV TIL KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN SEPTEMBER 2018