Mad og måltidspolitik i Sundloppen

Transkript

1 Pædaggiske g sundhedsmæssige frmål g perspektiver Mad g måltidsplitik i Sundlppen I Sundlppen ønsker vi gennem vres madrdning, at være med til, at påvirke børnenes md g lyst til at spise sundt g varieret, samt pleve en str glæde g tryghed ved måltidet sammen med venner g de vksne. Vi vil gerne give børnene mulighed fr, at spise en masse frskellige retter g derved smage ny g anderledes mad. Dette frstærkes af det fælles måltid, hvr børnene kan præge hinanden. Børnene bliver inddraget på frskellige måder i prcessen fra jrd til brd, hvilket gså er en lærerig g ansvarsfuld aktivitet i barnets hverdag i institutinen. Børn er nysgerrige g vil gerne lære nget nyt. Børn elsker at smage, se, mærke, lugte g at blive inddraget. Vi dyrker vres egne tmater samt andre grøntsager i vres højbede g det er en str succes, hvr børnene stlte er med til at så, høste g deltage i madlavningen. De vil gerne hjælpe til med praktiske pgaver, hvis de får lv. Derfr er det vigtigt fr s, at børnene øver sig i at være så selvhjulpne sm muligt mkring måltidet. Ligeledes skaber det fælles måltid en basis fr en gd dialg sammen med barnet m mad, hvr råvarerne kmmer fra, hvad bruges de til, m madkultur g fte gså m andre væsentlige emner fr barnet. De vksne agerer sm værter g rllemdeller, g derfr spiser de vksne det samme mad sammen med børnene. Vres kbling mellem den pædaggiske praksis, mad g måltider kan I læse mere m under læreplanstemaerne. Principper fr maden i Sundlppen Maden laves med udgangspunkt i De fficielle anbefalinger fr børn i alderen 0-6 år Maden skal være spændende, indbydende g dufte samt smage gdt Vi bruger lkale råvarer i frm af grøntsager g frugt i henhld til sæsn Vi bruger øklgiske basisvarer såsm mel, mælk, gryn, æg g smør Der bruges så lidt sukker sm muligt i den daglige madlavning Det meste af brødet er hjemmebagt, g maden laves fra bunden Der er str fleksibilitet i frhld til allergi (lægediagnsticeret), vegetar, religiøse hensyn m.m. Der tages selvfølgelig udgangspunkt i børnenes alder Maden skal være til at betale, dg uden at slække på kvaliteten Det skal være synligt fr frældrene, hvad der serveres fr børnene, g dette sker gennem pslag på frældre-intra på Facebk, hvr ugens madplan ses hver mandag. Det er persnalets pgave at frtælle børnene, hvad de skal have at spise.

2 I Sundlppen tilbydes mrgenmad, frmiddagsmad, frkst g eftermiddagsmad Fra kl serveres mrgenmad bestående af Rugfras, havregryn, havregrød, knækbrød, rugbrød g hjemmebagte grvbller. Hertil skivest, smør g mælk. Kl serveres der frmiddagsmad bestående af 3-4 frskellige slags udskåret frugt g grønt, samt enten knækbrød eller en hjemmebagt grvblle, hertil mælk at drikke. Kl /11.00 serveres frkst. Vi har t rugbrødsdage, en suppe/grøddag samt t dage med varme retter. Hertil vand at drikke. Til rugbrød serveres frskellige slags kød g fiskepålæg, ligesm der jævnligt suppleres med en lun ret f.eks. æggekage, frikadeller eller fuldkrnspizza. De varme retter varierer i frhld til brugen af kse, kalv, svin, fisk, kalkun g kylling, ligesm der varieres i tilbehør bestående af ris, fuldkrnspasta, kartfler, bulgur m.m. Derudver serveres der altid grøntsager enten i kgt eller i rå frm til frkstmåltidet. Kl serveres der eftermiddagsmad i en åben frugtcafé. Måltidet består af 3-5 slags udskåret frugt g grft brød af varierende art f.eks. hjemmebagt grvblle, klatkage, fuldkrnspandekage, rugbrødssnitter m.m. De 5 vigtige ting i madpakken Den anbefalede måde at frdele sin varme mad på

3 Rammer fr måltidet Måltidet skal være en hyggelig g scial begivenhed fr børnene samtidig med, at de gennem den fælles mad pnår en madglæde, nysgerrighed g interesse fr maden. Strestuen, mellemstuen g lillestuen Før Børnene er med til at hente mad i køkkenet g dække brd, dette går på skift mellem børnene. Børnene har faste pladser fr at skabe en tryg g frudsigelig spisesituatin. Alle børn sidder på deres pladser før måltidet påbegyndes, børnene skiftes til at sige Værsg. Ofte synger vi en sang inden vi går i gang med at spise. Under Vi taler m maden imens vi spiser; farverne, smag, duft, knsistens, g fte taler vi gså m hvad vi skal lave efter maden. Børnene går fte selv i køkkenet g beder m mere mad/drikke, hvis der mangler. Børnene øser p fra fade g skåle g hælder selv vand p i glasset. Den ene dag smører børnene selv deres rugbrødsmadder. Mange af vres måltider spises udenfr i en str del af året. Vi øver s i at hlde brdskik således, at alle børn er færdige med at spise inden vi rejser s fra brdet. Pædaggerne spiser den samme mad sammen med børnene g tilstræber at sidde ned under hele måltidet, dette fr at skabe så rligt et måltid sm muligt. De vksne er bevidste m at udsende psitive signaler m maden g på den måde mtivere børnene til at smage det er altid med en psitiv tilgang g med respekt fr børnenes medbestemmelse så det bliver en rar plevelse at spise. Vi benytter vres bålsted, så meget sm muligt. Efter Børnene rydder selv af brdet g ver på rullebrdet, hvr de skraber madrester af tallerkenen g kmmer bestikket i en skål. De hjælper med at køre ud med brdet i køkkenet Mellemstuen g især lillestuen er selvfølgelig selvhjulpne i et mere begrænset mfang end strestuen.

4 Når vi fester i Sundlppen Fødselsdage Det enkelte barn fejres med sang g flag g højt HURRA, når barnet har fødselsdag, g barnet er meget velkmmen til at dele nget mad ud i institutinen. Barnet er gså velkmmen til at invitere stuen hjem privat. Børnene er i begge tilfælde under persnalets ansvar, g vi ser derfr, at ppcrn, is g kage er skiftet ud med et sundere alternativ, g husk lidt har gså ret. Man er gså velkmmen til at tage andre festlige ting med, sm ikke har karakter af mad. Fastelavn Her kan tønden indehlde rsiner, frugt, ballner g andet sjv. Der serveres alm. bller med glasur. Hallween I ktber afhlder støttefreningen Hallween, hvr der bliver lavet f.eks. græskarsuppe ver bål g slgt varme drikke g evt. pølsehrn g lign. Julehygge I december måned mødes alle børn g vksne i fællesrummet g synger julesange en gang m ugen. I den frbindelse serveres der hjemmebagte pebernødder til børn g persnale. Bedstefrældredag Hvert år hldes t bedstefrældredage, hvr bedstefrældrene inviteres. En til jul g en i fråret. Til jul serveres der risengrød med kanelsukker g saft. Ngle gange bliver der bagt pebernødder. Smmer g julefest Arrangementer hvr hver familie selv medbringer både mad g drikke til fælles buffet. Det er her, frældrenes ansvar hvad børnene får at spise g drikke, men henviser til, at mad- g måltidsplitikken respekteres. Til smmerfesten kan der være mulighed fr at lave pandekager, snbrød eller lign ver bål. Der nydes ikke alkhl, men støttefreningen sælger f.eks. saft, æblemst g sdavand.

5 Vi ønsker i løbet af det næste år at - Tilberede endnu mere mad ver bål. - Tage vres nye højbede i brug så børnene kan være mere med til at så, passe g høste frskellige grøntsager g frugter g derigennem få en masse gde snakke m maden fra jrd til brd. - Kmme på gårdbesøg. - Flere børn deltager i madlavningen. - Lave flere pædaggiske aktiviteter g herunder bl.a. temauger mkring maden, sanser, jrd til brd, andre kulturer, sund mad sv. Der udarbejdes derfr en handlingsplan hvr der bl.a. tages udgangspunkt Madmd g arbejdsglæde samt Madleg. Udarbejdet af Mad g måltidsplitikken er udarbejdet i samarbejde mellem den kstansvarlige, bestyrelse g persnale, så der er sikret en enstemmighed. Det er den kstansvarliges (Ltte) pgave, at sikre, i samarbejde med persnalerepræsentanterne (Pia g Ane Kirstine) g frmanden fr bestyrelsen (Luise), at Mad- g måltidsplitikken bliver udført i praksis samt løbende hlde sig ajur med den viden, sm er på mrådet g frmidle videre g sikre, at vres mad- g måltidsplitik følger relevante anbefalinger. Plitiken evalueres g revideres efter ½ år, næste gang i ktber 2017.

6 De fficielle anbefalinger - læs mere på Læs m nedenstående anbefalinger g råd til spæd- g småbørn på altmkst.dk Mælkeperiden Overgangsperiden Over 9 måneder Fedt i maden Grøntsager Mælk Vand g andre drikkevarer D-vitaminer g jern Hjemmelavet eller købt Spar på rsinerne Ris-, sja- g havreprdukter Maden skal ikke indehlde fr meget sukker Slik, is, læskedrikke g sdavand indehlder meget sukker g ingen andre næringsstffer. Det er unødvendigt g ptager pladsen fr rigtig mad. Madvarer sm mælkesnitte, chkladekiks, knppers g særlige frugtyghurter g frugtkvark til børn indehlder meget sukker i frhld til andre ingredienser g kan betragtes sm kage eller slik. Peanuts, kerner, gulerødder g andre hårde fødevarer Servér ikke hele nødder, mandler, ppcrn, kerner, rå gulerødder hele eller i stave eller andre lignende hårde fødevarer, før barnet er mkring 3 år fr at undgå fejlsynkning. Det afhænger dg af barnets udviklingstrin g evne til at tygge maden. Der er næsten intet råderum til vuggestuebørn Køb efter nøglehullet eller fuldkrnsmærket når I handler