Hvordan kan du være med til at udvikle en fælles og levende sorgkultur på din skole?
|
|
- Steffen Torp
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan kan du være med til at udvikle en fælles og levende sorgkultur på din skole? Et materiale til sorggruppeledere i skoler Årligt mister skolebørn deres mor eller far, og sammenlagt lever skolebørn med tabet af en forælder. Hertil oplever ca skolebørn årligt, at en forælder indlægges med livstruende sygdom. Sammenlagt går der statistisk set elever på hver skole, hvis forælder er død eller alvorligt syg, og det er derfor oplagt, at skolerne involverer sig i elevernes sorg. Det kræver dog, at skolen er rustet til mødet med sorgramte elever. Dette materiale er til dig, der er sorggruppeleder det skal inspirere dig til, hvordan du støtter din skole i at hjælpe eleverne OmSorg, Kræftens Bekæmpelse Juni 2017 Af Andrea Nedergaard Jensen
2 Hvordan kan du bruge materialet? Dette inspirationsmateriale er til dig, der er sorggruppeleder i en skole. Du kan læse udvalgte resultater fra en evaluering 1 af Sorggrupper i skoler, der havde fokus på sorgkulturen foretaget i skoleåret I materialet finder du de anbefalinger, som vi har draget ud fra evalueringen dem kan du bruge til refleksion over, hvordan du kan være med til at udvikle og understøtte sorgkulturen på din skole. Baggrund Sorggrupper i skoler er sat i verden af OmSorg for at skabe en positiv forandring for elever i sorg 2. Formålet med sorggrupperne er at sikre hjælpens tilgængelighed og samtidig øge sorgramte elevers trivsel 3. OmSorgs ønske med sorggrupperne er, at de skaber et øget fokus på elever i sorg på skolerne. Sorggrupper skal medvirke til, at det ikke beror på tilfældigheder, hvorvidt en elev i sorg får den nødvendige hjælp. At hjælpe en elev i sorg, skal være baseret på, at skolen 4 har en fælles forpligtelse, så ansvaret ikke kun afhænger af en enkelt lærer. Det er en forudsætning, at den fælles forpligtelse skal opstå på baggrund af åbenhed og fælles viden om sorg, der blandt andet udvikles i fællesskab på skolen. Tidligere evalueringer 5 viser, at elever der deltager i grupperne oplever dem som et frirum og et socialt læringsrum. De viser dog også, at eleverne oplever hverdagsbegrænsninger ift. at tale om sorg i skolen uden for sorggruppen. Det ønsker OmSorg at være med til at ændre ved at skabe en fælles og levende sorgkultur på skolerne, der rækker udover sorggruppen og ind i hverdagen. En fælles og levende sorgkultur, er de positive afledte effekter, som opstår på baggrund af Sorggrupper i skoler Evalueringens formål Evalueringen har undersøgt Sorggrupper i skoler, og hvilke positive afledte effekter skolerne oplever, at sorggruppen er med til at skabe. Videre har evalueringen undersøgt hvilke forhold og processer, der har betydning for at skabe og forankre en sorgkultur. 1 Vi har igennem individuelle og fokusgruppeinterviews talt med i alt 23 personer, herunder elever der har gået i en sorggruppe, lærere, pædagoger, skoleledelse og sorggruppeledere. Resultaterne er suppleret med en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet på skoler i de tre samarbejdskommuner. 2 Elever i sorg er en samlet betegnelse for elever der har mistet, og elever der har alvorligt syge pårørende. 3 Omsorg.dk 4 Skolen er en samlet betegnelse for skolernes ledelse, personale, sorggruppeledere og elever 5 Lytje, 2016; Hartmann, 2015; Dencker,
3 Hovedresultater Evalueringens hovedresultater består af seks delafsnit. Delafsnittene indeholder en kort opsummering af de centrale pointer fra evalueringen, og afsluttes af en boks med opmærksomhedspunkter, du kan reflektere over og indarbejde i dit arbejde. Sorggrupper i skoler kan skabe forandring og forankring af en fælles og levende sorgkultur Evalueringen viser, at Sorggrupper i skoler på sigt kan medføre en positiv forandring i form af en fælles og levende sorgkultur på skolen men samtidig, at forandringen er en løbende proces. Langsigtede effekter og forankring kræver tid, og det må derfor konkluderes, at skolerne må væbne sig med tålmodighed. Udviklingens tempo beror blandt andet på den enkelte skoles erfaringsniveau med elever i sorg. Det vil sige hvor mange sygdomsforløb og dødsfald, skolen har oplevet. Erfaringsniveauet kommer særligt til udtryk gennem graden af formalisering i sorgarbejdet, hvilket bliver uddybet senere i materialet. Selvom der er forskel i skolernes udviklingstempo, er det vores oplevelse, at forandringen er godt på vej, og har potentiale til at forankre sig fremadrettet. Sorggruppen kan i sig selv skabe øget opmærksomhed på elever i sorg på skolen Dét, at skolen fysisk har en sorggruppe gør en forskel. Sorggruppen er med til at skabe en øget bevidsthed om og opmærksomhed på elever i sorg. De løbende sorggruppemøder bevirker, at sorgramte elever bliver mere synlige, da skolen fysisk kan se, hvem de sorgramte elever er. Videre kan synligheden muliggøre, at skolen kan tage særhensyn til eleverne, hvis de ønsker det 6. Mørketal internt på nogle skoler Nogle skoler oplever et internt mørketal. Det vil sige en usikkerhed ift. hvor mange sorgramte elever, der reelt set går på skolen, og hvem disse elever er. Usikkerheden er velkendt, da OmSorgs erfaring er, at det kan være udfordrende at finde de sorgramte elever, der ifølge statistikkerne burde være på skolen. Det skaber ydermere den udfordring, at skolerne ikke kan samle nok elever til sorggruppen. Udfordringen er særlig udtalt under etableringen af sorggruppen, hvor nogle sorggruppeledere beskriver det opsøgende arbejde som en hård og frustrerende proces. 6 Tidligere undersøgelser (Lytje, 2016; Danske Patienter, 2016) der viser, at det er vigtigt, at I som skole tager særlige hensyn til eleverne, men samtidig at det er mindst lige så vigtigt, at inddrage eleverne i, hvilke hensyn der skal tages og i hvilke sammenhænge. 2
4 Kan du genkende, at rekrutteringen er udfordrende? Det er vigtigt, at du som sorggruppeleder får videreformidlet til dine kollegaer, og i særlig høj grad til din skoleledelse, at det kræver tid og overskud at være opsøgende og rekruttere elever til sorggruppen. Det betyder helt konkret, at du og skolen særligt i opstarten skal bruge flere tidsmæssige ressourcer og overskud i etableringen af sorggrupperne. Nogle skoler har gode erfaringer med at kigge i arkiver og spørge kollegaer, om de har kendskab til elever, der kan have gavn af sorggruppetilbuddet. At være opsøgende og proaktiv vil kunne være med til at fremme arbejdet og udbredelsen af en positiv sorgkultur Sorggruppens eksistens skaber tryghed på skolen Sorggrupper i skoler kan være tryghedsskabende. Indsatsen kan tydeliggøre, hvordan man som skole kan støtte en sorgramt elev. Trygheden opstår blandt andet som følge af to elementer i indsatsen: Sorggruppetilbuddet er tilgængeligt for alle sorgramte elever på skolen, hvormed ledelse og personale trygt kan henvise til gruppen At have en sorggruppeleder på skolen der har en unik faglig viden inden for området sorg, og hermed kan handle kompetent og ansvarligt i mødet med sorgramte elever Trygheden kan på samme tid udfordre målet om, at sorgarbejdet skal være fælles og levende på skolen. Trygheden kan betyde, at skolens medarbejdere oplever, at de kan lægge ansvaret for elever i sorg over på sorggruppelederen, hvormed mødet med elever i sorg kun afhænger af en enkelt person. For at undgå dette er det vigtigt, at skoleledelsen er retningsvisende for skolen, og understøtter, at elever i sorg er et fælles ansvar. Som sorggruppeleder kan du Opfordre din skoleleder til løbende at indkalde til møder, hvor et punkt på dagsordenen er sorggruppearbejdet Understrege, at skoleledelsens rolle er, at være retningsvisende for skolen også i forbindelse med at skabe en fælles og levende sorgkultur. Det kræver, at ledelsen har forståelse for, hvad sorggruppen og arbejdet omhandler, og dermed kan understøtte dit arbejde. På baggrund heraf, kan du opfordre til, at en fra skoleledelsen deltager i OmSorgs sorggruppelederkursus Sorggrupper i skoler kan formalisere skolens møde med elever i sorg Indsatsen kan være med til at formalisere skolens arbejdsgange i mødet med elever i sorg. Med formalisering menes systematisering, organisering og strukturering af mødet. Nogle skoler oplever, at 3
5 indsatsen skaber handlemuligheder og rutiner. Dog er formaliseringen forskelligartet skolerne imellem, hvilket er resultatet af, at Sorggrupper i skoler er lokalt forankret, samt at skolerne har forskellig erfaringsniveau med elever i sorg. De forskellige erfaringsniveauer kommer til udtryk ved at en skole med lidt erfaring med sorgarbejde, ofte har en lav grad af formalisering. Omvendt har en skole med meget erfaring ofte en høj grad af formalisering. En lav grad af formalisering stiller krav til, at den enkelte medarbejder er særligt opmærksom på og opsøgende i forhold til sorgramte elever, da flere elever udtrykker en forventning om, at deres lærere og pædagoger kan se, hvis de er kede af det. Skoler med høj grad af formalisering har god erfaring med at Bruge deres sorghandleplan, der kan skabe rutiner i arbejdet med elever i sorg Udforme en informationsflyer om sorggruppen til udlevering Holde et indledende møde mellem sorggruppeleder og familie, der sammen bliver enige om opstart i sorggruppen Inddrage sorgramte elever i beslutninger der omhandler dem, så de får medbestemmelse Med elevens samtykke informere elevens pågældende skoletrin, eller hele skolen, om dødsfaldet Sorggruppelederne kan være forandringsdrivere, og er centrale i udbredelsen af en positiv sorgkultur En af de bærende idéer i Sorggrupper i skoler er, at sorggruppelederen skal stå i spidsen for udviklingen af sorgkulturen. En positiv udvikling afhænger af, at sorggruppelederens virke går ud over arbejdet i selve sorggruppen. Det vil sige, at sorggruppelederen er opsøgende, videndeler og agerer sparringspartner for sine kollegaer. Evalueringen viser, at flere skoler allerede benytter deres sorggruppeleder som forandringsdriver. Videreformidling af sorggruppelederkursets pointer kan forankre det, vi kalder den OmSorg ske tilgang til elever i sorg. I den OmSorg ske tilgang anerkendes det at sorg ikke skal mødes med tavshed men derimod med tale, samt at sorg har en fortsat og livslang betydning. At have en fælles og levende sorgkultur involverer en fælles bevidsthed, anerkendelse og åbenhed om sorg, så sorgramte elever ikke behøver at forklare, hvorfor de fx kan blive kede af det. At have en sorggruppeleder på skolen kan være med til at udvikle en positiv åbenhed og umiddelbarhed til sorg, og den OmSorg ske tilgang kan bevirke, at sorggruppen bliver en naturlig del af hverdagen på skolen. Der kan videre skabes en fælles forståelse af at sorg anerkendes som et livsvilkår. Det kan dog være udfordrende at bevare åbenheden og vedvarende tale om sorg over tid. I den forbindelse er det 4
6 vigtigt at anerkende, at udviklingen mod en fælles og levende sorgkultur er en løbende proces, som hele tiden skal holdes ved lige. Som sorggruppeleder skal du Være opmærksom på, at din rolle også indebærer at være 1) Sparringspartner; 2) Vidensspreder og; 3) Proaktiv, hvilket skal være eksplicit for alle på skolen. Det er OmSorgs erfaring, at skolens medarbejdere kan glemme dine mange roller, hvilket understreger vigtigheden af at de formidles tydeligt og løbende Forberede dig på hvordan du kan videreformidle væsentlige pointer fra sorggruppelederkurset til dine kollegaer, så de også er klædt på til at møde elever i sorg. Hvis du har en sorggruppelederkollega, kan I øve jer sammen og afprøve forskellige metoder. Hvordan vil I formidle det til jeres kollegaer? Formalisere din videndeling og løbende fortælle om sorg og sorggruppen på fælles skolemøder. Herigennem sikrer du, at alle får den samme information. Samtidig synliggør du, hvad dit arbejde omhandler, og at du er tilgængelig for spørgsmål. Formaliseres videndelingen ikke kan I risikere, at skolen ikke får udbytte af din kompetence som sparringspartner. Videre kan det være udfordrende for dine kollegaer at tage kontakt til dig for sparring, og derfor skal du påtage dig en proaktiv og initiativrig rolle og viderebringe den nødvendige viden Tavshedspligten Når man har en sorggruppe i skolen, er det vigtigt at værne om tavshedspligten. Tavshedspligten kan ses som rammegivende for sorggruppen, men den må ikke blive altoverskyggende. Det kan bevirke, at sorggruppen bliver en lukket enklave og dermed hindre den vigtige løbende dialog. Skolens manglende indsigt i hvad sorggruppen indebærer kan da afholde skolen fra, at der løftes i flok. Kan du genkende, at tavshedspligten kan udfordre? Det er vigtigt at du er opmærksom på, at tavshedspligten ikke må være altoverskyggende. Måske er du nervøs for, at skulle tale i personsager? Her kan du i stedet på fællesmøder trække overordnede streger ift., hvilke emner I pt. arbejder med (samtalekort, begravelse, dødsfald, sygdom). Videre kan du tage emner som spørge og samtaleteknikker, sorgproblemstillinger, sorgteori og sorgreaktioner op. Når tavshedspligten kun er rammegivende, kan der udbredes en fælles og levende sorgkultur, da du kan skabe et positivt tværgående samarbejde mellem dig, skoleledelse, kollegaer og sorgramte elever. Fokus skal være på erfaringsudveksling og videndeling om sorg, sorggruppen og hvordan, du kan blive brugt aktivt på din skole 5
SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN
SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN Opdateret april 2018 Indholdsfortegnelse Forord: 3 1. I tilfælde af død i en elevs nærmeste familie 3 2. I tilfælde af alvorlig sygdom i en elevs nærmeste familie 4 3.
Læs mereAssensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.
Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereSorg- krisehandleplan. - når vi mister
Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereOmsorgsplan for Ølstrup Friskole
Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Forord Skolen fylder en stor del af barnets hverdag og vi vil gerne være parate til at træde til, når børnene og deres familie rammes af svære livssituationer. Vi forpligter
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie
MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereKom godt i gang med. ABC for mental sundhed
Kom godt i gang med ABC for mental sundhed 2 Intro Denne folder er en guide til dig, der gerne vil arbejde med ABC for mental sundhed i din organisation. Guiden består af en række indledende spørgsmål
Læs mereOMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1
OMSORGS- PLAN Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Side 1 Omsorgsplan for Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Skilsmisse i barnets hjem side 3 Alvorlig sygdom
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereOMSORGSPLAN for Flauenskjold skole
OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole Brønderslev Kommune (Vejledende) 1. Hvis elev dør pludseligt udenfor skoletid: a. Når skolen har modtaget en meddelelse om dødsfald, kontakter klasselæreren så hurtigt
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereOmsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole
Omsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole Revideret skoleåret dec. 2011 Indledning. Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke,
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs merePolitik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole
Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn
Læs mereEvaluering af MED-aftalen / MED-sekretariatet
Evaluering af MED-aftalen 2018 / MED-sekretariatet FORMÅL MED EVALUERINGEN Det overordnede formål med evalueringen af MED-aftalen er at evaluere implementering og virkning af MED-aftalen hvor langt er
Læs mereKrise- og sorgplan for Tranegårdskolen
Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom
Læs mereHandleplaner. Virum Skole
Handleplaner Virum Skole Hvorfor? Mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte, at støtten fra det nære personlige netværk er den mest betydningsfulde. Skole, Sfo, klub m.v. er en
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereGuldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mereSorg og Krise. Amager Fælled Skole
Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereSkolens omsorgspolitik og handleplan
1 Iqra Privatskole Foråret 2016 Skolens omsorgspolitik og handleplan Hvordan forholder vi os, når en elev, en kollega eller skolen som helhed rammes af sorg, sygdom, dødsfald eller krise? Endvidere hvordan
Læs mereSorghandleplan. 10. klasse Center Skive. Skive det er RENT LIV SKIVEKOMMUNE
Sorghandleplan 10. klasse Center Skive Skive det er RENT LIV Sorghandleplan for Revideret oktober 2017 Introduktion Denne plan skal opfattes som en støtte, der kan anvendes, når børn og voksne udsættes
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereBirgitte Grube, Annette Hansen Charlotte Anker Junker
SORGRÅDGIVER UDDANNELSEN Birgitte Grube, Annette Hansen Charlotte Anker Junker SAMTALESALON OM SORGRÅDGIVERUDDANNELSEN Agenda 5 min. kort oplæg om sorgrådgiveruddannelsen v. Birgitte Grube 10 min oplæg
Læs mereSorg - hvad gør vi? Katrinedals skoles sorgberedskab
Sorg - hvad gør vi? Katrinedals skoles sorgberedskab På Katrinedal vil vi gerne tage ordentligt vare på de børn, der bliver ramt af sorg. Derfor er dette sorgberedskab udarbejdet. Planen ligger på Skoleporten
Læs mereSorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter
Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage
Læs mereOMSORGSPLAN for Flauenskjold skole
OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole Brønderslev Kommune (Vejledende) 1. Hvis elev dør pludseligt udenfor skoletid: a. Når skolen har modtaget en meddelelse om dødsfald, kontakter klasselæreren så hurtigt
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereFrivilligpolitik i Region Sjælland
Frivilligpolitik i Region Sjælland Frivilligpolitik i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Region Sjællands vision 3 Hvad er frivilligt arbejde i Region Sjælland? 4 Mål med inddragelse af frivillige 5 Fordele
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereSorghandleplan. For. Hadsund Skole
Sorghandleplan For Hadsund Skole Dødsfald (elev) Lige efter dødsfald. 1. Skolelederen underretter klasselæreren og det øvrige personale, herunder SFO. Skolelederen undersøger, om der er søskende eller
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs mereStatusnotat. Inddragelse af frivillige i Psykiatrien. PsykInfo
Statusnotat Inddragelse af frivillige i Psykiatrien PsykInfo Louise Friis Kusk, konsulent Anne Mette Billekop, leder 1. februar 2017 Baggrund Siden december 2014 har der været ansat én frivillighedskoordinator
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende
Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende
Læs mereSorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse
Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs mereKRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET
KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs mereSÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af
Læs mereGuiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen.
Rekrutteringsguide Guiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen. Arbejdet med mennesker kan selvfølgelig ikke puttes i en formel.
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereBrugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL
Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs merePejlemærker for PPR, Sporet og Ungdomsskolen 2015/16 og 2016/17: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning:
Pejlemærker for PPR, Sporet og Ungdomsskolen 2015/16 og 2016/17: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning: PPR skal sikre, at der etableres en enkel og opsøgende indsats over for børn med angst og inddrage deres
Læs mereDet er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.
Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig
Læs mereat medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende
Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet
Læs merefor ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted
for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereSorg- og livsmodsgrupper
Sorg- og livsmodsgrupper Introduktion til at komme godt i gang Hvad er en sorg- og livsmodsgruppe? En samling af mennesker, der mødes fordi, de er fælles om at have oplevet at miste. En samling af mennesker,
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereDet er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.
Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med
Læs mereHandleplan for Toftevangskolen. OmSorg. For at vise omsorg kræves ikke at du er overmenneske. Kun at du er medmenneske.
Handleplan for Toftevangskolen OmSorg For at vise omsorg kræves ikke at du er overmenneske. Kun at du er medmenneske. Her er jeg - kan du bruge mig? Nov. 2009 1 OmSorg Hvert år mister over 4.000 danske
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs merespilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014
spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014 Intro: FORMÅLET MED SPILLEREGLER Formålet med spillereglerne er at skabe de overordnede retningslinjer / principper for
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereOmSorgs-Plan Skovboskolen
OmSorgs-Plan Skovboskolen "At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig
Læs mereUdarbejdet af: LSW, DOM & AJ
Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ 1 Der er sorg nok til alle og det kommer også til nogen af os. Derfor har vi på Vorbasse Skole udarbejdet en handleplan om sorg og krise. Denne plan skal opfattes som et redskab,
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereSorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale
Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade
Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med
Læs mereOmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010
OmSorgs-plan Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereRynkeby Friskoles antimobbestrategi
Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Antimobbestrategi indeholder følgende punkter: 1. Rynkeby Friskoles antimobbestrategi 2. Mål med handleplanen 3. Definition af mobning 4. Status på mobning 5. Forebyggelse
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereOMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN
OMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN Omsorgsplanen skal betragtes som en vejledning og støtte. At tage del i omsorg kræver ikke et overmenneske blot et medmenneske. Det er legalt ikke at magte opgaven, bare man
Læs mereNår en af skolens ansatte får kendskab til en hændelse omtalt i dette hæfte, kontaktes skolens ledelse straks.
Lind Skole SORGPLAN Indledning En sorgplan er et fælles grundlag at handle ud fra. Vi kan aldrig få en færdig handleplan, for hvert ulykkestilfælde vil være enkeltstående og kan ikke forberedes i detaljer.
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereBilag 6 Møde 2 mellem skoleleder (S), viceskoleleder (V), 3 dansklærere fra ældste team(l), observatør(o) 3 1B
Bilag 6 Møde 2 mellem skoleleder (S), viceskoleleder (V), dansklærere fra ældste team(l), observatør(o) Tid Iagttagelser/meningskondensering Kodning Fortolkning 0.00.00 01.25 0.05 S præsenterer det produktive
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereAnfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I hvilken grad oplever du, at. din leder videreformidler
Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I høj grad din leder videreformidler politiske beslutninger? din leder bakker op om de politiske beslutninger? din leder
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs merePårørendesamarbejde i Landsbyen Sølund
Pårørendesamarbejde i Landsbyen Sølund - Ramme og tilgang 1 Formål: At styrke samspil, samarbejde og dialog mellem beboere, deres pårørende, medarbejdere og ledelse i Landsbyen Sølund. Hvilke pårørende
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs mere