Borgerpanel i Handicap & Psykiatri

Transkript

1 Borgerpanel i Handicap & Psykiatri Resultatopgørelse for velfærdsteknologi

2 Indledning Denne resultatopgørelse er et nedslag i Aabenraa Kommunes indsats på velfærdsteknolog området frem mod 2020 med afsæt i strategien Det gode liv og sund vækst Vi vil mere med velfærdsteknologi. Resultaterne viser det forgangne års målrettede arbejdet med at løfte på strategien 3 spor: Borgerens gode liv, Mere for penge og Livingtech Aabenraa. Denne opgørelse præsenterer de resultater, der er skabt de seneste 12 måneder og som direkte løfter på strategiens målsætninger. Resultater og udvikling Det har været 12 måneder, hvor der har været fuld fart på afprøvninger, erfaringsindhentning og dokumentation af potentialer og resultater. Også et år, hvor Aabenraa Kommune har markeret sig som en væsentlig national aktør inden for området senest med tildelingen af Welfare Tech Award Der er gennemført 15 projekter og igangsat 11 afprøvningsprojekter og 6 implementeringer af afprøvede og dokumenterede teknologier. Strategisk spor 1 - Borgerens gode liv Der er i strategien for velfærdsteknologi syv målsætninger inden for sporet Borgerens gode liv. Målsætningerne centrerer sig om, hvordan velfærdsteknologi og digitale borgerløsninger kan understøtte selvstændighed, selvhjulpenhed og mestring, sundhedsfremme, forebyggelse og selvmonitorering samt struktur og tryghed i hverdagen. Ser man samlet set på de syv målsætninger frem mod 2020 under det strategiske spor Borgerens gode liv er der blevet arbejdet målrettet med og skabt konkrete resultater for seks af målsætningerne i de forgangne 12 måneder. Borgerpanel tester velfærdsteknologi Jannick, Patrick, Kenneth, Isabella, Linda og Vibeke er det nye borgerpanel i Handicap & Psykiatri. De afprøver forskellige velfærdsteknologier og digitale borgerløsninger og kommer med deres mening om og gode ideer til forbedring af teknologierne og brugen af dem. Det er rigtigt spændende at se de forskellige teknologier og hvad de kan hjælpe med. Indtil nu har vi set løsninger, som virker godt for folk. Og det skal da bruges meget mere, fortæller Jannick I fokus i har været afsøgning af potentialet i nye teknologier. En række teknologier er blevet modnet i tilstrækkelig grad til at kunne indgå i testforløb. Sideløbende er der arbejdet med organisatorisk modning og en stigende teknologiparathed hos borgere og medarbejdere. Vi ser nu resultaterne af, at en række områder har arbejdet indgående med teknologi i en række år, og det kommer bl.a. til udtryk i, at flere medarbejdere tænker nye løsninger ind i dagligdagen med borgerne, selv kommer med nye ideer, de ønsker at afprøve, og i højere grad ser teknologierne som nye muligheder og redskaber, der er naturligt integreret i arbejdet med borgerne. Gennem projektdeltagelse har et voksende antal medarbejdere fået kendskab til og interesse for de muligheder, som teknologierne giver for borgerne. Der har været fokus på at få borgernes egne ressourcer i spil, udnytte de nye muligheder teknologierne giver for at løse opgaverne med borgeren og ikke for borgeren, og at anvende dem der, hvor de giver værdi. Der er derfor arbejdet med nye løsninger, der spænder bredt som f.eks.: Tryghedsskabende sanseteknologi, der giver borgere ro til at være selv eller fjerner behovet for beroligende medicin over 2

3 Strukturapps, der giver borgere redskaber til at være selvhjulpne og uafhængige af hjælp i hverdagen Skærmbesøg i socialpsykiatrien, der giver borgerne fleksibilitet i deres bostøtte Spiserobotter, der gør borgere i stand til at spise selv og mestre daglige opgaver selv Ny teknologi i sårbehandling, der optimerer kvaliteten i sårbehandling og reducerer besøg i sygeplejeklinikker. Der er i foråret 2017 desuden oprettet et borgerpanel i Handicap & Psykiatri, der tester nye løsninger, kommer med ideer og fungerer som teknologiambassadører. Fra august 2016 til august 2017 er der gennemført 15 afprøvnings- og implementeringsprojekter, der er igangsat 11 afprøvningsprojekter og der er 6 igangværende implementeringsprojekter. I perioden har borgere og 870 medarbejdere deltaget i velfærdsteknologiprojekter. I efteråret 2017 træffes beslutning om nye implementeringer af teknologier på baggrund af netop afsluttede testforløb. Der er udarbejdet evalueringsrapporter for alle afprøvede teknologier, der sammen med business cases giver et beslutningsgrundlag for implementering eller fravælgelse af teknologierne. Teknologierne er evalueret ud fra deres effekt og potentiale inden for en række borgerrettede gevinster, og evalueringsrapporterne offentliggøres på livingtechaabenraa.dk med henblik på intern og ekstern vidensdeling. Wellness Nordic gyngestolen Wellness Nordic gyngestolen er afprøvet hos 28 borger i Handicap & Psykiatri og 8 borgere i Pleje & Omsorg. Gyngestolen har stor effekt på borgeren og betyder bl.a. at flere borgere kan reducere mængden af pn-medicin eller at de finder ro i stressende situation. Kenneth, der også er en del af borgerpanelet bliver helt salig, når han fortæller om Wellness Nordic gyngestolen: Gyngestolen er vildt fed. Jeg slappede af med det samme jeg lagde mig i den. Det var som jeg svævede. Strategisk spor 2 - Mere for pengene Der er i strategien for velfærdsteknologi fem målsætninger inden for sporet Mere for pengene. Målsætningerne centrerer sig om dokumentation, synliggørelse og udbredelse af gevinster og værdi, bedre udnyttelse af ressourcer og øget handlerum samt innovativ opgaveløsning. Ser man samlet set på de fem målsætninger frem mod 2020 under det strategiske spor Mere for pengene er der blevet arbejdet målrettet med og skabt konkrete resultater for fire af målsætningerne i de forgangne 12 måneder. Styregruppen for velfærdsteknologi har fra august 2016 til august 2017 godkendt projekter med business cases, hvor omkostningerne til projektgennemførsel er opgjort i tabel 1. Udover de opstillede projektomkostninger investerer de involverede driftsområder medarbejdertid i projektgennemførsel. Tabel 1: Omkostninger jf. BC uden medarbejdertid i kr. Afprøvnings -projekter Implementeringsprojekter Total Forbrug Forbrug Forbrug i alt De beregnede business cases viser et samlet niveau for økonomiske potentiale fordelt på afprøvnings- og implementeringsprojekter i tabel 2: Tabel 2: Forventet nettogevinst over 5 år for i gangværende projekter jf. indledende BC (Trin 1) Implemen- i kr. Afprøvningsprojekteteringsprojekter Total Forventet nettogevinst For at sikre og dokumentere resultater for det enkelte velfærdsteknologiprojekt, følger disse en proces, hvor der udarbejdes flere business cases: 1. Ved ansøgningen af et projekt udarbejdes den indledende business case og et samlet budget, der viser potentialet for teknologien og som indgår i beslutningsgrundlaget for igangsættelse af projektet. Denne business case bygger på skøn fra projektleder og udfører. 3

4 2. Ved projektets afslutning udarbejdes en ny business case, baseret på de faktiske data fra projektet samt vurdering af potentialet fremadrettet. 3. Seks måneder efter projektets afslutning, udarbejdes en tredje business case, hvor der følges op på antagelserne i den afsluttende case. Dette for at sikre, at de forudsætninger, der ligger til grund for en eventuel gevinstrealisering, stadig holder. Business cases for velfærdsteknologiprojekterne indeholder tre former for økonomiske gevinster: Indtægter, effektivitet og sparede udgifter. Økonomiske gevinster som følge af øget effektivitet er, når en udfører ved hjælp af en teknologi, kan levere en ydelse med færre personaleressourcer end uden teknologien. Økonomiske gevinster i form af sparede udgifter opstår f.eks. når brugen af en teknologi medfører færre borgerbesøg, så driftsudgifter til biler og brændstof mindskes. Alle tre gevinsttyper kan være realiserbare eller ikkerealiserbare, afhængig af den enkelte udføres budgetopbygning og eksterne krav. F.eks. kan normeringskrav betyde, at en økonomisk gevinst ved øget effektivitet ikke kan realiseres, dvs. at besparelsen ikke kan fjernes fra budgettet. I dette tilfælde viser gevinsten således værdien af den tid, der bliver frigivet til andre opgaver hos udfører. Velfærdsteknologi er et udviklingsområde, hvor vi investerer i at afprøve nye løsninger, for at finde de rette teknologier. Dokumentationen af gevinster i form af business cases og velfærdsteknologivurderinger anvendes som grundlag for beslutninger om at implementere en given løsning, der giver værdi, eller lukke projekter, der viser sig ikke at give den ønskede værdi. Strategisk spor 3 - Livingtech Aabenraa Der er i strategien for velfærdsteknologi otte målsætninger inden for sporet Livingtech Aabenraa. Målsætningerne centrerer sig om vækst, markedsmodning og udvikling af bæredygtige løsninger, offentlig-privat samarbejder og partnerskaber på tværs af sektorer samt etablering af et innovativt og praksisnært udviklingsmiljø. Ser man samlet set på de otte målsætninger frem mod 2020 under det strategiske spor Livingtech Aabenraa er der blevet arbejdet målrettet med og skabt konkrete resultater for syv af målsætningerne i de forgangne 12 måneder. Indsatsen for samarbejde om nye teknologier i Livingtech Aabenraa, har resulteret i, at Aabenraa Kommune har positioneret sig blandt førerfeltet inden for velfærdsteknologi og sat kommunen på landkortet. Ekstern omtale Der er løbende i perioden skabt omtale i nationale medier, fagmedier og på sociale medier, bl.a visninger på LinkedIn af egne nyheder om velfærdsteknologi i kommunen +40 trykte og online artikler samt tv- og radioindslag herunder 1 indslag i de nationale nyheder på TV2 Den indsats, der gøres i samarbejdet om nye teknologiske muligheder, er senest blevet anerkendt af samarbejdspartnere i organisationer, kommuner og virksomheder, da Aabenraa Kommune i foråret blev nomineret til og vandt Welfare Tech Award Aabenraa Kommune fik prisen med begrundelse i vores stærke engagement i udvikling og ibrugtagning af ny velfærdsteknologi og aktiv vidensdeling om løsningernes muligheder. I november 2016 afholdt kommunen i samarbejde med Carenet og lokale virksomheder en konference om strategisk arbejde med velfærdsteknologi med deltagelse af kommuner og virksomheder fra hele landet. Derudover har kommunen været repræsenteret med oplæg på nationale og internationale konferencer om velfærdsteknologi og sundhedsinnovation. 4

5 Aabenraa Kommune samarbejder på tværs af sektorer i en række projekter, der skal skabe ny viden om værdi med velfærdsteknologi. Vi har i perioden været projektleder på et fælleskommunalt evalueringsprojekt med Viborg, Ishøj og Københavns Kommune, der er finansieret af Digitaliseringsstyrelsen og ved projektafslutning i år skal danne grundlag for national best practice for udbredelse af elektriske vendesystemer. Ligeledes deltager vi i det dansk-tyske Interreg-projekt Demantec, hvor ny teknologi skal give øget livskvalitet for plejehjemsbeboere med demens, deres pårørende og medarbejdere. Projektet går i efteråret ind i selve testfasen, der gennemføres på plejehjemmet Grønningen og to tyske plejehjem i samarbejde med blandt andet Syddansk Sundhedsinnovation, UC Sjælland og Flensborg Universitet. Sammen med de øvrige sønderjyske kommuner er der startet samarbejde med Sygehus Sønderjylland og psykiatrisygehuset om anvendelse af videoløsninger som redskab til styrket fremmøde til behandling i ambulant psykiatri og som redskab på det palliative område, samt til brug ved komplekse udskrivninger. For at skabe yderligere værdi med samarbejde inden for vækststrategiens indsatsområde Sammen om Sundhedsinnovation, er der i sommeren 2017 påbegyndt en proces med at indgå samarbejdsaftaler med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner om fælles sundhedsinnovation, udvikling af ny teknologi og kompetencer og fælles profilering. Implementering og gevinster Erfaringerne viser, at det tager tid at ændre arbejdsgange og opbygge nye kompetencer, og at de processer er afgørende for at skabe varig værdi, da det er borgere og medarbejdere, der skaber forandringen, ikke teknologierne. Den succesfulde implementering koster derfor ressourcer og kræver grundig forberedelse, sikring af de rette kompetencer hos medarbejderne, dialog med borgere og pårørende og løbende opfølgning. Det er der opbygget stærke erfaringer med, i de afprøvninger og implementeringer, der er gennemført det sidste år. Arbejdet med ny teknologi har givet en organisatorisk modenhed og et vidensgrundlag, der tilsammen udgør et godt fundament for implementeringer af nye løsninger fremadrettet. Der er siden august 2016 på baggrund af afprøvningsprojekter og udarbejdede business cases godkendt implementering af følgende nye løsninger: Fleksibel Vejledning (virtuel bostøtte) i Center for Socialpsykiatri og Udsatte, hvor den økonomiske gevinst er frigørelse ressourcer i form af frigivet vejtid (realiserbar) og sparede udgifter på drift af biler/kørsel (realiserbar) Lifemanager til struktur, planlægning og kommunikation i Center for Job og Uddannelse, hvor den økonomiske gevinst er frigørelse af ressourcer i form af frigivet tid (ikke-realiserbar) Gennemførelse af afprøvninger og tilgang af ny teknologi, der kan skabe kvalitet i opgaveløsningen, vil være udgangspunktet for yderligere implementeringer i det kommende år. Der vil fremadrettet i endnu højere grad være fokus på, at teknologierne er en integreret del af den faglige opgaveløsning. Ser man på resultaterne, der er præsenteret i denne resultatopgørelse, samlet og på tværs af de tre strategiske spor, bidrager de til gevinster i forhold til de fire bundlinjer, nemlig i forhold til økonomi, borger, medarbejder og vækst. Der er i arbejdet med velfærdsteknologi indtil nu opnået flest borgerrettede og medarbejderrettede gevinster. Det skal naturligvis forsat være i fokus, men der ligger også en opgave i at løfte endnu mere på at realisere de økonomiske og vækstrettede bundlinjer. Implementering af løsninger, der skaber effektivitet, øget handlerum, frigør ressourcer og understøtter vækstsamarbejde vil derfor være en driver i arbejdet med velfærdsteknologi i det kommende år. 5

6 Udviklingen det kommende år De mange erfaringer med afprøvninger, har givet et godt fundament for at skabe det rigtige match mellem borgere og teknologi i det fremadrettede arbejde med implementering og et grundlag for at definere de fire overordnede fokusområder for velfærdsteknologi frem mod 2020 som beskrevet i anlægsønske for velfærdsteknologi : Fremtidssikring af boformer Digital omstilling i opgaveløsningen Fortsat arbejde med velfærdsteknologi i LivingTechAabenraa Investering i telemedicinske løsninger. Samtidig med at der internt er skabt et godt afsæt for det videre arbejde, skal vi være klar til at imødegå de eksterne påvirkninger, der vil gøre sig gældende i efteråret 2017 og i Der vil med stor sandsynlighed være et øget fokus på teknologi og digitale borgerløsninger i den nye nationale digitaliseringsstrategi, der forventes fra regeringen i efteråret. Teknologi optræder også som et centralt fokusområde i bl.a. national handleplan for demens. Som en del af økonomiaftalen sætter KL i det nye program for velfærdsteknologi i 2017 fokus på genoptræning og skærmbesøg. I efteråret defineres fokusområderne for Vi skal derfor være forberedte på at levere dokumenterede resultater ind på fokusområder, der defineres fra år til år og ikke som tidligere for en fireårig periode. For at imødegå disse eksterne rammer, udarbejdes i efteråret en konkret handleplan for 2018 for Aabenraa Kommunes arbejde med velfærdsteknologi. Her påbegyndes arbejdet med forudsætningsskabende projekter inden for bl.a. stemmestyring, virtuel hjemmepleje, test af virtual reality i borgerpanelet, øget fokus på genoptræningsteknologier og implementering af skærmbesøg i Center for Socialpsykiatri og udsatte. 6