Fremtidsvision for de midlertidige pladser.

Transkript

1 Fremtidsvision for de midlertidige pladser. I efteråret 2012 startede vi en medarbejderdrevet innovationsproces med fokus på fremtidens midlertidige pladser. Processen omfattede en stop-op-dag den 24. oktober, hvor alle interessenter, eksternt og internt var inviteret. Efter Stop-op-dagen blev alle ideerne samlet og det viste sig, at der var fem fokus områder. 1. Mestring 2. Frivillige 3. Fysiske rammer 4. Organisering 5. Teknologi Der blev nedsat en arbejdsgruppe for hvert fokus område bestående af medarbejdere fra de midlertidige pladser. Interne interessenter blev inviteret ind i arbejdsgrupperne for at bidrage med deres drømme og visioner. Det blev hurtigt klart, at en af ideerne, at samle alle de midlertidige pladser i et hus, ville skabe det faglige og ressourcemæssige overskud for at kunne arbejde med de øvrige ideer. Derfor blev det besluttet, at de involverede medarbejdere skulle arbejde videre med de øvrige ideer ud fra denne præmis. Hvis dette bliver vedtaget i Socialudvalget, ønsker medarbejderne på de midlertidige pladser at arbejde videre med disse ideer fra de fem fokusgrupper i første omgang. Mestring Målet for opholdet på midlertidigplads tager udgangspunkt i de ønsker og behov, som giver mening/skaber sammenhæng for borgeren. Der arrangeres en indflytningssamtale. Afhængig af borgerens evne til at kunne deltage, planlægges opholdet enten som forslag A eller forslag B: - Borgeren, pårørende, relevante fagpersoner mødes og ud fra en samtale, med borgeren om hvad borgerens mål er, lægges der en plan for opholdet. Der udpeges en tovholder på forløbet, så borger og pårørende ved hvem der er ansvarlig. - Relevante fagpersoner mødes og lægger en fælles plan, som efterfølgende drøftes med borgeren og pårørende. Der udpeges en tovholder blandt fagpersonerne og som borgeren og denne pårørende er kendt med. Frivillige Se også erfaringerne med integreret samarbejdsmodel fra Bjerringbro. Gøre det attraktivt at være frivillig hos borgerne på de midlertidige pladser. For at borgerne kan få mere indhold i dagligdagen og få skabt et 1

2 Fysiske rammer netværk eller en aktivitet de også kan få glæde af, når de kommer tilbage til eget hjem. Plejegruppen finder tre kontaktpersoner til de frivillige. Undervisning til kontaktpersonerne/ hele personalegruppen i plejen omkring frivilligt arbejde. Orienteringsmøde med de frivillige, hvor vi fortæller om stedet / borgerne. De frivillige kommer med deres ideer og ønsker til, hvordan vi kan bruge det nye hus, vi kommer med vores. Medinddragelse af frivillighedskoordinatoren bl.a. med henblik på lovgivningen. VORES GRUND IDÉ: Alle pladser samles i et hus - Fordelene for borgerne vil være: at personalet er specialiseret, at huset er indrettet til at give optimale træningsforhold, at der er fokus på ernæring, at det er muligt at være aktiv i forløbet, også uden der er personale til stede hele tiden. - Fordelene for personalet vil være tæt tværfagligt samarbejde, gode muligheder for sparring, øget mulighed for faglig udvikling. - Økonomiske fordele vil være øget fleksibilitet ved større personalegruppe, mindre sårbarhed i forhold til sygdom og andet fravær. Ønsker til hus - Stuer med store badeværelser, - Stuer uden ret mange møbler - Adgang til udeområder med god belægning og planter. - Forskellige lokaler til aktiviteter, f.eks. Wii, bordfodbold og lign. - Små rum til individuel fys- og ergoterapitræning - Stort, velindrettet træningslokale med mulighed for selvtræning- - forhindringsbane på gangene = forskellig belægning på gulvet, ting man skal gå udenom osv. - Træningsredskaber på gangene - IT øer, både til personale og borgere. - Stillerum til dokumentation - Køkkenet som centrum for enheden. For Klosterhaven der kan evt. væltes en væg ud til fællesarealet, så der bliver mere åbent og tilgængeligt. - Et stort fælleskøkken og måske en til to små træningskøkkener eller tekøkken på alle stuer. Det er vigtigt, for at borgerne får den optimale ernæring, at der er fagpersonale i køkkenet til at rådgive og vejlede borgeren omkring madvaner, både mens de er på midlertidig plads og når de kommer hjem igen. Se endvidere Mad- og måltidspolitikken fra Madservice. - God plads til frivillige, der laver aktiviteter for borgere udefra / de friske ældre. Hvis vi ønsker et livligt hus, der er tæt knyttet til lokalsamfundet, skal de fysiske rammer give plads til de frivillige. Dette vil dels give inspiration for borgerne på de midlertidige pladser og dels mulighed for at rekrutterer frivillige til at hjælpe på de midlertidige pladser. 2

3 Organisering Vi forestiller os lidt over halvdelen som rene rehabiliteringspladser. Resten af pladserne kan være udrednings-, selvindskrivnings-, vente-, udslusningspladser og terminalforløb. Boligerne: 23 boliger i underetagen/stuen - Rehabilitering, idet gangene er oplagte til træning. - Det er også en fordel at boligerne ligger ud i gangene og ikke helt tæt, da borgerne på disse pladser jo forventes at komme tilbage til eget hjem og ikke skal blive vænnet til, at der er folk omkring dem hele tiden. - En anden fordel er, at boligerne er store nok til at en eventuel ægtefælle også vil kunne bo der. Til terminale borgere, der har brug for ro og at have familien med. - Det vil også være muligt at lave en eller to stuer der opfylder plads kravene for stuer til borgere med svær overvægt. Boligerne på 1.sal er mindre og vil egne sig til borgere med behov for tæt kontakt til plejepersonalet. Man kunne godt forestille sig, at man skifter afdeling efter behov. Styrkelse af den daglige leder, som skal samle alle faggrupper, der arbejder på de midlertidige pladser. Lederen skal ensrette, målrette samt lede stedet. Lederen har det overordnede ansvar for at de midlertidige pladser fungerer effektivt og optimalt (her tænktes også på borger forløbene) for alle faggrupper. Følgende personalegrupper vil selvfølgelig beholde deres faglige leder som i dag: Sygeplejersker Terapeuter Aktivitets personale Køkkenpersonale Rengøringspersonale Borgere skal kunne få et midlertidigt ophold, hvis de ønsker det - Selvindskrivningsplads. Mulighed for tilkøb af genoptræningspakker ved det offentlige. Borgere, der ønsker det, skal kunne indskrive sig selv på et rehabiliterende ophold af max 14 dages varighed, hvor der løbende og i samarbejde med borgeren evalueres. Kvalitative forløb Gennemsigtige forløb for alle parter Højt fagligt niveau Høj motivation Kortere forløb generelt Økonomisk vil der være en gevinst i forhold til, at der vil kunne bruges samme terapeutbemanding, psykisk/fysisk bedre borgere vil kunne spare på hjemmeplejen, da funktionsniveauet bedres Der vil kunne oprettes og formidles frivillige spise/gågrupper m.m. En Borgerkoordinator på de midlertidige pladser. Vigtigt at pointere, at det ikke er en person, som overtager kontaktpersonernes rolle hos borgerne. Dette er opgaver, som i dag alt overvejende er fordelt på de tre gruppekoordinatorer sammen med de øvrige opgaver en koordina- 3

4 tor udfylder. Hvis vi bliver samlet i et hus skal der være to koordinatorer: En personalekoordinator og en borgerkoordinator. Opgaverne vil være: - Kontakten med visitationen når en ny borger meldes. - Placering af borger på afdelingen. - Overblik over hjælpemidlerne på plads. - Klargøring af stue - Sikrer dokumentation af hvem der er kontaktperson SSA/SSH, - Planlægge forventningssamtale - Har overblikket over, hvornår borgerne skal ud af huset - Melder til visitationen når borgerne er indlagt. - Når udskrivelse nærmer sig, følger vedkommende op på om hjælpemidlerne er på plads. Samt den fremtidige hjælp. Dvs. at personen hjælper med at planlægge udskrivelsen, såfremt der ikke har været fremtidsmøde. - Skaber en kontakt med relevante fagpersoner til borgeren. Her tænkes på, at få fat i kommunens sagsbehandlere, hvis der skal søges værgemål osv. - Det er også personen, der bruger tiden på at undersøge hvad man kan gøre for at hjælpe borgerne i specielle situationer f.eks. hvis de skal have en gps. Ved at det er samme person, der har disse specielle opgaver, kan man opnå at tiden omkring at finde de rigtige samarbejdspartnere bliver afkortet. Teknologi Virtuelle stuer Borgerne, der kommer på akutstuerne, vil ofte hellere være i eget hjem men har behov for ekstra støtte og tryghed. - I stedet for ophold på midlertidig plads - For at komme hurtigere hjem fra midlertidig plads. Øge Virtuel træning hjemme (som allerede i gang hos terapeuterne): - En storskærm på træningsstedet (på midlertidig plads), med mulighed for at alle kan være på samme skærm. - Faste træningsøvelser på borger skærm, disse skal være individuelle og skal kunne ændres efter borgerens behov Touchskærm hos borger på de enkelte stuer, - Med CARE, så man kan se handleplaner og træningsplaner mm. - Vise tv / høre radio. - Til kommunikation med pårørende - Egen læge, - Sygehus i forbindelse med indlæggelser og udskrivning m.m. Ønske om en elektronisk kommunikations touchskærm på personalekontoret. Oversigt over borger, info om borger, opmærksom på hos borger m.m. - Kan give øget overblik for både afd. og visitation Stort ønske om nyt kaldesystem, borger skal kunne kalde direkte til fagpersonale, således at fagpersonalet kan tage kontakt til borger straks. Dette kunne evt. være virtuelt 4

5 Ulemper Borgere Ulemper Øvrige Ulemper Personale Højteknologiske hjælpemidler: - Videreudvikle på eksisterende vendelagner, - Køleskab med scanner, der kan fortælle om der er noget der er for gammelt, mangler der noget, at der automatisk gives besked til køkkenet om, hvad der mangler i køleskabet. Når en borger kommer på midlertidig ophold, vurderes det hvilke hjælpemidler, der kan være en hjælp her og nu, der evalueres løbende under hele opholdet på om hjælpemidlerne skal laves i sammenhold med at borgeren bliver mere selvhjulpen. Der er i øjeblikket 24 borgere på faste plejehjemspladser i gangene i Klosterhaven. Det er en forudsætning, at de faste borgere, der har lyst bør tilbydes anden bolig, uden beregning. For de borgere, der ikke ønsker at flytte, skal man være opmærksom på at lave faste spise grupper og lign. således de ikke oplever at bo på en banegård. Vi vil trække på erfaringerne fra Bjerringbro. Der vil stadig være aflastningspladser ude lokalt men ikke midlertidige pladser. Som det er i dag er der heller ikke midlertidige pladser nord og syd i kommunen. Dette vil muligvis give flere faste pladser i Bjerringbro og Stoholm, hvor demografi tallene fortæller, at der vil være en stigning i behovet for plejehjemspladser. Der er i øjeblikket stor mangel på plads i Klosterhaven, Så det vil være nødvendigt at de udekørende fra hjemmeplejen, hjemmesygeplejen samt deres koordinatorer og ledere, skal have kontorer andre steder. Således at der kan skabes plads til træning, spise hjørner, de frivillige m.m. Bliver forslaget om at samle de midlertidige pladser vedtaget. Vil lederen for de midlertidige pladser, Lederen for Klosterhaven og Trioerne, Sætte sig sammen for at lave en plan, der tager mest muligt hensyn til den enkelte medarbejderes ønske og som hurtigst muligt giver afklaring. For nogle medarbejdere har det meget stor betydning, hvor de fysisk arbejder, for andre er det de faglige opgaver, der har størst betydning. Erfaringer fra Bjerringbro siger, at det vil være muligt at tage hensyn til den enkelte medarbejder. 5