Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
|
|
- Helle Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013
2 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan ske til: Moderniseringsstyrelsen Landgreven København K Tlf HK/Stat Weidekampsgade 8 Postboks København C Tlf Publikationen kan hentes på Foto Colourbox Elektronisk publikation ISBN
3 Indhold Det gode elevforløb... 3 Hvordan kan pjecen bruges?... 4 Kendetegn ved det gode elevforløb... 5 Gensidig udvælgelse... 6 Løbende forventningsafstemning... 7 Hensigtsmæssige læringssituationer... 8 Trygge samarbejdsrelationer... 9 Sammenhæng mellem skole og praktik Partprojekt om elevuddannelsen i staten Elevprojekter i staten
4 Nyt kapitel At oplære elever er en vigtig opgave med stor betydning for både arbejdsplads og elev. Som elev- og oplæringsansvarlige spiller I en væsentlig rolle i, at elevernes uddannelse lykkes på den mest hensigtsmæssige måde. I er medansvarlige for, at der skabes nogle gode rammer for elevforløbet, således at eleverne udvikler stærke faglige kompetencer og trives på arbejdspladsen. Arbejdet kræver både tid, kompetencer og samarbejde for at lykkes godt. Denne pjece kan bruges som dialogværktøj for elev- og oplæringsansvarlige samt øvrige relevante medarbejdere, der er involveret i tilrettelæggelsen af elevforløb. Kært barn har mange navne Elevansvarlig, uddannelsesansvarlig, elevkoordinator, praktikvejleder, oplæringsansvarlig osv. Der er mange forskellige betegnelser og titler knyttet til de forskellige funktioner, der er ved at uddanne elever på en arbejdsplads. En væsentlig pointe, der ligger til grund for denne pjece, er, at samarbejdet mellem den medarbejder, der har det koordinerende ansvar og de medarbejdere, som har ansvaret for at oplære eleverne i dagligdagen, er meget vigtigt, og pjecen skal gerne bidrage til at understøtte dette samarbejde. I denne pjece benyttes betegnelserne elevansvarlig om den, som har det overordnede koordinerende ansvar, og oplæringsansvarlig om den som har ansvaret for den daglige oplæring af eleven. Den enkelte arbejdsplads vurderer selv, i lyset af de lokale behov og forhold, om det er hensigtsmæssigt at udpege både en elevansvarlig og en oplæringsansvarlig. Det forudsættes dog, at arbejdspladsen udpeger en elevansvarlig, der fungerer som kontaktperson og praktisk vejleder for eleven. Pjecen skal give inspiration til, hvordan der kan skabes dialog og rammer for et godt elevforløb. 3
5 Hvordan kan pjecen bruges? Pjecen er dialogværktøj, som elev- og oplæringsansvarlige kan bruge sammen. I kan bruge pjecen, hvis I: skal planlægge et elevforløb for første gang vil evaluere og udvikle elevuddannelsen I pjecen er der en række temaer og spørgsmål angående elevforløb, som I kan diskutere. Jeres overvejelser og svar på spørgsmålene kan synliggøre styrker og svagheder ved jeres elevforløb og de områder, hvor der er brug for udvikling. Pjecen er inspireret af undersøgelsen Den Gode Praktikplads, som er udgivet af Undervisningsministeriet i Undersøgelsen viser, hvad der kendetegner gode elevforløb, hvor eleverne udvikler stærke faglige og personlige kompetencer. Undersøgelsen er lavet af forskere fra Aarhus Universitet på baggrund af interviews med elevansvarlige, oplæringsansvarlige og elever fra forskellige erhvervsuddannelser. 4
6 Kendetegn ved det gode elevforløb Stjernen nedenfor visualiserer de kendetegn, der er ved et hensigtsmæssigt elevforløb. Ved et hensigtsmæssigt elevforløb forstås, at eleven udvikler stærke faglige og personlige kompetencer og trives på arbejdspladsen. Stjernen er generel, så den kan bruges på alle arbejdspladser, der har elever. De forskellige dele i stjernen og tilhørende spørgsmål kan bruges til at undersøge om elevuddannelsen er tilrettelagt godt på arbejdspladsen eller om der er områder, der kan udvikles og forbedres. I pjecen gennemgås stjernens forskellige dele, og der vil under hvert tema være et eksempel fra en statslig arbejdsplads, som har arbejdet specifikt med netop det pågældende tema. Gensidig udvælgelse Sammenhæng mellem skole og praktik Hensigtsmæssige læringssituationer Trygge samarbejdsrelationer Løbende forventningsafstemning 5
7 Gensidig udvælgelse Gensidig udvælgelse Allerede inden eleven starter på arbejdspladsen, er der en række vigtige overvejelser, som bør drøftes og inddrages i ansættelses- og udvælgelsesprocessen. Det bør være tydeligt for eleven, hvad vedkommende kan forvente på den pågældende arbejdsplads, hvad angår såvel arbejdsopgaverne som arbejdsform. Det er ligeledes hensigtsmæssigt, hvis man på arbejdspladsen Sammenhæng mellem skole og praktik Hensigtsmæssige læringssituationer Trygge samarbejdsrelationer Løbende forventningsafstemning gør sig klart, hvilke typer af elever, der ledes efter, og hvordan eleverne kan indgå på arbejdspladsen både fagligt og socialt. Disse elementer er hensigtsmæssige at inddrage i ansættelses- og udvælgelsesprocessen, for at sikre en gensidig udvælgelse og i sidste ende opnå det rette match. Spørgsmål til dialog Hvilke faglige og personlige kompetencer leder vi efter hos vores nye elev? Er eleven afklaret med, hvad det vil sige at være elev på vores arbejdsplads? Hvordan støtter vores ansættelsesproces op om, at der sker en gensidig udvælgelse mellem elev og arbejdsplads? På Aarhus Universitet har de fokus på ansættelsesprocessen for eleverne I vores netværk af elev- og oplæringsansvarlige har vi diskuteret, hvordan vi ansætter elever og hvilke opgaver, de skal ansættes til. Det har betydet, at vi allerede inden jobsamtalen ved hvilke afdelinger, eleverne skal være i og hvilke arbejdsopgaver, de skal sidde med. På den baggrund er vi blevet mere skarpe på, hvilken type af elev, der kan matche det, vi søger. Det giver både en bedre jobsamtale, men også et bedre elevforløb for den elev vi vælger. Jane Bach, kontorfuldmægtig og elevkoordinator, Aarhus Universitet. 6
8 Løbende forventningsafstemning Sammenhæng mellem skole og praktik Gensidig udvælgelse Undervejs i elevernes elevforløb er det vigtigt, at eleven og den elev- og oplæringsansvarlige løbende afstemmer deres forventninger til hinanden og til elevforløbet. Hvis forventningerne mellem elev Hensigtsmæssige læringssituationer Trygge samarbejdsrelationer Løbende forventningsafstemning og elev- og oplæringsansvarlige ikke er tydeligt formuleret, kan det føre til misforståelser og konflikter. For en ny elev, der måske oven i købet er helt ny på arbejdsmarkedet, kan det være en stor udfordring at afkode arbejdspladsens forventninger. Det kan fx være, hvor lang tid der skal bruges på de forskellige arbejdsopgaver, eller om det er accepteret at bruge tid på Facebook i arbejdstiden. Derfor er det vigtigt, at der skabes rum for løbende forventningsafstemning, hvor både elev- og oplæringsansvarlig kan tale åbent om deres forventninger til hinanden og til elevforløbet. Spørgsmål til dialog Er vi bevidste om vores egne forventninger til den enkel elev, og er vi tydelige i kom- 1 munikation af disse forventninger? 2 Kender vi vores elevers forventninger til os som praktiksted og arbejdsplads? Hvordan sikrer vi nogle rammer, der understøtter den løbende forventningsafstem- 3 ning mellem elev og elev- og oplæringsansvarlige? I Administrationen på Danmarks Tekniske Universitet har man sikret en løbende forventningsafstemning ved at indlægge samtaler med eleverne gennem hele elevforløbet Vi holder opfølgningssamtaler med eleverne efter 1, 3 og 6 måneder. Til samtalerne bruger vi et skema med særlige temaer, som vi ved er vigtige at komme igennem. Derudover arrangerer vi en overførselssamtale, når eleven skifter afdeling, hvor både elev og den gamle og nye afdeling deltager. Alle møderne er med til at sikre kontinuitet under hele elevforløbet. Det har været godt at have nogle rammer, så vi husker at holde fokus på den løbende forventningsafstemning. Hanne Alexander, chefsekretær og elevansvarlig, Danmarks Tekniske Universitet. 7
9 Hensigtsmæssige læringssituationer Sammenhæng mellem skole og praktik Hensigtsmæssige læringssituationer Trygge samarbejdsrelationer For at understøtte elevens faglige udfordringer, bør elev- og oplæringsansvarlige gøre sig overvejelser om, hvad eleven skal lære, og hvordan det foregår mest hensigtsmæssigt for den enkelte elev. Først og fremmest er det væsentligt at undersøge, om elevforløbet er skruet sådan sammen, Gensidig udvælgelse Løbende forventningsafstemning at eleven lærer fagets forskellige facetter. Herefter bliver det væsentligt at undersøge, hvilke oplæringsmetoder der er hensigtsmæssige for den enkelte elev. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at de aktivt inddrages i arbejdsprocesserne, og at der bruges afvekslende metoder, som passer til arbejdsopgaven og den enkelte elev. Det kan betyde, at eleven i én situation skal have mulighed for at observere andre medarbejdere udføre opgaven. I en anden situation skal eleven kunne indgå i dialog under udførslen af opgaven, og i en tredje situation skal vedkommende selv prøve at løse opgaven. Uanset læringssituationen, bør den elev- eller oplæringsansvarlige sikre, at eleven får faglig feedback på udførslen af arbejdsopgaverne. Spørgsmål til dialog Kommer vores elev bredt nok rundt i faget for at lære alle dets forskellige facetter? Ved vi, hvordan den enkelte elev lærer bedst, og skaber vi derudfra hensigtsmæssige læringssituationer? Eksempelvis at elever får mulighed for at observere en anden medarbejder løse opgaven, indgå i dialog om opgaven samt selvstændig opgaveløsning. Giver vi eleverne faglig feedback i forbindelse med deres opgaver? I Moderniseringsstyrelsen er der blevet arbejdet specifikt med læringsstile Vi har i Moderniseringsstyrelsen sat fokus på elevernes læringsstile, og hvordan vi som elev- og oplæringsansvarlige kan afløse og kortlægge deres læringsstile. Det har medvirket til mere hensigtsmæssige læringssituationer. Vi er blevet mere opmærksomme på, at hver enkelt elev tilegner sig læring forskelligt. Hver enkelt elevs foretrukne læringskanal (SE, HØRE, RØRE og GØRE) skal identificeres og nyt og svært stof skal tilegnes gennem den stærkeste kanal. Når vi fokuserer mere på den enkelte elevs læringsstil, sker oplæringen mere effektivt, hurtigere og med større fornøjelse for både de oplæringsansvarlige og eleverne selv. Lene Nielsen, HR konsulent, Moderniseringsstyrelsen. 8
10 Trygge samarbejdsrelationer For at understøtte et godt læringsmiljø er det vigtigt at blive integreret fagligt og socialt på arbejdspladsen og indgå i nogle trygge samarbejdsrelationer. En måde at understøtte dette på er, at eleven tilknyttes en fagligt relevant Samme nhæng mellem s kole og praktik Hensigtsmæssige læringssituationer Trygge samarbejdsrelationer Gensidig udvælgelse Løbende forventningsafstemning person, som hun eller han kan tale med om både faglige og personlige udfordringer. Èn person som eleven ved, at hun eller han altid kan gå til, hvis der opstår et behov. Det er vigtigt, at elev- og oplæringsansvarlige tager medansvar for at understøtte elevens læring og trivsel, og at det ikke overlades til eleven selv. Spørgsmål til dialog Understøtter vi et godt læringsmiljø ved at tilbyde eleven trygge samarbejdsrelatio- 1 ner? 2 Hvordan understøtter vi et forløb, hvor eleverne bliver integreret på arbejdspladsen både fagligt og socialt? Har vi behov for særlige tiltag (fx mentorforløb eller lignende), der kan understøtte et 3 godt læringsmiljø og trygge samarbejdsrelationer? Ved Østre Landsret har man indført brugen af elevmentorer for netop at sikre trygge samarbejdsrelationer Vores elevmentor er elevernes kontaktperson angående alt det, der ligger ud over det uddannelsesog personaleadministrative arbejde. Det vil sige, at elevmentoren har en uformel og fortrolig kontakt med eleverne om de faglige og sociale udfordringer, der opstår, når man er kontorelev. Elevmentoren holder både individuelle møder med eleverne og samler dem til møder på tværs af årgangene, hvor de vender de faglige og sociale udfordringer. Vi oplever færre misforståelser og usikkerhed om uddannelsen, efter vi har fået en elevmentor. Peter Bjerg Pedersen, personalekonsulent og uddannelsesansvarlig, Østre Landsret. 9
11 Sammenhæng mellem skole og praktik Sammenhæng mellem skole og praktik Gensidig udvælgelse Det er vigtigt for et godt uddannelsesforløb, at eleven Kan overføre det lærte på skolen til praktikstedet og omvendt. Eleven skal bruge den (overvejende) praktiske viden fra praktikstedet til at forstå den (overvejende) Hensigtsmæssige læringssituationer Trygge samarbejdsrelationer Løbende forventningsafstemning teoretiske viden på skolen og omvendt. En måde at understøtte, at det sker, er ved at skabe en række koblingspunkter mellem skoleopholdet og den teoretiske viden på den ene side og praktikstedet og det praktiske arbejde på den anden side. Spørgsmål til dialog Er vi opdaterede på, hvad eleven lærer på skolen, og hvornår vedkommende lærer 1 det? 2 Får eleven brugt det, vedkommende lærer på skolen, når vedkommende er i praktik? Hvordan kan vi som praktiksted understøtte, at eleven bruger det, vedkommende har 3 lært på skolen, og kan redskaber som elevplan eller lignende være en hjælp? På University College Sydjylland oplevede man, at eleverne havde svært ved at se sammenhæng mellem skole og praktik, og derfor blev det et indsatsområde at styrke denne sammenhæng Vi opfordrer til, at praktikvejlederen i den enkelte afdeling indlægger møder med eleverne, både inden de tager på skole, og når de vender tilbage. Formålet er, at den praktikansvarlige og eleven gennemgår, hvad eleven skal lære eller har lært på skolen. Eksempelvis kan eleven være frustreret over, at de på skolen har haft fokus på sagsbehandling i kommunerne, og så tager vi en snak om, hvordan det de har lært, kan relatere sig til den type af sagsbehandling, vi laver hos os. Det har betydet meget for de elever, som indtil videre har haft denne sparring med deres praktikvejleder. Sabrina Sofie Jensen, elevansvarlig og koordinator, University College Sydjylland. 10
12 Partsprojekt om elevuddannelsen i staten Denne pjece er en del af et partsprojekt, som HK/Stat og Moderniseringsstyrelsen har gennemført i 2012/13. Som en del af projektet har HK/Stat og Moderniseringsstyrelsen afholdt to temadage for 120 elev- og oplæringsansvarlige, hvor forskere og praktikere bidrog med forskellige perspektiver på, hvad der kendetegner en god elevuddannelse. Denne pjece er et udløb af temadagene. Den tager udgangspunkt i forskningsprojektet Den gode praktikplads, som også var til debat på temamøderne. De forskellige eksempler der indgår i denne pjece, er alle hentet fra statslige arbejdspladser. Elevprojekter i staten Mange statslige arbejdspladser har sat elevuddannelsen i fokus gennem en række projekter. Læs mere om projekterne og hvad arbejdspladserne har fået ud af dem: 11
13
14
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereGODE INTRODUKTIONSFORLØB. HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV
GODE INTRODUKTIONSFORLØB HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV Godt begyndt... Det er vigtigt, at komme godt i gang på en ny arbejdsplads.
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende
Læs mereELEVPOLITIK FOR KONTORELEVER Personalepolitik for Holstebro Kommune
ELEVPOLITIK FOR KONTORELEVER Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Tiltrækning, rekruttering og udvikling af elever. Uddannelse og relationer. Vi har dråber af kultur i alt INDHOLD
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereStorbylandsby på tegnebrættet. 11 anbefalinger
Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger 1 11 Storbylandsbyen på Marienlystvangen i Aarhus er den første af sin slags i Danmark. Det er et boligområde, der bygger på tanker om inklusion, fællesskab
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705
Læs mereGUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE
GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk
Læs mereAnsat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet
September 2012 Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Et springbræt til arbejdsmarkedet Du skal snart starte i et løntilskudsjob på en arbejdsplads.
Læs mereMUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET INDHOLD INTRODUKTION TIL MUS.................................. 4 VEJLEDNING TIL MUS...................................... 6 MUS-SKEMA.................................................
Læs mereElevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration
Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereDIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM
DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste
Læs mereDette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:
360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereSkolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne. 18. November 2008
Skolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne 18. November 2008 1 Møde med klasserepræsentanterne. Dagsorden: 1. Orientering fra skolen og skolebestyrelsen, herunder diverse nyt
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereHøjvangskolens uddannelsesplan
Højvangskolens uddannelsesplan Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de studerende får de bedst mulige praktikforløb. I relation
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereDelpolitik om Uddannelse af kontorelever i Gentofte Kommune
Delpolitik om Uddannelse af kontorelever i Gentofte Kommune 1. Overordnede mål for uddannelse af elever Vi ønsker at rekruttere talentfulde unge og voksne til kontoruddannelsen og give kontoreleverne en
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereSocialforvaltningens sygefraværspolitik
Dato: 27-10-2006 Sagsnr.: 312014 Dok.nr.: 1918126 Socialforvaltningens sygefraværspolitik Indledning Københavns Kommunes Socialforvaltning skal være en sund, attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Vi
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereGode råd. på vej mod dit næste job
Gode råd på vej mod dit næste job Husk, du får dine breve fra HK s a-kasse på Mit HK 02 Arbejdslivet De fleste mennesker oplever skift i deres arbejdsliv, enten efter eget valg eller fordi deres arbejdsplads
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro! Dette er en beskrivelse af, hvad vi som praktiksted kan tilbyde vore studerende og hvilke krav vi stiller til os selv og de studerende.
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N Gældende fra Januar 2016 1 Indledning Uddannelsen
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs mereassistent Om formål, temaer og mål
Om formål, temaer og mål Formålet med praktikuddannelsen er, at eleven tilegner sig erhvervsfaglige kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab ved at udføre og reflektere over daglige arbejdsopgaver
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereGenerelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.
Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger
Læs mereVirring Skole læring, fællesskab og glæde
Virring Skole læring, fællesskab og glæde Uddannelsesplan for skoleåret 2014-2015 Indholdsfortegnelse: Velkommen - s. 2 Grundoplysninger - s. 3 Skolens kultur og særkende - s.3 Praktik, organisering og
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereHvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål...
Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan.... 2 Personlige og faglige læringsmål.... 3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål.... 5 Reflektere....
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs merePraktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009
Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 1 Praktikordning for Pædagogisk Assistent Uddannelse Denne lokale praktikordning omhandler praktikken i den Pædagogiske Assistent Uddannelse (PAU)
Læs mereDet stilles som krav, at den studerende/praktikvejlederen bruger DREJEBOGEN og kommer med en tilbagemelding, via praktikgruppemøderne.
Drejebog for studerende og praktikvejledere FORORD: Formålet med denne DREJEBOG i forbindelse med praktikforløbet for den studerende er at få klarlagt, hvilke opgaver som ligger i at have en studerende
Læs mereVEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER
VEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER 1 I uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen af 16. april 2008 bliver den erhvervsfaglige kompetence beskrevet som en enhed af faglige
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereNÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED
NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Sammen mod mobning Indledning Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter trivselserklæringen.
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereUddannelsesplan for 1. og 2. årgang
Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang 1 Indhold Vigtige oplysninger... 3 Velkomst... 4 Beskrivelse af Virupskolen... 4 Virupskolens vision... 5 Psykisk arbejdsmiljø... 5 It... 6 Studerende på Virupskolen...
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereIntroduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Læs mereVELKOMMEN SOM PRAKTIKVEJLEDER FOR PAU ELEVER...3 INDBERETNING OG HÅNDTERING AF SYGDOM, FERIE MV.:...5
Håndbog for praktikvejledere PAU Indhold: VELKOMMEN SOM PRAKTIKVEJLEDER FOR PAU ELEVER...3 OM DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE...3 PRAKTIKANSVARLIG...3 PRAKTIKRÅD...4 OPLYSNINGER TIL PRAKTIKSTEDET...4
Læs mereEgelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mereDU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE
DU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE ADVOKATFULDMÆGTIGUDDANNELSEN 1 Løft blikket TM ADVOKATFULDMÆGTIGUDDANNELSEN Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereUddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer
Uddannelsesplan for praktikken på Han Herreders Ungdomsskole -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav
Læs mereSusanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA
Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10
Læs mereGrundelementerne i forløbene under MUS med værdi 2
11.11.2015 Grundelementerne i forløbene under MUS med værdi 2 Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg har ved OK13 og OK15 aftalt at iværksætte en særlig indsats for at styrke
Læs mereSPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereAnsatte på særlige vilkår
Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereAntimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013
Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mere