Nyhedsbrev for April /Maj 2015

Transkript

1 Nyhedsbrev for April /Maj 2015 Kære Forældre Velkommen tilbage fra påskeferie. Efter lang tid med kulde og mørke, ser det endelig ud til at varmen er på vej og både børn og voksne her i vuggestuen glæder sig til at vi kan være noget mere udenfor. Nu er forår over os med alt lige fra spirende forårsbebudere, lune vinde, solskin, lyse tider og ja, måske lidt omskifteligt vejr af og til. Vi glæder os til ikke at skulle have alt det tøj på når vi skal ud, det tager jo en krig inden vi er færdige med at tage tøjet på hver gang, men børnene er rigtig gode til at hjælpe med selv, og til at vente på hinanden. Vi er ved at lægge soveposerne væk, dog på kolde dage bruger vi dem stadig, ellers soves der i tykke trøjer og hue. Det vil være en rigtig god ide at i jævnligt kigger i kasserne, for at se om der er det tøj der skal være efter årstiden, og om det passer, børn har det jo med at vokse

2 Nyt om strukturen Vi er i fuld gang med at videreudvikle de pædagogiske rammer i huset. Målet er at skabe en velorganiseret pædagogik hvor alting foregå i børnehøjde og børnenes trivsel og læring er i fokus. Den nyeste forskning viser, at de store 14-børns-grupper er dårlige for børnenes opmærksomhedsfokus. Små børn lærer bedst i mindre grupper og kun hvis de er i tæt kontakt med de voksne. Derfor fortsætter vi med så vidt som muligt at dele børn i mindre grupper og vi har øget fokus på at være nærværende og i øjenhøjde med børnene. Et af vores fokuspunkter er at skabe ro til fordybelse. Derfor har vi besluttet at det lille grupperum kun skal bruges af Mejsestuen. Dette giver bedre muligheder for at opdele børnene i små grupper og skaber meget mere ro og tryghed hos de små. Børnene fra Spurvestuen har fået et nyt grupperum ude på gangen. Vi har flyttet personalegarderoben ind på kontoret og det har frigivet et dejligt rum, som vi er i gang med at indrette som et kreativt værksted. Vi vil købe to store skærme så gruppearbejde /spisning foregå uforstyrret. I huset bliver strukturen mere og mere tydelig, man kan mærke på børnene at de genkender rytmen og følger den trygt i hverdagen, som er organiseret og tilbyder højt kvalitet. Når man organiserer samværet, som vi gør i hverdagen, er man få børn pr. voksen, og man ved, hvad man skal lære lige netop de børn i den gruppe man har.

3 Aktivitetsniveauerne bliver tilpasset børnegruppen og børnene, som pædagogen f.eks. synger med, er helt optaget af deres relation til hende. Pædagogen kan desuden fastholde relationen til alle børnene, fordi de er så få. Man kan se, at børnene er glade. Glade børn lærer, og når de lærer, er de glade. Børnene er i trivsel, og det er jo sådan det skal være Renovering af legepladsen Vi har takket ja til et godt tilbud fra Lekolar, som skal stå for nedrivning og bortkørsel af de gamle redskaber, samt opsætning af nye redskaber, nyt sand og faldeunderlag. Vi får bl.a. en ny bålhytte, nye legehuse, ny sandkassekant, et solsejl over sandkassen, ny rutsjebane, en 4-personens vippe og en ny sandkasse inde i skoven, hvor vi kan etablere en vandstation. Firmaet reger med at renoveringerne tager omkring en uge og i den periode bliver legepladsen spærret. Hvis vi er så uheldige at renoveringsugen falder sammen med vores bedsteforældredag, bliver vi nødt til at rykke bedsteforældredagen. Vi ved ikke endnu, hvornår legepladsrenovering kan påbegyndes, men vi glæder os til at legepladsen bliver færdig.

4 Personalesituation I forbindelse med den store kompetenceudvikling i Roskilde Kommune, skal alle deltage i den anden del af kurset Trivsel og læring. Her kan i se, hvornår personalet skal af sted: Anna Maria d April Pia d April Hanne d Maj Amira d Maj Hanna d Maj Annelise d Maj Sevgi d Juni Mette d Juni

5 Dokumentation Vi er i gang med at videreudvikle de forskellige dokumentationsformer for at synliggøre den læring og udvikling børnene gennemgår i vuggestuen. Vi har på vores hjemmeside oprettet en side med små videoklip, som illustrerer forskellige læringssituationer på stuerne. Vi vil desuden bruge videooptagelser ved forældrekonsultationer for at analysere børnenes læreprocesser og få øje på de elementer, der understøtter børnenes læring. Vores dokumentation bliver samlet på to tavler ved stuerne, hvor i kan læse om vores overordne mål og se billeder der dokumenterer børnenes læreprocesser. Nyt fra stuerne Mejsestuen Både børn og voksne er rigtig glade for vores nye grupperum. Vi bruger det dagligt og man kan tydeligt mærke på børnegruppen, at de har fået mere plads. Pia spiser formiddagsmad og frokost derinde med de 4 ældste af børnene. Her øver vi os i selv at øse mad op, hælde mælk op i glasset med en lille kande, og også det at række videre til dem man spiser sammen med. Desuden bliver der sat ord på alt det, der sker og skal ske, ordene bliver knyttet til børnenes handlinger og initiativer.

6 Da vi har særlig fokus på nærvær og fordybelse bruger vi også rummet til forskellige aktiviteter med børnene i mindre grupper. Vi nyder at vi har mulighed for at lukke døren og være uforstyrret. Udover det, har vi særlig fokus på børnenes sproglige og motoriske udvikling. Vi prøver i det små at lave en lille samling, hvor vi synger 2-3 faste sange med fagter. I øjeblikket er det Lille Peter Edderkop, Sommerfuglen og Mester Jacob. Vi bruger vores tunnel, hvor der skal kravles, bygger en motorikbane hvor børnene øver sig i at holde balancen og skal gå lidt op af bakke og lidt ned at bakke Vi glæder os til at komme mere på legepladsen, hvor der er rig mulighed for motoriske udfordringer.

7 Spurve I marts og april har vi, som nævnt i det tidligere nyhedsbrev, haft fokus på sproglige kompetencer og motorisk udvikling. Vi har i hverdagen haft og har stadig fokus på aktiviteter, der støtter barnet i netop disse læreplanstemaer. Vi arbejder i de små grupper, men også i hele børnegruppen. I den store børnegruppe, hvor hele stuen er samlet, har vi valgt at bruge morgensamling med fagtesange, som et middel til at øve sprog og motorik, men også til at øve børnene i at se hinanden og styrke deres koncentration. I første omgang har vi valgt at holde morgensamling hver tirsdag ca. kl efter formiddagsmaden. Vi holder også morgensamling andre formiddage, hvis stemningen er til det. Børnene er begyndt at holde meget af denne stund, hvor vi sidder i rundkreds, ser hvem af vennerne, der er kommet og hvem, der ikke er kommet, lytter til hinandens små historier fra morgenstunden og synger sange. Der er nogle helt faste rutiner, der hører til morgensamlingen. Dette er for at gøre aktiviteten genkendelig og tryg. Børnene ved efterhånden præcis, hvad der skal ske hvornår og hvordan. Der hører en lille blå kuffert til samlingen. I denne kuffert er der små figurer, der symboliserer en sang eller en del af sangen. Eks. en bus til Hjulene på bussen og en bjørn til Bjørnen sover. Kufferten tages frem og vi

8 sætter os hver gang på det runde tæppe på stuen i en rundkreds. Først synger vi en godmorgen-sang, hvor alle børnenes navne bliver sunget og vi snakker om, hvem der mangler og evt. hvad man har oplevet i løbet af morgenen. Et barn har måske spist havregrød, en anden har måske set en brandbil på vej til vuggestue osv.. Efter morgensangen banker vi på kufferten og vælger sangene ud fra de små figurer der bliver fundet frem. Børnene er blevet rigtig gode til at genkende rutinerne, og er begyndt selv at tage initiativ til at banke på kufferten, til at tælle før sangen og til at ønske hvilken sang, der skal synges. Morgensamlingen sluttes af med, at vi snakker om, hvad der skal foregå af aktiviteter i løbet af dagen og hvilke børn der skal hvad. For at afslutte helt synger og danser vi en farvelsang og så kan dagens aktiviteter begynde. I kan se et eksempel på en morgensamling på vores hjemmeside. Her kan I se børnenes engagement og glæde ved morgensamlingen og hvordan de allerede kender mange af rutinerne. Da morgenstunden og i særdeleshed morgensamlingen er så vigtig en del af vores hverdag, opfordrer vi jer stadig til at aflevere Jeres barn senest kl eller efter

9 morgensamlingen kl Hvis jeres barn afleveres efter 9.30 opfordrer vi jer til at ringe og give besked. Vi har også stadig stor glæde af at dele børnene op i mindre grupper. I de mindre grupper har vi eks. været på ture i lokalområdet til legepladser for at prøve nye legeredskaber og for at få nye udfordringer motorisk, vi har også øvet i selve det at gå en tur i trafikken. Vi har også valgt at bruge mange timer ude på vores egen legeplads i det skønne forårsvejr både i de små grupper eller samlet. Her bliver børnene udfordret både finmotorisk og grovmotorisk. Finmotorikken bliver eksempelvis øvet når barnet mærker sandet imellem fingrene i sandkassen og prøver at fange en lille sten eller når barnet går på opdagelse i skovbunden og finder blade, kogler, grene og smådyr. Grovmotorikken øves eksempelvis når barnet klatrer, rutsjer, hopper, graver, løber, gynger og cykler. Vigtige datoer: Bedsteforældredag d. 28.April Male/Kaffedag d. 20 Maj

10 Fødselsdage Den 27.April bliver Josefine 2 år Den 15. Maj bliver Imad 2 år Den. 23. April bliverjacob 1 år Den 02.Maj bliver Tobias 1 år Den 10.Maj Thor 1 år Lukkedagene: Dagen efter Kr. Himmelfart er der lukket i vuggestue Grundlovsdag er der ligeledes også lukket.

11 Marte Meo princip 7 AT HJÆLPE BARNET MED AT UDVÆLGE ET NYT INITIATIV Når et barn har taget et initiativ, der ikke så godt, kan den voksne hjælpe barnet med at udvælge et nyt initiativ der er bedre, og på den måde hjælpe barnet med at lære hvad det kan gøre, i stedet for hvad det ikke må den voksne viser barnet en vej og lærer det modeller for hvordan det så skal gøre: Når et barn for tyvende gang er på vej mod bogreolen for at hive bøger ned, kan den voksne sige: nej, jeg har sagt, du ikke må hive de bøger ned og derefter tages barnet væk. Det lærer barnet ikke så meget af. Den voksne kan i stedet for første gang sige: Du vil gerne hen til bøgerne, okay, så finder vi en god bog vi kan kigge billeder i. Den bog dér har mange flotte billeder. Du kan tage den med begge hænder og bære den hen på bordet. På den måde lærer barnet en adfærdsmodel for hvordan man skal behandle bøger, og næste gang barnet er på vej hen til bogreolen, har det lært hvad der er legalt at gøre i den situation- nemlig at tage en bog med begge hænder, lægge den på bordet og se på billeder. Barnet oplever her at det bedste af dets initiativ, bliver fulgt. I stedet for at hjælpe børnene med at udvælge et bedre initiativ, bruger vi ordet NEJ utrolig meget i vores børneopdragelse, men nej er et passivt ord, som kun fortæller barnet hvad det ikke må, men ikke hvad det kan gøre i stedet for Små børn kan ikke af sig selv omsætte ordet nej til noget konstruktivt og

12 fornuftigt. ( op til 6 års alderen er alle børn handleorienterede (handler først og tænker bagefter). Man kan faktisk se og høre børn der står og siger : nej, det må du ikke, mens de gør det, de ikke må. De har altså ordene men ikke forståelsen af dem. Når vi siger nej til et barn og det holder ikke op med det vi siger nej til, skyldes det ikke uartighed, men at det ikke har lært andet. Nejet kan i princippet gøre at barnet fortsætter den uønskede handling, hvis vi ikke hjælper det med at udvælge et nyt og bedre initiativ. En god eksempel: Engang skulle jeg ud på motorvejen i Maribo for at komme hjem. Da jeg kom til motorvejsafkørslen, var der lukket på grund af vejarbejde. Der holdt jeg og kiggede på et AL indkørsel forbudt skilt og tænkte: Hvad gør jeg nu?- Hvordan kommer jeg videre? Men da jeg fik set mig lidt omkring, så jeg at der på et andet skilt stod: FØLG DE GULE PILE GENNEM MARIBO TIL NÆSTE MOTORVEJSAFKØRSEL Jeg kom ud på motorvejen uden problemer- og oven i køben fik jeg lært hvordan jeg kommer igennem Maribo, for de viste mig en vej at køre. Hvis vi gjorde det samme med børnene, ville vores børn få en nemmere opvækst. Når vi siger nej til vores børn, holder vi i princippet et AL KØRSEL FORBUDT - skilt op foran dem, men glemmer at vise dem en anden vej at gå. Vi siger : Lad være med at går ud på vejen, i stedet for bliv inde på fortovet

13 At hjælpe børn med at udvælge et bedre initiativ er også en måde at undgå konflikter på. Ikke at alle konflikter skal undgås men de konflikter der kan undgås ved hjælp af almindelig omtanke.