Styregruppen*for*National*Data*Management*
|
|
- Philip Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styregruppen*for*National*Data*Management* Afdækning*E:*Opsummering*af*de*faglige*miljøers*behov*og*præferencer* Introduktion* DenneafdækninginformererStyregruppensarbejdemedplanlægnings&dimensionerne Infrastrukturer og Kompetenceudviklingogforskerstøtte.Såledesberørerafdækningen eksisterendeforskningsdatamanagementrelateretpraksissåvelsombehovforsystemer/infrastrukturerogstøttefunktioner(fxrådgivningafjuridisk,teknisk,informations&organisatoriskart ogkompetenceudviklingmv.)indenforhovedområdernehumaniora(hum),samfundsvidenskab(sam),sundhedsvidenskab(sund)ognaturvidenskab(nat)samttekniskvidenskab(tek). Afdækningenbaserersigpåkvalitativeinterviews(fokusgruppeinterviewsogindividuelleinterviews)gennemførtparalleltpådefemhovedområder,med5&9forskereperområde,udfraen spørgeguideopbyggetoverde8faser,denanvendteforskningsdatalivscyklusmodeloperermed.respondenterneblevudvalgtmedsåbredspredningift.akademiskniveau,fagområdeog alder,hvilkeninstitutiondetilhørermv.sommuligt.noglerespondenterrepræsenteredestørreforskningsgrupper,mensandrerepræsenteredesoloforskningindsatser. Antalletafrespondenterafspejlerdenkortetidsramme,dervargivettilgennemførelseafafdækningen.Datagrundlagetersåledesbegrænset,ogdermåtagesforbeholdfordækningen/ repræsentativitetenogdermedentydighedenafdekonklusioner,derkandragespådetgrundlag.afrapporteringenfradeenkeltehovedområdererbragtsomunderbilag. Nedenforeropstillettotabeller:Tabel1opsummererinfrastrukturønskerneogbehoveneforstøtte,somrespondenternefrahverthovedområdehargivetudtrykfor,samtsupplerende kommentarerafstrategiskbetydning.tabel2gennemgårforhverenkeltafde8faserhhv.denetableredepraksisogbehoveneforinfrastrukturogstøtte. Tabel*1:*Opsummering*af*hovedområdernes*infrastrukturønsker*og*behov*for*støtte* * HUM* SAM* SUND NAT* TEK* Infrastruktur* ønsker* (opsumeret)* Systemderer tætpåforskerne og deresfagligebehov(midlertidig lagringafdata),menercentraliseret hvadangårbevaringogdeling (slutlager). Centralefunktionersessomnational opgave,mendataskalkunne tilgængeliggøres/delesglobalt. Bevaringafmangeforskelligetyper dataistoremængder+metadata+ annotationer. Delingafdata+metadata+ annotationerbådeunderogefter forskningsprocessen. Håndteringafadgangsstyringifm. følsommedata. Mulighedforciteringafdatasætmed tildelingafdoiellerpid. Formidlingtværfagligt. Evt.etableringafservice,hvorman kanfindeældresoftware,elleren Udbyggetinfrastrukturpåuniver& sitets&ellernationaltniveau,med o Adgangtil(ekstern)storage. (behoveterforstørstedelenunder 2.000GB,ogforhalvdelenunder 500GB). o Backup. o Versionering. o Mulighedforadgangsstyring. o Mulighedfordelingmellem projektdeltagerebådeunderog efterendtforskningsprojekt. o Evt.mulighedforadgangfor studerende(tilkøbtedatasæt). o Adgangtilregnekrafttiltunge beregninger. o Nærhedmellemregnekraftog datalagerligegyldigt,sålænge fjernadgangtilserverervelorgani& seretmedkontrolafadgangog brug. o Behovfordokumentationog Udviklingafsygehusenessystemer, såderpåtværsaffirewallskanflyt& tespersonfølsommedatamellem lageroghpcellerbaremellem sygehusoguniversitet. Storage helstlokalt.evt.med Redcap.Ofteerderikkepladsnokpå netværksdrevene.forskergrup& pernesegneservereerdimensio& nerettildeenkelteprojekter. Langtidsbevaring helstløstlokalt manvilikkebetaleforstoreeksterne systemer(dererikkeenbredfor& ståelseforhvadlangtidsbevaring egentligtindebærer). Databørgemmesforaltid.Delsfordi datavedbliverathaveværdi(fx undersøgelserafbefolkningsgrup& pershelbredstilstand),delsfordi udvælgelseafrelevante/interessante dataersværtogtidskrævende. Fase2: o Storagepladstildevoksendedata& mængdererenstorudfordring, mendererikkeenighedom,hvor& vidtdetbedstløsespålokalt/ nationalt/internationaltniveau. o DemodneDM&grupperønsker skræddersyedeløsningertil fagområderneogervilligetilat betalemedforskningsmidler. Dettebilledeermindreentydigt veddemindremodnedm& grupper. o Backupløsningerefterlysesafde mindremodnedm&grupper. Fase3: o Noglebrugeridag2.500CPU kerner andreharmindrebehov menspecieltadgangtilmaskiner medmegetram(typisk1tb). o Løsningermåkunneanvendesfra Fase1:Foratundgådobbeltadmini& strationogfejlerdetvigtigtmeden kobling(menmedmulighedfor undtagelser)tileksisterende systemer,hvorfxprojekterog medarbejdereregistreresmhp. økonomistyring. Fase2: o Adgangskontrol/&begrænsning bådeindenforinstitutionenselvog medsamarbejdspartnere (virksomhederoa.institutioner). o AtinstitutionensIT&servicekan sikreindsamletdatatilengiven standardaccepteretafeneventuel samarbejdspartner(mhp.senere databehandlingmedandethwog SWenddetsamarbejdspartneren stillertilrådighed). o Flereindgangetildata(fxSFTP, webbaseretinterfacemv.). 2014&08&08 Bilag10.AfdækningE:Fagligemiljøersbehovogpræferencer Side1af42
2 * HUM* SAM* SUND NAT* TEK* emuleringsservice,såmankan genåbneældrefiler. DataerfxGISdata,datatil beskrivelseafarkæologiske genstande,c&14data,opmålinger, dataknyttettilweb&aktiviteter,kvan& titativeopgørelserafvariableinden& fortv&produktioner,tekstfilermm. metadataersåspecifikt,atdeter sværtatstandisere. o Formidlingafdataskontekst, specifiktlinkmellemdataog projektbeskrivelser,projekt& ansøgninger,publikationereller andreformidledepræsentationer afdata. Centralttilbudtesystemerogviden opfattessomengodidé.dogogså frygtforatetfællessystemikketil& fredsstillerdenenkelteforskers behovogiværstefaldtvingerhamtil atanvenderingeresystemer.ingen tiltrotilatencentralløsninghartil& strækkeligefagligekompetencer ellertidsmæssigeressourcer. alleudbredteoser,inkl.windows. Fase4:Mindrebehovforcompute& ressourcerendidatabehandling. Fase7:DemindremodneDM& grupper,derfinderbevaringvigtigt, meneratdenskalskelokalt,men delesinternationaltgennemnetværk ogstandardisering.ingenvillighedtil atfinansierebevaringsløsning. Fase3og4:AdgangtilHPC ressourcer. Fase5:Evt.deponeringvedkopie& ringtillokaltinstitutionelt repository. Fase5og7:Genanvendelsekan væresværtudencompilere,sw, specifikkeoserogdataikkeergemt samlet.løsning:deponering/bevar& ingafkomplettekørendesystemer (imageafvirtuelmaskine). Støttebehov* Teknisk,fagligt,organisatorisk. Fagligrelateretsupportfunktion. Aflastningift.rutineopgaver. Metadatering. Fase1:Skræddersyetsupportiform afrådgivningpåuniversitetsniveau ellernationaltniveaumedlokalt forankretrepræsentant,derkan vejledeiforskerneidm. Fase2:Projektspecifikjuridiskråd& givning(persondataogkøbaf data/kilder). Fase1:Kurserogrådgivningpå institutniveauifm.udarbejdelseaf DMPer.Gernebetaltmed forskningsmidler. Fase2: Manpower iformafdata manager.villighed(menikke nødvendigvisevne)tilatbetale. Fase3:Datamanagertildokumenta& tionafdatatransformationer. Fase4: o Efteruddannelseihåndteringaf bigdata,fxmønstergenkendelse (udbudtpånationaltniveau). o Kurseristatistikpåhøjtniveau (udbudtpåfakultetsniveau). o Fagstatistiker(institutservice). Fase5:Kurseriorganiseringafdata. Evt.hjælptiluploadafstore datasæt,bådesystemerogråd& givningnævnes(nationaltniveau), menvurdersikkesomsåvigtigt. Fase1:Bredinteresseforkurseri DMPogevt.rådgivning.Hvemder varetageropgavenbedst,erderikke enighedom.halvdelenervilligetilat betalemedforskningsmidler. Fase2:Enkelteønskerstøttetil databehandling,menkoordineret internationaltogfagspecifikt. Fase3:Enkelteønskerstøttetil databehandling,menkoordineret internationaltogfagspecifikt. Fase4:Enkeltesågernekurserog vejledning,menvilikkefinansiere medforskningsmidler. Fase5:Interesseforhjælptildepo& neringpånationaltniveau nogle finderdetdetnødvendigtmed skræddersyethjælp,andremener detkanværegenerelt.ingenfinan& sieringmedforskningsmidler. Fase1: o Skabeloner(byggeklodser)til projektansøgningerm.v.&baseret påstandarder(fxiso). o Evt.mulighedforatandre overtagerkoordineringafdmp. o Juridiskvejledningifm.fx personfølsommedataog kommercialiseringsinteresser. Fase6: o Mulighedforatciteredata,fxi formafdoi. o Stabilelinkstilfiler,derhvorde alleredeligger,fxpåetfileshare. Andre* behov* Kassationspolitikfordata(fxdata, somikkemåbevaresudover2år). Centralfinancieringafgrundydelser medmulighedfortilkøbafekstra ydelsertillokalebehov. Behovforpolitikkerfor(ellermåske enddakravom)offentliggørelseaf forskningsdata. N/A N/A N/A Andet* HovedårsagentilatDMikkefore& tageser,atderikkefindeseninfra& strukturmedmulighedforisær Undersøgelsenanbefaler,atder udviklesetmetadataformat,derkan beskriveogformidlestatusogkarak& Fremforkravfrabevillingsgivereser manhellereoverordnedereglsæt, somskitsereretantal Mangegruppererbekymredefor udsigtentilatskullelangtidslagre stadigtstørredatasæt,mendeser 3.partsløsningerelleregneløsninger vælgespga.atdetgiveretumiddel& bartoverblikoverudgifter,nemtil& 2014&08&08 Bilag10.AfdækningE:Fagligemiljøersbehovogpræferencer Side2af42
3 * HUM* SAM* SUND NAT* TEK* bevaringafforskningsdata.dette kæderrepondenternesammenmed fraværetafenoverordnetpolitikog endertilhørendeinstitutionelstøtte, hvilketbetyder,atansvaretligger hosforskerne. Mansergernenationaleløsningeraf frygtforbesparelserpåuniversitets& niveau. Delokaletjenester,derfindestil backup,fxfxsærligedrevforforsk& ere,anvendesikkeellerkuni begrænsetomfang.dersavnesen infrastrukturtilatlettebackup opgaven. terafdataogdatasæt.udover generelmetadatafunktionalitet,skal formatetspecifikt: o Skelnemellemdataogdatasæt. o Præciserekontekstuelleaspekter veddata/datasæt,såderopnåsen fagligogmereomfattendefrem& stillingaf,hvadetgiventdatasæt erbaseretpåfxprojektbeskrivelse og&ansøgningellerpublikationer. o Eksplicitereadgangsmuligheder,så data/datasætikketilgåsaf uvedkommende(forudsætningfor infrastrukturenstroværdighed).* o Tydeliggøreindholdsmæssigeog administrativeaspekter,fxver& sioner,kodningsomfang,ejerskab mv.,såidentifikationogvurdering afdataeffektiviseres. minimumskrav,somlokaltforank& redesystemerskaloverholde,og somdeteroptildeenkelteinstitu& tionerellergrupperatimplementere det,derbedstløseropgaven. Dereretgenereltbehovforenøget bevidsthedomkorrektbehandlingaf datasamtetrådgivendeorganenten lokaltellernationalt. Korrektmetadateringmhp. genfindingoghurtigforståelseafda erønskværdig. detsomentekniskudfordringder bedstløseslokalt.demodnedm& gruppergiverudtrykfor,atderes løsningererlangtbilligereendhvad dekankøbeservicestilpådetfrie marked,oghvadderesinternatio& nalekollegerrapporterer,debetaler forcentraleløsninger. gængelighed,overblikoverløsning dererletatændrekonfigurationpå. Ansvaretforlangtidsbevaringbør liggehosdeninstans,derstillerkrav ellerdeninstitution,detpåhvilerat opfyldekravet. Finansiering:Kravstillerbørogså havedetfinansielleansvar.basalt setbørudgiftentilopbevaring,sik& ringoglangtidsbevaringafholdesaf universitet.hvisikkedetfinancieres afbasismidler,såerderstorrisiko foratdataforsvindervedprojektets ophørellerhurtigtderefter.skal egenbetalingske,såskaldetsom minimumværepåinstitutniveau ellerhøjere. Priserenfaktor detmåikkevære dyrereendatgøredetselv(købeen usb&harddisk). 2014&08&08 Bilag10.AfdækningE:Fagligemiljøersbehovogpræferencer Side3af42
4 Tabel*2:*Hovedområdernes*etablerede*praksis*og*behov*for*infrastruktur*ift.*hver*fase* Fase* Område* HUM* SAM* SUND NAT* TEK* Fase*1:** Planlægning* og* ansøgning Praksis: Planlægningskerprimærtifm. indsamlingafdata. Behov: Fagligtrelateretsupportfunktion efterspørges. Aflastningiforholdtilrutineopgaver ønskelig. Praksis: Dergøresovervejelsersombackup, sikringogtilgængeliggørelse deter nødvendigtpga.datamængden. Stigendekravomatstilledatatil rådighed(eksterntfinansierede projekter). Behov: Skræddersyetsupport;rådgivningpå universitetsniveauellernationalt niveaumedlokaltforankretrepræ& sentanttilatvejledeiforskereidm. Ingenbehovforkurser/støttetil udarbejdelseafdmper. Praksis: Deflesteudarbejderkun lejlighedsvisdmperogisåfaldefter forskelligestandarder. Behov: Kurserogrådgivningpåinstitut& niveauifm.udarbejdelseafdmper. Gernebetaltmedforskningsmidler. Praksis: Halvdelenbrugeriudprægetgraden struktureretdmp. Behov: BredinteresseforkurseriDMPog evt.rådgivning.hvemdervaretager opgavenbedst,erderikkeenighed om.halvdelenervilligetilatbetale medforskningsmidler. Praksis: Bådeeksemplerpåadhocstyringaf forskningsdataogdetaljeretdmp. Projekter,hvordelingereteksplicit mål,planlæggeristørregrad. Behov: Skabeloner(byggeklodser)til projektansøgningermv.&baseretpå standarder(fxiso). Foratundgådobbeltadministration ogfejlerdetvigtigtmedenkobling (menmedmulighedforundtagelser) tileksisterendesystemer,hvorfx projekterogmedarbejdereregistre& resmhp.økonomistyring. Evt.mulighedforatandreovertager koordineringafdmp. Juridiskvejledningifm.fxpersonføl& sommedataogkommercialiserings& interesser. Fase2:* Indsamling/* generering* af*data Praksis: Decentrallagring(PC,eksterne lagringsmediermm)afmangefor& skelligetyperdata,fxgisdata,data tilbeskrivelseafarkæologiskegen& stande,c&14data,opmålinger,data knyttettilweb&aktiviteter,kvantita& tiveopgørelserafvariableindenfor TV&produktioner,renetekstfilermm. Datakanværebundettilforskellige typersw. Begrænsetmetadatering. Behov: Lagringmedbackup tætpåde Praksis: Indsamleroganvendermange forskelligetyperkilderogforsknings& data,fxstatistikker,spøgeskemaer, interviews,feltnotater,lovgivnings& tekster,simuleringer,lyd,video,ind& holdfrasocialemedierogwebsider. Decentrallagring(PC,eksternelag& ringsmedier,fællesnetværksdrev, Dropbox,GoogleDocs,iCloud),fordi institutionensfællesdreverikke gearettilstoredatamængder. Grundetbegrænsetlagerpladsan& vendesdropboxmesttiludveksling afdata. Praksis: Blandingafanalogeogdigitaledata. Sidstnævnteerprimærtdatafra spørgeskemaer,blodprøve&og biopsi&resultater,datafrainstru& menter,fxaccelerometermålinger, transskriberedeinterviews,excel&ark ogscannings&ogrøntgenbilleder. 100GB 2&4TB/år(enkeltestudier fleretb/studie). Datalagresihøjgradpånetværks& drev entenuniversitetetseller hospitalets. EnkeltelæggerderesdataiOPEN (RegionSyddanmarksforsknings& Praksis: Produktionafdata:3&5TB/dagtil 500TB/dag,ogindenlængePB. Eksponentielvækstidata. Ikkealledatalagres;3&100TB/dag. Digitalebilleder(2Dmatricer),1D sekvenser,4dfilm. Storedataindsamlereanvender velorganiseredestoragesystermerog int.netværkogdatabaser.personføl& sommedatabliverdogaltidlokalt, lagretimiddelstore,professionelt drevneinstallationer. ModneDM&gruppermetadaterer alledataefterint.standarder; Praksis: Mangeforkelligedatatyper; måledata,lyd,video,billeder, surveydata.blandingafproprietære ogikke&proprietæreformater. LagrespåegenPCeller måleinstrumentellereksternenhed (fxkamera,mobiltelefon), netværksdrev(lokalefxi forskningsgruppeneller institutionsbaserede),offlinelager (fxdvd,usb&hd),samarbejds& partneresinfrastruktur,3.parts& systemer(fxdropbox,amazonm.fl.) ognonfil&baseredeløsninger(fx 2014&08&08 Bilag10.AfdækningE:Fagligemiljøersbehovogpræferencer Side4af42 *
5 Fase* Område* HUM* SAM* SUND NAT* TEK* fagligemiljøer foratsikrefaglige behov. Sikkerogfleksibeladgangtildata. Mulighedfordelingaf o data o metadata o annotationer UdtrækafdatafraNetarkivettil analysekræversærligopsætningat fåadgangtilpga.personfølsomme data. Metadateringeretableretpraksis. Behov: Udbyggetinfrastruktur,med o tilstrækkeligtstorage(behovforer forstørstedelenunder2.000gb, ogforhalvdelenunder500gb). o backup o versionering o mulighedfordelingmellem projektdeltagere o mulighedforadgangsstyring Juridiskrådgivningienkeltetilfælde (persondataogkøbafdata/kilder). infrastruktur). Enkelteafdelingerharegnededike& redesystemer(pacs&picturearchiv& ingandcommunicationsystemtil medicinskebilleddata). Datalagresogsåpålaptops(men kunanonymiseret). Metadateringkunibegrænsetom& fang evt.automatiskopsamlet. Oplysningeromindsamlingsmetoder mv.læggesikkeveddata,men oplysesvedpublicering. Behov: Manpower tilhåndteringafdata, dvs.datamanager.villighed(men ikkenødvendigvisevne)tilatbetale. Storage helstlokalt.evt.med Redcap.Ofteerderikkepladsnokpå netværksdrevene.forskergrup& pernesegneservereerdimensio& nerettildeenkelteprojekter. mindremodnedm&grupper metadatererogså,menher anvendesprimærtlogbøger. MindremodneDM&grupperlagrer næstenkunlokalt lokalit&afd.og eksterneharddiske. * Behov: Storagepladstildevoksende datamængdererenstorudfordring, mendererikkeenighedom, hvorvidtdetbedstløsespå lokalt/nationalt/internationalt niveau. DemodneDM&grupperønskser skræddersyedestorageløsningertil fagområderneogervilligetilat betalemedforskningsmidler.dette billedeermindreentydigtvedde mindremodnedm&grupper. Backupløsningerefterspørgesafde mindremodnedm&grupper. databaser). Dataforsynesoftemedmetadata, mennogledomænerharfleremulig& hederforstruktureretbrugafmeta& dataendifxeksperimentelleinge& niørfag,somikkeharstandarderfor beskrivelsefysiskeopstillinger(her ertekniskerapportermetadata). Behov: Adgangskontrol/&begrænsningbåde indenforinstitutionenselvogmed samarbejdspartnere(virksomheder oa.institutioner). AtinstitutionensIT&servicekansikre indsamletdatatilengivenstandard accepteretafeneventuel samarbejdspartner(mhp.senere databehandlingmedandethwog SWenddetsamarbejdspartneren stillertilrådighed). Flereindgangetildata(fxSFTP, webbaseretinterfacemv.). Fase*3:* Behandling* af*data Praksis: Databehandlingforetagesmedsåvel standard&ogspecialsw. Begrænsetmetadatering. Behov: Ingensærligbehovforregnekraft undtagentil3d&modellering(løsesaf DeIC). Praksis: Dataunderkastesaltfrasimpelvali& deringoveravanceretprocessering tilberegningstungtransformering. Behov: Adgangtilregnekrafttiltunge beregninger. Adgangtil(ekstern)lagerplads. Nærhedmellemregnekraftogdata& lagerligegyldigt,sålængefjernad& gangtilserverervelorganiseretmed kontrolafadgangogbrug. Behovfordokumentationog metadataersåspecifikt,atdeter sværtatstandisere. Praksis: Deropereressjældentmedbehand& lingafdata,somkræverhpc.de flestedatabehandlingerforetages lokaltpåalm.pc. Behov: Udviklingafsygehusenessystemer, såderpåtværsaffirewallskan flyttespersonfølsommedatamellem lageroghpcellerbaremellem sygehusoguniversitet. Datamanagertildokumentationaf datatransformationer. Praksis: Intensivdatabehanling. AlleanvenderUnix&baserede systemer. * Behov: Noglebrugeridag2.500CPUkerner andreharmindrebehovmen specieltadgangtilmaskinermed megetram(typisk1tb). Løsningermåkunneanvendesfra alleudbredteoser,inkl.windows. Enkelteønskerstøttetildatabehand& ling(koordineretinternationaltog fagspecifikt). Praksis: Databehandlesmedegeteller standardswpåegenpc(evt.egne clusterløsninger)medmindrederer tekniskeellerdatasikkerheds& mæssigehindringer. Datametadatessåvidtmuligt. Behov: AdgangtilHPCressourcer. 2014&08&08 Bilag10.AfdækningE:Fagligemiljøersbehovogpræferencer Side5af42 *
6 Fase* Område* HUM* SAM* SUND NAT* TEK* Fase*4:* Analyse*af* data Praksis:** Databehandlingforetagesmedsåvel standard&ogspecialsw. Begrænsetmetadatering. Behov: Standardprogrameltilfxstatistiske analyservurderstilstrækkeligt. Støttetilmetadatering. Praksis: Dataunderkastesstatistiskanalyse, datamining,modelleringog fortolkningsprægedeanalyser. Behov: Sammesomifase3. Praksis: Overvejendestatistiskeanalyserpå alm.pc.derudovervisualiseringog tekstminingog&analyse. Behov: Efteruddannelseihåndteringaf big data,fxmønstergenkendelse (udbudtpånationaltniveau). Kurseristatistikpåhøjtniveau (udbudtpåfakultetsniveau). Fagstatistiker(institutservice). Praksis: AlleanvenderUnix&baseredesystem& erognæstenkunopensourcesw. Behov: Løsningerskalkunneanvendesfra alleudbredteoser. Mindrebehovforcomputeressour& cerendidatabehandling. Enkeltesågernekurserogvejled& ning,menvilikkefinansieremed forskningsmidler. Praksis: Dataanalyseresmedegeteller standardswpåegenpc(evt.egne clusterløsninger)medmindrederer tekniskeellerdatasikkerhedsmæs& sigehindringer. Datametadatessåvidtmuligt. Behov: AdgangtilHPCressourcer. Fase*5:* Deponering* af*data Praksis: Decentralbevaring,mendereringen traditionforlangtidsbevaringog delingafdata. Bevaringvanskeliggøresaf,atdata kanværebundettilbestemtsw. Behov: Bevaringogdelingogsåafmetadata ogannotationer. Praksis: Deponering(fase5)ogbevaringog delingafdata(fase7)fremstårsom tætforbundeforrespondenterne. Deponeringskerirepositoriesskeri nogle,menikkealletilfælde deter projektspecifikt. Forskernemødesgenereltmedkrav omatgøredatatilgængeligeefter forskningsprocessensafslutning,fx ifm.publicering. Behov: Infrastrukturderkanunderstøtte deponeringogdelingafdata også gerneadgangforstuderende (specielttilkøbtedatasæt). Praksis: Deflestedeponererikkedataiet repository,menpånetværksdrev. DDAogOPENanvendes. Hvordatagemmespålokaleservere, foretagesikkelangtidsbevaring selvomdererdatatilbagefra1994. Inogletilfældeforetagesbackuppå privatindkøbteeksternhdi hjemmet. Ikkenokdatadokumentation. Dataertypiskikkecitérbare. Behov: Langtidsbevaring(foraltid) helst løstlokalt. Evt.kurseriorganiseringafdata. Praksis: ModneDM&grupperdeponerer har veletableredeformaterogprocedu& rerfordet.nogledeponererallere& sultaternemensandredeponerer kundata,derliggertilgrundforpub& licering. Behov: Interesseforhjælptildeponeringpå nationaltniveau noglefinderdet detnødvendigtmedskræddersyet hjælp,andremenerdetkanvære generelt.ingenfinansieringmed forskningsmidler. Praksis: Deponeringideinfrastrukturer,hvor dataeriforvejen(fælles/egetnet& værksdrev,egenpc,lab et)mhp. egenellergruppensgenbrug/valide& ring.andresadgangersekundært. Datafraegenbyggedefysiskemodel& lerertætpåumuligeatanvende/ fortolkeudendenfysiskemodel. * Behov: Genanvendelsekanværesværtuden atcompilere,sw,specifikkeoserog dataergemtsamlet.løsning: Deponeringafkomplettekørende systemer(imageafvirtuelmaskine). Evt.deponeringvedkopieringtil lokaltinstitutioneltrepository. Fase*6:* Publicering* og*citering* af*data* Praksis: Datasættilgænegliggørespt.ikke ifm.publiceringafartikler. Behov: Mulighedforciteringafdatasætmed tildelingafpersistentidentifikator, fxpidellerdoi. Praksis: Atgøredataciterbareerikke hovedfokushosrespondenterne. Kravomtilgængelighedafdata mødesinogletilfældevedatfor& midledataviae&mail. Behov: Praksis: Kunibegrænsetomfangkravom publiceringafdata. Etfåtalpublicererdatasammenmed artiklen,ogikkeviadatatidsskrifter. Datasætciteresoftestikke ogkun gennemartiklen,deeranvendti. Behov: Praksis: ModneDM&gruppererunderlagt reglerforpubliceringafdataifm. publikationer disseanvenderogså citeringerafdata. IngenbrugafDOI.Istedetanvendes fagspecifikkedataciteringsformater. Behov: Praksis: Projekter,derhardatadelingsom mål,gørdetofteviawebsitesmed dataogkodemv.alternativtopen sourcefora.ellersdelesdatamere uformeltviamail,dropboxmv.på baggrundafpersonlighenvendelse. Behov: 2014&08&08 Bilag10.AfdækningE:Fagligemiljøersbehovogpræferencer Side6af42 *
7 Fase* Område* HUM* SAM* SUND NAT* TEK* Ingendirektebehov. Evt.hjælptiluploadafstoredata& sæt,bådesystemerogrådgivning nævnes(nationaltniveau),men vurdersikkesomsåvigtigt. Ingenbehov. Mulighedforatciteredata,fxiform afdoi. Stabilelinkstilfiler,derhvorde alleredeligger,fxpåetfileshare. Fase*7:* Bevaring*og* deling*af* data* Praksis: Decentralbevaring,mendereringen traditionforlangtidsbevaringog delingafdata. Bevaringvanskeliggøresaf,atdata kanværebundettilbestemtsw. Behov: Bevaringogdelingogsåafmetadata ogannotationer. Praksis: Fsva.deling: o Forskningsdatadelesgennem bådenationaleoginternationale dataportaler. o Datajournalserderikketradition foratbruge. o Ogsåmailogfildelingstjenester somdropboxanvendes. * Behov: Infrastrukturderkanunderstøtte deponeringogdelingafdata også gernemedadgangforstuderende (specielttilkøbtedatasæt). Praksis: Bevaring:NogleanvenderDDA. Deling:Dataudleverescase&by&case tildem,derhenvendersig. Behov: Databørgemmesforaltid.Delsfordi datavedbliverathaveværdi(fx undersøgelserafstorebefolknings& gruppershelbredstilstandgennemet heltliv),delsfordienudvælgelseaf strengtrelevante/interessantedata erumådeligtsværtogtidskrævende. Lokaltsystem vilikkebetalefor storeeksternesystemer(dererikke enbredforståelseforhvadlangtids& bevaringegentligtindebærer). Praksis: ModneDM&grupperharstringente opbevaringsplanerog reglersamt systemertildeling. MindremodneDM&grupperhar ingendatabevaringstraditioner. ModneDM&grupperdelerinogen udstrækningdata nogledelerhelt genereltresultater,andredelerkun efterpersonlighenvendelse. Behov: DemindremodneDM&grupper,der finderbevaringvigtigt,meneratden skalskelokalt,mendelesinterna& tionaltgennemnetværkogstandard& isering.ingenvillighedtilat finansierebevaringsløsning. Praksis: Fsva.delingafdata:Sefase6. Ingenrepondenterlangtidsbevareri særligeinfrastrukturertildette.data leverideinfrastrukturer,hvorde anvendesunderbehandlingog analyse. Itilfældeafstoredatamængder flyttesdataoffline. Behov: Genanvendelsekanværesværtuden atcompilere,sw,specifikkeoserog dataergemtsamlet.løsning: Bevaringafkomplettekørende systemer(imageafvirtuelmaskine). Fase*8:* Opdagelse* af*data* Praksis: Forskningsdataopdagesgennem personligekontakterognetværk. Behov: Tværfagligformidling. Praksis: Forskningsdataopdagesgennem personligekontakter,netværkog tidsskrifter. Behov: Bedreformidlingafdataskontekst, specifiktlinkmellemdataogprojekt& beskrivelser,projektansøgninger, publikationerellerandreformidlede præsentationerafdata. Praksis: Opdagelseskervialitteraturenogvia denenkelteforskersnetværk. Dersøgeskunibegrænsetomfang efterdata,ogdaikendtedatabaser ellerviagoogle. Behov: Ingensærligebehov. Praksis: Datasætfindeshovedsageligt gennemlitteraturen. FordemodneDM&grupperer dataportalerendelafmiljøet. Behov: Ingenbehov. Praksis: Genopdagelseskertypiskviapubli& kationerognetworking datasom delesviahjemmesiderforsvinder ofteovertid,elleradgangenkan værebegrænsetellerlicensbelagt. Behov: Ingenbehov. 2014&08&08 Bilag10.AfdækningE:Fagligemiljøersbehovogpræferencer Side7af42 *
8 DeICogDEFF StyregruppenforNationalDataManagement AfdækningE:Defagligemiljøersbehovogpræferencer Humaniora Undersøgelsegennemførtaprilogmaj2014 UndersøgelsenerforetagetafFilipKruse(Statsbiblioteket),JesperBoserupThestrup (Statsbiblioteket),BirgitteMunk(DetKongeligeBibliotek)ogLauraRiisChristensen (DetKongeligeBibliotek) Bilag 10. Afdækning E: Faglige miljøers behov og præferencer Side 8 af 42
9 1.KonklusioneroganbefalingerforHumaniora 1.1.Konklusioner4executivesummary: Degennemførteinterviewsgavmulighedforatdrageenrækkeforeløbigekonklusionerpåstatusog tendenserpåområdetiforholddatamanagement(dm).interviewenegavoverordnetindtrykaf,atdet humanistiskeforskningsparadigmeerienudvikling,hvordigitaliseringenafkilderogbedremulighederfor indsamling,bevaringogdelingafdigitaleforskningsdataskaberheltnyeanalytiskemuligheder.den traditioneltkvalitativtdomineredeforskningindenforhumanioraervedatblivesuppleretmeddenye mulighederforisærkvantitativeanalyser,somanvendelsenafitåbneropfor. DatamængderneindenforHumanioraervoksende,hvilketbl.a.skyldesnyemulighederfor dataindsamlingogbehandling. Deindsamlededataerafmangeforskelligetyper. Bevaringoglagringforetagesaktueltdecentralt,afforskerneselvogpåforskelligemedier. Disseaktivitetervanskeliggøresaf,atdatakanværebundettilbestemtetypersoftware. DMisinudfoldedeform,sombeskrevetiundersøgelsensfasemodel,erikkeudbredt. Planlægningforetagespåenkeltprojektniveau,primærtiforbindelsemedindsamlingafdata. BehovetforstøtteiforbindelsemedDM(herunderogsåDataManagementPlanning DMP) beskrivesdelssomenfagligrelateretsupportfunktion,gernetætpåforskerne,delssometbehov foraflastningiforholdtilmererutineprægedeopgaver. Dererikketraditionfor,attidsskriftertilgængeliggørdatasætiforbindelsemedartikler. Data opdages ikkepånettet.detskergennempersonligekontakterognetværk. RespondenterneskravtiletfremtidigtsystemtilstøtteforDMer,atdetskalkunnebevaredataaf mangeforskelligetyperogistoremængder,muliggøredelingafdatabådeundervejsogefter forskningsprocessen,håndtereadgangsstyring,såfølsommedatabeskyttesoggivemulighederfor delingogbevaringafmetadatasamtannotationertilforskningsdata. Systemetskalpådenenesideværetætpåforskerneogderesfagligebehovogpådenandenside værecentraliseret,specielthvadangårmulighederneforlangtidsbevaringogdelingafdata.de centralefunktionersessomennationalopgave,mendataskalefterbehovkunnegøres tilgængeligeglobalt Bilag 10. Afdækning E: Faglige miljøers behov og præferencer Side 9 af 42
10 Finansieringenafgrundydelsernebørværecentral,DeIC,UddannelsesYogforskningsministeriet ellerandrerelevanteministeriersessommuligheder.derskalværemulighedforattilkøbeekstra ydelsertillokalebehov Dererbehovforatetablereenkassationspolitikfordata. 1.2.Anbefalinger DeICoguniversiteterneskalskabeetsystemifællesskab,somskalkunnerumme hovedområdernesforskelligebehov,respekteredefagligetraditionerogleveoptildetekniske krav,derstillesbådepåoverordnetnationaltplanyoglokalt.slutlageretskalværecentralteller nationalt,midlertidiglagringafdataskalkunneforetagestætpådefagligemiljøer. StøttefunktionerskalværefagYfagligtfunderedeogformidletafpersonermedkendskabtil forskningpådeenkelteområder. Systemetskalisinhelhedkunnebevareogformidleforskningsdataunderforskningsprocessen, langtidsbevareogmuliggøredelingafdata.tilsvarendegælderformetadataogannotationertil forskningsdata. Systemetsbasisydelserskalværecentraltfinansieretogdermedikkeudsatforpotentielrisikoi formaflokalebesparelser. Detfølgerafovenstående,atopgaveYogansvarsfordelingenmellemcentraleoglokaleaktørerskal overvejesnøje. Systemetskalværesimpeltogbrugervenligt. Etableringafetsystemforudsætter,atderfindesenforpligtendepolitikpåområdet. Showcasesvilværerelevanteienmarkedsføringoverforforskerneafnyttenvedatbruge systemet. 2.Undersøgelsesmetodeogudformningafafrapportering UndersøgelsenergennemførtsomenrækkeinterviewsudfradenspørgerammesomStyregruppen udformede.intervieweneblevplanlagtiapriloggennemførtimaj2014ogvaredefra1timetil1,75timer. Ialtblevdergennemført5interviews,derfordeltesigsåledespåinterviewpersonernesuniversitetsYog instituttilhør: Bilag 10. Afdækning E: Faglige miljøers behov og præferencer Side 10 af 42
11 Universitet Institut Titel Køn AarhusUniversitet ForhistoriskArkæologi Lektor Mand AarhusUniversitet InstitutforÆstetikog Lektor Mand Kommunikation AalborgUniversitet InstitutforKulturog Professor Kvinde GlobaleStudier KøbenhavnsUniversitet SaxoInstituttet Ph.d.stipendiat Kvinde KøbenhavnsUniversitet DetTeologiskeFakultet Postdoc Mand DefemrespondenterdækkerbredtiforholdtiletideeltkarriereforløbforenforskerfraPh.d.tilprofessor. InterviewpersonerneeransatpåtreforskelligeuniversiteterogfordelersigbredtindenforHumaniora. Dogertoforskereaktiveindenformedieområdetibredforstand,menstoerindenforarkæologiYomend indenforvidtforskelligeområderyhvilketmindskerspredningen.enmererepræsentativundersøgelseville havekrævetrespondenterfraflerehumanistiskefagområder.dererdogsågodoverensstemmelse imellembesvarelsernefradefempersoner,atvimeneratkunnepåvisegenerelletendenser. Flereforholdgjorde,atinterviewpersonerneikkekunnesvareuddybendepåallespørgsmålindenforde8 faserellerhovedområder,somspørgerammendækker.detteskyldesfraværafdeangivneaktivitetereller, atspørgsmålenemanglederelevansforforskeren.dettemedførtedelsfraværafsvar,delstematiskeskifti svarene.foratsikreensammenhængogenrødtrådifremstillingenernogleafspørgsmålenefra spørgerammeninedenståendebearbejdningafintervieweneslåetsammen.detdrejersigom spørgsmålenetilfase1,2,3og4(planlægningogansøgning,indsamlingoggenereringafdata, DatabehandlingogDataanalyse)samtspørgsmålenetilfase5,6,7og8(Datadeponering,Publiceringog citeringafdata,bevaringogdelingafdataogopdagelseafdata). Somdetfremgårovenfor,erkonklusionernesnævertbundnetilvoresinterviewresultateroggiveren bredereforståelseafdenforståelsesmæssigekontekst.anbefalingerneerhandlingsrettedeformuleringer udfrainterviewresultaterne,primærtforskernesegne. Pågrundafdenkortetidsfristharderikkeværettidtilatfågodkendtdiversetransskriptionerafinterviews samtbrugenafudvalgtecitaterfradeenkelteinterviews,somderforoptræderanonymt.citaterneeriet grammatiskredigeredeforatsikreforståelsen. 3.Fase144:Planlægningogansøgning,Indsamlingoggenereringafdata,Databehandlingog Dataanalyse 3.1.Hovedtendenser DMisinudfoldedeformerikkeudbredt,planlægningforetagespåenkeltprojektniveau,primærti forbindelsemedindsamlingafdata Bilag 10. Afdækning E: Faglige miljøers behov og præferencer Side 11 af 42
12 BehovetforhjælpogstøttetilDM(herunderogsåDataManagementPlanning DMP)beskrives delssomenfagligrelateretsupportfunktion,gernetætpåforskerne,delssometbehovfor aflastningiforholdtilmererutineprægedeopgaver. Mangeforskelligedatatyperindsamlesogdatamængderneervoksende,hvilketbl.a.skyldesnye mulighederforindsamling. DatabehandlingogYanalyseforetagesmedsåvelstandardY,sommerespecielleprogrammer, afhængigafdetenkelteprojekt. Bevaringoglagringafdataforetagesbådedigitaltogtrykt.Opgaverneudføresaktueltafforskerne selv. Digitalbevaringvanskeliggøresaf,atdatakanværebundettilbestemtetypersoftware. DererbehovforfacilitetertilbevaringoglagringbådetætpåforskerneYdecentraltYogmere centralt. Metadateringafdataunderindsamling,behandling,analyseogbevaringforetageskunibegrænset omfang. 3.2.Uddybendekommentarer Hovedårsagentil,atDMsomomfattendedataindsamling,Ybehandling,Yanalyse,Yarkiveringosv. ikkeforetageser,atderikkefindeseninfrastrukturmedmulighedforisærbevaringaf forskningsdata.dettekæderinterviewpersonernesammenmedfraværetafenoverordnetpolitik ogendertilhørendeinstitutionelstøtte,derigenbetyder,atansvaretliggerhosforskerne.videre vurderesdet,attraditionernefordmindenforhumanioragenereltersvagereendindenforandre fag.mensomaktivitetbetragtet,ansesdmsomnødvendig,ikkemindstimedførafdetvoksende omfangafdigitaltfødtedata. Jegharikkegjortdet,menjegkanse,atdererproblemervedikkeathavegjortdet. Dererforskellepå,omhjælptilDMPansesforønskeligt:idetomfang,forskernealleredearbejder megetmeddigitaledata,erderikkeetsærligtbehovherfor.menhvordataikkeellerkuni begrænsetomfangerdigitale,erbehovetmereudtalt.hersesstøttegernelokalt,f.eks.på fakultetsplan.jotætterepåselveforskningsprocessenstøttebehoveter,jomerefagrelateretskal dennestøttevære.derertilfredshedmeditystøttefunktionerneknyttettildeenkeltefagyder hvordefindes. JegharikkebrugforstøttetilatlaveDMP er,detkanjeggodtfindeudaf Bilag 10. Afdækning E: Faglige miljøers behov og præferencer Side 12 af 42
13 Dataerstortsetafalletyper:GISYdata,datatilbeskrivelseafarkæologiskegenstande,CY14data, opmålinger,dataknyttettilwebyaktiviteter,herundersocialemedier,kvantitativeopgørelseraf forskelligebeskrivendevariablefortvyproduktioner,renetekstfilermm. Forskellenmellemforskningsdataogkildersesprimærtsombeståendei,atdeterkilderne(bøger, konkreteobjekter,arkiver,registre,interviewsosv.),somgennemvidenskabeligtarbejdekan resultereiforskningsdata. BevaringafdataunderforskningsprocessenvanskeliggøresafdemangeforskelligetyperafbackYup medier.daansvarethvilerpådenenkelteforsker,ermetodernetilsvarendeindividuelle:data gemmespåegenpc,påeksterneharddiske,usbysticksosv.detsigesdirekte,atbevaringog arkiveringikkeermeriterendefordenenkelteforsker,deterkunpubliceringenaf forskningsresultater.delokaletjenester,derfindes,f.eks.særligedrevforforskerne,anvendes ikkeellerkunibegrænsetomfang.deteretgennemgåendetræk,atdersavneseninfrastruktur, derkunnelettedettearbejde,somtrodsnedprioriteringenbetragtessomvigtigt. ViharbackYupmediersomlaserdiscs,MBYfloppyerogsågarkassetter,hvadgørviveddem?Vihar brugforstøtte,teknisk,fagligtogorganisatorisk. JegharenregistrantoverdanskTVYdrama,derkunforeliggeritryktform,somsådanerden offentligtilgængelig.denkunnegodtværedigitalttilgængelig,menhvorpokkerskaljeglægge den? Arkæologerlaverkataloger.Vihartekstdelenogetkatalogoverhverenkeltgenstand,fordideter etgenstandsbaseretstudie. Behandlingoganalyseafdatakankrævebåderegnekraftoglagerkapacitet,menderangivesikke atværebehovforsærligregnekraft,undtagentil3ydymodelleringoghertilvejebringesdenneiet samarbejdemeddeic.standardprogrammertilf.eks.statistiskeanalyservurderesgenereltatvære tilstrækkelige. VanskelighederneveddespecifiktsoftwareYbundnedataermestudtaltevedældredataogved merekompliceretsoftware.datairegnearkogitekstfiler,frembyderikkestoreproblemer. Datasoverlevelsebestemmesjoafværtsprogrammerne,datagemtiengammelAccessYfilkanjeg ikkebareåbneigen.detsammegælderdatafraandreprogrammer. Megeterhåndholdteløsninger.NogetsoftwareerlavettilFacebook,andettilTwitter.Hvisder ændresidem,skalsoftwarentilvoresanalyserogsåændres. Endecentrallagringafdatasessomnødvendigforatsikreforbindelsentilfagene.Defunktioner, dermedfordelkunnecentraliseres,villeværevedligehold,oprettelseafetarkivellerbibliotekfor softwareogfordata,derikkeerafhængigeafspecifiksoftware. Forskerneskalværesikrepå,atdefårdetrigtige.DerergrundtilatfrygteencentraliseretoneY sizeyfitsyallyløsning,udenvægtpåfagligehensyn Bilag 10. Afdækning E: Faglige miljøers behov og præferencer Side 13 af 42
14 Metadateringansesklartsomnødvendigafhensyntilbådedelingogbevaring,menforetagesikkei detomfang,somforskerneselvkunnetænkesig.behovetforstøttetilmetadateringerudtalt,en enkeltrespondentgiverdettetopprioritet. Metadatavillejoogsågøredatasøgbareogdermedsikre,atnogenfårøjepådem. Metadateringundervejsianalysen,deteretømtpunkt.Jegvillenokikkekunnesigenejtillidt støttetildet. Jegtrordervilleværebrugforstøttepåetgrundlæggendeplan.Hvordanopbevarerman metadata. Detvilværesværtmedstøttepåfakultetsniveau,fordimansomdekanhyttersitegetskind.Så detvilmåskenokværeetniveauover.tilatstartemednationalt,mensværtattænkenationalt udenattænkeglobalt. 4.Fase548:Deponering,Publiceringogciteringafdata,BevaringogdelingafdataogOpdagelseaf forskningsdata 4.1.Hovedtendenser Dererikkeidagtraditionfordigitallangtidsbevaring,delingogcitationafdatasætifølge respondenterne.dererhellerikketraditionfor,attidsskiftertilgængeliggørdatasætiforbindelse medudgivelseafartikler.dererbehovforetsystem,derkansikrehåndteringafforskningsdata bådeunderforskningsprocessenogderefter.etsådantsystemfindesikkeidag. Respondenterneønsker,atsystemetkan: 1. Bevaredata,sådekangenbrugesafandre. 2. Bevaredata,såværdifuldeoplysningerforfremtidigforskningsikres. 3. Rummemegetforskelligedatatyperogdatamængder. 4. Muliggøredelingafdatabådeunderogefterforskningsprocessen. 5. Håndtereadgangsstyring,såfølsommedatabeskyttes. 6. Formidletværfagligtogdermedsætteforskningsdataispil. Arkivetellerarkiverne,derskalhåndterelangtidsopbevaringafogmuliggøredelingafdata,skal somminimumværepånationaltplan.påvissefagområderogelleriforbindelsemedvisse projekterkandetværenødvendigtmedglobaleadgange. Støtteiforholdtilanvendelseogtilpasningafsystemetskalydesafpersonermedfagligindsigtog såtætpåforskernesommuligt. SystemetskalværefinansieretafDeIC,UddannelsesYogforskningsministerietellerandrerelevante ministerier,damangehumanistiskeforskereikkeharressourcertilatbetaleforservicen.systemet skalindeholdemulighedforatkøbeekstraydelser Bilag 10. Afdækning E: Faglige miljøers behov og præferencer Side 14 af 42
15 Dererbehovforatetablereenkassationspolitikfordata. Dererbehovfor,atarkivetellerarkivernegivermulighedforciteringafdatasæt,iformaftildeling afentendoiellerpid. Metadateringogannoteringertildatabørogsåkunnebevaresogtilgængeliggøres. Universiteterneskaludvikleservices,derkansikredataunderforskningsprocessen,iformafet velfungerendepersonligtdrevellerbackupysystem,evt.inspireretaftimemachine. Data opdages ikkepånettet.detskergennempersonligekontakterognetværk. 4.2.Uddybendekommentarer Respondenterneoplevergenereltmangelpåetsystem,derkanarkivereogtilgængeliggøre forskningsdataefterforskningsprojektererafsluttedeogresultaterpubliceret.derergenerel enighedom,atsådannearkiverikkebørdrivesafdetenkelteuniversitet,mensamtidigønskes nærhedtildefagligemiljøerforatsikredefagligebehov.begrundelserneer,atmanvilsikre,at denfornødnespecialistvidenomdatabevaringertilknyttetarkivet,manvilundgå,atsamfundet skalinvestereisammeslagsudstyrogtjenesterfleregangeogendeligfrygtermanforet universitetsbaseretsystemsstørreudsathedforbesparelser.genereltangiverrespondenternei forbindelsemedallespørgsmål,atdegerneserenformforcentralfinansieringafetsystem,hvor mansåkankøbesærligeservices,hvisdererbehov.enenkeltgiverhøjesteprioritettiletablering ogdriftafetsådantsystem,enandennæsthøjeste. Derskalværeenlangtidsbevaringafdata. Detvilleværeærgerligt,hvisdeforsvinderligesomnårencomputergårned. Deriøjeblikketikketraditionblandtdeadspurgteforsystematiskdigitalbevaringafdata.Ihvorhøj graddataarkiveresogdeleserspecifiktfordetenkelteforskningsprojektogdespecifikke arkiveringsmuligheder.respondenternegørdoggenereltopmærksompå,atetarkivskalgive adgangtilsinedata.enenkeltovervejer,ommanskaletablereenservice,hvormankanfinde ældresoftwareelleromemuleringerløsningenforatkunnegenåbnegamlefiler. Respondenterneharforskelligeholdningerogkravtilhvilkedata,derskallangtidsopbevaresog kunnedeles.eksempelvisnævnteenrespondent,atarkæologiskerådatafraudgravningerikkemå kasseresoverhovedet.enandengavudtrykfor,atdererbehovforenkassationspolitik,såman ikkegemmerdata,derikkekanbrugessenere.ellergemmerdata,derikkemåarkiveresudoveren Bilag 10. Afdækning E: Faglige miljøers behov og præferencer Side 15 af 42
16 bestemtperiode.detsidstekaneksempelvisværetilfældetmedprojektetdigitalfootprints 1,hvor deleafrådatakunmåbevaresi2år. Ligesomforskningsdatanormaltikkeudenviderestillestilrådighedonlineiarkivererderheller ikketraditionforattilgængeliggøreforskningsdataiforbindelsemedpublikationer,iformafåbne datasæt.flererespondenternævner,atdatapubliceresiformaftabeller,bilagetc.somdelaf publikationer.deangiver,atderkunerfåtidsskrifter,dermuliggørdelingafforskningsdatavia vedhæftededatafiler,meningenafdisseharsomkrav,atforskningsdatavedlæggesindsendte artikler. Spørgsmåleneompubliceringogdelingafforskningsdatarejsernogleprincipiellediskussionerfor respondenterne.dererbehovforatkunnestyreadgangentildata:datakanvære personfølsomme,f.eks.interviewdata,datakanindeholdeoplysningeromlokaliseringaf værdifuldefund,datakanværebelagtmedophavsretsligebegrænsningerïforholdtiladgangmm. Vedenudgravningfortsættermantitiflereårforhvertårkunnemanlaveenforeløbigrapport, sommankunnelæggeietrepository,somandresåkunnebruge.detvilleværeenormtsmart. Problemeterbare,atfolktithægeromderesmateriale.Devilikkeudmeddet,førdekommer medenstorpublikation. Datamængdernekanogsåværesåomfattende,atdetvilkrævesærligtudstyrforatkunne håndtereensikkerogtilstrækkeligfleksibeladgang.enafrespondenternebeskriver,at vedkommendeisitarbejdekanfåbrugforattrækkedeleafnetarkivetudtilanalyse.dissedataer bådemegetomfattendeogpersonfølsommeogvilkræveenheltsærligopsætningforforskerenat fåadgangtil.samtidigtviludtrækningafdatamedføre,atandreforskerekanfåproblemermedat fåadgangtildataene.respondenternefremhæverogsåbehovetforyogproblemerneiyciteringaf forskningsdataframereellermindreoffentligttilgængeligearkiver.dererbehovforetsystemmed persistenteidentifikatorer.eksempelvissompidellerdoi 2. Somtidligerenævnt,errespondenternepositiveoverforatkunnedeleforskningsdata.Mensom nævntførstefterprojektetsafslutningogpubliceringafdetsresultaterogkunidetomfang lovgivningogandreregleromadgangsbegrænsningtillader.tankenomatkunnegenbrugedata tiltalerallerespondenterne,formidlingafarkiverededatanævnesherogsåsommuligt indsatsområde.iforbindelsemedudviklingenindenforhumanioramenerflererespondenter,at detvilstyrkedettværfagligearbejde. Dererihvertfaldmange,dererbangeforheledenelektronisketransformationafdata,som særligtvihumanisterarbejdermed.mankangåindpågutenbergogfindeførsteudgaverafbøger, sommanføritidenskullehavetilsendtigennemdetkongeligebibliotekogfådemherind.nu liggerdetderogdeterformidabelkvalitet Bilag 10. Afdækning E: Faglige miljøers behov og præferencer Side 16 af 42
17 Dererdogikkekunbehovforatkunnedeleprojektspecifikkeforskningsdata.Iflereinterviews diskuteresmulighedenforogsåatgemmeogdeleannotationertilforskningsdata.disse annotationerkanberigedetoriginaledatasæt.funktionenkendesf.eks.fralarm.fm 3 oggørdet lettereatsøgedata,idetannotationernefungerersommetadata.derforønskesderogsåadgangtil atdelebådeforskningsdataogannotationertildisse. Dererforskelligeforslagtilhvem,derskaldriveetcentraltsystem.DeICogDDAbliverforeslået. Endeligerderikkeetønskeomatflyttedatafraeksisteredearkiver,someksempelvisNetarkivet, tilarkiver,derkunnetænkesoprettetiforbindelsemedenforbedringafmulighederneforbevaring ogdelingafforskningsdata.fagenesønskerskalafgøre,omarkiveringskalskenationalteller globalt. Jegtrordetersværtpåfakultetsniveau,fordimansomdekanhyttersitegetskind.Sådetvil måskenokværeetniveauover.tilatstartemednationalt,mendetersværtattænkenationalt udenattænkeglobalt.jegtrordeterforvigtigtetspørgsmåltilatlæggenedpådetenkelte fakultet,derharsinekernefagsprioriteter. GenereltskaltjenestertilbevaringogarkiveringværekobletoptilWAYF,værebrugervenligeog tilbydemuligheder,derminderomeksempelviskommercielleløsningersåsomdropbox.ellersvil forskernefindeandreservices. Tilspørgsmåletomopdagelseafdatasvarerrespondenterne,atdeikkedelerdatapådennemåde. Istedetnævneskonferencerogpersonligefagligenetværksomvigtigemåderatfåkendskabtil andresdata.idennesammenhængnævnesacademia.edu 4,hvorforskernedelerartikler,data medvidere.enformforsøgetjeneste,hvorderkansøgesinformationomafsluttedeog igangværendeforskningsprojekterefterlyses.delingafdataafforegåroftestigennemnetværk, igennempersonligesamtalerellerviaeymail.deårligerapporteringerpåfakultetsniveausikreret overblikoveraktivitetersåsomkonferencerogseminarer,derkandanneafsætforforskeres eftersøgningafrelevantedata Bilag 10. Afdækning E: Faglige miljøers behov og præferencer Side 17 af 42
18 RESEARCH DATA MANAGEMENT: DE SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAGLIGE MILJØERS BEHOV OG PRÆFERENCER (SAMF AFDÆKNING E) UDARBEJDET AF: TANJA SVARRE, METTE SKOV OG MARIANNE LYKKE, AAU, JUNI 2014 Indhold Undersøgelsens formål... 2 Om afdækningen på fagområdet SAMF... 2 Dataindsamling... 2 Deltagere... 3 Data life cycle... 3 Fase 1: Planlægning og ansøgning... 4 Fase 2: Indsamling/generering af data... 4 Fase 3 og 4: Behandling og analyse af data... 6 Fase 5 og 7: Deponering, Bevaring og deling af data... 7 Fase 6: Publicering og citering af data... 8 Fase 8: Opdagelse af data... 9 Konklusion og anbefalinger Bilag 10. Afdækning E: Faglige miljøers behov og præferencer Side 18 af 42 1 af 10
19 UNDERSØGELSENS FORMÅL Denne rapport har til formål at informere Danish e-infrastructure Cooperation (DeiC) om infrastrukturer og kompetenceudvikling/forskerstøtte i forhold til at kunne supportere danske samfundsvidenskabelige forskere i deres arbejde med research data management. Der tages udgangspunkt i DeIC s 8-trinsmodel over data life cycle med henblik på at kunne identificere, hvorvidt der er bestemte faser i forskningsprocessen, hvor forskerne i særlig grad oplever et behov for support af enten systemmæssig eller rådgivnings-/vejledningsbaseret karakter. OM AFDÆKNINGEN PÅ FAGOMRÅDET SAMF Afdækningen er udført af forskellige aktører. Mette Skov og Tanja Svarre har stået for planlægningen af undersøgelsens struktur (spørgeskema og interview). Lars Nondal (CBS) og Anne Sofie Fink Kjeldgaard (Statens Arkiver) har rekrutteret undersøgelsens deltagere samt deltaget i planlægningen af undersøgelsen. Indsamling og analyse af data samt udfærdigelse af rapport er Mette Skov og Tanja Svarre ansvarlige for. Som det vil fremgå nedenfor, er ikke alle fagområder indenfor samfundsvidenskab dækket af undersøgelsen, ligesom der ikke er en ligelig fordeling imellem CBS- og KU-deltagere. Dette skyldes blandt andet undersøgelsens korte tidsvindue. Der har i udvælgelsen af deltagere været lagt vægt på, at de repræsenterer både forskellige underområder til samfundsvidenskaberne, men også forskellige måder at indsamle, anvende og formidle forskningsdata. DATAINDSAMLING Rapporten baserer sig på et introducerende spørgeskema og hhv. et fokusgruppeinterview med 3 deltagere og to individuelle interviews. Alle deltagere er forskere i samfundsvidenskabelige discipliner. Spørgeskemaet blev fremsendt til og besvaret af deltagerne forud for fokusgruppe/interviews. Formålet var at kunne henlægge faktuelle spørgsmål til spørgeskemaet og dermed frigive mere plads til mere diskuterende spørgsmål til interviews. Som eksempler på spørgeskemaspørgsmålene kan nævnes: Hvilken type data/kilder baserer du din forskning på?, Hvor lagrer du typisk dine forskningsdata? og Hvor/hvordan opdager du relevante forskningsdata? Både spørgeskema og interviews bygger på en tilrettet version af spørgeguiden udarbejdet af DeIC. I tilretningen er der blandt andet fokuseret på at gøre spørgsmålene mere forklarende. Fx Hvordan arbejder I i praksis med data management i planlægningen af et forskningsprojekt? og Hvordan arbejder I med databehandling og dataanalyse? Stiller dette specielle krav? eksemplificerer spørgsmål fra interviewguiden. Dataindsamlingen præsenteres således, at hver fase indledningsvis introduceres med de spørgeskemaresultater, der relaterer til den pågældende fase. Efterfølgende uddybes med resultater fra fokusgruppe/interviews Bilag 10. Afdækning E: Faglige miljøers behov og præferencer Side 19 af 42 2 af 10
20 DELTAGERE Undersøgelsen havde 6 deltagere, som besvarede hhv. spørgeskema og deltog i enten fokusgruppe eller interview. Alle 6 deltagere besvarede spørgeskemaet, mens 3 CBS-forskere deltog i fokusgruppe interview og en CBS- og en KU-forsker deltog af logistiske årsager i individuelle interviews over Skype. Den sidste deltager måtte med kort varsel melde afbud til interviewet, og det var ikke muligt indenfor undersøgelsens tidsramme at gennemføre interviewet på et senere tidspunkt. Deltagerne er alle mænd og de repræsenterer et aldersspænd mellem år. Heraf er 4 lektorer og 2 professorer. 2 deltagere er fra Københavns Universitet, mens de resterende 4 er fra CBS. Deltagerne repræsenterer følgende institutter: Deltager 1: Institut for Antropologi (KU) Deltager 2: Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (KU) Deltager 3: Økonomisk Institut (CBS) Deltager 4: Department of Business and Politics (CBS) Deltager 5: Department of Finance (CBS) Deltager 6: Department of International Business Communication(CBS) DATA LIFE CYCLE I forbindelse med fokusgruppeinterviewet og de to interviews blev DeIC s data life cycle model udleveret til og præsenteret for deltagerne. Modellen udgjorde strukturen for interviewet og gav generelt god mening for deltagerne. Dog følges processen ikke nødvendigvis så lineært, som modellen indikerer. Både deltager 3 og 6 forklarer, at dataanalyse i nogle tilfælde kan gå forud for at kilder og forskningsdata indsamles, eksempelvis hvis en tidligere anvendt kodning af en dataanalyse kan genanvendes til analyse af et ny datasæt. Indledningsvist i interviewene blev deltagerne spurgt, om de skelner mellem kilder og forskningsdata og hvorvidt følgende definition gav mening for dem: Forskningsdata afgrænses til digitale data, der indsamles eller skabes mhp. forskning, i modsætning til offentlige registre og andre kilder, der også kan gøres til genstand for forskning og videnskabelig analyse? Svarene viser, at en skelnen mellem kilder og forskningsdata kun i mindre grad giver mening for deltagerne. Flere deltagere ser forskningsdata som et overordnet begreb, som dækker over både det, der refereres til som henholdsvis kilder og data i den foreslåede definition. Deltager 5 kan godt følge definitionens skelnen mellem forskningsdata og kilder og understreger, at det er en del af forskningsprocessen at gøre data håndterbare. Deltager 2 er ikke enig i den foreslåede definition og foretrækker en skelnen mellem primære, sekundære og tertiære data. I denne rapport anvendes, i tråd med definitionen foreslået af DeiC, følgende terminologi: Kilder: data indsamlet fra allerede eksisterende kilder (fx statistiske databaser eller offentlige registre) Forskningsdata: data der indsamles/skabes af forskerne selv med henblik på forskning. Som en del af forskningsdata medtages også aggregerede kilder (fx sammenlægning af statistikker fra forskellige databaser), idet denne proces er et udtryk for en del af forskningsprocessen, hvor der skabes nye data Bilag 10. Afdækning E: Faglige miljøers behov og præferencer Side 20 af 42 3 af 10
Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereOpen Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science
Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science Anne Sofie Fink, områdeleder for DDA Formidling af it-arkivalier og forskningsdata Rigsarkivet 14-10-2016 DeIC konference
Læs mereLarm Case Data Management Plan
Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 7. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte
Læs merePolitik for opbevaring af primære materialer og data
Politik for opbevaring af primære materialer og data 1. Præambel Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal være kendt og respekteret internationalt som et førende teknisk eliteuniversitet, som udfører excellent
Læs mereData Management i praksis
Data Management i praksis Det Nationale Forum 26. oktober 2015 v/ Katrine Gasser Projektdeltagere Samarbejdspartnere Projektets rammer Projektdeltagere AUB, SB, DDA, SDUB, RUB, KB, DEFF, Det Nationale
Læs mereAnvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning!
Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! [Midlertidige data] David Budtz Pedersen PhD!!!!!!!!Søren Brink Larsen! Co-Director & Research Fellow!!!!!!!Research Associate! Humanomics Research
Læs mereLarm Case Data Management Plan
Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 9. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte
Læs mereKORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER
ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer
Læs mereSkema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata
Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Dette skema anvendes til høringssvar vedr. bekendtgørelser om anmeldelse af digitale forskningsdata hos statslige myndigheder Alle høringssvar bedes indført
Læs mereNational strategi for Datamanagement
National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur
Læs mereRetningslinjer til fremme af ansvarlig forskningspraksis
Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Dokument dato: nov 12, 18, 1:09 Dokumentansvarlig: Janni Holm Bragason Senest revideret: Senest revideret af: Dato for næste revision: Godkendt dato: Godkendt af: Sagsnr.:
Læs mereSkema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata
Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Dette skema anvendes til høringssvar vedr. bekendtgørelser om anmeldelse af digitale forskningsdata hos statslige myndigheder Alle høringssvar bedes indført
Læs mereErhvervsPostdoc - statistik
ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor, antal ansøgninger og godkendelser 214-218... 2 ErhvervsPostDoc i den private sektor, antal godkendte projekter 215-218, virksomhedsstørrelse..3
Læs mereVejledning om videregivelse. af personoplysninger til brug for forskning og statistik
Vejledning om videregivelse af personoplysninger til brug for forskning og statistik 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Definitioner 2.1. Personoplysning 2.2. Anonymiseret personoplysning (i persondatalovens
Læs mereErhvervsPostdoc - statistik
ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 214-217... 2 Godkendte projekter 215-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april
Læs mereForskers behov for Data Services
Forskers behov for Data Services Spiller forskningsbiblioteker en rolle i dette? Lektor Alfred Heller Vice Centerleder forskningscenter CITIES alfh@byg.dtu.dk Lidt om min baggrund Dagens ret Lidt om forskning
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereUBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder
UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående
Læs mereForskelle mellem Hovedfag
Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab
Læs mereResultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II)
Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Side 1 af 10 INDHOLD INTRODUKTION OG METODE...3 VARDE KOMMUNES VIGTIGSTE OPGAVER IFØLGE
Læs mereRigsarkivets rolle for forskningsdata
Rigsarkivets rolle for forskningsdata Anne Sofie Fink, Brugerservices og Formidling og Mette Hall-Andersen, Indsamling og Bevaring Når juraen spænder ben for forskningen 1 Vores oplæg Hvilken rolle har
Læs mereVEJLEDNING I ANSØGNING
VEJLEDNING I ANSØGNING OM DATA OG FORSKNINGSSAMARBEJDE GÆLDENDE FOR DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING 2015 2020 Udarbejdet af Forskningsudvalget for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereErfaringer med at involvere patienter i forskning gennem brugerråd.
Erfaringer med at involvere patienter i forskning gennem brugerråd. 8. Nationale rehabiliteringskonference 26. 10.15 På Brugerrådets vegne: Kim Hørslev-Petersen Kong Christian X s Gigthospital, Center
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i Danmark
Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science
Læs merePræsentation af OPEN og demonstration af REDCap
Præsentation af OPEN og demonstration af REDCap Katrine Hass Rubin, PhD Peter Bjødstrup Jensen, PhD Aalborg Universitet 03. Marts 2016 OPEN - Supports your research www.sdu.dk/ki/open Program Hvad er Odense
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereVEJLEDNING I ANSØGNING
VEJLEDNING I ANSØGNING OM DATA OG FORSKNINGSSAMARBEJDE GÆLDENDE FOR DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING 2015 2020 Udarbejdet af Forskningsudvalget for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning
Læs mereSamarbejde om forskningspublikationer
Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum
Læs mereVisionen #2: Integrerede metadata
>> Introduktion til metadata Møde i Forsknings-udvalget 14. maj 2013 Danmarks Statistik 1 Visionen #1 1. Statistik- og forskningsdata skal hjælpe brugerne i informations-havet et fyrtårn 2. Metadata skal
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-218... 2 Godkendte projekter 22-218, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. juli 219 Kontakt
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereFra protokol til fondsansøgning
Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes
Læs mereProjektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014
Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553
Læs merePolitik for adgang til de digitale samlinger
Politik for adgang til de digitale samlinger Indledning Det Kgl. Biblioteks politik for adgang til de digitale samlinger sætter rammerne og principperne for adgang for bibliotekets brugere til Det Kgl.
Læs mereKarriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat
Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat DSR WORKSHOP 21.06.2018 Karin B. Dieperink Sygeplejerske, MCN, PhD Viceinstitutleder Karin B. Dieperink Sygeplejerske 1993 Diplom i Ledelse 2002 Master
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereHøjkvalitetsdata: Dokumentation, videndeling mv.
Styregruppen for Højkvalitetsdata 23. juli 2008 Dokumentationsvejledning Højkvalitetsdata: Dokumentation, videndeling mv. Styregruppen for højkvalitetsdata består af: Hans Hummelgaard (fmd.) (akf og medlem
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs mere- Hygiejeundersøgelse for Danske Fysioterapeuter 2005 -
1. Metode Undersøgelsen bygger på 161 spørgeskemaer besvaret via e-mail af medlemmer af Danske Fysioterapeuter. Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige spørgeskemaer er indtastet i en statistisk programpakke
Læs mereStyregruppen for National Data Management Diskussionsoplæg vedr. strategiske indsatsområder
Styregruppen for National Data Management Diskussionsoplæg vedr. strategiske indsatsområder Af kommissoriet fremgår, at Styregruppen skal levere et udkast til en National strategi med handlingsplaner og
Læs mereAnsøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart
Dato: 24.april 2012 Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Projekt Håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere med fokus på de langtidsfriske Ansøgere: AOF Center Fyn i samarbejde
Læs mereÅrsmøde FS Nefro oktober 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Praksisnærhed som strategi om tilrettelæggelse og arbejdsform i forbindelse med projektet Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom
Læs mereSTRATEGI 2015-2018. #meretilflere
STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske
Læs mereVALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi
VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereProjektorienterede forløb. Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb
Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes
Læs mereVALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi
VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN
Læs mereDeIC strategi 2012-2016
DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereStatsbibliotekets. Politik for digital bevaring
Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereVivian Kvist Johannsen og Thomas Nord-Larsen. SKOV, NATUR OG BIOMASSE
I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R V A L T N I N G K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DANMARKS SKOVSTATISTIK - DATAPOLITIK Version Oktober 2014 Forfattere: Vivian
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-217... 2 Godkendte projekter 22-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april 218 Kontakt
Læs mereFORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING
- SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereBilag 1: Overblik over interviews og surveys
Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereKoncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1
KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereRelevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet
Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De
Læs mereSundhed.dk: Anvendelse, tilfredshed og nytteværdi ISSN 1397 9507 V-CHI - Virtuelt Center for Sundhedsinformatik
Technical Report No. 08-1 Sundhed.dk: Anvendelse, tilfredshed og nytteværdi ISSN 1397 9507 V-CHI - Virtuelt Center for Sundhedsinformatik Aalborg Universitet, marts 2008 Resultaterne i denne rapport må
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereAfrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen
Læs mereUndersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering
Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering Kort introduktion til Open Access Set i relation til akademisk publicering handler Open Access om digital, vederlagsfri litteratur/artikler,
Læs mereSlutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Læs mereKØN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT AUGUST 2018
KØN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT AUGUST 2018 KØN I DANSK FILM / DET DANSKE FILMINSTITUT 2018 Det Danske Filminstituts målsætning for en bedre kønsbalance i dansk film realiseres blandt andet gennem
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereHvad er en projektopgave?
Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal
Læs mereVelkommen til KOBRA. Kompetencebaseret Regional Analyse. Region Midtjylland v/bente Børre Petersen
Velkommen til KOBRA Kompetencebaseret Regional Analyse Region Midtjylland v/bente Børre Petersen Fact om projekt KOBRA Samlet budget for KOBRA er 50 mio. kr. Der indgår 26 partnere i projektet. Heraf 13
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt
1 Deltagerinformation om videnskabeligt projekt om mulig sammenhæng mellem fertilitetsbehandling og Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt Projektets titel: Undersøgelse af mulig
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereFor udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH
For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH 2017 Anette Pedersen Oversygeplejerske Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Adjunkt og sygeplejeforsker Hjertemedicinsk
Læs mereSKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer
Diposi.oner for skri9lige opgaver SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Lek.on 5 v/anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Gode bud på PF på bloggen 2. Defini.oner og forståelse af byggeklodserne: Empiri Teori
Læs mereUniversitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende
Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af
Læs mereVejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Dorte Riskjær Larsen Sagsnr.: 13/1121 E-mail: dorte.riskjaer.larsen @ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 26. september 2013 Telefon: 2128 4616 Vejledning til
Læs merePrøve i Dansk 3. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december Delprøve 1 En . Delprøve 2. A: Medier B: Kvindelige topledere
Delprøve 2 Prøve i Dansk 3 November-december 2018 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Delprøve 1 En e-mail Delprøve 2 A: Medier B: Kvindelige topledere Du skal besvare to opgaver: Du skal besvare delprøve
Læs mereStrategi for Digital Arts Initiative
Af Christian Ulrik Andersen. Associate Professor, Ph.D Head of Digital Arts Initiative, Arts, Aarhus University Opdateret efter behandling i fakultetsledelse, Digital Arts Initiative og Akademisk Råd.
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 6. Bilag 2. HSU-møde den 13. april. pkt. 3.2 bilag A
Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 6. Bilag 2 HSU-møde den 13. april pkt. 3.2 bilag A S A G S F R E M S T I L L I N G 7. ARPIL 2016 Opgørelse til HSU over tilpasninger efter afsluttet partshøringsfase
Læs mereBUPL S FORSKNINGSPULJE
Siden 2006 har BUPL støttet professionsrelevant forskning gennem forskningspuljen. Formålet er blandt andet at støtte op om den pædagogiske profession, synliggøre pædagogers professionelle ekspertise og
Læs mereStudiestartsundersøgelse 1. semester 2014
Studiestartsundersøgelse 1. semester 2014 Notat fra Analyse, udarbejdet februar 2015 Udarbejdet af: Mikkel Seesko (mise@sdu.dk, 6550 9374) Fuldmægtig, Analyse Studieservice Henrik Bahne (hbh@sdu.dk, 6550
Læs mereSygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling
Praksisnærhed som strategi om tilrettelæggelse og arbejdsform i forbindelse med projektet Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom
Læs mereSom forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.
STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og
Læs mereProblemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Læs mereDeIC escience komité møde
Bilag 1: Referat fra den 17. november 2014 Bilag 2: Udkast til handlings- og organisationsplan inkl. buget for Kompetencecentrets særlige indsatsområder (ved Lene) Bilag 3: Udkast til national escience
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter
Læs mereKarriere, Køn og Kvalitet handleplan Skabelon til afrapportering fra fakulteterne Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Karriere, Køn og Kvalitet handleplan Skabelon til afrapportering fra fakulteterne Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Baggrund I forlængelse af bestyrelsens vedtagelse
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereSpecialekontrakt Studienævnet for Jordbrugsvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet Willemoesgade 15, bygning 2117, 8200 Århus N
Aftale om specialeprojekt mellem: Studerende: Navn: Årskortnr: Adresse: Telefon: Vejleder(e): Hovedvejleder Navn: Andre vejledere Navn Uddannelse: Specialets omfang i ECTS: Opgaveformulering: Arbejdstitel:
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereVejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret
Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Juli 2014 Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCCregistret Betingelser, der skal opfyldes,
Læs mere