Forsvarskommandoen. Kommunikations- og omdømmemåling 2007/2008. Rapport

Transkript

1 Kommunikations- og omdømmemåling Rapport Capacent Epinion Februar 2008

2 Indhold 1. Introduktion Baggrund og formål Rapportens opbygning 2 2. Executive Summary 3 3. Kort om undersøgelsen i Hvad er det vigtigst at satse på? 7 5. Overordnet indtryk Forsvarsviljen Indeks for forsvarsviljen Krisekommunikation Kommunikationskanaler Et blik på de unge Et blik på de pårørende Pårørende til udsendte Pårørende til udstationerede Pårørende til overflyttede Et blik på journalisterne Metode 45

3 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de vigtigste resultater fra Forsvarets kommunikationsog omdømmemåling 07/08. Fokus i år har været på befolkningen, de unge, de pårørende og på journalisterne. Rapporten præsenterer ikke alle resultater fra kommunikations- og omdømmemålingen. I så fald ville rapporten blive for uoverskuelig og for lang for de fleste læsere. Det samlede sæt af svarfordelinger kan i stedet findes i tabelrapporterne. Hvert kapitel i rapporten indledes med en kort sammenfatning af de vigtigste resultater. 1.1 Baggrund og formål Forsvarskommandoen (herefter FKO) gennemførte i 2004 en første samlet måling af samarbejdet med en række udvalgte stakeholdergrupper 1. En opfølgende måling blev i 2005 foretaget blandt de grupper, som 2004-rapporten udpegede som de vigtige grupper at holde sig løbende orienterede med. Det drejede sig om befolkningen, pårørende og unge. Denne 07/08-måling følger i samme spor som 05-målingen og har derfor fokus på befolkningen, pårørende og unge. Til forskel fra 05-målingen medtager denne måling dog også journalister, der har været i jævnlig kontakt med Forsvaret. Da det stort set er det samme analytiske set-up, der er anvendt i henholdsvis 05- og 07/08-målingen, er det i denne rapport muligt at foretage relevante sammenligninger 1 04-målingen medtog følgende stakeholdergrupper: Befolkningen, De unge, Pårørende, Medarbejderne, Folketingspolitikere, Journalister, Allierede, Forsvarets organisationer, Personelorganisationer, Højere læreranstalter og Interforce-virksomheder. 1

4 til de tre gennemgående gruppers svarfordelinger i 05-målingen og fremhæve interessante udviklingstendenser, eksempelvis udviklingen i gruppernes forsvarsvilje. Medtagelsen af gruppen af journalister skyldes, at Forsvaret i de senere år har lagt stor vægt på samarbejdet med journalister. Det er blandt andet beskrevet i den fælles kommunikationspolitik, hvor samarbejdet med eksterne medier udgør et selvstændigt indsatsområde. 1.2 Rapportens opbygning I rapporten gennemgås først de overordnede konklusioner og anbefalinger. Herefter følger en kort opsummering af resultaterne fra 2005-undersøgelsen. Dernæst fremlægges resultatet af driver-analysen, der er en statistisk analysemodel, som giver bud på, hvilke områder der er vigtigst at satse på fremover. Derefter gennemgås resultaterne fra undersøgelsens temaområder, og til sidst behandles de unge, de pårørende og journalisterne særskilt. Det skal bemærkes, at journalisterne kun vil blive beskrevet i det afsnit der er dedikeret til dem, idet spørgsmålene til gruppen af journalister ikke er fælles med spørgsmålene til befolkning, unge og pårørende. For de tre sidstnævnte gruppers vedkommende er der således tale om forskellige spørgeskemaer, der dog har en række spørgsmål tilfælles der muliggør sammenligninger på tværs. 2

5 2. Executive Summary Forsvaret har forbedret sin kommunikation på de fleste områder På stort set alle de områder, der er omfattet af denne undersøgelse, har Forsvaret forbedret sin kommunikation i forhold til den foregående måling (der igen var en forbedring i forhold til målingen i 04). Denne konklusion går igen både i forhold til befolkningen, de pårørende og de unge. Den grundlæggende fortælling i denne rapport er derfor positiv, ligesom det er vores overordnede vurdering, at Forsvaret har haft en markant udvikling i positiv retning på de områder, der tidligere har givet problemer i kommunikationen. Ikke mindst krisekommunikationen er blevet forbedret. Krisekommunikationen er i de tidligere undersøgelser blevet beskrevet som Forsvarets akilleshæl, men vores resultater viser, at Forsvaret på dette område har formået at vende udviklingen i en grad, så krisekommunikation ikke længere fremstår som et særskilt problemområde, men nu fungerer godt på linje med den øvrige kommunikation. I de tidligere undersøgelser har Forsvarets omdømme i høj grad været styret af historiske faktorer. Det har været en fordel i krisetider men har også gjort, at det har været vanskeligt at omforme billedet af Forsvaret til nutiden. Det er derfor positivt, at Forsvarets omdømme nu i langt højere grad end tidligere ser ud til at være påvirket af faktorer, der udspringer af Forsvarets daglige virke og dermed kan påvirkes. Samlet set kan det konstateres, at Forsvarets kommunikation er blevet forbedret og at Forsvarets omdømme nu i højere grad er påvirkeligt i forhold til Forsvarets opgaver og raison d être anno Bedre anvendelse af kommunikationskanalerne De fleste i befolkningen og blandt de unge får deres viden om Forsvaret fra massemedierne. Tilsvarende er det især venner og familie, der er informationskanaler for 3

6 de pårørende. Dette er uforandret fra de tidligere målinger og formentlig den naturlige fordeling. Vi hæfter os dog samtidig ved, at en væsentligt større andel af de pårørende angiver, at de får information fra Forsvaret.dk end det var tilfældet i den forrige måling. Her anbefalede vi en forøget satsning på web-kommunikation netop til de unge og de pårørende, og resultaterne indikerer klart at satsningen er lykkedes. Web-kommunikation kan aldrig erstatte den interpersonelle kommunikation, men den højere grad af anvendelse af Forsvarets egne hjemmesider betyder, at Forsvaret i højere grad end før selv kan sætte den kommunikative dagsorden. De unge vil gerne gøre en forskel men udsendelse er stadig problematisk Lidt under en tredjedel af de unge angiver, at de kunne forestille sig at tage en uddannelse i Forsvaret. Lidt flere, at de godt kunne forestille sig Forsvaret som arbejdsplads. Undersøgelsen blandt de unge viser derfor, at Forsvaret stadig har et stykke vej at gå i forhold til de unge. Tallene viser dog samtidig, at gruppen af unge der godt kunne forestille sig at tage en uddannelse i Forsvaret bedømmer fordele og ulemper på samme måde som dem, der ikke kunne forestille sig det. Den polarisering, Forsvaret tidligere har haft om sine uddannelser at nogle blev afskrækket af præcis de ting, andre fandt tiltrækkende er derfor blevet elimineret i forhold til Forsvarets uddannelser. Undersøgelsen giver dog ikke svar på, hvad denne eliminering er forårsaget af. I forhold til Forsvaret som arbejdsplads er der lidt større uenighed mellem dem, der godt kunne forestille sig Forsvaret som arbejdsplads (de potentielle) og dem, der ikke kunne forestille sig at arbejde i Forsvaret (de ikke-potentielle). De potentielle vurderer det således som særdeles vigtigt, at man prøver sine grænser af, mens kun hver femte af de ikke-potentielle ser dette som et afgørende element ved at arbejde i Forsvaret. Omvendt er der næsten tre gange så mange af de ikke-potentielle, der hæfter sig ved forpligtelsen til krigstjeneste som et vigtigt forhold i relation til at skulle tage en beslutning om at arbejde i Forsvaret. Moderat kritik fra de pårørende; især de pårørende til overflyttede Den positive bedømmelse af Forsvaret går på mange måder igen hos de pårørende. Omvendt lyder der også i denne undersøgelse kritiske røster fra de pårørende, ligesom vi også i denne undersøgelse kan konstatere at de ikke er helt så positive, som man normalt ville forvente. Det er således under halvdelen af de pårørende, der er enige i at Forsvaret kommunikerer godt. Dette resultat er markant dårligere end resultatet for såvel befolkningen som de unge og harmonerer dårligt med, at de generelt er positivt stemt over for Forsvaret. 4

7 Når vi ser nærmere på tallene viser det sig, at det især er de pårørende til overflyttede, der er kritiske. Pårørende til udsendte og udstationerede er således langt mere positivt indstillet, og vi foreslår at der fremover gøres en særlig indsats i kommunikationen ved overflyttelser. Journalisterne oplever samarbejdet med Forsvaret positivt Resultaterne fra delundersøgelsen blandt journalister viser, at to ud af tre har et positivt billede af såvel Forsvarets måde at kommunikere med omverden på som Forsvarets samarbejde med journalister. Tilsvarende positivt er det, at seks ud af ti journalister oplever at Forsvaret servicerer journalisterne bedre nu end for to år siden. Journalisterne bedømmer evnen til at svare hurtigt og at kommunikere klart og forståeligt positivt. Til gengæld er der mere kritiske røster når det gælder evnen til at svare fyldestgørende og til at få Forsvarets chefer til at stille op til interview. Her er det blot en tredjedel af journalisterne, der er tilfredse. Det er vores vurdering, at samarbejdet med journalisterne har oplevet en markant forbedring. Der, hvor der måske stadig er plads til forbedring er i forhold til tilgængeligheden og dermed den enkelte leders stadige opmærksomhed på samarbejdet med journalister. Man kan måske sige, at Forsvaret har fået den grundlæggende struktur og modus operandi på plads i forhold til samarbejdet med journalister. Nu gælder det udførslen, og dermed kulturen. 5

8 3. Kort om undersøgelsen i 2005 Undersøgelsen i 2005 var som nævnt en opfølgning på den forholdsvis store undersøgelse, der blev foretaget medio Undersøgelsen i 2005 blev foretaget blandt pårørende, unge og i befolkningen. Dataindsamlingen foregik ultimo 2005 og resultaterne blev i deres endelige form præsenteret primo Der var i 05-undersøgelsen særligt fokus på krisekommunikation. Det skyldtes, at 04-undersøgelsen havde udpeget dette som Forsvarets absolutte akilleshæl; blandt andet i forhold til en manglende tro på, at Forsvaret sagde hele sandheden. Undersøgelsen i 2005 konstaterede dog, at Forsvaret havde forbedret sig mærkbart. I forhold til det alvorlige billede, der blev tegnet i 04-undersøgelsen, var undersøgelsen i 2005 i det hele taget præget af mere positive resultater. Til trods for, at Forsvaret som det blev beskrevet i rapporten er en organisation, der ikke uden videre skifter omdømme, var det lykkedes Forsvaret at korrigere mange af kritikpunkterne fra 04-undersøgelsen. Da vi vil drage sammenligninger mellem de aktuelle resultater og 05-tallene hvor det er relevant i rapporten vil vi ikke gengive de tidligere resultater detaljeret her. Til inspiration for den videre læsning vil vi derfor blot summere de fire vigtigste konklusioner fra 05 undersøgelsen i følgende punkter: Den generelle bedømmelse er hovedsageligt positiv Krisekommunikationen er forbedret, men kan stadig forbedres yderligere De pårørende og de unge bruger i højere grad end før Forsvarets hjemmesider. Men er det godt nok? Rådvildhed om Forsvarets mission, værdier og raison d être især hos de unge 6

9 4. Hvad er det vigtigst at satse på? Driveranalysen viser, at der denne gang er en hel række faktorer, der direkte påvirker den overordnede bedømmelse af Forsvaret. Dette står i modsætning til 05- undersøgelsen, hvor kendskabet - og dermed fortidens bedrifter - som enkeltstående faktor dominerede bedømmelsen. De flere faktorer, der denne gang er i spil, giver Forsvaret flere strenge at spille på fremover for at påvirke bedømmelsen. Den vigtigste faktor er fortsat kendskab, men også Forsvarets opgaveløsning i udlandet, forsvarsviljen og Forsvarets mission samt holdningen til Forsvaret som arbejdsplads og uddannelsessted spiller ind. Krisekommunikationens indflydelse er reduceret sammenlignet med undersøgelsen fra Den påvirker dog stadig bedømmelsen, hvorfor en god kommunikation og krisekommunikation fortsat er vigtig. I dette afsnit vil fokus være på at identificere hvilke parametre, der påvirker holdningen til Forsvaret: Er det for eksempel kendskabet til Forsvaret, den nationale opgaveløsning eller noget helt tredje der i højest grad påvirker ens syn på Forsvaret? Driveranalysen i undersøgelsen fra 2005 viste, at respondenternes viden om Forsvaret var den vigtigste faktor i forhold til at påvirke den overordnede bedømmelse af Forsvaret. Jo bedre kendskab til Forsvaret, jo bedre synes man også Forsvaret gør det generelt og i forhold til stort set alle de områder, undersøgelsen i 2005 berørte. Da kendskabet har tendens til at være summen af en mængde andre faktorer og samtidig påvirkes kraftigst ved aftjening af værnepligt kan det dog være svært at påvirke kendskabet markant på kort sigt. Ser vi derfor på de enkeltstående elementer i kommunikationen var krisekommunikationen i 2005 den vigtigste enkeltstående faktor, som ville have størst indflydelse på den samlede bedømmelse af Forsvaret. Vender vi blikket til den aktuelle måling har vi igen foretaget en såkaldt driveranalyse af svarene. Driveranalysen er en avanceret, statistisk metode, der analyserer de indbyrdes (bagvedliggende) sammenhænge i et datamateriale for at finde frem til de 7

10 nøgleområder, der i størst omfang er i stand til at påvirke den overordnede bedømmelse af Forsvaret. Pilene i modellen angiver sammenhænge mellem faktorerne i undersøgelsen: Jo højere tallet ved pilen er, jo stærkere er sammenhængen. 2 Figur 1: Grafisk fremstilling af driveranalysen. Forsvarets opgaveløsning i udlandet Forsvarets opgaveløsning i Danmark 34 Forsvarsvilje/ Forsvarets mission 29 Værnepligt 29 Kendskab Overordnet bedømmelse Alder 10 Kommunikation/ krisekommunikation Forsvaret som arb.plads/ uddannelsessted 24 8 Selv ved første øjekast er forskellen til driveranalysen fra 2005 tydelig: Der indgår væsentligt flere elementer i driveranalysen fra denne undersøgelse. Det betyder, at den overordnede bedømmelse af Forsvaret er påvirket af langt flere enkeltstående elementer end tidligere, hvor kendskabet og dermed fortidens bedrifter betød langt mere og den aktuelle opgaveløsning langt mindre. At der indgår flere elementer i den overordnede bedømmelse betyder derfor samtidig, at Forsvaret har flere strenge at spille på i forhold til at påvirke bedømmelsen. Forsvarets omdømme har tidligere haft en tendens til at være monolitisk, men med nærværende udvikling som givetvis kan finde sin begrundelse i den kommunikationsindsats, der er foregået gennem de senere år - åbnes op for flere og bedre kommunikative muligheder. 2 Tallene i figuren henviser til, i hvor høj grad resultaterne passer sammen. En værdi på svarer til, at alle respondenterne har svaret helt enig på ét spørgsmål og helt uenig på det næste. Tilsvarende indebærer værdien +100, at alle respondenter har svaret helt enig på begge spørgsmål. Værdien 0 indebærer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to spørgsmål, der undersøges. Alle tre tilfælde er meget sjældent forekommende i virkeligheden. 8

11 Samtlige faktorer i modellen har et positivt fortegn, hvilket skal forstås i betydningen af, at en positiv bedømmelse af hver af de underliggende dimensioner direkte eller indirekte influerer positivt på den overordnede bedømmelse af Forsvaret. Det fremgår af modellen, at det område, der i højest grad påvirker den overordnede bedømmelse af Forsvaret, er respondenternes kendskab til Forsvaret (værdien 35). Det er i overensstemmelse med den tidligere driveranalyse fra 2005, hvor viden ligeledes var den vigtigste faktor (i 2005 var den tilsvarende værdi 51). Ligesom i undersøgelsen fra 2005 har værnepligten også indirekte en vigtig betydning. Det er dog her værd at bemærke, at værnepligt ikke længere påvirker den overordnede bedømmelse af Forsvarets omdømme direkte. I stedet påvirker den kendskabet til Forsvaret (værdien 29), synet på Forsvarets opgaveløsning i Danmark (værdien 22) og bedømmelsen af Forsvarets opgaveløsning i udlandet (værdien 13). I 2005 havde værnepligten både en direkte betydning med værdien 12 og en indirekte betydning via kendskab med værdien 52. Vi hæfter os ved denne ændring af værnepligtens indflydelse på Forsvarets omdømme, fordi den hvis den kan bekræftes af de kommende målinger kan være med til at mindske betydningen af de ændringer i værnepligten, der allerede er implementeret og som kan blive indført i fremtiden. Værnepligten er stadig en vigtig kommunikationskanal, men dens betydning ser ud til at blive svagere end det tidligere har været tilfældet. Næst efter kendskab er Forsvarets opgaveløsning i udlandet det nøgleområde, som påvirker den overordnede bedømmelse af Forsvaret mest (værdi 31). Derimod har opgaveløsning i Danmark kun i begrænset omfang betydning for den overordnede bedømmelse - i den forstand, at holdningen til Forsvarets opgaveløsning nationalt, kun indirekte påvirker den overordnede bedømmelse af Forsvaret. Af stor betydning for den overordnede bedømmelse er endvidere forsvarsviljen (der er sammensat af tre variable, hvilket vil blive uddybet i afsnit 6 på side 16) og holdningen til Forsvarets mission, der lyder: Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark (værdien er samlet 29). Holdningen til Forsvaret som arbejdsplads og uddannelsessted har ligeledes en ganske stor indvirkning på den overordnede bedømmelse. De, der vurderer, at Forsvaret er en god arbejdsplads, der er god til at udvikle og motivere medarbejderne, og at Forsvarets uddannelser har en lige så høj kvalitet, som de uddannelser man kan tage uden for Forsvaret, bedømmer overordnet Forsvaret 24% bedre, end dem der ikke mener, at dette er tilfældet. Som nævnt var krisekommunikation den vigtigste enkeltstående driver for Forsvarets overordnede omdømme i 2005 med en værdi på 29. Krisekommunikationen spiller ikke en lige så stor rolle i den aktuelle undersøgelse, hvor værdien for kommunikation og krisekommunikation tilsvarende kun påvirker den overordnede bedømmelse af Forsvaret med værdien 16. Kommunikationsområdet har dog stadig en direkte indflydelse på den overordnede bedømmelse, og det er derfor fortsat vigtigt at sikre en god kommunikation og herunder en god krisekommunikation. 9

12 5. Overordnet indtryk En forholdsvis stor andel af befolkningen generelt og de unge har et middelgodt kendskab til Forsvaret. De pårørendes kendskab ligger endnu højere. Fælles for alle grupper er, at der er sket en forskydning i positiv retning siden Det kan også konstateres, at alle tre grupper giver Forsvaret en positiv overordnet bedømmelse. Overordnet har lidt over halvdelen af befolkningen og de unge et positivt indtryk af Forsvarets kommunikation. Tilsvarende gælder for knap halvdelen af de pårørende. Behovet for information er formentlig større for en gruppe som de pårørende, der har Forsvaret tæt inde på livet. Forsvarets generelle opgaveløsning vurderes meget positivt på tværs af befolkningen, de pårørende og de unge. Fælles for de tre grupper er også, at mindst tre ud af fire har tillid til Forsvaret. Den detaljerede gennemgang af befolkningens opfattelse af Forsvaret tager sit afsæt i gennemgangen af det overordnede kendskab til og indtryk af Forsvaret. Figur 2 nedenfor illustrerer kendskabet til Forsvaret i befolkningen, blandt de pårørende og blandt de unge. 10

13 Figur 2: Det generelle kendskab til Forsvaret (skala fra 0 til 10) Befolkningen De pårørende De unge 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% På tværs af befolkningen, de pårørende og de unge er der en forholdsvis stor andel, der angiver, at de har et middelgodt kendskab til Forsvaret (karakteren 5), hvilket ligner tendensen fra 05-målingen. Blandt både befolkningen og de unge er det stadig de fleste, der har en kendskabsgrad omkring karakteren 5. For de pårørendes vedkommende samler de fleste inden for denne gruppe sig dog lidt højere oppe på skalaen denne gang (bedømmelse 8 og 10), hvilket er et udtryk for, at de pårørendes kendskab til Forsvaret er blevet en smule større siden Som ved 05-målingen er det værd at bemærke, at der stadig er flere af de unge, der har et dårligt kendskab til Forsvaret, end der er i de øvrige grupper, hvilket er illustreret ved, at en større gruppe af unge end i de øvrige grupper bedømmer deres kendskab til Forsvaret til karakteren 1 eller 2. Der er omvendt flere blandt de unge der giver bedømmelsen 6 eller 7, og samlet set kan man derfor konstatere at de unges kendskab er en smule mere polariseret end befolkningens kendskab. Ser man helt overordnet på den gennemsnitlige kendskabsgrad for hver af de tre grupper (illustreret i tabel 1), ses det, at den gennemsnitlig kendskabsgrad for befolkningen er på 5,60 og på 5,63 for de unge. Den lidt større polarisering af kendskabet hos de unge slår derfor ikke igennem i forhold til det samlede kendskab: Her er de to grupper helt på linje med hinanden. For den gennemsnitlige pårørende er kendskabet til Forsvaret helt oppe på gennemsnitsværdien 8,07. At de pårørende er den gruppe, som har det bedste kendskab til Forsvaret er dog forventeligt og i tråd med den tidligere undersøgelse. Tabel 1: Kendskabsgrad for de tre grupper Befolkningen De pårørende De unge Middelværdi 5,60 8,07 5,63 11

14 I figur 3 er vist de tre gruppers generelle vurdering af Forsvaret. Tendensen er i høj grad den samme, som i En forholdsvis stor andel i befolkningen, de unge, og til dels de pårørende samler sig stadig omkring karakteren 5, hvilket i 05-målingen var det punkt, hvor størstedelen fra de tre grupper kunne findes. Ligeledes er karaktererne 7 og 8 også denne gang hyppigt anvendt. Til forskel fra 05-målingen er der markant flere, der giver bedømmelsen 7 eller 8. Fælles for de tre grupper er der således sket en forskydning i positiv retning i den overordnede bedømmelse af Forsvaret. Figur 3: Den overordnede bedømmelse af Forsvaret. Befolkningen De pårørende De unge 25% 20% 15% 10% 5% 0% Den generelle regel for denne type undersøgelser er, at kendskab og bedømmelse følges ad: Jo bedre kendskab, jo bedre bedømmelse er der som regel tale om. Hvis vi sætter bedømmelsen af Forsvaret i forhold til kendskabet ses det, at vurderingen af Forsvaret for befolkningen og de unge ligger højere end kendskabet normalt vil berettige til. Dette er selvsagt positivt. Omvendt ser det ud for de pårørende. Denne gruppes generelle vurdering er mindre positiv end deres generelle kendskab berettiger. Det ses blandt andet af, at karakteren 10 kun angives af ganske få, mens der er væsentligt flere der angiver karakteren 10 når det gælder kendskabet. Der er samtidig en større andel af de pårørende, der er negative i deres bedømmelse af Forsvaret (karakteren 3). Ses der overordnet på den gennemsnitlige vurderingsgrad for hver af de tre grupper (illustreret i tabel 2), fremgår det, at befolkningen, de pårørende og de unge ligger forholdsvis tæt på hinanden i deres generelle bedømmelse. Således lyder den gennemsnitlige vurdering for henholdsvis befolkningen, de pårørende og de unge på 7,15, 7,00 og 6,85. 12

15 Konstateringen er derfor, at alle tre grupper giver Forsvaret en positiv bedømmelse. Men også, at man normalt ville forvente større spredning i gruppernes bedømmelse; især i forhold til gruppen af pårørende. Tabel 2: Vurderingsgrad for de tre grupper Befolkningen De pårørende De unge Middelværdi 7,15 7,00 6,85 Et andet overordnet forhold, som vil blive behandlet her, er de tre gruppers generelle indtryk af Forsvarets kommunikation. Resultaterne er illustreret i figur 4 nedenfor. Figur 4: Det er min generelle vurdering, at Forsvaret kommunikerer godt. Ved ikke Enig Helt enig Befolkningen 7% 52% 9% De unge 25% 51% 3% De pårørende 3% 42% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Den overordnede konklusion er, at det for befolkningens og de unges vedkommende er mere end halvdelen der har et positivt indtryk af Forsvarets kommunikation. Det samme er tilfældet for lidt under halvdelen (45%) af de pårørende. Ser vi på andelen, der er helt enige i, at Forsvaret kommunikerer godt, er der blandt de tre grupper ikke den store variation. I befolkningen er det 9% og blandt henholdsvis de pårørende og de unge er det 3%, der erklærer sig helt enig. I forhold til andelen, der erklærer sig enig i udsagnet er der til gengæld forskel mellem de pårørende og de to øvrige grupper. Mens det er henholdsvis 52% af befolkningen og 51% af de unge, der erklærer sig enige i, at Forsvaret gør det godt, når det gælder om at kommunikere, er andelen noget lavere blandt de pårørende (42%). Der er for de pårørende tale om en tendens, som allerede fremkom i 05-målingen. Vores tolkning af resultatet er, at behovet for information formentlig er større for en 13

16 gruppe som de pårørende, der har Forsvaret tæt inde på livet, end det er for befolkningen og de unge, der har et mere usikkert og tøvende forhold til Forsvaret og dermed lettere får tilfredsstillet deres informationsbehov. For de unges vedkommende er der sket en positiv udvikling siden 05-målingen, idet andelen, der erklærer sig enig i udsagnet er steget fra 41% til 51%. Dog er det ligesom i 2005 stadig en fjerdedel af de unge, der ikke mener, at de er i stand til at vurdere Forsvarets kommunikation (25% svarer Ved ikke ). Det indikerer, at der fortsat blandt de unge kan herske tvivl omkring, hvad omdrejningspunktet i fortællingen om Forsvaret er. I relation til de tre grupper, er det samtidig relevant overordnet at afdække, hvordan opfattelsen af Forsvarets generelle opgaveløsning er. I figur 5 nedenfor ses det, at Forsvarets generelle opgaveløsning på tværs af befolkningen, de pårørende og de unge vurderes meget positivt. Andelen, der erklærer sig helt enig i, at Forsvaret generelt løser sine opgaver godt og omhyggeligt er blandt de pårørende på 28%, blandt befolkningen på 20% og blandt de unge på 13%. Andelen, der erklærer sig enig i udsagnet er for de pårørende 58%, blandt de unge 61 % og blandt befolkningen 66%. Figur 5: Det er min opfattelse, at Forsvaret generelt løser sine opgaver godt og omhyggeligt Ved ikke Enig Helt enig Befolkningen 3% 66% 20% De unge 15% 61% 13% De pårørende 2% 58% 28% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det sidste overordnede forhold, der vil blive omtalt her, er de tre gruppers generelle tillid til Forsvaret. Resultaterne er afbildet i figur 6 nedenfor og viser, at både befolkningen, de unge og de pårørende generelt har en høj grad af tillid til Forsvaret. Den største tillid til Forsvaret findes lidt overraskende blandt befolkningen og ikke blandt de pårørende, som man måske kunne forvente. I befolkningen er det 24%, der er helt enige og 60%, der er enige i, at de generelt har en stor tillid til Forsvaret. I alt er det således, 84%, der har tillid til Forsvaret. 14

17 Blandt de pårørende er det 25%, der erklærer sig helt enige og 49%, der erklærer sig enige i udsagnet. I alt er det således 74% af de pårørende, der har tillid til Forsvaret. Blandt de unge er de tilsvarende tal 19% der erklærer sig helt enige og 53% der erklærer sig enige i at have tillid til Forsvaret. Fælles for de tre grupper er derfor, at mindst tre ud af fire har tillid til Forsvaret. Dette fundament af tillid kan også genfindes i de tidligere undersøgelser, og der er ingen tvivl om at den grundlæggende tillid har været et særdeles vigtigt element i opbakningen til Forsvaret. Figur 6: Jeg har generelt stor tillid til Forsvaret Ved ikke Enig Helt enig Befolkningen 2% 60% 24% De unge 11% 53% 19% De pårørende 3% 49% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 15

18 6. Forsvarsviljen Ligesom i sidste undersøgelse er der målt på forsvarsviljen i befolkningen. Der eksisterer stadig en forholdsvis bred opbakning til de udenlandske missioner. Den største skepsis findes over for Forsvarets evne til at beskytte civilbefolkningen på eget territorium. Forsvarsviljen blandt befolkningen og de pårørende er overvejende positiv. De unges forsvarsvilje er lidt lavere, men er dog gået i positiv retning sammenlignet med 05-undersøgelsen. Både i befolkningen og blandt de unge er der harmoni mellem deres opfattelse af Forsvaret og Forsvarets egen mission. På baggrund af beslutningen om at indføre et nyt mål for forsvarsviljen, blev der i 05-undersøgelsen lavet et samlet indeks for forsvarsviljen i befolkningen, der tager højde for den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, herunder i forhold til internationale operationer. Figur 7 nedenfor viser besvarelserne for hvert af de fire spørgsmål, der indgår i indekset. 16

19 Figur 7: Dimensionerne i forsvarsvilje-begrebet Enig Helt enig Forsvaret kan ikke beskytte befolkningen så godt mod ydre trusler, som det var tilfældet før 39% 11% Jeg tror, at Danmarks militære deltagelse i verdens brændpunkter på længere sigt er med til at sikre freden i Danmark og Europa 40% 24% Danmark bør være blandt dem, der er med til at håndhæve sikkerhed, tryghed og demokrati - også med militære midler 46% 28% Det er i Danmarks interesse at være med i internationale militære operationer i udlandet 40% 30% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Som det fremgår af figur 7, er der ligesom i 05-målingen opbakning til de internationale operationer. 70% af befolkningen erklærer sig enig eller helt enig i, at Det er i Danmarks interesse at være med i internationale militære operationer i udlandet. 74% er enige eller helt enige i, at Danmark bør være blandt dem, der er med til at håndhæve sikkerhed, tryghed og demokrati - også med militære midler og 64% erklærer sig enig eller helt enig i udsagnet Jeg tror, at Danmarks militære deltagelse i verdens brændpunkter på længere sigt er med til at sikre freden i Danmark og Europa. Spørgsmålet om, hvorvidt Forsvaret kan beskytte befolkningen lige så godt mod ydre trusler, som det var tilfældet før 3, deler imidlertid stadig vandene. Således er det også i denne undersøgelse halvdelen af befolkningen, der erklærer sig enig eller helt enig i udsagnet Forsvaret kan ikke beskytte befolkningen så godt mod ydre trusler, som det var tilfældet før. Tolkningen kan lyde, at en ny tænkning om Forsvaret som en nødvendig og vigtig medspiller i internationale operationer vinder indpas i befolkningen, mens der omvendt er skepsis over for Forsvarets evne til at beskytte civilbefolkningen på eget territorium. 3 Det er værd at bemærke, at vi med spørgsmålet ikke måler Forsvarets reelle evne til at beskytte befolkningen. I stedet er det befolkningens opfattelse af Forsvarets evne på dette punkt, der er relevant i forhold til at måle forsvarsviljen i befolkningen. 17

20 6.1 Indeks for forsvarsviljen For at kunne operere med et samlet indeks for forsvarsviljen, er de fire ovenstående spørgsmål blevet samlet i et indeks, der sammenfatter de fire dimensioner af forsvarsviljen i ét tal på en skala fra 0 til 10. Er forsvarsviljen 0, er der en gennemført negativ holdning til Forsvaret i hele befolkningen. Er forsvarsviljen 10, svarer det til en ubetinget opbakning til Forsvaret i hele befolkningen. Som det fornemmes, vil ingen af yderpunkterne normalt kunne optræde i praksis. I denne undersøgelse er forsvarsviljen i befolkningen udtrykt ved værdien 6,06 på indekset. Således er holdningen overvejende positiv, om end der er kritiske røster hist og her. Hvis vi ser på undergrupperne i datamaterialet, viser der sig ligesom i 05-målingen nogle forskelle. De unge har en lavere værdi på indekset end befolkningen og de pårørende, der begge har en forsvarsvilje på den positive side af værdien 6. Dette indikerer, at der blandt de helt unge fortsat er et behov for at genfortælle Forsvarets historie. Tabel 3: De tre gruppers forsvarsvilje Befolkningen De pårørende De unge Middelværdi Middelværdi ,06 6,97 5,37 6,10 6,14 4,93 Befolkningens forsvarsvilje er stort set identisk med den forsvarsvilje på 6,10, der fremkom ved 05-målingen. For de pårørende er der imidlertid sket en udvikling i positiv retning fra en værdi på 6,14 i 05 til en værdi på nu 6,97 (dvs. en stigning på 0,83). Også forsvarsviljen blandt de unge har bevæget sig en positiv retning fra 4,93 i 05 til nu 5,37 (dvs. en stigning på 0,44). Foretages der ligesom i 05-målingen en sammenligning mellem kvinder og mænd, der har/ ikke har aftjent værnepligt, viser tabel 4 nedenfor, at kvinderne har den laveste forsvarsvilje, mens mændenes er højere. Tabel 4: Kvinder og mænds forsvarsvilje Kvinder Mænd, der ikke har aftjent værnepligt Mænd, der har aftjent værnepligt Middelværdi 5,8 6,16 6,46 18

21 Igen ses det, at værnepligten har en positiv effekt på forsvarsviljen. For den store gruppe af unge, der ikke skal aftjene værnepligt, er det derfor centralt, at Forsvaret fortsat kan lykkes med at kommunikere deres mission og eksistensberettigelse, eksempelvis på arrangementer som Forsvarets Dag. Imidlertid ses det i tabel 5 nedenfor, at der ikke er noget fast mønster at spore, når forsvarsviljen i befolkningen holdes op imod respondenternes alder. Dette fravær af et fast aldersmæssigt mønster gjorde sig på tilsvarende vis også gældende i 05- målingen. De årige har den højeste værdi, mens såvel de årige og de årige har en noget lavere værdi. Det samme er tilfældet med de årige versus de årige og dem over 70 år. Tabel 5: Forsvarsviljen i befolkningen opgjort ift. alder år år år år år 70 år og derover Middelværdi 6,29 6,39 6,04 5,81 6,04 5,61 Som det ses er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem alder og forsvarsvilje. Det er således ikke sådan, at de ældre har en højere forsvarsvilje end de unge. Som vi redegjorde for i rapporten fra 2005 er det snarere sådan at forsvarsviljen bliver grundlagt i ungdommen og hænger ved i resten af livet. Det ser ud til, at denne forklaring bliver bekræftet af den aktuelle måling, og det er derfor positivt at forsvarsviljen er stigende (i forhold til 05) blandt de unge. Anbefalingen om at genfortælle Forsvarets raison d'être blandt (især) de unge ser ud til at være godt på vej. Det er vores anbefaling, at dette arbejde fortsættes: For det første fordi det er en opgave, der generelt er vigtig i en tid hvor kendskabet til Forsvaret og Forsvarets eksistensberettigelse ikke kan tages for givet. Og for det andet fordi der blandt de helt unge (jævnfør tabel 3) stadig er en lavere forsvarsvilje. Med disse ting in mente er det relevant at se på, i hvilket omfang henholdsvis befolkningen og de unge oplever, at Forsvarets mission: Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark passer på det billede, de i forvejen har af Forsvaret. Resultaterne er vist i Figur 8 nedenfor 4. 4 De pårørende er ikke blevet stillet dette spørgsmål, hvorfor de ikke indgår i figuren. 19

22 Figur 8: Hvor godt synes du, at Forsvarets mission passer med dit billede af Forsvaret Ved ikke Passer meget dårligt Passer dårligt Passer godt Passer meget godt Befolkningen 5% 5% 14% 50% 26% De unge 11% 5% 16% 53% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Blandt befolkningen er det 76%, der oplever at Forsvarets mission passer godt eller meget godt på deres billede af Forsvaret. Blandt de unge er der ligeledes en betydelig andel, der oplever at der er sammenhæng mellem Forsvarets mission og deres billede af Forsvaret (67%). Blandt både befolkningen og de unge opleves det således, at der er harmoni mellem Forsvarets egen mission og måden, hvorpå de opfattes udadtil. Endelig vil vi i dette afsnit kort behandle, hvordan forsvarets opgaveløsning i udlandet opfattes i befolkningen. Som vi beskrev i forbindelse med driver-analysen (side 9) viser det sig nemlig, at vurderingen af opgaveløsningen i udlandet har en direkte effekt på, hvordan man generelt bedømmer Forsvaret. Jo mere positiv vurdering af opgaveløsningen i udlandet, jo mere positiv overordnet bedømmelse af Forsvaret. Med dette i baghovedet, er figur 9 nedenfor med til at understrege en positiv tendens. Det ses nemlig her, at der både i befolkningen, blandt de unge og de pårørende er en bred opbakning omkring de danske styrkers indsats i udlandet. Således er det 90% af befolkningen, 93% af de pårørende og 75% af de unge, der erklærer sig enig eller helt enig i, at de danske styrker i udlandet virker professionelle og dygtige. Tilsvarende er det 88% af befolkningen, 95 % af de pårørende og 85% af de unge, der erklærer sig enig eller helt enig i, at de generelt har et positivt indtryk af den måde, de danske styrker i udlandet løser deres opgaver på. Herved er et vigtigt element for en positiv bedømmelse af Forsvaret i høj grad til stede. 20

23 Figur 9: Forsvarets opgaveløsning i udlandet (andel der er enig/ helt enig) De danske styrker i udlandet virker professionelle og dygtige 75% 90% 93% Jeg har generelt et positivt indtryk af den måde, de danske styrker i udlandet løser deres opgaver på 88% 85% 95% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% De pårørende De unge Befolkning 21

24 7. Krisekommunikation Krisekommunikationen fremstår ikke længere som et høj-prioriteringsområde (jf. driver-analysen), hvilket indikerer, at Forsvarets indsats på dette område har båret frugt. Således er holdningen til krisekommunikationen overvejende positiv på tværs af befolkningen, de pårørende og de unge. Der er tiltro til Forsvarets evne til hurtigt at fortælle hvad der er sket, når der sker dødsfald på missioner samt til at Forsvaret ved ulykker fortæller åbent og klart. Lidt mindre positivt er indtrykket af, hvorvidt Forsvaret lægger informationer åbent frem i offentligheden. Krisekommunikationen var i 04-målingen Forsvarets akilleshæl. Krisekommunikationen var forbedret i 05-målingen, men var stadig et følsomt område. Som det blev beskrevet i forbindelse med driver-analysen er betydningen af krisekommunikationen formindsket. Den indsats, Forsvaret har gjort ser derfor ud til at have båret frugt. Idet krisekommunikationen ikke længere fremstår som et høj-prioriteringsområde, vil vi i denne rapport beskrive den mere overordnet end det har været tilfældet i de tidligere rapporter. Vores fokus vil derfor være på at beskrive, hvordan befolkningen og henholdsvis de pårørende og de unge forholder sig til forskellige dimensioner af krisekommunikationen. I figur 10 nedenfor, fremgår det, hvordan befolkningen samlet set ser på Forsvarets evne til krisekommunikation. 22

25 Figur 10: Befolkningens syn på Forsvarets krisekommunikation. Enig Helt enig Forsvaret er hurtige til at fortælle hvad der er sket, når der sker dødsfald i missionerne 54% 29% Forsvaret fortæller åbent og klart om hvad der er sket, når der sker ulykker eller lignende 50% 16% Det er mit indtryk, at Forsvaret lægger informationerne åbent frem i offentligheden 38% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Befolkningen bedømmer Forsvarets evne til hurtigt at fortælle, hvad der er sket, når der sker dødsfald i missionerne, meget positivt. Således er det i befolkningen 29%, der er helt enige og 54%, der er enige heri (i alt 83%). Ligeledes er der opbakning og tiltro til Forsvaret i forhold til, at de fortæller åbent og klart, hvad der er sket, når der sker ulykker eller lignende. 16% erklærer sig helt enig heri, og 50% erklærer sig enige (i alt 66%). En sammenligning til 05-målingen på netop dette spørgsmål, afslører, at der er sket en tydelig forbedring i vurderingen af krisekommunikationen på denne parameter. Andelen af enige er steget med 14%- point fra i alt 51% til 66%. Lidt mindre positivt står det aktuelt til, når man ser på befolkningens indtryk af, hvorvidt Forsvaret lægger informationerne åbent frem i offentligheden. Her er det 5%, der erklærer sig helt enige og 38%, der er enige (i alt 43%). På dette punkt er der således stadig et potentiale for forbedring til stede for Forsvaret. Hvis man ser på tværs af befolkningen, de pårørende og de unge i forhold til holdningen til krisekommunikation, ses det i figur 11 nedenfor, at tendensen i høj grad er den samme for de tre grupper. 23

26 Figur 11: Andel af de tre grupper der er enige/helt enige i udsagn om Forsvarets krisekommunikation Forsvaret er hurtige til at fortælle hvad der er sket, når der sker dødsfald i missionerne 81% 77% 83% Forsvaret fortæller åbent og klart om hvad der er sket, når der sker ulykker eller lignende 65% 59% 66% Det er mit indtryk, at Forsvaret lægger informationerne åbent frem i offentligheden 47% 38% 43% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% De pårørende De unge Befolkning Alle tre grupper er meget positive i forhold til de to første dimensioner, og den lidt mere kritiske røst i forhold til den tredje dimension går ligeledes på tværs. Helt overordnet er de unge generelt de mest kritiske, men der er udelukkende tale om ganske små forskelle. 24

27 8. Kommunikationskanaler Befolkningen og de unge får fortsat deres væsentligste viden om Forsvaret fra massemedier som radio/tv og aviser. Dette understreger vigtigheden af, at Forsvaret sikrer kvaliteten i den kommunikation, som formidles gennem disse eksterne massemedier. De pårørendes primære informationskilde er stadig venner og familie, men samtidig er deres brug af Forsvaret.dk som informationskanal steget betragteligt siden Således har de pårørende overhalet de unge i brugen af dette medie. 05-målingen viste, at befolkningen fik sin væsentligste viden om Forsvaret fra massemedier som radio/ TV og aviser. Således var det i høj grad de eksterne medier, som kunne få lov til at præge befolkningens billede af Forsvaret. Blandt især de pårørende og de unge var der i 05 imidlertid tegn på, at Forsvarets egne hjemmesider også blev anvendt mere flittigt. Blandt disse to grupper var der for Forsvaret således en større mulighed for selv at sætte den kommunikative dagsorden. Figur 12 nedenfor illustrerer, hvordan billedet ser ud i dag. Hovedtendensen blandt befolkningen er, at det er de eksterne massemedier, der udgør grundlaget for tilførsel af viden om Forsvaret. Således angiver 79% radio/tv og 50% angiver aviser og dagblade som den primære kilde, hvorfra de får information om Forsvaret. 3% blandt befolkningen angiver Forsvaret.dk som primær informationskilde, hvilket svarer til målingen i Til gengæld er det hver femte (19%), der angiver, at de får deres information fra venner og familie i Forsvaret, hvilket skal tolkes som positivt, idet interpersonel kommunikation normalt vil veje tungere end historier i pressen, og 5 Det skal bemærkes, at der i spørgsmålsformuleringen i 05-målingen blev spurgt til Forsvarets hjemmesider og at der i denne måling er blevet spurgt specifikt til Forsvaret.dk. Vores vurdering e, at disse svarmuligheder erstatter hinanden, hvorfor det er muligt, at lave meningsfulde sammenligninger fra 05-målingen til den aktuelle måling på denne svarkategori. 25

28 derved kan fungere som et effektivt værn mod de mest voldsomme konsekvenser af mediestorme. I 05-målingen var det en tredjedel (32%), der primært fik deres information via denne kilde. Nedgangen fra 32% til 19% i den interpersonelle kommunikation, understreger vigtigheden af at sikre kvaliteten i den kommunikation, som formidles gennem de øvrige medier, herunder ikke mindst massemedierne. Vi betragter det derfor som positivt, at Forsvarets kommunikationspolitik opstiller kommunikationsmålene så klart, som det er tilfældet. Figur 12: Hvor får du primært din information om Forsvaret fra? Radio/TV Aviser og dagblade (både på tryk og i webudgaven) Venner eller familie i Forsvaret Forsvaret.dk Andet 30% 32% 19% 3% 16% 5% 11% 13% 37% 60% 57% 50% 57% 79% 73% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% De pårørende De unge Befolkningen Note: De pårørende er på dette spørgsmål ikke blevet spurgt, om de får information via Forsvarskanalen, hvorfor denne svarmulighed ikke er medtaget i denne fælles figur. Det kan dog oplyses, at det kun er 1% af de unge og 0% af hele befolkningen, der har svaret, at de benytter Forsvarskanalen som en primær informationskanal. I pårørendeafsnittet fremgår det dog, at 14 % af de pårørende til udsendte angiver Forsvarskanalen som en værdifuld informationskanal (se figur 22, side 37). Rettes fokus mod de unge, er tendensen hvad angår brugen af de eksterne massemedier (radio/tv og aviser og dagblade) stort set den samme som blandt befolkningen. Blandt de unge er det imidlertid lidt flere, der angiver venner og familie som kilden, hvorfra de primært får deres information (37%). Samtidig er det 16% af de unge, der angiver Forsvaret.dk som informationskilde. Denne forskel til befolkningen i forhold til brugen af Forsvarets hjemmesider er ikke overraskende, idet unge generelt er mere flittige brugere af internettet og kan have et behov for selv at søge information i forbindelse med en forestående værnepligt. Svarfordelingerne for de unge er tilnærmelsesvis de samme som i 05-målingen. Ikke overraskende ses det, at de fleste pårørende (60 %) får information om Forsvaret fra venner og familie. Interessant er det imidlertid, at næsten lige så stor en andel 26

29 (57%) af de pårørende angiver, at de får deres information fra Forsvaret.dk. Dette er en klar forbedring i forhold til 05-målingen, hvor andelen var på 18%. I 05-målingen blev det anbefalet Forsvaret, at de gjorde en indsats for at hæve de pårørendes anvendelse af Forsvarets hjemmesider. Den positive tendens i brugen af Forsvaret.dk viser, at Forsvaret siden sidst har haft betydelig succes på denne front. 27

30 9. Et blik på de unge Knap en tredjedel af de unge kunne forestille sig Forsvaret som uddannelsessted, mens lidt flere kunne forestille sig at arbejde i Forsvaret. Missionerne i udlandet samt den militære disciplin og det militære miljø har ikke den store tiltrækningskraft på de unge. Dette billede fremkom også i 05-målingen, og særligt førstnævnte forhold understreger blot vigtigheden i, at Forsvarets Rekruttering forholder sig aktivt til rammerne omkring udsendelserne og formår at tydeliggøre de positive fortællinger om deltagelsen i udenlandske missioner. Spørgeskemaet målrettet de unge indeholder en række spørgsmål, der kun er blevet stillet til denne gruppe. Det drejer sig især om spørgsmål rettet mod Forsvaret som uddannelses- og arbejdssted. Figur 13 nedenfor viser, hvor mange af de unge der kunne forestille sig at tage en uddannelse i Forsvaret. Andelen af de unge, der er helt enige eller enige i, at de godt kunne forestille sig at tage en uddannelse i Forsvaret, udgør i alt 30%, hvilket er lidt lavere end andelen i undersøgelsen fra 2005 (37% i 2005). Selvom der kun er tale om et begrænset fald i tilslutningen blandt de unge i forhold til 05-målingen, er den overordnede svarfordeling endnu en gang med til at understrege, at der stadig er at stykke vej at gå i forhold til rekrutteringen af de unge, og at det således stadig er nødvendigt at holde skarpt fokus på området. Flertallet af de unge, svarende til 63%, har svaret, at de ikke kunne forestille sig at tage en uddannelse i Forsvaret. At så stor en andel af de unge melder så klart ud frem for at svare Ved ikke, tyder på, at de unge har forholdt sig aktivt til valget om en uddannelse i Forsvaret og i den forbindelse har en klar forestilling om, hvorvidt de kunne forestille sig at tage en uddannelse i Forsvaret - kun 7% har svaret Ved ikke. 28

31 Figur 13: Jeg kunne godt forestille mig at tage en uddannelse i Forsvaret. Ved ikke Helt uenig Uenig Enig Helt enig 7% 39% 24% 23% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Når besvarelserne opdeles på køn, ses det, at de unge mænd er lidt mere positive end de unge kvinder. 11% af de unge mænd er helt enige i udsagnet mod 4% af de unge kvinder, og ligeledes er 32% af mændene helt uenige mod 46% af kvinderne. At der er en lille forskel mellem kønnene ændrer dog ikke på, at der er tale om en markant del af de unge, der fravælger en uddannelse i Forsvaret. De unges besvarelse peger således på vigtigheden af fortsat at have skarpt fokus på udfordringerne omkring rekruttering 6. Figur 14 giver en indikation af, hvad der tiltrækker de unge i forhold til at tage en uddannelse i Forsvaret. I spørgeskemaet har respondenterne skulle angive de to udsagn, der ville være vigtigst for dem i forhold til at tage en uddannelse i Forsvaret. Figuren viser svarfordelingen for den samlede gruppe af unge. Det fremgår af figuren, at det især er lederkompetencerne ved Forsvarets uddannelser, som tiltrækker de unge. 53% har således angivet, at de mener, dette er tilfældet. Dette tiltrækker i lidt højere grad de unge mænd end de unge kvinder, selv om det er den hyppigst angivne grund for begge køn (58% af de unge mænd har svaret dette mod 48% af de unge kvinder). 36% betragter Forsvarets uddannelser som værende et springbræt til erhvervslivet, ligesom man ved en uddannelse i Forsvaret får mulighed for at prøve sig selv af. Ligesom i undersøgelsen fra 2005 er det omvendt tilfældet, at missionerne i udlandet ikke har den store tiltrækning på de unge. Dette resultat svarer til det, vi har fået 6 I en anden sammenhæng har vi foretaget målinger af netop rekrutteringsindsatsen i Forsvaret. Resultaterne fra disse undersøgelser viser, at Forsvaret gennem de seneste 1-2 år har haft held med at sætte en ny kurs i rekrutteringsarbejdet og derved komme i kontakt med grupper blandt de unge, der ellers ikke har overvejet Forsvaret som en potentiel arbejdsgiver/et potentielt uddannelsessted. Tallene fra nærværende undersøgelse taler for, at denne indsats og fokusering fastholdes. 29

32 også i de tidligere målinger. Kvalitative målinger har dog vist, at udsendelse har potentiale til at blive opfattet positivt, hvis det sker under de rette omstændigheder. Derfor er udsendelserne et område, det er vigtigt for Forsvaret at forholde sig aktivt til i forhold til de unge. Figur 14: Drivers for at tage en uddannelse i Forsvaret ifølge de unge Forsvarets uddannelser er gode lederuddannelser 53% Forsvarets uddannelser kan være et springbræt til erhvervslivet En uddannelse i Forsvaret giver en mulighed for at prøve sig selv af Forsvarets uddannelser kombinerer teori og praksis 36% 36% 31% Man får ansvar i en ung alder Der er meget disciplin forbundet med Forsvarets uddannelser Når man tager en uddannelse i Forsvaret kommer man typisk på missioner til udlandet 12% 24% 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% For at nuancere billedet er de unge i Figur 15 blevet opdelt i dem, der godt kunne forestille sig at tage en uddannelse i Forsvaret, og i dem der ikke kan. Figuren illustrerer forskellene mellem grupperne i forhold til samme udsagn. Det ses, at de to grupper på de fleste områder giver sammenlignelige svar. Dog angiver de unge, som godt kunne forestille sig at tage en uddannelse i Forsvaret, i lidt højere grad, at Forsvarets uddannelser er gode lederuddannelser, samt at disse kan være et springbræt til erhvervslivet. 30